Professionel kærlighed

sociale medier
Forsker: Det er bare
nutidens poesibøger
Side 28
pengeregn
Guide: Søg fonde og
legater med succes
Side 34
Side 6
din nye overenskomst
Reallønnen er sikret,
og pensionen stiger
BØRN UNGE04
26. februar 2015 46. årgang
professionel kærlighed
Elsker
du mig?
Børn har brug for pædagogers positive
følelser for at udvikle sig. Men hvordan har
man hjertet med, når man er professionel?
Side 11-23
04 2015
nyheder
Her holder vi alle
meget af hinanden
AKTUALITET, PERSPEKTIV OG KONSEKVENS 3-9
14,37%
DER LANDER
PÆDAGOGERNES
PENSIONSPROCENT
I 2016
Side 6-7
Tema PROFESSIONEL KÆRLIGHED
11
Foto: Jeppe Carlsen
Inspiration SOCIALE MEDIER
indhold
Sammen om
ingenting
28
3 Speeddating åbnede jobdøren
4 Antallet af singler eksploderer
5 Forbudte pølsehorn var en and
6 OK-forlig Reallønnen forbedres
7 OK-forlig Pensionsbidraget stiger
8 BUPL Flyv ikke med Ryanair
9 God motorik får pulsen op
11Tema Professionel kærlighed
24 Øjeblikket Klovnen brød muren
26 En stjernestund De lærenemme unger
28Forsker Drop panik over sociale medier
32 A.P. Møller Fonden åbner kassen
33 Lær af os Hjemmebesøg skaber tryghed
34 Guide Søg fonde og legater med succes
38 Tidslinjen Historien om boldspillet
39 Tegneserie og kort nyt
40 Opslagstavlen
42 Læserbreve Pluk fra Facebook
43 BUPL mener
Guide SÅDAN
Søg fonde
og legater
34
Bag BILLEDET
Fotograf
Hanne Loop
har taget billedet til
ØJEBLIKKET
Side 24-25
»Sjældent er jeg blevet rørt så meget
på en opgave. At opleve den pædagogiske klovn Betina Baden træde ind i beboerhuset stuer og beboernes hjerter
var fantastisk og greb mig om hjertet.
Jeg fulgte hende i de to timer, hun var
der. At gå efter en time ville have været
disrespekt for noget så fint og smukt
som det var at være vidne til beboernes
funklende øjne!«
Bag ARTIKLEN
BUPL MENER
Børnene var i
følelsesmæssigt
kaos
43
»Ungerne higede fuldstændigt vanvittigt efter anerkendelse. De søgte vildt efter voksenkontakt.«
Mette Aagaard Larsen, faglig sekretær, BUPL
Journalist
Ulla Bechsgaard
har skrevet historien om
sociale medier
Side 28-31
»Vi hører tit skrækhistorier om børn,
der bliver mobbet på de sociale medier.
Jeg griber fat i en ny vinkel: Fagpersoner og forældre kan roligt lægge panikangsten væk. Børn er ganske gode
til at gebærde sig på de sociale medier,
og de kan opleve et tæt fællesskab ved
at være sammen om ingenting; men de
voksne skal som altid følge med i børnenes liv, også det der foregår online.«
Speedrekruttering åbnede døren til et vikariat og derefter fast arbejde for Morten
Mellbak Branth.
Foto: Jens Hasse
Speedrekruttering gav Morten job
»Det var en virkelig fed mulighed«
Aarhus Kommune har sendt 46
pædagoger på 7 ugers praktikvejlederuddannelse. For at fylde vikarstillingerne valgte de at afholde
’speedrekruttering’ for jobsøgende
pædagoger.
Af Maja Hansen, [email protected]
forberede en lille præsentation af sig selv, men jeg
Morten Mellbak Branths plan gav pote. Da
havde bare fået en mail om at møde op. Derfor
­dagen var omme, havde han scoret et vikariat­
tog jeg derud uden at have forberedt noget som
job, først i vuggestuen Sabro og dernæst i Pile­
helst,« fortæller Morten Mellbak Branth.
huset. Vikariatet var også en hjælp til Morten
Hjemmefra havde han heldigvis læst op på de
Mellbak Branths videre arbejdsliv: Allerede fire
forskellige institutioner, der skulle deltage. Han
dage inde i sit vikariat blev han tilbudt et job i en
vidste allerede, inden han mødte op, hvilke insti­
anden børnehave.
tutioner han gerne ville ’speeddate’ med.
reference til min jobsamtale. På den måde har
orten Mellbak Branth ved, hvordan det er
mens institutionerne fortalte om sig selv. Jeg
jeg indirekte fået et job ud af at være med i job­
at være arbejdsløs pædagog, men ’speedre­
havde jo researchet på dem i forvejen, så jeg havde
rotation,« siger han.
kruttering’ for jobsøgende pædagoger og vikarløse­
lidt tid til at tænke over, hvordan jeg ville sælge
­institutioner har hjulpet ham ind på arbejds­
mig selv bedst muligt,« siger han.
M
markedet igen. Her scorede han nemlig et v
­ ikarjob.
Korrektur Karen Altschul
børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015
Redaktionen påtager sig intet ansvar
for tekster, der indsendes uopfordret.
Ved problemer med levering kan du
sende en mail til [email protected]
Annoncer: Marianne Földvary,
Niels Juul Pedersen
Forretningsudvalget
Formand Elisa Bergmann
Næstformand Birgitte Conradsen
Hovedkasserer Lasse Bjerg
Jørgensen
Faglige sekretærer Mette
­ agaard Larsen, Lars Søgaard
A
Tryk Stibo Graphic
Kontrolleret oplag 64.954
ISSN 0006-5633
Udgivelse: uge 3, 5, 7, 9, 11, 13,
17, 19, 21, 23, 25, 33, 35, 37, 39, 42,
44, 46, 48 og 50.
ING
2
Art director Eva Krebs Larsen
Journalister Vibeke Bye Jensen,
Steffen Hagemann, Trine Vinther
Larsen, Maja Hansen
Forside Jens Hasse
KN
Blegdamsvej 124,
2100 København Ø
Tlf. 3546 5100
b&[email protected]
Redaktionschef Lene Søborg
(ansv.)
N OR D
I
Udgiver
MILJØMÆ
R
SK
541-004
TRYKSAG
»Jeg brugte den institution, jeg var vikar i, som
»Jeg forberedte min præsentation i hovedet,
Vi vender bøtten. Aarhus Kommune har i sam­
arbejde med BUPL holdt speedrekruttering for
Aarhus Kommune skulle bruge vikarer, mens
Bevar roen. Morten Mellbak Branth valgte at
46 pædagoger var på efteruddannelse. Derfor
­fortælle om sin faglige erfaring, og hvad han
Aarhus Carin Weibull har været med til at gen­
valgte kommunen sammen med BUPL at holde
kunne tilbyde institutionen.
nemføre projektet. Hun synes, speedrekrutte­
’speedrekruttering’, hvor de ledige kunne kur­tisere
»Det vigtigste var at bevare roen. Jeg passede
pæda­goger to gange. Faglig sekretær i BUPL­­
ringen har både fordele og ulemper.
vikarløse institutioner og omvendt. De ledige­
på ikke at virke alt for overenergisk, for så risike­
»Det er en succes på den måde, at vi prøver at
­pædagoger kom ud i små grupper for at snakke
rede jeg bare at falde over ordene. Det var jo på
råde bod på den klemme, arbejdsløse sidder i. Nor­
med en leder. Her havde leder og pædagog hver
en måde en jobsamtale, så jeg skulle jo sælge mig
malt tager det lang tid at søge arbejde, men med
3-5 minutter til at præsentere sig selv.
selv, men jeg tænkte også hele tiden over, at jeg
speedrekruttering behøver det ikke tage så lang
skulle kunne stå inde for det, jeg sagde,« siger han.
tid. Desuden vender vi bøtten, så lederne også skal
»De andre ledige havde fået at vide, at de skulle
►
3
nyheder
►
nyheder
Speedrekruttering ...
forsøge at gøre sig lidt ­attraktive,«
Tro ikke på alt, hvad du læser
Forbudte pølsehorn var en and
Sådan ser familien Danmark ud lige nu
siger hun.
Selvom Morten Mellbak Branth
Husstandstype
kunne bevare overskuddet under
speedrekrutteringen og scorede et
Enlige voksne i alle aldre fordelt
efter husstandstype. 1. januar 2015
vikariat, er ikke alle pædagoger glade
for metoden.
»Det er svært for nogle af de ar­
Ifølge Ekstra Bladet er Sundhedsstyrelsen kommet med nye regler for, hvilken mad forældre
må medbringe til fødselsdag i børnehaven. Men det kender styrelsen ikke noget til.
Antal voksne
personer I alt
Antal enlige
voksne I alt
bejdsløse. De er mange, og det skal
Af Maja Hansen, [email protected]
E
gå stærkt, så de skal virkelig byde sig
til. De kan komme til at tænke, ’hvor­
dan har jeg overhovedet en chance?’.
automatisk dukker op ved en fra­
Så det har aldrig været et problem at
offentliggjort en artikel,
tagelse af grundlæggende pølse­
medbringe pølsehorn?
hvor der står, at Sundheds­
hornsrettigheder.
styrelsen har indført nye regler for
gang til gang for at se, om vi kan
medbragt mad til børnefødselsdage
Har Fødevarestyrelsen indført nye reg-
måtte medbringe til madordnin­
forbedre det,« siger Carin Weilbull.
i institutioner. Spørger man Sund­
ler, der forbyder pølsehorn?
ger. De måtte ikke medbringe ting,
Tidligere erfaringer fra andre job­
rotationer har vist BUPL Aarhus, at
et godt netværk er essentielt for at
H
én uss
en tan
lig d
m
vo e
ks d
en
med jobrotation igen i s­ eptember.
få job.
»Når man kommer ud i en job­
rotation, kan man få skabt et net­
værk, og det er nøglen til at få job.
Det viser sig gang på gang, at det
= 1.584.637
37
4.274.623
mere regler for, hvad forældrene
hedsstyrelsen, lyder det klokke­
klare svar:
»Vi har ikke indført nye regler på
Enliges andel
af alle voksne
personer i
procent
området. Det kan være, at Fødevare­
»Vi har ikke indført nye regler på
de havde tilberedt hjemme, for ek­
området. Der er ikke sket ændrin­
sempel pølsehornene. I 2011 kom
ger i, hvad man må medbringe ved
der nye regler, som betyder, at der
børne­fødselsdage de seneste år.«
ikke længere er grænser for, hvad en
styrelsen står bag.«
Kilde Danmarks Statistik, februar 2015. / Grafik: EKL.
Flere enlige i Danmark end nogensinde før
’Virksomhed under bagatelgrænsen’
Reglerne har ellers været årsag
til ramaskrig på de sociale medier,
Hvordan er reglerne på nuværende
må medbringe.
tidspunkt?
da de angiveligt skulle forbyde for­
»«Forældres medbragte mad kan
ældrene at medbringe pølsehorn til
inddeles i to kategorier: ’privatsfære’
fester i institutionerne.
Så forældre må altså gerne medbringe
pølsehorn til børnefødselsdage?
og ’virksomhed under bagatelgræn­
»Det er helt korrekt. Pølsehorn,
vis man troede, at kernefami­
højeste tal, siden statistikkens
ikke lever i parforhold, men regi­
Så er der ikke andet at gøre end
sen’. ’Privatsfære’ er for eksempel
frugtspyd og så videre er det helt i
orden at medbringe.«
H
lien og livet i tosomhed er det
start i 1986. Blandt voksne under
streres som enlige, så betyder det
at tage fat i Fødevarestyrelsen og
den mad, forældrene medbringer
allermest almindelige her til lands,
30 år er andelen af enlige 58 pro­
ikke, at de alle sammen bor alene.
stille dem til ansvar for, at børn
til børnefødselsdage. Det ligger
et kendt ansigt der,« siger Carin
kan man godt tro om. Da nytårs­
cent. Blandt voksne i alderen 30-
Faktisk bor hver fjerde enlige vok­
ikke længere kan nyde pølsehorn
helt uden for fødevarelovgivningen.
Hvem har ansvaret, hvis børnene får
­Weilbull.
fyrværkeriet blev skudt af ved års­
59 år ligger andelen af enlige på 30
sen i en husstand, hvor der også bor
og pizza­snegle i børnehaven, når
’Virksomhed under bagatelgrænsen’
massemadforgiftning?
Lige nu er 24 af projektets del­
skiftet, var der knap 1,6 millioner
procent. For personer på 60 år og
andre voksne. Det kan være, at de
de har fødselsdag.
er, når forældre giver et bidrag til en
»Dem, der serverer maden, har
tagere i gang med deres vikariat. 12
enlige i Danmark. Det svarer til, at
derover ligger andelen på 38 pct.
deler lejlighed med andre, bor på
Dyrlæge Carl-Aage Morgen fra
madordning, som et registreret køk­
ansvaret. Det er forældrenes ansvar
af de pædagoger, der fik et vikarjob
37 procent af alle voksne registreres
Denne aldersgruppe er den eneste,
kollegium eller bor på plejehjem.
Fødevarestyrelsens kontor for foder
ken står bag. I begge situationer er
ikke at levere dårlig mad, men det er
gennem ordningen, har fået job. n
som singler.
hvor der er sket et fald over årene.
og fødevaresikkerhed har været så
der ingen grænser for, hvad foræl­
også køkkenets ansvar ikke at mod­
venlig at besvare de spørgsmål, der
drene må komme med.«
tage mad, som kan være farlig.« n
et netværk i branchen og bliver
Det er både i antal og andel det
Mest læste nyheder på bupl.dk
7. februar til 20. februar 2015
Forlig sikrer reallønsstigning
vist 17.896 gange
OK-forlig for 573.000 offentligt ansatte
sikrer reallønnen og øger fokus på psykisk
arbejdsmiljø.
Er ’særligt sensitiv’ det nye ADHD?
vist 13.940 gange
Begrebet særligt sensitiv får større og
større opmærksomhed.
Tidlig læring skader
vist 12.352 gange
Det er en alvorlig fejltagelse at gøre børnehaven til en førskole, siger professor.
børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015
Så meget koster det at sende to børn i
henholdsvis børnehave og vuggestue:
Den billigste:
Randers Kommune
42.000
kroner årligt
Den dyreste:
Albertslund Kommune
61.752
2. februar 2015 havde Ekstra
Bladet en artikel på sin hjemmeside under overskriften ’Årgh
ja, hvad: Børnehave forbyder
pølsehorn’. I artiklen står, at
Sundhedsstyrelsen er ’kommet med nye skrappe regler
for opbevaring og servering af
fødevarer i børnehaven’. Avisen
skriver, at institutionen Børnegården derfor har vedtaget nye
regler, der forbyder forældre
at medbringe hjemme­lavede
pølsehorn, pizzasnegle og
frugtspyd.
Redaktionen anbefaler Nye udgivelser
Top & bund
»Jeg hørte engang en far sige:
’Af og til bliver jeg nødt til at
slå mine børn, men aldrig i
ansigtet for ikke at ydmyge dem. Det
er fantastisk. Han har fornemmelse
for værdighed. Han bør
straffe, gøre det korrekte og derefter komme
videre.«
PAVE FRANS,
Vatikanet,
om børne­
opdragelse.
SØB
Selvom næsten 1,6 mio. voksne
Pressefoto
er lettere at få et job, når man har
+ 166.129 + 240.299
H
to uss
en t a
lig nd
e me
vo d
ks
ne
H
tr us
en e e st a
lig ll e n d
e r fl me
vo e d
ks re
ne
1.178.209
holde speedrekruttering i forbin­delse
Om artiklen
»På et tidspunkt havde vi stram­
Derfor evaluerer vi projektet fra
Aarhus Kommune forventer at
4
kstra Bladet har for nylig
kroner årligt
Kilde: Nykredit 2015
Fagbog
af John Aasted Halse
Børnebog
Skrevet og illustreret af
Rilla Alexander
Forlaget Frydenlund, 192 sider, vejl. pris 249 kroner.
Turbine, 44 sider, vejl. pris 249,95 kr
’Den nødvendige opdragelse
– er opdragelse nødvendig?’
Opdragelse handler om
samvær, nærvær, kærlighed og
anerkendelse, men forudsætter
også krav, ansvar og tydelige
voksne, der markerer, hvor
grænserne går, uden at det
fører til kæft, trit og retning.
Ingen kan være den perfekte opdrager, men man
skal være tydelig i sine krav samtidig med, at man
sikrer en tæt tilknytning mellem barnet og sig selv.
'Verdens Bedste Bog'
Verdens Bedste Bog
handler om læseglæde
for børn. Den starter
helt simpelt med ’Tag
det første skridt’, og
straks er man opslugt
af rejsen gennem en
god historie. Den er enkelt udført med flotte
illustrationer i klare farver. Konceptet er sjovt
og anderledes og giver én lyst til at følge med på
rejsen fra start til slut.
Fra 2-5 år
App
af TribePlay
25 kroner i App Store og Google Play
'Dr. Pandas Dagpleje'
Er det oplagte spil, hvis man vil
have børn til at fortælle, hvad de
oplever i deres daginstitution.
Spilleren lever sig ind i rollen som
pædagog og får øvet sine omsorgsevner, når der
skal vinkes farvel til dyreforældrene, mades og
puttes. Men pædagogen kan skam også arran­
gere et brag af en fødselsdagsfest. Den kreative
spiller kan indgå i 1000 interaktioner!
0-5 år
Til tablet og smartphone
5
nyheder
nyheder
Det store forlig kom i hus
Din løn bliver mere værd
Overenskomstforlig for 573.000 ansatte i kommuner og regioner sikrer pædagoger en stigning i reallønnen.
Indsats for bedre psykisk arbejdsmiljø styrkes, mens antallet af TR-beskyttede fastholdes.
Vidste du at
BUPL’s egne forhandlinger
● I 2018 vil månedslønnen
for en fuldtidsansat
pædagog på grundløntrin
26 skønsmæssigt være
steget med 1.300 kr.
OK-forlig sikrer pædagogerne mere i pension, men rummer også en
anererkendelse af pædagogernes faglighed, mener BUPL-formand
Pensionsbidraget stiger til 14,37 %
Af Trine Vinther Larsen [email protected]
P
ædagogers pengepung vil
det er en lønstigning, som pædago­
cent og den samlede ramme – 0,05
betyder for mig, at de anerkender
børn i forliget er sikret frihed
veje en smule tungere, når
gerne har brug for,« siger BUPL-for­
procent – skal blandt andet bruges
problemet og det fælles ansvar,«
med løn i 2 uger. I dag har de
de i de kommende år går i
manden, som også er tilfreds med, at
på indsatser for at forbedre det psy­
siger Elisa Bergmann.
kun 1 uge.
reguleringsordningen stadig lever.
kiske arbejdsmiljø, regulering af ATP
Blandt de aftalte initiativer på ar­
butikker for at købe ind.
M
ere til pension. Forbedringer af de studeren­
tencefonden, som årligt kan udbetale i 15 millioner
des løn. Varige midler til kompetencefonden.
kroner til vider- og efteruddannelse.
Fokus på behovet for forberedelsestid.
»Der stilles hele tiden større krav til pædagoger.
Der er både cool cash og blødere resultater at
En sikring af kompetencefonden bidrager til, at vi
Under forhandlingerne om en ny
Den sikrer en parallel lønudvikling
og barsel til fædre. Hertil kommer
bejdsmiljøområdet er øget videns­
Antal TR-beskyttede bevares.
glæde sig over i det forlig, som BUPL og Kommu­
får dagsordensat behovet for, at pædagoger får
overenskomst, der træder i kraft 1.
mellem det offentlige og det private
0,4 procent, som er forhandlet på
formidling om psykisk a
­ rbejdsmiljø.
Tillidsrepræsentanters vilkår på
nernes Landsforening (KL) indgik 21. februar, og
ny viden og kan blive professionelt tanket op,«
april 2015, har pædagogerne fået
arbejdsmarked.
plads ved BUPL’s egne forhandlinger
Dertil vil KL og organisationerne
arbejdspladserne og MED-sam­
som vedrører 50.000 pædagogers overenskomst.
siger Elisa Bergmann.
med KL (se ’Pensionsbidraget stiger
etablere et rejsehold, som skal hjæl­
arbejdet i kommunerne har fyldt
Forliget udmønter de 0,4 procent, som organisa­
Under forhandlingerne har BUPL kæmpet
til 14.37 %’)
pe arbejdspladserne og arbejdsmiljø­
meget før og under forhandlingerne.
tionerne havde, efter at Forhandlingsfællesskabet
for pædagogernes tid til forberedelse på både
havde udfyldt sin ramme på 5,47 procent.
småbørns- og skoleområdet. Selvom det ikke er
­generelle lønstigninger på 5,42 pro­
Samtidig indføres dog et 'privat­
cent over tre år. Det er lidt mere end
lønsværn', som skal sikre, at lønnen
de forventede prisstigninger på 3,8
i den offentlige sektor ikke stiger
organisationen i kommunen med at
Forhandlingsfællesskabet har for­
procent, og dermed er pædagogers
mere end i det private. Elisa Berg­
Et fælles problem. BUPL’s for­
håndtere og forebygge problemerne
mået at stå imod KL’s krav om færre
»Træerne vokser ikke ind i himlen, men med
blevet til aftaler om en pulje af timer, så kalder
realløn sikret og forbedret.
mann mener, at det kan få negative
mand er glad for nye initiativer i
på arbejdspladsen.
TR-beskyttede medarbejdere. Det
reallønstigning og mere i pension kan pædagoger
Elisa Bergmann det en lille sejr, at KL og BUPL i
konsekvenser for ligelønnen mellem
aftalen, som handler om at for­
blev aftalt, at et projekt vedrørende
holde skindet på næsen,« siger BUPL’s formand
den kommende overenskomstperiode har aftalt
mænd og kvinder.
bedre det psykiske arbejdsmiljø.
Mere barsel til far. Forhandlings­
MED-strukturen og TR-funktionen
Elisa Bergmann
projekter, der indeholder elementer om behovet
Lønstigninger kom i hus som en
del af et forlig om generelle løn- og
arbejdsvilkår for alle 573.000 ­ansatte
»Det vil det, fordi de offentligt an­
Da Arbejdstilsynet i 2013 besøgte
fællesskabet er også kommet igen­
skal sikre et fokus på og en forbed­
»Dertil har vi fået midler til kompetenceud­
i kommuner og regioner, her­under
satte hovedsageligt er kvinder. Og
2.798 dag­
institutioner, fandt de
nem med et krav om en uges mere
ring af samarbejdet på arbejdsplad­
vikling og en række projekter, som understøtter
»Med aftalen anerkender KL, at pædagogisk
50.000 pædagoger. Forligt er
lønningerne til blandt andre kvinde­
flest pro­blemer med det psykiske
betalt barsel til mænd, så den øre­
sen og med kommunerne. professionen. Det ser vi som en anerkendelse af
arbejde kræver forberedelse, og at planlægning,
gået mellem Kommunernes
ind­
lige pædagoger halter i dag langt ef­
arbejdsmiljø.
mærkede, lønnede barselsorlov til
»Det handler om at sikre, at
pædagogers faglighed,« siger hun.
evaluering og udvikling er vigtige elementer i at
Landsforening (KL) og Forhandlings­
ter lønnen i mere mandedominerede
»Fra KL lyder det ofte, at det er op
fædre udvides fra de 6 uger i dag til
medarbejderne bliver hørt og har
Lønstigningerne blev aftalt under de ’store’ for­
fælleskabet, som BUPL er en del af.
fag i det private, selvom fagene har
til den enkelte arbejdsplads at løse
7 uger fremover.
medindflydelse på eget arbejde.
handlinger mellem Forhandlingsfællesskabet og
BUPL’s formand, Elisa Bergmann,
samme uddannelseslængde. Jeg
problemer med det psykiske arbejds­
»Det sker, uden at der røres ved
Trivsel, tillid og fokus på kerneydel­
Kommunernes Landsforening (KL). Aftalen mel­
frygter, at det her værn vil øge løn­
miljø. Vi skal væk fra, at det er den
kvindernes barselsorlov, og vi er
sen skabes kun, hvis vi anerkender
lem BUPL og KL giver dog en lille lønstigning til
26. februar forhandler BUPL og KL lederoverenskom-
forskellen og modarbejde, at vi kan
enkeltes ansvar, og hen til at det er
glade for at være med til at forbed­
samarbejdet som en forudsætning
praktikanterne, men alle pædagoger forhøjet
sten. 6. marts sendes resultatet til urafstemning blandt
få ligeløn,« siger hun.
et fælles ansvar. Derfor er det en
re forholdene for børnefamilierne,«
og et grundlag for dette,« siger Elisa
deres pensionsbidrag med 0,39 procent. Det
medlemmerne. 9. april offentliggøres resultatet.
­siger Elisa Bergmann.
Bergmann. n
betyder, at pensionsprocenten 1. juli 2016 bliver
er tilfreds med resultatet.
»For os har det været vigtigt at
­sikre medlemmernes realløn, og
derfor er jeg tilfreds med, at vi er
Den samlede ramme er 5,47 pro­
lille sejr, at KL nu er med til at sætte
kommet igennem med reallønsstig­
cent. Den lille difference mellem de
­initiativer i værk, der skal være tilbud
I samme ånd glæder hun sig over,
ninger. Det er ikke prangende, men
generelle lønstigninger på 5,42 pro­
om hjælp til alle arbejdspladser. Det
at pædagoger med hospitalsind­lagte
Hvad må man kalde ham?
Efter at en 22-årig mand dræbte to og sårede fem betjente i København, skrev Odense
Kommunes Børne- og Ungeforvaltning til
skolerne: ’Det anbefales derfor, at drabsmanden fra episoden i København italesættes som
gerningsmand. Uanset hvad efterforskningen må vise, så er etnicitet, religion eller andet ikke det afgørende’. Den melding skabte
furore. For eksempel var Odenses borgmester Anker Boye (S) uenig: Han mener, at de
ansatte på skolerne også skal tale etnicitet
med eleverne.
6
Foto: Sif Meincke
Af Trine Vinther Larsen, [email protected]
børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015
Udsyn
Kønsløs
shopping
Kønsløshed findes ikke
kun i svenske børnehaver. Selfridges i England
vil afprøve en tre etagers unisex shoppingoplevelse, komplet
med androgyne mannequiner. Tanken er, at
man skal kunne shoppe
uden stereotype grænser. Projektet kører fra
midten af marts til slut
april.
for forberedelsestid.
fremme udviklingen af det pædagogiske arbejde,«
siger Elisa Bergmann. n
14,37 procent.
I aftalen ligger også en videreførelse af Kompe­
142
Så mange nye arter har
Statens Naturhistoriske Museum i København beskrevet i 2014.
Listen rummer blandt
andet nye biller, fluer,
fisk, alger, svampe,
orkidéer, fossile hajer
og sommerfugle.
FTF: Ytringsfriheden skal beskyttes
Om kort tid vil regeringens
whistleblowerudvalg komme
med forslag, der kan sikre of-
opfordrer FTF politikerne til
at handle,« skriver formand
for FTF Bente Sorgenfrey i et
fentligt ansattes ytringsfri-
debatindlæg på Altinget.
udvalget, kræver, at lovbeskyt-
ved nye tal, der viser, at når
ytringsfrihed styrkes.
en offentligt ansat, der får
hed. FTF, som sidder med i
telsen af de offentligt ansattes
»Det kan være med til at sik-
re, at kritisable forhold kommer frem i lyset. Når den nye
betænkning snart kommer,
Bente Sorgenfrey hæfter sig
det gælder sager vedrørende
sin ytringsfrihed undertrykt,
går ombudsmanden ind i sagen på eget initiativ i 52 procent
af tilfældene.
 Følg med og læs mere på bupl.dk
Vidste du at?
Så mange timer skal vi
sove i døgnet:
Nyfødte (0-3 måneder): 14–17 timer
Spædbørn (4-11 måneder): 12–15 timer
Småbørn (1-2 år): 11–14 timer
Førskolebørn (3-5 år): 10–13 timer
Skolebørn (6-13 år): 9–11 timer
Teenagere (14-17 år): 8–10 timer
Unge voksne (18-25): 7–9 timer
Voksne (26-64 år): 7–9 timer
Ældre (65 +): 7–8 timer
Kilde: videnskab.no
7
nyheder
BUPL til pædagogerne:
Ny undersøgelse viser
Flyv ikke med Ryanair
BUPL støtter Flyvebranchens Personale Unions be­
stræbelser på at indgå overenskomst med det irske
flyselskab Ryanair.
N
år det irske lavprisflyselskab
Ryanair i marts åbner en række
ruter fra København, kommer det
ikke til at gå stille for sig. Inden de
første fly er på vingerne, har den
danske fagbevægelse varslet kon­
flikt for at få Ryanair til at indgå over­
enskomst. I dag kan en stewardesse
8
børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015
god grovmotorik kan øge
gør det, bliver børnene også mere
børns interesse for at deltage i lege,
aktive,« siger han.
Om undersøgelserne
Det får børn til at bevæge sig
• Rapporten ’Forsøg med læring i
bevægelse’ rummer blandt andet
'Kvalitativ Undersøgelse i to dag­
institutioner’ og ’Odense Børnehaveprojekt’.
Større indendørsareal. Ved et stør­
re indendørs areal pr. barn bevæger
børn sig mere.
initiere lege med bevægelse.
billige flyrejser betyder hos Ryanair
nehaven. Rapporten hedder ’Forsøg
»Pædagogernes engagement har
at dumpe løn og arbejdsvilkår.
med Læring i Bevægelse’ og er udar­
betydning for børnenes aktivitets­
BUPL støtter derfor kampen for
bejdet på Undervisningsministeriets
niveau, både i de situationer, hvor de
at indgå overenskomst med Rya-
initiativ af forskere fra hele landet.
direkte instruerer, og når de støtter
»Det mest væsentlige resultat er,
aktiviteter, der foregår på børnenes
bygger på indgåelse af aftaler mel-
ar børn er mere aktive, hvis de har en
præmisser. Det understøttes af
lem medarbejdernes organisatio-
god motorik,« siger Karsten Froberg,
­studier, vi lavede tidligere. De viser,
•’Odense Børnehaveprojekt’ er ud­
ført i 43 børnehaver på Fyn. Informa­
tionerne er indsamlet i 2009, men
er først blevet til en rapport i 2015.
ner og arbejdsgiverne til gavn for
der har været med til at udarbejde
at der er fysisk bevægelse der, hvor
• I alt har 607 børn deltaget.
alle parter. Hvis Ryanair vil drive
rapporten. Han er lektor ved Institut
der er aktive pædagoger,« siger han.
virksomhed i Danmark, skal spil-
for Idræt og Biomekanik ved Syd­
De fysiske rammer i børnehaven
lereglerne her i landet overholdes.
dansk universitet og leder af ’Cen­
har også indflydelse på, om børnene
øger det aktivitetsniveauet,« siger
BUPL opfordrer derfor medlem-
tre of Research in Childhood Health
leger vildt og får pulsen op.
Karsten Froberg.
til hensigt at sikre, at danskerne
mer og andre til ikke at benytte sig
(RICH). Han har primært arbejdet
forhold. Hos Ryanair er der mange
de ansatte, der betaler prisen i form
om ikke at flyve med Ryanair.
Sådan lyder udtalelsen:
’Ryanair nægter at indgå i for-
handlinger med Flyvebranchens
Personale Union (FPU) om overenskomst for piloter og kabinepersonale. Overenskomsterne har
eksempler på, at medarbejderne
nægtes helt almindelige rettig-
Pædagogers Etik
koster 150 kroner.
Bogen kan købes på
bupl.dk eller ved
henvendelse til:
BUPLs forsendelse,
tlf. 3546 5000 (10-15).
forbedre børns motorik, og når man
der øger børns fysiske aktivitet i bør­
har ordnede og rimelige arbejds-
EN ANTOLOGI
Denne bog indeholder
15 kapitler, der på
forskellig vis afdækker
de etiske aspekter
og udfordringer i
pædagogisk arbejde.
underminere de ansattes vilkår
P
og understøtte det. Man kan godt
de fysiske omgivelser og en
være glade for billige flyrejser’. Men
det en opfordring til pædagogerne
Stresshåndtering
nairs ledelse forsøger derved at
ædagogernes engagement,
Pædagoger kan også øge bør­
Erklæringen indeholder blandt an­
Mindfulness
og fornuftige arbejdsvilkår. Rya-
nenes aktivitetsniveau ved selv at
Flyvebranchens Personale Union.
Coaching
bejderne et ordentligt arbejdsmiljø
port. Den viser også, hvilke forhold
bestyrelsen en støtteerklæring til
Sundhedstjek
enskomst, der ville sikre medar-
Af Maja Hansen, [email protected]
Ryanair mener, at ’danskerne bør
12. februar vedtog BUPL’s hoved­
Nye vaner er nemme at gå i gang med og svære at holde ved
lige. Hos os kan du få et sundhedstjek og en plan for, hvordan
dine nye gode vaner kan blive en naturlig og uanstrengt del af
din hverdag. 60 minutter med fokus på dig selv og din helse.
Se mere på kursustrappen.dk
Ryanair har afvist at indgå over-
som får pulsen op, viser en ny rap­
måneden.
Tjek din sundhed
rimelige afskedigelsesvarsler. En ny rapport viser, at børnehavebørns grovmotorik har indflydelse på, hvor
meget de bevæger sig. Overraskende har også legepladsens placering og uden­
dørsbeplantningen indflydelse.
og hele det danske arbejdsmarked.
hos Ryanair tjene ned til 7.500 kr. om
Sundhedstjek
heder som løn under sygdom og
God grovmotorik får pulsen op
Politisk hot
Et værn mod
frygt
Samfundet skal værne
sig mod angreb fra mange sider.
Under overenskomstforhandlingerne har finansminister
Bjarne Corydon (S) lanceret et
privatlønsværn.
Han vil nemlig værne sig imod, at de
offentligt ansatte (primært kvinder)
får lønstigninger, der er højere end
de privatansatte. Se, sådan noget
skaber tryghed og fjerner frygt. Nu
er vi ikke bange mere.
nair. Det danske arbejdsmarked
• Den er udgivet af Institut for Idræt
og Biomekanik ved Syddansk Uni­
versitet.
•’Kvalitativ Undersøgelse i to dag­
institutioner’ bygger på interview
med pædagoger og ledere samt
observationer i to daginstitutioner.
»I løbet af projektet så vi, hvor vig­
Undersøgelsen har desuden vist,
tigt det er for børnenes bevægelse,
at pædagogerne og omgivelserne i
af Ryanairs ’billige’ flyrejser. Det er
med 'Odense Børnehaveprojekt'.
»Det er vigtigt, at pædagoger har
at de har alenerum, hvor de ikke er
børnehaven har større indflydelse på
af dårligt arbejdsmiljø og dårlige
viden om motorik, så de kan se, om
overvåget af pædagoger. Hvis der er
aktivitetsniveauet blandt børnene,
børn har et grovmotorisk problem,
gode rum indenfor med meget plads,
end de har i skolen. n
arbejdsvilkår’. n
9
ud af 10 hjemløse drømmer om at få deres eget
hjem. De er ikke spor
vilde med livet under
åben himmel, viser en
ny undersøgelse fra Det
Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Legepladsens placering. Når
­legepladsen går hele vejen rundt
om børnehuset, skaber det større
aktivitetsniveau.
Tidspunkt. Børn er især aktive om
eftermiddagen, hvor de er mere ude.
Aktivitetstype. Når pædagogerne
sætter aktiviteter i gang, der giver
børn medbestemmelse, dialog og
kommunikation, øges børns moti­
vation for at bevæge sig.
Den voksne. Pædagogens sprog,
intonation, glæde og engagement
har stor betydning for børns moti­
vation for bevægelse.
De andre. Børn i børnehaven til­
passer deres aktivitetsniveau efter
hinanden.
Beplantning. Mere beplantning
på legepladsen mindsker aktivi­
tetsniveauet, måske fordi beplant­
ning mere lægger op til rollespil og
konstruktionslege end til høj fysisk
aktivitet.
Foto: Colourbox
Dårligere forhold til det
offentlige
IT-milliarder spildes i skolen
Spørgsmål: Hvordan mener du, at danskernes
forhold til disse grupper har udviklet sig over de
seneste fire år?
Bedre
Uforandret
Dårligere
Ved ikke
Fra 2012 til 2017 har kommuner og stat ifølge
Kommunernes Landsforening investeret eller
planlagt investeringer for to milliarder kroner på
it i skolen. Men mange af pengene er spildt, siger
Cathrine Hasse, professor ved Aarhus Universitet
Offentligt
ansatte i
servicefunk­
tioner (skoler,
plejehjem,
børneinstitu­
tioner mm.)
til Politiken. »Danmark er et af de lande i verden,
11
41
37
11
der har investeret mest i it i skolen. Men når det
gælder selve anvendelsen, halter det mange ste-
der. Man spilder en masse penge, og det har man
gjort længe«, fastslår hun på baggrund af et ikke
0
20
40
60
80
100
Kilde: Epinion for tænketanken CURA, A4
offentliggjort forskningsprojekt.
f
fra BUPL's facebookside
Tine Sterup
»Gid politikerne vil forstå,
at en god indsats allerede
i daginstitutioner vil skabe
positiv udvikling for barnet
og det unge menneske. Men
det kræver voksne, der kan
hjælpe det sårbare barn.«
18. februar kl. 21:20
Til debatten, efter at en ung tilsyneladende radikaliseret mand gik
amok i København og dræbte to
civile og sårede fem betjente.
9
BLIV EN HAJ TIL IT
Du har gratis adgang til et væld af IT-kurser på ftf.blivenhaj.dk
tema
»JA, MAN SKAL DA ELSKE
BØRN SOM PÆDAGOG.
JEG SKAL DA OGSÅ ELSKE
KRISTUS FOR AT VÆRE
PRÆST. OG HVIS MAN ELSKER
BØRN, KAN MAN DA HELLER
IKKE LADE VÆRE MED AT
RÆKKE UD EFTER DEM.«
DYBDE, INSPIRATION OG INFORMATION 11-23
BLIV BEDRE TIL
SOCIALE MEDIER
Sociale medier 1 & 2
Sociale medier 3
– job, karriere & netværk
Sociale medier 4
– markedsføring via sociale medier
Sociale medier 5 – mobile enheder
MS OFFICE 2013
MS Excel 2013
MS Word 2013
MS Outlook 2013
3
MS OFFICE 2010
MS Excel 2010
MS Word 2010
MS Powerpoint 2010
MS Outlook 2010
0
MS OFFICE 2007
MS Excel 2007
MS Word 2007
MS Powerpoint 2007
MS Outlook 2007
7
BUPL’S ONLINESKOLE
TILMELDING ER MEGET ENKEL
BUPL vil gerne byde dig velkommen
Du går direkte til ftf.blivenhaj.dk
k hvor du
på BUPL’s Onlineskole.
klikker på ”TILMELD DIG HER”.
Nu kan du bruge et eller flere af
På næste side vælger du et brugernavn og
BUPL’s onlineskoles kurser.
udfylder felterne. Under ”organisation” vælger
Du er velkommen til at bruge alle
du BUPL. Husk det valgte brugernnavn.
kurserne lige så meget, som du
Når du har tilmeldt dig, får du et kodeord
ønsker i det næste år. Skolen er
via mail. Husk også det.
åben 24/7, så det er op til dig,
Derefter kan du blot gå i gang – god fornøjelse.
hvornår du vil bruge den.
til din måde at tilegne dig viden.
Der er både tekst, film, illustrationer
og opgaver, som du kan arbejde med
helt i det tempo, som passer dig.
Hvert onlinekursus tager ca. 30-40
minutter.
Der er start- og sluttest, så du hele
tiden kan tjekke dine kompetencer.
Pædagoger har ofte valgt faget, fordi de elsker børn. Men kan
man have hjertet med på jobbet og samtidig være professionel?
Læs om at arbejde med følelser, frygt, relationer og samspil.
Tekst: Vibeke Bye Jensen, [email protected]
Modelfotos: Jens Hasse
>
indhold
Psykologerne
Pædagogik skal
komme fra hjertet
14
Pædagogerne
Vi har kærlighed
med på jobbet
16
Læringskonceptet er blandt de
bedste, og vi håber derfor, at du vil
få glæde af denne skole og både
GOOGLE DOCS
Dokumenter med
d Google Docs
Regneark med Google Docs
Rigtig god fornøjelse.
ANDRE IT-KURSER
Projektledelse
Virksomhedsøko
onomi
Professionel kærlighed
K
Kurserne
er opbygget,
b
t så
å de
d passer
WINDOWS
Windows 8
Windows 7
Windows Vista
ADOBE
Photoshop CS6
InDesign CS6
Katrine Lilleør, præst, side 17.
lære noget nyt og få genopfrisket
nogle af dine IT-kompetencer.
Ikke røre
Pædofilifrygten
påvirker glæden
17
Kærlighed på jobbet
Gode relationer er
fundamentet
18
Pro et contra
Følelser nærer
og slider
22
10
børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015
11
tema
PROFESSIONEL KÆRLIGHED
Pædagogik skal altid
komme fra hjertet
Tag hjertet med på arbejde, for det udvikler børnene. Hvis
pædagoger ikke kan udøve medmenneskelig næstekærlighed, skal de finde sig et andet job, mener eksperterne.
Hvad er kærlighed?
Kærlighed er navn for tusinde følelser, der spænder fra en mere
overfladisk og kortvarig sympati til den dybeste og varigste opfyldelse, et menneske kan opleve. Kærlighed kan give mennesker
følelsen af, at de lever, og kærlighed kan få mennesker til at gå i døden. Kærlighed kan knytte et menneske til et andet: Det gælder
i forholdet mellem børn og forældre og i ægteskabelig og/eller
erotisk kærlighed. Og kærlighed kan knytte et menneske til
en usynlig forestilling som i kærlighed til Gud, fædrelandet, sandheden eller partiet. Kærlighed er på én gang
den enkleste og den mest komplicerede af menneskelige indstillinger, som griber ind i hele
det øvrige bevidsthedsliv.
Kilde: Den Store Danske – Gyldendals
åbne encyklopædi.
P
rofessionel kærlighed ligner ikke den kærlighed,
som hører privatlivet til. Den kan i stedet kaldes
næstekærlighed eller ’pædagogik med hjertet’, mener
psykologerne Else Bech og Jørgen Rønsholdt, som har
skrevet flere bøger om følelser i relationen mellem
kan mærke, at man holder af det.« siger Else Bech.
FØLELSER ER FUNDAMENTET. I den udviklings­
psykologiske forskning er der ifølge Jørgen Rønsholdt
at have dag efter dag på en tålmodig måde. Det er en
­mellem voksne og børn har afgørende betydning for
»Det er de kærlige følelser, som pædagoger vælger
form for at holde af, der ses ved, at man bliver glad
kærlighed, som passer til det professionelle pæda­
evidens for, at kvaliteten af følelser i samspillet
børns udvikling.
»I dansk og international forskning er der ét
gennemgående fund: Det følelsesmæssige er alt­
gogiske felt,« siger Else Bech.
afgørende for menneskets trivsel og udvikling. Den
deres krudt på børns kognitive læring. Kærlighed,
al ­udvikling,« siger han.
I de seneste 10-15 år har pædagoger skullet bruge
følelser og arbejdet med relationer og sam­
­kærlige, ­understøttende relation er byggestenen for
Børn får kun et billede af sig selv som et hjerteligt
spil har i mange år ikke haft så stor
menneske, hvis nogen møder det hjerteligt. Barnet
det på tide, at man igen betrag­
kan ikke sige til et barn ’du er rigtig dejlig’, samtidig
vægt. Ifølge Jørgen Rønsholdt er
ter relationsarbejdet som det
grundlæggende professionelle
i pædagogikken.
kan ikke udvikle følelsen inde i sig selv af sig selv. Man
med at man viser barnet, at man ikke har tid til det.
Læringen, barnet får ud af det, er, at der ikke er tid.
»Børn fødes åbne for at få at vide, at de har værdi
»Den dominerende tilgang
som mennesker, at de er værd at holde af, at de betyder
gennem det kognitive. Derfor har
adoptere den måde, de bliver mødt på. Det er et enormt
til børns læring er, at den går
der sneget sig en distancering ind i
pædagogikken, som ikke gavner børns
udvikling,« siger han.
»Børn vil holdes af, og pædagoger vil gerne holde af
børn. Men pædagogerne bliver presset til at leve op til
planer, dokumentation og effekt og glemmer, hvorfor
de blev pædagoger. Selvfølgelig skal pædagoger have
faglig viden, men alle de fine læringsteorier falder til
børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015
til stede. Læring har ingen effekt, hvis barnet ikke
pædagoger og børn.
og viser det, når et barn kommer ind i rummet – en
12
jorden, hvis ikke det følelsesmæssige fundament er
noget i verden. Og det søger de bekræftelse på ved at
ansvar som professionel at vide, at den måde, man
ser på børnene, bliver den måde, de ser på sig selv.
Men det er også en kæmpe mulighed for at arbejde
med følelser og tage ansvar for dem,« siger Else Bech.
PÅ JAGT I SAMSPILLET. Jørgen Rønsholdt og Else
Bech underviser pædagoger i at arbejde med deres
hjertelige følelser. Og selvom det ikke er en let øvelse,
❥
13
tema
DERFOR ER VI PÆDAGOGER
Kærligheden er
en del af jobbet
To undersøgelser viser, at pædagoger netop er blevet pædagoger,
fordi de holder af mennesker og ønsker at gøre en forskel.
D
omsorg og vise kærlighed, varme og nærhed.
ning, samlebåndsarbejde, akutberedskab og at
sonligt, for det er jo et, du bruger derhjemme hos
billeder på, at de ønsker at udleve en professionel
et er en central del af pædagogers arbejde at yde
’Kærlighed er et stort ord, og det er meget per­
din egen familie. Men du skal jo have det i dig et
eller andet sted, ellers kan du sgu ikke gå ind og
Psykologerne Jørgen Rønsholdt og Else Bech mener, at der i de seneste år har sneget sig en skadelig distancering ind i pædagogikken.
❥
så anser de det følelsesmæssige relations­
arbejde for at være vejen frem for pædagog­
professionen.
vælger at tage omsorg for andres børn, så er
Børns udvikling holder længst, hvis man
»Der er forskel på den kærlighed, vi giver til
det næstekærlighed.
»At koble sig på de følelsesmæssige til­
giver dem et menneskeligt grundlag at stå på.
vores egne børn, som er en dyb følelsesmæssig
sionel måde at se udvikling og pædagogisk
finde sig et andet arbejde, mener Per Schultz
sionelle skal give til de børn, de arbejder med.
stande, som børnene har, er en dybt profes­
arbejde på. Pædagoger skal gå på jagt i deres
praksis og deres samspil for at finde ud af,
Pædagoger skal holde af børn, ellers må de
Jørgensen.
»Pædagoger skal være villige til at gå over
hvordan de bedst muligt understøtter barnet,
broen til et andet menneske, og det betyder,
»Ved at dygtiggøre sig i forhold til kontak­
lille dreng, som efter en tur i Zoo bliver mødt
de er i samspil med,« siger Jørgen Rønsholdt.
ten, bliver den professionaliseret. Og det er jo
noget andet end det, der kaldes professionelt
i øjeblikket,« siger Else Bech.
GÅ OVER BROEN. Professor Per Schultz
­Jørgensen, psykolog og tidligere formand for
Børnerådet, mener, at pædagoger skal kunne
gå ind i et nærvær med børn, som i en profes­
sionel sammenhæng svarer til at holde af dem.
Det er især nødvendigt, når vi i Danmark fuld­
stændig har institutionaliseret barndommen.
»Det eksperiment stiller store krav til ind­
holdet i relationerne. Hvis vi kun har formelle
relationer, hvor man udelukkende er optaget
af, at børn skal lære mest muligt, så rækker
det kun på halvvejen. For børn kan ikke klare
sig med en menneskelig nøjsomhed, hvor de
ikke bliver set, ikke bliver berørt og ikke ­bliver
14
Foto: Jens Bach
holdt af. Vi kan ikke kun være optagede af
børns intellektuelle udvikling,« siger han.
børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015
at de går ind i dette menneskes proces. Den
med spørgsmål om, hvorvidt han har set
involvering. Og så den kærlighed, som profes­
Men hvis man har lyst til at blive pædagog og
give omsorg til andre, så er det jo, fordi man
holder af børn. Man bliver glad, når man ser
et barn, og man får lyst at give det glæde i
hverdagen,« siger hun.
Men når det handler om professionel ’holden
­l øverne, girafferne og elefanterne, og svarer
af’, kan der stilles krav til pædagogerne, mener
bliver ikke mødt på den rigtige måde. Han
moral, høj ansvarlighed, at de har en viden
nej, fordi han måske ikke lige har set de dyr,
bliver i tvivl om, hvorvidt han overhovedet har
været i Zoo. Den gode pædagog stiller spørgs­
mål som: ’Hvad så du?’ og ’Må jeg høre’, for så
kan drengen fortælle om alt det, han har set.
Margrethe Brun Hansen. Det er krav om høj
om børn, at de har et engagement, at de har
lyst til at involvere sig, og at de har evnen til
at være kritiske.
DEN ORDLØSE OMSORG. Margrethe Brun
Hansen, psykolog og forfatter af flere bøger
om pædagogisk praksis, mener, at hvis man
i to spørgeskemaundersøgelser foretaget af Merete
nærværende, når man møder på arbejdet om
morgenen. Det er det blink med øjet eller blik­
Pædagogerne fortæller også om det svære i at køre
en masse nye vuggestuebørn ind og ikke være nok
personale. Og om at skulle sørge for at gøre alle
dem, der er kede af det, glade.
»En pædagog havde et efterår kørt otte små børn
at de vil gøre det godt for børnene, men ikke kan,
for andre mennesker rigtig meget.
»Det er derfor, de er blevet pædagoger. For mange
er det et svært spørgsmål, hvordan de håndterer
­deres følelser, fordi det forekommer dem så natur­
ligt. De fleste siger, at de oftest er glade for arbejdet
ikke gøre igen. Det er en konflikt for pædagogerne,
fordi vilkårene ikke er til stede. Flere taler om, hvor­
vidt de kan blive i pædagogjobbet resten af deres
arbejdsliv,« siger Merete Monrad.
TÆT KONTAKT. Alligevel kræver pædagogerne af
og for børnene, og de lægger stor vægt på at vise den
sig selv, at de hver dag skal komme på arbejde og
ikke altid er så sjove,« siger Merete Monrad.
af alle mulige andre problemstillinger. Pædagoger
glæde og at arbejde med glæden, selvom vilkårene
Pædagogerne går også op i, at deres måde at møde
børnene på er vigtig for børnenes udvikling. De
ved, at børn udvikler sig bedst i positive samspil.
være klar til at møde børnene og ikke være optagede
nyder mest af alt at arbejde med børnene og være
sammen med dem.
»De synes, de skal være i stand til at håndtere
»Der var mange refleksioner om, at det er vig­
børnene, selv når de bliver mødt med en hel masse
på børnene, hvordan pædagogen er. Børnene har
jeg snakkede med, sagde op, fordi hun ikke kunne
følelsesmæssig energi,« siger Merete Monrad.
FRUSTRATION GIVER STRESS. Det er ikke be­
barnet føler sig set og forstået. Og det skal
for arbejdet. Men de er meget frustrerede over, at
at være pædagoger,« siger hun. n
vil,« siger hun.
For de fleste pædagoger betyder det at gøre noget
Universitet.
lastende for pædagoger at arbejde med følelser, om­
pædagoger kunne, hvis de mener noget med
kærlighed, men ikke kan det i den grad, de gerne
ind. Hun måtte sige til sin leder, at det kunne hun
ket, der viser: ’Jeg har set dig’, et lille klap på
skulderen eller kinden. Det er ordløst, men
hælde vand i et bundløst hul. De har masser af
Monrad, sociolog, ph.d og adjunkt på Aalborg
brug for positive rollemodeller, der kan give dem
omsorg. At man har glæden i sin krop og er
det gør hele forskellen,« siger han.
det, mange andre pædagoger har givet udtryk for
allervigtigste er det, jeg kalder den ’usynlige’
nærvær med ham, og barnet får en opfattelse
giver et ståsted, og et ’Jeg er noget værd’, og
have følelser med på jobbet. Citatet opsummerer
tigt, hvilke følelser de viser, fordi det smitter af
professionelle om kvaliteten af omsorgen. Det
af, at han betyder noget for pædagogen. Det
Om forskeren
Merete Monrad har skrevet
ph.d.’en ’Caring with
co-workers’, som handler
om omsorgsarbejderes
følelsesarbejde i forhold til
kollegerne. Desuden har
hun lavet nogle mindre
undersøgelser, der handler
om pædagogers forhold til
professionel kærlighed og
om følelser i arbejdet med
børnene.
Sådan beskriver en pædagog sine tanker om at
»Der ligger en helt anden forventning til de
Den sidste pædagog er den bedste, for hun går
ind i drengens verden, lytter til ham og er i et
arbejde med børn.’
»Der er mange, der bruger ord som brandsluk­
sorg, varme og kærlighed, hvis der er gode vilkår
dårlige normeringer forhindrer dem i at arbejde,
som de gerne vil, fortæller Merete Monrad.
forskellige behov på én gang. En af de pædagoger,
klare kravene. Hun blev så stresset, at hun ofte fik
en alt for kort lunte og skældte mere ud, end hun
ville. Men flere taler også om, at dårligt humør kan
gå over, fordi børnene er så glade og kærlige. Nogle
taler om, at det i de situationer kan være godt at få
lov til at løse opgaver, hvor de ikke er i tæt kontakt
med børnene. For det kan ikke lade sig gøre at være
i den tætte kontakt i mange timer, hvis man ikke
har overskuddet,« siger Merete Monrad. n
15
tema
Om forskeren
Else-Marie Buch Leander er
medstifter af gruppen Paradox,
der forsker i pædofilifrygt. Hun
er ph.d.-stipendiat med projektet ’Frygt for seksuelle overgreb
på børn’, som er finansieret af
Aarhus Universitet og BUPL’s
Forskningspulje.
Frygt for anklager
påvirker glæden
ved børn
Mistanke og pædofilianklager har betydet et uskyldstab i forhold
til pædagogers glæde ved børn, mener Else-Marie Buch Leander,
der forsker i frygten for pædofili og pædofilianklager.
personalet mod uberettiget mistanke om
hageligt, fordi det hæmmer den måde, de
kan mistænke folk, som viser glæde ved børn.
daginstitutioner og SFO’er har deltaget. 58
Det rammer pædagoger, hvis ­arbejde er at give
børn en tryg og udviklende hverdag, mener
at beskytte børn mod seksuelle overgreb og
seksuelle overgreb. En fjerdedel af landets
procent af dem havde indført retningslinjer.
Retningslinjer om fysisk kontakt var blandt
Else-Marie Buch Leander. Hun har i gruppen
de mest udbredte, men med mange varia­
retningslinjer for blandt andet fysisk adfærd,
Leander.
Paradox på Aarhus Universitet undersøgt de
som mange pædagoger er underlagt for at
tioner og grader, fortæller Else-Marie Buch
»Der kan endvidere, også selvom der ikke
»En del pædagoger beskriver, at det er ube­
bliver mere kunstigt, at de er mindre til stede
K
i nuet, og at de ikke kan være så umiddelbare
i samværet med børnene. Så konsekvensen
­Engang fik hun at vide af en leder, at ’her kysser
vi ikke’, men det går ikke, for børn i daginstitu­
er både fysisk og mental. Flere taler om, at
trøst, som er en helt fundamental del af det
pædagogiske arbejde, ikke mere kan lade sig
pædagogers omgang med børn og sidder på
at der endog er forbud imod, at der knyttes
eller mindre restriktive retningslinjer. På
grund af en lille gruppe menneskers sygelige
forhold til børn er den almenmenneskelige
rygraden,« siger hun.
BLIVER KUNSTIGT. Konsekvensen kan være,
ikke kan tage barnet på skødet,« siger hun.
tilknytningen. I nogle retningslinjer står,
glad for børn, men mistanken om pædofili
kærligt, mener Else-Marie Buch Leander.
at børnene udvikles og trives. For det er jo
har gjort det svært for pædagoger at vise den
Nogle pædagoger siger, at det bliver mere
glæde,« siger hun.
koldt. Det kan både være i den fysiske ­omgang
SELVREGULERING. Else-Marie Buch Lean­
linjerne betyder, at man ikke kan agere på
der har været med til at udarbejde ’Retnings­
linjeundersøgelsen 2012’, hvor ­pædagoger og
ledere i daginstitu­t ioner og SFO'er har svaret
på spørgsmål om retningslinjer i forhold til
børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015
med børnene og i den mentale, fordi retnings­
baggrund af sin egen menneskelige og faglige
intuition og dømmekraft. Man skal tænke
ind, om en kontakt eller en måde at agere på
kan misforstås.
sværere at opnå en nær relation, når der er
Ifølge Kathrine Lilleør kommer der ikke det
bedste frem i mennesker, der tager sig af andre
mennesker, når de skal overholde en masse regler.
»Som pædagog er man nødt til intuitivt at sætte
for en krammer til trøst eller en tryg favn, inden
hendes børn og hende selv fra at blive vanskabte
af at gå i institution.
»Ja, man skal elske børn som pædagog. Jeg skal
ikke at grave dybt i, hvorfor nogle børn har behov
de kan gå ud og lege med de andre. Og hvis man
ikke er sat fri til at give den trygge favn, må det
være meget trist at være pædagog,« siger hun.
SMUKT AT GIVE EKSTRA. Kathrine Lilleør
man elsker børn, kan man da heller ikke lade
mener, at det er et brud på en meget smuk
­
vanvittigt, hvis pædagoger i disse pædofilitider
gerne ikke må vise børnene, at de holder af dem.
ikke må røre børnene,« siger hun.
NUL REGLER. Kathrine Lilleør mener, at man
retningslinjer for eller direkte forbud mod
ikke kan beskytte pædagoger imod mistanken
siger hun. n
mange regler og retningslinjer man sætter op.
både nær fysisk og følelsesmæssig kontakt,«
man ikke har regler for samværet,« siger hun.
på ­munden. Men hun mener, at den kærlighed,
være med at række ud efter dem. Derfor er det også
os, at det er i de nære tillidsfulde relationer,
til, at de ansatte gør det ordentligt, også selvom
ind der, hvor barnet har behov, og man behøver
»Og det er meget betænkeligt, i betragt­
ning af at udviklingspsykologien fortæller
et ansvar fra sig, og man må derfor have tillid
Kathrine Lilleør forlanger ikke, at pæda­
da også elske Kristus for at være præst. Og hvis
fortæller Else-Marie Buch Leander.
at miljøet omkring børnene bliver mere pro­
fessionelt distanceret og mindre varmt og
der viser, at de kan lide dem.
særlige bånd mellem en voksen og et barn,
glæde ved børn blevet mistænkeliggjort. Det
er paradoksalt, for man kan jo ikke være for
tioner har brug for en tryg favn og mennesker,
som den gode pædagog kan give, har reddet både
komme for tæt på børnene, kan det påvirke
og intuitive, der bestemmer, men nogle mere
drer pædagogers fysiske kontakt med børnene.
Når pædagoger ikke kan tillade sig at
selv udøver en form for selvregulering og
tilbageholdenhed. Det er blevet integreret i
reagerer kraftigt på de regler, der forhin­
gogerne skal smaskkysse hendes snottede datter
­defensiv kultur, hvor frygten kan hæmme det
faglige, og hvor det ikke er det menneskelige
athrine Lilleør, sognepræst, ph.d. og mor,
gøre helt på samme måde, når de for eksempel
er retningslinjer, være en tendens til, at
mange pædagoger, især de mandlige, af sig
Kathrine Lilleør mener, at pædagoger skal elske børn, og kalder
det vanvittigt, hvis de ikke må eller tør røre børnene.
umiddelbart agerer på. Mange siger, at det
forebygge mistanken om overgreb.
»Risikoen for mistanke har skabt en
16
Der skal kysses
også har involveret pædagoger eller pæda­
gogmedhjælpere, er der en tendens til, at man
Om præsten
Kathrine Lilleør er sognepræst
ved Sankt Pauls Kirke i København, forfatter og debattør.
PRÆSTEN
E
fter flere sager om seksuelle overgreb, der
Foto: Mik Eskestad / Jyllands-Posten
Foto: Rógvi N. Johansen
EKSPERT I MISTANKE OM PÆDOFILI
om at gå over børns fysiske grænser, uanset hvor
Derfor skal man lade være.
»Forældrene må forstå, at overgiver man sine
børn i en fornuftig, professionel varetægt i dertil
indrettede institutioner, så har man også givet
­institutions- og dannelsestradition, hvis pædago­
»Jeg har oplevet, at man i institutioner har
­taget særlige hensyn til, hvilke børn der klikker
bedst med hvilke pædagoger, og at det så er den
pæda­gog, der modtager barnet om morgenen.
Det at have forståelse for det og frihed til at give
det ekstra, når man har det i sig, er så smukt.
Derfor er det bare så trist, at det lukkes med en
regel om, ’at her kysser vi ikke’ som det mest
absurde udsagn,« siger hun. n
17
tema
❥
9 samspilstemaer
❥
spørgsmål til børnene
Ved du, hvad kærlighed er?
Pædagogerne i Baunevangen arbejder med 9 samspils­temaer. De
bruger mest de 4 første sammen med børnene.
❥ Følelsesmæssig dialog
1. Vis positive følelser, hvis du kan lide
den anden.
2. Justér dig følelsesmæssigt, og følg
den andens initiativ.
3. Invitér til en følelsesmæssig samtale
om det, der optager den anden.
4. Vær anerkendende, og hjælp den
anden med at lykkes.
❥ Regulerende dialog
8. Hjælp den anden med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser
på en positiv måde, ved at lede,
vise positive alternativer og ved at
planlægge sammen.
❥ Refleksiv dialog
9. Skab forudsætning for refleksion.
❥ Lærende dialog
5. Skab fælles opmærksomhed.
6. Giv mening til den andens oplevelse
af omverdenen ved at italesætte
den med følelsesmæssigt engagement.
7. Perspektivér, uddyb og skab sammenhænge ud fra jeres oplevelse.
samspilskompetencer, bruger de videoklip
som grundlag for sparring og vejledning.
Der er masser af fysisk nærvær, omsorg og professionel kærlighed overalt i Baunevangen.
KÆRLIGHED UDVIKLER
Gode relationer er fundamentet
­pædagogerne med ni samspilstemaer, hvoraf
de første fire er de følelsesmæssige temaer,
som er de vigtigste i arbejdet med børnene.
»Vi prøver at forstå, hvem barnet er, og
andens vinkel,« siger Peter Min Woo Nielsen.
»Men man skal altid huske at gå tilbage til
sin egen ø, så man ikke overtager den ­andens
virkelighed. Vi mener, at vores nysgerrighed
i forhold til barnet, giver os mulighed for
at skubbe til barnets forestillinger om sig
selv, og bringe det videre i dets udvikling,«
­forklarer Puk Harboe.
At arbejde relations- og ressourceorienteret
hvorfor det handler, som det gør. Når vi får
er det modsatte af at finde fejl og mangler.
giver det en bedre forståelse for årsagen til
positiv måde i stedet for at adfærdsregulere.
Følelserne er med på jobbet i Børnehuset Baunevangen. Pædagogerne har uddannet sig i
relations- og ressourceorienteret tænkning, og det har givet mere fokus på den måde, de
er sammen med børnene på.
øje på det indre barn og motivationerne bag,
Pædagogerne bruger også samspilstema­
barn, at det skal holde op med at være ked af
Foto: Jeppe Carlsen
gode relationer til sine kolleger, mener Peter
gå over til os selv og sige til barnet: ’Jeg ville
P
ædagogerne i Børnehuset Baunevangen i
hvis jeg skal det, skal jeg have en relation med
vil også vise, at de kan lide børnene. Derfor
»Relationen er vigtig for børnenes ud­
Hvidovre Kommune vil se glade børn. De
dem,« siger pædagog Peter Min Woo Nielsen.
har de uddannet sig til at styrke samspillet
vikling og læring. De lærer bedst, når de er
børnenes udvikling generelt og gør dem selv
pædagog Puk Harboe, der er tovholder i den
med børnene. De tror på, at det både sikrer
til bedre pædagoger.
Puk Harboe, Peter Min Woo Nielsen og
»Det er vigtigt, at vi viser, at vi kan lide
får man også rigtig meget igen,« siger Mette
ET MENNESKESYN. Uddannelsesforløbet
»Før mente jeg, at mit arbejde som pæda­
er foregået over en treårsperiode sammen
­noget. Det er stadig vigtigt, men nu ved jeg, at
psykologi. Den pædagogiske tilgang h
­ edder
børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015
Efter en sammenlægning bestemte et nyt
det pædagogiske arbejde, fortæller leder Fie
Vinter-Hansen, pædagog i vuggestuen.
gog handlede om, at jeg skulle lære børnene
det refleksive.
faglige udvikling i institutionen.
relations- og ressourceorienterede tænkning.
ligt og som pædagoger.
­anerkendende, det ressourceorienterede og
ledelsesteam, at det relations- og ressource­
børnene, og at vi giver meget af os selv. Så
Det har gjort en stor forskel for dem person­
RARR. Det står for det relationelle, det
trygge og bliver anerkendt,« siger inklusions­
Mette Vinter-Hansen er tre af 40 fast­ansatte,
som har gennemgået et uddannelsesforløb i
18
TEMAER TIL SAMSPIL. I samspillet med
både børn, forældre og kolleger arbejder
Liv Schaub Bendtsen, 5 år
»Nej, men jeg kan godt lide mine
dukker og min mor og far, min lillebror og storebror. Og her i børnehaven kan jeg lide Caroline, Valdemar
og Amalie. Det er mine venner.«
med en psykolog fra Institut for Relations­
dets adfærd,« siger Puk Harboe.
erne over for hinanden. Det er vigtigt at skabe
Min Woo Nielsen.
»Skal vi samarbejde på en god måde, skal
jeg også vise kollegerne ægte følelser, være
anerkendende og møde dem der, hvor de er,«
siger han.
»Vi gør meget for at forstå hinanden og
orienterede skulle være fundamentet for
for at justere os i forhold til hinanden, så
Lester.
­siger Puk Harboe.
»Vi arbejder naturligvis efter vores læreplan
og med andre mål, som kommunen og vi har
relationen kan blive god og udviklende,«
­
PÅ Ø-HOP. Pædagogerne fortæller, at de op­
valgt, men RAAR er det menneskesyn, der
fatter børnene og hinanden som øer, og at de
at få tid til at være i relationelt samspil med
hvordan der ser ud der.
ligger under alt. Nogle siger, at det er svært
børnene. Men for os er det så vigtigt, at vi
slet ikke har tid til at lade være,« siger hun.
For at udvikle og fastholde pædagogernes
går på opdagelse på hinandens øer for at se,
Pædagogerne hjælper børnene videre på en
»For eksempel at man ikke altid siger til et
det, for nu er mor jo gået. Vi prøver i stedet at
også være ked af det, hvis min mor gik’. For
det er vores opgave at få børnene videre uden
at negligere, at de har en oplevelse og en vir­
kelighed, som vi ikke skal lave om på. Det er
ikke vores ansvar. Vores ansvar er at hjælpe
dem og guide dem, så de kommer videre,«
siger Peter Min Woo Nielsen.
HOLDER MEGET AF. Forskellen på den pri­
vate kærlighed og den professionelle er for
pædagogerne, at de elsker deres egne børn
og familier, men at de holder rigtig meget
af børnene i institutionen og deres forældre.
»I den private kærlighed er der en ubetinget­
»Vi går ikke på besøg hos den anden for at
hed, men som professionel ligger følelserne
gerrige på, hvordan tingene ser ud fra den
for, og vi har et mål. Vi arbejder med følelser
lave noget om. Vi går derover for at være nys­
Caroline Sofie Mikkelsen, 5 år
»Nej, men når man godt kan lide
hinanden, så leger man sammen
og har det sjovt. Mig og Liv kan lide
hinanden, og efter weekenden skal
hun hjem til mig. Jeg holder også af
min lillesøster.«
i relationen. Det er noget, vi har bestemt os
❥
Victor Harmuksen, 4 år
»Nej, men jeg kan godt lide
Bertram.«
19
tema
spørgsmål til forældrene: Skal pædagogerne elske dit barn?
PSYKOLOGEN
Relationen skal ind under huden
Det er vigtigt, at pædagoger husker at tage æren for, at et barn udvikler eller er i stand
til at ændre sin adfærd. For børn udvikler sig ikke af sig selv, de har brug for kompetente
voksne, mener Annette Groot, der uddanner pædagoger i at blive gode relationsarbejdere.
Foto: Jeppe Carlsen
N
år pædagoger får uddannelse i samspils­
bruger deres egen bagage, men kommer til
dan de kan være relationelle, mener psykolog
adfærd og lytte om bag ordene. For én ting
relationer, får de ind under huden, hvor­
❥
Trine Gregersen Steensgaard
Maj-Britt Jakobsen
Michala Wahlström
»Elske er et stort ord, så holde af er nok
bedre. Når jeg tager i betragtning, at
det er her i institutionen, at mine børn
bruger de fleste vågne timer, så sætter
jeg stor pris på, at jeg afleverer mine
børn til nogle mennesker, der har nærvær og holder af mine børn. Og sådan
er det her. Den udvikling, der har været i
institutionen, har været fantastisk. Før
havde de også nærvær, men det er blevet meget bedre, og man kan mærke, at
det gennemsyrer hele indstillingen. Pædagogerne blomstrer, og så blomstrer
børnene jo med.«
»Elske er måske lige voldsomt nok, for
det er jo et arbejde for pædagogerne,
og jeg forventer mest, at de er fagligt
dygtige. Jeg forventer ikke, at de elsker
børnene, men at de har en personlig
relation til dem og er glade for dem.
De skal kunne skelne mellem at være
personlig og privat, men jeg forventer,
at der er en empati over for børnene og
også for os forældre, for vi skal jo have
et godt samarbejde. Børnene skal føle,
at det er dejligt at være her, at de er en
del af en gruppe, og at de voksne gerne
vil dem.«
»Nej, det forlanger jeg ikke. Jeg synes,
at de skal have en naturlig omsorg, som
man nu kan have for andres børn. De
skal kunne være nærværende og tage
sig af de behov, som børnene har i den
aldersgruppe, de er i. Det kan de her. Jeg
er meget tilfreds med den stue, mit barn
går på. Jeg er allermest tilfreds med, at
der er tre voksne, som kan lide både hinanden, deres arbejde og børnene ikke
mindst. Og den energi og den varme
smitter af på både børn og forældre.«
at fagligheden er ’skudt op gennem taget’ i
»Som pædagoger bliver der stillet krav til
tisk væren. Det er udfordrende, for det gør op
svar for sammen og hver for sig at udvikle
os, og vi stiller krav til os selv, om hvilke
relationer og hvilken læring vi kan tilbyde.
Vi skal tage ansvar for relationen, og vi skal
skabe muligheder for udvikling og læring.
af den litteratur, der findes om pædagogik,«
siger han.
påvirker barnet.
tiden må åbne skabene, så kan jeg nu få øje
»Det er svært at ændre det, man har lært,
forstå, at han ikke må. Jeg tænker ikke bare,
»Vi vil ikke bare justere på barnet. Vi vil
børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015
»Det ligger lige til højrebenet for de fleste,
Baunevangen, fordi personalet har taget an­
deres faglige kompetencer på alle planer, både
videns- og følelsesmæssigt.
»Jeg er blevet bedre til at møde børnene der,
være selvafgrænset og justere sig i forhold
til barnet, så man kan indgå i et reflek­teret,
­ressourceorienteret samspil. En pædagog
sagde engang, at hun tænkte, at hun skulle
på, at det gør jeg jo selv, så hvordan skal han
at det er besværligt, at han ikke kan lade være.
Jeg tænker over, hvad jeg kan gøre, for at hans
adfærd ændrer sig,« siger hun.
Peter Min Woo Nielsen mener, at han er
blevet bedre til alt. Og at der ikke er tvivl om,
er, hvad barnet inviterer til, en anden er, at
pædagoger skal kunne se, hvad barnet har
brug for. Jeg kalder det, at man hopper på
limpinden, når man bare ser den umiddel­
bare adfærd og reagerer på det. De videoer,
vi optager i uddannelsesforløbet, er fan­­ta­
stiske til at vise pædagogernes kompetencer i
­mikrosamspillet. Det skaber en anden læring
og sætter sig på en anden måde, når de får
vist visuelt, hvordan barnet hele tiden ’svarer’
på den voksnes udspil.« n
nerne uden at overtage børnenes virkelighed.
som privatperson – fordi det er mit menne­
på, som der er rykket grundlæggende ved.
at det er et fuldstændig fantastisk arbejde,
vi har som pædagoger,« siger han. n
❥
Psykolog Anette Groot lærer
pædagoger at arbejde med
med subjekt-subjekt-relationer.
Undervejs får de mange ahaoplevelser, fortæller hun.
være ’matrikelparat’, og med det mente hun,
at man skal gøre sig parat til at komme ind
i børnenes hus, mærke sig selv og være klar
sig selv på, også i forhold til deres egne børn
tigt man hver især kan knække koden til den
mener Peter Min Woo Nielsen
Er det svært for pædagoger at arbejde på den måde?
For mig har det betydet, at jeg bedre kan se,
DET BEDSTE. For Mette Vinter-Hansen har
»Hvis jeg siger til et barn, at det ikke hele
op med behavioristisk adfærdsregulering,
sammen med børnene,« siger hun.
lig faglig udvikling. Mange giver dog udtryk
en personalegruppe er forskel på, hvor hur­
Og det kan være udfordrende at skulle gøre
de skal tage hånd om de følelser, der opstår
skesyn og min måde at se andre og mig selv
fokus på sig selv,« siger Mette Vinter-Hansen.
det bedste været at forstå, at det, hun gør,
og gamle vaner,« siger Puk Harboe.
nu være i en subjekt-subjekt-relation. Og at
selvterapi?
som samspillet i relationerne kræver. Men
anderledes måde at arbejde på.
hvor de før har tænkt i subjekt-objekt, skal de
Refleksionen er højnet på alle niveauer – også
at tro, at det kan blive hårdt at skulle have
det er en udfordring, især fordi der i så stor
hos sig selv. Men de skal da vænne sig til, at
gog, og ikke begrænse sig i den mulighed ved
områder,« siger Peter Min Woo Nielsen.
AT BRUGE SIG SELV. Pædagogerne synes
adfærd og udvikling, når de ændrer noget
hvor de er, og til at have mig selv med i relatio­
dende at udvikle sig som menneske og pæda­
ikke, det er svært at kigge dybt i sig selv,
at opdage, at det får stor indvirkning på børns
»Jeg synes, man skal tænke, at det er spæn­
Der er nok den forskel, at som professionelle
har vi taget stilling til, at vi har de ansvars­
20
med det, du tidligere har gjort, og med meget
»Det er ofte en ahaoplevelse for pædagoger
at være bevidst om at holde øje med sig selv,
justere på os selv, og det kommer med masser
af uddannelse, supervision, dialog og prak­
pædagogerne i Børnehuset Baunevangen.
men de bliver da udfordret. Det handler om
som pædagoger, men samtidig skal vi også
noget mere,« siger Puk Harboe.
Annette Groot, der har stået for forløbet med
at mærke barnet indefra og kan se om bag
til at tage børnenes perspektiv.«
Skal pædagoger være parat til at gå i en form for
»Nej, de skal betragte det som en person­
for, at det har forandret deres måde at se på
og relationer i øvrigt. De fleste vil gerne ud­
dannes i at være relationel, for de ved, at de
bruger sig selv på arbejdet. Men de har ikke
før fået hjælp til, hvordan de kan håndtere at
Om Børnehuset Baunevangen
Børnehuset Baunevangen er beliggende i Hvidovre Kommune. Der
er cirka 40 fastansatte og 160 børn
fordelt på 4 vuggestuegrupper, 4
børnehavegrupper og 2 grupper
med børn i udsatte positioner.
gå fra individtænkning til at være relationel.«
Hvad er det vigtigste, pædagoger skal lære om
­samspil?
»Ofte ser man, at den opdragelse, pæda­
gogerne selv har fået, giver de videre, også
selvom de har fået en uddannelse og faglig
viden. De skal udvikle den habitus, at de ikke
21
❥
Pro et contra
❥
To forskellige syn på professionel
kærlighed brydes, når Ole Henrik
Hansen og Ole Schouenborg fortæller, hvad pædagoger får ud af,
at have følelserne med på jobbet.
»Pædagogen får noget tilbage.
Og det er netop dette at give og få
igen, der nærer pædagogen.«
»Små succesoplevelser giver altid en smule
mere energi, men man kan ikke lade op
­gennem en masse værdifulde samspil.«
Ole Henrik Hansen
Ole Schouenborg
OLE HENRIK HANSEN
OLE SCHOUENBORG
Pædagoger næres
af samværet med børnene
Pædagoger slides op af
tætte relationer
Pædagoger skal turde elske børn, og de bedste kan slet ikke lade være. De tætte relationer
med børnene slider ikke pædagoger op. Det giver energi og smil på læben.
Der er psykiske grænser for produktionen af kærlighed til andres børn. Pædagoger kan
højst være nærværende med børn i tre timer om dagen. Og alligevel brænder de ud.
I
er nysgerrig på en omsorgsfuld måde. Hun
P
måde. Elsker de for meget, ender de med
værende samspil i tre ud af otte timer. Resten
­udvikler børnene,« siger han.
og slides op. Det mener psykolog Ole Scouen­
tilstand. Det eneste, pædagoger kan gøre for
aktionsforskningprojektet ’Barnet i Cen­
viser, at pædagogen kan blive slidt af ­mange
ind til barnets intentioner og viser, at hun
­Aarhus Universitet, undersøgt karakteren af
­dårlig ledelse og dårlige kolleger, men ikke
kropsliggør den empatiske tilgang, som
gyldne øjeblikke, hvor hun i glimt oplever,
Professionel kærlighed er en særlig relation
trum’ har Ole Henrik Hansen, ph.d.,
relationen mellem barn og pædagog. Forsk­
ningen viser, at den gode pædagog er i stand
til at etablere intime zoner af fælles opmærk­
ting, for eksempel dårlige normeringer,
af relationen til børnene. Den giver hende
ædagoger skal kunne elske børn, men med
at give ukvalificeret ’skumgummi-nærvær’
borg, lektor gennem mange år på Professions­
hvorfor hun valgte faget,« siger han.
mellem mennesker, der er kendetegnet ved,
deler virkelighed med pædagogen.
vær, for mennesker konstrueres på godt og
logisk drevne opmærksomhed mod det andet
lighed, er der også grænser for den psykiske.
berøringsflader med den kærlighed, som er
Derfor skal pædagoger udøve en form for
neske har brug for, mener Ole Henrik Hansen.
stilling om, at kærligheden ingen grænser
somhed, hvor hvert enkelt barn oplever, at de
»Disse oplevelser af samhørighed har fælles
mellem forældre og barn. Og den gode pæda­
gog er pædagog på denne måde, fordi hun er
Og børnene har brug for pædagogens nær­
ondt i det sociale rum, som det bliver til i.
næstekærlighed, mener Ole Henrik Hansen.
»Når den professionelle kærlighed karak­
og psykisk tilgængelige, fordi det kan ska­
været tosidet. Pædagogen får noget tilbage.
bliver slidt af de nære relationer. Både vores
be rum for indlevelse og tilknytning. Den
børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015
og handler på en måde, som det andet men­
teriseres ved handlinger og relationsformer,
det pædagoger, der er positive, anerkendende
egen aktionsforskning og nordiske studier
at det ene menneske retter sin naturlige, bio­
»Skal barnet få et godt selvbillede, fordrer
sådan som menneske, og hun vil ikke kunne
lade være. Det er rent sludder, at pædagoger
22
Foto: Mikkel Østergaard
Arkivfoto: Ulrik Jantzen
tema
­engagerede og passionerede pædagog finder
der retter sig mod barnets behov, bliver sam­
Og det er netop dette at give og få igen, der
nærer pædagogen,« siger han. n
højskolen UCC.
»Ligesom der er grænser for den fysiske kær­
»Pædagoger er i stand til at producere nær­
af tiden er de i standby-tilstand eller fraværs-
mere energi, men man kan ikke lade op
De tre timers nærvær har han talt sig frem
et større forskningsprojekt, der skal finde
for vores psykiske apparats funktionsevne i
forhold til nærvær.
»På gode dage går man træt hjem på den
en mental timeout indimellem,« siger han.
er at være gode til at ’klikke’ af og på og tage
kender, og den gennemsyrer tænkningen
Ole Schouenborg mener, at der er en grænse
de går ikke opladede hjem.
fede måde, men man går altid træt hjem.
til ved at observere pædagogers samspil med
arbejdere,« siger han.
vellykkede, går de måske nok glade hjem, men
at holde til de tætte og nærværende relationer,
Alligevel er der en god gammel kristelig fore­
i forhold til pædagoger og andre omsorgs­
en masse relationelle samspil, som har været
børn i et pilotprojekt som forberedelse til
frem til, hvordan pædagoger kan overleve
det u
­ dmattende relationsarbejde.
Ole Schouenborg er ikke enig med Ole
Henrik Hansen i, at nære relationer giver
overskud. For når pædagoger har produceret
Små succesoplevelser giver altid en smule
­gennem en masse værdifulde samspil. Der
er et ­
hovedbatteri i vores psykiske appa­
rat, som b
­ liver træt, og så er der nogle små
­midlertidige kondensatorer, der kan få lidt
energi i løbet af arbejdsdagen, når vi laver
noget vellykket. Men hovedbatteriet bliver
slidt, og det gælder i særlig grad for dem, der
spiller sammen med folk, der har det skidt,«
siger han. n
23
ØJEBLIKKET
KLOVNEN BRØD GENNEM MUREN
Det er ikke hver dag, at Bent kommunikerer, men i dag gør han. For
­Botilbuddet på Tycho Brahesvej i Haslev har besøg af en pædagogisk klovn,
og hun trænger igennem Bents mur. Han vender kort, og klovnen er vildt
interesseret i at være med. Det er faktisk noget af det mest spændende,
klovnen nogensinde har oplevet. Og når hun forundres og begejstres,
kommer der de sødeste små lyde ud af hende. Hun optræder med så
meget barnlighed og elskelighed, at Bent kortvarigt holder hende i hånden
og smiler, inden han igen forsvinder ind i sin egen verden. De ansatte på
­bo­tilbuddet ser måbende til. De er positivt overraskede over, hvordan
klovnen med både værdighed og respekt skaber kontakt til mennesker,
der ellers er svære at nå. Uden næse er klovnen Betina Baden, pædagog
og ­begejstret fortaler for pædagogiske klovne. Udover at optræde har hun
­søsat en ­uddannelse til pædagogisk klovn, som består af 64 timers indi­
viduel undervisning og koster 17.500 kroner.
Læs mere på paedagogiskklovn.dk
Tekst: Lene Søborg / Foto: Hanne Loop
24
børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015
25
MIN STJERNESTUND
inspiration
Stjernestund: Fortalt af pædagog Anders Pedersen til journalist Trine Vinther Larsen, [email protected]
De lærenemme unger
VIDEN, ERFARING OG NYTTE
»Syv af de yngste børnehavebørn på omkring tre
år og en pædagog sidder og spiser frokost.
På yngstestuen arbejder vi med, at børnene skal
blive selvhjulpne, men at de også skal kunne
hjælpe hinanden.
Under frokosten beder Malou en af pædagogerne om kanden med vand.
Kanden med vand står foran Asta, som straks
tager kanden, giver den videre til Evalina med
beskeden om at give den til Malou.
Malou tager kanden og hælder vand op i sit
glas.
Asta kigger med glæde på pædagogen og
siger:
'Se, vi samarbejder!'«
Anders Pedersen
Job
Pædagog i Børnehuset i Hirtshals.
26
børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015
EFTER AT VI HAR INDFØRT HJEMME­BESØG,
ER FORÆLDRENE
BEDRE FORBEREDTE.
Børnehuset Påfuglen
28-39
Malene Charlotte Larsens forskning viser, at børn har godt styr på deres netliv. Foto: Lars Horn
Ca. 5000 f.Kr.
2015
I de første civilisationer, fx i
Mesopotamien, er mennesket
inspireret af naturens
runde genstande.
Sociale
medier
Navn
'Lær af os' side 33
Har du en stjernestund?
Og vil du dele den med os? Send os en
kort historie om en oplevelse i dit arbejde,
som har gjort dig ekstra glad for at være
pædagog.
Send til b&[email protected]
Vi glæder os til at høre fra dig!
LÆR AF OS
For alle aldersgrupper og overalt i verden foregår der
utallige former for boldspil hver dag – i leg, i børneinstitutioner, i skoler, i idrætsklubber eller inden for
underholdning. Boldspil har mange formål. De dyrkes
bl.a. for glæden ved at spille med en bold, i forbindelse
med motion og bevægelse eller som profession.
Ca. 1000-100
f.Kr.
GUIDE SÅDAN
TIDSLINJEN
I Grækenland
kaster
piger
med bold, drenge hærdes
gennem boldøvelser.
Jonglører optræder.
Romerne opfinder angiveligt
fodboldspillet. I Persien spiller
kavaleriet polo. I Kina træner
unge mænd deres krigeriske
kunnen med fodbold, der
ofte ender med alvorlige
skader eller død.
1907
Den første
håndboldkamp er
mellem Ordrup
Latin og
Realskole og
Helsingørs
Højere Almene
Skole, der
bliver fejet ud
af banen med
resultatet 21-0.
Ca. 500-1300
De er sammen
om ingenting
28
Hjemmebesøg giver
tryghed
33
I Tyskland, Frankrig og England spiller man
pinsebold, en slags langbold. Der spilles også
brudebold. Bolden, der kastes over de elskende, fører
dem sammen og tænder og vedligeholder erotikken.
Aztekerne spiller bold med hoften. Bolden er af hårdt
gummi og vejer ca. 4 kg!
I Frankrig spiller munke ’jeu de paume, forløberen for
tennis.
Søg fonde og
legater
Ca. 1300
Det moderne fodboldspil – en slags
rugby i starten – udvikles i England.
34
1700-1800
Cricket bliver overklassens
sport, foldbold arbejderklassens. Spillet
kræver holdånd
og teamwork.
1870’erne
1906
Under hungersnøden i Irland i 1874, hvor 1
mio. dør og 1 mio. udvandrer, samler
Michael Cusack hele nationen med det
gamle gæliske boldspil hurling. Spillet er i
dag Irlands nationalsport og har genoplivet
gælisk sprog som landets modersmål.
Engelske officerer i Indien spiller ’poona’ – en
slags badminton – og bringer spillet med til
England.
Håndbold er en dansk opfindelse. Lærer
Holger Nielsen på Ordrup Latin og Realskole
eksperimenterer med og udarbejder regler for
boldspil med hænderne. Uafhængigt
af hinanden spiller den
unge lærer Rasmus
Nicolay Ernst håndbold med elever fra
Nyborg Borgerskole.
Historien om
boldspillet
1890’erne
38
Nogle lærere i USA opfinder
basketball og senere
volleyball for de
svagelige.
27
SOCIALE MEDIER
De er bare sammen
om ingenting
De sociale medier er nutidens poesibøger. Børn og
unge bruger medierne til
at bekræfte hinanden i,
at de er der for hinanden.
Børnene kommunikerer for
at kommunikere – ikke for
at kommunikere om noget bestemt, siger Malene
­Charlotte Larsen, som forsker i sociale medier.
Af Ulla Bechsgaard, b&[email protected] / Foto: Lars Horn
for Børn og Unge.
det en følelse af forbundethed og ­bekræftelse.
undersøgelse i samarbejde med Medierådet
Voksne er tit bekymrede for, hvad børn
foretager sig på nettet. Malene Charlotte
Larsens forskning viser, at børnene har ret
godt styr på deres færden på nettet.
»Vi har fået smartphone, og alt er blevet
mere mobilt og visuelt. Børn og unge kom-
mobil-app. Ligesom sms-­ommunikation ­g iver
Det kan også fungere som starten på en
­dybere samtale, og derfor synes mange, det
er ­v igtigt at svare tilbage på de små, lidt
­kedelige ­eskeder.
ANDERKENDELSE VIA LIKES. På de sociale
munikerer på Facebook, Instagram, Snapchat
medier kan man hurtigt finde ud af, hvad
der og bekræfter hinanden – viser, at de ser
tering, skal man helst hurtigt have likes –
og Twitter for at være sammen. De anerkenhinanden,« forklarer hun.
»De kan lide at have konstant tilstede­værelse
– løbende samvær. Jeg har talt med unge, som
har kontakt på Skype uden at sige noget til
andre synes om en. Når man laver en opda’synes godt om’. På Instagram er det sådan,
at har man 9-11 likes, så forsvinder navnene
på dem, der har liket, og det er der prestige
i, forklarer Malene Charlotte Larsen.
som forsvinder et øjeblik efter. Alle eksempler
­kunne sagtens sidde uden at sige noget, bare
er ikke så meget anderledes end tidligere,
er der for hinanden: Hej, jeg interesserer mig
så hyggeligt’.
Hvem kunne komme med hjem på børne- ­eller
du?’ Og på Snapchat sender de et billede,
handler om at bekræfte den anden om, at man
stadig for dig, jeg er stadig din ven!
Malene Charlotte Larsen, som har s­k revet
at have muligheden for at få k
­ ontakt og føle,
at man er sammen,« f­ ortæller hun.
En af pigerne udtrykte det således: ’Vi
det at vide, at hun var i den anden ende, var
DET ER HYGGELIGT. Mange bruger netop
en ph.d.-afhandling om unge og sociale
­ordet ’hyggeligt’, når de skal beskrive, hvad
Kommunikation på Aalborg Universitet, er
gelige, fordi de mimer et fysisk samvær og
netværk og nu er lektor ved Institut for
ikke nødvendigvis bekymret over den tid, som
børn og unge bruger på nettet. Forældre og
pædagoger kan som udgangspunkt pakke
deres netpanik sammen, mener hun.
»Som stor pige kunne jeg jo selv tale i telefon
børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015
­eller chats, for eksempel chatten på Facebooks
I
tøs’. På Facebook skriver de ’Hvad laver
28
­kommunikation sted via private beskeder
ning har gennemført en kvalitativ online-
hinanden. De har bare linjen åben. Det er rart
poesibøgerne skrev pigerne ’Lev vel. Sød
Før skrev børn i poesibøger. I dag
skriver de på Facebook. Målet er
det samme: At blive bekræftet,
siger Malene Charlotte Larsen.
siger Malene Charlotte Larsen, der i sin forsk-
der er godt ved sociale medier. De er hygskaber et socialt rum – e
­ ksempelvis når de
sidder alene derhjemme på værelset. ’Så har
man stadig sine venner hos sig og kan skrive
med dem’, forklaret en af de unge.
Forskerne taler om ’fatisk kommunikation’
i flere timer med mine veninder. Nogle gange
– altså kommunikation uden indhold. Det
Heller ikke dengang kunne forældrene forstå,
omdrejningspunktet for kommunika­t ionen
sagde vi ikke så meget, men vi var sammen.
at vi kunne bruge så lang tid på ingenting,«
Hun har set eksempler på unge, der fjerner
deres opdatering, hvis de ikke får det rigtige
antal likes hurtigt nok.
Likes viser, hvad andre synes om dig. Det
hvor der fandtes en særlig værelseskultur.
ungdomsværelset, og hvem var udenfor? Der
har altid været nogle udenfor, og det har a
­ ltid
været svært at være det. Det nye er, at det nu
bliver mere synligt og kvantitativt målbart:
’Hvor mange venner har jeg, hvor mange
­l ikes får jeg?’.
»Selvom det giver prestige at have mange
likes, må den unge ikke blive ’like-jager’. Det
giver absolut ikke prestige at gå på jagt efter
likes,« siger Malene Charlotte Larsen.
Man kan jage likes ved at uploade det
handler om en legende selskabelighed, hvor
­samme billede igen og igen eller ved at like
ikke er så vigtig. Ofte finder den faktiske
»De unge bruger hinanden strategisk. Som
sine egne billeder, men det er en dårlig idé:

29
SOCIALE MEDIER
Om Malene Charlotte Larsen
Cand.mag., ph.d. og lektor på Aalborg Universitet, hvor hun underviser og forsker i sociale
medier og digital ungdomskultur. Malene
Charlotte Hansen har de seneste 10 år fulgt udviklingen i danske unges medieforbrug. I 2010
skrev hun afhandlingen ’Unge og online sociale
netværk’, baseret på en omfattende etnografisk
forskning, og har siden skrevet en række forskningsartikler og bidraget til bøger om emnet.
7 tip til pædagoger om
sociale medier
1
Husk, at børns og unges venskaber kan have
mange former. En internetven kan være lige så
meget værd som en
ven offline
2
3
4
Husk de unge på, at
statusopdateringer er
redigerede indblik i
hverdagen
Husk, at de unge ikke
skal følge eller være ven
med alle. Det kan være en
god idé at vælge nogle fra,
hvis deres opdatering gør
den unge ked af det
5
7
Forstå konteksten,
hvis børn og unge har
uhensigtsmæssige
online-aktiviteter
6
Afklar rammerne
om venskaber
Opstil regler i
samarbejde med
børn og unge
Tal med de unge
om deres medieforbrug
Kilde: Larsen, M.C & Lange, J.K. fra antologien: Sociale Medier i ungdomslivet: Venskaber og ensomhed online.
Det positive digitale samvær kan vendes til noget negativt, hvis man er sammen imod noget.

en pige forklarede, så skrev hun jo ikke selv på
nettet, at hun var smuk. Hun lagde et særligt
billede op, som fik andre til at skrive, at hun
var smuk,« siger forskeren.
KAN VÆRE MOBNING. Malene Charlotte
Larsen kender til et ­eksempel på, at alle elever
i en klasse var venner med hinanden und­
tagen én. Det kan være en form for mobning,
mener hun, og det skal pædagoger, lærere
og forældre helst opdage og forholde sig til.
»Børn og unge i dag er ikke så forskellige
fra, hvordan de var tidligere, og følelsen af at
være udenfor skal behandles som altid. Man
skal tale med børn og unge om den følelse, de
­udvikler sig til fysiske møder, men der er også
med at ville tilbage til et fælles­skab og ikke
venskaber, som starter online og senere
eksempler på unge, som foretrækker at holde
relationen online og dyrke net­venskabet.
For begge typer venskaber gælder, at flere
SAMMEN IMOD. Imidlertid er der ifølge
kender ’in real life’. En pige siger for ­eksempel
kan skabe et tilhørsforhold.
i, at dét at samles om at være imod noget også
skab, ofte finder en forbundethed med andre
DROP JAGTEN. Ligesom det er en dårlig
findes en lang række hadesider, lige fra ’Alle
vej til dialog. Derfor er det afgørende, at
være ’venne-­jager’, forklarer Malene Charlotte
skrevet om ­ensomhed i samarbejde med Red
Barnet.
»Det er en fejlslagen strategi, hvis de unge
»Pointen er, at de, der af en eller anden
kakaomælk’. Når man følger med i historikken på de forskellige hadesider, kan man godt
få øje på det fællesskabende element. Det at
resse eller er lidt nørdede inden for et bestemt
felt, så har de via nettet mulighed for at finde
andre med de samme meninger eller interes-
ser, og det er rigtig godt for dem,« siger hun.
børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015
eller den unge kommer til at fremstå kikset.
Et venskab er jo tomt, hvis det ikke kan følges
op med interaktion som for eksempel likes,«
siger hun.
sammen måde, som de følger med i andre
skal ske en forventningsafstemning,« siger
Malene Charlotte Larsen.
Hun opfordrer også pædagogerne til at
­Charlotte Larsen.
ner, men at barnet eller den unge kun har
venskabsbegrebet har ændret sig meget,
og følg med i, hvilke sociale medier de er
venner. Børn og unge vil stadig helst mødes
hvis noget går galt. Børnene eller de unge
fagperson eller privatperson i ’ven­skabet’.
jer, hvis de bliver kede af noget, og I skal
som fagperson,« siger Malene Charlotte
ansigt til ansigt, men nettet er et supplement
og bredt er en forkert strategi, fordi barnet
børnenes liv, som foregår online, præcis på
om, hvordan venskabet skal b
­ ruges. Der
glemme sin ensomhed for en tid,« siger hun.
være sammen mod noget får således én til at
forudgående relation til, men at invitere vidt
meget ud af det. Og hvis de har en særlig inte-
fagfolk og forældre følger med i den del af
gogerne. Det vigtige er at tale med børnene
tale med deres kolleger om, hvordan de skal
­efter at det er blevet almindeligt at have net-
noget fnidder med ham’. Børnene får rigtig
unge ønsker at være venner med pæda­
andre har ikke lyst til det. Mange børn og
dele af deres liv, mener specialist i sociale
fældige mennesker, som de ikke kender. Det
er i orden at invitere mennesker, man har en
ges liv, som forgår online, bare fordi det er
online. Kendskab og viden er den vig­t igste
i en anden skole. Jeg har hørt børn sige, ’jeg
har den her ven helt for mig selv. Der er ikke
gerne være venner med børnene og de unge,
være utrygge ved den del af børns og un-
imod noget, de ikke er en del af. På Facebook
tror, at de kan komme ud af ensomheden ved
at sende anmodninger om venskab ud til til-
ædagoger og forældre behøver ikke at
grund ikke er en del af et specifikt fælles-
dem, der hader skole’ til ’Alle dem, der hader
Malene Charlotte Larsen mener ikke, at
til det fysiske samvær. Den tid, børn og unge
er på nettet, går ikke nødvendigvis fra den
tid, de ville være fysisk sammen. Det er tvtiden, der bliver forkortet eller suppleret med
nettet. n
Læs antologien
Det er alfa og omega at interessere sig for børnene og
følge med i deres aktiviteter på de sociale medier, mener
forskeren Malene Charlotte Larsen.
at jeg er et okay menneske’.
selvværd dengang, og hun fik mig til at indse,
fortrolig, og det er noget særligt at have en
fortrolig uden for klassen og måske også går
Sådan håndterer du
dilemmaerne
P
om sin netveninde: ’…. havde meget dårligt
­L arsen med henvisning til et indlæg, hun har
»Det er godt for børn og unge at have en
være ensom mere.
­Malene Charlotte Larsen en væsentlig pointe
om s­ være ting online med nogen, man ikke
giver mulighed for at få nye venner – måske
Charlotte Larsen.
hadeside på Facebook kan have noget at gøre
unge oplever, at det kan være lettere at tale
idé at være ’like-jager’, skal man heller ikke
en, der ikke går i klassen, mener Malene
Det kan lyde underligt, at det at oprette
en hadeside eller komme med indlæg på en
har,« siger hun.
Det er meget positivt, at de sociale medier
30
At få nye venner via nettet er centralt for
mange børn og unge. Der kan være tale om
medier på Aalborg Universitet M
­ alene
»Kend de værktøjer, som barnet bruger,
optaget af. Gør I det, så har I et fælles sprog,
skal være trygge ved at komme og tale med
forstå, hvad de taler om,« siger hun.
Er det en god idé, at en klub- eller SFO-medarbejder
er ven med de unge på Facebook?
»Min erfaring er, at de har meget forskel-
lige holdninger til det spørgsmål. Nogle vil
forholde sig. En mulighed er, at man er venadgang til ens profil, men ikke kan se ens
opdateringer.
»Det er vigtigt nøje at overveje, om man er
Nogle vælger at oprette en ­ekstra profil
Larsen. n
’Facebook – fra socialt
­netværk til metamedie’,
forlaget Samfundslitteratur.
Bogen er redigeret af Jacob Linaa
Jensen og Jesper Tække.
Antologien samler en række
danske forskere og andre med
indsigt i sociale medier, som hver
især har ydet væsentlige bidrag
til den videnskabelige forståelse
af sociale medier generelt og
Facebook specifikt. Bogen om­
handler blandt andet Facebooks
historie og aktuelle anvendelse
i Danmark, Facebooks sociale
konsekvenser samt dets rolle i
den politiske offentlighed, i jour­
nalistikken og for virksomheder.
Malene Charlotte Larsen har
bidraget til antologien med ka­
pitlet ’Unges identitetsskabelse
på Facebook’.
31
LÆR AF OS
KORT NYT
Hvorfor opfinde alting forfra? Lær af dine kollegers erfaringer med projekter og forløb med børn og unge.
FOLKESKOLEN
A.P. Møller Fonden åbner for nye ansøgninger
En velkomstfolder og et hyggeligt besøg i hjemlige omgivelser. Det er opskriften på et initiativ,
der har gjort kommunikationen og tilliden bedre
mellem forældre og pædagoger i Påfuglen.
Tænk ambitiøst og på tværs af kommunegrænserne, lyder opfordringen.
nelse af lærere, pædagoger og skoleledere
de to første ansøgningsrunder (2014 og 2015)
projekter i folkeskoledonationen.
som tilsammen får 220-230 millioner kroner,
Vurderingsudvalget, der bevilger midler til
Folkeskoledonationen bliver indtil videre
inden for alle folkeskolens fag og områder.
uddelt i to ansøgningsrunder om året og løber
visningsmetoder og hjælpemidler.
fonden ikke ønsker at forcere bevillinger, og
Der kan også søges til udvikling af underFonden forventer i den nye ansøgnings­
runde at støtte både store og små projekter,
men vil prioritere større, tværgående sam­
arbejder.
have en varig, positiv effekt på elevernes
Hjemmebesøg giver
trygge forældre
bejde sådan et projekt, og vi venter gerne.«
Det ville vi
Sådan gør vi
Det har vi lært
� Vi oplevede i Påfuglen, at
� Vi tilbyder hjemmebe-
� Efter at vi har indført
vigtig information gik tabt,
søg, når forældrene ringer
hjemme­besøg, er vores
når vi modtog nye vugge-
til os første gang, efter at
familier godt forberedte,
stuebørn og deres familie,
de har fået tildelt plads. Af
når de møder op første dag
både fra forældrenes og fra
hensyn til de andre børn i
i vuggestuen. Forældrene
personalets side. Der var
vuggestuen ligger besøgene
virker trygge over at møde
mange konflikter, eksem-
gerne i tidsrummet kl. 12-14.
et velkendt ansigt, og vi har
pelvis om at børnene skulle
Vi tager to medarbejdere på
generelt fået en lettere og
sove ude, om de måtte være
besøg og sætter omkring
bedre kontakt til forældrene.
syge ,og om hvem der havde
en time af. Under besøget
De fortæller os mere om sig
ansvaret, når en sutsko blev
tager vi udgangspunkt i
selv og børnene og spørger
Salgsperioden er 26. marts til
17. maj 2015.
Når I sælger lodderne, støtter I
samtidig anbragte børn og unge i
Danmark, der bor på døgninstitution
eller hos en plejefamilie.
væk. Vi besluttede i januar
vores velkomstfolder. Vi gen-
os mere til råds. De bruger os
2014 at tilbyde nye familier
nemgår den med forældrene
ganske enkelt mere. Nogle
et hjemmebesøg, inden
og lytter til deres tanker og
medarbejdere synes, det
barnet startede hos os. Vores
spørgsmål. Folderen er nem
var grænseoverskridende
forhåbning var at få en tidlig
at læse og sat op med mange
at besøge familierne i deres
Det er sejt, når børn hjælper børn.
kontakt til familierne og
billeder, fordi vi har mange
hjem, men projektet har også
skabe en god dialog samt
tosprogede familier. Den
været godt for os. Personale­
tillid mellem forældre og
giver et overblik over vores
gruppen har ændret syn på
medarbejdere. Samtidig la-
hverdag og indeholder infor-
familierne ved at tage ud til
vede vi en velkomstfolder for
mation om den første tid.
dem.
at der stadig vil være penge til rådighed til
ambitiøse og gennemarbejdede projekter både
et, to og tre år frem.
»Når vi gennemgår en ansøgning, er vores
spørgsmål altid, om projektet forventes at
Der er flere emner lige nu, hvor det er helt
læring og trivsel. Det kan tage tid at udar-
oplagt at gå sammen om fælles kompe-
tenceløft på tværs af kommunegrænserne.
Med donationen har vi endda mulighed for
at støtte projekter, der kan give et samlet
løft i en hel landsdel,« siger Henrik Tvarnø,
udtaler han.
Ansøgningsfristen er 22. april 2015.
A.P. Møller Fondens folkeskoledonation er
på en milliard kroner. Fonden forventer, at
scor penge til fælleskassen
Står holdet og mangler nye spillerdragter, eller trænger I til nyt udstyr?
Måske drømmer I om at komme af
sted til et sjovt stævne eller tage på
et spændende træningsophold?
Så kan I nu tjene lette penge ved at
sælge Børnehjælpsdagens Lillebror
Lotteri.
Det er gratis at tilmelde sig – og I
kan altid returnere usolgte lodder!
Af Mikkel Prytz, b&[email protected]
SØB
over 4-6 år. Henrik Tvarnø understreger, at
»Vi opfordrer skoler og kommuner til at
gøre brug af hinandens styrker og er­faringer.
resulterer i samlet støtte til ca. 70 projekter,
Foto: Colourbox
om støtte til opkvalificering og efteruddan-
­d irektør i A.P. Møller Fonden og formand for
lourbox
­skoler, kommuner og andre til at søge
o: Co
u inviterer A.P. Møller Fonden igen
Fot
N
Vores råd
til andre
1. Lad hver medarbejder
gå ud fra samme materiale ved hjemmebesøg.
2. Vær ikke bange for at
begå fejl og udvikle
ordningen undervejs.
3. Læg besøgene i middagsluren, så de ikke
belaster kollegerne.
at synliggøre hverdagen.
Bestil lodder online
i dag på www.bhd.dk
Her kan I også læse
mere om lotteriet og
Børnehjælpsdagen
32
børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015
Tjen 8,50 kr.
for hvert lod
I sælger til en
rund tyver!
Om Projektet
Børnehusene Nivå har igennem to år kørt projektet ’Barnet i centrum’ i samarbejde med forsker Ole
Henrik Hansen. Her har den integrerede institution Påfuglen fokuseret på modtagelsen af vuggestue­
børn. Institutionen er begyndt at tilbyde hjemmebesøg hos familierne, inden barnet starter i vugge­
stuen, og sammen med en god velkomstfolder giver det både tilfredse kolleger og gode tilbagemel­
dinger fra forældrene. Interesserede kan høre mere hos Dorte Thomsen eller Camilla Heller, pædagoger i
Påfuglens vuggestue. Kontakt på mail: [email protected] eller på tlf. 2255 5103.
Kan andre lære af jer?
Har I arbejdet med et projekt eller et
udviklingsforløb, som andre pædagoger kan lære af, så send os en mail
om det. Send til b&[email protected]
Vi glæder os til at høre fra jer.
33
Guide
Sådan
Inden I går i gang
● Er jeres idé stærk i forhold til ud­
fordringerne med børn og unge?
● Kan I prioritere, at en medarbejder
bruger op til flere uger på at udar­
bejde en ansøgning?
● Kan I stille medfinansiering til
rådighed, fx i form af arbejdskraft?
● Har I kompetencer, der kan over­
bevise om, at I kan løfte opgaven?
søger I fonde og
legater
Så er det sagt
»Kan samfundet undvære dit
projekt? Så kan fonden også!«
Af Henrik Stanek, b&[email protected]
N
æsten alle fonde får mange ansøg­
ninger, så det er vigtigt, at de på
kort tid kan vurdere, om de vil støtte et
projekt. Derfor skal man både lave en
præcis beskrivelse og også helst skille
sig ud fra mængden.
faciliteten gavner børnene, for eksem­
pel at de styrker balancen,« siger partner
Rasmus Munch fra konsulentvirksom­
heden fundraiseren.dk.
Foto: Shutterstock
Det andet område er læringsfrem­
børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015
kan det være, at man styrker alle børn
med sit projekt,« siger han.
Også samarbejdspartnere kan bane
vej til kontante udbetalinger.
»Med støtteudtalelser står man
mende aktiviteter.
»Et godt projekt tager udgangspunkt
i, at man vil løse et problem. Det kan
være fedme, socialt udsatte børn, mob­
ning eller manglende it-færdigheder
Store og små fonde
stærkere, for fonde tænker, at hvis
­
­andre synes om idéen, må den være
god. Så få idéen frem i lyset, så andre
kan kvalificere den. Det kan være, at der
sidder en medarbejder i forvaltningen,
som kan trække i nogle tråde, og der
kan også være forældre, som kender
relevante samarbejdspartnere,« siger
Rasmus Munch.
● Store og kendte fonde støtter som
udgangspunkt store og kendte
projekter og organisationer.
● Mindre fonde giver ofte til mindre
organisationer og projekter.
● Mange små fonde lever skjult og
mangler ofte gode projekter. Find
fx advokater, som administrerer
mange små fonde, og bed om et
møde.
Han lever af at hjælpe andre med at
søge fonde. Alligevel mener han ikke, at
man altid skal søge professionel hjælp.
»Det giver god mening til store pro­
man kan finde på internettet, og ved
hvis man samtidig fortæller, hvordan
● De har 400 milliarder kroner i
samlede formuer.
● Top 10 af fondene uddeler
6 milliarder kroner årligt.
● Alle cirka 14.000 fonde uddeler
8 milliarder kroner årligt.
som har det sværest, og i sidste ende
til faciliteter, men der skal mere end to
eller et motorisk landskab øger chancen,
Fakta om fonde
men det er lettere at få støtte til dem,
jekter, men ved mindre projekter kan
gynger og en karrusel til. En sansehave
34
pædagoger vil gøre noget for alle børn,
»Grundlæggende kan daginstitu­
tioner søge på to områder. Det ene er
Trine Gammelgaard,
kommuni­kationschef i Bikubenfonden.
hos en gruppe børn. Det er sympatisk, at
Foto: Colourbox
Fonde kan være vejen
frem, hvis I har en god
idé og mangler penge
til at udføre den. Men
­konkurrencen om bevillinger fra pengetankene
er benhård. Se, hvordan I øger chancen for,
at jeres projekt slipper
­gennem nåleøjet.
man klare sig med de informationer,
at tale med andre, som har fået bevil­
linger. At skrive ansøgninger er altid
en balance mellem at bruge nok tid og
ikke at bruge al for meget tid. Så det er
bedre at skrive færre, men målrettede
ansøgninger, end at søge 20 fonde om
hver 5.000 kroner i håb om, at halvdelen
siger ja, fordi det er et lille beløb. Det
gør de sjældent. Fonde vil hellere give et
større beløb, så de kan brande sig med at
have støttet stort op om jeres projekt,«
e
Læs mer
e
d
på
er
æ
n ste sid
SÅDAN SKRIVER I EN
GOD ANSØGNING
DERFOR FÅR MAN
AFSLAG
DET SKAL ANSØGNINGEN
INDEHOLDE
FIND FONDE OG FÅ TIPS
siger Rasmus Munch. ▪
35
GUIDE
Sådan skriver I en god ansøgning
De vigtigste spørgsmål og svar om at skrive ansøgninger, der skaffer penge i kassen.
Hvor lang tid
tager det at lave
en ansøgning?
Tidsforbruget afhænger af jeres materiale. Det tager ofte længst tid at indhente bilag og prisoverslag fra interessenter og
leverandører, så få dem samlet ind tidligt i forløbet.
Hvorfor skal vi
bruge tid på et
ansøgnings­
skema?
Flere fonde bruger ansøgningsskema for at få et sammenligneligt grundlag at bedømme projekter på. Ofte afviser fonde
alle ansøgninger, som ikke lever op til deres krav, så udfyld skemaet korrekt. I finder skema på fondens hjemmeside.
Kan vi få støtte
til at udarbejde
ansøgningen?
Ansøgningen indgår i jeres investering. Hvis I ikke vil bruge ressourcer på at beskrive jeres idé, er det svært for fonde at tro
på, at I kan gennemføre projektet.
Hvorfor skal
vi snakke med
fonden først?
Ved at kontakte fonden, inden I sender ansøgningen, giver I indtryk af at være seriøse. Samtidig kan I få råd om, hvordan I
bedst søger fonden og sparer på den måde tid. Måske viser det sig, at fonden ikke støtter det, I vil søge om, men at den kan
støtte en anden del i jeres projekt. I kan som hovedregel ringe, hvis fonden skriver et telefonnummer på sin hjemmeside. Er
den lokal, kender I måske et bestyrelsesmedlem.
Hvorfor skal
vi søge til et
­ onkret projekt?
k
Når I søger til en konkret ting, aktivitet eller projekt, ved fonden, hvad pengene præcis går til. Skriv, hvor mange penge I
søger. Fonden vælger selv, om den vil bevilge hele eller dele af beløbet. Hvis projektet er stort, kan I dele det op og søge
forskellige fonde.
Hvornår skal vi
sende ansøg­
ningen?
Mange venter, til ansøgningsfristen nærmer sig, men hvis bestyrelsen behandler ansøgningerne i den rækkefølge, fonden
modtager dem, kan pengene være brugt op, inden den når ned til jeres. At sende ansøgningen i god tid viser også, at I er
velforberedte og har styr på jeres projekt.
Hvorfor skal
vi lave en god
beskrivelse?
Jeres ansøgning ligger sammen med måske hundrede andre. Den første sortering sker ud fra, at fonden kan se i de første 10
linjer, hvad projektet går ud på, og hvordan det gavner børnene. Få en udenforstående til at læse beskrivelsen igennem, og
bed ham forklare jer, hvad projektet går ud på. Kan han ikke det, må I skrive ansøgningen om.
Hvornår får vi
svar?
I skal regne med en gennemsnitlig sagsbehandling på tre til seks måneder, men det afhænger af den enkelte fond.
Hvorfor skal vi
have støtte­
erklæringer?
Hvis andre tror på idéen, øger det chancen for støtte. Fonde mangler ofte selv faglig viden, så gode referencer og
­dokumentation gør indtryk. Hvis et par fonde oven i købet har støttet jer, kan andre også trygt gøre det.
Hvornår får vi
pengene?
Fonde overfører til mindre projekter ofte beløbet ret hurtigt, når de først har besluttet sig, så oplys jeres kontonummer i
bilaget med budgettet. Ring eller skriv, og fortæl, hvor glade I er for støtten. I større projekter skal I måske afholde nogle
udgifter, før I kan få pengene fra fonden. Det står altid i bevillingsbrevet.
Hvorfor skal vi
selv skyde penge
i projektet?
Hvis ikke I selv vil ofre noget, hvorfor skal fonden så? I har måske ingen penge, men så kan I sætte værdi på den arbejdstid
og de lokaler, I lægger til, og lade det indgå i egenfinansieringen. Også selvom I får jeres løn. Værdisæt også forældres frivil­
lige arbejde.
Kan vi søge en
fond igen og
igen?
Visse fonde, især lokale, kan være nemmere at få tilskud fra end andre. Men selvom I får tilsagn én gang, er det ikke
altid godt at søge, hver gang fonden åbner for ansøgninger. Fonde ønsker at støtte bredt, så hold pause et par år –
derefter får I måske en større bevilling.
Hvordan finder
vi de rette
fonde?
I sparer både jeres egen og fondenes tid ved at sætte jer ind i, hvad fondene støtter. Kunsten er at finde stikord, som
­matcher jeres projekt. Udover fundatsen skriver mange fonde på hjemmesiden, hvad de har støttet og ofte med beløb. Det
giver et indblik i, om I har en chance. Se også efter, hvad fonden ikke giver penge til. Spørg andre, hvor de har fået midler
fra. Søg lokalt,fx hos loger.
Hvorfor skal vi
være indstillet
på afslag?
Der er mange om buddet, så risikoen for afslag er stor. Ring og spørg, om I var tæt på, hvad I kan gøre bedre næste
gang, eller om I helt skal opgive at søge fonden.
Hvorfor skal
vi skræddersy
ansøgningen?
Selvom flere fonde støtter det samme, er der ofte lidt forskel på dem. Fx nytter det ikke at søge 100.000 kroner, hvis en
fond højst giver 20.000. Hvis en fond primært støtter ting, som indgår i jeres projekt, skal I fremhæve det element. Des­
uden sidder bestyrelsesmedlemmerne ofte i flere fonde og vil betragte jer som useriøse, hvis I sender samme ansøgning til
flere fonde.
Kan vi søge igen,
hvis vi har fået
afslag?
Ansøgningsskema
● Udfyld alle rubrikker
● Henvis ikke kun til bilag
● Overhold ansøgningsfrist og andre formalia.
Det skal
ansøgningen
indeholde
Personligt følgebrev
● Det søger vi penge til
● Beløbsstørrelse
● Derfor er projektet vigtigt
● Må højst fylde én side
● Personlig underskrift.
Resumé
● Et hurtigt overblik over projektet
● Må højst fylde et halvt A4-ark
● Skal indeholde det vigtigste.
I kan som udgangspunkt ikke søge igen hos en fond, som har givet afslag, medmindre der sker væsentlige ændringer
i projektet. Det kan være en god idé at få en professionel fundraiser til at kvalitetssikre jeres ansøgning. Især hvis der
kun eksisterer få støttemuligheder.
Find fonde og få tips
Projektbeskrivelse
● Projektets baggrund og indhold.
● Hvem laver I projektet for?
● Hvem står bag?
● Hvornår skal projektet gennemføres?
Bilag
● Budget – oversigt over omkostninger, og
hvordan I vil finansiere dem, herunder
hvad I selv bidrager med.
● Tilbud og prisoverslag fra leverandører.
● Støttebreve fra interessenter.
● Tegninger og skitser.
● Artikler og presseudklip.
Derfor får man afslag
Mange fonde begrunder ikke deres afslag, men fortæller blot, at bestyrelsen
traf et andet valg. Eller måske svarer
de slet ikke. Afslagene skyldes typisk:
Kilder til denne guide: Rasmus Munch fra fundraiseren.dk og
fonde.dk, 10 tips til bedre fondsansøgninger fra aktivfundraising.
dk, fondsdatabasen.dk, cisu.dk og Mandag Morgen.
● For lavt og kortsigtet ambitionsniveau
● Idéen passer ikke til fondens formål
● Utilstrækkelig beskrivelse af kompetencer
● Begrænset målgruppe
● Oppustet budget
● Brug af kopierede ansøgninger
● Manglende finansieringsplan
● Manglende egenfinansiering
● Manglende innovation og nyskabelse
● Manglende samfundsrelevans
● For mange ansøgninger ude på samme tid
Håndbog i fund­raising
Vejviser til Legater og Fonde
Legathåndbogen
10 tips til bedre fondsansøgninger
Tak for donationen hr. Fond
legatmidler.dk
fonde.dk
fundraiseren.dk
aktivfundraising.dk
fondsdatabasen.dk
cisu.dk
danmark.legater.nu
Layout af guide: Sara Efazat
36
børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015
37
HISTORIEN OM
TEGNESERIE
Af Karen Altschul b&[email protected] / Illustration: Jørgen Stamp
Hvem har ikke slået og sparket til en bold eller kastet og trillet med den?
Bolden er verdens bedste legetøj for børn og voksne.
BOLDSPILLET
Ca. 5000 f.Kr.
2015
I de første civilisationer, fx i
Mesopotamien, er mennesket
inspireret af naturens
runde genstande.
For alle aldersgrupper og overalt i verden foregår der
utallige former for boldspil hver dag – i leg, i børneinstitutioner, i skoler, i idrætsklubber eller inden for
underholdning. Boldspil har mange formål. De dyrkes
bl.a. for glæden ved at spille med en bold, i forbindelse
med motion og bevægelse eller som profession.
Ca. 1000-100
f.Kr.
I Grækenland
kaster
piger
med bold, drenge hærdes
gennem boldøvelser.
Jonglører optræder.
Romerne opfinder angiveligt
fodboldspillet. I Persien spiller
kavaleriet polo. I Kina træner
unge mænd deres krigeriske
kunnen med fodbold, der
ofte ender med alvorlige
skader eller død.
1907
Den første
håndboldkamp er
mellem Ordrup
Latin og
Realskole og
Helsingørs
Højere Almene
Skole, der
bliver fejet ud
af banen med
resultatet 21-0.
Magasinet Vores Børn er gået på jagt efter Danmarks bedste vuggestuepædagog.
Ca. 500-1300
I Tyskland, Frankrig og England spiller man
pinsebold, en slags langbold. Der spilles også
brudebold. Bolden, der kastes over de elskende, fører
dem sammen og tænder og vedligeholder erotikken.
Aztekerne spiller bold med hoften. Bolden er af hårdt
gummi og vejer ca. 4 kg!
I Frankrig spiller munke ’jeu de paume, forløberen for
tennis.
Ca. 1300
Det moderne fodboldspil – en slags
rugby i starten – udvikles i England.
1700-1800
Cricket bliver overklassens
sport, foldbold arbejderklassens. Spillet
kræver holdånd
og teamwork.
Kender du en fantastisk vuggestuepædagog?
F
gogernes arbejde vil magasinet Vores
første nære voksenrelationer uden for fami­
Danmarks bedste vuggestuepædagog. Frem
og forældre. Deres indsats er afgørende for
vil de fem bedste blive nomineret. Man kan
også for samfundet som helhed,« siger hun.
Vinderen kåres i uge 18 (som starter 27. april).
or at sætte fokus på vuggestuepæda­
1870’erne
1906
Under hungersnøden i Irland i 1874, hvor 1
mio. dør og 1 mio. udvandrer, samler
Michael Cusack hele nationen med det
gamle gæliske boldspil hurling. Spillet er i
dag Irlands nationalsport og har genoplivet
gælisk sprog som landets modersmål.
Engelske officerer i Indien spiller ’poona’ – en
slags badminton – og bringer spillet med til
England.
Håndbold er en dansk opfindelse. Lærer
Holger Nielsen på Ordrup Latin og Realskole
eksperimenterer med og udarbejder regler for
boldspil med hænderne. Uafhængigt
af hinanden spiller den
unge lærer Rasmus
Nicolay Ernst håndbold med elever fra
Nyborg Borgerskole.
1890’erne
Nogle lærere i USA opfinder
basketball og senere
volleyball for de
svagelige.
Børn sammen med IF’s Børneforsikring kåre
mod 18. marts er der åbent for indstillinger
på voresbørn.dk.
Det er første gang, at vuggestuepædagoger
hædres med en pris, og chefredaktør for Vores
Børn Mette Hovmand-Stilling er ikke i tvivl
om, hvorfor lige netop de skal prises.
børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015
lien. De betyder utrolig meget både for børn
de mindstes trivsel og udvikling og dermed
Nu er Vores Børn jo et kommercielt fore­tagende, som
lever af mange læsere. Så hand­ler kampagnen ikke mest
om at sælge flere blade?
»Jeg synes, det handler om at tage et med­
»Hverdagen ville ikke hænge sammen for
ansvar for det samfund, vi er en del af. Jeg
alle de dygtige, engagerede og omsorgsfulde
forældremagasin – det er jo os forældre, som
småbørnsfamilierne, hvis ikke det var for
pædagoger og medhjælpere, som hver mor­
gen tager imod de mindste i vuggestuen. De
fortjener både ros og anerkendelse for deres
arbejde,« siger hun.
38
»Vuggestuepædagogerne er ofte børns
synes nærmest, at vi er forpligtet til det som
og henviser til, at Egmont Fonden giver 20 pro­
cent af sit overskud til udsatte børn og unge.
Blandt de indstillede vuggestuepæda­goger
stemme på sin favorit på voresbørn.dk.
Den stue, hvor vinderpædagogen arbejder, får
motoriklegetøj vil en værdi af 10.000 kroner
samt et besøg af den populære Rasmus Klump
i egen høje bjørn.
SØB
ved, hvor vigtigt det er med dygtige engagerede
pædagoger. Det falder i øvrigt fint i tråd med
ånden i Egmont, der handler om at give noget
tilbage til samfundet,« siger chef­redaktøren
 Læs om konkurrencen på voresborn.dk
39
OPSLAGSTAVLEN
På opslagstavlen bringer vi informationer, og også meget gerne efterlysninger, tips og gode råd fra pædagoger. E-mail til: b&[email protected]
Historisk
I 1985 kunne man i Børn&Unge læse en
reportage fra det græske parlaments­
valg, hvor socialister og kommunister
fik 60 procent af stemmerne. I reporta­
gen stod blandt andet:
’Overalt er der glade mennesker. De
hænger ud ad bilernes vinduer. Kommer
med vajende faner på små scootere.
Står med knyttede næver ved gamle
faldefærdige varevogne. Og myldrer
op og ned ad gaden med røde flag og
socialisternes grønne faner’.
En situation ikke ulig det, som er sket
i Grækenland for nylig – dog med den
markante forskel, at Tysklands nuvæ­
rende kansler Angela Merkel dengang
var 30 år og knap så magtfuld og stål­
sat, som hun er nu.
Faximile fra Det Socialpædagogiske Fagblad
Børn&Unge nr. 26, 11. juli 1985.
Et godt tilbud
Rettelse
For 30 år siden
På opslagstavlen i Børn&Unge nr. 3 stod, at man kan
søge penge til et drivhus via Matas Miljøfond. Det
er ikke rigtigt. Man kan kun søge penge til indkøb af
planter og en teltpavillion. Vi beklager fejlen.
Foto: Colourbox
g
n
i
n
is
v
r
e
d
n
u
e
d
en
t
øt
st
r
e
d
Un
På cykeltur med Albert, Rose
og deres pædagog
Rådet for Sikker Trafik mener, at pædagogerne i
skolen kan bruge understøttende undervisning
til at lære børn at færdes sikkert i trafik­
ken. Ifølge rådet er ’Den lille
Cyklist­prøve’ et eksempel på et
område, hvor pædagoger kan
inddrages i færdselsundervis­
ningen. På Rådets hjemmeside
finder man et forslag til et forløb,
hvor 3. klasses lærere og pædagoger
aftaler, at pædagogen tager sig af
færdselsundervisningen, og at tiden
tages fra timerne til understøttende
undervisning. Konkret udmøntes det i,
at pædagogen præsenterer eleverne for ’På
cykeltur med Albert og Rose’, som er en interaktiv
fortælling om, hvordan man skal færdes på cykel i
trafikken.
Se materialet og læs mere på
sikkertrafik.dk/lillecyklistprøve
Fagbøger
’Narrativer i
velfærdsarbejdet – om
arbejdsglæde
og faglighed
under pres’ af
Alex Madsen.
Forlaget Frydenlund, 245
sider, vejl. pris
299 kr.
For professionelle velfærdsarbej­
40
børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015
TAMU-KRYBBEN
TIL INSTITUTIONER FOR BØRN I ALDEREN FRA 0-3 ÅR
Billige kurser om
udsatte børn
Socialstyrelsen har i samarbejde
med VIA UC relanceret ’Børneka­
taloget’, der indeholder 32 kurser til
medarbejdere og ledere på børne- og unge­
området. Der er tale om kurser både på det almene og specialise­
rede børneområde, herunder fx kurser om opsporing af udsatte
børn og unge, evidensbaserede metoder, forebyggelse og tidlig
indsats, børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund og inddra­
gelse af børn, familie og netværk i en sag.
Kurserne varer typisk 7 timer, foregår forskellige steder i
hele landet og koster 320 kr. pr stk.
Læs mere, og tilmeld dig på boernekataloget.dk
’Kort&Godt om
depression’ af
Poul Videbech.
Dansk Psykologisk Forlag, 180
sider, vejl. pris
199 kr.
Hvad er en de­
pression? Hvorfor
får man en depression? Hvordan
foregår behandlingen? Hvad kan
man selv gøre? Og mange andre
spørgsmål gives der svar på i bogen
af professor og depressionsforsker
Poul Videbech, Aarhus Universitet.
Der er klar viden om de forskel­
lige former for depression, om
symptomer, årsager og behandling.
Der også noget at hente om stress,
belastende livsomstændigheder,
genetik, krop, søvn, livsstil, og hvor­
dan man forebygger tilbagefald.
TRÆNINGSSKOLENS ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER
KALVEBODVEJ 231, 2791 DRAGØR
TLF: 3525 0340 • FAX 3525 0355
WWW.TAMU.DK • [email protected]
En god procedure for
ansættelse er et af fundamenterne for at have et
personale, som både fagligt
og menneskeligt er dygtige
til deres arbejde og passer
godt sammen.
Kerneopgaven
Bliv bedre til at samarbejde
Hvordan er samarbejdet på din arbejdsplads? Har I en
fælles forståelse af jeres kerneopgave? Og er der plads til
forbedringer i jeres samarbejde? Et videobaseret undervis­
ningsforløb guider jeres arbejdsplads til at skabe en fælles
forståelse af jeres kerneopgave og til at få øje på styrkerne i
jeres samarbejde og mulighederne for at forbedre det. For­
løbet, der er udarbejdet af KL og Forhandlingsfællesskabet,
består af korte oplæg, små sketches, eksempler fra praksis
og øvelser. Det tager 7-8 timer at gennemføre og er gratis.
Læs mere på styrksamarbejdet.dk
Denne pjece er et redskab
fra BUPL med gode råd,
forklaring på de juridiske
forhold og checklister.
Se mere på
http://bupl.dk/finddenrigtige
WEEKENDTASKE
WEEKENDTASKE
PÅ HJUL
Omtale af relevante og interessante bøger, som redaktionen har modtaget.
dere som pædagoger er det ofte
en daglig udfordring at bevare den
røde tråd i arbejdet. Bogen giver en
række bud på faglige selvfortæl­
linger, som kan medvirke til at give
retning og mening i det velfærds­
arbejde, som er under konstant om­
stilling. Bogen gennemgår desuden
kritisk en række evidensbaserede
programmers mulighed for tab af
de professionelles kompetencer.
Krybbe med stilbar
kaleche, 2 faste selebeslag, 4 store drejelige
hjul, vippe/vuggefunktion,
isoleret bund, madras
med 2 stræklagner og
blåt overdækken. Flue-/
myggenet, regnslag og
stige kan tilkøbes.
Længde: 123 cm
Bredde: 51 cm
Højde: 89 cm
Krybben leveres som standard i blå, rød og grøn.
Kan nu også leveres med
sideåbning.
’Pas på ørerne
og på dig selv
– at forstå
og leve med
tinnitus og
høreproblemer’ af Henrik
Strube.
Forlaget Frydenlund, 220
sider, vejl. pris
269 kr.
Forfatteren er musiker og har haft
tinnitus i mere end 20 år. I bogen
fortæller han om sin egen tinnitus,
om forskningen på området, om
høreskader, de forskellige former for
tinnitus, hvad man kan gøre for at
mindske ubehaget, om behandling
og forebyggelse. I Danmark har hver
ottende tinnitus. Tinnitus er fravær
af stilhed. Når man har tinnitus, har
man altid en lyd i hovedet.
Nu med forbedrede
gummihjul.
Udtrækkeligt håndtag.
250 kr.
BESTIL OG SE HELE UDVALGET PÅ:
WWW.BUPL.DK/BUTIKKEN
ELLER RING 3546 5204
41
LÆSERBREVE
BUPL MENER
BUPL MENER skrives på skift af de fem medlemmer af BUPL's forretningsudvalg og repræsentanter fra Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS)
SKRIV TIL BØRN&UNGE
Læserbreve sendes til [email protected]
Skriv højst 2.500 enheder. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte. Vi
optager ikke anonyme indlæg. Du skal opgive navn og adresse.
”
»Mens politikerne diskuterer, om grænserne skal
lukkes, så vokser masser af børn op med samme
historie som Abdel Hamid El-Hussein inden for landets grænser. Samfundets væsentligste opgave er
at gøre alt for, at de ikke ender som ham.
Der er som altid livlig debat på BUPL’s Facebook-side. Du kan være med. Skriv BUPL i
­søgefeltet på Facebook og tryk ’like’. Det har flere end 16.500 gjort nu.
Benny Schumann
Forestillinger & cirkus
workshop - for alle aldre!
Tlf: 45570631
[email protected]
www.schumann.dk
Verdens bedste
højstol?
Ring og hør mere hos UNIQA
Om at skabe ro og fordybelse
Maria Hartmann Christophersen
»Jeg synes, at diskussionen er forkert – vi skal
både udvise nærvær og give os tid til kerne­
opgaven plus have styr på dokumentation,
faglighed og læring. Der kan bare ikke være så
mange børn på én stue. Flere pædagoger til at
løfte opgaven på samme stue vil være endnu
14. februar kl. 08:05
mere forstyrrende.«
Gina Kranker
»Jeg bliver berørt, når jeg tænker på, hvor lidt
roen og nærværet bliver prioriteret i hverdagen
til fordel for en smuk poleret overflade fyldt med
ligegyldige kontroller og dokumentationer, der
absolut kun giver mere værdi for de politikere og
embedsfolk, der ikke færdes i den virkelighed, de
så flot synes rigtig mange ting om!«
14. februar kl. 11:05
Mette Thrane
Tlf. 70 21 50 90
legepladser og møbler
TIL DINE NØGLER
»Helt enig i, at der skal være fokus på fordybelse,
kerneopgaven og det gode børneliv. Det er dog
gennem refleksion og dokumentation, at vi
får mulighed for at lære børnene at kende og
finde ud af, hvordan vi kan understøtte læring,
udvikling og trivsel i inkluderende fællesskaber.
Dermed sikrer vi god kvalitet i børns opvækst.«
14. februar kl. 14:49
BESTIL PÅ:
WWW.BUPL.DK/
BUTIKKEN
ELLER RING
3546 5204
dd 1
42
børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015
»Godt med lønstigninger. Der er brug for, at
begge køn kan forsørge en familie, og det kniber
med en pædagogløn. Normeringer er i et helt an­
det forhandlingsrum, som må betrædes hurtigst
muligt, efter at lønforhandlingerne er i hus.«
 Læs om forliget på side 6-7.
Om det lave timetal på
­pædagoguddannelsen
Chanett Babette Simonsen
»Hver gang, jeg taler med en pædagog, er jeg
dybt rystet over, hvor dårlige de er til at argu­
mentere for deres pædagogiske overvejelser på
en teoretisk og/eller videnskabelig baggrund.
Jeg er selv sygeplejerskeuddannet og har haft et
tætpakket undervisningsprogram gennem hele
uddannelsesforløbet. Når jeg som forælder skal
drøfte pædagogiske tiltag i forhold til børnene,
forventer jeg som minimum, at den pædagog,
jeg taler med, kan begrunde sine holdninger,
overvejelser, handlinger osv. Det kan de ofte ikke.
Og dem, der kan, kan det kun på et meget lavt
fagligt niveau. Der er ikke noget at sige til, at
pædagoger har et så dårligt fagligt ry, når uddan­
nelsesvilkårene er så ringe.«
Kathrine Holm-Christensen
»Mentalisering er et fantastisk redskab i mødet
med alle mennesker.«
15. februar 21.42
»Jeg vil også ønske, at jeg fik flere timer. Dette
er et fag, jeg elsker og brænder for. Derfor vil jeg
gerne bruge 7 timer hver dag, mandag til fredag,
på at få så meget læring og sparring med alle de
studerende og undervisere, som jeg overhovedet
kan.«
Ralf Peters
»Men de fleste handler vel også i LIDL, som heller
ikke behandler deres ansatte ordentligt … Der er
så meget råddenskab, og lige nu er det Ryanair.
Glem ikke det, SAS har i støbeskeen, som vil for­
ringe de ansattes forhold. Rejs eller ikke rejs med
dem. No matter what, så har jeg det som mange
andre: Hvor er BUPL, når vi har brug for dem?«

13. februar kl. 11:54
Læs udtalelsen på side 8.
Af Mette Aagaard Larsen, faglig sekretær
16. februar kl. 12.14
Stine Dam Bækgaard
Om BUPL’s udtalelse vedr. Ryanair
20 kr.
Betina Jo Drachmann Smedegaard
17. februar 22.12
Om mentalisering
30 kr.
Om OK-forliget mellem KL og
­Forhandlingsfællesskabet
17. februar 16.48
Børnene var i fuldstændigt
følelsesmæssigt kaos
S
om nyuddannet pædagog startede jeg på et fritidshjem på ydre
Nørrebro i København. Fritidshjemmet var tilknyttet en skole,
som opsamler mange af ungerne fra Mjølnerparken og andre
lignende boligområder.
Den første dag skulle jeg sammen med en kollega og en gruppe
drenge over i en hal og spille fodbold. Foran mig stod 18 ellevilde
drenge, der havde glædet sig hele den lange skoledag til at komme på
frit og spille fodbold. Efter fem minutter opstod den første slåskamp.
konflikter og vold i gruppen – og pludselig begyndte børnene at lege,
at spille fodbold, at være sammen og opleve lidt af den ro, der er så
afgørende for børns udvikling. Sammen med lærerne, socialråd­
giveren og ressourcepædagogen, en fantastisk leder og forældrene
lykkedes det os at gøre en lille forskel for de drenge.
I disse uger leder vi efter forklaringer på, hvorfor Omar Abdel Hamid
To drenge fra samme hold fløj i hovederne på hinanden, fordi det
El-Hussein dræbte to uskyldige og sårede fem betjente i København.
følelser ved at slå hinanden. Og sådan fortsatte resten af kampen –
i et socialt boligbyggeri, har formentlig været vred, siden han var
andet hold havde scoret. De blev kede af det og håndterede deres
den time i hallen udløste vel 5-6 slåskampe.
De første fem måneder lavede jeg stort set ikke andet end at stoppe
Vi ved, at han kommer fra et ustabilt, belastet hjem, han er opvokset
lille, og har søgt stærke ekstremistiske fællesskaber.
Jeg prøver hverken at forsvare eller forklare hans handlinger, og
slåskampe og snakke ud. Og så skrev jeg underretninger. Enkelte af
jeg siger ikke, at bedre normeringer kunne have stoppet ham. Han
glende mad, forældre med misbrugsproblemer, vold i hjemmet...
stadig kan nå. Vi ved, at tidlig tværfaglig indsats i socialt belastede
børnene kom fra hjem med synlige omsorgssvigt: beskidt tøj, man­
Andre kom fra hjem, hvor forældrene gjorde alt, hvad de kunne,
men ikke magtede opgaven. Resultatet var, at vi havde en gruppe
børn i fuldstændigt følelsesmæssigt kaos. De var konstant i forsvar
over for alt og alle.
Ungerne higede fuldstændigt vanvittigt efter anerkendelse. De
søgte vildt efter voksenkontakt, både god og dårlig, men vi skulle
ikke røre dem, så gik de fleste amok. Jeg var lige ved at give op, da
var tydeligvis tabt, men han har mange ligesindede, som vi måske
familier samt et tydeligt, tillidsfuldt forældresamarbejde kan gøre
en forskel i en dysfunktionel familie. Daginstitutionerne er nøglen,
men deres arbejde bliver ikke anerkendt. Mange kommuners anti­
bande- eller antiradikaliseringsprojekter starter først, når man får
mistanke om, at en ung er radikaliseret. Den indsats skal styrkes,
men tænk, hvis vi kunne forebygge ved at sætte ind tidligere?
Mens politikerne diskuterer, om grænserne skal lukkes, så vokser
det begyndte at gå fremad. En dag skulle jeg over på skolen for at
masser af børn op med samme historie som Omar Abdel Hamid
klassen. Jeg var ikke trådt to meter ind i klassen, før jeg fik verdens
gave er at gøre alt for, at de ikke ender som ham. Når der skal bevilges
tale med en af drengenes lærer. Jeg gik træt op ad trappen og ind i
største krammer på mit ben. En dreng, jeg havde haft svært ved at
29-08-2011 09:47:46
Den dag vidste jeg, at det nok skulle lykkes, og det gik langsomt
fremad. Der kom færre slåskampe, færre konfrontationer, færre
nå ind til, stod foran sin klasse og krammede den dumme pædagogs
ben. Jeg vil aldrig glemme hans ansigtsudtryk, da han så op på mig
med en blanding af chok og beundring.
­El-Hussein inden for landets grænser. Samfundets væsentligste op­
penge til antiradikalisering, håber jeg, at politikerne husker den
socialfaglige, pædagogiske indsats, som kan rykke for alvor. Inden
det er for sent. n
43
26. februar 2015 46. årgang l www.bupl.dk
JOBANNONCER 4
Langhuset søger leder
Er du fagligt stærk, har ledelseserfaring og kan inspirere til
kvalitetsudvikling? Kan du understøtte arbejdsglæde der
skaber resultater og tydeligt profilere Langhuset?
Daginstitutionen Amalieparken søger forandringsog udviklingsorienteret daginstitutionsleder
Vallensbæk Kommune søger en daginstitutionsleder til
Amalieparken, der brænder for at skabe faglig udvikling
af 0-6 års området med tiltrædelse 1. maj 2015.
Institutionsleder til
daginstitutionen Gudenåen
Gudenåen består af 3 enheder med i alt 300–350 børn,
50 fagligt dygtige medarbejdere og to daglige ledere,
hvor værdierne Trivsel og Samarbejde kan ses og
mærkes i hverdagen.
• Er du empatisk – uden at være konfliktsky?
• Har du is i maven – og mod når det gælder?
• Kan du lede - uden at styre?
Ansøgningsfrist den 8. marts 2015
Se hele annoncen på www.Silkeborgkommune.dk
(Job ved kommunen)
I foråret 2015 implementeres en ny ledelses- og distriktsstruktur på 0- 18 års området, som betyder at dagtilbudsområdet skal arbejde tæt sammen med skoleområdet, med
det fælles mål at øge børn og unges personlige og faglige
kompetencer. For daginstitutionsområdet betyder det, at
der målrettet skal arbejdes på at løfte det enkelte barns
læringskurve med henblik på, at de kan opnå bedre faglige
resultater i skolen.
Om stillingen
Amalieparken er en stor og moderne daginstitution bygget
i 2012 og er på 192 enheder. Institutionen er bygget med
store fællesarealer, stort produktionskøkken som producere
mad til alle børn og en stor dejlig legeplads. Personalegruppen er engageret og har en stor og bred erfaring
indenfor det pædagogiske arbejde.
Du kan læse mere om stillingen i stillingsopslaget og
job- og personprofilen på kommunens hjemmeside
www.vallensbaek.dk/job. Via kommunens hjemmeside
har du også mulighed for at søge stillingen elektronisk.
Ansøgningsfristen er fredag den 6. marts 2015 kl. 12.00.
Der afholdes 1. samtalerunde den 12. marts 2015 og
2. samtale den 23. marts 2015.
NYT JOB
www.bupl.dk
NYT JOB
www.bupl.dk
Vi er en selvejende børneinstitution i Vanløse med 36 vuggestuepladser, 66 børnehavepladser og 18 medarbejdere.
Ansøgningsfrist: 5. marts. Stillingen ønskes besat fra 1. maj 2015
Ansøgning sendes elektronisk til [email protected]
Evt. spørgsmål kan stilles til formand Bjørn Schaumburg-Müller
på tlf. 40 20 52 50 / e-mail [email protected]
Læs mere om stillingen på: kortlink.dk/g57w
Langhuset – Linde Allé 35 – 2720 Vanløse – www.langhuset.net
Greve Kommune
JuristInd­
til
Center for
skolingsleder
Byråd & Ledelse
til Krogårdskolen
Vil du stå i spidsen for et
nyt udviklingsprojekt på 0-18 års området?
Vallensbæk Kommune søger en erfaren distriktsleder til
distrikt Syd, som brænder for 0-18 års området til
tiltrædelse 1. maj.
Vi er i gang med en spændende udvikling på Børn og
Ungeområdet, som skal give et fagligt løft på tværs af skole
og dagtilbud. Derfor søger vi en engageret og dynamisk
distriktsleder, som brænder for 0-18 års området – og som
har lyst til at stå i spidsen for udviklingen af børn- og ungeindsatsen i distrikt Syd.
Som distriktsleder bliver du overordnet leder af distriktets
skole og 3 daginstitutioner og får ansvaret for at skabe
sammenhæng i tilbuddene og understøtte det pædagogiske læringsperspektiv.
Yderligere oplysninger:
Du kan læse mere om stillingen eller se job og personprofil på www.vallensbaek.dk/job. Har du spørgsmål kan
du kontakte Børne- og Ungechef Dennis Danielsen på
[email protected] eller på 40 20 37 27.
Vil du være med til at styrke Greve Kommunes udvikling og topledelsens arbejde - så har vi jobbet for dig.
Krogårdskolen i Greve søger indskolingsleder pr. 1.5.2015
Som jurist i Strategi & Ledelse skal du yde råd og vejKan
du lede
forandringen
fra undervisningsmål
til målstyret
lidning
til kommunens
politiske
og administrative
top- læ-
ledelse,
kvalitetssikre
de juridiske
aspekter
i et
ring?
Kanherunder
du udvikle
skolens fritidstilbud,
så SFO’en
bliver
den politiske
betjening
afforældre?
Byrådet og
naturligt
valg for
elever og
Så de
kanstående
du væreudden nye
valg.
En god procedure for
ansættelse er et af fundamenterne for at have et
personale, som både fagligt
og menneskeligt er dygtige
til deres arbejde og passer
godt sammen.
indskolingsleder på Krogårdskolen. Skolen er en af 10 folkeskoler
i Greve,
og skolen
dygtige elever.
Skolen
Du skal
desuden
rådgiverummer
bredt i550
organisationen
i forprofiterer
af en engageret
medarbejderstab
og udbudsaktive forældre.
hold til juridiske
spørgsmål
på blandt andet
området, ved køb og salg af fast ejendom, forpagtning
og udlejning.
Som
indskolingsleder får du ansvar for hele indskolingsafdelingen (0.-3. klasse) – dvs. både undervisningen og fritiden i SFO.
NYT JOB
Denne pjece er et redskab
fra BUPL med gode råd,
forklaring på de juridiske
forhold og checklister.
ILæs
samarbejde
med det øvrige
skal du være med
hele opslaget
påledelsesteam
www.greve.dk/job
www.bupl.dk
til at udvikle en praksis, hvor systematisk opfølgning, evaluering og feedback er med til at udvikle medarbejderne og sikre
Vi erpositiv
en dynamisk
arbejdsplads,
hvor borgertilfredshed,
kvalitetSamtidig
og
en
progression
i elevernes
læring og trivsel.
www.bupl.dk • e-mail: [email protected]
BØRN&UNGE
Annonceafdelingen
Blegdamsvej 124
2100 København Ø
Ftp adresse: ftp.bupl.dk
Brugernavn: annonce
Kodeord: Job2010
Telefon: 3546 5260
E-mail: [email protected]
44
BØRN&UNGE | NR. 4 | 26. februar 2015
Indleveringsfrist
stillingsannoncer
Torsdag kl. 15:00 - 1 uge
før bladet udkommer.
Fristen gælder også
rettelser og standsninger.
.
Priser:
Excl. moms.
Abonnement:
Ring på tlf. 3546 5000
Stillingsannoncer:
Pris pr. spalte-mm:
Kr. 20,00
Institutionsabonnement:
Pris pr. år: Kr. 810
Kvartalspris: Kr. 290
Tekstsideannoncer:
Pris pr. spalte-mm:
Kr. 15,00
Privat abonnement:
Pris pr. år: Kr. 650
Kvartalspris: Kr. 225
Løssalg: Kr. 40
Kontrolleret oplag:
(01.07.13-30.06.14)
64.954
Se mere på
medarbejdernes faglige og personlige udvikling sættes i højsædet.
skal du være med til at sikre en stærk fritidskultur i skolens
http://bupl.dk/finddenrigtige
SFO-tilbud, hvor du, sammen med medarbejderne, fortsat formår at skabe et attraktivt fritidstilbud, som vælges til.
Læs hele opslaget på www.greve.dk/job
NYT JOB
www.bupl.dk
NYT JOB
www.bupl.dk
NYT JOB
www.bupl.dk
45
BUPL KALENDER 2015
Her kan du se, hvilke møder, arrangementer, konferencer m.m. der er i din lokale fagforening. Hvis du vil læse mere og tilmelde dig, skal du gå ind på hjemmesiden.
Indholdet i kalenderen administreres af de lokale fagforeninger. Kontakt dem direkte, hvis du vil gøre opmærksom på et BUPL-arrangement.
Fyn
bupl.dk/fyn
Fyraftensmøde om Børns
relationer og venskaber
Hvad kan man som pædagog
gøre for at hjælpe og understøtte børnene i deres relationer
og venskaber? Aftenens oplæg
tager afsæt i et nyligt afsluttet
forsknings- og udviklingsprojekt, hvor fem daginstitutioner
deltog.
Tid: 2. marts kl. 18 til 20.30
Sted: Mødecenter Odense,
Buchwaldsgade 48, 5000
Odense C
Pris: Gratis
TR-konference
Som et stærkt fagligt fyrtårn.
Sådan ønsker BUPL Fyn, at du
ser dig selv. Og ikke mindst at
andre også ser dig sådan!
Alle tillidsrepræsentanter på
Fyn inviteres derfor til konference, så de får mod på flere
lokale aktioner.
Tid: 24. marts 8.30 til 15.30
Sted: "Fabrikken" på Odin
Havnepark, Lumbyvej 11, 5000
Odense C
Pris: Gratis
Nordsjælland
bupl.dk/nordsj
Temadag: Didaktik i
daginstitutioner
Med udgangspunkt i daginstitutionerne sætter temadagen
fokus på de teoretiske og praktiske betydninger af begreberne
didaktik og didaktisk refleksion.
Tid: 19. marts 2015, kl. 9-12
Sted: Frederiksborgcentret,
Milnersvej 39, 3400 Hillerød
Pris: For medlemmer af BUPL:
150 kr For arbejdsløse og studerende: Gratis. For andre: 300 kr.
Tilmelding: 9. marts på http://
www.bupl.dk/bupl_nordsjaelland/aktiviteter
Årsmøde i seniorsektionen
PEN
BUPL Nordsjællands sektion for
pensionister og efterlønnere
PEN inviterer til årsmøde.
Tid: 19. marts 2015 kl. 10-15
Sted: 3F, Milnersvej 41 D, 3400
Hillerød
Pris: Gratis for medlemmer
Tilmelding: 27. februar 2015 på
http://www.bupl.dk/bupl_nordsjaelland/aktiviteter
Børnekulturdagen 2015
Kom med til en fantasifuld,
praksisnær og inspirerende
dag med sjove aktiviteter for
børn og faglig refleksion for
pædagoger i daginstitutioner.
Temaet er ”æstetik og læring for
børnehavebørn”.
Tid: 17. april kl. 9.30–12.00
Sted: Pædagoguddannelsen
Nordsjælland, Professionshøjskolen UCC, Carlsbergvej 14,
46
3400 Hillerød
Pris: Gratis
Tilmelding: 20. marts 2015 på
http://www.bupl.dk/bupl_nordsjaelland/aktiviteter
Temadag: Alle børn har
ret til fællesskaber
Hør om hvordan teori om inklusion kan omsættes til praksis
Tid: 23. april kl. 9-12
Sted: Frederiksborgcentret,
Milnersvej 39, 3400 Hillerød
Pris: For medlemmer af BUPL:
150 kr For arbejdsløse og studerende: Gratis. For andre: 300 kr.
Tilmelding: 7. april på http://
www.bupl.dk/bupl_nordsjaelland/aktiviteter
Storkøbenhavn
bupl.dk/storkobenhavn
OK-15 møde med Elisa
Kom og hør formand i BUPL
Elisa Bergmans gennemgang og
politiske vurdering af OK-15 forhandlingerne og resultat. Bliv
også klogere på den kommende
afstemningsprocedure. Og vær
med til at diskutere.
Målgruppe: Medlemmer af
BUPL Storkøbenhavn
Tid: 9. marts kl. 18-20 (der er
sandwich kl. 17-18)
Sted: Lindevænget 19 i Ballerup
(tæt ved stationen)
Pris: Gratis
Tilmeldingsfrist: 9. marts kl. 10
Tilmelding: bupl.dk/storkobenhavn via kalender på forsiden.
Netværk for stressramte
I netværket kan du møde andre
pædagoger, der har været igennem det samme sygdomsforløb
som dig, og I har mulighed for
at udveksle erfaringer og tanker
med hinanden om jeres tilbagevenden på arbejdspladsen.
Målgruppe: Pædagoger
sygemeldt med stress
Tid: 17. marts kl. 17-19 ( der bliver
serveret sandwich)
Sted: Lindevænget 19 i Ballerup
(tæt ved stationen)
Pris: Gratis
Tilmeldingsfrist: 16. marts
kl. 12.
Tilmelding: bupl.dk/storkobenhavn via kalender på forsiden.
Børnekultur og
kulturstrategier
Torsdagscafé: Professor Beth
Juncker kommer og fortæller
om børnekultur og kulturstrategier.
Målgruppe: Medlemmer af
BUPL Storkøbenhavn
Tid: 19. marts kl. 18-20 (der er
sandwich kl. 17)
Sted: Lindevænget 19 i Ballerup
(tæt ved stationen)
Pris: Gratis
Tilmeldingsfrist: 18. marts
kl. 12.
Tilmelding: bupl.dk/storkobenhavn via kalender på forsiden.
BØRN&UNGE | NR. 4 | 26. februar 2015
Sig det så det kan mærkes
Bliver du hørt? Får du dine
budskaber igennem? På kurset
indgår du i et sjovt og lærerigt
samspil med andre tillidsrepræsentanter på tværs i fagforeningen.
Målgruppe: Tillidsrepræsentanter
Tid: 15. og 16. april kl. 9-16 begge
dage
Sted: Lindevænget 19 i Ballerup
(tæt ved stationen)
Pris: Gratis
Tilmeldingsfrist: 12. marts
Tilmelding: bupl.dk/storkobenhavn via forsiden
Sydjylland
bupl.dk/sydjylland
Psykisk arbejdsmiljø for
pædagoger
Kom og hør oplægsholder
Thomas Milsted give sit bud på,
hvordan man skaber et godt
psykisk arbejdsmiljø for pædagogerne. Det samme arrangement holdes først i Haderslev
og senere i Rødding.
Haderslev
Tid: 8. april kl. 19-21
Sted: Hotel Harmonien,
Gåskærgade 19, 6100 Haderslev
Rødding
Tid: 16. april kl. 19-21
Sted: RøddingCentret, Søndergyden 15, 6630 Rødding
Pris: Gratis
Østjylland
bupl.dk/ostjylland
Randers: Medlemsmøde om
"Fremtidens Dagtilbud"
Fælles medlemsmøde for de
institutioner, der deltager i projektet "Fremtidens Dagtilbud" i
Randers Kommune. Her bliver
der plads til erfaringsudveksling
samt drøftelse af hvad projektet
betyder for det øvrige pædagogiske arbejde på institutionen?
Jeres vurderinger af metoder og
koncepter samt jeres udfordringer og vurdering af, hvordan
dette projekt vil præge professionens arbejde fremover.
Tid: 17. marts, kl. 17:30-19:30 (vi
serverer sandwich, kaffe, te og
vand)
Sted: Store Sal, Randers Bibliotek, Stemannsgade 2, 8900
Randers
Målgruppe: BUPL-medlemmer,
der deltager i projektet "Fremtidens Dagtilbud" i Randers
Kommune
Tilmelding: online på bupl.dk/
fremtidensdagtilbudranders
senest den 10. marts.
MidtVestjylland
bupl.dk/midtvestjylland
Netværksmøde i Viborg for
ledige pædagoger
BUPL MidtVestjylland tilbyder
netværksmøder for ledige
pædagoger. Fælles for møderne
er en generel orientering fra
fagforeningen, ellers vil møderne være åbne for netop dét
indhold, du som ledig pædagog
har lyst til at debattere eller
spørge ind til. Har du spørgsmål, så send gerne en mail
faglig sekretær Jonna Uhre, som
er ansvarlig for møderne, på
[email protected].
Tid: 9. marts kl. 09 – 11.30
Sted: Mødelokalet på FTRkontoret, døren til venstre,
Søndersøparken 23, 8800 Viborg
Pris: Arrangementet er gratis
og henvendt medlemmer af
BUPL MidtVestjylland.
Tilmelding: Senest den 6.
marts kl. 12.00 på bupl.dk/
midtvestjylland via linket Arrangementer.
Netværksmøde i Holstebro
for ledige pædagoger
BUPL MidtVestjylland tilbyder
netværksmøder for ledige
pædagoger. Fælles for møderne
er en generel orientering fra
fagforeningen, ellers vil møderne være åbne for netop dét
indhold, du som ledig pædagog
har lyst til at debattere eller
spørge ind til. Har du spørgsmål, så send gerne en mail
faglig sekretær Jonna Uhre, som
er ansvarlig for møderne, på
[email protected].
Tid: 9. marts kl. 13.00 – 15.30
Sted: BUPL MidtVestjyllands
lokaler, Stationsvej 8A, 7500
Holstebro
Pris: Arrangementet er gratis
og henvendt medlemmer af
BUPL MidtVestjylland.
Tilmelding: Senest den 6.
marts kl. 12.00 på bupl.dk/
midtvestjylland via linket Arrangementer.
Temaaften: Børns relationer
og venskaber
Temaaftenen byder på foredrag
af Annegrethe Ahrenkiel, der vil
fortælle om sit forsknings- og
udviklingsprojekt ”Pædagogers
arbejde med børns relationer og
venskaber” (2014). Hun vil bl.a.
præsentere erfaringerne fra de
fem deltagende institutioner
samt konklusioner omkring
pædagogers socialdidaktiske
arbejde, herunder hvordan
pædagoger planlægger, gennemfører og evaluerer arbejdet
med børns indbyrdes relationer.
Foruden foredraget vil der også
blive tid til debat.
Tid: 18. marts kl. 18.30 – 20.30
Sted: Vildbjerg Sports- og
Kulturcenter, Sports Allé 6, 7480
Vildbjerg
Pris: Arrangementet er gratis
og henvendt medlemmer af
BUPL MidtVestjylland.
Tilmelding: Senest den 4.
marts på bupl.dk/midtvestjylland via linket Arrangementer.
Århus
bupl.dk/aak
Møde for arbejdsløse
pædagoger
Invitation til netværksmøde
for arbejdsløse medlemmer af
BUPL Århus. Du kan møde andre arbejdsløse, dele erfaringer
og få gode råd. På mødet orienterer vi om, hvad der rør sig
på området og i fagforeningen.
Vi debatterer aktuelle emner,
og du kan komme med ideer /
forslag til, hvad der skal ske på
kommende netværksmøder.
Håber at se dig vi byder på kaffe
/ te og brød.
Tid: fredag 27. februar kl. 10-12
Sted: BUPL Århus, Mindegade,
kælderen
Målgruppe: arbejdsløse medlemmer af BUPL Århus.
Fyraftensmøde
Børn på asylcenter - et belastet nervesystem og hvad så?
Oplægsholdere fra Hanstholm
Asylcenter vil fortælle om den
bagvedliggende traumeforståelse, teorien bag metoden og
den konkrete praksis.
Tid: 9. marts kl. 17-20
Sted: BUPL Århus, Mindegade
12
Pris: Gratis, ingen tilmelding
Målgruppe: BUPL Århus´
medlemmer
Fælles arrangementer
Århus og Østjylland
Tilmelding: BUPL Østjylland:
bupl.dk/ostjylland-kurser
BUPL Århus: bupl.dk/aak
Ledige dimittender:
Informationsmøde om
7 ugers trainee-forløb
Er du dimittend og ledig? Vil du
have erfaring og konkrete værktøjer, så deltag i et trainee-forløb, som BUPL-A, BUPL Østjylland og BUPL Århus har udviklet
i samarbejde med VIA-UC. Det
er et kombineret uddannelsesog praktikforløb. Vi afholder et
informationsmøde.
Tid: 20. marts, kl. 10-12.
Sted: Et sted i Aarhus C (nærmere oplysninger følger)
Tilmelding: online på bupl.dk/
traineeforledige senest den 20.
marts.
Temadag: Eksekutive
vanskeligheder og medikamentel behandling af ADHD
hos børn og unge
Børn og unge med ADHD og
autismespektrumfortyrrelser
har ofte store problemer med
de eksekutive
funktioner (bl.a. planlægning,
organisering og impulsstyring).
Sygeplejerske Ingela Søderlund
giver en grundig teoretisk gennemgang af begrevet ekseku-
tive funktioner og en indsigt i
en hensigtsmæssig pædagogisk
tilgang til dette. Hun har været
med til at starte ADHD-klinikken på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov.
Tid: 6. marts, kl. 9:30-15
Sted: Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C
Pris: BUPL-medlemmer: 395
kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem
af BUPL): Gratis og øvrige
faggrupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner
Tilmelding: Den bindende
tilmelding kan ske online senest
den 27. februar på bupl.dk/arrangementer
forståelse af, hvordan klubber
og klubmedarbejdere positivt
kan medvirke til at ruste unge
til bedre at kunne håndtere
ungdomslivets problemstillinger og udfordringer.
Tid: 20. maj, 9:30-16
Sted: Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C.
Pris: BUPL-medlemmer: 395
kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem
af BUPL): Gratis og øvrige
faggrupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner
Tilmelding: Den bindende
tilmelding kan ske online senest
den 13. maj på bupl.dk/arrangementer
Konference: Børn & angst
Hvad er angst hos børn og
unge? Hvordan behandler man
angsten? Og hvordan er det at
være forældre til et barn med
angst? Disse tre spørgsmål er i
fokus, når BUPL Østjylland og
BUPL Århus slår dørene op for
konferencen "Børn & angst".
Tid: 20. marts, kl. 9-15:30
Sted: Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C.
Pris: BUPL-medlemmer: 395
kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem
af BUPL): Gratis og øvrige
faggrupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner
Tilmelding: Den bindende
tilmelding kan ske online senest
den 13. marts på bupl.dk/arrangementer
Konference: Opmærksomhed
på børns trivsel
Trivsel er en afgørende forudsætning for børns inklusion og
læring. Som en del af pædagogers faglighed må praksis så
forholde sig til trivsel som et
både socialt, psykisk og fysisk
forhold. Pædagogisk praksis
må derfor have en hverdagsbevidsthed om at fysisk og social
rummelighed kan understøtte
hinanden og har afgørende
betydning for børns trivsel.
Tid: 18. juni, kl. 9.30-15.30
Sted: Et sted i Aarhus. Stedet er
under planlægning, så hold øje
med hjemmesiden
Pris: BUPL-medlemmer: 395
kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem
af BUPL): Gratis og øvrige
faggrupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner
Tilmelding: Den bindende
tilmelding kan ske online senest
den 11. juni på bupl.dk/arrangementer
Konference: Syn på læring
og opdragelse
Børn fødes som lærende individer, og læring sker som frie
processer uden mål og mening.
Læring kan således fremhæves
med begreberne lyst og frivillighed. Dertil kommer opdragelsen, der som grundlæggende
figur indeholder paradokset
at skulle vise vej til selvstændighed og frihed, ved netop at
begrænse samme. Hinandens
forudsætninger, modsætninger,
eller...?
Tid: 22. april, kl. 9.30 - 16
Sted: Et sted i Aarhus. Stedet er
under planlægning, så hold øje
med hjemmesiden
Pris: BUPL-medlemmer: 395
kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem
af BUPL): Gratis og øvrige
faggrupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner
Tilmelding: Den bindende
tilmelding kan ske online senest
den 15. april på bupl.dk/arrangementer
Konference: Unges trivsel,
mistrivsel & motivation
Kom og hør, hvordan voksne
omkring unge kan blive bedre
til at aflæse unges tegn på
mistrivsel og udvikle en bedre
BUPL TASKER
400 kr.
RYGSÆK
Rygsækken har flere
separate rum, heraf et
særligt polstret til
bærbar computer.
Rumindhold 35 liter.
PVC-fri.
PAKKETILBUD
Køb rygsæk og
weekendtaske samlet
og spar 50 kr.
Pris: 600 kr.
250 kr.
250 kr.
WEEKENDTASKE
PÅ HJUL
Nu med forbedrede gummihjul. Udtrækkeligt håndtag.
160 kr.
LILLE RYGSÆK
Stort hovedrum, 2 sidelommer
samt organizer lomme. Rumindhold 13 liter. PVC-fri.
BESTIL OG SE HELE UDVALGET PÅ:
WWW.BUPL.DK/BUTIKKEN
ELLER RING 3546 5204
47
SOM MEDLEM AF BUPL
LOVER VI DIG AT :
• Vi vejleder dig, når du søger JOB
• Vi hjælper dig med at tjekke din LØN OG DIT PENSIONSBIDRAG
• Vi vejleder dig om ARBEJDSTIDSAFTALER OG ARBEJDSTIDSTILLÆG
• Vi vejleder dig om dine RETTIGHEDER og FORPLIGTELSER
• Vi vejleder dig, hvis du BLIVER KALDT TIL TJENSTLIG SAMTALE
• Vi rådgiver dig, hvis dine ANSÆTTELSESVILKÅR bliver ændret
• Vi bistår og rådgiver dig, hvis du BLIVER AFSKEDIGET
• Vi vejleder dig om dit ARBEJDSMILJØ
• Vi bistår og rådgiver dig, hvis du får en ARBEJDSSKADE
• Vi vejleder dig om dine rettigheder i forbindelse med FERIE OG FERIEPENGE
• Vi bistår og vejleder dig, når du bliver SENIOR
• Vi vejleder dig i forbindelse med GRAVIDITET, BARSEL, ADOPTION eller FORÆLDREORLOV
• Vi vejleder dig, hvis dine børn eller andre i FAMILIEN ER SYGE
• Vi vejleder dig om dine rettigheder, HVIS DU ER SYG
• Vi vejleder dig om DIN PENSION