Nyhedsbrev uge 41 Så kom efterårsferien og tiden er fløjet afsted. Det har været en god periode og alle elever er kommet godt fra start. Hverdagen er for længst faldet på plads. Det tegner til at blive endnu et godt skoleår. En supergod og anderledes skoleuge har nået sin afslutning. Ugen har budt på mange og forskellige oplevelser – fem gode dage med masser af leg og læring i. Se billederne her i nyhedsbrevet og på facebook. Humøret har været i top hos eleverne, og der er virkelig blevet knoklet til motionsdagen i dag. Vi begyndte dagen med at løbe vores mandags-‐løbetur. Til sammen løb eleverne 242km på ca. 45 min. Det er rigtig godt gået – eller rettere rigtig godt løbet. Vi mødte på vores tur rundt eleverne fra Den kristne Friskole – og så blev der lige løbet lidt ekstra hurtigt;-‐) Lidt skolekonkurrence af den gode slags er også ok. Stadig masser af god energi, da eleverne senere var sammen med deres skolevenner om forskellige sjove stafetter. Sidst var rigtig mange af eleverne ude og cykle mens en god håndfuld var på græsset og spillede Ultimate (med frisbee). Stor ros til jeres børn, der har været gode til at heppe på og rose hinanden hele dagen. 0.-‐1. klasse har i denne uge haft besøg af Anna, der går i 9. klasse på Den kristne Friskole. Anna har været rigtig glad for den uge, hun har haft som erhvervspraktikant her på skolen. Nu har vi afholdt forældremøder i alle klasser – senest i 4.-‐5. klasse. Tak for alle gode indspark og jeres positive tilgang til vores samarbejde – vi mærker tillid og opbakning hele vejen rundt. Tak for det – det betyder meget os og for det fællesskab, vi bygger vores gode skole på. Jeg har fortalt eleverne lidt om, hvad vi har talt om på forældremøderne – blandt andet om trivsel i klasserne og hvor meget dette betyder for deres hverdag på skolen. Eleverne ved, at her på skolen, siger man ’ja’, når en skolekammerat gerne vil lege med, at man – så vidt muligt overhovedet – deltager i klassekammeraters fødselsdage, at klassens aftaler om fødselsdage overholdes.. osv. Vil I tage en snak med jeres børn om, at de i løbet af skoleåret får leget med alle. Der er nye relationer i alle klasser – og måske skal disse hjælpes på vej. Mind gerne jeres børn om, at man også godt ’bare’ kan smutte ned på skolen/legepladsen eller forbi naboen og se hvem, der er hjemme. Husk at ringe til de børn, der bor længere væk. De vil sikkert også gerne være med til en fodboldkamp i weekenden – eller hvad jeres børn nu spontant finder på. I må meget gerne opfordre jeres børn til at kontakte dem i klassen, de ikke så ofte får ringet til. Hvis I oplever, at jeres børn ikke bliver kontaktet, så kom gerne. 4.-‐8. klasse bedes til første time i HÅ/DE efter ferien medbringe en tom, rengjort mælkekarton samt 2 nylonstrømper (behøver ikke være nye –men dog rene) Torsdag d. 23. oktober: 8. klasse deltager i Skills på UCRS i Skjern (en del af 8. klasses introduktion til de gymnasiale og erhvervsrettede uddannelser) Torsdag d. 29. oktober: Åben morgensang og spil-‐dansk-‐dag kl. 9.40-‐10.10. Kom og vær med til en rigtig rar stund, hvor generationerne mødes på tværs og synge. Se også elevernes arbejde fra uge 41. Der er kaffe på kanden. Lørdag d. 31. oktober: Det årlige loppemarked, hvor de ældste elever og deres forældre tjener penge til lejrskoler og studieture. Torsdag d. 5. november: Åben skole (skoledag for alle elever -‐ formiddag og igen eftermiddag) Rigtig god efterårsferie til alle, Mange hilsner fra Maibritt
© Copyright 2024