Dok. TS 147411 /HA
Maj 2015
Ulykkesregistrering har betydning for børnenes sikkerhed
Danmark bør arbejde for igen at blive et foregangsland i forhold til at registrere og behandle
ulykkesdata. Data bør være tilgængelige for alle relevante organisationer – og målet er et fælles
europæisk system.
Danmark har i mange år været et af foregangslandene i EU i forbindelse med registrering af hjemme- og fritidsulykker. Ulykkesregisteret med base hos Statens Institut for Folkesundhed har siden
1990 indsamlet detaljerede oplysninger om alle typer hjemme- og fritidsulykker og optageområdet
dækker 12 % af den danske befolkning. Desværre blev det besluttet at stoppe indberetninger til
registret ved udgangen af 2010, og nu ligger al information hos Seruminstituttet, der modtager
data fra Landspatientregistret uden at der sker en detaljeret behandling af data.
Det mener Forbrugerrådet Tænk:

Produkter til børn skal være sikre

Ulykker skal registreres og bruges i forebyggelsesarbejdet

Ulykker skal registreres så detaljeret, at de kan anvendes fremadrettet

Data skal være statistisk valide og sammenlignelige

EU Kommissionen og alle medlemslande skal afsætte økonomiske ressourcer til et fælles
europæisk ulykkesregistreringssystem
Forbrugerrådet Tænk har bl.a. brugt ulykkesdata til at udvælge indsatsområder inden for børnesikkerhed bl.a. i arbejdet med at udarbejde sikkerhedsstandarder for produkter. Ulykkesdata er en
uvurderlig hjælp til at identificere risici, når man kombinerer børn og produkter. Børn er yderst
kreative, og det er derfor ikke altid muligt at forestille sig alle ulykkesscenarier.
Muligheden pt. er at søge data hos Ulykkes Analyse Gruppen(UAG) ved Odense Universitetshospital (OUH), der siden 1972 frivilligt har påtaget sig at udvikle systemer til at beskrive årsager til
ulykker hos de cirka 50.000 patienter, der årligt registreres og behandles i skadestuen ved Odense
Universitetshospital. Registret er en rigtig god hjælp, men dækker kun knap 5 % af befolkningen og
derfor ikke tilstrækkeligt dækkende i forhold til hele landet, herunder hovedstadsområdet. En anden mulighed er at anvende data fra det amerikanske ulykkesregistreringssystem (NEISS), der i
over 30 år er blevet administreret af de amerikanske produktsikkerhedsmyndigheder. De amerikanske data dækker en stor del af befolkningen, men man kan ikke altid overføre amerikanske forhold til europæiske.
Forbrugerrådet Tænk er en uafhængig medlemsorganisation, der arbejder for et Danmark,
hvor alle forbrugere kan foretage et trygt valg.
Forbrugerrådet Tænk har ca. 70.000 personlige medlemmer og godt 30 medlemsorganisationer.
Læs mere på taenk.dk, og tilmeld dig vores nyhedsbrev.
1
Behovet for øget investering i et fælleseuropæisk ulykkesregistreringssystem har været på tale flere
gange i EU. ANEC har i samarbejde med en lang række organisationer, bl.a. BEUC, standardiseringsorganisationerne, den europæiske industri, legetøjsbranchen og mange andre sendt en kraftig
opfordring til EU institutionerne og medlemslandene om at oprette et fælleseuropæisk EU-betalt
ulykkesregistreringssystem, som omfatter alle medlemslandene, og som skal koordineres af Kommissionen. Parlamentet støtter forslaget, og det er også reflekteret i det udkast til forordning for
markedsovervågning, der pt. forhandles i EU.
Et fremtidigt system kunne f.eks. baseres på den udvidede udgave af Joint Action for Injury Monitoring in Europe (JAMIE), hvor 22 landes myndigheder i 2010 havde et mål om, at man i 2015
skulle have et hospitalsbaseret ulykkesregistreringssystem i hvert land. I 2013 var der dog kun 10
lande, der regelmæssigt rapporterede. JAMIE-projektet sluttede i midten af 2014, og deltagerne i
projektet har kun bundet sig til at rapportere i en begrænset periode. Der er i høj grad brug for en
stærk politisk opbakning fra EU institutionerne og medlemslandene i forhold til allokering af ressourcer og koordination af arbejdet.
Forbrugerrådet Tænk vil gerne udnytte det momentum, der er lige nu til at:

Se på de anbefalinger, der ligger i den uden at afsluttende rapport fra JAMIE-projektet

Skabe interesse og mulighed for at Danmark igen kan blive et foregangsland i forhold til at
registrere og behandle ulykkesdata

Arbejde for at ulykkesdata bliver let tilgængelige i anonymiseret form for organisationer
som Forbrugerrådet Tænk, så vi kan bruge dem aktivt i vores arbejde med børnesikkerhed

Presse på for at der også etableres et europæisk system, hvor både EU-kommissionen og
medlemslandene binder sig til at levere til et fælles system
Fakta om børneulykker

I 2009 kom ca. 175.000 børn på skadestuen pga. en ulykke og ca. 7.400 børn blev indlagt.
De allerfleste ulykker skete i hjemmet eller i forbindelse med fritidsaktiviteter (94%),
mens en mindre del var ulykker med køretøjer (6%). Drenge er overrepræsenteret i statistikken.

Dødsfald blandt børn efter hjemme- og fritidsulykker har været faldende siden 1994 (ca.
70 %) Dødsulykkerne skyldes ofte kvælning, drukning, trafik og brand.

Skadestuebesøg som følge af hjemme-fritidsulykker var hyppigst blandt børn 0-14 år. De
10-14 årige var mest udsatte (70.000 kontakter i 2009), mens de 0-4 og 5-9 årige havde
langt færre skadestuebesøg (48.000 og 46.000 kontakter i 2009)

Døre, trapper, møbler, legetøj og sportsudstyr er ofte involveret i ulykkerne
Kilde: Ulykkesregisteret, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Vil du høre mere om dette emne, så kontakt seniorrådgiver Helen Amundsen [email protected], tlf. 2715
7431, eller vicedirektør Vagn Jelsøe, [email protected], tlf. 2280 6106.
2