1. No category

NR. 2 | 2015
OMKREDS H
02 | 15
OmKreds H
Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden
TEMA:
Samarbejde
og inddragelse
SUNDHEDSPLATFORMEN
TAGER FART
AKUTFUNKTIONER
I KOMMUNERNE
OmKreds H – NR. 2/2015
8. årgang
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR:
Kredsformand Vibeke Westh
JOURNALISTISK REDAKTION:
Kommunikationskonsulent
Anne G. Poulsen, [email protected],
Kommunikationskonsulent
INDHOLD
Vibeke Hvas, [email protected].
Redaktionen står for tekst og fotos, hvor intet andet er angivet
Forsidefoto: Astrid Maria Bugge Rasmussen
OPLAG:
21.500 eksemplarer
DESIGN OG PRODUKTION:
vahle+nikolaisen, Aarhus
ADRESSE
DSR Kreds Hovedstaden
Frederiksborggade 15, 4.
1360 København K
LEDER
3
NYT FRA KREDSEN
Husk: Generalforsamling
Stil op til kredsbestyrelsen
Del din historie om god lønforhandling med din kollega
Nyuddannede ansættes på deltid
Klar til Copenhagen Pride med DSR
E-boks – husk at tjekke den
Søg penge til kollegiale arrangementer
Generalforsamling i klubben på Bornholm
4
4
4
4
5
5
5
5
Tlf.: 7021 1662
Fax: 7021 1661
e-mail: [email protected]
web: www.dsr.dk/hovedstaden
ÅBNINGSTIDER
Kontoret er åbent for telefonisk og personlig henvendelse.
Man-tirs, tors-fre 9-14. Onsdag 13-16
Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse
kan aftales.
KONTAKT TIL TEAMS
Sekretariat og formandskab: [email protected]
Team Hospital, Psykiatri og Stat: [email protected]
Team Kommune og Privat: [email protected]
Team Politik og Kommunikation: [email protected]
Bogholderi: [email protected]
Kontakt det team, der dækker dit ansættelsesområde,
hvis du er ansat i basisstilling.
Se oversigt over medarbejderne i de enkelte teams på
www.dsr.dk/hovedstaden
KONTAKT TIL LEDELSESCENTRET
Som ledende sygeplejerske skal du kontakte DSRs Ledelsescenter, tlf. 4695 3900, e-mail [email protected], hvis
NYE ROLLER I SUNDHEDSPLEJEN6
KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER:
ENSRETNING ELLER LOKALT SÆRPRÆG?7
TILBAGEBLIK PÅ ARRANGEMENTER
Stil spørgsmål til screeningerne
Festlig 1. maj fejring
Sikker medicin
Spot på karrieren for studerende og nyuddannede
8
8
8
8
OK15
KL: Ni kandidatuddannelser omfattet af OK15
7. barselsuge til fædre
Lønudvikling i OK15
Ret til frihed ved afskedigelse
OK15 – nye og kommende ændringer
9
9
9
9
9
TIDSPRES OG STOR ARBEJDSMÆNGDE
10
BESPARELSER I SUNDHEDSVÆSENET:
TID, EFFEKTIVITET OG DEN SKARPE SPAREKNIV
12
du ønsker at tale med en faglig konsulent inden for dit
ansættelsesområde
I GRÆNSELANDET MELLEM LIV OG DØD13
KREDSLEDELSE
TEMA: SAMARBEJDE OG INDDRAGELSE
Lyt til patienten
Vi vil lytte til beboerne
Plejecenteranbefalinger – det videre liv
Hvem, hvad og hvorfor?
– Inddragelse af patienter og pårørende i psykiatrien
Stort fagligt engagement hos psykiatriske sygeplejersker
Kan du se det hele menneske?
18
19
20
SUNDHEDSPLATFORMEN TAGER FART OG FORM
22
KALENDER
Arrangementer i DSR Kreds Hovedstaden
24
Kredschef Anne Tovborg
Teamleder Iben Frödin (sekundærteamet)
Teamleder Anne Laulund (primærteamet samt det
administrative team)
KREDSFORMANDSKAB
Kredsformand Vibeke Westh
1 kredsnæstformand Vibeke Schaltz
2 kredsnæstformand Charlotte Engell
Kredsnæstformand Kristina Robins
Kredsnæstformand Signe Hagel Andersen
14
16
17
Kredsnæstformand Mette Sofie Haulrich
Se hjemmesiden for kontaktinformation til kredsformand samt
kredsnæstformand
SATELLITKONTOR BORNHOLM:
Haslevej 50, 3900 Rønne
Tlf.: 7021 1662
Fax: 5695 3812
Telefonåbningstider som i København, se ovenfor. Kontoret er
Forsidefoto: Brugere og medarbejdere fra PC Glostrup gennemførte i
fællesskab psykelløbet Vestegnen-Skagen i sommeren 2014. Se s. 20-21.
åbent for personlig henvendelse man-tirs og tors kl. 9-12
Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse
kan aftales
Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er DSR’s største lokale kreds. Vi organiserer
cirka 21.500 sygeplejersker i København, Storkøbenhavn, Nordsjælland og på Bornholm.
Vi arbejder med sagsbehandling, fag og politik lokalt for at sikre medlemmerne
anstændig løn og ordentlige vilkår samt synlighed og indflydelse.
LEDER
OMKREDS H
02 | 15
HVOR BLIVER
SAMMENHÆNGEN AF?
Alt er under pres i sundhedsvæsenet. Mere end nogensinde
presset så hårdt, at den går i stykker, og vores gode sund-
før kalder tiden på, at der tages ansvar. Ansvar for at se van-
hedsvæsen er i seriøs fare for at falde fra hinanden.
skelige dilemmaer i øjnene, tage store beslutninger uden
Det er tankevækkende, at sideløbende med, at der hele
enkle svar og at bakke dem op politisk og i offentligheden. Vi
tiden gøres tiltag i retning af mere specialisering og mere
har ikke penge til det hele, og vi kan ikke løse problemerne
strømlinede og højeffektive forløb, hvor patienten skal være
ved at løbe endnu stærkere.
i centrum, bliver konsekvensen, at der bliver mindre og min-
Dansk Sygeplejeråds store kampagne, #TidtilKvalitet,
dre tid til at tale med patienten om hans/hendes sygdom,
som blev lanceret for få uger siden og har vakt genklang
forløbet, reflektionerne og tiden efter endt behandling og
mange steder, adresserer netop de udfordringer, der er
pleje. Der bliver mindre og mindre fokus på det hele men-
synlige og tydelige for enhver – ikke bare for os, der er be-
neske, mindre og mindre tid til omsorg og nærvær og til alt
skæftiget i sundhedsvæsenet til hverdag. At sygeplejersker
andet end den mest basale pleje. Er det sundhedsvæsen,
og andre sundhedsprofessionelle er under massivt pres,
vi er på vej til at få, også det sundhedsvæsen, vi ønsker os –
at arbejdsmiljøet lider, og at medarbejdene (og lederne)
som medarbejdere og som borgere og pårørende i Danmark?
hele tiden mødes med urealistiske krav og forventninger
om bedre effektivitet, er ikke en nyhed. DSR har peget på
udfordringerne rigtig længe, politisk og i medierne. Men vi er
ikke alene om at træffe beslutningerne, og det er politikerne
i kommuner, regioner og på Christansborg, der sidder på
pengekassen. Det nye er for mig at se, at vi måske er ved
Vibeke Westh
at nærme os det punkt, hvor sammenhængskraften bliver
Kredsformand
3
4
NYT FRA KREDSEN
HUSK: Generalforsamling
Sæt kryds i kalenderen den 27. oktober kl. 17-21:30 og mød
op til årets generalforsamling i DSR Kreds Hovedstaden
i DGI-Byen i København eller kredskontoret på Haslevej i
Rønne. Beretning, debat, kredsens økonomi, fællesspisning,
godt fagligt samvær, prisuddeling og lodtrækning er som
altid på dagsordenen. Der vil tillige i år blive lejlighed til at
debattere to aktuelle temaer og give netop dine holdninger
til kende via sms på generalforsamlingen som input til det
videre politiske arbejde i kredsen. Følg med og få mere at
vide på www.dsr.dk/hovedstaden på den anden side af
sommerferien, hvor du også kan tilmelde dig til spisning.
STIL OP TIL KREDSBESTYRELSEN
Dansk Sygeplejeråd afholder valg til kredsbestyrelsen og det
din faglige organisation i de kommende to år, skal du melde
lokale formandskab hvert andet år, næste gang i efteråret
dig som kandidat og indsende dit valgoplæg senest 30.
2015. Hvis du er interesseret i det fagpolitiske arbejde og har
september. Læs mere og følg med på www.dsr.dk eller i
lyst til at bidrage til politikudvikling og medlemsindflydelse i
tidsskriftet Sygeplejersken i de kommende måneder.
DEL DIN HISTORIE OM GOD LØNFORHANDLING
MED DIN KOLLEGA
Jobskifte er det mest gunstige tidspunkt at forhandle sine
lønvilkår. Mange sygeplejersker gør det bare ikke. Heller ikke
selvom vores erfaring i kredsen er, at det ved nyansættelse
er realistisk at forhandle sin løn og få tillæg for relevante kompetencer fra tidligere ansættelser. Men det kræver, at den
enkelte sygeplejerske gør krav på en lønforhandling, når en
ny stilling lokker. Arbejdsgiver tager sjældent initiativet, men
du kan vise vejen ved f. eks. ikke at forlade din nuværende
uden støtte fra DSR), som du vil dele med dine kolleger til
stilling, før I har indgået en aftale om den fremtidige løn.
inspiration? Fortæl os om det og deltag i lodtrækningen om
I kredsen ved vi, at der indgås gode lønaftaler. Vi rådgiver
og sparrer med sygeplejersker om dette hver eneste dag.
en lækker brunch for to personer lørdag 29. august 2015.
Beskriv hvilken situation, du eller DSR forhandlede i, hvil-
Men selvom vi ser gode resultater, når lønaftalerne senere
ken type løn, der blev forhandlet om og om resultatet! Skriv
kommer tilbage til kredsen til underskrift, svarer antallet af
så kort eller langt som du synes, men vi forbeholder os ret til
lønaftaler slet ikke til antallet af medlemmer, der skifter job.
redaktionelt at bearbejde teksterne lidt, inden vi udgiver et
udpluk af historierne på kredsens hjemmeside.
VIND EN LÆKKER BRUNCH FOR TO
Har DU gode erfaringer med at forhandle din løn (med eller
Husk også dit navn, kontaktoplysninger og dit medlemsnummer eller fødselsdato. Vi glæder os til at høre fra dig.
Nyuddannede ansættes på deltid
Når nyuddannede sygeplejersker i kredsens område i dag
yngre sygeplejersker også senere
får deres første job, er det typisk på nedsat tid, ofte 30 eller
går på barsel i en periode, kom-
32 timer. Det sker sjældent efter eget ønske, men det er den
mer pensionen under ekstra pres.
ansættelsesbrøk, der tilbydes.
Det er et særligt indsatsområde
Kredsen har observeret tendensen et stykke tid, og det
for kredsens formandskab at højne
er problematisk i forhold til sygeplejerskers livsløn. Det går
medlemmernes opmærksomhed på
nemlig hårdt ud over pensionen at være på deltid, især i de
den samlede livsløn og altså den vigtige
unge år, hvor pensionspuljen bliver grundlagt. Og da mange
tidlige pensionsindbetaling.
OMKREDS H
02 | 15
5
Klar til Copenhagen Pride med DSR
For fjerde gang står en gruppe kredsbestyrelsesmedlem-
hovedstaden 12. august. Arrangementet er også åbent for
mer parat 15. august kl. 09:30 til at byde medlemmerne
deltagere fra andre kredse.
velkommen til fælles morgenmad, musik og hygge forud for
Copenhagen Pride – den årlige festival og parade med fokus
GÅ MED ELLER GIVE EN HÅND?
på at synliggøre det homoseksuelle miljø.
Vil du gå med i paraden sammen med andre sygeplejersker
Kom forbi Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstadens
eller bare yde en praktisk indsats om formiddagen, kan du
lokaler ved Nørreport og tag gerne en gæst med, som også
kontakte Leif Nielsen på [email protected] senest
har lyst til at vise støtte til initiativer for mangfoldighed.
1. august.
Sygeplejerske-gruppen fra DSR er
Medlemmer fra andre DSR-kredse er også velkomne. Vi
byder velkommen til en oplægsholder fra Sex og Samfund,
INFO OG T-SHIRTS
efterhånden et fast indslag i Copenhagen
som vil tale om årets lokale tema: Regnbuefamilier.
Se mere på www.dsr.dk/hoved-
Pride paraden og deltager igen i 2015.
Klokken 12:30 følges vi fra kredskontoret til Frederiksberg
staden/arrangementer og på
Rådhusplads for at se på eller deltage i paraden, som starter
facebook-siden ”Dansk Syge-
kl. 13:00.
plejeråd til Copenhagen Pride”.
Du kan støtte arrangementet
PRAKTISK OM TID OG STED
økonomisk ved at købe en t-shirt
15. august 2015 kl. 09.30 – 11.30, herefter fælles afgang
med regnbue-firkløver i webshop-
mod Frederiksberg
pen på www.dsr.dk, leveringspris
Mødested: DSR Kreds Hovedstaden, Frederiksborggade 15,
140 kr. Du kan også selv afhente
4. sal, København K.
t-shirten i DSRs reception på Skt.
Antal deltagere: Max. 70
Annæ Plads og nøjes med at betale
Tilmelding til morgenmad og hygge på www.dsr.dk/
100 kr.
E-BOKS – HUSK
Søg penge til kollegiale
AT TJEKKE DEN
ARRANGEMENTER
DSR har kendskab til flere aktuelle sager, hvor omdrejnings-
Kredsbestyrelsen vedtog sidste år at afsætte 60.000 kr. til en
punktet handler om forpligtelsen til at tjekke sin e-boks.
særlig pulje på kredsens budget i 2015, som tillidsrepræsen-
Siden 1. november 2014 er det muligt for arbejdsgiver at
tanter kan søge tilskud fra. Formålet er at styrke medlemsfæl-
nøjes med at sende breve og andre dokumenter som f.eks.
lesskabet på den enkelte arbejdsplads eller på tværs af flere
lønsedler, ansættelsesbreve mv. til den e-boks, som alle
arbejdspladser. Hver aktivitet kan støttes med op til 2.500 kr,
danskere skal oprette til elektronisk kontakt med offentlige
og aktiviteten skal have et fagligt eller socialt sigte. Det kunne
myndigheder. Sagerne handler om fejl på lønsedler, der ikke
f.eks. være en foredragsholder, entrebillet til en relevant
er blevet opdaget i tide, indkaldelse til vigtige samtaler, som
udstilling eller en lær-dine-nye-kollegaer-at-kende brunch.
modtageren aldrig har set, fordi arbejdsgiver sender dem til
Pengene er langt fra brugt på nuværende tidspunkt, og
e-boksen osv.
DSR opfordrer derfor alle medlemmer til at sikre, at de
kredsen opfordrer til, at de kommer i spil. Det er TR, FTR og
TR-kollegier, der via et ansøgningsskema kan søge penge fra
faktisk har oprettet en e-boks (se borger.dk for en nøje
puljen. Ansøgninger bliver behandlet og prioriteret i kredsen
anvisning) og til at tjekke e-boksen for meddelelser med
inden for ca. to uger. Der er også afsat en tilsvarende pulje
jævne mellemrum. Det er muligt at få tilsendt en advisering
på 60.000 kr. til aktiviteter, der bidrager til at udvikle TR eller
på sms eller en anden e-mail, når der kommer nye beskeder
TR-kollegier. Kontakt din TR eller kredsens faglige konsu-
i e-boksen. Skulle du komme i klemme, fordi du har overset
lenter på 7021 1662 i telefontiden, hvis du vil vide mere og
information fra din arbejdsgiver, skal du rette henvendelse
rekvirere et ansøgningsskema til en af puljerne.
til din tillidsrepræsentant eller kredskontoret på 7021 1662
i åbningstiden.
Generalforsamling
i klubben på Bornholm
Klub for sygeplejersker på Bornholm afholder i år generalforsamling 8. oktober kl. 18:00-21:30 i DSRs kredskontor,
Haslevej 50, 3900 Rønne.
6
180 engagerede sundhedsplejersker deltog i kredsens fagdag for sundhedsplejersker 20. april. De blev samtidig inviteret til
at deltage i et fremtidsværksted i efteråret, hvor kredsen har brug for sundhedsplejerskernes input til argumenter over for
politikerne om sundhedsplejerskernes fremtidige rolle i sundhedsvæsenet.
Nye roller i
sundhedsplejen
180 sundhedsplejersker – næsten en tredjedel af kredsens sundhedsplejerskemedlemmer
– deltog i kredsens fagdag for sundhedsplejersker i april. Dagens tema var nye roller for
sundhedsplejen og social ulighed.
Sundhedsplejen er som så mange andre områder af sund-
hvordan sundhedsplejersker skal indgå i den nye skolereform,
hedsvæsnet under hurtig forandring. Der er efterspørgsel
hvor netop sundhedsfremme er højt på dagsordenen.
efter sundhedsplejerskernes kompetencer flere steder fra.
Endelig fortalte sundhedsplejersker fra Roskilde kommu-
!
Men hvordan skal man prioritere? Det var et gennemgående
ne om deres ungeindsats, hvor de med forskellige metoder
tema for dagen.
møder unge på erhvervsskoler og gymnasier.
HJEMMEBESØG TIL SMÅ BØRN VIRKER
Studier viser, at sundhedsplejerskernes traditionelle arbejde
ude i hjemmene med besøg til alle familier med små børn
DSR MENER…
virkelig batter.
– Der er virkelig solid evidens for, at generelle sundhedsfremmende indsatser, der retter sig mod det ufødte barn og
v/ kredsnæstformand
SIGNE HAGEL ANDERSEN
op til ca. 4 års alderen, giver investeringen mangefold tilbage.
Hjemmebesøget er guld værd
Det er bedre end at investere i aktier og fast ejendom, forkla-
Der er i øjeblikket politisk bevågenhed på, hvorvidt sundheds-
rer professor Bjørn Holstein, der holdt oplæg på dagen.
plejen gør nok for udsatte børn. Sundhedsplejersker spiller
– Det er nok ikke overraskende for os, som beskæftiger sig med
en vigtig rolle her, men det er nødvendigt at holde fast i, at
området, at det er meget dyrt for samfundet ikke at tage hånd
sundhedspleje er et generelt tilbud til alle familier. Sund-
om problemerne, før de vokser sig større. Men der er altså også
hedsplejersken skal komme i alle hjem, hvis man skal opfange
helt tørre facts, der bekræfter det, sagde professoren.
de familier og børn, der har behov for en ekstra indsats og
forebygge, at der ikke bliver behov for flere sociale indsatser
DE NYE TENDENSER
senere i livet. Af erfaring ved vi, at hvis tilbud målrettes til
På tre workshops kunne sundhedsplejerskerne høre om
særlige grupper, begynder dørene at lukke sig, når sundheds-
nogle af de tendenser, der er i spil lige nu i forhold til nye
plejersken ringer på. Vi bør værne om hjemmebesøgene. De
opgaver. Sundhedsplejersker fra Rudersdal kommune fortalte
er unikke og gør en stor forskel for alle børns udvikling og
om deres arbejde med at besøge familier med 3½ årige børn.
trivsel og for forældrenes relation til barnet.
Ledende sundhedsplejersker fra Vestegnen diskuterede,
OMKREDS H
02 | 15
Sygeplejersker håndterer i vidt omfang akutte
funktioner i kommunerne, og det er et område i
hastig, men forskellig udvikling (Genrefoto)
Kommunale akutfunktioner
Ensretning
eller lokalt
særpræg?
Kommunerne i regionen har travlt med at etablere og udvikle lokale akutfunktioner, som
kan tage sig af de borgere, der er plejekrævende og for syge til hjemmet, men for raske til
indlæggelse. Opgaver, forankring og kompetencekrav er imidlertid vidt forskellige.
Det kommunale akuttilbud er i vælten i disse år. En ud fire
hospital mv. Oplæggene viste tydeligt, at disse forhold har
kommuner har allerede akutteams, og yderligere en ud af
stor betydning for, hvordan man organiserer sig optimalt.
fire planlægger at etablere et akutteam. Mere end 40 pct.
Helsingørs akutteam udfører i høj grad opgaver, som tidli-
har akutpladser med sygeplejedækning døgnet rundt, og
gere lå i regi af hjemmesygeplejen, men har helt andre vilkår
55 pct. har akutpladser, som tillige har genoptræning og
for opgaveløsningen. I Helsingør er der ikke umiddelbar ad-
rehabilitering for øje.
gang til en akutklinik, og det afspejler sig i opgaveløsningen.
I Frederiksberg kommune har teamet tæt konneks til ho-
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
spitalets akutklinik og til kommunens hjemmesygepleje, og
En arbejdsgruppe under kredsbestyrelsen har set nærmere
teamets sygeplejersker kommer fra en af de to funktioner.
på forholdene i region Hovedstadens kommuner og blandt
Det er fysisk placeret i tilknytning til akutklinikken, og der er
andet lavet en spørgeskemaundersøgelse og besøgt for-
en læge ansat. Ifølge den fagligt ansvarlige leder Henrik
skellige kommunale akuttilbud. På baggrund af den indsats
Tafdrup er det afgørende, at teamets funktion ikke blot bliver
har gruppen udledt fire punkter, som kræver overvejelse
et kommunalt B-tilbud som løser opgaven fagligt dårligere,
forud for etablering af en akutfunktion:
men billigere end hospitalet.
• Organisering – overvej fordele og ulemper med forankring
og ledelse, og tilstræb klare snitflader uden overlap. Hvad
med sammenhæng til hospitalet?
!
DSR MENER…
• Faglighed – erfarne sygeplejersker med specialkompetencer er generelt påkrævet. Sørg for et godt fundament og
løbende kompetenceudvikling
• Kulturændring – der opstår nye roller og opgaver i
v/ kredsnæstformand
KRISTINA ROBINS
Definer opgaven og tænk på sammenhæng
funktionen. Sørg for at afklare snit- og samarbejds-flader
Det er en svær balance på den ene side at adressere lokale be-
mellem f.eks. akutfunktion og hjemmepleje hvad angår
hov og matche en lokal kommunal struktur, og på den anden
ansvar og håndtering af pleje, behandling og opfølgning
finde effektive løsninger på de fælles udfordringer, som følger
• Samarbejde – kendskabet til akutfunktionen og dens
af accelererede patientforløb, korte indlæggelser og meget
muligheder og begrænsning skal bredes ud til borgere og
komplekse patienter. Det er selvfølgelig vigtigt for kommunen
faglige samarbejdspartnere
at tage udgangspunkt i egne borgeres behov. Samtidig er det
afgørende at se på, hvordan en akutfunktion kan bidrage til at
FORSKELLIGE LØSNINGER
skabe den sammenhæng på tværs, som ofte er et kernepro-
Arbejdsgruppen inviterede i marts til en videnscafe i
blem. Lige nu er der stor forskel på kommunernes akutfunk-
kredsen, hvor flere end 60 engagerede sygeplejersker
tioner. Målet på sigt bør være, at borgerne kan forvente sam-
deltog og hørte oplæg fra ledere og medarbejdere fra
menlignelige tilbud ift. at forebygge indlæggelse samt efter
akutteams i Frederiksberg og Helsingør – to kommuner, som
udskrivelse fra hospitalet – uanset bopælskommune.
er meget forskellige ift. demografi, størrelse, nærhed til et
7
8
TILBAGEBLIK PÅ ARRANGEMENTER
SIKKER MEDICIN
I samarbejde med Apotekerforeningen afholdt kredsen
primo marts et arrangement, hvor apoteker Susanne
Bendixen fortalte om medicingennemgang i plejeboligcentre i Københavns kommune. Den systematiske gennemgang
bevirkede alt i alt, at der blev givet færre præparater og
medicin på færre tidspunkter. Begge dele er afgørende
parametre for, hvor sikker medicingivningen er.
Sygeplejerske og risk manager fra Ballerup kommune
STIL SPØRGSMÅL
TIL SCREENINGERNE
Ea Petersen fortalte, hvordan kommunen arbejder med en
Forskningsleder på Gentofte Hospital Hanne Konradsen
felter for medicinglas og doseringsbokse. Et vigtigt værktøj
holdt i marts måned et spændende oplæg om screeninger i
i kommunen er at gennemgå alle de gange, hvor medicin-
sygeplejen på en Videnscafé i kredsen.
givning går godt og bruge den viden til at skabe robuste
Hannes budskab er, at der skal stilles en række spørgsmål
sikkerhedskultur omkring medicingivning. Det sker blandt
andet ved at skabe struktur og plads, når sygeplejerskerne
bruger et bord til at dosere medicin ved, som har afmærkede
arbejdsgange.
til screeningerne for at sikre, at de rent faktisk gør en positiv
forskel for sygeplejen og er umagen værd.
– Der skal være et formål med at gå i gang med at kategorisere og systematisk sortere patienter i grupper, som man jo
gør, når man screener. For det første skal man afklare, om der
er et problem, som er hyppigt eller alvorligt nok til at sætte
en screening i gang? Det er jo en tidskrævende proces, som
involverer mange, både ansatte og patienter, forklarer Hanne
og fortsætter:
– Duer vores screeningsredskab? Kan det reelt skille fårene
SPOT PÅ
KARRIEREN
FOR STUDERENDE
OG NYUDDANNEDE
SLS i Hovedstaden havde i samarbejde med kredsen endnu
fra bukkene? Og hvis det kan – har vi så et tilbud eller en
engang arrangeret en fantastisk karrieredag på Metropol
intervention, som kan imødekomme dem, der bliver fundet i
i marts måned. Her kunne studerende og nyuddannede
en screening? Har vi ikke det, er der ingen grund til at screene.
sygeplejersker møde 24 erfarne sygeplejersker fra vidt
Det er blot nogle få af de spørgsmål, vi skal stille til de scree-
forskellige områder, som fortalte engageret om netop deres
ninger, vi bliver bedt om at udføre.
hjørne af sygeplejen.
Festlig
1. maj fejring
Som det efterhånden er tradition i kredsen blev 1. maj markeret
med morgenmad, sang, taler og hygge i kreds Hovedstadens
lokaler inden den fælles afgang til Fælledparken. I år deltog hen
ved 80 medlemmer, som med medbragte børn og familie nød
formiddagens ”bitter og brød” i kredsens lokaler, mens en håndfuld prominente talere lagde vejen forbi: Regionsrådsformand
Sophie Hæstorp Andersen, Københavns sundhedsborgmester
Ninna Thomsen, folketingspolitiker Johanne Schmidt-Nielsen
og sundhedsminister Nick Hækkerup.
I den velbesøgte Fælledpark kunne medlemmerne blandt
andet høre kredsbestyrelsesmedlem og 1813-medarbejder
Solveig Olafsdottir holde tale fra den store scene om det
pressede sundhedsvæsen.
OK15
OMKREDS H
02 | 15
Ifølge OK15-aftalen på det kommunale område er det
Ret til frihed
ved afskedigelse
aftalt, at yderligere fire kandidatuddannelser pr. 1.4. 2015
Bliver du opsagt med begrundelse i ”virksomhedens
er omfattet af basisoverenskomsten: Cand.san., cand.soc;
forhold”, f.eks. besparelser eller omstruktureringer, har
cand.scient.med og kandidatuddannelse i klinisk videnskab
du ret til frihed med løn i op til to timer til at få vejledning i
og teknologi.
din a-kasse (DSA) eller fagforening (DSR). Denne rettighed
KL: NI KANDIDATUDDAN-
NELSER OMFATTET AF OK15
Det samlede antal kommer hermed op på ni, herunder
er ny og trådte i kraft 1.4. 2015. Den gælder både i kom-
cand.cur og cand.scient.san.
muner og regioner.
7. BARSELSUGE
TIL FÆDRE
OK15 – nye og
kommende ændringer
OK15-forliget giver fædrene en uges ekstra barsel med
Den nye overenskomst 2015-18 er på plads og vedtaget
fuld løn for børn født efter 1.4. 2015. I stedet for 6 uger
med stort flertal af de medlemmer, der stemte. Det
har faderen nu ret til 7 ugers forældreorlov med løn.
gjorde 38 pct. af medlemmerne, og ni ud af ti stemte
Dette gælder, såfremt faderen er omfattet af OK15.
Ja til resultatet.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at dagpenge-
Nogle af de ændringer,
perioden ikke er blevet forlænget. Det betyder, at man
der blev aftalt, er allerede
stadig kun er berettiget til at modtage dagpenge under
trådt i kraft, mens andre
orlov i 52 uger. Hvis faderen vil tage de syv ugers for-
først gælder i løbet af 2016.
ældreorlov, han nu har fået ret til, vil moderens orlov
Få her på siden overblikket
blive tilsvarende kortere. Hvis faderen vælger ikke at
over aktuelle ændringer og
afholde den ekstra uges barsel, har moderen fortsat
den samlede lønudvikling.
mulighed for at afholde den på barselsdagpenge.
Aftalen om ret til længere forældreorlov for fædre
gælder både i kommunerne og regionerne, og den gælder
også for medmødre og adoptivfædre.
Lønudvikling i OK15
Resultatet af OK15 endte samlet set med en lønramme på 5,39
på løntrin 6 med ti års erfaring og en kommunalt ansat syge-
pct. i løbet af den treårige overenskomstperiode fra april 2015
plejerske på trin 7 begge stiger med ca. 270 kr./måned.
til marts 2018. Den samlede ramme inkluderer den forventede
Øvrige løntillæg reguleres tilsvarende, ligesom ulempetil-
effekt af reguleringsordningen og privatlønsværnet.
læg. Pension og særlig feriegodtgørelse stiger også, når
I skemaet herunder fremgår det, at den første lønstigning
lønnen stiger.
i perioden skete pr. 1.4. 2015. Lønstigningen pr. 1.4.2015
Bemærk, at lønreguleringen først udbetales med maj-
betyder, at en nyuddannet sygeplejerske stiger i løn med
lønnen, men med tilbagevirkende kraft fra 1.4., og kan ses
ca. 225 kr./måned, mens en regionalt ansat sygeplejerske
på den lønseddel, du modtager sidst i maj.
Løn jf. OK15
2015
2016
2017
Generelle lønstigninger
1.4.: 0,96 pct.
1.10: 0,59 pct.
1.1.: 0,5 pct.
1.10: 1,0 pct.
1.1.: 1,2 pct.
1.10.: 1,14 pct.
Reguleringsordning
0,24 pct.
–
0,34 pct.
I alt pr. år
1,55 pct.
1,50 pct.
2,34 pct.
Bemærk: Effekten af reguleringsordningen er skønnet.
9
10
NATARBEJDE
Fællestillidsrepræsentanter fra Rregion
Hovedstaden drøftede på et af de faste
møder med kredsen resultaterne af
Arbejdstilsynets fokus på sygeplejerskernes
psykiske arbejdsmiljø. Tidspres og stor
arbejdsmængde
Arbejdstilsynet bekræfter og dokumenterer, at sygeplejerskernes psykiske
arbejdsmiljø er præget af tidspres og stor arbejdsmængde.
Massivt arbejdspres dag ud og dag ind, dobbeltvagter,
pct., gik igennem tilsynet helt uden bemærkninger.
mange afbrydelser, dårlig samvittighed og frygt for at overse
Også i region Hovedstaden har en række af de besøgte
livsvigtige parametre og symptomer hos patienterne. Det er
arbejdspladser fået påbud, som skyldes for stort tidspres og
et lille udpluk af de forhold, Arbejdstilsynet har konstateret på
store arbejdsmængder. Det vil sige, at ledelserne på afdelin-
hospitalerne i hele landet inklusive Region Hovedstaden.
gerne har fået denne besked fra Arbejdstilsynet:
Konklusionerne er opstået på baggrund af Arbejdstilsy-
”Det påbydes virksomheden at sikre, at stor arbejds-
nets særlige indsats i 2014. Her gennemførte Tilsynet en
mængde og tidspres på afdeling XX ikke forringer med-
undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø på hospitalerne
arbejdernes sikkerhed og sundhed.
og i psykiatrien med særlig fokus på sygeplejerskerne. I psy-
Virksomheden skal sikre, at arbejdet planlægges, tilret-
kiatrien omfatter undersøgelsen dog hele plejepersonalet.
telægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt
Det er første gang, at Arbejdstilsynet laver en type af tilsyn,
fuldt forsvarligt. Virksomheden skal derfor sikre, at stor
som retter sig særligt mod en enkelt faggruppe.
arbejdsmængde og tidspres ikke – hverken på kort eller lang
sigt – forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed i
MANGE ARBEJDSPLADSER FÅR PÅBUD
forbindelse med arbejdet på afdeling XX”.
Ud af alle de arbejdspladser Arbejdstilsynet har besøgt
i hele Danmark, har 60 pct. fået en eller anden form for
ARBEJDSMILJØET ER LEDELSENS ANSVAR
afgørelse, der kræver handling. Under halvdelen, nemlig 40
Når ledelser får dette alvorlige påbud fra Arbejdstilsynet, får
OMKREDS H
02 | 15
de samtidig en frist for, hvornår de skal have bragt tingene
AFBRYDELSER
i orden. Ledelserne skal også vise en handlingsplan for,
På de arbejdspladser, hvor der er tidspres og for mange
hvordan de vil gøre det.
opgaver øges presset yderligere, fordi der bliver flere
– Arbejdstilsynets opgave er at pege på de arbejdsmiljømæssige konsekvenser af tidspresset og de store arbejdsmængder. Det er ledelserne på de enkelte afdelinger, der
afbrydelser. Det medvirker til følelsen af uoverskuelighed og
forvirring.
– Man er nødt til i ledelserne at træde et skridt tilbage og
har ansvaret for, at arbejdsmiljøet er i orden, fortæller
analysere afbrydelserne for at finde ud af, hvor og hvornår
Kristina T. Nedergaard, som er en af de konsulenter i Ar-
de hyppigst forekommer, siger Karin Bloch Nielsen.
bejdstilsynet, der har været med til at lave undersøgelsen.
Til det siger DSR Kreds Hovedstadens arbejdsmiljøkonsulent Karin Bloch Nielsen:
– Løsningerne skal findes i et tæt samarbejde i arbejds-
– Måske kan det give mere ro og færre afbrydelser at ændre på nogle arbejdsgange. Et eksempel kunne være at få en
person til at tage telefonen og derved mindske afbrydelser
for sygeplejerskerne.
miljøgruppen, som består af leder og arbejdsmiljørepræsentant (AMiR). Det er klogt at involvere tillidsrepræsentanter
IKKE KUN LOKALE LEDERES ANSVAR
og personalet i det hele taget, fordi arbejdsmiljøproblemstil-
På baggrund af Arbejdstilsynets indsats har Yngre Læger,
linger skal ses i en helhed, for at de kan løses godt.
FOA og Sundhedskartellet og DSR sendt et brev til både
Danske Regioners sundhedsudvalg og til beskæftigelsesmi-
TAG ANSVAR FOR PRIORITERINGER
nister Henrik Dam Kristensen. Heri understreger organi-
Når der er for mange opgaver og ikke tid nok til at løse dem
sationerne, at problemet med dårligt psykisk arbejdsmiljø
alle, er prioritering af opgaverne et af de vigtige steder at
ikke udelukkende er den lokale ledelses problem, men
sætte ind..
derimod et problem for hele virksomheden og tilmed et
– Prioritering i opgaverne er et ansvar, ledelsen skal tage
på sig og ikke overlade til den enkelte medarbejder. Arbejds-
samfundsproblem.
Organisationerne inviterer nu sig selv til at mødes med
tilsynets afgørelser tyder på, at der ikke er overensstem-
både Danske Regioner og beskæftigelsesministeren for at
melse mellem ledelsens forventninger til, hvilke opgaver,
drøfte, hvordan de lokale ledelser kan få fornuftige rammer
der kan nås, og hvad det realistisk set er muligt at nå. Det
til at sikre, at kerneopgaven kan løses forsvarligt.
er nødvendigt at sige tydeligt og klart ud fra en vurdering
!
af den konkrete situation på dagen, hvad det forventes, at
medarbejderne skal nå, og hvilke opgaver, ledelsen tager
ansvar for ikke bliver nået, forklarer Karin Bloch Nielsen.
DSR MENER…
v/ kredsnæstformand
KRISTINA ROBINS
PSYKISK ARBEJDSMILJØ
UNDER PRES
Stil realistiske krav til sundhedsvæsenet
På baggrund af Arbejdstilsynets indsats har DSR
kende konsekvenser i forhold til den faglige kvalitet,
konkluderet følgende:
patientsikkerhed og sygeplejerskernes helbred. Vi ved at
Arbejdspresset på hospitalerne har alvorlige og vidtræk-
arbejdstilsynets påbud bare viser en lille udpluk af de reelle
• Forandringstiltag, øgede krav til dokumen-
udfordringer. Mange flere afdelinger er under pres, og hver
tation, politiske krav om eksempelvis
gang blot én sygeplejerske overvejer at forlade faget på
hurtigere patientforløb, udredningsgarantier,
grund af arbejdspresset, er det en for meget. Derfor er det
pakkeforløb mv. er medvirkende årsager til,
afgørende, at der handles nu og på flere niveauer, lokalt,
at arbejdspresset bliver så stort, at det bliver
regionalt og landspolitisk.
sundhedsskadeligt
• Der er utilstrækkelige sygeplejefaglige
ressourcer i forhold til opgavemængden
• Der mangler mulighed for oplæring af
nyuddannede og nyansatte
• Der mangler kompetenceudvikling i forhold
Det er stadig nødvendigt at arbejde med lokale tiltag,
men det er efterhånden begrænset, hvad der kan gøres
lokalt på grund af de meget stramme økonomiske rammer.
Regionalt er det oplagt at arbejde med afbureaukratisering, bedre IT løsninger og løsninger på tværs af hospitalerne.
Men de reelle løsninger ligger overordnet i de politiske
til de stadigt hurtigere og mere komplekse
prioriteringer. Det er tid til, at politikerne stiller realistiske
forløb
krav til sundhedsvæsenet, og at sundhedsvæsnet bakkes
• Ledelsen skal anerkende og påtage sig
prioriteringsopgaven
op med de nødvendige ressourcer. Det er et af de krav, DSR
stiller i sit sundhedsudspil #TidTilKvalitet, som jeg opfordrer
alle sygeplejersker til at bakke aktivt op om.
11
12
BESPARELSER
Besparelser i sundhedsvæsenet:
Tid, kvalitet og den
skarpe sparekniv
Region Hovedstadens sundhedsvæsen er under voldsomt
økonomisk pres. Budgettet for 2015 er blevet genåbnet, en
ny version af Hospitals- og Psykiatriplanen 2020 er på vej
til politisk beslutning i regionsrådet, der er meget snævre
!
DSR MENER…
rammer for budgetterne i de kommende år og udgifterne til
v/ kredsformand
VIBEKE WESTH
stadigt dyrere medicin øger presset på økonomien.
Set i det lys rører DSRs nye sundhedsudspil #TidTilKvalitet
ved noget helt essentielt: Prioriteringen af tid til at udøve
Plejen presses i bund
den faglige kvalitet, der må og skal være omdrejningspunk-
Det er ingen hemmelighed, at forvirringen omkring de
tet i et velfungerende sundhedsvæsen. I dag udfører 72
økonomiske processer i Region Hovedstaden og i kommu-
sygeplejersker det arbejde, som tidligere krævede 100 syge-
nernes økonomiske råderum er stor i denne tid. Der er gang i
plejersker. Noget handler om mere effektive arbejdsgange,
så mange forskellige initiativer, at ingen uden særlig indsigt i
men rigtig meget af forskellen kan forklares gennem flere
regionens administration og økonomi kan overskue hvilke for-
opgaver, øget indtag af patienter, accelererede patientforløb
andringer og initiativer, der hører til hvilken proces: Økonomi-
med kort indlæggelsestid.
forhandlingerne for 2016, genåbning af budgettet for 2015,
revisionen af hospitals- og psykiatriplanen 2020, lukningen
STIGENDE UBALANCE
af blodprøvelaboratorierne, forudseenhed i forhold til budget
Når nye analyser viser, at hver femte patient oplever ikke at
2016-18, strategiprocessen omkring Fokus og Forenkling osv.
kunne få fat på sundhedspersonale, når de har brug for det,
Det er fuldt forståeligt at være helt rundt på gulvet. Det er vi
og når ca. hver tredje patient oplever, at sundhedspersona-
alle. Nøgleordet er for DSR at være konstant opmærksomme
let ikke har tid til at holde dem orienteret og opdateret om
på, at alle processerne bliver gennemført ordentligt i henhold
deres behandlingsforløb, er der ubalance mellem effektivitet
til de aftaler, der er indgået med organisationerne. DSR er
og tid til kvalitet. Det vil DSR gerne have politikerne til
sat i verden for at varetage medlemmernes interesser – ikke
at adressere. Både fordi det slider på vores medlemmer,
mindst i tider, hvor besparelser og effektiviseringer medfører
hvis faglighed og arbejdsvilkår bliver udvandede og helt
store og hyppige forandringer på arbejdspladserne.
urimelige, og fordi det betyder et forringet sundhedsvæsen.
Jeg vil gerne her opfordre den enkelte sygeplejerske til
DSR vil gerne være en del af løsningen, men det kræver,
at holde fokus på mulighederne for faglig udvikling og på
at politikerne tager ansvaret på sig og handler – og f.eks. for-
sygeplejens muligheder og vilkår i et forandret sundheds-
holder sig til prioriteringsdebatten, til sundhedsvæsenets
væsen. I stadig mere accelererede forløb med ekstremt korte
sammenhængskraft og økonomiske virkelighed.
indlæggelsestider bliver plejen på hospitalerne presset helt i
bund. Det betyder, at kommunerne skal løfte meget store og
HVIS DU VIL VIDE MERE…
Læs mere om DSRs 4-punkts plan for et bæredygtigt
sundhedsvæsen og kampagnen: #TidTilKvalitet
på www.dsr.dk
komplekse plejeopgaver. Det er kommunerne ikke nødvendigvis gearede til – endnu, hverken hvad angår struktur, kapacitet eller kompetencer. Rigtig mange steder er kommunerne
godt i gang, og ansætter stadigt flere sygeplejersker, men
det er en igangværende udvikling, som skal følges og støttes
undervejs.
OMKREDS H
02 | 15
SPOT PÅ ARBEJDSTIDSAFTALEN
Betyder det noget for dig at kunne planlægge din
for at se ”Nattergalen”. Denne gang er kredsen vært
fritid i god tid?
ved Bådteatrets forestilling ”Mit Mørke” om en ung
sygeplejerske, der deltog i 2. verdenskrig på tysk side.
Hvis det gør, så glæd dig over Arbejdstidsaftalen.
Uden en aftale forsvinder forudsigelighed og planlagt
Vi udlodder 40 x 2 billetter efter først til mølle-
fritid. 6 små videoer gør dig klogere på din arbejdstid
princippet. Hold øje med kredsens nyhedsmail og
(saftale). Se dem på www.dsr.dk/hovedstaden/
tidsskriftet på den anden side af sommerferien.
arbejdstid.
Du kan tilmelde dig som abonnement
Til september sætter kredsen igen spot på arbejds-
på kredsens nyhedsmail på
tidsaftalens betydning i din hverdag gennem en
www.dsr.dk/hovedstaden.
event. Sidst inviterede vi medlemmerne i biografen
I grænselandet
mellem liv og død
Det ændrede palliationsbegreb har betydning for den komplekse
sygepleje, og betydningen af ”en værdig afslutning” på livet har
brug for at blive sat til en bredere debat i det danske sundhedsvæsen.
!
DSR MENER…
I 2002 ændrede WHO definitionen sin anbefaling for den pal-
v/ kredsnæstformand
liative indsats til at finde anvendelse ved ”livstruende sygdom” i
CHARLOTTE ENGELL
stedet for den tidligere definition ”uhelbredelig sygdom”. På den
baggrund har kræftbehandlingen i Danmark fået et markant løft
En svær men vigtig debat
i form af flere kræftplaner og pakkeforløb rettet mod særlige
Det er ikke uden betydning og konsekvens at give
kræftformer, ligesom sundhedsvæsenets udgifter til livsforlæn-
medicinsk behandling helt frem mod døden – for hvis
gende kemoterapi er mangedoblet.
håbet om overlevelse rækker helt frem til kort før døden
I Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra både 2011 og 2012 gi-
indtræder, hvornår og hvordan skal man så iværksætte
ves der udtryk for, at palliation skal tænkes ind tidligt i behand-
de vigtige eksistentielle samtaler om døden med patient
lingen og forløbet, nemlig allerede i forbindelse med diagnosti-
og pårørende og derigennem tage begrebet ”en værdig
cering af en livstruende sygdom og ikke først, når sygdommen
død” alvorligt? Der er brug for at debattere dette emne,
har en uhelbredelig karakter. Der er samtidig et stort fokus på
som har så mange følelsesmæssige og etiske overvejel-
overlevelse og fortsættelse af den livsforlængende behandling
ser indbygget – ud over de ”kolde facts”, som handler om
langt hen i patientens forløb.
prioritering af sundhedsvæsenets ressourcer i en tid,
hvor medicinudgifterne kun kender en retning, nemlig
opad.
Derfor inviterede kredsen sygeplejersker fra region
Hovedstadens fem hospices og en række politikere
fra kommuner, region og Folketing til møde i kredsen
sidst i maj for at debattere emnet med afsæt i, hvordan
En af opgaverne for et hospice
tingene gribes an i det danske sundhedsvæsen. Mødet
er at yde de pårørende støtte
fandt sted efter redaktionens slutning, men læs mere om
og hjælp i forbindelse med
mødet og dialogen på www.dsr.dk/hovedstaden under
deres familiemedlemmers eller
Nyheder.
venners sygdom og død.
13
14
TEMA: SAMARBEJDE OG INDDRAGELSE
Lyt til patienten ­
Reservér allerede nu den 10. september og kom til kredsens fagdag
om at samarbejde med patienter og pårørende.
Samarbejde og inddragelse af borgeren og dennes pårør-
Gå allerede nu ind på kredsens hjemmeside på www.dsr.dk/
ende er helt oppe i toppen af den politiske dagsorden.
fagdaghovedstaden, og tilmeld dig en spændende dag. Det
Flere lever længere og mange dertil med kronisk sygdom.
koster ikke noget at deltage.
Patienterne tilbringer minimal tid på hospitalet, mens
livet med et muligt behov for livslang behandling og pleje
HVORFOR OG HVAD SKAL DER TIL
foregår hjemme og i hverdagen.
Dagen indledes med et oplæg, hvor rammerne sættes for
Det er helt nødvendigt, at fagprofessionelle samarbejder
dagen. Hvad vil det sige at samarbejde med patienten?
med patienter og pårørende om, hvordan sygdom skal hånd-
Hvorfor er det så højt på den politiske dagsorden? Hvordan
teres i netop deres liv og hverdag. Det kræver inddragelse
er status – gør vi det, og kan vi det? Oplægsholderen er i
og samarbejde på alle niveauer, både på et personligt og et
skrivende stund endnu ikke helt på plads.
organisatorisk plan: Borgernes perspektiv skal inddrages
i blandt andet arbejdsgange, undervisning, forskning og
WORKSHOPS
indretningen af sundhedsvæsenet.
Vi har sammensat otte forskellige workshops, og som
Den 10. september inviteres alle medlemmer af DSR
deltager kan du vælge i alt to forskellige workshops – en
Kreds Hovedstaden derfor til fagdag i DGI-byen, hvor der
om formiddagen og en om eftermiddagen. Her på siderne
bliver lejlighed til at vende og dreje emnet sammen med
kan du danne dig et overblik over dagen, inden du går på
andre sygeplejersker og ud fra flere perspektiver.
hjemmesiden og tilmelder dig.
Hvor gode er sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle egentlig til at få borgerens perspektiv med i pleje og
Brugerinddragelse i rehabilitering på ældreområdet
behandling? Hvad er det, borgeren gerne vil have de profes-
Hvordan kan det være, at fagpersoner ofte oplever, at
sionelle til at høre og forstå? Og er de i det hele taget interes-
brugerinddragelse er særligt vanskeligt at praktisere, når
serede i at tage mere aktivt del i beslutningerne omkring pleje
brugerne er syge og svækkede ældre mennesker i rehabili-
og behandling? Kan alle borgere inddrages lige meget? Er
teringsforløb? Forsker og projektleder Jette Thuesen,
sundhedsvæsnet gearet til at lytte og inddrage patienter og
Palliativt Videnscenter, SDU.
pårørende? Det er nogle af de spørgsmål, som vil blive undersøgt både gennem foredrag, workshops, posters og stande.
Interprofessionel læring og fælles
beslutningstagning med borgeren
Hvad betyder interprofessionel læring og samarbejde? Og
hvordan kan det bidrage til at løse de udfordringer, som
sundhedsvæsenet står overfor, hvor blandt andet mere og
bedre samarbejde med patienten og bedre sammenhæng i
forløbene, står højt på dagsordenen? Og hvordan kan man
allerede i grunduddannelsen grundlægge en inddragende og
interprofessionel kultur. Center for HR, Uddannelsesenheden
i Region Hovedstaden og Professionshøjskolen Metropol.
Ledelse af brugerinddragelse
Hvordan kan man som sygeplejefaglig leder understøtte
brugerinddragelse i hverdagen? Hvordan kan man som leder
signalere, at det er vigtigt? Hvilke barrierer er det værd at
have fokus på for at lykkes? Projektchef i KORA, Christina
Holm Petersen.
Når DSR Kreds Hovedstaden holder fagdag den 10. september 2015 vil der, ud over oplæg og workshops, også være
Planetree
posters lavet af sygeplejersker, der har beskæftiget sig
Planetree er en model for systematisk patientinddragelse.
med inddragelse og samarbejde med borgeren.
Hør om ideen bag, processen og konkrete eksempler fra
OMKREDS H
02 | 15
Ligesom i 2013 afholder DSR Kreds Hovedstaden den 10.
september 2015 i DGI-byen en fagdag for medlemmer af
kredsen. Det koster ikke noget at deltage.
Finsencentret på Rigshospitalet, som har afprøvet modellen.
Sygeplejerske og projektleder Katrine Seier Fridthjof og
udviklingssygeplejerske Jane Due Somerset, Finsencentret.
Borgerinvolvering i hjemmesygeplejen
Hvilke udfordringer og muligheder har vi i hjemmesygeplejen for at involvere den voksende gruppe af ældre, kronisk
syge borgere? Forskere og lektorer på professionshøjskolen
Metropol Kathrine Hoffmann Pii og Gerd Halskov.
Patientundervisning
Hvad sker der egentlig i et uddannelsesforløb for patienter?
Og måske især - hvad sker der ikke? Forskere ved Steno
Hvis du vil sikre dig en plads på fagdagen den 10. september,
Diabetes Center Gitte Reventlov Husted og Ingrid Willaing.
så gå ind på www.dsr.dk/fagdaghovedstaden og tilmelde dig.
Patienten som medforsker
Patientinvolvering i hele forskningsprocessen fra ide til
implementering. Hvordan kan det gøres, og hvordan kan vi
styrke patienters inddragelse i forskning? Forskningsleder
Hanne Konradsen, Gentofte Hospital.
SYGEPLERSKEPRISEN
UDDELES PÅ FAGDAGEN
Praktiske eksempler på samarbejde og inddragelse
Tre korte oplæg henholdsvis formiddag og eftermiddag
Kreds Hovedstadens Sygeplejerskepris bliver i år uddelt på
med praktiske eksempler på samarbejde og inddragelse.
fagdagen den 10. september 2015. Her ses sidste års vinder af
Temaerne er:
sygeplejerskeprisen Vibeke Hejgaard Nielsen, som er obstetrisk
sygeplejerske på Rigshospitalet og kvinden bag ”Center for
• Brugerråd i onkologisk afdeling
psykisk sårbare gravide”.
• Telefonisk opfølgning hos palliative patienter
• KORAs måleredskab til vurdering af borgerens evne for
handlingskompetence
• Opfølgning efter og læring af LUP på gynækologisk afdeling
• Selvindlæggelse i psykiatrien
• Den involverende stuegang på apopleksiafsnit
Du kan se mere om de enkelte workshops og oplægsholderne på www.dsr.dk/fagdaghovedstaden
LYT OG BYG STÆRKE RELATIONER
Fagdagen afsluttes med et inspirerende og involverende
oplæg af Flemming Christensen fra Think about it. Han taler
om, hvordan man kan træne sin nysgerrighed og interesse
for hinanden og blive bedre til lytte og skabe stærkere
relationer mellem patient og professionel.
Frist for at indstille en af dine dygtige kolleger er 1. august 2015.
Et udvalg under kredsbestyrelsen udvælger prismodtageren.
Se mere om kriterier og indstilling på www.dsr.dk/hovedstaden.
15
16
TEMA: SAMARBEJDE OG INDDRAGELSE
Carsten Ilsøe er
sygeplejerske og
forstander for
Vi vil lytte
til beboerne
’plejeboligcenteret
Bispebjerghjemmet
på Nørrebro.
På Bispebjerghjemmet er der en lang og stærk tradition for et beboerdemokrati.
Det er en del af en kultur, hvor man ønsker at virkelig lytte til beboerne og
sætte deres ønsker og behov i centrum for dagligdagen.
– I aften er den store aften, hvor vi har vores årlige valg
var et ønske fra beboerne, at man ikke skulle skjule dødsfald,
til beboer- og pårørenderådet, fortæller sygeplejerske og
men derimod have en mulighed for at sige ordentligt farvel
forstander Carsten Ilsøe på den eftermiddag i april, hvor
til en afdød medbeboer.
dette interview finder sted.
– Det er en vigtig aften for os. Vi er stolte af vores beboerdemokrati, og den her aften er med til at sætte en tyk streg
under, at vi mener det, når vi siger, at beboer og pårørende
Det er vigtigt for Carsten og personalet, at beboerne
bliver taget alvorligt, og at der bliver handlet og skabt resultater, som giver mening for beboere og pårørende.
– Vi forfølger de ønsker, beboerne har, og selvfølgelig sker
er i centrum på dette plejecenter. Beboer- og pårørende-
det, at noget ikke kan lade sig gøre. Men så er der en forkla-
rådet er garant for, at beboernes ønsker til hvordan deres
ring, som kommer tilbage til beboerne, siger Carsten.
hjem og bolig skal fungere i hverdagen, er centrale for
driften af netop dette plejecenter, fortsætter Carsten.
– Rigtig meget lykkes for os. Ny markise på en terrasse og
nye havemøbler er blot nogle eksempler. Lige nu er vi gang
med på beboernes foranledning at søge om en sti fra pleje-
DAGLIGDAGEN PÅ DAGSORDENEN
centeret og direkte ind i Lersøparken, som ligger lige ved si-
En grundsten i Bispebjerghjemmets beboerdemokrati er
den af. Der var nogle beboere, som besøger parken sammen
de månedlige møder på de etager, hvor beboernes boliger
med plejecenterets fysioterapeut eller med pårørende, som
ligger. Her mødes de beboere og pårørende, der kan og vil,
var trætte af at bruge de sparsomme kræfter på en tur på
for at give input til beboer- og pårørenderepræsentanterne
15 minutter rundt om et hegn, før de kan komme ind i selve
i beboerrådet.
parken. Det er selvfølgelig spændende, om initiativet faktisk
– Møderne på etagerne bliver prioriteret højt, fortæller
Carsten.
kan lykkes, men vi lægger mange kræfter i at få det til at ske,
slutter forstanderen.
– Der bliver hver gang taget en runde, hvor alle har
mulighed for at give udtryk for, hvordan hverdagen fungerer.
GØR DET SYNLIGT
Det er utrolig vigtigt, at det sker i en atmosfære, hvor der
Carsten har som forstander en vigtig rolle i at give beboer-
virkeligt bliver givet plads og lyttet til den enkeltes ønsker
demokratiet opmærksomhed og prestige.
og behov. Den atmosfære synes jeg, at personalet er meget
dygtige til at skabe.
– Jeg forsøger at støtter formanden, der altid er en beboer, bedst muligt. Det sker blandt andet ved at indkalde til
møderne. Jeg sørger for at omtale beboerrådet i hverdagen
DET SKAL GIVE MENING FOR BEBOERNE
og henvise til beslutningerne, når jeg har mulighed for det.
-Maden og måltidet er et tema, der ofte er oppe på de lokale
Vi gør meget for, at repræsentanterne får den støtte, de
møder på etagerne, fortæller Carsten.
har brug for, til at kunne møde op til de otte årlige møder
– Men vi har også haft både det at sige goddag og sige
i beboerrådet. For nogle af beboerne er der prestige i at
farvel til en beboer på dagsordenen. Det har blandt andet
kunne få forstanderen direkte i tale på møderne, og det er
resulteret i et samarbejde mellem beboere, pårørende og
meget vigtigt for mig at kunne lytte og handle på beboernes
personale om en ny beboerhåndbog, som hjælper nyindflyt-
ønsker. Det er deres hus og deres hjem. Derfor skal både
tede til at falde til, siger Carsten.
beboerne og de pårørende have reel indflydelse på, hvad der
Også afskeden, når en beboer dør, er kommet op på de
lokale møder.
– Det har resulteret i, at vi i dag har et lille ritual, hvor vi
under sang bærer beboeren ud af boligen og etagen. Det
sker her, slutter Carsten Ilsøe, og gør sig klar til at møde op
til det årlige valg til det vigtige beboer- og pårørenderåd.
OMKREDS H
02 | 15
Plejecenteranbefalinger
– det videre liv
Kredsen har udarbejdet en række
Anbefalingerne skal nu bringes i spil i
anbefalinger til kommuner og andre
kommunerne med henblik på at indgå i
med interesse for plejecentrene. Her
budgetlægningen 2016.
finder man en lang række gode cases
Se anbefalingerne på www.dsr.dk/
og konkrete argumenter for at ansætte
hovedstaden og kontakt gerne kreds-
flere sygeplejersker på plejecentre
næstformand Signe Hagel Andersen
med fokus på at nedbringe antallet af
[email protected], hvis du
unødige indlæggelser, sikre beboerne
har input eller kommentarer.
de bedst mulige betingelser for et godt
ældreliv fysisk, psykisk og socialt og
samtidig understøtte fagligt attraktive
og udviklende miljøer.
17
18
TEMA: SAMARBEJDE OG INDDRAGELSE
Sygeplejerske og
ph.d. studerende
Hvem,
hvad og
hvorfor?­
Jeppe Oute.
– Inddragelse af patienter
og pårørende i psykiatrien
Vores opfattelse af hvad psykisk sygdom er, afgør hvad vi
forstår ved inddragelse, og hvad målet med inddragelsen er.
Da sygeplejerske og ph.d. studerende Jeppe Oute begyndte
SVAGE PATIENTER
at interessere sig for inddragelse af patienter, gik det op for
Den første kulturelle præmis handler om, hvordan man
ham, at der var meget få, der havde forsøgt at besvare de
definerer psykisk sygdom. I både politiske tekster og
helt grundlæggende spørgsmål om, hvem det er, der skal
kampagner, i lærebøger og interviews med klinikere og
inddrages af hvem og hvorfor?
med familiemedlemmer fandt Jeppe, at psykisk sygdom
er defineret ved en svaghed.
HVAD BESTÅR INDDRAGELSE AF?
– Det er dybest set en svaghed til at leve op til definitio-
– I den medicinske verden er vi normalt meget interesserede i
nen af ”normal”. En mangel i evnen til at tage ansvar, have
at finde ud af, hvad der virker og kende de forskellige kompo-
motivation og selvkontrol og for familien, en mangel til at
nenter, der har indflydelse på resultatet. Det må vel også være
udøve følelsesmæssig kontrol, fortæller Jeppe
vigtigt i forhold til inddragelse, som er så højt på dagsordnen
– Hvordan vi opfatter psykisk sygdom afgør, hvordan vi
og en central del af hele omstillingen af psykiatrien, hvor
opfatter det at inddrage patienter og pårørende. Og den
bevægelsen går fra behandling på hospitalet til at behandling
næste kulturelle præmis kom netop frem, når jeg så på
foregår i den private sfære – hjemme hos patienten.
tilgangen eller metoderne til inddragelse, hvor personlig
ansvarliggørelse var kodeordet.
DE USYNLIGE KULTURELLE PRÆMISSER
Jeppe Oute stillede spørgsmålet om hvilke dominerende
ERKEND AT VÆRE SVAG
kulturelle præmisser, der er i inddragelse, og hvordan
-Det blev tydeligt, at man som patient skal identificere sig
de præmisser påvirker den politiske, professionelle og
selv som svag og dermed villig til at tage imod behandling,
familiernes kommunikation og praksis.
forklarer Jeppe.
– Jeg har analyseret politiske tekster og kampagner. Jeg
Jeppes analyse af den politiske kampagne ”En af os”,
har observeret, talt med og interviewet klinikere – mange
som handler om afstigmatisering af psykisk sygdom, var et
sygeplejersker. Set på kliniske retningslinjer, lærebøger. Jeg
eksempel på det.
har interviewet mange familiemedlemmer til psykisk syge,
fortæller Jeppe og fortsætter:
– Jeg har analyseret mig frem til tre kulturelle præmisser
– Der er lidt af et paradoks. Kampagnen lægger op til
at forstå og se psykisk syge, som nogle, der er svage og
dermed ikke i stand til at leve op til normaliteten. Samtidig
for inddragelse, som gør sig gældende på forskellig vis i de
er metoden eller vejen til normalitet ifølge kampagnen, at
tre arenaer – politik, klinik og familie.
forstå man er svag og dermed tage imod behandling. Det
OMKREDS H
02 | 15
!
DSR MENER…
v/ kredsnæstformand
METTE SOFIE HAULRICH
STORT FAGLIGT ENGAGEMENT HOS
PSYKIATRISKE SYGEPLEJERSKER
176 sygeplejersker, der arbejder i psykiatrien, udviste stort
engagement og faglig nysgerrighed på DSR Kreds Hovedstadens fagdag hvor det gennemgående spørgsmål var:
Mere forskning i psykiatrisk sygepleje
Med hvilket blik vi møder den psykisk syge patient.
Det er positivt, at der gennem de sidste par år har været
et øget politisk fokus på psykiatrien. Intentionerne om
Ud over Jeppe Oute, hvis oplæg du kan læse om her på siden,
ligestilling for psykiatriske patienter bør først og fremmest
holdt stemmehører og recovery – coach, sygeplejerske og
komme til udtryk gennem styrket forskning og kompeten-
psykolog Olga Runciman et oplæg, hvor en af hendes pointer
ceudvikling i psykiatrien. Det er glædeligt, at regeringen
var, at man i psykiatrien overser og ikke interesserer sig for
har afsat 75 millioner kroner til dette i en forskningstrategi.
patientens livshistorie og den kontekst, hvori den psykiske
Med politiske ønsker om særligt at nedbringe anvendelsen
sygdom opstår. Olga har selv været patient og oplevet hvordan
af tvang er det altafgørende, at en del af denne forskning
medicineringen var så belastende og gjorde hende så apatisk,
bliver i psykiatrisk sygepleje. Tvang er mere end bæltefik-
at hun fik at vide, at hun aldrig ville kunne arbejde igen. Siden
seringer. Tal fra 2014 viser, at mens bæltefikseringer er
er hun blevet fri af medicin og uddannet psykolog.
faldet med 9 %, er tvangsmedicinering steget med 12 %,
hvilket tydeligt indikerer, at der er behov for mere viden om,
Historiker og forsker på Videnscenter for Retspykiatri
hvordan tvang forebygges, hvis man ikke blot skal erstatte
Jette Møllerhøj viste med sin historie om stigmatisering og
en form for tvang med en anden. Forskning fra udlandet
afstigmatisering før og nu, at det fortsat er forbundet med
indikerer, at normeringer og kompetencer hos personalet
skam og hemmeligholdelse at være psykisk syg. Forsøget på at
spiller en meget væsentlig rolle.
dæmpe stigmatiseringen ved at sammenligne psykisk sygdom
med et brækket ben eller en lungebetændelse, har været på
banen siden psykiatriens fødsel og er slået fejl. Hun stillede
spørgsmålet, om det er på tide at aflive den ide og se på psykisk
sygdom i et noget bredere perspektiv, og dermed indfange
er ønskværdige mål og noget, både pårørende og patienter
skal stile imod. Altså skal man stemple sig selv som svag og
ikke-normal – vel at mærke i en kampagne, der handler om
afstigmatisering.
PÅRØRENDE SOM MEDBEHANDLERE
Den tredje kulturelle præmis kom til syne, da Jeppe i sit
materiale så på målene for inddragelse, som er forskellige i
de tre arenaer. I familien var målet velbefindende, orden og
sikkerhed. For klinikeren livsduelighed og handlekraft.
– Formålene i det politiske lag handlede om effektivitet: Arbejdsmarkedsparathed, priser og økonomi i det
hele taget. I en analyse af en meget brugt vejledning til
pårørendesamarbejdet var opfattelsen af psykisk sygdom,
at den syge er ikke forstår sin situation og ikke kan tage
ansvar. Metoden i det her tilfælde er at inddrage, men også
gøre de pårørende medansvarlige for behandlingen: Sørge
for og motivere til at tage medicin, være opmærksom
på tidlige tegn til sygdom og dermed opnå målet – mere
effektiv opsporing og behandling. Det var bestemt ikke de
pårørendes mål at blive medansvarlige for behandlingen,
siger Jeppe.
– I interviewene af de pårørende var det tydeligt, at rollen
som medansvarlig for behandlingen var en stor belastning
og sled på forholdet til den syge, som jo var den, der var svag
og skulle støttes. Igen et paradoks, slutter Jeppe Oute.
mere af den kompleksitet, der reelt er i psykisk sygdom.
19
20
TEMA: SAMARBEJDE OG INDDRAGELSE
Helle Schnor er sygeplejerske, Ph.d. og udviklingschef på Psykiatrisk Center Glostrup.
Kan du se
det hele menneske?
Et ægte samarbejde med patienten kræver høj faglighed, en ydmyg tilgang
og lyst til at lytte til patientens opfattelse af sit hverdagsliv.
”Sygeplejersker ser det hele menneske”. Det er en udtalelse,
forenet sygdom og behandling med sundhedsfremme og
som sygeplejersker ofte kommer med, når de skal definere
hverdagslivet i mødet med patienten. For os er sygdom og
egen rolle og kompetencer. Og mange sygeplejersker ind-
behandling det vigtigste og er udgangspunktet for, hvordan
drager og samarbejder godt med patienterne, men hvorvidt
patienterne skal håndtere sygdommen i hverdagen. Sygdom
de får set det hele menneske, kan man stille spørgsmåls-
og behandling bliver omdrejningspunktet, siger Helle og
tegn ved. Det kræver, at patienten deler sit perspektiv med
fortsætter
sygeplejersken, og at hun bruger det i samarbejdet.
– For patienterne er sammenhæng i deres hverdagsliv
Sygeplejerske og udviklingschef Helle Schnor har i
det vigtigste. Her fylder meget andet end sygdom. Den er et
sin Ph.d. ”Håndtering af kronisk sygdom i hverdagslivet”
vilkår, som skal passe ind i det øvrige daglige liv. Når vi deler
undersøgt hjertesvigt-patienters håndtering af sygdommen
det for skarpt op, bliver patienterne usikre på, hvad man
i et hverdagslivsperspektiv og har iagttaget samarbejdet
kan tale om hvor, og patienterne får oplevelsen af, at vi ikke
mellem sygeplejersker og patienter.
lytter til deres perspektiv, siger Helle.
TO VERDENER
FÆLLES DAGSORDEN
– En af de vigtige pointer i mit studie er, at sundheds-
– Jeg har observeret samtaler mellem sygeplejerske og
væsenet og dermed os, der arbejder i det, ikke altid får
patient i mit studie, som er eksempler på rigtig godt, ægte
OMKREDS H
02 | 15
og ligeværdigt samarbejde mellem patient og sygeplejerske.
mellem professionel og patient: Jeg skal være der som
Der er nogle sygeplejersker, som er meget dygtige til det.
person og menneske og på den måde være personlig for
De forstår at gøre dagsordenen til en fælles dagsorden
at kunne etablere et ligeværdigt forhold. Samtidig må jeg
for patient og sygeplejerske og får skabt et rigtig godt
ikke blive privat, fordi jeg skal være der for den anden, som
samarbejde med patienten. De formår at skabe plads til
helt tydeligt har brug for en eller anden form for støtte eller
både patientens hverdagsperspektiv og samtidig fastholde
hjælp. Den balancegang er meget vigtig.
det sygeplejefaglige professionelle perspektiv. Det kræver,
Den balancegang arbejder Helle i dag videre med i den
at sygeplejersken er solidt funderet rent fagligt. Det gør
cykelklub, som brugere og professionelle er ved at etablere
hende bedre i stand til at lytte til patienten, forklarer Helle.
som en udløber af turen fra Vestegnen til Skagen.
Helle har iagttaget og hørt fra deltagerne i hendes
projekt, at når der ikke er en fælles dagsorden, oplever
ENGAGERET LEDELSE NØDVENDIG
patienterne, at der ikke bliver lyttet til det, de forsøger at få
– Selvom jeg er ansat i psykiatrien, er jeg i den cykelklub,
sagt om hverdagen og livet med sygdommen. Det gør, at de
fordi jeg som person kan lide at cykle. Men jeg er der også
undlader at fortælle, hvordan de i virkeligheden lever deres
med afsæt i min professionelle interesse for at få nogle
liv. Samtidig holder de igen med at fortælle, når de ikke føl-
af de her borgere med psykiske vanskeligheder ud og
ger behandlingen, fordi de er nervøse for konsekvenserne.
motionere på cykel. Nogle af aktiviteterne foregår så i
– Derfor kan man godt stille spørgsmålstegn ved, om
de professionelles arbejdstid, og det er nødvendigt. Det
vi i virkeligheden er i stand til at ”se det hele menneske”,
er tydeligt, at stabiliteten og rammerne på nuværende
konkluderer Helle og fortsætter
tidspunkt i klubbens liv er båret af, at der er professionelle
– Jeg er efterhånden kommet frem til, at jeg må være
ydmyg overfor, hvad jeg egentlig kan vide om andre mennesker og de patienter, jeg møder. Ydmyghed sammen med
med. Håbet er, at vi med tiden kommer til at få mindre og
mindre betydning, forklarer Helle.
Udviklingschefen slutter med at konstatere, at hvis
nysgerrighed over for det andet menneske er de vigtigste
samarbejde mellem borgere og sygeplejersker skal udvikle
forudsætninger for et ægte og ligeværdigt samarbejde med
sig og blive bedre i fremtiden, så er ledelsens interesse og
patienten.
engagement i området helt afgørende.
HÅB OG DRØMME FOR LIVET
Da Helle for 3½ år siden skiftede til sin nuværende stilling
som udviklingschef på Psykiatrisk Center Glostrup, fulgte
interessen for samarbejdet mellem professionelle og
PSYKELLØB FRA VESTEGNEN TIL SKAGEN
patienter med.
Kommunerne på Vestegnen og Psykiatrisk Center
På https://vimeo.com/107671441 kan du se en film om
Glostrup samarbejder tæt omkring sundhedsfremme og
det vellykkede cykelløb, som brugere og ansatte i psykiatrien
psykisk syge borgere, fordi de har en markant overdødelig-
på Vestegnen gennemførte i august 2014.
hed i forhold til livsstilssygdomme.
– I det arbejde har jeg oplevet helt nye aspekter af
samarbejdet mellem mig som professionel og brugere i
psykiatrien. I forbindelse med, at vi ville initiere et tilbud
om motion, var professionelle og brugere sat sammen for
at skabe ideer. Det arbejde kom først virkelig til at køre, da
vi som professionelle endelig forstod betydningen af, at
det skal udspringe af brugernes håb og ønsker for deres liv.
Drømmen om at deltage i et cykelløb og være i et fællesskab
på tur med andre blev drivkraften for os, fortæller Helle.
PERSONLIG, MEN IKKE PRIVAT
Professionelle og brugere arrangerede i fællesskab et ”Psykelløb fra Vestegnen til Skagen”, som løb af stablen i august
2014. Træningen op til cykelløbet, det praktiske arrangement
og selve afviklingen blev et lærestykke for alle parter.
– Som en af de professionelle mærkede jeg tydeligere
end nogen sinde det, som Kari Martinsen siger om rollen
Foto: Astrid Maria Busse Rasmussen
21
22
SUNDHEDSPLATFORMEN
Sundhedsplatformen
tager fart og form
Det store fællesregionale IT-projekt Sundhedsplatformen
på dengang, jeg startede i min første praktik i 1997 og de
tager efterhånden form. Sygeplejerske Anne Mette
dynger af papir, der var alle vegne på kontoret dengang, og
Sørensen er en af de godt 80 sygeplejersker, der er tilknyt-
besluttede mig for at søge jobbet. Jeg havde kun min kliniske
tet projektet
erfaring og mit helt almindelige IT-kendskab med i bagagen
Sundhedsplatformen skal samle oplysningerne om patienten i én journal med det formål at skabe overblik og gøre
– og så lysten til at være med i udviklingsfasen og ikke først
senere i projektet, forklarer Anne Mette.
samme viden om patienten tilgængelig for alle involverede.
Udgangspunktet har da også været, at det er nemmere
Hensigten er at styrke sikkerheden, lette dokumentations-
at lære klinikerne IT end omvendt, og samarbejdet mellem
opgaven og ikke mindst sikre smidigere overgange mellem
forskellige fag og kulturer præger også arbejdspladsens
sektorer og specialer. Region Hovedstaden og region
organisering.
Sjælland er gået sammen om at købe, udvikle og implementere det gigantiske IT-projekt til over en mia. kr., som tager
TRANSATLANTISK PROJEKTORGANISATION
udgangspunkt i et amerikansk system fra leverandøren
I dag arbejder i alt ca. 250 medarbejdere fra de to regioner
EPIC. Opgaven i årene 2014-17 går ud på at skære EPIC til,
i Sundhedsplatformen, som har til huse i hhv. Ringsted
så journalsystemet matcher arbejdsgange, retningslinjer og
og i trange kontorlokaler på Lyngbyvej i København.
forhold i det danske sundhedsvæsen.
Arbejdspladsen ligner den projektorganisation, den er: Travl,
– EPIC svarer til at købe et reolsystem. Vi skal så beslutte,
uformel og præget af de mange samarbejdsrelationer på
hvor hylderne skal sidde, hvilke bøger der skal være og
kryds og tværs mellem teknikere og IT-folk på den ene side
hvor de skal placeres henne i reolen, forklarer Anne Mette
og klinikerne på den anden.
Sørensen.
EPICs medarbejdere er både i Danmark og i USA, og de
danske medarbejdere har været på længere kursusforløb
LYSTEN DREV VÆRKET
hos EPIC i USA for at lære systemet at kende og er blevet
Hun har 14 års erfaring som sygeplejerske og har tidligere
certificeret i netop de applikationer, som vedkommende selv
arbejdet på bl.a. Skejby Sygehus og Rigshospitalet og er
arbejder med.
som de øvrige sygeplejersker udlånt til projektet i tre et
halvt år fra sin seneste arbejdsplads på en rygkirurgisk
OVERBLIK I JOURNALEN
sengeafdeling.
Anne Mette er i teamet OpTime, som beskriver arbejds-
– I en nattevagt så jeg et opslag på intranettet, hvor regionen søgte erfarne klinikere til projektet. Jeg tænkte tilbage
gangene omkring operationer, opvågning og sengeafsnit.
Teamet består af sygeplejersker, en fysioterapeut, en
sekretær og en anæstesilæge, men ingen kirurger.
Lige inden interviewet med OmKreds H havde Anne
Mette arbejdet med at arrangere et stormøde for opera-
HVIS DU VIL VIDE MERE…
tionssygeplejersker med henblik på at kortlægge ”hvem
der gør hvad hvornår” i forhold til dokumentationen:
Præop, intraop, endoskopi, ordination, postop. På mødet
Læs mere på www.sundhedsplatform.dk og
tilkendegiver sygeplejerskerne gennem diskussioner og
følg med i OmKreds H, hvor vi løbende vil følge
håndsoprækninger hvad de egentlig har brug for at se på
udvikling og implementering.
deres skærm undervejs, hvad de godt kunne tænke sig at
se derudover, hvad der skal stå på de knapper og menuer,
de skal anvende osv.
OMKREDS H
02 | 15
Sygeplejerske Anne Mette Sørensen
understreger krydser fingre for, at det
store projekterede undervisningsforløb
ikke kommer i klemme i regionernes
pressede økonomi.
– Det bliver meget tydeligt, at det er svært for læger og
ET GODT PROJEKT
sygeplejersker at sætte ord på hvad de faktisk helt præcist
EPIC-systemet har rigtig mange udviklingsmuligheder, men
søger efter, når de kikker i patientens journal. Alle spørger
de to regioner starter med en mere skrabet version.
som udgangspunkt ind til, hvor og hvordan de kan ”få
– Brugerne skulle jo gerne tage det til sig og lære at bruge
overblik”. Det kræver grundige afklarende samtaler at nå
systemet ordentligt først. Det er et stort og levende system
helt ind kernen: Hvad er det, de har brug for at vide hvornår?
med masser af muligheder, og jeg håber, at vi udvikler os
Øvelsen med Sundhedsplatformen er faktisk netop at
sammen med det. Med min nuværende erfaring synes jeg, at
eliminere det vanemæssige behov for overblik, fordi de
alt andet ville være dumt. Jeg tror seriøst på, at Sundheds-
bliver præsenteret for netop den og kun den viden, der er
platformen bliver et godt projekt, som vil lette dokumenta-
brug for på det givne tidspunkt i det enkelte patientforløb.
tionsopgaven og styrke patientsikkerheden. Og jeg kunne
Det handler om dokumentation, registrering og forenk-
godt forestille mig, at jeg gerne vil være med til at udvikle
lede arbejdsgange, som skal gøre hverdagen lettere for
det endnu videre, også når min tid som udlånt medarbejder
medarbejderne og endnu mere sikker for patienterne,
løber ud i 2017, slutter Anne Mette Sørensen.
forklarer Anne Mette.
FARVEL TIL OPUS
Når Sundhedsplatformen implementeres, er sygeplejejournalen og lægejournalen en saga blot. Og fagre forandrede
!
DSR MENER…
verden kalder inden alt for længe, f.eks. når OPUS sendes på
pension:
– Når vi i 2016 tænder for Sundhedsplatformen, slukker vi
v/ kredsnæstformand
VIBEKE SCHALTZ
samtidig for OPUS. Helt og aldeles, siger Anne Mette uden
Stor positiv betydning for sygeplejerskernes hverdag
at ryste på stemmen.
I kredsen bakker vi helt op om Sundhedsplatformen. Det gør
Men indtil da er der et stykke vej med masser af udviklings-
vi, fordi vi tror på, at projektet vil betyde forenklet dokumen-
opgaver, et omfattende sideløbende projekt med grundig
tation for sygeplejerskerne i hverdagen, give let adgang til
undervisning i systemet af mange tusinde brugere på hospi-
den nødvendige viden om patienten på rette tid og frigive
talerne og ikke mindst hele implementeringen.
værdifuld tid til mere patientnære aktiviteter.
– Sygeplejefagligheden og den kliniske erfaring er rigtig
Træerne vokser selvfølgelig ikke ind i himlen fra start.
vigtig, men det er også afgørende, at vi bryder siloerne ned
Der vil helt sikkert blive løbende tilpasninger og indkørings-
og arbejder på tværs af vores specialiserede teams, der
vanskeligheder undervejs. Resultatet ser dog ud til at være
hvor udviklingsopgaverne kræver det. En af de vigtige ting
værd at vente på, selvom alle naturligvis har sommerfugle i
at lære er, at man ikke skal tage noget som helst for givet i
maven! I kredsen tager vi til efterretning, at der er meget stor
dette projekt, for folks forforståelser er utroligt forskellige,
ledelseskraft bag implementeringen. Når projektet rulles ud
forklarer Anne Mette og giver et eksempel:
på Herlev-Gentofte som regionens første hospital i maj 2016,
– Vi antog, at det amerikanske begreb i EPIC ”preadmis-
skal andre hospitaler f.eks. overtage en del af patienterne, og
sion testing” kunne oversættes med ”forundersøgelse”,
sådan fortsætter det – naturligvis med en forventning om,
men efter et stykke tid fandt vi ud af, at det faktisk dækkede
at det går lettere og lettere. Foreløbig tager vi hatten af for
over en helt anden arbejdsgang, nemlig en art telefonisk
sygeplejerskernes massive energi, kompetencer og vilje til
anæstesi screening, og det har store konsekvenser for
at få Sundhedsplatformen op at flyve – for alles skyld!
anvendelsen, slutter Anne Mette.
23
Arrangementer
sommer-efterår 2015
Juni
16.
Ny i faget. For dig, som er eller føler dig som ny sygeplejerske
Juli
Sommerferie – ingen arrangementer
August
17.
Pensionsmøde med PKA: Sådan planlægger du din pension – få gode råd
29.
Brunch for vindere af den gode forhandlingshistorie
September
2.
Fejring af 25-års jubilarer
3.
Kredsbestyrelsesvalg 2015 (København): Rekrutteringsmøde for interesserede kandidater
10.
Fagdag – Lyt til patienten. Om samarbejde og inddragelse
16.
Fejring af 40-års jubilarer
28.
Arrangement for privatansatte: Workshops
30.
Opstillingsfrist for kandidater til kredsbestyrelsen
Oktober
1.
International Ældredag: Værdighed i ældreomsorgen
20.
Valgmøde (Bornholm): Mød kandidaterne til kredsbestyrelsen
20.
Kursus i farmakologi
22.
Valgmøde (København): Mød kandidaterne til kredsbestyrelsen
27.
Kursus i sårbehandling
27.
Generalforsamling i kredsen, DGI-Byen København og Haslevej 50, Rønne
29. og 30.
Kursus i palliation
November
10.
Stressarrangement
19.
Kursus i demens
Se flere detaljer om arrangementerne på www.dsr.dk/hovedstaden/arrangementer.
Ret til ændringer i programmet forbeholdes.
NY PRIS: NOMINER EN GOD ARBEJDSPLADS
Som noget nyt vil kredsen på generalforsamlingen
fortæl, hvilke problemstillinger I arbejder med,
2015 hædre en arbejdsplads, som arbejder målbevidst
hvad I har gjort for at løse dem, og hvilke resultater
og har opnået gode resultater med at forbedre
I har opnået. Et bedømmelsesudvalg under kreds-
eksempelvis arbejdspladsens arbejdsmiljø, sygeplejen,
bestyrelsen udpeger årets prismodtager. Præmien er
samarbejdet på arbejdspladsen eller andet, som har
et fælles arrangement for arbejdspladsen.
gjort arbejdspladsen et særlig godt sted at være ansat.
Fristen for at indstille arbejdspladsen til denne
Hvis din arbejdsplads kunne være kandidat til denne
hæder, så skriv en mail til [email protected] og
anerkendelse er 1. oktober 2015