1. No category

Specialkonsulenten v/psykolog Jens Wilbrandt
Mail: [email protected]
Tlf. 22 32 44 01
www.neuroguide.dk
Neuroguide
Tekst fra annoncering
v/psykolog og specialkonsulent
Jens Wilbrandt
www.neuroguide.dk
Neuropædagogiske perspektiver
Specialpædagogisk Årskursus –DSF
Vejle, 5. noveber 2015
BETYDNINGEN AF
GRUNDFORSTÅELSER
• Funktionsudfordringer og pædagogiske udfordringer hos
elever med neurokognitive ud-viklingsforstyrrelser
• Neuropsykologisk og neuropædagogisk forståelse af hjernen
og hjerneprocesser
• Den praktiske specialpædagogiske værktøjskasse
• Forskellige perspektiver og tilgange på den
specialpædagogiske opgave - kompenserende vs. udviklende
tilgange
• En mestringsunderstøttende pædagogik i arbejdet med
specialelever
• Dynamisk testning og mediering
Specialkonsulenten v/psykolog Jens Wilbrandt
Mail: [email protected]
Tlf. 22 32 44 01
www.neuroguide.dk
ET
”What you see is what you get”
systemisk
neuropædagogisk
udviklingsorienteret
pragmatisk
konstektuelt
narrativt
Rosenthaleffekten
Glorieeffekten
PERSPEKTIV
”Sprog skaber virkelighed”
•
•
•
•
Sprog skaber tænkning
Tænkning guider handling og fokus
Handlinger skaber interaktioner og rammer
Interaktioner og rammer skaber og begrænser
udvikling og læring
Grundforståelser kommer ofte ind af
bagdøren
Gennem:
• Italesættelser og begreber
• Politiske og ledelsesmæssige målsætninger
• Redskaber og metoder
• Vaner og kropslig praksis
• Forskningsresultater
Specialkonsulenten v/psykolog Jens Wilbrandt
Mail: [email protected]
Tlf. 22 32 44 01
www.neuroguide.dk
To typer forståelsesmåde
Kategoriel diagnose
• ”Noget for sig selv”
Den nye ”gradbøjning” af diagnoser
Dimensionel diagnose
• ”I den ene ende af et
spektrum”
Subklinisk
Mild
Diagnose
Moderat
Normal
Jeg er optaget af…
om vi møder mennesket ud fra forud-eksisterende
fortællinger
Svær
… eller om vi i primært tager afsæt i personers egne
(idiosynkratiske) fortællinger
"Min hjerne er ligesom et
orkester fyldt med
dygtige musikere, men der
mangler en dirigent. Nogle
musikere spiller ét stykke
musik, nogle spiller noget
andet, nogle laver
ingenting... og nogle er
gået hjem"
”Jeg har så
svært ved at
sætte mig ind i
hvordan det
må være at
have en
empatiforstyrrelse”
Specialkonsulenten v/psykolog Jens Wilbrandt
Mail: [email protected]
Tlf. 22 32 44 01
www.neuroguide.dk
Jeg er optaget af…
om vi dekonstualiserer og individualiserer
menneskers udfordringer
…eller om vi ser funktionsudfordringer som
indlejrede i kontekst, situation og relation
Vores opfattelse af noget/nogen
påvirkes af det omkring
Adfærd i kontekst
”Hvilke indlæringsmæssige problemer har denne
person”
• ”hvilke pædagogiske rammer skal vi stille op
for at denne elev kan lære noget”
Specialkonsulenten v/psykolog Jens Wilbrandt
Mail: [email protected]
Tlf. 22 32 44 01
www.neuroguide.dk
Jeg er optaget af…
om vi betragter udfordringer som stationære og
uforanderlige
… eller om vi tager udgangspunkt i et
forandringsperspektiv og -potentiale
Jeg er optaget af…
om vores indsats fokuserer på
funktionsproblematikkerne
… eller om vi i lige så høj grad ser på personens
styrkesider
Specialkonsulenten v/psykolog Jens Wilbrandt
Mail: [email protected]
Tlf. 22 32 44 01
www.neuroguide.dk
Jeg er optaget af…
om vi ser funktionsproblemer som udtryk for en høj
grad af problemer
Sårbarhed
Belastning
Egen
mestring
Funktion
Funktionsudfordringer handler ofte
mere om manglende (automatisk
eller støttet) udvikling af mestring
end om uhåndterbare sårbarheder
eller belastninger
Styrkesider
Ydre
støtte
... Eller som udtryk for manglende brug af styrkesider,
svagt udviklet mestring og/eller svækket ydre støtte
til dette
Sårbarhed
Belastning
Egen
mestring
Styrkesider
Ydre
støtte
Funktion
• Socialkonstruktionismen har lært os at narrativer, forståelser og
diskurser ikke skabes ud af et objektivt rum, men altid er sociale
konstruktioner, som kan skabes på mange forskellige måder.
Habermas har lært os at der altid kan identificeres
erkendelsesinteresser og magtinteresser bag valget af
konstruktioner, og at konstruktionerne aldrig opstår i et værdifrit
rum. Foucault har lært os at der ligger (definitions-)magt i valget af
fortællinger, fordi de definerer viden og kapital. Den
kulturhistoriske skole og den narrative psykologi har lært os at vi
som individer trækker på de kulturelt og historisk udviklede
fortællinger som grundlag for individuel udvikling, og at de
samfundsmæssigt udviklede artefakter indgår som konstituerende i
disse fortællinger. Den kritiske psykologi har lært os at forskellige
konstruktioner indebærer forskellige muligheder for
handlemuligheder, frihed, undertrykkelse og samfundsmæssighed.
Den systemiske teori har lært os at relationer, konflikter, og mentale
aspekter afhænger af systemer og systemers interne fortællinger om
sig selv, hinanden og omverdenen. Pragmatismen har lært os at
forskellige måder at begribe og fortælle, medfører forskellige former
for "praktiskhed" eller "upraktiskhed" i forhold til at komme
bestemte steder hen. Vores fortællinger er derfor nødt til at blive
påvirket og udviklet afhængig af mål, både på et individuelt og et
samfundsmæssigt plan. Den positive psykologi har lært os om
potentialerne i et styrkefokuseret perspektiv. Den kognitive
psykologi har lært os, at håndteringen af udfordringer ofte er mere
afgørende end udfordringernes omfang
Specialkonsulenten v/psykolog Jens Wilbrandt
Mail: [email protected]
Tlf. 22 32 44 01
www.neuroguide.dk
Sprog og perspektiv betyder noget!
Pædagogisk eller
vejledningsmæssig
udfordring
ADFÆRD, SYMPTOMER &
DIAGNOSER
Professionelt tilpasset
handling
FUNKTIONS-OMRÅDER
ÅRSAGS-FAKTORER
Repetitive motoriske adfærdsmønstre
Tourettes syndrom (TS)
Obsessiv Compulsiv Disorder (OCD)
Tics
Tvangshandlinger
Tankemæssige forstyrrelser/afvigelser
Skizofreni/Psykose
Hallucinationer, tankepåføring,
vrangforestillinger
Mannerismer, stereotypier
Tvangstanker
Tankemæssige
forstyrrelser/
afvigelser
Repetitive motoriske
adfærdsmønstre
Autismespektrumsforstyrrelser (ASF)
Obsessiv Compulsiv Disorder (OCD)
Attention Deficit Hyperactivity
Disorder (ADHD)
Hyperaktivitet
Autismespektrumsforstyrrelser (ASF)
Særinteresser
Attention Deficit Hyperactivity
Disorder (ADHD)
Associativt tankemylder
Specialkonsulenten v/psykolog Jens Wilbrandt
Mail: [email protected]
Tlf. 22 32 44 01
www.neuroguide.dk
Unge med diagnoser eller
diagnoselignende udfordringer har
ofte …
Andre forudsætninger for:
FUNKTIONS-OMRÅDER
•
•
•
•
At opfatte virkeligheden
At kommunikere
At indgå i sociale samspil
Selvregulering og andre komplekse mentale
færdigheder
Specialkonsulenten v/psykolog Jens Wilbrandt
Mail: [email protected]
Tlf. 22 32 44 01
www.neuroguide.dk
Sansning og sanse-bearbejdning – den
konstruerede virkelighedsopfattelse
OMVERDENS-SANSNING
KROPSSANSNING
VIRKELIGHEDS-OPFATTELSE
Mønstergenkendelse og ”fejl” i
virkeligheds-konstruktion
• Fejl 1: At genkende et mønster der ikke er der
• Fejl 2: At overse et mønster der er der
Kognitiv stil
- opfattelsesmåde og tænkning
Detaljefokuseret
Helhedsfokuseret
• En kognitiv
forarbejdningsstil, hvor man
tager udgangspunkt i
detaljer frem for helheden
eller den kontekst, de indgår
i
• En kognitiv
forarbejdningsstil, hvor man
har fokus på helheder og
større sammenhænge,
snarere end detaljerne, der
skaber helhederne
Specialkonsulenten v/psykolog Jens Wilbrandt
Mail: [email protected]
Tlf. 22 32 44 01
www.neuroguide.dk
• iøfgle en uerndsøeglse på cmabrigde
uinvertisy, bteyedr det ikke noegt i hivklen
rkækefløge bgotravrene såtr, i et ord, det
esente vgitgie er, at det frøtse og sdiste
bgosatv i odret er på de rtete padlser. Rseten
kan lngie vloaypk, men du vil satdig vræe i
snatd til at lsæe det. Det er frodi, den
mnenesekilge hejrne ikke lesær hetvr bgotsav,
men odret som en hleehd. Så belv man så
mgeet klogree.
KOMMUNIKATION
Eksempel på en dialog
Person 1: ”?”
Person 2: ”!”
Jeg sagde ikke hun stjal mine penge
Specialkonsulenten v/psykolog Jens Wilbrandt
Mail: [email protected]
Tlf. 22 32 44 01
www.neuroguide.dk
At bruge kontekst til at forstå
kommunikation
SOCIALT SAMSPIL
Den sociale radar
Systemfokuseret vs. empatifokuseret
Empatifokuseret
• Tilbøjelighed til at opfatte
andre menneskers mentale
tilstande
Systemfokuseret
• Tilbøjelighed til at analysere
eller skabe/konstruere
systemer
Specialkonsulenten v/psykolog Jens Wilbrandt
Mail: [email protected]
Tlf. 22 32 44 01
www.neuroguide.dk
Nedenfor ser du en model. Vælg den boks, som
indeholder alle de dele, som udgør modellen, og
skriv boksens nummer i cirklen.
MIKRO-KOGNITIVE PROCESSER
- MEDIERING OG METAKOGNITION
Metakognition
Vi bliver som regel først opmærksomme på egne
kognitive strategier, når de er utilstrækkelige. Det
betyder at vi ofte har meget lidt bevidsthed og
begreber til at hjælpe børn og unge, som er
udfordret på det, vi selv andre klarer automatisk
Vi har ofte færdigheder og kompetencer som vi ikke
bruger, med mindre de er absolut nødvendige
Elevernes fokus, når de
lærer:
• Produktet de laver
• Emnet/ faget/ indholdet
• Den umiddelbare konkrete
situation og oplevelse
Det fokus som er nødvendigt
for at lære at lære:
• Processer man bruger
• Færdigheder/ strategier
• De generelle principper
Specialkonsulenten v/psykolog Jens Wilbrandt
Mail: [email protected]
Tlf. 22 32 44 01
www.neuroguide.dk
•
Mediering
•
•
•
•
Flere spørgsmål end svar
Fælles udforskning
Mere fokus på proces end produkt
Mediering kan både benyttes:
– inden opgaveløsning
– Undervejs når problemløsningen er udfordret
– Efter vellykket problemløsning
Hvilke strategier og
færdigheder blev anvendt
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Målrettet informationssøgende
opmærksomhed
Afgrænse forståelsen af problemet
Udvælgelse af relevante (og irrelevante)
informationer
Valg af relevant dybde af informationsbearbejdning
Kombinere og sammenholde flere
informationskilder (billede og kasser)
Opdeling af helhed af stimuli i mindre
dele
Ræsonneren frem til problem (hvor
mange fejl?)
Brug af ledetråde (kasser) som
organiserings-støtte
Spontan sammenligning
Planlægge egne processer
Sproglig kategorisering af input (farver)
Bevidst struktureret sammenligning
Opsummerende tænkning (tælle)
Tale-højt-for-sig-selv eller indre tale
Brug af rumlig orientering (og tilknyttede
begreber)
Eks. processen Sammenligning
•
•
•
•
•
•
Form
Symmetri
Farve
Materiale
Funktion
Størrelse
SELVREGULERING OG ANDRE
KOMPLEKSE MENTALE FUNKTIONER
Specialkonsulenten v/psykolog Jens Wilbrandt
Mail: [email protected]
Tlf. 22 32 44 01
www.neuroguide.dk
Eksekutivfunktioner i billeder
Mange af de processer som skaber
store udfordringer i dagligt liv…
… kan trænes i mindre kritiske
situationer/opgaver
Eksekutivfunktioner
• ”Mentale styringsprocesser, som sikrer den
selvkontrol, der skal til for at opnå et givet,
fremtidigt mål” (Pennington & Ozonoff 1996)
• ”sikrer at vi kan omorganisere vores adfærd over
tid og tilsidesætte umiddelbare krav til fordel for
mere langsigtede mål…
• …sætter os i stand til at styre vores følelser og
tanker med henblik på at arbejde mere effektivt
og virkningsfuldt. Kort sagt er det disse
færdigheder, der hjælper os med at regulere
vores opførsel” (Dawson & Guare 2004)
Hjernens ”dirigent” eller "direktør"
• Selvkontrol
• Opmærksomhedsstyring
• Målrettet adfærd
• At blive på sporet
• Kognitiv fleksibilitet
• Opmærksomhed på sig selv
• Korrektion af adfærd
Specialkonsulenten v/psykolog Jens Wilbrandt
Mail: [email protected]
Tlf. 22 32 44 01
www.neuroguide.dk
Neuroplasticitet
•
•
•
•
Myelinering
Synaptogenese gn. spinae-udvikling
Prooning
Styrkelse eller svækkelse af kemiske
kontakter (Long term potentiation og
Long term depression)
PÆDAGOGISK PRAKSIS
Centrale special-pædagogiske
elementer
Gør hverdagen umiddelbart forståelig
•
•
•
•
•
•
•
•
Struktur & Forudsigelighed
Forberedelse (feedforward)
Visuelt støttet kommunikation
Konkret handlingsrettet entydig kommunikation
Sensorisk skærmning
Overskueligt socialt miljø
Social færdighedsindlæring
At skabe ydre erstatninger for indre mentale
kompetencer
Specialkonsulenten v/psykolog Jens Wilbrandt
Mail: [email protected]
Tlf. 22 32 44 01
www.neuroguide.dk
De 8/9/10/11 Hv-er
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Hvad skal jeg lave? (indhold)
Hvad skal jeg bruge? (redskaber)
Hvorfor skal jeg lave det? (mål og mening)
Hvordan skal jeg lave det? (metode)
Hvor skal jeg lave det? (placering)
Hvornår skal jeg lave det? (tidspunkt)
Hvor længe skal jeg lave det? (tidshorisont)
Hvem skal jeg lave det med? (personer)
Hvor meget skal jeg lave? (mængde)
Hvad skal der komme ud af det (resultat)
Hvad skal jeg så? (næste)
• ”Almen pædagogik eller specialpædagik”?
• ”Inklusionsorienteret specialpædagogik – en
konstruktiv selvmodsigelse”
Væsentlige områder hvor der potentielt skal ske
tilpasning af undervisning og undervisningsmiljø
• Fysisk læringsmiljø
• Socialt læringsmiljø
• Tilpasning af processer vedrørende: Tid, støtte,
kontrol, feedback, forberedelse, struktur
• Tilpasning af kommunikation
• Didaktiske tilgange
• Læringsmaterialer
• Lektier, karakter, eksaminer
www.neuroguide.dk
Specialkonsulenten v/psykolog Jens Wilbrandt
Mail: [email protected]
Tlf. 22 32 44 01
Afviklings- eller udviklings-systemer?
EN UDVIKLENDE
SPECIALPÆDAGOGIK…
På hvilke måder og hvornår skal vi kompensere?
Hvornår skal vi ikke kompensere?
• Vi kompenserer for at modvirke problem-overbygning
• Vi kan vælge strategisk kompensering for at udfordre og udvikle andre
områder
• Vi kan lave kollektiv kompenseringsmulighed for at modvirke
stigmatisering
• Vi skal kompensere ud fra funktionsprofil og ikke ud fra diagnose
• Vi skal foretrække støttesystemer som er socialt acceptable og
anvendelige, også i fremtidige kontekster
• Kompenseringen skal ikke være statisk men under forandring
• Vi skal løbende overveje nedskalering af kompensering og gradvis
understøtte bevægelsen fra kompensering til mestring.
• Lejlighedsvis overbelastning indikerer at vi ikke overkompenserer
• Vi skal ikke lade kompensering stå i stedet for bevidstgørelse af
mestringsstrategier
• Vi skal understøtte den meta-refleksive bevidsthed om kompetencer og
støttesystemer
www.neuroguide.dk
Specialkonsulenten v/psykolog Jens Wilbrandt
Mail: [email protected]
Tlf. 22 32 44 01
• ”Hvis du møder en mand, der er mangler mad,
skal du ikke give ham en fisk. Du skal give ham
en fiskestang og lære ham at fiske”
DEN UDVIKLENDE SPECIALPÆDAGOGIK
STILLER OGSÅ NYE PERSPEKTIVER PÅ
TESTNING
Hardware – styresystemer programmer
Hardware – styresystemer programmer
• Dynamisk assessment handler om at forstå
styresystemet, fremfor at se, hvad der kan komme
ud af programmerne. Er styresystemet meget
begrænset, vil det selvfølgelig ikke kunne køre så
komplekse programmer
• Og det handler om systematisk at undersøge
hvordan, og hvor let, man kan initiere forandringer i
styresystemet, som kan have vidtrækkende
konsekvenser for programmers ydeevne og
udviklingen af fremtidige programmer
Specialkonsulenten v/psykolog Jens Wilbrandt
Mail: [email protected]
Tlf. 22 32 44 01
www.neuroguide.dk
FOR VYGOTSKI var det
potentialet som var
interessant…
Forskellen på hvad barnet
kunne selvstændigt og hvad
barnet kunne med hjælp fra
voksen
FOR PIAGET BLEV DET
INTERESSANT AT TESTE…
barnets aktuelle kognitive
niveau gennem test, hvor
barnet viste sin måde at
tænke…
PROCESSEN - TRADITIONELT
Assessment
Rådgivning
Intervention
=Zonen for nærmeste
udvikling (ZPD)
=Statisk testning
Opgave
DYNAMISK ASSESSMENTPROCES…
Præ-test
Intervention
Post-test
Opgave
Intervention
Observation
Analyse
Analyse
Observation
Intervention
Observation
Analyse
Et dynamisk test-redskab
Konklusion
Specialkonsulenten v/psykolog Jens Wilbrandt
Mail: [email protected]
Tlf. 22 32 44 01
www.neuroguide.dk
www.facebook.com/groups/mediering
Blevet nysgerrig på mere…
• Mere info på: www.neuroguide.dk
• Aktuelle konferencer:
–
–
–
–
•
2-dages kursus om unge med særlige udfordringer (17.-18. november)
2-dages kursus om medieret læring (16.-17. marts)
2-dages kursus om inklusion i efterskole/kostskole-regi (13.-14. april)
2-dages kursus om dynamisk assessment (28.-29. april)
Kurser i støbeskeen:
– Kursusforløb om komplekse autismetilstande (ikke dato-sat endnu)
• Løbende information om nye aktiviteter:
– www.facebook.com/neuroguide
www.neuroguide.dk