1. No category

HorsensUDGIVET AF
FORENINGEN
HORSENS-REN
FJORD
Ren
Fjord
NYHEDSBREV
N R. 1 6
JUNI 2015
Tema: Konferencen om Ålegræs 25. marts 2015
Eigil Holm: Fjordens geografi 451
Stig Wittrup/Eigil Holm: Wittrups muslingefiskeri 453
Flemming Gertz: Landbrugets indflydelse på ålegræsset
og havmiljøet 457
Jan Karnøe: Observationer fra Horsens Fjord 459
Bettina Lerche: Vandplanerne og Horsens Fjord 460
Eigill Holm: Muslingeopskrift 465
Per Borup: Arkæologi i Horsens Fjord 466
Eigil Holm: Fremtiden med og uden ålegræs 472
Søkort over Horsens Fjord. Røde tal angiver pågældende dybdekurve i meter.
449
Bestyrelse
Formand Eigil Holm
Byskovsvej 4, 8751 Gedved
Telefon 75 66 51 30, 22 40 51 25
E- mail: [email protected]
www.eigilholm.dk
Næstformand Hans Jørn Offersen
Bygholm Søpark 13D,
8700 Horsens
Telefon 20 22 26 01
E-mail: [email protected]
Kasserer Hans Pinstrup
Dalagervej 95, 8700 Horsens
Telefon 75 64 27 73
E-mail: [email protected]
Palle Koch
Skovvej 29, Egebjerg, 8700 Horsens
Telefon 40 63 62 94
E-mail: [email protected]
Flemming Nielsen
Købmagervej 3, Stourup
8700 Horsens
Telefon 75 68 38 94
E-mail: [email protected]
Jan Karnøe
Fasanvej 9
8700 Horsens
Telefon 21 70 49 13
E-mail: [email protected]
Kontingent
200 kr. for foreninger og institutioner.
100 kr. for enkeltpersoner.
Indmeldelse
hos bestyrelsen
Publikationer
Nyhedsbrevet udgives af
Foreningen Horsens-Ren Fjord
Byskovsvej 4, 8751 Gedved
Telefon 75 66 51 30, 22 40 51 25
E-mail: [email protected]
www.EigilHolm.dk
Redaktør: Eigil Holm (ansvh.).
www.naturhistoriskguide.
dk/Horsens-Ren Fjord
Horsensegnen, Atlas, Natur, Miljø, Historie, Erhverv
bog udgivet af Horsens-Ren Fjord år 2000.
232 sider, 951 illustrationer. Pris kr. 348,-.
Fås i Boghandelen og hos Eigil Holm
ISSN 0907-7340
450
..men der mangler fisk i Horsens Fjord
Horsens Fjord er som en patient, der har været i dyb depression, og som nu er ved
at være rask, men med tydelige spor af sygdommen. Sygdommen var først ålegræssets død i 1932 og fremover, dernæst den store forurening, der nåede sit højdepunkt
i 1970’erne, nemlig da spildevandet fra industri og boliger løb urenset ud, da vandløbene blev brugt som kloakker, da lossepladsen strakte sig uafskærmet 1800 m ud i
fjorden, da kvælstof og fosfor fra gødskning og rester af sprøjtegifte kom ud i vandet,
og da det meste af livet i fjorden blev hårdt ramt.
I 1970’erne begyndte bygning af renseanlæg for kloakvand, tæmning af lossepladsen,
start af forbrændingsanlæg, og i 1980’erne kom en række lovkrav til virksomheder
og landbrug til at begrænse forureningen. Det hjalp, og efter ca. 40 års arbejde blev
fjorden næsten ren.
Nu fik fuglene det godt, og ved vor konference i 2012 udtrykte jægere og ornitologer
deres tilfredshed med resultatet. Selve fjordvandet var blevet næsten rent, og blåmuslinger, søstjerner og krabber stortrivedes. Badevandet var så rent, at man igen kunne
bade overalt undtagen i havnen. Alt i alt et godt resultat.
I dag er der godt muslingefiskeri, og havbrugenes ørreder trives. Men fiskeriet efter
torsk, makrel, hornfisk, sild, skrubber og ål er ikke vendt tilbage. Derfor er der ingen
erhvervsfiskere i Horsens, Sondrup Strand og Snaptun. Lige før forureningen var der
10 fiskere, der kunne leve af bundgarnsfiskeri, nu er der tre bierhvervsfiskere tilbage.
Ålegræsset, som denne konference drejer sig om, er heller ikke kommet sig.
Hvad er der galt? Tilsyneladende er alt gået den rigtige vej. Havdambrugenes ørreder klarer sig godt, og det tyder på god vandkvalitet. Det samme gør muslingefiskeriet. Sportsfiskerne kan fiske havørreder og andet godt.
Fjorden har fået naturgenopretning, men man kan ikke genskabe naturen, som den
var før ålegræsset døde i 1932 og årene derefter, eller før forureningen dræbte en
mængde dyr og planter. Alle påvirkningerne har ændret fjorden og dens bund, og klimaændringen har gjort vandet varmere. Det er ikke muligt at pege på nogen bestemt
årsag. Måske er det tid der mangler?
Konklusionen må være: Mere forskning, i det håb at vi kan få det rige fiskeliv tilbage.
Tak
Foreningen takker oplægsholderne , se forsiden, for deres oplæg, som tilsammen gav
en værdifuld beskrivelse af fjordens tilstand, samt botanikeren Birgit Olesen, Århus
Universitet, og Overfiskerikontrollør Søren Palle Jensen for værdifulde oplysninger
under konferencen . Vi glædede os over tilstedeværelsen af politikere og natur- og miljøfolk fra Hedensted og Horsens Kommune, Landboforeningen Odder-Skanderborg
og de ca. 50 tilhørere.
Vi takker Horsens Folkeblad for forhåndsomtalen og en god reportage. Sidst, mens
ikke mindst takkes Horsens Rådhus for husly, og Ole Pilgaard Andersen, formand for
udvalg for Teknik og Miljø i Horsens kommune, for økonomisk støtte til udgivelsen af
dette nummer af bladet.
Foreningen Horsens-Ren Fjord
Foreningens formål er at samle alle organisationer, interessegrupper og personer, der
har interesse i, at Horsens Fjord har en tilstand, der er tilfredsstillende for alle, både
set fra naturens, sportens, jagtens, fiskeriets og andre rekreative interessers samt erhvervslivets synspunkt. Foreningen skal virke som et bindeled mellem de interesserede på den ene side og myndighederne og politikerne på den anden side.
Foreningen skal fremlægge forslag og ønsker for politikerne, myndighederne, erhvervsorganisationer og foreninger, samt holde offentligheden orienteret.
Foreningen kan holde offentlige møder.
Interesseområdet er Horsens Fjord og de landområder og vandløb, der har indflydelse på
fjordens tilstand.
Nyhedsbreve
Nr. 1: Muslingefiskeri og muslingedyrkning. 1992
Nr. 2: Skarv og skarvforvaltning. 1993
Nr. 3: Status over Horsens Fjord april 1993.
Nr. 4: Turisme. 1994
Nr. 5: Bygholm Sø og Å.1994
Nr. 6: Havnekonferencen. 1995
Nr. 7: Nørrestrand. 1996
Nr. 8: Horsens Fjord Status 1997
Nr. 9: Vorsø. 1999
Nr. 10. Horsens Fjord Status 2001
Nr. 11: Arkæologi og geologi. 2003
Nr. 12: Bygholm Ådal og dens arkæologi. 2004
Nr. 13: Havstigning. 2005
Nr. 14: Klimaændringer 2008
Nr. 15: Status over Horsens Fjord 2012
Nr. 16: Ålegrøskonference 2015
Fjordens geografi
Eigil Holm, formand for Horsens Ren-Fjord
Fjorden er 20 km lang fra Gyllingnæs til Horsens, 13 km fra Snaptun til
Horsens. Den inderste del er 3 km bred, den yderste 6 km, se kortet næste
side. Vanddybden er ringe; 32% er mindre end 1 m dyb, og den dybeste
del af Fjorden er den 7 m dybe sejlrende fra havnen til Sælgrund. Den er
gravet og skal vedligeholdes. Den eneste del, der er rigtigt dyb, er Draget
– Hjarnø Sund, der er op til 22 m dyb. Her sker udveksling af vand mellem
Kattegat og Fjorden. Vandet mellem Alrø og Hjarnø er 1-3,5 m dybt og
fyldt med store sten, så her er ingen sejlads.
Dybdekurverne i Fjorden viser lange, smalle løb i fortsættelse af de
større åer: Bygholm Å, der udmunder i Horsens, det smalle løb vest for
Vorsø, der peger mod Haldrup Bæk, og løbet nord for Alrø. Det er de
gamle åløb, der fungerede i Fastlandstiden indtil for ca. 9000 år siden.
Den gang var Horsens Fjord tørt land, og man kunne gå til Samsø og Fyn.
Vandet fra åerne samledes i den 22 meter dybe rende mellem Hjarnø og
Snaptun. Det har været en dyb ådal, der mindede om Bygholm Ådal vest
for Motorvejen i dag. Alle disse åløb blev oversvømmet for 8000-9000 år
siden, da havet steg 30 meter på godt 1000 år.
Der er tidevand i Fjorden; forskellen mellem flod og ebbe er gennemsnitligt 35 cm, men varierer meget. I Horsens havn er den op til 60 cm,
fordi Fjorden snævrer ind her og tvinger vandstanden til at stige. Under
stormflod kan vandet stige meget, rekorden kom 1. november 2006, hvor
vandstanden i havnen nåede 1,86 m over normalen, hvilket medførte store
oversvømmelser. Vandstanden kan falde helt ned til 90 cm under normalen, og så tørlægges Vorsø.
Der løber gennemsnitligt 15 millioner m3 vand ind og ud af Fjorden ved
hver flod og ebbe. Der er 132,5 millioner m3 vand i Fjorden indenfor en
linje fra Alrø til Borre Knob. Derfor er vandudvekslingen stor, og vandet
blandes effektivt fra top til bund, hjulpet af vinden. Det betyder, at der
altid er ilt nok i vandet til dyrene. Kun når iltfattigt vand kommer ind fra
Kattegat, kan iltmangel optræde, men det sker meget sjældent.
I 1970’erne blev livet i Fjorden næsten helt slået ihjel af forurening. Den
er siden bekæmpet så effektivt, at vandet nu er rent, fuglene har det godt,
og fiskene er ved at vende tilbage.
Fjordens saltholdighed svinger afhængigt af strømmene i Kattegat. Hvis
det er vand fra Østersøen, der kommer ind, kan saltholdigheden falde til
under 20 promille. Er det vand fra Skagerak, kan saltholdigheden stige til
30 promille. Ikke alle fisk kan klare disse svingninger; oceaniske fisk, der
foretrækker 35 promille, holder sig væk.
Fjordens lavvandede dele kan blive op til 260 varme i solskin, altså næsten
tropisk temperatur. Det sker f.eks. ved Vorsø og vest for Borre Knob.
Temperaturen, den lette tilgang af ilt og næringsstoffer, giver stor produktion af planter og dyr. (Efter E. Holm: Horsens set fra himlen).
451
Fig. 1. Søkort over Horsens Fjord. Inderfjorden afgrænses af linien Borre Knob-Alrø og Alrødæmningen (ses på foto nedenfor). Røde tal: Dybdekurver i meter.
Fig. 2. Horsens Fjord, Alrø Polder i forgrunden; de 4 lange øer er dannet efter ålegræssets død, de vokser stadigvæk. De små
øer var der i 1700-tallet. Desuden ses Alrø og Alrådæmningen, Jensnæs og Gyllingnæs. (14.8.2012. Eigil Holm fot.).
452
Wittrups muslingefiskeri
Stig Wittrup
skrevet og illustreret af Eigil Holm på grundlag af interview med Stig Wittrup.
Blåmuslingens naturhistorie
Blåmuslingen lever fra strandzonen og ud på 10 m dybt vand, undertiden
et par meter dybere. I strandzonen kan den blive tørlagt ved lavvande; det
generer den ikke, den lukker blot sine skaller tæt sammen, og således kan
den holde sig i live i mange timer eller dage.
Hos fiskehandleren kan man købe friske muslinger. Det er let at se, om
de er friske, for så er de lukkede. Skulle der være åbne muslinger imellem,
slår man let på skallen. Er de levende, lukker de sig. Hvis det ikke sker, er
de døde og kasseres.
Nede i havvandet åbner muslingerne sig. Nu ses to åbninger, en frynset
og en med glatte rande (fig. 1). Inde i muslingen er der mængder af fimrehår, der bølger som en kornmark i vinden. Fimrehårenes bevægelser skaber en strøm, der trækker vand ind gennem den frynsede åbning og videre
gennem gællerne og ud ad den glatrandede åbning. Gællerne frafiltrerer
planktonalger, larver af havdyr, bakterier og andet spiseligt, der er mellem
1 og 0,001 mm, og det ender i muslingens mund. Afføring, urin og uspiselige dele forlader muslingen gennem den glatrandede åbning.
Muslingen virker som en slags “støvsuger”, der holder mængder af plante- og dyreplankton nede. Derved medvirker en stor muslingebestand til
at holde vandet klart. Fiskeri af blåmuslinger fjerner kvælstof fra vandet,
for muslingekød er proteinrigt. Fiskerne fisker kun muslinger, der er over
5 cm lange; mindre vil virksomhederne ikke have.
Blåmuslinger har en kirtel, der udskiller sorte tråde (byssustråde, fig. 1).
De er klæbrige i enden og holder blåmuslingerne fast på sten, pæle, bolværker og på andre muslinger. Derved undgår muslingerne at blive flyttet
af bølgerne. Blåmuslingerne kan klatre op ad en pæl, idet de river de gamle
Fig. 1. En klump blåmuslinger.
De hæfter sig til hinanden med byssustråde og derfor flyttes de ikke af
bølger eller strøm.
Fig. 2. Wittrups muslingefiskerbåd ”SIF” af Snaptun. Den betjenes af en mand under fiskeriet
efter blåmuslinger. (Wittrup fot.).
453
tråde over og placerer nye højere oppe. Det går langsomt, få mm eller cm
på et døgn, men det er tilstrækkeligt
De blåmuslinger, der fiskes, tages hovedsageligt fra banker på bunden.
Bankerne indeholder mange tusinder muslinger af nogenlunde samme
alder. Det hænger sammen med muslingernes formering. Hver musling
afgiver 5-12 millioner befrugtede æg årligt. De svæver frit i vandet, og efter
et par dage kan de tage næring til sig. Det er planktonalger, især diatomeer,
krebsdyr- og andre larver, samt bakterier.
Når larverne er 3-4 uger gamle, søger de et sted, hvor de kan sætte sig
fast og vokse sig store. Det kan være sten og bolværker, hård bund af kalk,
døde skaller af blåmuslinger eller andre muslinger. Søger larverne til en
banke med ældre muslinger, bliver de suget ind og fordøjet. Derfor består
en muslingebanke af dyr med omtrent samme alder, og det er praktisk
både for fiskeriet, der vil have store muslinger, og for edderfugle, der vil
have muslinger mindre end 5-6 cm lange.
Kontrol af muslingefiskeriet
Blåmuslinger fiskes af fiskere, der har licens fra Fødevareministeriet, Na
-turErhverv. Fiskeriet må ske i bestemte områder; i Horsens Fjord på dybere vand end 4 meter og indenfor bestemte grænser, se kortet på forsiden. Bådens bevægelser og skraberens arbejde samt selve fangsten optages
via GPS og video. Der må ikke fiskes, hvor der gror ålegræs, og det er
fiskerne heller ikke interesserede i, for det fylder skraberen og skal sorteres
fra. Overvågningen er så nøjagtig, at fiskerikontrollen (i Natur Erhverv)
hele tiden kan se, om alle restriktioner er overholdt. Under fiskeriet måles vanddybden hele tiden med ekkolod, så fiskeriet sker på lovlig dybde.
Det ses på den ene halve del af en skærm, der anden halvdel viser ekkoet
forstørret, hvorved havbunden kan bedømmes. På en anden skærm vises,
hvor båden fisker i form af en tynd linje på et kort. Alle tidligere fiskerier i
samme område vises. Således bliver det muligt at undgå at fiske samme sted
to gange. Desuden fotograferes fangsten. Alt dette kan samtidigt ses hos
Fiskerikontrollen. Reglerne er udformet sådan, at de kan ændres hurtigt,
hvis der konstateres uforudsete skader på havbunden og dens planteliv.
Fig. 3. Blåmuslingerne tages med denne skraber. Båden anvender to skrabere,
en på hver side. Kun en er
ude ad gangen. Skraberens
net består af stålringe, der
er hægtet sammen som i en
ringbrynje. Fiskeren angiver
størrelsen.
454
Fig. 5. Skraberens pose hænger nu over lastrummet, parat til at blive tømt.
Wittrup muslingefiskeri
Blåmuslinger er højt værdsat både i hjemmene og på restauranter. I Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland og andre lande sælges de i store mængder. Over 95% af det danske muslingefiskeri afsættes i disse lande; danskerne har endnu kun i ringe grad fundet ud af, hvor gode muslinger er.
(Se opskrift side 465). Wittrup fisker i Kattegat og har licens til halvdelen
af pladserne. Desuden fisker de i Limfjorden, Horsens Fjord og Isefjord,
også på licens. Wittrup har sine egne bygninger i Horsens Havn; herfra
styres virksomheden, og muslingerne gøres klar til salg. Der er også muslingekogeri og fremstilling af konserves. En helt ny bygning i spidsen af
Sydhavnshalvøen er ved at være færdig og tages i brug efter sommerferien.
Blåmuslinger fra Horsens Fjord (inderfjorden) er af særlig høj kvalitet og
foretrækkes af kunderne, for miljøet er godt, og der er sikkerhed for føde
i rigelige mængder i vækstsæsonen. Skallerne bliver tykke, så muslingerne
tåler fiskeri og transport uden at gå itu.
Muslinger fra farvandet omkring Endelave vokser hurtigere end fjordmuslingerne. De får tynde skaller, fordi der næppe er standsning i væksten.
Til gengæld går de lettere itu og er ikke så attraktive som dem fra Horsens
Fjord.
Der er hård konkurrence fra Tyskland, Frankrig, De britiske Øer, Holland, Belgien m.fl.
Der stor forskel mellem flod og ebbe på kysterne omkring Vesterhavet
(bortset fra Jylland Nord for Blåvandshuk), Frankrigs, Englands og Irlands
kyster. Ved Mt. Saint Michel er tidevandsforskellen op til 12 meter, 6 meter
ved Nordmandiets og 1,5 til 6 meter i Vadehavet fra Esbjerg til Holland.
Kilometerbrede strækninger af havbund blottes to gange pr. døgn, og blå-
Fig. 4. Den fyldte skraber skylles fri for
sand ved at blive hejst op og ned i vandet.
Fig. 6. Lastrummet indeholder nu 26 tons
muslinger. Båden er på vej mod havn.
Fig. 7. Muslingerne overføres til en container på Århus Havn.
455
Fig. 8. Unge muslinger på tov (tv), og i
dobbeltvægget strømpe af bomuld. De
små muslinger holdes på plads af den
fintmaskede strømpe, senere er den grovmaskede nok og til sidst er strømperne
overflødige, for muslingerne sidder helt fast
på tovværket.
muslingerne ligger tørt end del af tiden. Så lukker de sig, men åbner sig
igen, når vandet kommer tilbage. Vandet er næringsrigt, og der komme
rigelig næring til muslingerne.
Muslingerne ligger i banker, og det er muligt at flytte dem til bedre levesteder. I Holland kan det ske 4-6 gange i løbet af vækstsæsonen.
De muslinger, der fiskes i landene syd for Danmark, skal kun transporteres få timer til markedet. De danske muslinger skal rejse op til 24 timer til
markedet i Sydfrankrig. Det lader sig gøre fra Horsens; de muslinger, der
bestilles kl. 7-12 går med lastbil til Düsseldorf og de Sydfranske markeder,
hvor de ankommer næste morgen.
Muslingekulturer
Muslinger kan dyrkes på tovværk. Når larverne er parat til at sætte sig
fast, sætter de sig på tovværk i millionvis. Tovværket sættes i “strømper”
af net, og der bindes snor om strømpen med mellemrum, så muslingerne
ikke kan vandre op eller ned i strømpen og danne tætte klumper med underernærede muslinger inderst. Strømperne er af bomuld, der rådner bort
efterhånden, så muslingerne bliver nemme a høste.
Brdr. Wittrup har forsøgt at få gang i muslingedyrkning i Horsens Fjord i
1992 og senere, men måtte opgive det igen, fordi de tusinder af ederfugle,
der overvintrer i fjorden, åd muslingerne.
Wittrup har muslingedyrkning i gang tre steder i Limfjorden og et sted
i Isefjorden. Der er 8 muslingeopdræt i Limfjorden, 3 i Skive Fjord ved
Hvalpsund og ved Sallingsundbroen.
Muslingekulturer giver tyndskallede muslinger på 5-6 cm’s længde på 1
år. Der er ingen kvoter. Kvaliteten er fin. Høsten sker fra midten af maj
til 1. september. De unge muslinger holder sig kun få dage, for de er tyndskallede og er ikke vant til at lukke sig. De, der ikke bliver solgt hurtigt,
bliver kogt i Holland. De sælges i glas især i Frankrig, der aftager 1200 tons
muslingekød årligt.
Fig. 9. Muslingetovene hænger i de øverste 3 meter af havet, båret af mængder af 40-liters bøjer. Sømærket til højre advarer den øvrige
skibstrafik.
456
Landbrugets indflydelse på ålegræsset og havmiljøet
Flemming Gertz
Landskonsulent, SEGES
Det er i dag videnskabeligt veldokumenteret, at en ensidig fokus på kvælstofreduktion, som middel til at nå de ønskede miljømål, herunder udbredt
ålegræs, ikke er vejen frem. Der bør kigges efter andre alternativer.
Tætte bestande med ålegræs udgør en afgørende vigtig faktor for den biologiske fødekæde, og indgår i et system med komplicerede biologiske feedback mekanismer. Enge med ålegræs har kraftigt udviklede rod-net, der
stabiliserer kysten og via blade og stængler i vandsøjlen dæmper bølger og
fastholder partikler. Endvidere har engene en høj primær produktion, og
binder næringsstoffer gennem optagelse i biomasse, hvorved engene udgør naturlige filtre som medfører markante forbedringer af vandets klarhed og kvalitet. Set ud fra en overordnet næringsstofsystembetragtning vil
det derfor være ønskværdigt at få reetableret ålegræs i fjordene.
Landbruget har sammen med industrialiseringen bidraget med en historisk øget tilførsel af næringsstoffer til vandmiljøet. Med industrialiseringen i midten af 1800-tallet begyndte eutrofieringen af de indre danske
farvande for alvor. Kloakering og udledning af by- og industrispildevand
og en intensivering af landbruget. Store dræningsprojekter gennemføres,
og forbruget af handelsgødning øges. Især efter anden verdenskrig intensiveredes landbruget, og med den stigende produktion steg også tabet af
næringsstoffer til vandmiljøet. Konsekvenserne af de forøgede næringsstoftilførsler førte til iltsvind og decideret systemkollaps i mange fjorde
og kystnære farvande, hvor produktionen af biomasse flyttede fra ålegræs
og havgræsser mfl. til hurtigt voksende planktonalger, der kraftigt nedsatte vandets klarhed og medførte en ond cirkel af iltsvind og generel
forarmelse af dyre- og planteliv. Op gennem 1980’erne blev spildevandsudledningerne for alvor reduceret og det samme skete for landbrugets
tab af kvælstof især fra starten af 1990’erne. Efter gennemførelse af tre
vandmiljøplaner er det oprindelige mål fra 1987 om en halvering af kvælstofudledningen i dag opnået.
Den betydelige kvælstofreduktion er opnået gennem faglig fokusering
på en bedre næringsstofudnyttelse forstærket af generelle reguleringer af
jordbrugsdriften, nedsat gødskningsmængde, vintergrønne marker, efterafgrøder mv., men især bedre styring og udnyttelse af husdyrgødningen
har været af stor betydning for den reducerede udvaskning.
En betragtelig reduktion, som betyder, at markerne gødes under det økonomiske optimum. Det betyder også, at en yderligere reduktion med generelle virkemidler ikke synes mulig uden betragtelige udbyttetab for den
457
Fig. 1. Sejlende ”mejetærsker” til høst af ålegræsfrø. Maskinen er under udvikling og blev
testet i Limfjorden 2014. De høstede frø skal sås få cm nede i havbunden, hvorved de får bedre
rødder, end hvis de sås ud på havbunden. (Foto: Flemming Gertz)
enkelte landmand, og økonomisk forværrede konkurrencevilkår i forhold
til landmænd i landene omkring Danmark.
De markante reduktioner i næringsstoffer til vandmiljøet, har ikke haft den
ventede positive respons på åle-græssets udbredelse. Studier fra mange
steder i verden, inkl. danske studier, har vist, at fysiske faktorer spiller en
afgørende rolle for, at ålegræsset ikke indtager mange af de tabte habitater.
I det danske forsk-ningsprojekt REELGRASS blev det påvist, at tabt forankringsevne (dyndbund), drivende makroalger og sandorme udgør nogle
af de fysiske stressfaktorer, som betyder at bestande med ålegræs i mange
områder breder sig meget langsomt og stort set kun via rodvækst, fordi
det store spredningspotentiale fra frø ofte ikke kommer i spil.
Et kvantespring i restaurering af enge med ålegræs er taget på USA’s østkyst i området ved Chesapeake Bay, hvor det er lykkedes at høste frø, og
senere med succes sprede eller så frø på lokaliteter, hvor der ikke havde
været ålegræs siden det forsvandt i 1930’erne. Det har således været muligt
i perioden 1999 til 2010 at etablere 1700 ha ålegræsenge ved frøspredning,
hvilket er mere end 70% af det globale akkumulerede areal med restaurerede bestande af ålegræs.
458
I det igangværende danske strategiske forskningsprojekt NOVAGRASS,
er der netop taget udgangspunkt i den amerikanske succes med anvendelse af frø, i stedet for transplantering af planter, som har været an-vendt
uden større succes i mange år verden over. Et af hovedformålene med
NOVAGRASS er at udvikle teknikker til storskala reetablering af ålegræs.
Horsens Fjord er en af de mange danske fjorde, hvor ålegræsset ikke rigtigt vil returnere, på trods af der ikke optræder iltsvind og på trods af at
vandkvaliteten sikrer, at der er lys nok til bunden i størstedelen af fjorden.
Der er formodentligt flere faktorer som gør sig gældende. Fysisk stress
i form af sandflugt, samt makroalger og sandorme som påvist i REELGRASS og ikke mindst, at frøpuljen er kommet under en kritisk tærskel.
For at overvinde disse fysiske faktorer er det afgørende, at en reetablering
sker i stor skala. Dette forstået på den måde, at et specifikt område tilsås
med frø intensivt, formentligt gennem 2 eller flere sæsoner for at sikre
en samtidig opvoksende ålegræsbestand, som når over en kritisk tærskel,
hvorved den bliver selvbeskyttende og selvproducerende.
Observationer fra Horsens Fjord
Jan Karnøe
Bestyrelsesmedlem af Horsens Ren Fjord, Jan Karnøe, gennemgik nogle
observationer fra Horsens Fjord, som kan have indflydelse på ålegræsudviklingen.
I yderfjorden er tilbagevendende opblandinger af bundsediment, der
farver vandet kulsort med en sigtdybde på få centimeter. Fænomenet optræder fortrinsvis ved hård østenvind, og tidevandet sørger for udbredelse
over flere kvadratkilometer. Det har indenfor et år og 3 måneder optrådt
ved 3 ud af 13 besøg mellem Snaptun og Hundshage og i mindre omfang
5 gange.
Den faktiske voksedybde af ålegræsset i området registreres årligt af
Naturstyrelsen, der opgiver disse tal:
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Brund
Borre
2,2
2,2
2,4
2,3
2,7
2,8
Gylling
2,2
2,6
4,7
Hou
1,5
3,1
4,4
Endelave NØ
5,6
5,1
5,3
Endelave SV
4,8
5,8
5,4
5,6
6
Snaptun
1,4
2,9
1,8
2,4
3,1
3,9
Vorsø
2,3
2,8
3,4
3,4
Skablund
2
2,7
2,6
Hjarnø S
3,2
3,8
3,2
3,5
3,7
3,7
2014
3,65
2,8
3,8
4,2
4,8
6
2,7
2,9
2
3,5
Til sammenligning er målene for ålegræssets voksedybde i Vandplan 1:
Horsens Inderfjord
6,4 m
Horsens Yderfjord
8,5 m
Endelave og kystvandene fra Norsminde Fjord
9,0 m
Der er således en ganske stor forskel på den nuværende tilstand og det
ønskede mål for god miljøtilstand.
Det bemærkes, at voksedybden for ålegræs ved målestationen ved Brund
er 3,65 meter. Der må skrabes muslinger her på ind til 4 meters dybde.
Denne lille margin er åbenlyst et problem, når vandplanens mål er, at ålegræsset skal brede sig ud på større dybde.
459
Vandplanerne i relation til
Horsens Fjord og ålegræs
Bettina Lerche
Horsens Kommune
Baggrunden for statens vandplaner
Man kan starte med at stille spørgsmålet: Hvorfor skal vi overhovedet
have vandplanerne?
Det korte svar på spørgsmålet er, at Danmark (ligesom de øvrige medlemsstater) har forpligtet sig til at implementere vandrammedirektivet fra
december 2000 i den nationale lovgivning, hvilket vi opfyldte med vedtagelsen af miljømålsloven i december 2003.
Miljømålsloven fastslår, at god tilstand er opnået, når der er både god økologisk tilstand og god kemisk tilstand til stede i søer, vandløb, kystvande og
grundvand. Statens vandplaner anviser, hvilke indsatser der skal iværksættes for at opnå disse mål.
Men hvis vi skal gå et skridt længere tilbage, kunne man spørge, hvorfor
EU-medlemsstaterne vurderede, at der var behov for vandrammedirektivet. Mange af medlemslandene, inkl. Danmark havde i årene forud for
år 2000 registreret uønskede effekter i vandmiljøet, hvilket kom til udtryk
gennem algeopblomstringer, iltsvind, fiskedød og bundvending. Det var
for både myndigheder og offentligheden nogle meget iøjnefaldende effekter og Danmark iværksatte derfor allerede op gennem 1980’erne og
1990’erne sine egne vandmiljøplaner (VMP I, II og III).
R e d u ce re t n æ rin gssto ftilfø rse l til kystva n d e n e – virke r d e t?
Øget
la g d e lin g
K la re re
va n d
M in d re
n æ rin g
460
Fig. 1.
R e d u ce re t n æ rin gssto ftilfø rse l til kystva n d e n e – virke r d e t?
B u n d d yr
M a kro a lg e r
Å le g ræ s
M ikro a lg e r
Fig. 2.
Hvad nåede vi forud for vandplanerne?
Vandmiljøplanerne resulterede i markante fald i næringsstoftilførslen, og
kvælstoftilførslen blev mere end halveret fra ca. 106.000 tons i 1980’erne
til 56.000 tons i 2011. Kvælstofbelastning er dog stadig ca. 3½ gange så
høj som den var i år 1900, hvor den var omtrent 15.000 tons.
Reduktionerne blev opnået ved udbygning af renseanlæg, forbedret rensning af spildevand fra husholdninger i det åbne land og restriktioner i
gødningsanvendelse på landbrugsarealer. Det har været dyrt og har skabt
en ivrig debat, om det overhovedet virker.
Virker det at reducere næringsstoftabet til kystvandene?
Fig. 1 viser den relative udvikling i de fysisk-kemiske parametre i perioden
fra 1981 til 2013.
Der ses et markant fald i næringsstoftilførslen til kystvandene og den målte koncentration i vandet. Vandet er også blevet klarere. Lagdelingen (eller
stratifikationen) af vandsøjlen har været stigende hen over perioden og
det betyder, at opblandingen af bundvand og overfladevand har været ringere især i den sidste halvdel af perioden. Når lagdelingen bliver stærkere,
reduceres ilttilførslen fra overfladen til bundvandet, og ilten i bundvandet
kan blive opbrugt. På den måde øger lagdelingen risikoen for iltsvind og
de afledte effekter på planter og dyr.
Det er en følge af den stærkere lagdeling, at vandets iltindhold er uændret
i perioden på trods af reduktionen i indholdet af næringsstoffer. Lagdelingen er desværre ikke noget, vi umiddelbart kan påvirke, den afhænger
nemlig især af vindens retning, styrke og varighed, og varme vindstille
somre styrker lagdelingen og gør derfor effekten af næringsstofreduktionerne mindre, end den ellers ville være.
461
V P 1 vedtaget
30. ok t. 2014
Indsatsprogram
14. ok t. 2014
V P 2-udk ast
i hø ring fra 22. dec. 2014
NST
K om m unen
Vandråd
6 m dr.
hø ring
V H P 1-udk ast
S enest i hø ring fra 30. april 2014
8 uger
hø ring
V P 2-hø ring afsluttes
23. juni 2015
V H P 1 godk endes
senest 30. ok t. 2015
V P 2 vedtages
senest 22. dec. 2015
V H P 2-udk ast
i hø ring fra 22. juni 2016
V H P 2 godk endes
senest 22. dec. 2016
Fig. 3.
Den næste figur viser effekten på de biologiske parametre dvs. planter og
dyr. Fig. 2.
På trods af den forøgede lagdeling ses et markant fald på ca. 40 % i indholdet af fytoplankton (mikroalger) samt en stigning i mængden af bunddyr og makroalger (tang). Der ses også en svag forbedring for ålegræsset,
men først indenfor de seneste få år (ca. efter 2010)
Udviklingen kan opsummeres til, at der er sket en reduktion i næringsstoftilførslen, og at det på trods af længere vindstille perioder, som kunne
have forringet tilstanden, har haft en forholdsvis stor positiv effekt på
de fleste målte parametre. VI SER DET BARE ENDNU IKKE I TILSTRÆKKELIG GRAD PÅ ÅLEGRÆSSET!!
Vandplanerne for Horsens Fjord
Den første vandplan (VP1) for Horsens Fjord dækker oplandet til hele
kyststrækningen fra Norsminde til Juelsminde. Den blev efter flere forsinkelser endeligt vedtaget d. 30. oktober 2014 og nærmer sig sin udløbsdato i december 2015. Generation 2 af vandplanen (VP2) er derfor under
udarbejdelse. Der er sket nogle ændringer i strukturen, som betyder at
hovedvandoplandet Horsens Fjord nu indgår i en samlet vandområdeplan
for vandområdedistrikt Jylland og Fyn.
Fig. 3 viser en oversigt over de to sideløbende processer med VP1 og
VP2
462
Tilstanden i Horsens Fjord – hvorfor er ålegræs vigtigt?
I VP1 var ålegræs det eneste såkaldte biologiske kvalitetselement for Horsens Fjord. dvs. det er ålegræsset man måler på for at vurdere fjordens
tilstand.
T ilsta n d e n i H o rse n s F jo rd – å le græ s
M å l: 0 ,7 4
Y d e rfjo rd V P 1 : 0 ,2 0
In d e rfjo rd V P 1 : 0 ,1 5
Fig. 4.
Følgende citat fra det såkaldte virkemiddelkatalog til VP2 beskriver, hvorfor ålegræs er valgt som indikator:
Enge af ålegræs (Zostera marina) har flere økosystemfunktioner i det marine miljø:
1) De optager, indbygger og lagrer næringssalte og kulstof, og producerer
ilt,
2) De stabiliserer havbunden og øger sedimentation af partikler i vandet
over engene, hvorved de dels bidrager til at gøre vandet klarere, og dels
beskytter havbund og kyst mod erosion, og
3) de udgør fødekilde og levested for andre marine organismer og øger
herved et områdes biodiversitet (Gutiérrez et al. 2011).
Ålegræs er dermed meget vigtigt for kystvandenes tilstand. Når ålegræs
er blevet valgt som kvalitetselement, skyldes det også, at der er en tydelig
sammenhæng mellem, hvor klart vandet er, og hvor dybt vand ålegræsset
kan vokse på. Samtidig har man mange gamle data fra omkring år 1900,
som viser, hvor ålegræsset voksede før den store stigning i næringsstoftabet til fjorden. I Horsens Fjord voksede det dengang stort set overalt, med
undtagelse af sejlrenden.
De gamle data er blevet brugt til at fastlægge den såkaldte referencetilstand
for ålegræs, som skal beskrive tilstanden uden påvirkning fra menneskelig
aktivitet, og den blev for Horsens Fjord fastsat til 8,6 meter i Inderfjorden
og 11,5 meter i Yderfjorden.
EU har besluttet, at der kan accepteres en afvigelse på 26 % i dybdeudbredelsen i forhold til referencetilstanden samtidig med, at målet om god
tilstand er opfyldt.
På den måde er staten kommet frem til, at ålegræs skal kunne vokse ud til
en vanddybde på 6,4 meters i Inderfjorden og 8,5 meter i Yderfjorden.
463
Før gennemførelsen af VP1 voksede ålegræsset ud til en gennemsnitlig
vanddybde på 1,3 meter i Horsens Inderfjord, så der var desværre et stykke
vej til det fastsatte mål på 6,4 meter. Det er marginalt bedre i Yderfjorden,
men desværre langt fra målet i både Inder- og Yderfjorden. Fig. 4.
Der er mange forskellige årsager til at ålegræsset trods en stor indsats og
markante reduktioner ikke er vendt tilbage endnu, det handler nemlig ikke
kun om næringsstoffer, men også om substratets kvalitet og andre organismer, som modvirker ålegræssets spredning.
Vandplan 1 – VP1
Indsatsbehovet beskriver, hvor meget N vandmiljøet skal spares for, før
god tilstand kan opnås. Det er beregnet på baggrund af en model, som
kan belyse forholdet mellem næringsstoffer i vandet og vandets klarhed og
dermed ålegræssets dybdeudbredelse.
Staten valgte i VP1 at stille krav om realisering af ca. ½-delen af det beregnede indsatsbehov og det resulterede i et indsatskrav til Horsens Fjord
på i alt 115,6 tons N/år.
Reduktionen skulle findes ved brug af en kombination af de såkaldte ”generelle virkemidler”, som alle var relateret til landbrugets dyrkningspraksis.
Alle de virkemidler blev implementeret gennem love og bekendtgørelser.
De supplerende virkemidler var ekstra efterafgrøder og etablering af vådområder og der var på det sidste punkt, at kommunerne kom ind i billedet.
I oplandet til Horsens Fjord (dvs. arealer i Hedensted, Odder og Horsens
Kommuner) var der krav om en samlet reduktion på 13,5 tons N/år gennem etablering af vådområder.
Status – hvor langt er vi nået?
Horsens Kommune har i samarbejde med private lodsejere etableret vådområderne: Hansted og Horsens Enge samt Bygholm Enge. De to projekter dækker tilsammen 77 ha og vil beregningsmæssigt reducere kvælstoftabet til Horsens Fjord med ca. 12 tons N/år.
Staten arbejder med etablering af vådområder i Tolstrup Enge og en genskabelse af Gedved Sø. Begge disse projekter er ligeledes en del af indsatsen i 1. planperiode.
Samlet set vil reduktionskravet via vådområder i VP1 derfor blive opfyldt.
Hvilke opgaver ligger forude?
Et udkast til VP2 er i høring, så indholdet af den endelige plan er ikke
kendt endnu.
I udkastet er der fastsat et indsatskrav på 74 tons N/år for så vidt angår
vådområder i hele hovedvandoplandet Horsens Fjord.
464
Da der kun er ganske små arealer i Horsens Kommune, som er velegnede
til at omdanne til vådområder, ser det umiddelbart ud til at blive meget
svært for ikke at sige umuligt at opfylde det krav, medmindre reduktionerne kan realiseres i vores nabokommuner. I den sammenhæng er det meget
interessant, om andre virkemidler kan bidrage til reduktionerne.
I det såkaldte virkemiddelkatalog til VP2 opremses en række kendte virkemidler, som videreføres fra VP1. Det drejer sig om:
•
Vådområder
•
Randzoner
•
Forbedret spildevandsrensning
•
Opkøb af dambrug
Der nævnes også en række nye virkemidler i form af:
•
Udtagning af lavbundsarealer
•
Etablering af et dokumentationsstenrev
•
Gødskningsforbud (fra 2017) på beskyttede enge (§ 3-arealer)
Til slut nævnes en række potentielle virkemidler, hvis status er uafklaret.
At de findes på listen må opfattes som et signal om, at effekten af dem
skal undersøges nærmere. Herunder foreslås flere forskellige virkemidler,
som har til mål at fjerne næringsstoffer fra fjordene ved f.eks. at dyrke tang
eller muslinger, som høstes. Andre virkemidler som f.eks. skovrejsning og
fjernelse af biomasse fra randzoner og naturarealer (enge) har til formål at
reducere næringsstoftabet til vandmiljøet.
Horsens Kommune har hæftet sig ved, at naturgenopretning i form af udplantning af ålegræs også nævnes som et potentielt virkemiddel. Effekten
er ikke kendt, men hvis vi skal nå vandplanernes mål om god tilstand må
vi udnytte alle de virkemidler, som kan gavne Horsens Fjord. Vi ser derfor
frem til, at effekten af de endnu uprøvede virkemidler kan blive undersøgt
og dokumenteret.
Muslinger kogt i hvidvin
1,5 kg blåmuslinger
2 dl tør hvidvin
2 spsk. hakket skalotteløg
1 fed hvidløg
1 laurbærblad
1 kvist frisk timian
1 gren persille
10 peberkorn
50 g smør
Sovs: 1-2 dl piskefløde
Muslingerne vaskes og børstes. Eventuelle åbne muslinger kasseres. De
lukkede muslinger koges i 2 dl tør hvidvin med alle ingredienserne tilsat.
Kog kraftigt under låg.
Når muslingerne åbner sig, er de kogt. Tag dem op i en si og lad dem
dryppe af ned i gryden.
Suppen sies, helst gennem et stykke tøj. Bring den i kog og jævn den
med fløde. Suppen serveres ved siden af muslingerne og spises med en
muslingeskal som ske.
Muslinger serveres som de er. Gæsterne tager selv skallerne af.
Tilbehør: Flutes, smør og hvidvin.
Hele tilberedningen kan ordnes på et kvarter.
465
Ålegræssets betydning for de
submarine bopladser
Per Borup,
museumsinspektør, Horsens Museum
Det er velkendt indenfor arkæologien, at ålegræs har en stor beskyttende
effekt på de mange submarine bopladser, der kendes fra stenalderen. I
Horsens Fjord findes disse bopladser talrigt i soppedybde langs kysterne.
Når der alligevel gennem tiden har kunnet opsamles store mængder oldsager herfra, skyldes det først og fremmest, at de gamle kulturlag, som i årtusinder har ligget beskyttet under havbunden, i en årrække har været udsat
for bølgernes omlejring og ødelæggende effekt. Tidligere var kulturlagene
dækket af sand, der var bundet til havbunden af det kystnære ålegræs, men
sammen med ålegræssets forsvinden fra de danske kyster i første halvdel
af 1900-tallet begyndte også en kraftig sandflugt og erosion i havbunden.
For de eksponerede kulturlag har dette haft katastrofale konsekvenser, og
med en øget mekanisk nedbrydning forårsaget af både kraftige storme og
den moderne skibstrafik, bliver de i dag ødelagt hurtigere end på noget tidligere tidspunkt. Ålegræssets afgørende betydning som beskytter af vores
fælles kulturarv på havbunden blev først for alvor åbenlys, da græsset var
forsvundet fra vore kyster.
Sandflugten på den eksponerede havbund har langs kysterne også forårsaget synlige ændringer over havets overflade. Mange steder er sandet
blevet aflejret som langstrakte rev, som med tiden er blevet permanent
tørlagte og til stadighed vokser. Flere steder har store krumodder afskåret
en del af det kystnære hav og dannet laguner, hvor indenfor havmiljøet
og aflejringsforholdene er helt anderledes end ved den eksponerede kyst
udenfor. Lagunen er beskyttet mod bølgernes erosion, og det rolige vand
har betydet, at fine sand- og lerpartikler her kunne sedimentere blandet
med naturligt organisk materiale. De dynd- eller gytjeaflejringer, som herved blev dannet, karakteriseres af et iltfattigt miljø, som forhindrer den
normale nedbrydelse af organisk materiale.
466
Det fineste eksempel på en udviklet lagune ser vi på sydsiden af Hjarnø.
Her lukker en krumodde næsten helt af mod havet, som endnu har adgang
gennem en smal passage mod vest. Indenfor lagunen bevirker den ringe
bølgeaktivitet, at der til stadighed dannes dynd, som på et tidspunkt helt vil
omdanne lagunen til strandeng. Også langs nordsiden af Hjarnø er en lagune under hastig udvikling. Her er den langstrakte krumodde for størstedelens vedkommende dannet indenfor de sidste 50 år. Det aflejrede sand
langs både Hjarnøs nord- og sydside stammer primært fra skrænterne på
øens østkyst, hvor havets erosion har været betydelig.
Fig. 1. Små og større sandrev, der i dag er synlige efter mange års erosion og sandflugt på havbunden. Mens en gammel lagune er ved at lukke til på sydsiden af Hjarnø, har udviklingen
af en ny lagune på øens nordøst-side (for oven) først for alvor taget fart indenfor de senere år
(efter 1950). Nederste billede viser nye sandaflejringer på Hjarnøs vestspids
467
Fig. 2. Hjarnø vist på lidar-kort. Med sort streg er vist Hjarnøs udstrækning, da havet nåede
sit maksimale niveau i subboreal tid for mindre end 6000 år siden. Efter at havet sidenhen
faldt til sit nuværende niveau, påbegyndtes først dannelsen af den sydlige og, langt senere, den
nordlige lagune. Rød streg: Klinten mod Kattegat, her angriber havet og den nøgne klint viser,
at her bliver Hjarnø mindre.
468
Det er ikke kun i nyere tid, vi har set dannelsen af laguner i Horsens
Fjord, og derfor er det naturligvis heller ikke kun ålegræssets forsvinden,
som har haft betydning for hverken sandflugt eller opbygningen af store
rev og krumodder. Disse processer ser ud til at have været særligt almindelige i forbindelse med fjordens dannelse i atlantisk tid for mellem 7000
og 9000 år siden.
Med afslutningen af fastlandstiden fulgte en kraftig stigning (30 meter)
af verdenshavet, som formentlig allerede tidligt i atlantisk tid også trængte
ind i Horsens Fjord-dalen. Fjorden blev, stort set som vi kender den i dag,
dannet i løbet af den periode, der arkæologisk svarer til Kongemosekulturen (ca. 6400-5400 f.Kr.). Ved overgangen til Ertebøllekultur var fjorden
fuldt udviklet, dog med et havspejl der lå ca. 1 m. lavere end det nutidige.
Fund af østersskaller fra stor dybde i Stensballe Sund afslører, at havet
omkring 5250 f.Kr. formentlig både var varmere og havde et højere saltindhold end i dag, og et kraftigere tidevand bevirkede samtidig, at østersen
allerede kort tid efter dens opdukken i fjorden kunne trives langt inde i
Nørrestrand og Hansted Ådal.
Fig. 3. En træstub (rød prik) i havet
udfor Brakør er med til at afsløre, at
havspejlet her på et tidspunkt mellem
5315-5039 f.Kr. overskyllede kote 0,9 m. Fund fra Stensballe Sund viser, at det var på dette tidspunkt og i
dette havmiljø, at østersen indvandrede
i fjorden. Det gråbrune sand, som kan
være tørlagt ved maksimal lavvande, må
anses for at afspejle den tids omtrentlige
kystforløb.
Den kraftige havstigning i atlantisk tid forårsagede samtidig en kraftig erosion af de danske kyster, som til stadighed blev overskyllet og udjævnet og
ændrede udseende og karakter fra ny-eksponerede, åbne erosionskyster til
beskyttende næs og krumodder eller store, lukkede laguner. Havets fremrykning var ikke kontinuerlig, den foregik i etaper eller ”transgressionsfaser”, som også var karakteriseret af forskelligartede kystmiljøer. Vi kender
ikke udseendet af stenalderens forskellige kystforløb i detaljer, men den
hyppige forekomst af fin driftsgytje i de gamle havaflejringer, som i disse
år afdækkes på havbunden af bølgernes erosion, tyder på, at beskyttede
laguner med rolige aflejringsforhold forekom ganske almindeligt langs de
danske kyster.
Dette var også tilfældet på vestsiden af Hjarnø. I mere end et årtusinde
eksisterede her et større ”lagune-kompleks”, som i næsten ligeså lang tid
– gennem hele Ertebøllekulturen – også modtog affald fra nogle nærliggende kystbopladser. Siden 2010 har Horsens Museum, Moesgaard Museum og Aarhus Universitet her hver sommer lavet en fælles arkæologisk
undersøgelse af nogle submarine udsmidslag, som i disse år ikke blot er
erosionstruede men under kraftig nedbrydning. Undersøgelserne, som
blev iværksat med støtte fra Kulturstyrelsen, har primært haft til formål at
undersøge dels kulturlagenes tilstand og bølgernes indflydelse herpå, dels
muligheden for at beskytte havbunden mod fremtidig erosion.
Undersøgelserne har blandt andet været med til at forbedre vort billede
af havets udbredelse og kystmiljøet ved overgangen fra Kongemosekultur
til ældre Ertebøllekultur, hvorfra her foreligger dateringer fra ca. 54705330 f.Kr. På dette tidspunkt blev der ved strandkanten, i kote ca. – 1 m,
dannet en lille køkkenmødding med skaller af hovedsageligt østers. Ligesom Stensballe Sund udgjorde Hjarnø Sund dengang et af fjordens helt
markante strømsteder og dermed bedst egnede levesteder for østers. Vi
må derfor regne med, at dette østersskallag på Hjarnø kan repræsentere de
allerældste østers fra fjorden, og at den pågældende datering derfor samtidig svarer til tidspunktet for etableringen af østers i Horsens Fjord.
469
Fig. 4. Østersskallag under udgravning under havbunden i Hjarnø Sund.
Østersskallerne er 14C dateret til
5470-5330 f.Kr. svarende til den seneste del af Kongemosekulturen.
Skallaget har ligesom selve bopladsen ligget tæt ved havet, på en tange
eller odde, som samtidig helt eller delvist lukkede af mod den nærliggende
lagune. Mens bopladsen senere blev overskyllet, og stort set helt borteroderet, af det stadigt stigende hav, lå mange af de kasserede genstande sammen med andet affald herfra fortsat indlejret i lagunens gytje. Den sidste
havstigningsfase, som i Horsens Fjord også var den højeste i postglacial
tid, fandt sted i subboreal tid efter agerbrugets indførelse omkring 4000
f.Kr. Havspejlet nåede på dette tidspunkt op i et niveau på godt kote 1 m.
På Hjarnø overskylledes og forsvandt hermed også de gamle næslaguner,
hvorefter kysterne i højere grad var eksponeret for havets erosion.
470
Erosionen i havbunden ved Hjarnø har indenfor de sidste 5-10 år betydet,
at meget store dele af et ca. 6500-7000 år gammelt kulturlag fra den daværende lagune er blevet ødelagt. Store mængder af træ og andet organisk
materiale er herved skyllet ud fra det, der indtil da havde henlagt som
næsten frisk gytje under havbundens sand. Blandt de mange genstande
har været nogle helt særlige og sjældne oldsager, men heraf er blot nogle
få blevet reddet under de senere års undersøgelser, mens resten er gået til
i bølgerne.
Uden menneskets indgriben vil ødelæggelsen af de gamle gytjelag formentlig fremover fortsætte med uformindsket styrke. For at vi kan bevare
de submarine bopladser mod fremtidig erosion vil en vigtig opgave i første
omgang være at stoppe sandflugten og om muligt i stedet forøge den lokale sedimentation. Den bedste og mest effektive måde ville være at benytte
et af naturens egne midler, nemlig ålegræsset. Da ålegræs imidlertid ikke
uden videre kan etableres og brede sig i det kystnære danske havmiljø, har
arkæologer ved Tudse Hage ved Skelskør Fjord i disse år indledt et forsøg,
hvor et tæppe af kunstigt ålegræs udlægges over nogle af stenalderens
submarine kulturlag. ”Græssets” formål er her at binde sandet og dermed
øge sedimentationen henover kulturlagene. Måske vil et lignende forsøg
på et tidspunkt kunne udføres med naturligt ålegræs i Horsens Fjord.
Fig. 5. Træ som oprindeligt blev indlejret i driftsgytje i en beskyttet lagune for ca. 6500 år siden, men som havets bølger i dag
igen har fremeroderet og ødelagt på havbunden.
Fig. 6. Små sandrevler, måske begyndelsen på større krumodder, skyder ved lavvande ud fra kysten på Hjarnø
471
Fremtiden - med og uden ålegræs
Eigil Holm
Formand for Horsens - Ren Fjord
Det fastslås i vandrammedirektivet, at der skal være ålegræs i Horsens Fjord. En væsentlig grund til kravet er, at ålegræs
er en god indikator for vandets renhed. Det kan vokse fra 1 meters dybde og ned til ca. 15 meters dybde eller mere,
hvis der er lys nok. Ålegræsset er altså afhængigt af klart vand i vækstsæsonen maj-oktober. Uklart vand kan skyldes
overgødskning, især kvælstofgødning fra land; det fremmer mængden af plankton, der skygger for bundens planter.
Ålegræs foretrækker stabil sandbund eller grusblandet sand; heri vokser dens jordstængler og rødder, og her overvintrer de. Blød bund (mudderbund) duer ikke, og hård bund heller ikke.
Ålegræs var almindeligt næsten overalt i Fjorden før 1932. Det år kom en sygdom, der dræbte ålegræsset næsten
overalt i Europas saltvand. I danske farvande gik det bevoksede areal ned fra 7000 km2 til ca. 500 km2, ifølge Naturen i Danmark, Havet side 156. Kun i de brakke farvande (Østersøen, Roskilde Fjord m.m.) overlevede ålegræsset.
Sygdomsforvolderen var muligvis en algesvamp, Labyrinthula. Ålegræs vokser på sandbund, der fandtes i store dele
af Horsens Fjord. Men da sygdommen dræbte ålegræsset, kom der ingen nye skud, og da jordstængler og rødder var
rådnet bort efter nogle år, blev sandbunden forsvarsløs. Nu kunne bølgerne arbejde i sandbunden, hvirvle den op og
omlejre den. Et vidnesbyrd herom er de mange landtanger, revler og øer, der er dannet efter ca. 1950, se s. 452, 466-68.
De vokser stadig. Nogle få steder eroderer bølgerne i selve landet og vedligeholder klinter: Sondrup, Jensnæs, Hjarnø.
Ifølge Naturen i Danmark medførte ålegræssets død ikke en markant nedgang i bunddyrenes antal eller i fiskeriet.
Dette er muligvis en kortsigtet betragtning, fordi ålegræszoner anses for vigtige for yngelopvækst.
Ålegræs har svært ved at komme igen i Horsens Fjord og mange andre steder. Det kan have mange årsager. Planten
ønsker sandbund, men der er sket så megen omlejring af sandet, så at bundforholdene er forskellige fra tilstanden før
ålegræsset forsvandt. I sandet vokser de underjordiske dele, og planten breder sig. Det sker langsomt, der nævnes 2025 cm om året. Der er udplantet “tørv” med levende ålegræs 3 steder omkring Boller Mole. Planterne voksede videre.
Man kunne således konstatere, at vandkvaliteten ikke stod i vejen for videre udbredelse. (Steen Schwærter) i Horsens
Fjord omkring år 2000 (Vejle Amt).
Som så mange andre planter producerer ålegræs mange frø, men de fleste bliver ædt eller falder et sted, hvor de
ikke kan klare sig. Det skal man ikke undre sig over, for sådan går det alle planter, hvad enten de producerer 200 frø
pr. kurv (mælkebøtte), 400.000 frø pr. plante om året (Grå Bynke), eller millioner frø pr. plante pr. år (Gøgeurterne).
Uanset hvor mange frø, en plante producerer, er der succes, hvis en tvekønnet plante får en eneste efterkommer, som
selv producerer frø.
Dette gælder også ålegræs, den producerer mange frø; men de går næsten alle til spilde. Forsøg med såning er oftest
mislykkede. Det kan skyldes: 1. Frøene lander ikke på den optimale jordbund. 2. Der sås for få frø. 3. Måske er frøene
sådan indrettet, at de kun har stor spiringssucces i år med særlige livsbetingelser? 4. Særligt mange frøædende dyr et år.
Se Gertz artikel i dette blad.
Vi skal også finde ud af, hvorledes livsbetingelserne har forandret sig siden 1932. Er den sygdom, der dræbte ålegræsset, stadig virksom? Vides det, om svampen Labyrinthula er sygdomsforvolderen? DNA i nutidens ålegræs og i
havbund fra før 1932 kunne måske undersøges?
Hvis ålegræsset kommer igen
Så vil bølgernes påvirkning af havbunden blive mindre eller forsvinde. Ved vi, om det er ubetinget godt? Ved vi, om
ålegræsset kan brede sig ud på blød bund?
Hvilke ændringer vil der komme i dyreliv og plankton?
Ålegræssets blade dør og afkastes om efteråret, mens de underjordiske dele spirer igen næste forår. De døde blade
aflejres i store mængder på stranden. De kan ikke nå at rådne bort om vinteren, og den påfølgende sommer
ligger de ofte som et tykt, undertiden metertykt rådnende lag, der stinker voldsomt af svovlbrinte. Det kan
ødelægge strandene, og det vil medføre krav om rensning. Det bliver dyrt, men nødvendigt.
Ålegræs i opskyl på Ristinge
Klints strand, Langeland.
August 2010.
472