Måling: Danskerne vil have uafhængig viden om kemi fra

Jyllands-Posten
Sektion 1
Side 4 (Indland)
15. februar 2015
MORTEN ZAHLE
[email protected]
Måling: Danskerne vil have uafhængig viden om kemi fra
myndigheder og ikke NGO’er


Næsten halvdelen af danskerne ønsker mere viden om problematisk kemi i produkter,
viser en undersøgelse.
Men hvem skal levere informationen? Lige nu er det en opgave for Forbrugerrådet Tænk,
men det er Dansk Erhverv ikke begejstret for.
Kan det være farligt at lade børn puste balloner op? Er der hormonforstyrrende stoffer i muffinforme? Og
hvad med madkassen og drikkedunken - er de fyldt med kræftfremkaldende ftalater, bisphenol A, pvc og
polyfluorerede stoffer?
Svarene på spørgsmål som disse kunne man tidligere få i Informationscenter for Miljø & Sundhed, men det
statsfinansierede center blev lukket i efteråret 2013, og i dag er det Forbrugerrådet Tænk, der står for
opgaven.
I Dansk Erhverv er man kritisk over for, at det er forbrugernes vagthund, der får cirka 17 mio. kr. over en
treårig periode til at stå for informationen. Dansk Erhverv har fået lavet en meningsmåling, som viser, at
næsten halvdelen af danskerne ønsker mere viden om problematisk kemi i produkter, og når der spørges til,
hvilken instans der skal formidle informationen, falder svaret på myndigheder eller uafhængige videns- og
ekspertcentre. »Vi mener, at det er en myndighedsopgave at informere om kemi, og det skal foregå på en
måde, som skaber handling, tryghed og fortæller forbrugeren, hvad man skal gøre i forhold til kemien. Vi
mener ikke, at Forbrugerrådet Tænk som NGO varetager den almene interesse,« siger Jakob Lamm Zeuthen,
miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv.
Skræmmeinformation
Han mener, at Forbrugerrådet Tænk bruger en retorik, der ikke gavner formidlingen. »Information kan
serveres på forskellige måder, og det dur ikke, at der laves skræmmeinformation fra Forbrugerrådets side, for
når folk ryster på hovedet og synes, at det er for meget, at Forbrugerrådet skriver, at "muffins er
hormonbomber", virker informationen ikke.«
I Forbrugerrådet Tænk afviser vicedirektør Vagn Jelsøe kritikken. »Hvis der er noget, der er en kerneydelse
for Forbrugerrådet Tænk, er det at lave troværdige, objektive test og forbrugerinformation. Vi ved, at det
store flertal af befolkningen har tillid til os. Derfor er det naturligt, at vi har fået opgaven,« siger han.
Vagn Jelsøe er ikke overrasket over, at meningsmålingen viser, at de fleste ønsker at få information om kemi
fra uvildige myndigheder. »Vores problem er, at mange faktisk tror, at vi er en statsinstitution. Og når folk
ønsker at få uvildig information, kan de godt tænke på os - for vi er jo uvildige i forhold til
erhvervsinteresser.«.
160 skadelige stoffer
Vagn Jelsøe har svært ved at tage det alvorligt, når Dansk Erhverv mener, at Forbrugerrådet Tænk laver
skræmmeinformation. »EU har en liste på cirka 160 stoffer, som på grundlag af dyreforsøg er mistænkt for at
have skadelig virkning på mennesker og derfor betragtes af både EU og Miljøstyrelsen som problematiske.
Det, synes vi, er en information, som forbrugerne har krav på at få, men det kan Dansk Erhverv åbenbart
ikke lide.«
Ifølge målingen fra Dansk Erhverv siger hver tredje, at de engang imellem føler sig utrygge, mens ca. hver 10.
ofte føler sig utrygge i forhold til, om deres indkøbte produkter indeholder problematisk kemi.
»Danske virksomheder har stort fokus på at sikre, at al lovgivning om produktsikkerhed overholdes, og de
fjerner også lovlig, men problematisk kemi, når det er muligt. Når det er sagt, skal erhvervslivet og
politikerne lytte til, at en så stor del af danskerne stadig føler sig utrygge og savner information om
problematisk kemi. Forbrugerne skal sikres retvisende information, der ikke kun fører til unødvendig
passivitet eller forskrækkelse.«
Jakob Lamm Zeuthen mener, at der skal være et sted i landet, hvor uvildig information om kemi kommer fra,
f.eks. Miljøstyrelsen. »Det er ikke hensigtsmæssigt, at informationen kommer fra forskellige organisationer
med forskellige interesser. Når man giver Forbrugerrådet penge til at løse opgaven, får man ikke skabt tillid.
Vi er kede af, at man lukkede IMS og i stedet kom med en løsning, der var mindre uvildig og dermed
ringere,« siger han.