Danmarks største driftsudbud Der blev skrevet historie da Vejdirektoratet samlede al drift- og vedligeholdelse i ét udbud. Og så blev det langt billigere end man havde ventet. Af Lars Thorsen D et var det største udbud nogensinde inden for drift herhjemme. I forvejen er der praktisk talt ingen danske driftsudbud hvor der bliver budgetteret med milliarder af kroner, men da Vejdirektoratet den 3. januar sendte ‘Samlet driftsudbud 2012’ i udbud, vidste de allerede at den samlede pris ville lande over 2 mia. kr. De håbede blot at den ikke nærmede sig de 3 eller måske endda 4 mia. kr. Det lykkedes. Den endelige, samlede pris endte på omkring 475 mio. kr. for hvert af de fem år som opgaven er udbudt i. Dertil kommer en option på yderligere to år. „De 475 millioner om året er jo lavere end vi havde regnet med,“ fortæller vedligeholdelseschef i Vejdirektoratet, Erik Stoklund Larsen som har haft hånd i hanke med det massive udbud. I alt blev der udbudt 362 kontrakter på forskellige vedligeholdelsesopgaver på statsvejnettet, alle med fem års varighed og option på forlængelse i to år. På disse kontrakter modtog Vejdirektoratet 1142 tilbud fra 150 forskellige virksomheder. Den 3. juli var deadline for at byde, og den 2. oktober blev de lige under 50 vindere offentliggjort. Valg med computerhjælp 1142 modtagne tilbud kan nok få selv den mest erfarne, kommunale bestiller til at få sved på overlæben. Og Erik Stoklund Larsen understreger at det også var noget af en mundfuld for Vejdirektoratet. Der sad 25 ansatte og gennemgik tilbud i 14 dage, og derefter fulgte en periode med ekstra gennemgang af de mest fordelagtige tilbud og supplerende kontroller. Heldigvis har Vejdirektoratet et computerprogram som de Ti år med grønne driftsentrepriser At de offentlige forvaltere af grønne områder skal konkurrenceudsætte driften er fast praksis. Derfor udbyder stat og kommune flere og flere store offentlige grønne driftsentrepriser. Fra en usikker start er vi i de seneste ti år blevet klogere. Vi har fået bedre udbud og bedre tilbud. Vi gennemgår i en artikelserie en række tilfælde med både gode og dårlige erfaringer - men som man i alle tilfælde kan lære noget af. groft sagt kan putte tallene ind i og få en vurdering ud i den anden ende. „Det ville være kropmuligt at lave så mange tusindvis af beregninger i hånden, så vi har udviklet denne prioriteringsmodel som kan hjælpe os i vurderingen, men det kan kun lade sig gøre, hvis man har adgang til endog meget kraftige computere,“ forklarer Erik Stoklund Larsen. Kun billigste pris Udbuddets 362 kontrakter var fordelt på fem regioner og fem faglige hovedområder: • Belægninger, herunder kørebaneafmærkning og asfaltreparationer. • Beredskab, herunder akut beredskab og ‘24 timers biler’. • Løbende vejdrift, herunder rengøring af rastepladser, toiletter, skiltearbejde, græsslåning, rensning af vejbrønde, beskæringsopgaver, vedligehold af autoværn m.m. • Mekaniske og elektriske installationer, herunder vedligeholdelse af signaludstyr og trafikledelsessystemer. • Vintertjenesten. Bilerne skal frem. Det er en af samfundets hovedprioriteter, og det kræver en massiv, løbende vejdrift, herunder drift af vejens grønne elementer. 22 GRØNT MILJØ 8/2012 Vejdirektoratet anlægger en ny rundkørsel ved Sneglerup i Oddsherred. Hver dag i 2012 har Vejdirektoratet åbnet 142 meter ny motorvej, og direktoratets budgetter for nyanlæg ligger i disse år på mellem fire og fem mia. kr. om året, otte gange mere end der er afsat til vedligeholdelsen. Foto: Vejdirektoratet. rebaner - kan altså godt begynde at pudse regnemaskinen og finde tilbudsberegningshatten frem. Næste vinter går det løs. Der bliver dog stadig ryddet sne på statsvejnettet denne vinter, forsikrer Erik Stoklund Larsen, da de nuværende kontrakter på disse opgaver løber hele vinteren igennem. Et af formålene ved at udbyde hele butikken på én gang var ifølge Erik Stoklund Larsen at give de små virksomheder mulighed for kun at byde på netop deres kompetenceområde i deres nærområde. Da det var frit for tilbudsgiverne at vælge hvad de ville byde på, kunne de give tilbud på 1 eller 362 kontrakter og alt derimellem. Og det gjorde de. Det er en af grundene til at tildelingskriteriet for hver kontrakt alene var billigste pris, forklarer Erik Stoklund Larsen. „Det er jo vidt forskellige opgaver fra akutberedskab over renhold til vedligeholdelse af signaludstyr. Det er opgaver der alle stiller vidt forskellige krav til miljø, arbejdsmiljø og styring. Så hvis en virksomhed byder på kontrakt 1, 2, 4, 50 og 205, en anden byder på alt fra 300 til 362 og en tredje byder på 20 til 30 samt kontrakt 303 og 304, bliver det næsten umuligt at finde det reelt økonomisk mest fordelagtige tilbud hvis man ser på andet end billigste pris,“ siger Stoklund Larsen. Han understreger at alle de blødere værdier som man normalt kan vægte særskilt i tildelingen, var indskrevet i udbudsmaterialet på forhånd. Slagtilbud for millioner Hvis formålet var at få den billigste pris, så havde Vejdirektoratet valgt den rigtige metode. På næsten alle kontrakGRØNT MILJØ 8/2012 ter fik de en bedre pris end de havde håbet på. „Vi må konkludere at det har været en succes med så stort et volumenudbud og lange kontrakter. Den store gevinst ligger i at lave langsigtede kontrakter. Det er entreprenørens garanti for at have noget volumen fremadrettet, og så tør de gå ind med en lav pris fordi de ved at de har noget basisomsætning. Det er i hvert fald min overbevisning,“ siger Erik Stoklund Larsen. Men alle de penge der er sparet - fra de budgetterede 500-550 millioner om året til licitationsresultatets 475 mio. luner dog ikke i Eriks og medarbejdernes lommer og går heller ikke til et verdenshistorisk brag af en julefrokost. De ryger såmænd bare tilbage til Finansministeriet. „Vi var underlagt kraftige besparelse i den kommende periode, og det ender med at passe meget godt med den besparelse vi har opnået med dette udbud. Vi har levet op til den forventning der fra politisk hold har været til effektivisering. Vi har dog været begunstiget af markedet. Jeg ved ikke om man kan sige at der er lavkonjunktur, men markedet var med os, og det gav os en meget gunstig pris.“ Sneen udskudt én vinter Det var kun på kontrakterne om vintertjeneste på kørebaner og arbejde med de tilknyt- tede specialmaskiner, f.eks. sneslynger, at prisen var for høj. Derfor har Vejdirektoratet valgt at droppe udbuddet af disse kontrakter og i stedet udbyde dem i en særskilt licitation inden næste vinter. Den høje pris på at udføre vintertjeneste på statsvejnettets kørebaner kom bag på Vejdirektoratet. „Måske har vi ikke været gode nok til at fjerne risikoen fra entreprenøren, og så vil han jo sætte en højere pris. Men måske er det bare prisen, og hvad gør vi så? Men de tilbud vi fik, lå væsentligt højere end vores bygherreroverslag som var lavet på basis af det marked vi kendte og de erfaringspriser som kommunerne har fået,“ lyder det fra Erik Stoklund Larsen der i den kommende tid vil kontakte en række entreprenører for at høre hvordan udbudsmaterialet i stedet kan strikkes sammen. Præcis hvordan Vejdirektoratet vil forsøge at fjerne mere risiko fra entreprenørerne, vil Erik Stoklund Larsen dog ikke komme ind på. Vintertjenesten udgør cirka 20% af Vejdirektoratets budget til løbende vedligehold. Det betyder at der kommer vinteropgaver til en samlet værdi af cirka en halv mia. kr. fordelt over fem år i udbud næste år. Entreprenører og anlægsgartnere - der kan give en god pris på at bekæmpe sne og slud på statsvejnettets kø- Udlandet holdt sig væk Da Vejdirektoratet den 3. april stod klar med sit store udbud af driftsopgaver var forventningen at svenske, norske eller tyske virksomheder ville byde sig til. Men det endte med at der ikke kom et eneste tilbud fra udenlandske virksomheder. „Vi prøvede. Vi holdt velbesøgte workshops i både Sverige og Norge og adviserede om udbuddet i god tid, et helt år i forvejen. Vi havde også forventet at der kom nogle fra Nordtyskland. Vi dannede nemlig et stort geografisk område i Sønderjylland for at lokke nogle op, men det har ikke været attraktivt nok,“ konkluderer en overrasket Erik Stoklund Larsen. Der kan være flere grunde til at de store udenlandske entreprenørvirksomheder holdt snitterne fra fadet. For det første ville dele af udbuddet indebærer virksomhedsoverdragelse af medarbejdere fra den nuværende entreprenør hvis den tabte en kontrakt til en anden virksomhed. „Der har været røster fremme omkring at det kan være svært at overskue som udenlandsk virksomhed hvad det indebærer. Og man skal huske at volumen ikke er så stor endda set med internationale briller, og når der så kommer specialregler med overdragelse af medarbejdere, er de udenlandske begyndt at falde fra,“ siger han. Desuden måtte Vejdirektoratet fjerne samlet volumen på 23 omkring 0,7-1 mia. kr. fra udbuddet i tiden op til den 3. april. Det skyldes at Vejdirektoratet har to poster på finansloven: løbende vejdrift og kapitalbevarende vedligehold. Den sidstnævnte dækker reparationer af små og store bygværker og asfaltudskiftninger med slidlag og eventuelt også af bærelag, men da Vejdirektoratet ikke kunne få sikkerhed for sine bevillinger på denne post, valgte de at fjerne det kapitalbevarende vedligehold fra udbuddet. Og det var ifølge Erik Stoklund Larsen også med til at tage dampen af udlandets lyst til at byde sig til. Politikerne har ikke gjort pengeposen klar endnu, men hvis Vejdirektoratet ikke får de anviste bevillinger til det kapitalbevarende vedligehold, vil der blive flere lapper på vejene, og så „må vi skrue ned for hastighederne derude,“ siger vedligeholdelseschefen. Der er nemlig et stort efterslæb på dette område, men hvis bevillingerne bliver tildelt, så er vejenes efterslæb indhentet inden 2020. Og så venter arbejdet med de mange overgange og broer som strækker sig ind over statsvejnettet. En stor del af dem blev skabt under det store byggeboom i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne, især i Københavns omegn, og om nogle år begynder de at trænge alvorligt til en kærlig hånd. Samarbejdet op at stå Men det er langt ude i fremtiden. Nu er Danmarks største driftsudbud nogensinde vel overstået, selv om det har fået hugget en hæl og klippet en tå, og i dag sidder Vejdirektoratet og Erik Stoklund Larsen i stand still-perioden og svarer på spørgsmål fra tilbudsgiverne. Derefter begynder arbejdet med at skrive kontrakter med de mange aktører. „Så skal vi have samarbejdet op at stå. Og jeg går ud fra at entreprenørerne opbygger en organisation hvor de minimerer antallet af hoveder vi skal have kontakt med, og laver en effektiv kontraktstyring. Vi har allerede set på hvilke og hvor mange leverandører vi får og har lavet en minimal organisation som passer hertil,“ fortæller vedligeholdelseschefen. Den besked er hermed givet videre til udbuddets vindere der strækker sig fra landsdækkende koncerner som Falck, HedeDanmark og NCC Roads til Henrik Andersen Maskinstation der vandt to kontrakter på vintertjeneste på stier i region Østdanmark. ❏ En stor sportssommer på dansk græs En stor sportssommer gik med blandet dansk succes. Kan vi ikke andet, kan vi i det mindste glæde os over at græsset var dansk - både under fodbold-EM i fodbold i Polen og Ukraine og under OL i London. „Grunden til denne sejrsgang for dansk plænegræs skal findes i det enorme forsknings- og udviklingsarbejde der foregår hos DLF-Trifolium på Stevns,“ forklarer produktchef Henrik Agerskov Romme, Prodana Seeds A/S. Her testes nye sorter for bl.a. modstandskraft mod sygdomme, skudtæthed, genvækstevne og slidstyrke. Desuden testes sorternes evne til at vokse under forskellige klimaforhold på over 15 afprøvningsstationer fordelt over den tempererede del af verden. Det giver sig udslag i topplaceringer på de europæiske sortslister, ikke mindst den engelske fra STRIBingley der ofte betragtes som den vigtigste over græssorter det nordeuropæiske marked. Den nye type af plænegræs 4turf har fået sin ilddåb ved EM. 4turf blev brugt på grund af sin gode modstandskraft mod sygdomme, især sneskimmel, men også god vinterhårdførhed, stresstolerance og den mørkegrønne farve, forklarer Henrik Agerskov Romme. Navnet 4turf hentyder til at græsserne har fire sæt kromosomer i modsætning til almindelig rajgræs som har to sæt. I London er klimaet mildere, så ved OL er det især de finbladede rajgræsser der er blevet brugt. Omkring 90% af det græs der er anvendt kommer fra DLF-Trifolium, bl.a. fordi firmaet står bag den største del af de sorter der er i toppen af den engelske sortsliste. sh Når efterslæbet i vejens vedligeholdelse er indhentet, venter de mange overgange og broer som strækker ind over de statslige vejnet. Storstrømsbroen har det skidt. Foto: Banedanmark. Nye saltværn af let og lyst polykarbonat Et ny type saltværn af let polykarbonat monteret på en ramme af aluminiumsprofiler, markedsføres af Hovedgaarden til den kommende vintersæson. Der er to typer, en pyramidestubformet til solitære træer og et længere vejsideværn til flere planter i standardmålet 300 x 75 cm. Saltværnet er fremstillet af polykarbonatplader der vejer 1,3-1,7 kg/m2 afhængig af den valgte tykkelse på 6, 8 eller 10 mm. Pladerne er fastgjort på 24 selvbærende aluminiumsbukke der fæstnes i jorden med stålpløkke. Et skørt af polyethylen er fastgjort nederst på pladen så saltstænk der løber ned ad pladen ledes fra beddet. Producenten fremhæver bl.a. den nemme montering og den meget lave vægt i forhold til de ellers kendte sorte polyethylenplader. Det letter både opsætning, nedtagning og oplagring. Saltværnene har været testet sidste vinter. www.hovedgaarden.com. GRØNT MILJØ 8/2012