Asfaltkontrol og kvalitetssikring Marts 2015 Asfaltkontrol og kvalitetssikring Kontakt Fagspecialist: Bo Wamsler 7244 7188 [email protected] Kundekonsulent: Bent Juhl Pedersen 4037 1900 [email protected] vd.dk/raadgivning Vejdirektoratet tilbyder tilpassede asfaltløsninger og den tilhørende dokumentation og kontrol. En kontrol, der både indeholder fysisk inspektion, samt prøver på eget laboratorium efter internationale standerder. Dokumentation er et ”must” i vejforvaltningen. Således også ved asfaltleverancer, der er en kombination af et industriprodukt og håndværk. Den gode entreprenør fortjener at kvaliteten bemærkes og forvaltningen skal bruge det over for beslutningstagerne. Styregruppen for SAMKOM, der er et samarbejde mellem Vejdirektoratet og Kommunalteknisk Chefforening, råder derfor kommunerne til at få foretaget efterkontrol og dokumentation, så kommunerne får mest muligt for pengene. Erfaringer Tidligere års kontrol af belægninger har vist, at en del af de udførte asfaltarbejder ikke har levet op til kommunens forventninger til kvalitet. Det kan betyde kortere levetid og dermed øget vedligeholdelse. Hvis sådanne problemer konstateres i tide, har kommunen mulighed for at få afslag i prisen eller få en forlænget garantiperiode. Kontrol af asfaltarbejder Omfanget af kontrollen af asfaltarbejder afhænger af arbejdets størrelse. Ved mindre asfaltarbejder bør der foretages en visuel inspektion samt udtagning af en efterkontrol. Ved et større asfaltarbejde suppleres den visuelle inspektion med en materialeprøve, der tager udgangspunkt i vejreglernes krav til materialer og den endelige indbygning. Vejdirektoratet tilbyder at skræddersy kontrollen efter kommunens ønsker og behov, og kommunerne opfordres til at slutte op om kontrollen. Vil du være sikker på kvaliteten af kommunens asfaltarbejder, så gør brug af Vejdirektoratets erfaringer. Vejdirektoratets laboratorium er akkrediteret under Dansk Akkrediteringsordning, hvilket betyder, at dets kvalitetssystem og uvildighed lever op til internationale standarder. Vejdirektoratet har lokale kontorer i: Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København Find mere information på vejdirektoratet.dk Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 7244 3333 [email protected] vejdirektoratet.dk
© Copyright 2024