Det nordjyske erhvervsfremmesystem – styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får virksomhederne ud af at bruge systemet? 2. Fokus: Adresserer systemet centrale vækstudfordringer – og er der de rette kompetencer blandt aktørerne? 3. Tilgængelighed: Hvor godt kender virksomhederne erhvervsfremmeaktørerne og deres ydelser? 4. Samspil: Er systemet sammenhængende og sømløst? Hvordan henviser aktørerne til hinanden? 5. Arbejdsdeling: Er der klare snitflader og begrænset overlap mellem aktørerne? SPØRGSMÅL 1: HVAD FÅR VIRKSOMHEDERNE UD AF AT BRUGE SYSTEMET? 3 Flere positive indikatorer • Overvejende positive evalueringer af regionale programmer og projekter i Nordjylland. • Erhvervsstyrelsens effektmåling af strukturfondsprojekter peger på betydelige effekter – også i Nordjylland. Der er skabt næsten 2.000 jobs i Nordjylland som følge af strukturfondsprojekter 2007-2010. • Høj tilfredshed med den lokale og specialiserede erhvervsservice blandt brugerne af det nordjyske erhvervsfremmesystem. Hvad får vækstvirksomheder ud at bruge erhvervsfremmesystemet i Nordjylland? Virksomhedernes egen vurdering af erhvervsfremmeydelsernes betydning for deres vækst: Hvad kendetegner forløb med stort udbytte? • Overvægt af opstartsvirksomheder: Flere unge end etablerede virksomheder oplever stor effekt. • Kompetente og udfordrende konsulenter: 1) relationsopbygning, 2) tid til sparring og 3) evne til at sætte sig ind i virksomhedens forretning er gennemgående træk i de succesfulde forløb. • ”Kvalitetsbevidst efterspørgsel”: Størst effekt i virksomheder, som er afklarede om egne udfordringer, og som har et godt kendskab til systemet. Hvad kendetegner forløb med begrænset eller intet udbytte? • Begrænset dybde i problem- og behovsafklaring: Ofte pga. for stor fokus på aktivitetsmål og rekruttering til specifikke programmer og projekter (udbudsorientering). • Manglende helhedstænkning: Fokus på løsning af afgrænsede problemer frem for samlet problemkompleks – fx knyttet til at træde ind i ny vækstfase. • Begrænset indsigt i nogle former for forretningsmodeller: Især visse serviceerhverv, digitale og kreative virksomheder finder, at erhvervsfremmeaktører har begrænset indsigt i deres forretningsmodeller (udfordring i hele landet). SPØRGSMÅL 2: ADRESSERER ERHVERVSFREMMESYSTEMET CENTRALE VÆKSTUDFORDRINGER? 8 Et godt udgangspunkt i Nordjylland • Regional vækst- og udviklingsstrategi, der bygger på et solidt, faktabaseret videngrundlag • Lokal erhvervsservice med god virksomhedskontakt – og god indsigt i lokale styrkepositioner • Bredt udbud af programmer og projekter – flere med relativt brede rammer ift. adressere virksomheders vækstudfordringer Overordnede udfordringer som det nordjyske erhvervsfremmesystem skal fokusere mere på • Skabe et bredere vækstlag; • Tidlig screening af iværksættere med særligt stort potentiale. • Eliteprogram for de mest perspektivrige iværksættere (accelereret vækst). • Matche etablerede virksomheder med stort potentiale. • Bryde den svage produktivitetsudvikling; • Fokus på servicesektoren (digitalisering, skalering, konceptualisering) • Innovation – udvikle en model for innovationsfremme i en region med beskeden privat FoU, få GTS-aktiviteter samt mange SMVer med få eller ingen højtuddannede? Nogle mere specifikke udfordringer • Adgang til risikovillig kapital og finansiering i kritiske udviklingsfaser • Adgang til højtkvalificeret arbejdskraft – specielt uden for de store uddannelsesbyer • Offentlige institutioners indkøb af nye produkter – udviklet af nye, innovative virksomheder • Automatisering og digitalisering – svært for mange SMVer • Globaliseringen udfordrer eksisterende forretningsmodeller i mange erhverv – derfor vigtigt at sætte fokus på forretningsmodelinnovation Det er blevet mere komplekst at udvikle og drive en succesfuld virksomhed Håndværksdreven Produktdreven Veksø´s udvikling Konceptdreven Fem fælles træk ved succesfulde servicevirksomheder Komplette serviceløsninger – ydelser der adresserer den samlede kundeudfordring Systematisk afkodning af markedstrends og nye kundebehov Kompetenceudvikling – træning og uddannelse i virksomhedens servicekoncept Modularisering – kombinere standardiserede og kundetilpassede elementer Innovativ teknologianvendelse SPØRGSMÅL 3: HVOR GODT KENDER VIRKSOMHEDERNE ERHVERVSFREMMEAKTØRERNE? 14 Landets højeste kendskabsniveau • Nordjylland har samlet den højeste kendskabsgrad til den lokale erhvervsservice. • Klart højeste kendskabsgrad i målgruppen blandt de fem væksthuse. • Nordjylland har flest deltagere i klynge- og netværksaktiviteter i ft. virksomhedsbestand. • Relativt højt kendskab til mulighederne for at samarbejde med AAU –AAU er sammen med RUC det universitet, hvor flest virksomheder i ”egen region” har kendskab til ydelser og muligheder. • Ubetinget den region, hvor uddannelsesinstitutioner deltager mest aktivt i erhvervsudviklingsaktiviteter. SPØRGSMÅL 4: ER ERHVERVSFREMMESYSTEMET SAMMENHÆNGENDE OG SØMLØST? 16 Hvem bidrager til resultater af væksthusforløb? Væksthus Nordjylland Det lokale erhvervskontor/erhvervsråd Væksthus Midtjylland Væksthuskonsulent Væksthus Syddanmark Privat rådgiver Væksthus Sjælland Andre erhvervsfremmeaktører Væksthus Hovedstadsregionen 0% 20% 40% 60% 80% 100% Udbredt og velfungerende henvisningspraksis Karakteristika ved det nordjyske system: • Væksthus Nordjylland yder vigtig koordinerende og samlende indsats • Samlokalisering af en række centrale aktører i Aalborg Nord • Tradition for samarbejde, fx under NIN og NES • Højt indbyrdes kendskabsniveau, herunder viden om hinandens specialkompetencer • Overskueligt aktørlandskab Operatørernes indbyrdes kendskab – andel operatører med højt kendskab til hinanden … det halter mere med henvisning til og brug af nationale aktører og programmer Hvilke typer af programmer benytter brugerne af erhvervsfremmesystemet? Nordjylland Andre regioner 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Kun nationale programmer Både nationale og regionale programmer Kun regionale programmer Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovation 90% 100% SPØRGSMÅL 5: ER DER KLARE SNITFLADER OG BEGRÆNSET OVERLAP MELLEM AKTØRERNE? 21 Det generelle billede • Relativt få operatører sammenlignet med andre regioner • Operatørerne i Nordjylland vurderer alle generelt, at der er fornuftige indbyrdes snitflader • Dog visse udfordringer, når det gælder; – Projektoverlap – fx inden for områderne innovation, talenttiltrækning, eksport. – Regionale klynger/netværk versus nationale innovationsnetværk (energi) – Snitflader ml. Væksthusets sparring og lokal erhvervsservice i de større lokale enheder. – Overgange fra projekter til drift. Sammenfatning Styrker: • God sammenhæng og godt indbyrdes samarbejde mellem operatørerne • Stort kendskab til systemet blandt de nordjyske virksomheder • Videninstitutioner der engagerer sig i erhvervsudvikling • Et system, der skaber værdi for mange brugere Sammenfatning Primære forbedringsområder: • Udvikle sammenhængende tilbud til vækstvirksomheder og virksomheder med stort vækstpotentiale • Fokusere mere på de største vækstudfordringer – forretningsmodeludivkling, innovation, kapitalfremskaffelse og adgang til kvalificeret arbejdskraft • Understøtte produktivitet og forretningsudvikling i servicesektoren • Udvikle velfungerende model for nordjysk innovationsfremme, herunder bringe viden effektivt i spil fra videninstitutioner • Styrke brugen af nationale aktører og programmer? Tak for ordet. Spørgsmål og kommentarer? Jens Nyholm (+45) 51 25 10 40 [email protected] Jorcks Passage, opgang B, 4. sal DK-1162 København K www.IRISGroup.dk