Visitationsskema. Specialtilbud.htm

Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2009 samt lokalplan nr. 101 - sommerhusområde ved Fanø Bad.
Vedtaget
Fanø Byråd har den 13. maj 2013 endeligt vedtaget Tillæg nr. 8 til Kommuneplan
2009 samt lokalplan nr. 101.
Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2009 er efterfølgende aflyst ved byrådets vedtagelse af
Kommuneplan 2013 den 13. maj 2013.
Formål
Planerne har til formål, at sikre at bebyggelsen i størst mulig grad tilpasses Fanøs
særegne landskab og sommerhusområdets kvaliteter, samt at hæve bebyggelsesprocenten.
Ændringer i forhold til forslaget
Med vedtagelsen af planerne er der udover redaktionelle ændringer foretaget følgende
ændringer i forhold til tidligere offentliggjort planforslag:
Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2009 er vedtaget uden ændringer i forhold til forslaget.
Ved byrådets vedtagelse af Kommuneplan 2013 den 13. maj 2013 er tillægget aflyst
og bestemmelserne overført til Kommuneplan 2013.
I lokalplan nr. 101 er muligheden for, at placere solenergianlæg på terræn udgået, og
der er tilføjet bestemmelser om,
at varmepumper skal inddækkes,
at der ikke må opstilles antenner eller paraboler, der er synlige fra nabogrund eller
offentlig vej,
at der ikke må anvendes/udlægges nylon net på terræn.
Retsvirkninger
Lokalplanens retsvirkninger træder i kraft fra denne annonces dato, hvorefter ejendomme inden for området kun må udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
Eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte.
Klagevejledning
Afgørelsen kan jf. Planlovens § 58 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt
angår retlige spørgsmål, f.eks. procedurer der ikke er overholdt eller manglende bestemmelser. Du kan ikke klage over planens indhold.
Hvis du vil klage, skal du skrive til:
Fanø Kommune, Skolevej 5-7, 6720 Fanø eller på e-mail [email protected], som
videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV eller på e-mail [email protected].
Klagen skal være skriftlig, og den skal være modtaget hos Fanø Kommune inden 4
uger efter den dag, denne annonce er offentliggjort på Fanø Kommunes hjemmeside,
d.v.s. den 4. juli 2013 kl. 17.00.
Natur- og Miljøklagenævnet afgør sagen og kan bestemme, om projektet skal sættes i
stå, mens klagen behandles. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr. Vejledning om gebyrordning findes på
Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk.
Afgørelsen kan endvidere indbringes for domstolene senest 6 måneder efter den dag,
denne annonce er offentliggjort på Fanø Kommunes hjemmeside, jf. Planlovens § 62,
stk. 1. Udgifter i forbindelse med dette afholdes af den, der indgiver sagen eller efter
domstolens afgørelse.
Klageberettiget er enhver med retlig interesse i sagens udfald.
Andre oplysninger
Planerne er indberettet i PlanDK og er offentlig tilgængelig på Fanø Rådhus, Skolevej
5-7, Nordby, 6720 Fanø, inden for almindelig åbningstid. Planerne kan også ses på
Fanø Kommunes hjemmeside, www.fanoe.dk under fanebladet Byg & Bo, lokalplaner.
Oplysning om planernes vedtagelse vil blive fremsendt til offentlige myndigheder samt
personer, institutioner og andre, der tidligere har modtaget forslagene eller rettidigt
gjort indsigelse mod dette.
Annonce: Kan ses på Fanø Kommunes hjemmeside www.fanoe.dk fra den 6. juni
2013.