1. No category

University College Syddanmark - Haderslev
Professionsbachelor i fysioterapi
Forfattere: Sanne Møller, Ditte Drud Aagaard Juhl
og Ryan Møller Jensen
Vejleder: Gitte Hansen Fredslund
Afleveret: 22. december 2014
Hold 11 EF
7. semester - modul 14
Bachelorprojekt – Et kvantitativt interventionsstudie
Fysisk præstation og påvirkningen af
ændret søvnmængde
En sammenligning af præstation efter en nat med vanlig søvn
og en nat med fire timers søvn
Physical performance and the effects of change in amount of sleep
Denne opgave er udarbejdet af studerende ved Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg
Haderslev som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra
uddannelsens side og er således udtryk for den/de studerendes egne synspunkter.
Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse
jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 763 af 30.06.2006.
Besvarelsen må offentliggøres til undervisningsbrug. Ja__X__ Nej _____
De studerende bekræfter ved sine underskrifter, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp.
__________________________________________________________________________
Dato og de studerendes underskrift
Taksigelse
Vi vil først takke Gitte Hansen Fredslund for intern vejledning. Derudover vil vi takke
søvnforsker Mikael Rasmussen og Bobby Zachariae for hjælp til opstart af projektet, samt en
ekstra tak til Bobby Zachariae for materiale til dataindsamling i form af søvndagbøger.
En stor tak til Proterapi der var yderst behjælpelige med at få kraftplatformen til at fungere, og
en tak til fysioterapeut Torben Nielsen for instruktion til kraftplatformen og testene.
En tak til Marianne Møbjerg Jakobsen for korrekturlæsning.
Derudover en særlig tak til spillerne på Esbjerg forenede Boldklubbers (EfB) U19 hold og
tilhørende trænere for deres deltagelse, uden dem kunne projektet ikke gennemføres.
Side 1 af 58
Fysisk præstation og påvirkningen af ændret søvnmængde
Forfattere: Sanne Møller, Ditte Drud Aagaard Juhl og Ryan Møller Jensen. Studerende fra
fysioterapeutuddannelsen i Haderslev, UC Syddanmark, hold 11EF, Haderslev 2014.
Vejleder: Gitte Hansen Fredslund, Fysioterapeut, Master of Fitness and training.
Resumé
Baggrund: Unge elitefodboldspillere skal præstere maksimalt til træning og kamp og
arbejder konstant for at blive på holdet, eller på at blive optaget på landsholdet. Samtidig er
de, på grund af en presset hverdag, i risiko for at sove for lidt. Det er derfor interessant at se
om fodboldspillernes præstation påvirkes af nedsat søvnmængde.
Formål: Dette projekt vil forsøge at undersøge, om der er forskel i den fysiske præstation hos
elitefodboldspillere fra Esbjerg forenede Boldklubbers (EfB) U19 hold, efter en nat med
vanlig søvn (testdag 1) og efter en nat med fire timers søvn (testdag 2).
Materiale og metode: Projektet er et kvantitativt interventionsstudie, lavet på en kohorte
udført på 18 mandlige elitefodboldspillere - 17,17 år (± 0,86). På de to testdage blev
muskulær eksplosivitet målt ved hjælp af countermovement jump på en kraftplatform.
Postural kontrol blev målt med og uden visuelt input ved hjælp af en 30 sekunders Rombergtest på en kraftplatform. Simpel reaktionstid blev testet på en computer. Søvnmængden blev
registreret med søvndagbøger, i ugen op til testene.
Resultat: Ved måling af postural kontrol faldt trace length med 11,3 % fra 579,12 mm på
testdag 1 til 513,73 mm på testdag 2 (p=0,0014), og SD velocity faldt med 17,6 % fra 10,79
mm/s på testdag 1 til 8,89 mm/s på testdag 2 (p=0,0019). Forskellene formodes at skyldes
indlæring fra testdag 1.
Ingen statistiske signifikante forskelle ved de resterende variabler af postural kontrol eller ved
eksplosivitet og reaktionstid.
Konklusion: På grund af fejl og mangler i metoden kunne det ikke konkluderes om den
fysiske præstation hos elitefodboldspillere på EfBs U19 hold, påvirkes af en nat med fire
timers søvn.
Perspektivering: Der perspektiveres over relevant forskning om fysisk præstation og søvn,
samt fysioterapeutens rolle i forbindelse med søvnproblemer.
Antal ord: 288
Side 2 af 58
Physical performance and the effects of change in amount of
sleep
Authors: Sanne Møller, Ditte Drud Aagaard Juhl og Ryan Møller Jensen. Physical Therapy
students at UC Syddanmark, Haderslev, Class 11EF, Haderslev 2014.
Counselor: Gitte Hansen Fredslund, Physical Therapist, Master of Fitness and training.
Resumé
Background: Adolescent elite soccer players are required to show maximum performance
during training and matches and they are constantly working to retain their spot on the team
or to obtain a spot on the national league team. Due to a tight every day schedule they are in
risk of getting too little sleep. Hence, it is interesting to investigate if the soccer players’
performance is affected if they sleep less.
Purpose: This project seeks to investigate if the performance of elite soccer players from the
U19 team from Esbjerg forenede Boldklubber (EfB), change after a night with regular sleep
(test day 1) compared to a night with four hours of sleep (test day 2).
Material and method: This quantitative intervention study, based on a cohort, is done with
18 male elite soccer players - 17,17 years (± 0,86). On both test days, muscular explosivity
was tested using countermovement jumps on a force platform. Postural control was tested with
and without visual input using a 30 second Romberg-test on a force platform. Simple reaction
time was tested using a computer. Sleep diaries were used to register amount of sleep during
the week preceding the tests.
Results: Concerning postural control, trace length was reduced by 11,3 % from 579,12 mm
on test day 1 to 513,73 mm on test day 2 (p=0,0014) and SD velocity was reduced by 17,3 %
from 10,79 mm/s on test day 1 to 8,89 mm/s on test day 2 (p=0,0019). It is suspected that
these changes were caused by learning from test day 1. The remaining variables of postural
control, explosivity and reaction time, showed no statistical significant changes.
Conclusion: Due to the errors and omissions in the project’s method, there can be drawn no
conclusion regarding how the physical performance of elite soccer players from EfB’s U19
team, are affected by a night of four hours of sleep.
Perspective: Further research concerning physical performance and sleep, along with the role
of physical therapists in sleep disorders are briefly discussed.
Word count: 334
Side 3 af 58
Opdeling af ansvar
Indledning (fælles)
Teori
-
Søvn (Sanne)
-
Arbejdsbelastning under elitefodboldkamp (Ditte)
Metode
-
Studiedesign (Ditte)
-
Litteratursøgning (Ryan)
Materiale (fælles)
Dataindsamlingsmetode
-
Søvndagbøger (fælles)
-
Procedure og rammer på testdagene (Sanne)
-
Testprotokoller (Ryan)
Etik (fælles)
Statistik (fælles)
Resultater (fælles)
Diskussion
-
Resultatdiskussion (fælles)
-
Metodediskussion (fælles)
Konklusion (fælles)
Perspektivering (fælles)
Side 4 af 58
Indholdsfortegnelse
1
Indledning ........................................................................................................................ 7
Baggrund ................................................................................................................................. 7
1.1
1.1.1
Søvn................................................................................................................................. 7
1.1.2
Elitefodboldspillere og søvn............................................................................................ 7
1.2
Formål ..................................................................................................................................... 8
1.3
Problemformulering ................................................................................................................ 8
1.4
Nøgleord .................................................................................................................................. 8
1.5
Forskningsspørgsmål ............................................................................................................... 9
1.6
Hypotese .................................................................................................................................. 9
2
Teori ................................................................................................................................ 9
Søvn......................................................................................................................................... 9
2.1
2.1.1
Hvad er søvn.................................................................................................................... 9
2.1.2
Søvnstadier .................................................................................................................... 10
2.1.3
De fem faser .................................................................................................................. 10
2.1.4
Konsekvenser af søvnmangel ........................................................................................ 11
Arbejdsbelastning under elitefodboldkampe ......................................................................... 11
2.2
2.2.1
Eksplosivitet .................................................................................................................. 11
2.2.2
Postural kontrol ............................................................................................................. 12
2.2.3
Reaktionstid................................................................................................................... 12
3
Metode og materiale ...................................................................................................... 13
3.1
Metode................................................................................................................................... 13
3.1.1
Studiedesign .................................................................................................................. 13
3.1.2
Litteratursøgning ........................................................................................................... 14
3.1.3
Søgestreng ..................................................................................................................... 14
3.1.4
Internetsider ................................................................................................................... 16
3.1.5
Vurdering af studier ...................................................................................................... 17
3.1.6
Kvalitetsvurdering ......................................................................................................... 17
3.2
Materiale ............................................................................................................................... 20
3.2.1
U19 elitefodboldspillerne .............................................................................................. 20
3.2.2
Information og samtykkeerklæring ............................................................................... 20
3.2.3
Inklusions- og eksklusionskriterier af spillerne............................................................. 21
3.3
Dataindsamlingsmetode ........................................................................................................ 21
3.3.1
Søvndagbøger ................................................................................................................ 21
3.3.2
Procedurer og rammer på testdagene ............................................................................ 22
3.3.3
Testprotokoller .............................................................................................................. 23
3.3.4
Unøjagtigheder under dataindsamlingen ....................................................................... 29
3.4
Etiske overvejelser ................................................................................................................ 30
Side 5 af 58
3.5
4
Statistik.................................................................................................................................. 30
Resultater ....................................................................................................................... 31
4.1
Normalfordeling af data ........................................................................................................ 31
4.2
Eksplosivitet .......................................................................................................................... 33
4.3
Postural kontrol ..................................................................................................................... 36
4.4
Reaktionstid........................................................................................................................... 40
5
Resultatdiskussion ......................................................................................................... 41
5.1
Postural kontrol ..................................................................................................................... 41
5.1.1
Postural kontrol uden visuelle input .............................................................................. 41
5.1.2
Postural kontrol med visuelle input ............................................................................... 41
5.1.3
Romberg Quotient ......................................................................................................... 41
5.1.4
Påvirkning af postural kontrol ....................................................................................... 42
5.1.5
Opsummering af postural kontrol.................................................................................. 43
5.2
Eksplosivitet .......................................................................................................................... 43
5.3
Reaktionstid........................................................................................................................... 43
5.4
Opsummering ........................................................................................................................ 43
5.5
Sammenligning med andre studier ........................................................................................ 44
6
Metodediskussion .......................................................................................................... 44
6.1
Validitet og reliabilitet af målemetoder................................................................................. 44
6.1.1
Begrundelse for valg af målemetoder ........................................................................... 44
6.1.2
Eksplosivitet .................................................................................................................. 44
6.1.3
Postural kontrol ............................................................................................................. 45
6.1.4
Reaktionstid................................................................................................................... 46
6.2
Diskussion om søvn .............................................................................................................. 46
6.2.1
Søvnmængde kontra søvnkvalitet ................................................................................. 47
6.3
Etisk diskussion ..................................................................................................................... 48
6.4
Fejl og mangler i metoden ..................................................................................................... 48
6.4.1
Planlægning af testdage ................................................................................................. 48
6.4.2
Indlæring ....................................................................................................................... 49
6.4.3
Hvad skulle gøres anderledes ........................................................................................ 49
7
Konklusion .................................................................................................................... 50
8
Perspektivering .............................................................................................................. 50
9
Referenceliste ................................................................................................................ 52
10
Bilagsliste ...................................................................................................................... 58
Denne opgaves antal tegn inkl. mellemrum: 76.854 anslag
Side 6 af 58
1
Indledning
1.1 Baggrund
1.1.1
Søvn
Søvn optager en tredjedel af vores liv, men selvom vi sover en stor del af vores liv væk, er
tiden ikke spildt. Det er sundt at sove, for under søvnen sker der en lang række forskellige
processer, som er gavnlige for såvel helbredet som det psykiske velbefindende. Derudover får
kroppen lov til at restituere efter dagens aktiviteter. Søvn er derfor vigtig og et af menneskets
fundamentale behov lige som vand og mad.(1)
Vi har alle en fornemmelse af, hvad en god nattesøvn er. Har man sovet godt er man frisk og
udhvilet og har man sovet dårligt eller for lidt, føler man sig træt og uoplagt.(2) I dag
nedprioriteres søvnen dog, og mange siger at “man kan sove når man bliver gammel”.(1)
Igennem de sidste 200 år har vores søvnmængde ændret sig, fra at have været op til ni timer,
til vi i dag sover 6,48 timer i gennemsnittet.(1) 25 % af den danske befolkning klager over
søvnproblemer og 10-12 % har så store problemer at de har brug for hjælp. Søvnløshed er,
næstefter smerter, den hyppigste årsag til at folk går til lægen.(1)
For lidt søvn påvirker humøret og de kognitive funktioner som hukommelse og indlæring.(3)
Faktisk vurderes manglende søvn til at være årsagen til 20 % af alle trafikulykker, grundet
nedsat kognitiv præstation i form af at kunne forudse, planlægge, reagere og fastholde
opmærksomheden.(4)
1.1.2
Elitefodboldspillere og søvn
Elitefodboldspillere er en gruppe, der har brug for at yde deres allerbedste, både til træning og
kamp. Derfor har de fokus på mange parametre der kan medvirke til maksimal ydeevne. De
har fokus på ernæring og på at træne teknik, taktik, styrke, kondition og mental træning.(5)(6)
Desuden er der fokus på at elitefolk, herunder elitefodboldspillere, skal have en god
nattesøvn.(7) Selvom der er fokus på mange parametre, er det ikke alt der bliver taget højde
for i hverdagen. Søvn er en parameter som mange elitefolk tror de overholder, men sådan
forholder virkeligheden sig ikke.(8)
Søvn er en vigtig faktor, for unge elitefolk, at tage højde for.(9) Personer på 12-18 år har brug
for 8,5-10 times søvn, men et studie viser, at unge i dag får for lidt søvn - i gennemsnit sover
de kun 6,25 timer.(10)(11)
Ifølge ungdomstræner, René Christiansen, fra Esbjerg forenede Boldklubber (EfB), har U19
elitefodboldspillere den samme ugentlige træningsmængde som superligaspillerne. De har syv
timers træning og derudover træningskampe, turneringskampe, skole, lektier, eventuelt
fritidsarbejde, venner og familie de skal have tid til. Det kunne tænkes, at de i en særlig grad
har mindre tid til at få sovet nok. Det kunne derfor være interessant, at have fokus på unge
Side 7 af 58
elitefodboldspillere, og hvordan deres præstation bliver påvirket af en nat med nedsat
søvnmængde.
Viser det sig, at der er forskel på elitefodboldspillernes præstation efter en nat med vanlig
søvn og efter en nat med nedsat søvnmængde, kan dette projekt måske bidrage til at øge
opmærksomheden på indflydelsen af søvn hos dem. Man vil, ved at fokusere på deres søvn
især op til kamp, kunne bruge denne viden fremover, så de præsterer optimalt.
Der findes studier på den generelle befolkning vedrørende sammenhængen mellem præstation
og søvnmangel, men ikke studier, der viser om elitefodboldspillere påvirkes af nedsat
søvnmængde.
I andre studier, der har undersøgt effekten af nedsat søvnmængde, har interventionen bestået
af en eller flere nætter med fire timers søvn, hvorfor valget i dette projekt også går på fire
timers søvn på en nat.(12)(13). For et mere dybdegående og detaljeret indblik i forholdet
mellem søvn og præstation, ville det være nødvendigt at måle på søvnkvaliteten, men da dette
både er en dyr og ressourcekrævende proces, ses udelukkende på søvnmængden. Ved at se på
påvirkningen af søvnmængden, sikres en mere anvendelig tilgang til resultatet, da det endnu
ikke er normalt at monitorere søvnkvalitet.
1.2 Formål
Med ovenstående som baggrund, er hensigten med dette bachelorprojekt at belyse forskellen
mellem fysisk præstation hos unge elitefodboldspillere, efter en nat med vanlig søvn og en nat
med fire timers søvn.
1.3 Problemformulering
Bachelorprojektets problemformulering lyder:
Hvordan påvirkes den fysiske præstation hos elitefodboldspillere på EfBs U19 hold af en
nat med fire timers søvn sammenlignet med en nat med vanlig søvnmængde?
1.4 Nøgleord
Fysisk præstation: Fysisk præstation er i dette projekt defineret ud fra tre tests omhandlende
eksplosivitet, postural kontrol og reaktionstid.
Elite: Eliten er de bedste eller dygtigste af en bestemt gruppe.(14)
U19: Ungdomsspillere der ikke må være fyldt 18 før 1. januar det år turneringsåret starter.(15)
Vanlig søvnmængde: Gennemsnitlige søvnmængde - målt over en uge.
Side 8 af 58
1.5 Forskningsspørgsmål
Hvordan påvirker en nat med fire timers søvn elitefodboldspilleres eksplosivitet
-
sammenlignet med en nat med vanlig søvnmængde?
Hvordan påvirker en nat med fire timers søvn elitefodboldspilleres posturale kontrol
-
sammenlignet med en nat med vanlig søvnmængde?
Hvordan påvirker en nat med fire timers søvn elitefodboldspilleres reaktionstid
-
sammenlignet med en nat med vanlig søvnmængde?
1.6 Hypotese
Den fysiske præstation blandt elitefodboldspillerne er nedsat efter en nat med fire timers søvn.
2
Teori
2.1 Søvn
2.1.1
Hvad er søvn
Søvnen påvirker hvordan vi ser ud, hvordan vi har det, hvordan vi præsterer på daglig basis,
og det kan have stor indflydelse på vores livskvalitet.(16) Det er ikke helt klart hvorfor søvn
er vigtig, og der mangler endnu grundlæggende forståelse for søvnens funktioner.(2)(20)
Definitionen af søvn:
“Naturlig tilstand med sænket bevidsthedsniveau, men med mulighed for
fuldstændig vækning til vågen tilstand i løbet af sekunder til minutter.”(19)
eller
“Nedsat reaktion på eksterne (ydre) stimuli, under søvn har vi nedsat reaktion
på sensoriske stimuli (syn, lyd, berøring, smerte mm), som vi normalt reagerer
på i vågen tilstand.”(2)
Søvn har til formål, at styrke immunforsvaret og genopbygge kroppens celler, væv og
organer.(1) Under søvnen falder både kropstemperaturen, puls, blodtryk, stofskifte og
kroppens energiniveau, hvilket giver kroppen og cellerne mulighed for at restituere.(1)
Kroppen har derfor brug for søvn hver eneste dag.(17)(1)
Under søvnen stiger produktionen af vigtige hormoner, som væksthormoner og
kønshormoner, som er medvirkende til at gendanne og vedligeholde cellerne, mens
stresshormonet kortisol reduceres.(20) Grunden til man bliver træt, er at kroppen i vågen
tilstand danner signalstoffet adenosin, som er med til at fremkalde søvntrangen. Jo flere timer
man er vågen, jo mere af signalstoffet er der i hjernen. Under søvn nedbrydes adenosin og
trætheden mindskes.(1)
Side 9 af 58
Søvn er endvidere vigtig for hjernen. En vigtig årsag til at vi sover, er at hjernen har brug for
at lukke af for eksterne stimuli og bearbejde nye indtryk.(21)(17) Når man sover, lagres viden
i langtidshukommelsen og problemer, som man tumler med i vågen tilstand, bearbejdes i
søvnen. Desuden har søvn indvirkning på indlæring, hukommelse og evnen til at løse
problemer.(22)
2.1.2
Søvnstadier
Søvn er ikke en passiv, men nærmere en aktiv proces, som involverer fysiologiske ændringer i
kroppen.(18) Under søvnen arbejder kroppen i søvncyklusser. En søvncyklus varer omkring
90 minutter og bliver ved med at starte forfra, så længe man sover. Typisk gennemgår man
fire til seks cyklusser i løbet af natten afhængigt af antal timer man sover.(23) Hver cyklus
består af fem faser.(16) Man måler de forskellige faser ved EEG (elektro-encephalo-gram),
ved hjælp af elektroder på hovedet, som registrerer hjernens elektriske aktivitet.(1)
I de første fire faser kaldes søvnen N-REM-søvn (Non-Rapid-Eye Movement), og den femte
fase kaldes REM-søvn (Rapid-Eye-Movement) fordi øjnene foretager små hurtige
bevægelser, mens de er lukkede. N-REM-søvn fylder 75 % af natten mens REM-søvn fylder
25 % af natten.(16)
De fem faser ligger i en fast rækkefølge, og hver fase har sit eget formål.(1)
2.1.3
De fem faser
Fase 1
Stadiet mellem at være vågen og sove; man er ikke rigtig nogen af delene, men slumrer hen.
Søvnen er meget let og overfladisk.(16)
Fase 2
Man er faldet i søvn og registrerer ikke, hvad der sker omkring en. Åndedræt og puls er
regelmæssige, og kropstemperaturen falder.(16)
Fase 3 og 4
Disse stadier indeholder den dybeste og mest genoprettende søvn. Blodtrykket falder,
åndedrættet bliver langsommere og musklernes tonus sænkes. I denne fase udskilles
hormoner, hvor det mest nævneværdige er væksthormonerne.(16)
Går man i seng urolig, nervøs eller spændt, ødelægges den dybe søvn, som kan reduceres med
op til 50 %, hvilket påvirker restitutionen.(1)
Fase 5
Kaldes også REM-søvnen. I denne fase stiger hjerneaktiviteten, åndedrættet, blodtrykket og
pulsen, mens musklerne er helt afslappede. Denne fase er specielt vigtig da der gives energi til
Side 10 af 58
hjernen og kroppen.(16) REM-søvnen er især vigtig for hjernens opbygning samt for
indlæring og hukommelse.(3)(16)(1)
2.1.4
Konsekvenser af søvnmangel
Mangel på søvn eller forstyrrelser i den normale søvn, resulterer i mentale og fysiske
ændringer, og manglende søvn over længere tid vil have en skadelig effekt på helbredet og
immunforsvaret.(17)(20)
Søvnmangel påvirker hjernens funktioner, blandt andet evnen til at koordinere forskellige
subsystemer, som sanseorganer og effektororganer.(24)(25) Desuden påvirkes de kognitive
funktioner som hukommelse, koncentration, indlæring og humør i en negativ retning.(1)
Endvidere påvirkes reaktionstiden også af søvnmangel og resulterer i længere reaktionstid. I
forbindelse med eksempelvis bilkørsel, kan dette betyde længere tid imellem opfattelse af en
farlig situation og at træde på bremsen eller undvige en forhindring på vejen.(26) Et studie
viser, at hvis man i 14 dage sover mellem fire til seks timer, svarer den kognitive
præstationsevne til, at man ikke har sovet i 48 timer i træk.(27)
Et studie lavet på amatøridrætsudøvere viser, at tiden for 15 meter spurt kan forøges med
1,7 % efter 30 timers vågenhed.(28) Spurt er en betydelig faktor for elitefodboldspillere,
hvilket vil blive beskrevet i den følgende tekst.
2.2 Arbejdsbelastning under elitefodboldkampe
Fodbold er en idrætsgren der er meget intervalbetonet, hvor korte arbejdsperioder med lav,
moderat og høj intensitet konstant afløser hinanden. Detaljerede opmålinger af arbejdsprofilen
hos elitefodboldspillere viser, at spillerne skifter arbejdsmønster hver fjerde til sjette sekund,
for eksempel mellem langsomt løb, spurt og afsæt til hovedstød. Det vil sige at spillerne
foretager 900-1350 aktivitetsskift i løbet af de 90 minutter, en fodboldkamp varer.(29) Studier
der har evalueret arbejdsmønstre og arbejdsbelastning under elitefodboldkampe fra 2003 og
cirka 30 år tilbage, peger alle på at mængden af hurtigt løb eller spurt, er forøget betydeligt for
elitefodboldspillere gennem tiden.(29)
Forudsætningen for at klare kravene under en elitefodboldkamp er blandt andet eksplosivitet,
postural kontrol og reaktionstid, som vil blive uddybet herunder.
2.2.1
Eksplosivitet
Eksplosivitet er en vigtig egenskab for elitefodboldspillere, da det er afgørende ved spurt,
hop, hurtige opbremsninger og retningsskift. På eliteplan afgøres de første to til tre meters
spurt af eksplosivitet og reaktionstid.(29)(30) I fodbold, som det spilles i dag, er den måske
allervæsentligste fysiske egenskab evnen til at udvikle eksplosiv muskelkraft.(29)
Side 11 af 58
Eksplosivitet er en kompleks fysisk egenskab, der bestemmes og begrænses af egenskaber i
både nervesystemets evne til at aktivere musklerne, men også musklernes sammensætning og
fordeling af de hurtige og de langsomme muskelfibre.(29)
2.2.2
Postural kontrol
Postural kontrol er evnen til at opnå, bevare eller genoprette en tilstand af balance ved alle
stillinger eller aktiviteter.(31)(32) Evnen til at holde balancen i den stående stilling kan
defineres ved evnen til at holde Center of Pressure (COP) indenfor Base of Support
(BOS).(32)
Forudsætningen for en god postural kontrol er god koordination mellem blandt andet
centralnervesystemet (CNS), synssansen, vestibulærsansen, trykreceptorer under fødderne,
samt proprioceptionen.(32)(24)(25) I idrætsmæssige sammenhænge optræder postural kontrol
i relation til næsten alle former for sport, og her vil man fokusere på postural kontrol i forhold
til både træning og teknikker, for at opnå optimal præstation.(34)
Det er relevant for elitefodboldspillere at have en god postural kontrol, dette for at kunne
korrigere eller afværge uventede situationer under de talrige aktivitetsskift, hvor kroppen
udsættes for mange bevægelser og forskellige stillinger.(33)
2.2.3
Reaktionstid
En vigtig faktor for elitefodboldspillere, er en hurtig reaktionstid, som er tiden der går mellem
en stimulus til et respons.(34) Det gælder alle spillere på holdet - målmanden skal være hurtig
til at reagere på et pludseligt skud, skift i angrebsvinkel og boldens bane, mens de resterende
spillere skal kunne reagere på et råb fra holdkammerat, retningsskift, aflevering og
modtagelse af bolden og meget mere.(35) Reaktionstiden er, som tidligere nævnt, også
afgørende for starten af en spurt.(29)(30) De bedste elitefodboldspillere har faktisk en særlig
evne til at lyn-analysere både boldens bane og deres modstanderes bevægelser, så de hurtigt
kan reagere.(36)
For at opsummere, er der mange egenskaber, der karakteriserer en dygtig elitefodboldspiller. I
dette projekt fokuseres på de tre ovenstående. I det følgende redegøres for metoden bag
projektet og hvordan de tre egenskaber testes på elitefodboldspillerne.
Side 12 af 58
3
Metode og materiale
I metodeafsnittet redegøres for den videnskabelige fremgangsmåde. Her beskrives
fremgangsmåden i forhold til indsamling af litteratur, valg af materiale, valg af
dataindsamling og databearbejdning.
3.1 Metode
3.1.1
Studiedesign
Projektet er indenfor det kvantitative forskningsparadigme, da der tages udgangspunkt i det
der kan iagttages og måles.(37) Projektet er et interventionsstudie lavet på en kohorte, der
hverken er randomiseret eller kontrolleret.(38)(39) At det er et interventionsstudie, betyder at
projektet involverer en intentionel forandring eller indgreb i nogle aspekter af deltagernes
tilstand eller situation.(40) Interventionen i projektet består af en nat med fire timers søvn. At
det er lavet på en kohorte, betyder at en veldefineret gruppe mennesker måles over tid, og
derefter ses et eventuelt udfald. Kohortestudier anvendes ofte til at undersøge risikofaktorers
betydning for udvikling af lidelser.(38) Dette projekt forløber dog kun over to testdage, men
havde målingerne været over længere tid, ville der formentlig være opstået risikofaktorer, idet
deltagerne frarøves deres vanlige søvnmængde. Endvidere er projektet ikke-randomiseret, da
træneren udvalgte de spillere, der skulle med i projektet, og deltagerne var derfor ikke
tilfældigt valgt.(41) Da projektet ikke har en kontrolgruppe, er studiedesignet ikkekontrolleret.(42)
Projektet er baseret på 21 U19 elitefodboldspillere fra EfB. De skulle testes to dage på
henholdsvis eksplosivitet, postural kontrol samt reaktionstid. Forud for dette var de blevet
bedt om at udfylde en søvndagbog, hvilket var grundlaget for vurderingen af deres vanlige
søvnmængde. Efter fem dage med udfyldelse af søvndagbogen, skulle de sove en nat med
deres vanlige søvnmængde og herefter testes (testdag 1). Den efterfølgende nat skulle de sove
fire timer, hvorefter de igen skulle testes (testdag 2).
Som tidligere nævnt, er projektet baseret på den kvantitative metode hvilket betyder, at
projektet går i den naturvidenskabelige retning.(37) I det naturvidenskabelige er det netop
sammenhængen mellem det idémæssige eller teoretiske og det praktiske eller empiriske, der
er interessant.(21) I forlængelse af den naturvidenskabelige retning udspringer positivismen,
hvor man forsøger at se tingene objektivt. Virkeligheden skal beskrives og forklares objektivt
uden et subjektivt præg. For at opnå denne objektivitet, fokuseres der på reproducerbarhed og
verificerbarhed.(43)
I projektet er dette forsøgt sikret, ved at udarbejde specifikke testprotokoller til hver enkelt
test, som elitefodboldspillerne blev testet i.
Side 13 af 58
3.1.2
Litteratursøgning
Litteratursøgningen har til formål at finde relevant materiale, som kan give baggrundsviden.
Søgningen blev udført i de første uger af forløbet, og løbende for at finde ny viden.
Metoden til litteratursøgning har været en blanding af bevidst tilfældig søgning, systematisk
søgning samt kædesøgning.(44)
Bevidst tilfældig søgning blev anvendt i starten af forløbet til at give inspiration, bred viden
og muligheden for at søge på de første indskydelser om søvn og påvirkning heraf. Denne
søgning foregik på Google, Google Scholar og PubMed.
Der er desuden blevet brugt kædesøgning undervejs i processen, både i forbindelse med
studier, bøger og hjemmesider. For at have et sammenligningsgrundlag til metode og
resultater, blev der brugt systematisk søgning til at finde relevante studier.
3.1.2.1
Inklusionskriterier
Inklusionskriterierne for projektets litteratursøgning:
-
Testpersonerne skal have sovet, men mindre end deres vanlige søvnmængde.
-
Tests skal foregå i dagtimerne.
-
Måling af maksimal fysisk output, for eksempel spurt, hop eller maksimal styrke.
-
Reaktionstest skal være test af simple reaction time. (test hvor der er én mulig
stimulus, med én mulig respons)
År
Artikeltype
Sprog
Materiale
Tekst
tilgængelighed
Ingen
begrænsning
Reviews
Clinical trials
Engelsk, dansk,
norsk
Mennesker
Fuld tekst
Tabel 1 - Inklusionskriterier fra studier
3.1.2.2
Eksklusionskriterier
Eksklusionskriterierne for projektets litteratursøgning:
-
Test af aerobe parametre.
-
Kroniske søvnforstyrrelser hos testpersonerne.
-
Gravide testpersoner.
-
Aktivitet i løbet af natten, for eksempel træning eller arbejde.
3.1.3
Søgestreng
Der er søgt med MeSH termer eller Major Headings hvor dette var muligt. Hvis et studie er
fundet i flere databaser symboliseres det med *.
Side 14 af 58
Søgestreng
Søgning 1:
athletic
performance
[MeSH]
Søgning 2:
sleep
deprivation
[MeSH]
AND
AND
sleep
deprivation
[MeSH]
reaction time
[MeSH]
AND
PubMed:
279
Søgning 3:
"Sleep
Deprivation"
[MeSH]
AND
Jump
AND
(24 hours
OR
partial
sleep loss
OR
partial
sleep
deprivati
on OR
partial
deprivati
on)
Antal
hits
Antal
inkluderede
Studier
PubMed:
45
Cochrane
Library:
4
Cinahl:
7
PEDro:
0
Amed:
0
SweMed
+:
0
PubMed:
2
Cochrane
Library:
1*
Cinahl:
1*
PEDro:
0
Amed:
0
SweMed
+:
0
Souissi N et
al. 2013(45)
PubMed:
30
Cochrane
Library:
9
Cinahl:
2
PEDro:
0
Amed:
1
SweMed
+:
0
PubMed:
4
Cochrane
Library:
0
Cinahl:
1*
PEDro:
0
Amed:
0
SweMed
+:
0
Zerouali Y
et al.
2013(13)
PudMed:
4
Cochrane
Library:
0
Cinahl:
2
PEDro:
0
Amed:
0
SweMed
+:
0
PubMed:
0
Cochrane
Library:
0
Cinahl:
0
PEDro:
0
Amed:
0
SweMed
+:
0
Waterhouse
J et al.
2013(12)
Elmenhorst
D et al.
2009(46)
Waterhouse
J et al. 2007
(12)
Tassi P et
al. 1993
(47)
Side 15 af 58
Søgning 4:
sleep
deprivation
[MeSH]
AND
postural
balance
[MeSH]
PubMed:
21
Cochrane
Library:
1
Cinahl:
2
PEDro:
0
Amed:
0
SweMed
+:
0
PubMed:
0
Cochrane
Library:
0
Cinahl:
0
PEDro:
0
Amed:
0
SweMed
+:
0
Tabel 2 - Den strukturerede søgning. * = er også fundet i PubMed.
I den systematiske søgning er der blevet inkluderet og ekskluderet ud fra titel og abstract.
De inkluderede studier blev læst i deres fulde længde og genvurderet.
Studiet af Zerouali Y et al. undersøgte hjernebølgeaktivitet under en reaktionstest og blev
derfor ekskluderet. Studiet af Tassi P. et al. så på sammenhængen mellem lydpåvirkning og
evnen til at fastholde koncentration og blev derfor også ekskluderet. De resterende tre studier
var fortsat inkluderet.
Det var ikke muligt at finde studier med samme variabler og intervention som i dette projekt,
så en direkte sammenligning vil ikke være mulig. Hvis studier med total søvnmangel i løbet af
24 timer blev inkluderet, ville dette have givet væsentligt flere hits, men
sammenligningsgrundlaget ville være tvivlsomt.
3.1.4
Internetsider
Udover studier og fagbøger, er der fundet relevant viden på internetsider. Der er både fundet
evidensbaserede og mindre evidensbaserede internetsider. Blev der fundet relevant viden på
en mindre evidensbaseret internetside, blev der brugt kædesøgning, for at finde den
oprindelige reference. Der blev blandt andet fundet studier og brugbare internetsider via
kædesøgning.
Gennem opgaven er hovedsageligt to internetsider benyttet; www.sleepfoundation.org og
www.videnskab.dk.
Sleepfoundation.org arbejder med at forbedre sundhed og velvære igennem søvnuddannelse.
Personerne bag består af læger, søvnforskere og fagfolk og henvender sig både til
fagpersoner, patienter og deres pårørende.(48)
Side 16 af 58
På videnskab.dk står der:
”Videnskab.dk bringer artikler researchet og skrevet af sitets uafhængige
redaktion samt bidrag fra forskere. Videnskab.dk drives efter almindelige
journalistiske principper og er anerkendt som et troværdigt nyhedsmedie i det
danske samfund. I 2010 blev Videnskab.dk hyldet som ‘bedste nye publicistiske
initiativ’ med henvisning til kvalitetsjournalistik og effektiv videnformidling af
Foreningen af Danske Interaktive.”(49)
På baggrund af dette blev Videnskab.dk vurderet til brugbar.
3.1.5
Vurdering af studier
To af de tre inkluderede studier har ikke brugt en kontrolgruppe, men i stedet sammenlignet
en gruppe før og efter en eller flere nætter med nedsat søvnmængde. Dette har været tilfældet
i langt de fleste andre studier om nedsat søvnmængde eller total søvnmangel, der blev fundet i
litteratursøgningen. Ligeledes har hverken testpersoner eller testere været blindet i nogen af
studierne.
Ens fysiske præstation ændrer sig næppe spontant i løbet af denne korte tid og derfor findes
det måske ikke nødvendigt med en kontrolgruppe. Uanset grunden påvirker det kvaliteten af
studierne.
3.1.6
Kvalitetsvurdering
I det følgende afsnit laves en vurdering af de inkluderede studier ud fra deres indhold, metode
og relevans for projektet. Studierne vil blive benævnt på følgende måde:
Nap = The role of a short post-lunch nap in improving cognitive, motor, and sprint
performance in participants with partial sleep deprivation.(12)
Judo = Effects of time-of-day and partial sleep deprivation on short-term maximal
performances of judo competitors.(45)
Alkohol = Performance impairment during four days partial sleep deprivation compared with
the acute effects of alcohol and hypoxia.(46)
Det har ikke været muligt at finde en brugbar tjekliste til vurdering af studierne, idet de
studiedesigns der er blevet benyttet, ikke ligner de traditionelle studiedesigns. Derfor er der
blevet udarbejdet en tjekliste med blandt andet elementer fra Sundhedsstyrelsens tjeklister og
ud fra bogen, Vurdér Selv Evidens, til vurdering af studierne.(50)(51)
Side 17 af 58
Tjeklisten er delt op i to sektioner. I sektion 1 vurderes det i hvor høj grad evalueringskriteriet
er opfyldt ud fra nedenstående graduering:
1.
I høj grad opfyldt
2.
Tilstrækkeligt opfyldt
3.
Dårligt opfyldt
4.
Ikke opfyldt
5.
Ikke oplyst
6.
Ikke anvendeligt på den aktuelle artikel
I sektion 2 gradueres på følgende måde:
++
I høj grad
+
I nogen grad
-
I ringe grad
Sektion 1
Nap
Judo
Alkohol
Er studiet relevant for emnet?
3
2
3
Er studiets resultater troværdige?
2
2
3
Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling?
1
1
3
Blev forsøgspersonerne randomiseret?
2
4
4
Var forsøget kontrolleret?
2
4
4
Kontrolleret forsøg: Var interventions- og kontrolgruppen ens
1
2
1
4
4
4
Nej
Nej
Nej
2
2
2
ved undersøgelsens start?
Ukontrolleret forsøg: Blev gruppen behandlet ens inden de
forskellige målinger?
Er vurderingen af forsøgsudfald blindet mht.
eksponeringsstatus?
Hvis blinding var umulig, har kendskab til eksponeringsstatus
så haft indflydelse på vurderingen af outcome?
Er alle relevante slutresultater målt standardiseret og
Side 18 af 58
valideret?
Hvilke variabler er målt? (se tabel tekst)
*A
*B
*C
Er der taget højde for kendte bias og mulige confoundere?
2
1
1
Hvor stort var frafaldet i de forskellige grupper? Kontrol /
0/0
0
0
Er der statistiske usikkerhedsberegninger?
1
1
1
Under vurdering af kliniske overvejelser, den anvendte
2
2
3
Nap
Judo
+
+
++
+
+
-
-
-
-
interventionsgruppe
metode og statistik, mener du så, at effekten skyldes
undersøgelsens intervention?
Sektion 2
I hvilken grad var undersøgelserne udført for at minimere
Alkohol
risikoen for bias eller confounding, og for at etablere en
årsagssammenhæng mellem intervention og virkning?
Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden
og undersøgelsens statistiske styrke, vurderes det så, at
virkningen skyldes undersøgelsens intervention?
Er undersøgelsens resultat direkte sammenligneligt med
projektets resultat?
Tabel 3 - Tjekliste til litteraturvurdering - *A: Korttidshukommelse, choice reaction time, handgrip strength, 2
meter og 20 meter spurt, puls og temperatur. *B: Vurdering af træningsintensitet (Borg), handgrip strength,
maximal voluntary contraction og Wingate test. *C: Reaktionstest - både simple og choice samt hånd-øje
koordination.
Nap og Judo er af nogenlunde kvalitet, mens Alkohol er af ringe kvalitet. Ingen af studierne
har resultater der kan sammenlignes direkte med projektets resultater, da de måler på andre
variabler og bruger andre metoder.
Der er desuden benyttet andre studier til for eksempel baggrund, teori samt diskussion og der
er udført en kritisk litteraturvurdering af disse – dog uden brug af tjeklister. Selvom et studie
har brugt en tvivlsom metode, kan dele af eksempelvis teoriafsnittet godt være benyttet.
Side 19 af 58
3.2 Materiale
3.2.1
U19 elitefodboldspillerne
I projektet fokuseres der på U19 elitefodboldspillere fra EfB. Enkelte spillere fra U17 holdet
er regelmæssigt med til træning og kamp med U19 holdet, hvorfor disse U17 spillere også
blev inkluderet. Alle spillerne var i alderen 16-19 år. U19 spillerne træner to gange om ugen
om formiddagen, samt fire til fem gange om ugen om eftermiddagen. Derudover spiller de
kamp om lørdagen og har fri om søndagen. I alt var 21 mandlige elitefodboldspillere med fra
starten i projektet. De 21 spillere blev udvalgt af træneren. Trods information om frivillig
deltagelse, forlangte træneren at de skulle deltage.
3.2.2
Information og samtykkeerklæring
De 21 spillere blev en uge inden testdagene mundtligt og skriftligt informeret om projektet
(se bilag 1). Her blev de præsenteret for projektet og dets formål. Der blev flere gange
pointeret, at det var frivilligt at deltage, og at de til enhver tid kunne stoppe deres deltagelse i
projektet uden konsekvenser. De blev desuden introduceret til søvndagbøgerne, som skulle
udfyldes i ugen op til testdagene. Fodboldspillerne blev endvidere informeret om, hvordan de
skulle sove de fire timer natten til testdag 2.
For bedst forudsætning for brugbare testresultater måtte der gøres særligt opmærksom på
følgende:
- De skulle leve, spise, drikke og sove som de plejer op til og under testdagene, med
undtagelse af natten til testdag 2, hvor de kun måtte sove fire timer. Dette blev gjort for at
understrege vigtigheden af, at den eneste faktor der skulle ændres, var søvnmængden. En
almindelig døgnrytme indebærer både at spise, sove og drikke og derfor blev det valgt, at
præcisere det “at leve” som de plejer.
- De måtte ikke benytte sig af koffeinholdige drikke som for eksempel kaffe og
energidrikke, medmindre de var vant til at benytte disse – hverken for at holde sig vågen
natten til testdag 2 eller for at øge præstationsevnen til testdagene.(52)(53)
Ved at undgå koffein mindskes bias i forhold til målingerne, da koffein er udefrakommende
stimuli. Endvidere har andre studier, af samme årsag, fravalgt brugen af koffeinholdige drikke
i forbindelse med søvnundersøgelser.(13)(45)
Derudover blev der givet information om risici ved at nedsætte sin søvnmængde.(17) Dette
blev også nævnt i den skriftlige information. Vurderingen om hvorvidt de var i stand til at
administrere ovenstående, lå hos den enkelte spiller og eventuelt dennes forældre.
Der blev udleveret en standardiseret samtykkeerklæring fra Det Videnskabsetiske
Komitésystem (se bilag 2).(54) De spillere der var under 18 år, skulle have
Side 20 af 58
forældreunderskrift for at være med i projektet. Trænerne var med til at tjekke alder og
underskrift på samtykkeerklæringerne, som blev indsamlet inden testdagene.
Desuden blev der oplyst en kontaktperson, som spillerne kunne kontakte ved eventuelle
spørgsmål under projektet.
3.2.3
Inklusions- og eksklusionskriterier af spillerne
Inden testdagene blev der opstillet inklusions- og eksklusionskriterier for spillerne.
Inklusion
-
Spiller fra EfBs U19 elitefodboldhold.
Eksklusion
-
Akutte skader, for eksempel fra weekendens kamp.
-
Spillere, der på grund af skader, smerter eller lignende ikke har været i stand til, at
deltage i fuldt omfang i træning og kamp i løbet af den foregående uge.
-
Spillere, hvis vanlige søvnmængde var under seks timer, da seks timers søvn eller
mindre kan påvirke den kognitive præstation over længere tid.(27)
-
Spillere, der sover < 3,5 time eller > 4,5 time natten til testdag 2.
-
Brug af koffeinholdige drikke på de to testdage medmindre de var vant til det.
3.3 Dataindsamlingsmetode
I det følgende redegøres for metoden bag dataindsamling, herunder søvndagbøger, procedurer
og rammer for testdagene, samt fremgangsmåde for de enkelte tests.
3.3.1
Søvndagbøger
Der blev etableret kontakt til to søvneksperter, for at få inspiration til målemetode til
søvnmængde. Begge brugte i deres praksis søvndagbøger. Flere studier har også brugt
søvndagbøger eller anden form for selvrapportering til registrering af
søvnmængde.(55)(56)(28)(57)(13) På denne baggrund faldt valget på søvndagbøger.
Søvndagbogen som blev brugt i projektet, blev tilsendt af søvnprofessor, Bobby Zachariae (se
bilag 3). Formålet med søvndagbøgerne, var at få et overblik over spillernes vanlige søvn.
Skemaet fra søvndagbøgerne blev udleveret i deres oprindelige form, selvom det kun var
søvnmængden der skulle bruges. Dette blev gjort for at beholde muligheden for at se på
spillernes vurdering af deres søvn. Der blev givet mundtlig introduktion til søvndagbøgerne,
og der var et eksempel, som spillerne kunne følge. Spillerne fik søvndagbøgerne udleveret en
uge før testdagene og de skulle udfylde den til og med testdag 2.
Side 21 af 58
3.3.2
Procedurer og rammer på testdagene
Inden testdagene blev testerne instruerede i brug af kraftplatformen og tilhørende tests af en
fysioterapeut, der var vant til at arbejde med kraftplatformen. Der blev for hver test udarbejdet
en testprotokol, så der var retningslinjer for opstilling af udstyr, testudførelse, dataregistrering
og mundtlig instruktion til testpersonerne (se bilag 4). Derefter blev alle tre tests afprøvet med
tilhørende testprotokoller på to udefrakommende personer.
Testene på testdag 1og testdag 2 blev udført i EfBs eget styrketræningsrum. Kraftplatformen
og computeren til reaktionstesten blev opstillet således at spillerne havde fronten mod
væggen, for at minimere forstyrrelser. Samme computer blev brugt begge dage til
reaktionstesten.
Natten til testdag 1 skulle spillerne sove som vanligt, mens de natten til testdag 2, skulle sove
fire timer ved at gå senere i seng og stå op på samme tidspunkt som vanligt. Dette blev valgt
ud fra en antagelse om, at hvis fodboldspillernes søvnmængde ændres, vil det være i form af
at de går senere i seng. Desuden giver interventionen et realistisk billede på deres hverdag, da
man må formode, at elitefolk ikke vil være vågne en hel nat inden træning eller kamp.(45)
Ansvaret blev fordelt mellem testerne, således at én stod for opvarmning, én stod for
eksplosivitet og postural kontrol, mens den sidste stod for reaktionstesten. Inden testene var
der ti minutters opvarmning på en motionscykel, for at sikre at musklerne var varme og
kroppen klar og for således at undgå skader.(58) For at sikre en ensartet opvarmning, skulle
spillerne nå Borg 15 på Borg-skalaen, som de blev introduceret til på testdag 1 (se bilag
5).(59) Borg 15 kendetegnes ved at respirationen øges i en sådan grad, at det ikke længere er
muligt at tale, uden at blive hyppigt afbrudt af respirationen - derfor er Borg 15 også kendt
som “snakkegrænsen”.(60)
3.3.2.1
Testdag 1
Forud for start af testene blev det sikret at alt virkede, opstillingen var korrekt og
kraftplatformen blev kaliberet. De 21 spillere fik kl. 8.00 en gennemgang af dagens forløb.
Spillerne blev herefter testet i tilfældig rækkefølge. Spillerne opholdte sig inden testene i et
rum ved siden af testlokalet, dette for ikke at virke forstyrrende på de der blev testet, og
samtidig for at sikre at de forholdte sig passive indtil de selv skulle testes.
En efter én blev de hentet ind i testlokalet, hvor de blev spurgt om brugen af koffeinholdige
drikke – ingen af spillerne havde drukket koffeinholdige drikke. De blev da sat i gang med ti
minutters opvarmning på en motionscykel, model Kettler Giro S. Herefter blev der testet
eksplosivitet, postural kontrol og til sidst reaktionstid. Efter sidste test, blev hver enkelt spiller
Side 22 af 58
mindet om, at de den efterfølgende nat kun måtte sove fire timer, samt at de skulle have
samme sko og tøj på til testdag 2.
3.3.2.2
Testdag 2
Forud for start af testene blev det sikret at alt virkede, opstillingen var ligesom på testdag 1og
kraftplatformen blev igen kaliberet. De 21 spillere fik igen kl. 8.00 en gennemgang af dagens
forløb. Herefter blev de hentet ind i samme rækkefølge, på samme tidspunkt som ved testdag
1, og igen spurgt ind til brugen af koffeinholdige drikke – igen havde ingen indtaget
koffeinholdige drikke, hverken aftenen inden eller om morgenen. Proceduren med
opvarmning og testene var identiske med testdag 1.
3.3.3
Testprotokoller
I det følgende beskrives opstilling, instruktion og procedure til hver enkelt test samt
registrering af testresultater.
3.3.3.1
Eksplosivitet
Opstilling
Til måling af eksplosivitet blev der foretaget countermovement jump (CMJ) på en FP3
kraftplatform fra HURLabs Oy. Platformen er dækket af aluminium og måler 61x61x6cm og
er udstyret med en industriel krafttransducer i hvert hjørne.(61)
Kraftplatformen blev tilsluttet via USB-kabel til en computer med Windows 7 med HURLabs
programmet “Force Platform Software Suite”, og sampling rate blev sat til 1200 Hz. Der
skulle være tilstrækkeligt plads rundt om spillerne, til at der ikke var fare for at falde ind i
andre personer, møbler eller lignende. Computeren blev sat op to meter foran kraftplatformen.
Instruktion
Inden testen startede, blev der gennemgået følgende instruktion med fodboldspilleren:
“Her skal vi teste din hoppehøjde.
Du skal hoppe med hænderne i siden, og du skal hoppe så højt som du overhovedet kan. Du
får først et forsøgshop, og derefter tre gældende hop.
Har du nogle spørgsmål?”
”Er du klar?”
”Der kommer to korte bip og et langt bip. Efter det lange bip må du hoppe”.
Herefter blev testen startet på computeren.
Side 23 af 58
Procedure
Ved et CMJ, blev der først lavet forspænding ved at gå lidt ned i knæ, og derefter et hop lige
opad, så de landede på kraftplatformen igen. Det var valgfrit hvordan forspænding blev lavet,
det vil sige at spillerne selv bestemte hvor langt de gik ned i knæ, dog skulle hænderne under
hele testen holdes på crista iliaca (se figur 1 og2).(61)
Var der ikke korrekt udførelse af hoppet, blev spilleren korrigeret inden det næste hop, og
data fra det ukorrekte hop blev slettet. Hvis en spiller i alt havde hoppet fem gange, var
yderligere hop ikke tilladt, grundet udtrætning. Var der på dette tidspunkt ikke registreret tre
gyldige hop blev spilleren ekskluderet. Dette blev dog ikke aktuelt.
Under testen måtte der ikke samtales eller motiveres, og samme stemmeleje blev anvendt
under hele testen.
Figur 1 - Udgangsstilling i countermovement jump.
Figur 2 - Udførelse af hop i countermovement jump.
Registrering
Når spilleren havde foretaget tre godkendte CMJ blev data gemt på computeren. Ud af de
målte parametre bruges i dette projekt følgende:
- Takeoff Velocity
- Jump Height by Takeoff Velocity
- Maximum Power
- Contraction Time
Side 24 af 58
3.3.3.2
Postural kontrol
Opstilling
Måling af postural kontrol blev foretaget på samme kraftplatform med samme computer og på
samme sted som ved måling af eksplosivitet. Der blev brugt softwaren ”iBalance Premium”
fra HURLabs, og sampling rate var 5 Hz. Der blev brugt en forudprogrammeret test
”Romberg 30 s”, hvor der blev målt 30 sekunder med åbne øjne og derefter 30 sekunder med
lukkede øjne.(62)
Instruktion
Inden testen startede, blev spilleren bedt om at tage sine sko af og der blev gennemgået
følgende instruktion:
“Nu skal vi teste din balance. Stil dig op på kraftplatformen, saml fødderne om træklodsen.
Du skal stå så stille som muligt, uden at flytte på fødderne, og med hænderne langs kroppen.
Først skal du stå 30 sekunder med åbne øjne”.
”Har du nogle spørgsmål?”
”Er du klar?”
Der kommer to “ding”, efter andet “ding” starter tiden.
Testen blev startet og spilleren stod på kraftplatformen i 30 sekunder med åbne øjne.
Du skal igen stå så stille som muligt, denne gang 30 sekunder med lukkede øjne.
”Har du nogle spørgsmål?”
”Er du klar?”
”Der kommer to “ding”, efter andet “ding” starter tiden.
Anden del af testen blev startet og spilleren stod på kraftplatformen i 30 sekunder med
lukkede øjne.
Procedure
Fodboldspilleren stod på kraftplatformen iført strømper. Armene hang langs kroppen (se figur
3). Fødderne skulle holdes parallelt med 1 cm mellemrum og med tæerne pegende lige frem
(se figur 4). Der blev brugt en 1x4x30 cm træklods til at tilpasse fodstillingen, dette ved at
spilleren skulle samle fødderne om træklodsen, som herefter blev fjernet. Først skulle de stå i
denne stilling, så stille som muligt i 30 sekunder med åbne øjne, og dernæst 30 sekunder med
lukkede øjne. Testeren kontrollerede om spillerne havde henholdsvis åbne eller lukkede øjne
under de 30 sekunder. Blev dette ikke overholdt blev testen startet på ny. Dette blev dog ikke
aktuelt. Var der ukorrekt udførelse på andet forsøg, blev spilleren ekskluderet. Dette blev
heller ikke aktuelt.
Side 25 af 58
Under testen måtte der ikke samtales eller motiveres, og samme stemmeleje blev anvendt
under hele testen.
Figur 3 - Udgangsstilling under postural kontrol.
Figur 4 - Udgangsstilling for fødderne under postural kontrol.
Registrering
Når testen var gennemført med korrekt procedure, blev testresultaterne gemt på computeren.
Ud af de målte parametre bruges i dette projekt følgende:
- Trace Length
- C90 area
Side 26 af 58
- Velocity
- SD Velocity
- Romberg Quotient
Nedenfor er et eksempel på de indsamlede data fra postural kontrol fra en af
elitefodboldspillerne, med henholdsvis åbne og lukkede øjne på testdag 1 (se figur 5 og 6).
Den røde graf viser COPs bevægelser under testen og den grønne ellipse viser C90 area. For
fuldt indblik i et eksempel på de registrerede data fra postural kontrol, henvises til bilagene
(se bilag 6).
Figur 5 - Posturogram for test af postural kontrol – åbne øjne.
Figur 6 - Posturogram for test af postural kontrol – lukkede øjne.
Side 27 af 58
Åbne øjne
Lukkede øjne
Trace length
483,07 mm
729,98 mm
C90 area
277,54 mm2
869,86mm2
Velocity
16,10 mm/s
24,33 mm/s
SD velocity
8,34 mm/s
11,58 mm/s
Romberg quotient
313
Tabel 4 - Data fra målinger af postural kontrol.
3.3.3.3
Reaktionstid
Opstilling
Til denne test blev benyttet en simpel reaktionstest.(63)(64) Testen var på forhånd
downloadet, så det ikke krævede internetforbindelse og derved ikke påvirkede
proceshastigheden. Testen viste en lyskurve, der var gul inden testen blev startet (se figur 7).
Testen blev startet ved at trykke på mellemrumstasten på computeren, og lyskurven skiftede
fra gult til rødt. Inden for syv sekunder skiftede lyskurven til grønt, og man skulle hurtigst
muligt trykke på mellemrumstasten igen. Tiden, fra lyskurven blev grøn til der blev tastet på
mellemrumstasten, blev vist på skærmen. Computeren stod på et bord og der var en stol, som
spillerne skulle sidde på under testen. Der skulle være tilstrækkelig plads rundt om
computeren, således at der ikke var noget, der kunne hindre bevægelighed af arme, hænder og
fingre.
Figur 7 - Skærmbillede af reaktionstesten.
Side 28 af 58
Instruktion
Inden testen startede, blev der gennemgået følgende instruktion med fodboldspilleren:
Her skal vi teste din reaktionstid.
“Når du er klar, skal du trykke på mellemrumstasten. Når lyset skifter fra rødt til grønt, skal
du hurtigst muligt trykke på mellemrumstasten igen.
Du får først to forsøg så du kan prøve det.
Har du nogle spørgsmål?”
”Er du klar?”
”Når du er klar må du trykke på mellemrumstasten.”
De to prøveforsøg blev gennemført.
“Nu har du fem gældende forsøg. Efter femte forsøg er du færdig.
Har du nogle spørgsmål?”
”Er du klar?”
”Når du er klar må du trykke på mellemrumstasten.”
Testen blev gennemført.
Procedure
Spilleren sad på en stol foran computeren. Det var valgfrit hvordan de ville sidde, hvilken
hånd de ville bruge til at trykke med, og hvordan den anden hånd blev placeret under testen.
Spilleren fik først to prøveforsøg og herefter fem gældende forsøg. Blev prøveforsøgene ikke
udført korrekt, blev spilleren korrigeret. Herefter fik spilleren et prøveforsøg mere og var
dette heller ikke korrekt udført, blev spilleren ekskluderet. Dette blev dog ikke aktuelt.
Under testen måtte der ikke samtales eller motiveres, og samme stemmeleje blev anvendt
under hele testen.
Registrering
Efter de fem gældende forsøg, blev testresultaterne registreret i et Microsoft Excel regneark.
Resultaterne blev angivet i sekunder.
3.3.4
Unøjagtigheder under dataindsamlingen
Der har ved dataindsamlingen været mulige unøjagtigheder i forhold til udfyldning af
søvndagbøgerne og indtagelsen af koffeinholdige drikke, idet det var selvrapporteret og ikke
muligt at kontrollere med sikkerhed.
Derudover kan en forkert kalibrering af kraftplatformen have forårsaget unøjagtigheder i
testresultaterne. Ligeledes kan der være unøjagtigheder ved reaktionstesten, hvis computeren
Side 29 af 58
for eksempel kørte et program i baggrunden uden dette var opdaget, da dette kan have
påvirket proceshastigheden og dermed resultatet.
3.4 Etiske overvejelser
Dette projekt blev lavet med udgangspunkt i Helsinkideklarationen, samt de danske og
internationale fysioterapeutiske etiske retningslinjer, som redegør for de etiske principper i
medicinsk forskning med mennesker.(65)(66)
Fodboldspillerne blev informeret om projektet både mundtligt og skriftligt. Dette indebar
information om risici ved deltagelse, formål med projektet, samt at det var frivilligt at deltage,
og de derfor altid kunne springe fra projektet uden konsekvenser Derudover blev de
informeret om, at alle oplysninger og testresultater ville blive behandlet fortroligt, og at
forskergruppen havde tavshedspligt.
Nogen vil måske synes at søvn er noget personligt, som andre ikke skal blande sig i. Idet dette
projekt påvirkede spillernes søvnmængde, gik de etiske overvejelser på, at spillernes humør,
indlæring og motivation kunne påvirkes.(67)(68) Spillerne blev gjort opmærksomme på faren
ved bilkørsel og farligt arbejde når man er træt. Derfor blev det dem kraftigt frarådet, at køre
bil eller udføre farligt arbejde, og det blev vurderet at de, enten selv eller i samråd med deres
forældre, kunne administrere dette. Det blev overvejet om spillerne kunne få en oplevelse af,
at deres præstation ikke blev påvirket af en nat med fire timers søvn, så de på den baggrund
ville nedsætte deres søvnmængde fremover, uden at være klar over konsekvenserne af dette
over længere tid.
3.5 Statistik
Der er i alt 25 spillere på U19 holdet, og med de fire U17 spillere, der regelmæssigt deltager i
træning og kamp med U19 holdet, kommer truppen til at bestå af 29 spillere, hvoraf 21 deltog
i projektet. Ud af de 21 spillere blev tre spillere ekskluderet under forløbet.
Mean alder for de 18 spillere var 17,17 år (± 0,86 år).
I dette projekt arbejdes der med spillernes bedste præstation (peak), samt forskellen mellem
bedste og dårligste præstation (range) i de enkelte tests, dette er dog kun muligt for
eksplosivitet, hvor der var tre forsøg og for reaktionstid, hvor der var fem forsøg. Mean og
standard deviation (SD) af peak og range for hele holdet findes for de enkelte parametre i
eksplosivitet og reaktionstid, og derudover findes holdets mean for de enkelte parametre for
postural kontrol. For at sammenligne data fra testdag 1 med data fra testdag 2, udregnes ud fra
mean variabler, p-værdier ved hjælp af en parret tosidet t-test. På den måde undersøges det,
om der er signifikant forskel i præstationen mellem de to testdage. P-værdi er et udtryk for om
Side 30 af 58
forskelle er opstået ved en tilfældighed, eller om der er statistisk signifikant forskel. I dette
projekt er p-værdi sat til p=0,05 (5 %).(69)
Der udregnes endvidere normalfordeling af alder blandt fodboldspillerne i stikprøven samt af
holdets testresultater på de enkelte variabler fra hver testdag – enkelte normalfordelinger vises
i resultatafsnit som eksempel.
Microsoft Excel med Analysis ToolPak er benyttet til alle statistiske udregninger.
4
Resultater
I det følgende afsnit præsenteres resultaterne fra målingerne for eksplosivitet, postural kontrol
og reaktionstid for de to testdage. Ud af de 21 U19 fodboldspillere, blev tre ekskluderet - én,
fordi han ikke brugte samme sko på de to testdage, én, der havde sovet fem timer natten til
testdag 2, og den sidste nåede ikke Borg 15 i opvarmningen.
I alt analyseres data fra 18 fodboldspillere.
4.1 Normalfordeling af data
Der udregnes normalfordeling på de 18 fodboldspilleres alder.
Normalfordeling - Alder
0,5
0,45
0,4
0,35
0,3
0,25
0,2
0,15
0,1
0,05
0
15,5
16
16,5
17
17,5
18
18,5
19
19,5
Figur 8 - Normalfordeling - Alder.
Alderen er ikke normalfordelt, og der tages ikke hensyn til dette ved de statiske beregninger.
Dette bevirker at resultaterne kan være misvisende, hvorfor de, ikke direkte, kan overføres til
en større population. Ligeledes er der udregnet normalfordeling på hver af de målte
parametre. Herunder ses nogle eksempler fra de forskellige tests.
Side 31 af 58
Normalfordeling - Jump Height by
Takeoff Velocity
0,09
0,08
0,07
0,06
0,05
0,04
0,03
0,02
0,01
0
0
10
20
30
40
50
Figur 9 – Normalfordeling - Jump Height by Takeoff Velocity.
Normalfordeling - Trace Length
0,005
0,0045
0,004
0,0035
0,003
0,0025
0,002
0,0015
0,001
0,0005
0
0
100
200
300
400
500
600
700
Figur 10 - Normalfordeling - Trace Length.
Side 32 af 58
Normalfordeling - Reaktionstid
25
20
15
10
5
0
0
0,05
0,1
0,15
0,2
0,25
0,3
Figur 11 - Normalfordeling - Reaktionstid.
Normalfordelingskurverne viser, at variablerne er normalfordelte, hvilket kan ses på de
klokkeformede kurver.
4.2 Eksplosivitet
I dette afsnit analyseres data for eksplosivitet, ud fra følgende fire parametre:
Takeoff Velocity: Hastigheden, hvormed man bevæger sig væk fra kraftplatformen, målt i
meter per sekund (m/s).
Jump Height by Takeoff Velocity: Ud fra takeoff velocity og vægt udregnes hoppehøjden,
målt i centimeter (cm).
Maximum Power: Den maksimale kraftudvikling, målt i watt (W).
Contraction Time: Den tid, der er brugt til at lave muskelkontraktion i forbindelse med
hoppet, målt i millisekunder (ms).
Målinger af Takeoff Velocity
Testdag 1
Testdag 2
p-værdi
Mean
SD
Mean
SD
peak
2,627 m/s
± 0,187
2,631 m/s
± 0,149
p=0,89
range
0,096 m/s
± 0,069
0,109 m/s
± 0,049
p=0,47
Tabel 5 - Resultater for Takeoff Velocity.
Side 33 af 58
Takeoff Velocity, m/s
3
2,5
2
Testdag 1
1,5
Testdag 2
1
0,5
0
Peak
Range
Figur 12 - Takeoff Velocity - peak og range.
Ingen statistisk signifikant forskel ved takeoff velocity.
Målinger af Jump Height by Takeoff Velocity
Testdag 1
Testdag 2
p-værdi
Mean
SD
Mean
SD
peak
35,21 cm
± 4,98
35,39 cm
± 4,09
p=0,81
range
2,425 cm
± 1,948
2,852 cm
± 1,319
p=0,41
Tabel 6 - Resultater for Jump Height by Takeoff Velocity.
Jump Height by Takeoff Velocity, cm
40
35
30
25
20
Testdag 1
15
Testdag 2
10
5
0
Peak
Range
Figur 13 - Jump by Takeoff Velocity - peak og range.
Ingen statistisk signifikant forskel ved jump height by takeoff velocity.
Side 34 af 58
Målinger af Maximum Power
Testdag 1
Testdag 2
p-værdi
Mean
SD
Mean
SD
Peak
3753,68 W
± 687,49
3644,71 W
± 654,19
p=0,40
range
188,78 W
± 180,55
120,76 W
± 268,17
p=0,37
Tabel 7 – Resultater for Maximum Power.
Maximum Power, W
4000
3500
3000
2500
2000
Testdag 1
1500
Testdag 2
1000
500
0
Peak
Range
Figur 14 - Maximum Power - peak og range.
Ingen statistisk signifikant forskel ved maximum power.
Målinger af Contraction Time
Testdag 1
Testdag 2
p-værdi
Mean
SD
Mean
SD
Peak
974,63 ms
± 205,97
971,20 ms
± 181,05
p=0,93
Range
107,92 ms
± 81,65
121,20 ms
± 80,00
p=0,62
Tabel 8 – Resultater for Contraction Time.
Side 35 af 58
Contraction Time, ms
1200
1000
800
Testdag 1
600
Testdag 2
400
200
0
Peak
Range
Figur 15 - Contraction Time - peak og range.
Ingen statistisk signifikant forskel ved contraction time.
Der ses ingen statistiske signifikante forskelle i målingerne af eksplosivitet.
4.3 Postural kontrol
I dette afsnit analyseres data for postural kontrol ud fra følgende fem parametre:
Trace Length: Den samlede længde COP bevæger sig under målingen, registreret med 5 Hz,
målt i millimeter (mm).
C90 area: Mål for arealet af den mindste ellipse, der dækker 90 % af de målte COP-punkter,
målt i kvadratmillimeter (mm2).
Velocity: Den gennemsnitlige hastighed COP bevæger sig med, målt i millimeter per sekund
(mm/s).
SD Velocity: Standard deviation af velocity, målt i millimeter per sekund (mm/s).
Romberg Quotient: Relationen mellem C90 score med henholdsvis åbne og lukkede øjne.
(C90 lukkede øjne / C90 Åbne øjne) * 100.
Målinger af Trace Length
Testdag 1
Åbne øjne
Testdag 2
p-værdi
Mean
SD
Mean
SD
427,56 mm
± 85,22
434,13 mm
± 123,98
p=0,44
± 145,03
513,73 mm
± 144,01
p=0,0014
Lukkede øjne 579,12 mm
Tabel 9 - Resultater for Trace Length.
Side 36 af 58
Trace Length, mm
700
600
500
400
Testdag 1
300
Testdag 2
200
100
0
Åbne øjne
Lukkede øjne
Figur 16 - Trace Length - åbne og lukkede øjne.
Statistisk signifikant fald i trace length med lukkede øjne og ingen statistisk signifikant
forskel ved trace length med åbne øjne.
Målinger af C90 area
Testdag 1
Testdag 2
p-værdi
Mean
SD
Mean
SD
246,91 mm2
± 117,44
260,31 mm2
± 162,57
p=0,64
Lukkede øjne 384,01 mm2
± 188,71
339,45 mm2
± 238,45
p=0,18
Åbne øjne
Tabel 10 - Resultater for C90 area.
C90 area, mm2
450
400
350
300
250
Testdag 1
200
Testdag 2
150
100
50
0
Åbne øjne
Lukkede øjne
Figur 17 - C90 area - åbne og lukkede øjne.
Side 37 af 58
Ingen statistik signifikant forskel ved C90 area med hverken lukkede øjne eller åbne øjne.
Målinger af Velocity
Testdag 1
Testdag 2
p-værdi
Mean
SD
Mean
SD
12,47 mm/s
± 5,89
14,47 mm/s
± 4,13
p=0,12
Lukkede øjne 18,27 mm/s
± 7,35
17,12 mm/s
± 4,80
p=0,35
Åbne øjne
Tabel 11 - Resultater for Velocity.
Velocity, mm/s
20
18
16
14
12
10
Testdag 1
8
Testdag 2
6
4
2
0
Åbne øjne
Lukkede øjne
Figur 18 - Velocity - åbne og lukkede øjne.
Ingen statistisk signifikant forskel ved velocity med hverken lukkede øjne eller åbne øjne.
Målinger af SD Velocity
Testdag 1
Åbne øjne
Testdag 2
p-værdi
Mean
SD
Mean
SD
7,31 mm/s
± 1,42
7,51 mm/s
± 2,13
p=0,50
± 2,54
8,89 mm/s
± 2,24
p=0,0019
Lukkede øjne 10,79 mm/s
Tabel 12 - Resultater for SD Velocity.
Side 38 af 58
SD Velocity, mm/s
12
10
8
Testdag 1
6
Testdag 2
4
2
0
Åbne øjne
Lukkede øjne
Figur 19 - SD Velocity - åbne og lukkede øjne.
Statistisk signifikant fald i SD velocity med lukkede øjne og ingen statistisk signifikant
forskel ved SD velocity med åbne øjne.
Målinger af Romberg Quotient
Testdag 1
mean
Testdag 2
Mean
SD
Mean
SD
168,33
± 77,09
139,11
± 62,12
p-værdi
p=0,10
Tabel 13 - Resultater for Romberg Quotient.
Romberg Quotient
180
160
140
120
100
Testdag 1
80
Testdag 1
60
40
20
0
Romberg Quotient
Figur 20 - Romberg Quotient.
Ingen statistisk signifikant forskel ved Romberg quotient.
Side 39 af 58
Der ses en statistisk signifikant ændring i trace length med lukkede øjne (p=0,0014). Trace
length med lukkede øjne blev 65,39 mm kortere fra testdag 1 til testdag 2. Det vil sige, at
COP på testdag 2 har bevæget sig kortere i løbet af testene.
Derudover er SD velocity med lukkede øjne mindsket 1,9 mm/s fra testdag 1 til testdag 2
(p=0,0019), hvilket betyder, at forskellene i COPs hastighed under testene, er blevet mindre.
Ingen statistiske signifikante forskelle ved de resterende.
4.4 Reaktionstid
I dette afsnit analyseres data for reaktionstid. Tiderne er angivet i sekunder.
Målinger af Reaktionstid
Testdag 1
Testdag 2
p-værdi
Mean
SD
Mean
SD
peak
0,222
± 0,018
0,219
± 0,021
p=0,57
range
0,144
± 0,246
0,088
± 0,063
p=0,37
Tabel 14 - Resultater for Reaktionstid.
Reaktionstid, s
0,25
0,2
0,15
Testdag 1
0,1
Testdag 2
0,05
0
Peak
Range
Figur 21 - Reaktionstid - peak og range.
Ingen statistiske signifikante forskelle i målingerne af reaktionstid.
Side 40 af 58
5
Resultatdiskussion
I det følgende afsnit diskuteres resultaterne og eventuelle påvirkninger heraf.
Resultatdiskussionen tager udgangspunkt i de mest markante fund - trace length og SD
velocity med lukkede øjne.
5.1 Postural kontrol
5.1.1
Postural kontrol uden visuelle input
Der blev fundet en signifikant ændring i trace length med lukkede øjne (p=0,0014), hvor
COP havde bevæget sig 65,39 mm kortere i løbet af testen på testdag 2 i forhold til testdag 1,
hvilket er en nedgang på 11,3 %. En lang trace length kan skyldes, at fodboldspilleren har
stået med høj muskelaktivitet, hvor en kort trace length kan tyde på, at fodboldspilleren har
stået mere afslappet, og har derfor været i stand til at kontrollere sin balance med feed forward
kontrol.(32) Fodboldspillerne har altså sammenlagt været bedre til at holde COP i ro på
testdag 2.
Derudover blev der fundet en signifikant ændring ved SD velocity med lukkede øjne, som
blev mindsket 1,9 mm/s svarende til 17,6 % fra testdag 1 til testdag 2. Dette betyder at
forskellene i COPs hastighed under testene er blevet mindre. Det er altså ikke nødvendigvis et
udtryk for at velocity er faldet, men det skyldes derimod, at spillernes COP har haft en mere
konstant hastighed under testene.
Overordnet set blev mean, af alle variabler af postural kontrol med lukkede øjne, reduceret på
testdag 2. Dog blev der, udover ved trace length og SD velocity, ikke fundet nogle statistiske
signifikante forskelle.
5.1.2
Postural kontrol med visuelle input
Der blev ikke set nogen statistiske signifikante forskelle mellem testdag 1 og testdag 2 i
måling af postural kontrol med visuelle input. Variablen med størst ændring er velocity, som
er den gennemsnitlige hastighed COP har bevæget sig med. Velocity med åbne øjne har
ændret sig fra 12,47 mm/s (± 5,89) på testdag 1, til 14,47 mm/s (± 4,13) på testdag 2,
(p=0,12), hvilket er en stigning på 16 %, men dog ikke en statistisk signifikant forskel.
Stigningen peger i retning af, at på testdag 2, har COP bevæget sig hurtigere, hvilket kan tyde
på, at fodboldspillerne har lavet flere korrektioner under testen.
Det skal nævnes at mean, på alle variabler af postural kontrol med åbne øjne, er steget på
testdag 2, dog uden at der er statistisk signifikant forskel.
5.1.3
Romberg Quotient
Der blev observeret et ikke signifikant fald i Romberg quotient fra 168,33 til 139,11 (p=0,10),
hvilket tyder på at forskellene mellem C90 area med åbne og lukkede øjne var mindre på
Side 41 af 58
testdag 2 end på testdag 1. Et stort C90 area kan være et tegn på at de posturale
korrektionerne er sket sent, så COP har bevæget sig langt fra startstedet. Målinger med
lukkede øjne giver typisk større bevægelser af COP, da synet spiller en væsentlig rolle for den
posturale kontrol.(70) Da det i dette tilfælde peger i retning af, at C90 area er blevet mindre,
kan det tolkes som om, de visuelle input spiller en mindre rolle for den posturale kontrol efter
en nat med fire timers søvn, hvilket virker usandsynligt. Det formodes derfor at
fodboldspillernes evne til at bevare deres posturale kontrol med lukkede øjne, blev bedre på
grund af indlæring fra testdag 1. En eventuel ændring af den posturale kontrol på grund af
nedsat søvnmængde, kan derfor være skjult bag forbedringen fra indlæring.(71)
5.1.4
Påvirkning af postural kontrol
I de tre inkluderede studier omhandlende søvn og fysisk præstation, blev der taget højde for
bias i forhold til effekten af indlæring.(45)(46)(12) Deltagerne i de tre studier fik mulighed for
at afprøve testene inden undersøgelsens start. I dette projekt blev der ikke taget højde for
effekten af indlæring, hvilket kan have påvirket resultaterne på testdag 2.
Et studie om BESTest har vist, at op til fire uger efter at have gennemført testen, klarede
deltagerne sig bedre end første gang, formodentligt på grund af indlæring fra første forsøg.
(72) Hvis der er forbedringer helt op til fire uger efter første forsøg, kan det med rimelighed
forventes, at der i dette projekt kan ses en forbedring efter kun en dag. Selvom BESTesten
består af andre komponenter end stationær postural kontrol, kan resultatet med rimelighed
overføres til dette projekt. I begge tests har testpersonen skulle stå med lukkede øjne i en
uvant udfordring af deres posturale kontrol. Under testen af fodboldspillerne blev der ikke
ændret på størrelsen af deres BOS eller underlagets beskaffenhed, men de er ikke vant til at
skulle forsøge at stå så stille som muligt - og slet ikke med lukkede øjne. På den baggrund
måtte de skabe en ny strategi til udfordringen og der var derfor basis for at skabe motorisk
indlæring.(73)
Det er muligt at fodboldspillerne på testdag 1 var fokuserede og motiverede for at stå så stille
som muligt, hvilket kan have øget deres tonus og dermed resulteret i hurtigere korrektioner og
flere posturale svingninger, men ikke nødvendigvis større svingninger.(73)(34) På testdag 2
har de været klar over forløbet af testen og de har haft tid til at danne sig en forventning om
kroppens reaktioner og til at skabe en strategi for at stå så stille som muligt.
Det er også muligt, at de på grund af træthed på testdag 2, ikke har tænkt over at skulle stå
stille, men bare stået afslappet - uden nogen ændring af arousal og dermed tonus.
Side 42 af 58
5.1.5
Opsummering af postural kontrol
Det er interessant at se, at alle resultater på testdag 2 med lukkede øjne, var bedre end på
testdag 1, mens alle resultater med åbne øjne var dårligere. Indlæring kan have spillet en rolle
for forbedring af postural kontrol med lukkede øjne, mens den forværring der er sket med
åbne øjne, peger i samme retning som projektets hypotese, nemlig om at postural kontrol
påvirkes efter en nat med fire timers søvn. Det skal dog kraftigt understreges, at dette ikke kan
konkluderes, da der ikke er statistisk signifikant forskel.
5.2 Eksplosivitet
Der blev ikke fundet nogle statistiske signifikante forskelle ved målingerne af eksplosivitet.
Spillerne har flere gange fået testet deres eksplosivitet med CMJ på kraftplatformen, og det
antages at de derfor har en strategi til udførelse af hoppet. Derfor formodes effekten af
indlæring fra testdag 1 til testdag 2 at være mindre end ved målingen af postural kontrol. Ergo
har man fået et mere korrekt billede af, i hvilken grad en nat med fire timers søvn påvirker
eksplosivitet. Idet der ikke ses nogle statistiske signifikante forskelle eller tendenser til
forskelle, tyder resultaterne på at elitefodboldspillernes eksplosivitet ikke påvirkes af en
enkelt nat med fire timers søvn.
5.3 Reaktionstid
Der blev ikke fundet nogle statistiske signifikante forskelle ved målingerne af reaktionstid.
Flere af fodboldspillerne gav udtryk for, at testen af reaktionstid, mindede dem om nogle af de
computerspil de spillede i fritiden. Det kan have påvirket deres evne til at reagere på
computeren, i forhold til, hvis man havde valgt en anden test. Da der ikke ses nogle statistiske
signifikante forskelle eller tendenser til forskelle, kan resultaterne tyde på at
elitefodboldspillernes reaktionstid ikke påvirkes af en enkelt nat med fire timers søvn.
5.4 Opsummering
Der er mange faktorer der kan have påvirket resultaterne, såsom effekten af indlæring,
trænerens tilstedeværelse, motivation, arousal, søvnkvaliteten eller andet.
Der blev ikke fundet nogle statistiske signifikante forskelle i resultaterne, der kunne
underbygge projektets hypotese, om en nedgang i præstationen hos elitefodboldspillere efter
en nat med fire timers søvn. Havde der derimod været et signifikant fald i præstationen på
testdag 2, kan det diskuteres i hvilket omfang resultaterne var brugbare, på grund af bias i
metoden, som vil blive uddybet i metodediskussionen.
Side 43 af 58
5.5 Sammenligning med andre studier
Der blev ikke fundet andre studier med samme materiale og metode som i dette projekt, og
derfor er det vanskeligt at sammenligne resultater. Da indlæring menes, at spille en betydelig
rolle for resultaterne i dette projekt, vanskeliggøres sammenligningsgrundlaget med andre
studier yderligere. De studier der har målt på reaktionstid eller maksimal fysisk output, med
tilnærmelsesvis samme metode som dette projekt, har ikke fundet nogle statistiske
signifikante forskelle mellem resultaterne efter en enkelt nat med nedsat søvnmængde kontra
en nat med vanlig søvnmængde.(45)(46)
6
Metodediskussion
I dette afsnit diskuteres målemetoden samt de væsentligste faktorer, der har kunne påvirke
resultaterne, i denne.
6.1 Validitet og reliabilitet af målemetoder
I dette afsnit diskuteres de valgte målemetoder og herunder fordele, ulemper, reliabilitet,
validitet samt overførbarhed til andre studier og til den kliniske praksis.
6.1.1
Begrundelse for valg af målemetoder
For at kunne sige noget om fodboldspillernes præstation i kamp- eller træningssituationer,
kunne man ønske sig et mere virkelighedstro scenarie, i forhold til målingerne af
eksplosivitet, postural kontrol og reaktionstid. Eksempelvis ved at spillerne skulle spurte efter
en bold, der blev afleveret fra en anden spiller, at de skulle hoppe for at lave et hovedstød, at
spillerne blev skubbet under løb, at de skulle reagere på et råb fra en medspiller, en pludselig
aflevering eller lignende. Dette ville have givet et bedre billede af deres funktionelle
præstation, men det ville samtidig påvirke testenes validitet og reliabilitet. Ikke alene ville det
være vanskeligt at opstille det på en måde, så det kunne gentages dagen efter, men også
vanskeligt at måle små ændringer i så dynamiske situationer. Testenes udførelse er derfor i
dette projekt valgt således, at målingerne blev valide, men overførbarheden til kamp- og
træningssituationer blev svækket. Dog må det understreges at formålet med projektet ikke har
taget udgangspunkt i at undersøge fodboldspillernes præstation under kamp eller træning,
men udelukkende hvordan fire timers søvn påvirker deres fysiske præstation.
6.1.2
Eksplosivitet
Til måling af kraftudvikling i forbindelse med hop, regnes kraftplatforme for at være den
gyldne standard. Hvis der skal udarbejdes nye tests af hoppehøjde eller eksplosivitet,
sammenlignes resultater fra de nye tests med resultater fra kraftplatformen. Er der god
korrelation mellem de to datasæt, regnes den nye test for at være valid.(74)
Side 44 af 58
Et studie konkluderer at målinger af power, velocity og force ved CMJ er valide og reliable og
forskere opfordres til at overveje denne målemetode til kvantificering af fysisk
præstation.(75) Kraftplatformen i studiet var af typen “Quattro Jump, Type 9290AD”, hvor
der i dette projekt blev brugt “HURLabs FP3”, men specifikationerne og funktionerne på de
to kraftplatforme er uden væsentlige forskelle.
Validiteten og reliabiliteten af måling af CMJ med kraftplatform vurderes derfor til at være en
god.
Der blev fravalgt brug af motivation, ved måling af eksplosivitet. Fordelen ved at fravælge
motivation, er at reproducerbarheden øges, da det kan være svært at forklare i en testprotokol,
hvordan der er motiveret. Ulempen ved ikke at bruge motivation, er at man ikke ser deres
maksimale præstation.(76) For at se den maksimale præstation, kræver det optimal
motivation. Det ville reducere reliabiliteten, da det er vanskeligt at ensrette motivationen
mellem testdagene. Samtidig ville hver enkelt spiller kræve forskellige former for motivation.
Reproducerbarheden øges ved ikke at bruge motivation, men da testen kræver en
kraftplatform, begrænses reproducerbarheden, da det endnu ikke er normalt tilgængeligt
måleudstyr. Resultaternes overførbarhed til klinisk praksis er god, da viden om påvirkning af
eksplosivitet efter en nat med fire timers søvn er brugbar, uanset om man er i stand til at
foretage målinger på en kraftplatform.
6.1.3
Postural kontrol
Forskning i balance og postural kontrol bygger i vid udstrækning på undersøgelser, der
benytter kraftplatforme, og derfor anses den for at være en gylden standard.(34)
Kvantificering af målinger af balance har længe været et problem for videnskaben, dels fordi
balance er multifaktorelt og dels fordi, det gennem tiden har været forsøgt at kvantificere data
på vidt forskellige grundlag.(77) Det resulterer i uenighed om, hvorvidt målingerne er
brugbare og derfor også uenighed om metodens validitet og reliabilitet. Kraftplatformen
vurderes i dette projekt til at være den mest valide og reliable metode til at undersøge
fodboldspillernes posturale kontrol.
Skulle man finde alternativer til andre målinger af postural kontrol, ville dette ofte kræve en
subjektiv vurdering og der skulle findes en test, der kunne udfordre fodboldspillernes
posturale kontrol tilstrækkeligt, og samtidig være følsom nok til at vise en eventuel ændring
mellem de to testdage. Kraftplatformen kan derimod registrere selv små ændringer, hvilket
gør den mere brugbar og følsom end andre tests.
Den største ulempe ved testen var at fodboldspillerne ikke fik lov til at afprøve denne, inden
Side 45 af 58
de egentlige målinger. Derfor kan indlæring have været en stor bias i forhold til resultaterne,
idet der blev set en forbedring af resultaterne på enkelte variabler på testdag 2.
Reproducerbarheden af testen er begrænset, da det kræver en kraftplatform, som endnu ikke
er normalt tilgængeligt måleudstyr. Resultaternes overførbarhed til klinisk praksis er god, da
viden om påvirkning af postural kontrol efter en nat med fire timers søvn er brugbar, uanset
om man er i stand til at foretage målinger med en kraftplatform.
6.1.4
Reaktionstid
Der blev brugt en simpel reaktionstest til vurdering af reaktionstiden.(64)
Den brugte test er lavet i JavaScript, som arbejder med tidsangivelse med præcision på
nanosekund-niveau, men ikke nødvendigvis korrekthed på nanosekund-niveau.(78) Det
resulterer i god reliabilitet, så længe den samme computer benyttes under samme vilkår, men
en mindre god validitet, og resultaterne kan ikke umiddelbart sammenlignes direkte med data
fra andre studier. Da programmet kører på en computer, kan resultatet påvirkes af
computerens proceshastighed. Dette blev der taget højde for, ved at bruge samme computer til
begge testdage, og i begge tilfælde blev kun det ene program til reaktionstesten åbnet.
Fordelen ved denne test er den høje reliabilitet og den simple udførelse. Ulempen er at testen
måler reaktionstiden for overekstremiteterne, hvor det i stedet ville have været mere
interessant at se påvirkningen på underekstremiteterne. I dette projekt var det dog ikke muligt,
at finde en test til reaktionstid af underekstremiteterne, uden at der var indflydelse fra andre
parametre, som koordination og eksplosivitet. Derfor blev der valgt en simpel reaktionstest,
for at få et isoleret svar på påvirkning af reaktionstiden.
En anden ulempe er at resultaterne fra denne test, ikke kan sammenlignes med andre studiers
resultater, grundet ringe validitet. Der er god overførbarhed til klinisk praksis, da viden om
påvirkning af reaktionstid efter en nat med fire timers søvn, kan være relevant i mange
sammenhænge.
Validiteten er dårlig, men der kan sammenlignes mellem de to testdage med rimelig
sikkerhed.
6.2 Diskussion om søvn
I dette afsnit diskuteres beslutningen om at se på søvnmængden frem for søvnkvaliteten, samt
hvilke fordele og ulemper det har medført. Derudover diskuteres hvilken indflydelse dette har
haft på resultaterne. Endvidere diskuteres validitet og reliabilitet for registrering af
søvnmængde, samt overførbarhed til andre studier og til den kliniske praksis.
Side 46 af 58
6.2.1
Søvnmængde kontra søvnkvalitet
Selvrapportering af antal timer man har sovet, er en meget simpel metode, hvilket både
medfører fordele og ulemper. Der kræves ofte intet udstyr til målingen, det er let at forholde
sig til, og det kræver heller ikke megen instruktion. På grund af denne ukomplicerede metode
til måling af søvn, er det nemt at reproducere ved videre forskning, og det er en metode der
kan bruges i den kliniske praksis.
Reliabiliteten for søvndagbøger er fundet god, og det er en valid målemetode ved
sammenligning med retrospektiv søvnregistrering og actigrafer.(57)(79) Actigrafer er
måleudstyr til søvnmængde og søvnkvalitet som typisk bæres om håndleddet.(80)
Der var en formodning om, at en del af spillerne havde sovet mere til testdag 2 end de havde
skrevet i søvndagbogen. Denne formodning skyldes, at nogle spillere havde noteret præcis
samme søvnmængde og klokkeslæt for alle dage op til testdagene, hvilket virkede urealistisk.
Da der derfor var tvivl om korrektheden af søvnmængden i løbet af ugen op til testdagene,
betvivles også korrektheden af søvnmængden fra natten til testdag 2. Idet søvnmængden var
selvrapporteret, var det umuligt at følge op på, om oplysningerne var korrekte, og man måtte
derfor stole på, at deres udsagn var korrekte.
Man kunne have benyttet pulsur som surrogatmål, da man ud fra pulsmålinger kan vurdere,
hvor længe en person har sovet.(81) Dette kunne være en mulig confounder, da de ikke er
vant til at sove med et pulsur, hvilket muligvis kan påvirke deres søvn.
Selv hvis de har overholdt søvnmængden, kan der være andre bias, i form af påvirkning af
søvnkvaliteten. De kan have sovet dårligt i otte timer natten til testdag 1, og sovet godt i fire
timer til testdag 2. Derfor kan søvnkvaliteten være interessant, da kvaliteten kan have haft
indflydelse på resultaterne i dette projekt. Ved projektets start, var der kontakt til en
søvnforsker, som gjorde opmærksom på dette bias, når man undlader at se på søvnkvaliteten.
Dette blev alligevel fravalgt, da det var for ressourcekrævende i forhold til projektets omfang,
og det ville desuden kræve avanceret udstyr, såsom actigrafer. Actigrafer ville, ligesom
pulsure, kunne være en mulig confounder, idet de ikke er vant til at sove med dem, hvorfor
det vil kunne påvirke søvnkvaliteten.
Havde man også set på søvnkvaliteten, ville brugbarheden i praksis være forringet, da det
endnu ikke er normalt at kunne måle søvnkvalitet. Altså ville man kunne få mere viden om
påvirkning af ændret søvnmængde og søvnkvalitet, men kun et fåtal ville kunne drage nytte af
denne viden.
Side 47 af 58
6.3 Etisk diskussion
Da spillerne blev præsenteret for projektet, opstod der et etisk problem, idet træneren på
forhånd havde fastlagt, hvilke spillere der skulle deltage. Dette kan have presset nogle spillere
til at være med imod deres vilje. Det blev gjort klart for træneren, at deltagelse i projektet
skulle være valgfrit. Til gengæld informerede træneren om, at normerne i klubben var, at han
kunne tage beslutninger på spillernes vegne. Projektet blev gennemført trods denne
problemstilling, hvilket er etisk ukorrekt. At samarbejdet ikke stoppede så snart problemet
blev erkendt, skyldtes blandt andet nervøsitet og tidspres som vil blive diskuteret senere.
Det blev valgt at ekskludere spillerne efter testene på testdag 2, uden information om dette til
spillere og træneren. Ved først at ekskludere dem efter testene på testdag 2, opstod et andet
etisk problem, idet spillerne blev udsat for noget, der reelt set ikke var nødvendigt. Dette valg
blev dog truffet for at undgå ubehagelige kommentarer fra andres spillere, konsekvenser fra
trænerens side eller påvirkning af den enkelte spillers psyke, som følge af eksklusion.
6.4 Fejl og mangler i metoden
En stor fejl i projektet var at testdagene blev gennemført, inden litteratursøgningen var færdig.
Det skyldtes blandt andet stor iver for at få indsamlet data, på grund af nervøsitet over tidspres
i forhold til at finde testpersoner og at blive færdige med projektet i tide. Som konsekvens
blev stikprøven valgt uden nødvendig kritisk vurdering, og testprotokollerne blev lavet uden
tilstrækkelig teoretisk baggrundsviden. Denne viden blev først opnået efter dataindsamlingen,
hvorfor man først derefter kunne forholde sig tilpas kritisk til metoden. Det var et afgørende
bias, og påvirkninger af resultaterne som følge af indlæringen, kunne have været undgået ved
at få baggrundsviden og inspiration fra andre studier tidligere i forløbet. Som konsekvens af
denne tidligt opståede bias i metoden, blev der skabt en række andre bias som har haft
betydning for projektets interne validitet, hvoraf nogle vil blive uddybet i den videre
diskussion.
6.4.1
Planlægning af testdage
Det blev valgt at teste fodboldspillerne over to dage. Dette var hvad der rent praktisk kunne
lade sig gøre, i forhold til fodboldspillernes ugeprogram, samt placering af vigtige kampe.
Derfor blev testdagene placeret på en mandag og tirsdag i samme uge.
En mulig confounder kan være, at der blev testet efter en weekend, hvor nogle havde sovet
mere end vanligt. Alle spillerne havde dog til testdag 1, om mandagen, sovet deres vanlige
søvnmængde.
Side 48 af 58
Endvidere er en anden confounder, at uret blev sat en time tilbage natten til søndag, grundet
vintertid. Det kan ikke vides om dette har haft en indflydelse, og der blev ikke taget højde for
skift til vintertid i planlægningen.
Der blev målt fra morgenstunden kl. 8.00, for at mindske bias i forhold til påvirkninger fra
forskellige aktiviteter, som spillerne ville lave inden testene. Nogle spillere ville måske have
været i skole, andre kunne slappe af, mens nogle kunne have trænet i løbet af dagen. På den
måde ville de have forskellige udgangspunkter inden testene blev startet.
Var der blevet testet på flere testdage, som enten lå efter hinanden eller som lå forskudt over
længere tid, var resultaterne måske blevet mere brugbare. Flere testdage kunne med større
sikkerhed vise, om det var tilfældige resultater, eller om resultaterne skyldtes en påvirkning af
en nat med fire timers søvn.
Projektet blev begrænset af, at der ikke var mere tid til rådighed fra EfB, samt
tidsbegrænsningen for dette projekt.
6.4.2
Indlæring
Som nævnt i resultatdiskussionen formodes indlæring at have haft en væsentlig betydning for
resultaterne på testdag 2. Det er en klar bias i forhold til metoden, som kunne være undgået,
hvis der havde været tilstrækkelig baggrundsviden. En metode til at undgå så stor påvirkning
fra indlæring, kunne være at lade spillerne prøve alle testene inden testdag 1. Ved at lave
gentagne målinger, kunne man se hvor længe spillerne ville fortsætte forbedringen og hvornår
denne ville stagnere.(46) Først herefter skulle dataindsamlingen til projektet finde sted.
6.4.3
Hvad skulle gøres anderledes
Grundet bias gennem metoden, blev den eksterne validitet svækket. Havde resultaterne vist en
negativ påvirkning på testdag 2, ville det være tvivlsomt, om der kunne konkluderes noget ud
fra projektet.
Skulle man undgå nogle af de bias, der kan have påvirket resultaterne i dette projekt, kunne
følgende fremgangsmåde være et bedre alternativ.
- En grundigere litteratursøgning og indhentning af teori inden testprotokollerne bliver
udarbejdet.
- Testpersonerne skal afprøve testene inden dataindsamling, for at minimere effekten af
indlæring.
- Testpersonerne til projektet skal hverves uden for klubregi for at undgå tvang eller pres fra
klubbens side. På den måde deltager de frivilligt og det må formodes, at motivation til at
overholde interventionen på fire timers søvn vil være større.
Side 49 af 58
- Brug af kontrolgruppe, der ikke bliver udsat for ændret søvnmængde, så der kan
sammenlignes mellem grupperne.
- Flere testdage fordelt på forskellige ugedage, for at se variationer i præstationen mellem
forskellige dage, med henholdsvis vanlig søvnmængde og nedsat søvnmængde.
Desuden kan det være relevant at problemformuleringen og testene tager udgangspunkt i
funktionelle færdigheder, inspireret af situationer fra kamp og træning for at opnå øget
overførbarhed og bedre ekstern validitet.
7
Konklusion
Der blev set en forbedring af den posturale kontrol uden visuelle input til testdag 2, hvilket
som nævnt, formodes at skyldes effekten af indlæring. Der blev ikke fundet nogle forskelle i
målingerne af eksplosivitet eller reaktionstid mellem de to testdage.
Da der er usikkerhed om, hvorvidt fodboldspillerne har overholdt interventionen på fire timers
søvn og i hvor høj grad indlæring fra testdag 1, har påvirket resultaterne på testdag 2, kan der
ikke konkluderes om den fysiske præstation påvirkes, af en nat med fire timers søvn, hos
elitefodboldspillere på EfBs U19 hold.
8
Perspektivering
Selvom det i dette projekt ikke kan konkluderes, om søvnmængden har indflydelse på den
fysiske præstation, er emnet stadig interessant. Der kræves dog yderligere forskning for at
kunne be- eller afkræfte, om fodboldspillerne bliver påvirket af en nat med fire timers søvn.
Med en bedre og mere velovervejet metode og eventuelt en større stikprøve, kan man måske
få svar på, om den generelle forværring af alle variabler ved postural kontrol med visuelt
input, var en tilfældighed, eller om det skyldtes den nedsatte søvnmængde.
Søvn kan meget vel vise sig, at få større indflydelse på sportsverdenen end den allerede har,
idet alle parametre der kan optimere præstationen, bliver udnyttet hos eliteidrætsudøvere.
Nogle elitefolk tager allerede på nuværende tidspunkt højde for vigtigheden af søvn. Blandt
andet bruger kvindelandsholdet i håndbold til EM 2014, briller med rødt glas inden de skal i
seng, for hurtigere at kunne falde i søvn. Der er dog ikke fuldt indblik i påvirkningen af den
fysiske præstation ved brugen af disse briller.(82)
Selvom man på nuværende tidspunkt kender til flere faktorer, der påvirkes af søvnmængde
eller søvnkvalitet, mangler der stadig en grundlæggende forståelse for søvnens indvirkning på
den fysiske præstation, hvorfor det er relevant at forske videre på dette område.
Side 50 af 58
Ikke kun elitefolk kan drage nytte af mere viden om søvn, da det også for den generelle
befolkning kan være gavnligt at være opmærksom på søvn, idet søvnproblemer blandt andet
kan øge risikoen for depression, angst, svækket immunforsvar, hjertekarsygdomme og meget
mere.(83)
Smerter eller sygdom kan påvirke søvnmængde og søvnkvalitet hos de patienter, der søger
behandling hos en fysioterapeut. Selvom søvn ikke er hovedproblemet for patienten, bør
fokus på søvn være en del af interventionen, og hvis mødet med patienten sker tidligt i
sygdomsforløbet, vil sygdommen kun kortvarigt kunne have påvirket søvnen. Derfor har
fysioterapeuten en oplagt mulighed for at hjælpe patienten til at genoprette et bedre
søvnmønster eller opnå bedre søvnkvalitet, inden søvnproblemet fører til for eksempel
depression eller lignende.
Men hvor mange fysioterapeuter har de nødvendige kompetencer til at vurdere søvnkvalitet
og yde tilstrækkelig hjælp og vejledning til deres patienter, hvis de har søvnproblemer?
Side 51 af 58
9
Referenceliste
1.
Milsted T, Rasmussen, Mikael, Bridgwater A. Sov godt: hele natten. Kbh.: Gyldendal;
2010.
2.
Jennum, P. Normal søvn og klassifikation af søvnsygdomme. Søvn. 1. udgave 1. oplag.
København: Munksgaard; p. kap. 1.
3.
Søvn - hvad er normalt? [Internet]. [cited 2014 Nov 11]. Available from:
http://www.netdoktor.dk/tema/soevn/normal_soevn.htm
4.
Jennum, P., og Nørregaard, O. Søvn og bilkørsel. Søvn. 1. udgave 1.oplag. København:
Munksgaard;
5.
DBUs ernæringspolitik [Internet]. [cited 2014 Nov 11]. Available from:
http://www.dbu.dk/oevrigt_indhold/Politikker/Ernaeringspolitik
6.
ISSUU - Fra talent til landshold by Jacob Roar Hansen [Internet]. [cited 2014 Nov 11].
Available from: http://issuu.com/dbu.roar/docs/fra_talent_til_landshold
7.
Team Danmark - Team Danmarks restitutionskoncept [Internet]. [cited 2014 Nov 11].
Available from: http://www.teamdanmark.dk/Eksperter/Fysisktraening/Restitutionskoncept.aspx
8.
Team Danmark lancerer nyt restitutionskoncept [Internet]. [cited 2014 Nov 11].
Available from:
http://www.dbu.dk/uddannelse_og_traening/traeneruddannelse/TraenerLounge/Fysikken
/TDK-gode_raad_til_restitution
9.
Team Danmark - Tre skridt til god søvn [Internet]. [cited 2014 Nov 11]. Available from:
http://www.teamdanmark.dk/Presse/Nyhedsarkiv/2014/Juni/18-06-2014-SOEVN.aspx
10. How Much Sleep Do You Need? Sleep Cycles and Stages, Lack of Sleep, and How to Get
the Hours You Need [Internet]. [cited 2014 Nov 11]. Available from:
http://www.helpguide.org/articles/sleep/how-much-sleep-do-you-need.htm
11. Unge sover mindre end nogensinde før | Videnskab.dk [Internet]. [cited 2014 Nov 11].
Available from: http://videnskab.dk/krop-sundhed/unge-sover-mindre-end-nogensinde
12. Waterhouse J, Atkinson G, Edwards B, Reilly T. The role of a short post-lunch nap in
improving cognitive, motor, and sprint performance in participants with partial sleep
deprivation. J Sports Sci. 2007 Dec;25(14):1557–66.
13. Zerouali Y, Jemel B, Godbout R. The effects of early and late night partial sleep
deprivation on automatic and selective attention: An ERP study. Brain Res. 2010 Jan
13;1308:87–99.
14. Elite - Wikipedia, den frie encyklopædi [Internet]. [cited 2014 Nov 11]. Available from:
http://da.wikipedia.org/wiki/Elite
15. Turneringsreglement [Internet]. [cited 2014 Nov 11]. Available from:
http://www.dbujylland.dk/turneringer_og_resultater/love_og_regler/JBUs_love_og_regl
er/turneringsreglement
Side 52 af 58
16. What Happens When You Sleep? - National Sleep Foundation [Internet]. [cited 2014
Nov 25]. Available from: http://sleepfoundation.org/how-sleep-works/what-happenswhen-you-sleep
17. Jennum P. Søvn. Kbh.: Munksgaard; 2013.
18. Sleep—Information about Sleep [Internet]. [cited 2014 Nov 25]. Available from:
https://science.education.nih.gov/supplements/nih3/sleep/guide/info-sleep.htm
19. søvn | Gyldendal - Den Store Danske [Internet]. [cited 2014 Nov 25]. Available from:
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Fysiologi/
s%C3%B8vn
20. Søvn og stofskifte - Thyreoidea Landsforeningen [Internet]. [cited 2014 Nov 25].
Available from: http://www.thyreoidea.dk/artikler/krop-kost-motion-oglivskvalitet/soevn-og-stofskifte.html
21. Gammeltoft, S., Holm, A., og Kornum, B. Hjernens regulering af søvn. Søvn. 1. udgave
1. oplag. København: Munksgaard;
22. Sundhedsguiden.dk - Hvad er søvn og hvorfor sover vi | EEG, REM, restituere, hvilefase
[Internet]. [cited 2014 Nov 25]. Available from:
http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/soevnproblemer/generelt-omsoevnproblemer-og-traethed/Hvad-er-soevn-og-hvorfor-sover-vi/
23. Sådan foregår en god nats søvn | Videnskab.dk [Internet]. [cited 2014 Nov 25].
Available from: http://videnskab.dk/krop-sundhed/sadan-foregar-en-god-nats-sovn
24. Ma J, Yao Y-J, Ma R-M, Li J-Q, Wang T, Li X-J, et al. Effects of Sleep Deprivation on
Human Postural Control, Subjective Fatigue Assessment and Psychomotor
Performance. J Int Med Res. 2009 Oct 1;37(5):1311–20.
25. Morad Y, Azaria B, Avni I, Barkana Y, Zadok D, Kohen-Raz R, et al. Posturography as
an indicator of fatigue due to sleep deprivation. Aviat Space Environ Med. 2007
Sep;78(9):859–63.
26. Driver Fatigue and Road Accidents | Driver Fatigue Advice & Information | Road
Safety | RoSPA [Internet]. [cited 2014 Nov 25]. Available from:
http://www.rospa.com/roadsafety/adviceandinformation/driving/driverfatigue/factsheet.a
spx
27. Van Dongen HPA, Maislin G, Mullington JM, Dinges DF. The cumulative cost of
additional wakefulness: dose-response effects on neurobehavioral functions and sleep
physiology from chronic sleep restriction and total sleep deprivation. Sleep. 2003 Mar
15;26(2):117–26.
28. Skein M, Duffield R, Edge J, Short MJ, Mündel T. Intermittent-sprint performance and
muscle glycogen after 30 h of sleep deprivation. Med Sci Sports Exerc. 2011
Jul;43(7):1301–11.
29. Løvind Andersen, Jesper. Styrketræning i fodbold - hvilke overvejelser skal gøres, og
hvorfor? Dansk Sportsmedicin. August;2007(3).
Side 53 af 58
30. Chandreasekaran, S., Anbanandan, A., Suthakar K. and Annida B. A Study of Selective
Motor Fitness Components Empowers On playing Ability among Low and High
Performers of State Level Football Players. 2012.
31. Læssøe, U. Forudsætninger for bevægelse - kropsfunktioner. Bevægelse - en grundbog.
1. udgave 1. oplag. København: Munksgaard Danmark;
32. Læssøe U. Balance: postural kontrol. Kbh.: Munksgaard; 2013.
33. DGI Trænerguiden Atletik - Så kan alle være med [Internet]. [cited 2014 Nov 13].
Available from: http://traenerguiden.dgi.dk/Atletik/tipsogtricks/Basis%20viden/33054
34. Hyman R. Stimulus information as a determinant of reaction time. J Exp Psychol. 1953
Mar;45(3):188–96.
35. Football Training for Soccer [Internet]. [cited 2014 Nov 25]. Available from:
http://www.topendsports.com/sport/soccer/training.htm
36. Forskere: Derfor er Messi verdens bedste fodboldspiller | Videnskab.dk [Internet]. [cited
2014 Nov 25]. Available from: http://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-derfor-ermessi-verdens-bedste-fodboldspiller
37. Thur n T. Videnskabsteori for begyndere. Kbh.: Rosinante; 2009.
38. Lund, H., Juhl, C., Andreasen, J. og Møller, A. Håndbog i litteratursøgning og kristisk
læsning - redskaber til evidensbaseret praksis. 1. udgave, 1. opslag. København:
Munksgaard; 252 p.
39. Salling Larsen A-L, Vejleskov H. Videnskab og forskning: en lærebog til
professionsuddannelser. Kbh.: Gad; 2006.
40. Sundhedsprojekt Ebeltoft [Internet]. [cited 2014 Nov 24]. Available from:
http://www.sundhedsprojekt-ebeltoft.dk/terminologi.htm
41. Thisted J. Forskningsmetode i praksis: projektorienteret videnskabsteori og
forskningsmetodik. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2012.
42. Lindahl M, Juhl C. Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og værktøjskasse.
Kbh.: Munksgaard Danmark; 2010.
43. Birkler J. Videnskabsteori: en grundbog. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2011.
44. Rienecker L, Stray Jørgensen, Peter. Den gode opgave håndbog i opgaveskrivning på
videregående uddannelser. Frederiksberg: Samfundslitteratur; 2005.
45. Souissi N, Chtourou H, Aloui A, Hammouda O, Dogui M, Chaouachi A, et al. Effects of
Time-of-Day and Partial Sleep Deprivation on Short-Term Maximal Performances of
Judo Competitors: J Strength Cond Res. 2013 Sep;27(9):2473–80.
46. Elmenhorst D, Elmenhorst E-M, Luks N, Maass H, Mueller E-W, Vejvoda M, et al.
Performance impairment during four days partial sleep deprivation compared with the
acute effects of alcohol and hypoxia. Sleep Med. 2009 Feb;10(2):189–97.
Side 54 af 58
47. Tassi P, Nicolas A, Seegmuller C, Dewasmes G, Libert JP, Muzet A. Interaction of the
alerting effect of noise with partial sleep deprivation and circadian rhythmicity of
vigilance. Percept Mot Skills. 1993 Dec;77(3 Pt 2):1239–48.
48. About NSF: Mission & Leadership - National Sleep Foundation [Internet]. [cited 2014
Nov 28]. Available from: http://sleepfoundation.org/about-us
49. Videnskab.dk [Internet]. [cited 2014 Nov 28]. Available from:
http://videnskab.dk/om/om-videnskabdk
50. Forside - Sundhedsstyrelsen [Internet]. [cited 2014 Dec 4]. Available from:
http://sundhedsstyrelsen.dk/#
51. Habicht A. Vurder selv evidens. København: Munksgaard Danmark; 2011.
52. Derfor holder kaffe dig vågen - DTU Fødevareinstituttet [Internet]. [cited 2014 Nov 11].
Available from:
http://www.food.dtu.dk/Nyheder/2012/12/Derfor_holder_kaffe_dig_vaagen
53. Præstationsfremmende midler og idræt - sundhed.dk [Internet]. [cited 2014 Nov 11].
Available from: https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/knogler-muskler-ogled/sygdomme/sportsmedicin/praestationsfremmende-midler-og-idraet/
54. Materiale, der er fortrykt af Det Videnskabsetiske Komitésystem - dnvk.dk [Internet].
[cited 2014 Nov 11]. Available from:
http://www.cvk.sum.dk/forskere/vejledning%20modul/fortrykmateriale.aspx
55. Aguiar SA, Barela JA. Sleep deprivation affects sensorimotor coupling in postural
control of young adults. Neurosci Lett. 2014 Jun 27;574:47–52.
56. Temesi J, Arnal PJ, Davranche K, Bonnefoy R, Levy P, Verges S, et al. Does Central
Fatigue Explain Reduced Cycling after Complete Sleep Deprivation?: Med Sci Sports
Exerc. 2013 Dec;45(12):2243–53.
57. Rogers AE, Caruso CC, Aldrich MS. Reliability of sleep diaries for assessment of
sleep/wake patterns. Nurs Res. 1993 Dec;42(6):368–72.
58. Klinge, K. Opvarmning - et vigtigt element i træningen. Træning i forebyggelse,
behandling og rehabilitering. 2. udgave 1.oplag. København: Munksgaard Danmark;
59. Borg-skala på den brugbare måde [Internet]. [cited 2014 Nov 11]. Available from:
http://www.motion-online.dk/konditionstraening/kondition_-_artikler/borgskala_paa_den_brugbare_maade/
60. Zacho, M. Konditionstræning. Træning i forebyggelse, behandling og rehabilitering. 2.
udgave 1.oplag. København: Munksgaard Danmark;
61. Hur Labs. HUR Labs Force Platform Software Suite - User manual. 2008.
62. Hur Labs. HUR Labs iBalance Premium - User manual. 2014.
63. GYWH.com [Internet]. [cited 2014 Nov 25]. Available from: http://gywh.com/
Side 55 af 58
64. Online Reaction Time Test [Internet]. [cited 2014 Nov 25]. Available from:
http://getyourwebsitehere.com/jswb/rttest01.html
65. Etiske retningslinjer - Danske Fysioterapeuter [Internet]. [cited 2014 Nov 11]. Available
from: http://fysio.dk/org/Rad/Etisk-Udvalg/Etiske-retningslinjer/
66. Danske Fysioterapeuter [Internet]. [cited 2014 Nov 25]. Available from:
http://fysio.dk/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=9226&print=1#.VHQ4NYu
G-So
67. Baum KT, Desai A, Field J, Miller LE, Rausch J, Beebe DW. Sleep restriction worsens
mood and emotion regulation in adolescents. J Child Psychol Psychiatry. 2014
Feb;55(2):180–90.
68. Prince T-M, Abel T. The impact of sleep loss on hippocampal function. Learn Mem.
2013 Sep 17;20(10):558–69.
69. Lund H, Røgind H. Statistik i ord. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2004.
70. Nardone A, Schieppati M. The role of instrumental assessment of balance in clinical
decision making. Eur J Phys Rehabil Med. 2010 Jun;46(2):221–37.
71. Larissa Welti-Santos. Topology og Learning and Correction in Dynamic Balance. 2004.
72. Mulligan IJ, Boland MA, McIlhenny CV. The Balance Error Scoring System Learned
Response Among Young Adults. Sports Health Multidiscip Approach. 2013 Jan
1;5(1):22–6.
73. Schibye B, Klausen K. Menneskets fysiologi: hvile og arbejde. Kbh.: FADL; 2005.
74. Sayers SP, Harackiewicz DV, Harman EA, Frykman PN, Rosenstein MT. Crossvalidation of three jump power equations. Med Sci Sports Exerc. 1999 Apr;31(4):572–7.
75. Hori N, Newton RU, Kawamori N, McGuigan MR, Kraemer WJ, Nosaka K. Reliability
of performance measurements derived from ground reaction force data during
countermovement jump and the influence of sampling frequency. J Strength Cond Res
Natl Strength Cond Assoc. 2009 May;23(3):874–82.
76. Tod DA, Thatcher R, McGuigan M, Thatcher J. Effects of Instructional and
Motivational Self-Talk on the Vertical Jump: J Strength Cond Res. 2009 Jan;23(1):196–
202.
77. Jancová J. Measuring the balance control system--review. Acta Medica Hradec Král
Univ Carol Fac Medica Hradec Král. 2008;51(3):129–37.
78. NanoTimer (OpenJPA 0.9.0-incubating-SNAPSHOT API) [Internet]. [cited 2014 Nov
25]. Available from: https://docs.oracle.com/cd/E13189_01/kodo/docs41/openjpajavadoc/org/apache/openjpa/lib/util/concurrent/NanoTimer.html
79. Amy R. Wolfson, Mary A. Carskadon, Christine Acebo, Ronald Seifer, Gahan Fallone,
Susan E. Labyak og Jennifer L. Martin. Evidence for the Validity of a Sleep Habits
Survey for Adolescents. 2002.
Side 56 af 58
80. ActiGraph [Internet]. [cited 2014 Dec 12]. Available from:
http://www.actigraphcorp.com/
81. Polar Loop - Avanceret armbånd med aktivitetsmåling i flot design [Internet]. [cited
2014 Dec 14]. Available from:
http://www.pulsure.dk/shop/pulsure/aktivitetsmaalere/polar+loop.html
82. Landsholdets nyeste våben: Søvnbriller | Sport | DR [Internet]. [cited 2014 Dec 11].
Available from: http://www.dr.dk/Sporten/Haandbold/2014/11/26/144718.htm
83. Bedre søvn - bedre liv - ScanSleep [Internet]. [cited 2014 Dec 11]. Available from:
http://www.scansleep.dk/soevnproblemer/soevnloeshed/
Anvendt referencesystem: Vancouver.
Side 57 af 58
10 Bilagsliste
Bilag 1: Informationspapir til spillerne
Bilag 2: Samtykkeerklæring
Bilag 3: Søvndagbøger
Bilag 4: Testprotokoller
Bilag 5: Borg-skala
Bilag 6: Eksempel på data fra postural kontrol
Side 58 af 58
Bilag 1: Informationspapir til spillerne
Samtykkeerklæring
Kære fodboldspiller i EfB
Vi er tre fysioterapeutstuderende fra Haderslev, der er i gang med vores bachelorprojekt omhandlende
søvn og præstation. Vi vil gerne undersøge, hvordan søvnmangel påvirker præstationen hos
elitefodboldspillere. Dette vil vi undersøge ved at teste reaktionstid, hoppehøjde og balance.
Til dette har vi brug for nogle testpersoner, og håber i den forbindelse at du vil deltage.
Hvad indebærer det at deltage?
Du skal føre logbog over dit søvnmønster i 7 dage. Denne logbog får du udleveret tirsdag d. 21/10 2014 og
skal onsdag morgen starte med at notere i søvnlogbogen.
Natten til mandag d. 27/10 skal du sove som du plejer. Vi kommer mandag morgen og tester dig. Natten til
tirsdag d. 28/10 må du kun sove 4 timer - du skal stå op på samme tidspunkt som du plejer, men gå senere i
seng. Tirsdag morgen vil vi igen teste dig fra morgenstunden.
Når søvnen påvirkes, vil man have sværere ved at træffe hurtige beslutninger og vi må derfor på det
kraftigste fraråde bilkørsel/knallertkørsel og farligt arbejde.
For bedst forudsætning for vores undersøgelse bliver du nødt til at være ærlig omkring dine svar i forhold til
søvnmængden. Det er vigtigt at du lever, spiser, sover og drikker som du plejer. Dvs. du skal ikke benytte
dig af kaffe, energidrikke eller lignende medmindre du er vant til det.
I forbindelse med undersøgelsen har vi, som fysioterapeutstuderende tavshedspligt. Materialet om dig vil
blive slettet når opgaven er skrevet færdig (Senest d. 22. december 2014). Du deltager med fuld
anonymitet.
Er du under 18 år, kræver det en underskrift fra en forælder eller en værge.
Vi håber på, at du vil give dit samtykke til dette. På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Ryan Møller Jensen, Ditte Drud Aagaard Juhl og Sanne Møller
Kontaktperson: Ryan Møller Jensen, 42223375, [email protected]
Side 1 af 1
Bilag 2: Samtykkeerklæring
Informeret samtykke til deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt.
Forskningsprojektets titel:
Søvns indflydelse hos eliteudøvere
Erklæring fra forsøgspersonen:
Jeg har fået skriftlig og mundtlig information og jeg ved nok om formål, metode, fordele og
ulemper til at sige ja til at deltage.
Jeg ved, at det er frivilligt at deltage, og at jeg altid kan trække mit samtykke tilbage uden at
miste mine nuværende eller fremtidige rettigheder til behandling.
Jeg giver samtykke til, at deltage i forskningsprojektet, og har fået en kopi af dette samtykkeark
samt en kopi af den skriftlige information om projektet til eget brug.
Forsøgspersonens navn: ________________________________________________________
Dato: _______________ Underskrift:______________________________________________
Ønsker du at blive informeret om forskningsprojektets resultat samt eventuelle konsekvenser for
dig?:
Ja _____ (sæt x) Nej _____ (sæt x)
Erklæring fra den, der afgiver information:
Jeg erklærer, at forsøgspersonen har modtaget mundtlig og skriftlig information om forsøget.
Efter min overbevisning er der givet tilstrækkelig information til, at der kan træffes beslutning om
deltagelse i forsøget.
Navnet på den, der har afgivet information:
Dato: _______________ Underskrift: ______________________________________________
Projektidentifikation: ( Fx komiteens Projekt-ID, EudraCT nr., versions nr./dato eller lign.)
Standardsamtykkeerklæring udarbejdet af Det Videnskabsetiske Komitésystem, november 2011.
Side 1 af 1
Bilag 3: Søvndagbøger
Side 1 af 2
Bilag 3: Søvndagbøger
Side 2 af 2
Bilag 4: Testprotokoller
Test af eksplosivitet (countermovement jump)
Formål:
Test af counter movement jump anvendes til at måle forsøgspersonen eksplosivitet.
Opstilling af testbane:
Testen skal foregå indendørs på plant underlag. Der skal være tilstrækkeligt plads rundt om
forsøgspersonen til at der ikke er fare for at forsøgspersonen kan falde ind i andre personer,
møbler eller lignende. Computeren opstilles to meter foran kraftplatformen af hensyn til
sikkerhed for testpersonen.
Opstart af program og computer:
Tænd computer.
Kobel platform til computeren - den skal blinke grøn under platformen.
Vælg programmet “Force Platform Software Suite”.
Vælg: "Add gruppe" i værktøjslinje.
Udfyld: "Group Name" - tryk OK.
Marker gruppen.
Vælg: "Add person".
Udfyld "First Name" og Last Name" - tryk OK.
Marker navn.
Vælg ”Test” i øverste linje til venstre, vælg "Perform Test" i "gardinet", vælg “Counter
Movement Jump”.
Kraftplatformen skal kalibreres. Dette gøres ved at li
e p i onet “Cali rate” i øverste
bjælke. Stå ikke på kraftplatformen - der må heller ikke være forstyrrende elementer i
nærheden som for eksempel hop og bank. Sampling rate sættes til 1200Hz.
S er opstillingen lar til rug. Følg instrukser i programmet.
Måleudstyr og sikkerhed:
Kraftplatform med tilhørende computer samt program. Adgang til førstehjælpskasse samt
telefon.
Udgangsposition:
Forsøgspersonen står ved siden af kraftplatformen iført komfortabelt sko og tøj som
forsøgspersonen kan bevæge sig i, og stiller sig op når tester siger klar. Armene placeres i
Side 1 af 7
Bilag 4: Testprotokoller
taljen, og med UE i valgfri stilling. Testeren står ved computeren klar til at registrere
testresultaterne.
Instruktion:
Inden testen starter, gennemgår testeren følgende instruktion for forsøgspersonen:
“Her skal vi teste din hoppehøjde
Du skal hoppe med hænderne i siden, og du skal hoppe så højt som du overhovedet kan.”
“Du får først et forsøgshop, og derefter tre gældende hop”.
”Har du nogen spørgsmål?”
”Er du klar?”
“Der kommer to korte bip og et langt bip. Efter det lange bip må du hoppe”
Herefter startes testen
Procedure:
Der må ikke samtales eller motiveres under testen. Samme stemmeleje skal anvendes under
hele testen. Tester holde øje med om forsøgsperson udføre hoppet korrekt. Er der ikke korrekt
udførelse af hoppet, korrigeres forsøgspersonen inden det næste hop, og data fra det ukorrekte
hop slettes. Når en forsøgsperson i alt har hoppet fem gange, tillades ikke flere hop, grundet
udtrætning. Er der på dette tidspunkt ikke registreret tre gyldige hop ekskluderes
forsøgspersonen.
Registrering:
Når forsøgspersonen har hoppet tre registrerede gange:
Try : “save”.
Skriv navn på forsøgspersonen.
Try : “save test”.
Try : “close”.
Forberedelse:
Forsøgspersonen skal på testdagen være iført komfortable sko og tøj
som man kan bevæge sig i. Det tilstræbes, at forsøgspersonen anvender det samme fodtøj,
hvis flere testforsøg udføres.
Referencer:
Brugervejledning fra HURLabs - Force platform software suite 2.6
Side 2 af 7
Bilag 4: Testprotokoller
Test af postural kontrol
Formål:
Test af posturale sway anvendes til at måle forsøgspersonens posturale kontrol, udfra posturalt
sway.
Opstilling af testbane:
Testen skal foregå indendørs på plant underlag. Der skal være tilstrækkeligt plads rundt om
forsøgspersonen til at der ikke er fare for at forsøgspersonen kan falde ind i andre personer,
møbler eller lignende. Computeren opstilles foran kraftplatformen af hensyn til sikkerhed for
testpersonen.
Opstart af program og computer:
Tænd computer.
Kobel platform til computeren - den skal blinke grøn under platformen.
Vælg programmet "iBalance Premium".
Vælg: "Add gruppe" i værktøjslinje.
Udfyld: "Group Name" - tryk OK.
Marker gruppen.
Vælg: "Add person".
Udfyld "First Name" og Last Name" - tryk OK.
Marker navn.
Vælg ”Test” i øverste linje til venstre, vælg "Perform Test" i "gardinet", vælg "Romberg 30
s."
raftplatformen s al ali reres. ette gøres ved at li
e p i onet “Cali rate” i øverste
bjælke. Stå ikke på kraftplatformen - der må heller ikke være forstyrrende elementer i
nærheden som for eksempel. hop eller lignende. Sampling rate sættes til 5Hz.
Der vælges en y og x akse på kraftplatformen, således alle tests har samme udgangsstilling.
S er opstillingen lar til rug. Følg instrukser i programmet.
Måleudstyr:
Kraftplatform med tilhørende computer samt en træklods på 1x4x30 cm. Adgang til
førstehjælpskasse samt telefon.
Udgangsposition:
Forsøgspersonen står på kraftplatformen iført strømper og komfortabelt tøj. Armene
Side 3 af 7
Bilag 4: Testprotokoller
hængende langs kroppen. Fødderne står med 1 cm mellemrum og tæerne pegende lige ud.
Testeren står ved computeren klar til at registrere testresultaterne.
Først 30 sekunder med åbne øjne, dernæst 30 sekunder med lukkede øjne.
Instruktion:
Inden testen starter, beder testen forsøgspersonen om at tage skoene af. Derefter gennemgår
testeren følgende standard instruktion som oplæses for forsøgspersonen:
“Nu skal vi teste din balance. Stil dig op på kraftplatformen, saml fødderne om træklodsen.
Du skal stå så stille som muligt, uden at flytte på fødderne, og med hænderne langs kroppen.
Først skal du stå 30 sekunder med åbne øjne”.
”Har du nogle spørgsmål?”
”Er du klar?”
Der kommer to “ding” Efter andet “ding” starter tiden.
Testen startes og forsøgspersonen står på kraftplatformen i 30 sekunder med åbne øjne.
Du skal igen stå så stille som muligt, denne gang 30 sekunder med lukkede øjne.
”Har du nogle spørgsmål?”
”Er du klar?”
”Der kommer to “ding” Efter andet “ding” starter tiden.
Anden del af testen startes og forsøgspersonen står på kraftplatformen i 30 sekunder med
lukkede øjne.
Herefter slutter testen, og forsøgspersonen må træde af.
Procedure:
Der må ikke samtales eller motiveres under testen. Samme stemmeleje skal anvendes under
hele testen. Tester holder øje med om forsøgsperson holder øjnene åbne eller lukkede på rette
tidspunkt i løbet af de 30 sekunder. Overholdes dette ikke, startes testen på ny. Er der ikke
korrekt udførelse på andet forsøg, ekskluderes forsøgspersonen.
Registrering:
Når forsøgspersonen har stået med åbne og lukkede øjne:
Try : “save”.
Skriv navn på forsøgspersonen.
Try : “save test”.
Try : “close”.
Forberedelse:
Side 4 af 7
Bilag 4: Testprotokoller
Forsøgspersonen skal på testdagen være iført strømper. Det tilstræbes, at forsøgspersonen
anvender det samme tøj, hvis flere testforsøg udføres.
Referencer:
Brugervejledning fra HURLabs - Force platform software suite 2.6
Side 5 af 7
Bilag 4: Testprotokoller
Test af reaktionstid
Formål:
Testen anvendes til at måle forsøgspersonens reaktionstid.
Opstilling af testbane:
Computeren stilles på et bord samt en højdejusterbar stol uden armlæn.
Måleudstyr:
Computer med reaktionstesten fra http://getyourwebsitehere.com/jswb/rttest01.html.
Programmet skal findes lokalt på computeren og dermed køre offline, så proceshastighed ikke
påvirkes.
Testen viser en lyskurve der er gul inden testen startes. Testen startes ved at trykke på
mellemrumstasten på computeren og lyskurven skifter fra gul til rød. Inden for syv sekunder
skifter lyskurven til grøn og man skal trykke hurtigst muligt på mellemrumstasten igen. Tiden
fra lyskurven bliver grøn til der tastes på mellemrumstasten, vises på skærmen.
På en anden computer skrives resultaterne ind med Microsoft Excel.
Udgangsposition:
Siddende med stolen justeret så forsøgspersonen sidder behageligt. Det er valgfrit hvordan
forsøgspersonen vil sidde, hvilken hånd de vil bruge at trykke med, og hvordan den anden
hånd placeres under testen.
Forsøgspersonen må ikke have noget der hindrer bevægelighed af arme, hænder og fingre.
Instruktion:
Inden testen starter, gennemgår testeren følgende standard instruktion:
“Her skal vi teste din reaktionstid”
“Når du er klar, skal du trykke på mellemrumstasten. Når lyset skifter fra rødt til grønt, skal
du så hurtigst muligt trykke på mellemrumstasten igen.
Du får først to forsøg så du kan prøve det”.
“Har du nogle spørgsmål?”
”Er du klar?”
”Når du er klar må du trykke på mellemrumstasten.”
De to prøveforsøg gennemføres.
“Nu har du fem gældende forsøg. Efter femte forsøg er du færdig.
Har du nogle spørgsmål?”
Side 6 af 7
Bilag 4: Testprotokoller
”Er du klar?”
”Når du er klar må du trykke på mellemrumstasten.”
Testen gennemføres.
Procedure:
Der må ikke samtales eller motiveres under testen. Samme stemmeleje skal anvendes under
hele testen. Tester holde øje med om forsøgsperson udføre testen korrekt. Er der ikke korrekt
udførelse af de to prøveforsøg, korrigeres forsøgspersonen. Herefter må forsøgspersonen få et
prøveforsøg mere. Udføres dette heller ikke korrekt, skal forsøgsperson ekskluderes.
Registrering:
Efter de fem gældende forsøg, registreres resultaterne for alle fem forsøg i Microsoft Excel
på en anden computer.
Forberedelse:
Testen ryddes for data fra forudgående målinger.
Referencer:
The Online Reaction Time Test, © 2002 by Jim Allen, gywh.com
http://getyourwebsitehere.com/jswb/rttest01.html [Fundet den 17/10-2014]
Side 7 af 7
Bilag 5: Borg-skala
Side 1 af 1
Bilag 6: Eksempel på data fra postural kontrol
Side 1 af 3
Bilag 6: Eksempel på data fra postural kontrol
Side 2 af 3
Bilag 6: Eksempel på data fra postural kontrol
Side 3 af 3