Nyhedsbrev Camønoen – kongerigets venligste vandrerute august 2015 Kære alle. Først og fremmest tak for alle de skønne fotos, vi har modtaget på FB. Hvor er der dejligt derude. – Status på Camønoen er, at vi arbejder på at få gjort kort, ruten, web, butik, Camønopauser og meget mere klar til den store åbning den 18. juni næste år. Så lov os at I sætter et kryds i kalenderen. Vi glæder os til at feste og vandre med jer! I nyhedsbrevet, vil vi svare på nogle af de spørgsmål vi ofte får stillet. God Camøno! Bedste hilsner Tine, Jette, Lene og Syska - Camønoen Åbningen Lad os da bare starte med det, vi alle sammen glæder os til; åbningen den 18. juni 2016. Vi håber at mange allerede nu, vil reservere datoen og måske weekenden omkring. Der er basis for en dejlig weekend på Camønoen. Vi planlægger vandring fra de ni Camønopauser og ind mod en fest i volden ved museet i Stege. Der bliver en holdfører på alle ni hold og så er det ellers bare at melde sig på det hold eller den distance, man helst vil gå. Alle detaljerne om åbningen, tilmelding og mere om de ni distancer følger. Nu bare en opfordring om at reservere datoen! Fortsættes på side 2 august 2015 nyhedsbrev Camønoen Hvad er en Camønopause? Vi har udpeget ni steder langs Camønoen, hvor vandrere kan få læ og ly. Der er også toiletter og mulighed for at fylde vanddunken. Stederne er placeret med ca. en dagsvandring imellem og de ligger alle i umiddelbar nærhed af provianteringsmuligheder, overnatning og en god kulturhistorie. På de ni steder kan du komme i kontakt med en venlig sjæl, der kan hjælpe dig videre på turen eller sørge for at du har det godt på din velfortjente pause. Pauserne er alle klar til åbningen den 18. Juni 2016. Det er i al sin enkelthed en Camønopause. Der er masser af små og store lejrpladser langs Camønoen. Find dem på Camønoens hjemmeside, når de er klar i 2016. Hvor er kortet? Overnatning Camønoen følger i store træk den eksisterende rute Møn Rundt. Men vi vil gerne gøre oplevelsen endnu bedre. Så Camønoen kommer også til at gå ud på Nyord og så har driftige sjæle på Bogø været i gang med at genoplive gamle postruter der. De skal selvfølgelig også med på kortet. Der er mange muligheder for overnatning langs Camønoen. Shelters, B&B, et menighedshus, camping, pilgrimsherberg, privat indlogering, et slot og Dark Sky Shelters er klar til søvnige vandrefolk. Nogle af Camønopauserne har også overnatning – f.eks. bliver der mulighed for at overnatte i den ene længe på Møns Museum. Så et urbant herberg bliver også en mulighed. En del er gratis. Men der vil være betaling i størstedelen af overnatningsmulighederne. Priser fra 502.000 kr. Så der skulle være noget for alle. Husk at det er en god idé at bestille plads i god tid. Når Camønoen åbner er vi klar med nye vandrekort. Både på Camønoens hjemmeside og til salg i Camønobutikken på Møns Museum. Desuden bliver ruten også skiltet med Camønoskilte. Vi har lagt den nuværende rute her: www.museerne.dk 2 august 2015 nyhedsbrev Camønoen Kalender 17. sept em ber Pilgrimsmøde på Møns Museum kl. 19-21. Hvordan tager vi godt imod pilgrimme? Pilgrimspræst Elizabeth KnoxSeith deler ud af sine erfaringer. Kaffe og god kage. Tilmelding til [email protected] 24. september Hvad koster det at vandre? Alle budgetter er velkomne på Camønoen. Du kan sove på et slot. Du kan få maden serveret ved bålet eller på restaurant. Du kan få transporteret din bagage og du kan bestille en formidler til at vandre med dig. Du kan også sove i græsset, spise naturen og drikke en tår vandslange. Og alt ind imellem. Vandrekort, Camønopas og bøllehatten kan du købe i Camønobutikken. Alle tilbud og muligheder bliver kommunikeret på Camønoens hjemmeside, når den er klar i juni 2016. Så har du mulighed for at planlægge præcis den tur, der passer dig og din økonomi. Fint ikke? Frivillig eller forretning på Camønoen Der er mange måder at være med i Camønoen på. Du kan annoncere din forretning, tilbyde formidling, sælge agurkemadder, tilbyde bagagetransport eller fortælle om dine events på Camønoens hjemmeside. Du kan enten gøre det med eller uden beregning. Vi blander os ikke. Bare du overholder dine aftaler med vandrerne. Vandrere booker og aftaler direkte med dig via Camønoens hjemmeside. Har du brug for hjælp til iværksætteri. Så kan vi hjælpe med det. Vi har også altid brug for glade ildsjæle. Gerne til åbningen. Kontakt [email protected]. Kend din ø-aften på Møns Museum kl. 17-20. God mad, hygge, kaffe, fællesskab og gode foredrag. Kom og vær med. Pris 120 kr. Invitation er vedhæftet mailen. 29. oktober Kend din ø på Møns Museum kl. 17-20. Invitation følger. 28. januar 2016 Kend din ø på Møns Museum kl. 17-20. Invitation følger. 25. februar 2016 Kend din ø på Møns Museum kl. 17-20. Invitation følger. 18. juni 2016 Åbning. Vandrefolk og fest. Alle er velkomne. Vil du være frivillig til åbningen? Kontakt [email protected] www.museerne.dk 3 nyhedsbrev Camønoen august 2015 Kontakt [email protected] www.museerne.dk www.facebook.com/Camoenoen Camønoen er støttet af Realdanias kampagne Stedet Tæller www.stedet-taeller.dk 1
© Copyright 2024