1. No category

KAPITEL 1
Baggrund og historie
Kapitel 1. Baggrund og historie
Baggrund og historie
Alle skattesystemer består af forskellige skatter. Skatter kan inddeles i to kategorier, de direkte og de indirekte skatter. Sondringen mellem direkte og indirekte skatter går ved, hvem der betaler dem. Betales skatten af den, der i
sidste ende skal bære dem, kaldes de direkte, betales de derimod af en, der
overvælter dem til efterfølgende led, kaldes de indirekte.
Til de direkte skatter henregnes indkomstskatter, boafgift, gaveafgift, realrenteafgift, afgift af visse pensionskapitaler og ejendomsskat.
Til de indirekte skatter henregnes merværdiafgift, told og punktafgifter.
1.1.
Introduktion til den danske moms
1.1. Introduktion til den danske moms
I Danmark blev der indført omsætningsafgift (oms) på varer i 1962. Afgiften
var på 9 pct., men blev i 1965 forhøjet til 12,5 pct. Omsætningsafgiften blev
lagt i engros- og ikke i detailleddet, som regeringen oprindelig havde ønsket. 1
En række varer var undtaget, herunder fødevarer, aviser og kunstværker.
I 1967 blev omsen afløst af en meromsætningsafgift (moms). Denne afgift
blev, i modsætning til omsen, lagt i detailleddet. Momsloven bygger på et
større udvalgsarbejde, som Finansministeriet fik udført i årene 1956-1958.
Udvalgsarbejdet resulterede i »Betænkning om forbrugsbeskatning«, i hvilken udvalget redgjorde for mulighederne i henholdsvis en direkte forbrugsbeskatning og en indirekte forbrugsbeskatning. Betænkningen blev fulgt op af
en redegørelse, som Finansministeriet afgav i december 1964. 2
Lov om almindelig omsætningsafgift, lov nr. 102 af 31. marts 1967, blev
vedtaget af Folketinget den 29. marts 1967 samtidig med kildeskatteloven.
Danmark fik derved fra den 3. juli 1967 – som et af de første lande – en gene1.
2.
Betænkning nr. 202, 1958, om forbrugsbeskatning.
»Redegørelse vedrørende Merværdiafgift« afgivet af Finansministeriet i 1964.
11
Denne ERJ er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
Kapitel 1. Baggrund og historie
rel merværdiafgift (moms), dvs. en afgift på merværdien i alle led af den erhvervsmæssige omsætning. 3 Hensynet bag loven var og er, at den skal være
neutral. Dermed menes, at den ikke må påvirke forbrugernes dispositioner, da
den i modsat fald vil virke konkurrenceforvridende.
I perioden fra 1967 til 1978 omfattede loven uden undtagelse alle varer,
mens kun tjenesteydelser, som specifikt var nævnt i loven, var omfattet af
momspligten.
Afgiftsprocenten har ændret sig meget siden indførelsen, således var den
10 pct. i 1967, og blev sidst ændret flere gange, og senest hævet til 25 pct. i
1992.
Momssatser siden 1967
pr. 3.7.1967
10,00 pct.
pr. 1.4.1968
12,50 pct.
pr. 29.6.1970
15,00 pct.
pr. 29.9.1975
9,25 pct.
pr. 1.3.1976
15,00 pct.
pr. 3.10.1977
18,00 pct.
pr. 1.10.1978
20,25 pct.
pr. 30.6.1980
22,00 pct.
pr. 1.1.1992
25,00 pct.
Selv om Danmark ikke var medlem af det Europæiske Økonomiske Fællesskab (nu EU), havde Fællesskabets arbejde med udviklingen af et harmoniseret merværdisystem påvirket udformningen af den danske momslov. Det ansås derfor ikke for nødvendig at foretage ændringer i den danske momslov
ved Danmarks indtræden i EØF. 4
Det var således først ved vedtagelsen af sjette momsdirektiv, at der skete
en ændring af den danske momslov. Implementeringen af sjette momsdirektiv medførte en væsentlig udvidelse af hvilke transaktioner, der var omfattet
af afgiftspligten. Dette skyldes, at i modsætning til tidligere blev der nu også
indført en generel afgiftspligt på tjenesteydelser, og ikke kun på de tjeneste3.
4.
I 1967 var det således alene Frankrig og Finland, der benyttede et merværdiafgiftssystem, medens Tyskland indførte afgiften i 1968. Se Jensen, Dennis Ramsdahl, Merværdiafgiftspligten, side 43 (fodnote 142).
Se bl.a. Jensen, Dennis Ramsdahl, Merværdiafgiftspligten, side 43.
12
Denne ERJ er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)