Blåmuslingen
Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn.
I vil lære den at kende fra I første gang indfanger dens unger kaldet “muslingelarver” til
I selv bliver en del af livet i havnen ved at spise de voksne dyr.
Første gang man åbner en blåmusling er der ikke meget der afslører, at det er et levende
dyr og dem der ikke ved bedre sammenligner den ofte med snot.
Ved man derimod hvad man skal kigge efter vil man opdage, at den lille gulbrune klat
i skallen er en avanceret organisme med hjerte, mavesæk, mund, muskler og æg - den
har endda en lille fod som den bruger til at krybe omkring på havbunden med.
Muslingelarver
I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.
En muslinge-”fødsel” foregår i stedet ved at hunner og
hanner frigiver æg og sædceller til vandet. Når et æg og en
sædcelle mødes smelter de sammen og danner en muslingelarve.
Herefter svømmer muslingelarven frit rundt i vandet eller
fæstner sig midlertidigt til alger eller andet der flyder med
strømmen. Først når den finder det helt rigtige sted at slå sig
ned fæstner den sig og bliver til en voksen musling. Dette
tager typisk et par uger, men kan også vare måneder og føre
den flere hundrede kilometer væk fra sin far og mor.
Se mere på www.maritimenyttehaver.dk
En larve med fod og skal.
Foden bruges på dette stadie til
at fæstne sig til små alger eller
andet der kan bære muslingen
omkring.
Filterspiser
Blåmuslingen lever af plankton - små dyr og planter der flyder frit rundt i vandet. Disse dyr og planter er mange millioner gange mindre end blåmuslingen, og det ville kræve alt for meget energi, hvis
den skulle fange dem enkeltvis.
I stedet har den udviklet et system, hvor den suger store mængder vand ind igennem skallen. Vandet passerer igennem gællerne der fungerer som et filter, hvor plankton bliver sorteret fra og ført
ned til munden.
Muslingen er så god til at filtrere vandet, at den på en time renser omkring seks liter vand. Det svarer til at der hver time skulle løbe 9.000 liter vand igennem din krop eller 70 fyldte badekar.
Flere steder i verden eksperimenterer man med at anvende denne evne til at rense forurenede
vandområder.
Den skæggede fod
Hvis man kigger på en musling længe nok kan
man af og til være heldig at se en lille brun
pølse stikke frem. Dette er muslingens fod
som den bruger til at krybe hen over havbunden med. Foden udskiller også en væske
som størkner når den kommer i kontakt med
saltvand. Dette er muslingernes ”skæg” som
den bruger til at sætte sig fast på sten med, så
bølger og strøm ikke tager den. Mange forskere har forsøgt at kopiere muslingens skæg der
ville kunne bruges som biologisk nedbrydelig
sytråd, fx til operationer, eller som superlim
under vandet.
Muslingedissektion
Når I besøger Bølgemarken har I mulighed for at opleve en muslingedissektion - ordet dissekere
kommer fra latin og betyder “at skære i stykker”. Vi skal med andre ord åbne muslingen med en kniv
og gå på jagt efter de forskellige organer.
På den næste side kan I se hvordan muslingen ser ud indeni og læse om de forskellige organer:
Se mere på www.maritimenyttehaver.dk
Se mere på www.maritimenyttehaver.dk
Sådan dyrker vi muslinger på Bølgemarken
Forår og gydning
I Maritime Nyttehaver starter året i maj, når de vilde blåmuslinger gyder.
Det er ikke til at vide præcist hvornår muslingerne gyder, så vi må ofte
tage vandprøver som vi undersøger med mikroskop efter tegn på muslingelarver. Når vi kan se at vandet er fyldt med larver skynder vi os at
sætte ”bændeler” i vandet som er en speciel slags bånd som muslingelarvene kan sætte sig fast på. Den hvide strimmel på billedet til venstre
er et muslingebændel imellem to ”muslingestrømper”
Sommer og vedligeholdelse
Imens vi venter på at muslingerne vokser sig store har vi travlt
med at vedligeholde vores mark og udstyr. Hen over sommeren
vokser der så mange rurer, muslinger og alger frem at hvis vi
ikke holder dem i skak bliver alt vores udstyr fuldstændig overbegroet. Fx mistede vi et år alle vores østers fordi vilde muslinger havde overbegroet deres bakker og lukket for vandgennemstrømningen så vores østers blev kvalt!
Efterår og strømpning
Om efteråret hiver vi muslingebændelet op af vandet for at se hvor
store muslingerne er blevet. Har de nået en størrelse på 1,5-2cm
overfører vi dem til såkaldte ”muslinestrømper”, hvor muslingerne
har bedre plads til at vokse sig store. En muslingestrømpe der er
godt fyldt har omkring 600-800 muslinger per meter.
Vinter og høst
Når muslingerne er blevet 1-2 år gamle er de klar til at høste. I
princippet kan muslinger høstes året rundt, men da der er større sandsynlighed for algeopblomstring om sommeren kan det
være en god idé at gøre i de kolde måneder. En anden fordel
ved at høste om vinteren er at muslingerne er ekstra kødfulde
inden de gyder.
Se mere på www.maritimenyttehaver.dk
Blåmusling mod ko
Når I åbner en levende blåmusling vil i opdage, at den er utrolig blød, nærmest flydende, hvorimod en kogt musling er mere
fast i kødet. Dette skyldes at muslingen indeholder proteiner der
koagulerer (stivner) når man koger dem ligesom et æg. Proteiner er en vigtig del af vores kost som vi bla. bruger til at opbygge
muskler. Meget af den protein vi spiser idag kommer fra kød som
er meget skadeligt for planeten at producere - man siger at det
har et stort økologisk fodaftryk. I fremtiden kan det derfor blive
nødvendigt at spise meget mindre ko og mange flere muslinger!
Hvis et kvæghold skal være stort nok til at man kan slagte et dyr om året skal man bruge omkring 40000
kvadratmeter til at opdyrke fodder. Dette svarer til ca. fire fodboldbaner. Denne plads finder man ofte ved at
fælde regnskov, fx i Brasilien.
Til sammenlingning kan man på den samme plads have en muslingefarm der giver op til 120 tons muslinger
om året altså svarende til 240 køer!
1 ko (0.5 ton)
120 tons muslinger
En anden vigtig fordel ved muslinger er at de er én af de
proteinkilder som udleder færrest drivhusgasser (CO2)
at producere. Dette skyldes bla. at de ikke skal fodres,
men bare spiser den plankton der flyder forbi og man
derfor ikke skal bruge energi på at producere fodder til
dem, men også at deres affaldsstoffer (prutter) ikke er
drivhusgasser som eksempelvis køers er.
Se mere på www.maritimenyttehaver.dk
Mad, økosystemer og lokalforsyning
Når en gruppe dyr og planter lever i det samme område og udveksler energi og næringsstoffer
(spiser hinanden) kalder man det et økosystem. Københavns Havn er et eksempel på et økosystem
- plankton optager energi fra solen, muslinger spiser plankton - krabber, fisk og mennesker spiser
muslinger osv. At indgå i sit lokale økosystem og anvende fødevarer som er dyrket tæt på dér hvor
man bor kaldes lokalforsyning.
Havnens økosystem
Havnen er et af byens største naturområder og
både over og under overfladen lever et mylder
af dyr og planter som allesammen er dybt afhængige af hinanden og os samt vi af dem.
Når du bader i havnen kan du bla. takke de millioner af vilde muslinger for det rene vand, da
de er med til at holde bestanden af alger nede
om sommeren. Hvis vi vil begynde at bruge
havnen til at dyrke fødevarer i er vi nødt til at
passe endnu bedre på den, da den forurening vi
lukker ud optages i de planter og dyr som bor i
havnen og ultimativt i os selv.
Dette er en stor fordel ved lokalforsyning da
man i modsætning til fødevarer der kommer
langt væk fra bliver bevidst om sit ansvar for
hvordan de bliver produceret og hvad der puttes i dem.
Selvom den mad vi spiser ofte kommer langt
væk fra og er forarbejdet så den ikke længere
ligner dyr eller planter er det alt sammen en
del af et komplekst økosystem - når du spiser en burger spiser du med andre ord sollys
der er faldet på soyabønner i Sydamerika og
tomater i Spanien - og det er bare to af ingrendienserne! Paradoksalt nok bruger vi altså
store mængder energi på at fragte solenergi i
form af mad rundt på Jordens overflade.
Se mere på www.maritimenyttehaver.dk