Besvimelser

Gentofte Hospital
Patientinformation
Hjertemedicinsk afdeling
Niels Andersens Vej 65
2900 Hellerup
Besvimelser
Hvorfor besvimer man?
Op mod 30 % af befolkningen
besvimer mindst én gang i løbet af
deres liv. Det kan skyldes forskellige
faktorer som f.eks.:




at man stiller sig op efter at have
ligget eller siddet ned
at man står i den samme stilling i
længere tid
at man opholder sig i varme og
overfyldte rum
smerte og angst
Det er meget forskelligt, hvorfor man
besvimer, og det kan være svært at
pege på én grund.
Hvad er ’almindelig besvimelse’?
Almindelig besvimelse er en fælles
betegnelse for kortvarigt tab af
bevidsthed, der skyldes en midlertidig
ubalance i en særlig del af
centralnervesystemet, kaldet det
autonome nervesystem. Man
besvimer, fordi blodforsyningen til
hjernen falder på grund af lavt
blodtryk og/eller lav puls.
Når man er besvimet, kan man have
kramper og i sjældne tilfælde bide sig
selv i tungen eller have ufrivillig
vandladning.
Er almindelige besvimelser farlige?
Almindelige besvimelser er ikke farlige,
selvom dit blodtryk kan blive meget
lavt, og dit hjerte kan slå meget
langsomt eller ligefrem holde pause i
en periode. Det er kun et udtryk for
kraftige nervereflekser, som forsvinder
igen.
Det er kun farligt at besvime, hvis du
falder uheldigt, eller hvis du besvimer,
mens du kører bil.
I nogle tilfælde fraråder vi bilkørsel
eller særlige fysiske aktiviteter som
f.eks. bjergklatring eller dykning, fordi
man er i fare for sig selv eller andre,
hvis man besvimer.
Vær opmærksom på symptomer
Nogle får symptomer, som varsler, at
de skal til at besvime – f. eks.
svimmelhed, kvalme, svedudbrud og
at det sortner for øjnene. Det kan tage
få sekunder eller flere minutter, før
man besvimer. Andre har ingen
symptomer.
Symptomerne kommer for det meste,
mens man sidder eller ligger ned. Hvis
man når at lægge sig ned, når
symptomerne kommer, undgår man
ofte at besvime.
Det er vigtigt, at du lærer at genkende
og reagere på eventuelle
forvarslingssymptomer.
Andre typer besvimelser
En lang række sygdomme kan
medføre, at man besvimer. Nogle af
dem er alvorlige. I langt de fleste
tilfælde vil omstændighederne omkring
besvimelsen lede lægen på sporet af,
om det er en almindelig besvimelse
eller en anden type besvimelse.
Side 1 af 4
P031009/07-2013/3
Hvordan bliver du undersøgt?
I de fleste tilfælde er det nok at blive
undersøgt af en læge og få målt
blodtryk og kardiogram (EKG).

Rejs dig langsomt op
Det en god ide, at sidde 30 – 60
sekunder på sengekanten, inden du
rejser dig, hvis du har tendens til,
at det sortner for øjnene, du bliver
svimmel eller besvimer, når du
rejser dig op. Det gælder også,
hvis du besvimer om natten, f.eks.
når du er på vej til toilettet.

Brug støttestrømper
Det kan være effektivt at bruge
støttestrømper fra tåspids til lyske
eller støttestrømpebukser. Det
gælder især, hvis du bliver svimmel
og det sortner for øjnene, når du
rejser dig op. Strømperne skal
laves efter mål. Din praktiserende
læge kan fortælle dig, om du har
ret til økonomisk tilskud.

Undgå store måltider
Det kan være en god ide at spise
flere små måltider i stedet for få
store måltider. Efter store måltider
samler der sig meget blod i mavetarmkanalen. Det kan gøre det
sværere at holde blodtrykket oppe,
når du rejser dig op.

Få lægen til at gennemgå din
medicin
Nogle typer medicin kan forværre
tendensen til at besvime. Får du
medicin dagligt, er det derfor en
god ide, at din læge gennemgår din
medicinliste. Det er specielt
vanddrivende medicin og medicin,
som sænker blodtrykket, der kan
forværre situationen. Du kan
måske få ændret medicinen eller
helt undvære den.
Man måler typisk blodtrykket, mens du
ligger ned, og mens du står op.
Det er ikke nødvendigt, at du bliver
undersøgt mere, hvis dit blodtryk og
EKG’et er normalt, og hvis lægen
vurderer, at der er tale om en
almindelig besvimelse.
Mener lægen derimod, at årsagen skal
findes et andet sted, kan en eller flere
af følgende undersøgelser komme på
tale:




Blodprøver
Ultralydsskanning af hjertet
Vippelejetest
Længerevarende optagelse af
hjerterytmen
I sjældne tilfælde kan det være
nødvendigt at skanne hjernen (CT-,
MR- eller EEG-skanning). Det kræver
henvisning til en neurologisk afdeling.
Kan almindelige besvimelser
forebygges?
Almindelige besvimelser kan i høj grad
forebygges. Det bedste er at undgå de
situationer, hvor du besvimer. Det kan
dog være svært. Det er derfor vigtigt,
at du genkender de situationer, hvor
du måske besvimer, sådan at du kan
tage dine forholdsregler.
Forebyggelse:


Drik rigeligt væske
Det er vigtigt, at du drikker mindst
2 liter vand dagligt. Det gør
tendensen til at besvime mindre.
Det er samtidigt vigtigt, at du
holder igen med alkohol og kaffe,
fordi det virker vanddrivende.
Spar ikke på salt
Spar ikke på salt i maden. Salt er
med til at holde væsken i kroppen.
Hos nogle øger salt blodtrykket,
hvilket kan modvirke tendensen til
at besvime.
Kan almindelige besvimelser
behandles?
Fysiske øvelser
Ud over de forebyggende tiltag, kan du
her se en række øvelser, du kan bruge
som selvbehandling, når du mærker,
at du skal til at besvime eller er i en
situation, hvor du er i risiko for at
besvime:
Side 2 af 4
P031009/07-2013/3
1. Det mest effektive er at lægge dig
ned med benene op på en stol som vist
på billedet.
4. Kan du komme ned at sidde, så læg
det ene ben over det andet og spænd
benmuskler og mavemuskler. Du kan
også læne kroppen forover.
2. Du kan også sætte dig på hug,
gerne med hovedet nedad. Husk at
rejse dig forsigtigt igen.
3. Hvis du
mærker en
besvimelse
nærme sig,
er dette en
anden god
stilling. Sæt
den ene fod
op på
stoleryggen og spænd i benmusklerne,
armmusklerne og mavemusklerne.
5. Kan du ikke komme til at ligge eller
sidde, kan du krydse benene og
armene, som vist på billedet,
samtidig med at du spænder
benmuskler, armmuskler og
mavemuskler så meget du kan.
Side 3 af 4
P031009/07-2013/3
Medicinsk behandling
Hvis forebyggelse og fysiske øvelser
ikke er nok, kan det være nødvendigt
med medicinsk behandling. Du får
medicin, som øger indholdet af salt og
vand i kroppen. Bivirkninger kan
hævede fødder, ben eller hele kroppen
og forhøjet blodtryk.
Pacemaker
Hvis en test viser, at hjertet holder
pause eller slår meget langsomt, når
du besvimer, kan det i nogle tilfælde
hjælpe med en pacemaker.
Pacemakeren sørger for, at
hjerterytmen er normal. Men den kan
ikke forhindre blodtrykket i at falde. En
pacemaker kan derfor ikke altid
forhindre, at du besvimer. Der er dog i
øjeblikket nye typer pacemakere under
afprøvning, som hurtigere kan
”opdage”, når en besvimelse er
undervejs. Disse nye typer kan måske
vise sig mere effektive.
Med venlig hilsen
Hjertemedicinsk klinik 1
Opgang 6, 1. sal
Telefon 39 77 79 20
Hverdage mellem 8.00 – 15.00
Side 4 af 4
P031009/07-2013/3