Beretning 2015 - Dansk Sygeplejeråd
NR. 3 | 2015 OMKREDS H 03 | 15 Beretning 2015 Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden OmKreds H – NR. 3/2015 8. årgang Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er DSR’s største lokale kreds. Vi organiserer cirka 22.000 sygeplejersker i København, Storkøbenhavn, Nordsjælland og på Bornholm. Vi arbejder med sagsbehandling, fag og politik lokalt for at sikre medlemmerne anstændig løn og ordentlige vilkår samt synlighed og indflydelse. ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Kredsformand Vibeke Westh JOURNALISTISK REDAKTION: Vibeke Hvas og Anne G Poulsen, Team Politik og Kommunikation OPLAG: 22.200 eksemplarer DESIGN OG PRODUKTION: vahle+nikolaisen, Aarhus FORSIDEILLUSTRATION: Niels Poulsen ADRESSE Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden INDHOLD DINE LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR 4-7 DIN KREDS FOR DIG 8-11 DIT ARBEJDSLIV 12-15 DIN ORGANISATION – VORES SAMFUND 16-20 DIT FAG 21-23 Frederiksborggade 15, 4 1360 København K www.dsr.dk/hovedstaden ÅBNINGSTIDER Kontoret er åbent for telefonisk og personlig henvendelse. Man-tirs, tors-fre 9-14. Onsdag 13-16 Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse kan aftales. KONTAKT TIL TEAMS Sekretariat og formandskab: [email protected] FORMANDSKABETS ARBEJDSOMRÅDER Team Hospital, Psykiatri og Stat: [email protected] Team Kommune og Privat: [email protected] Team Politik og Kommunikation: [email protected] Bogholderi: [email protected] Kontakt det team, der dækker dit ansættelsesområde, hvis du er ansat i basisstilling. VIBEKE WESTH Kredsformand og overordnet politisk ansvarlig, medlem af DSRs hovedbestyrelse, økonomiudvalg og velfærdsudvalg. Se oversigt over medarbejderne i de enkelte teams på Øvrige ansvarsområder: Kommunika- www.dsr.dk/hovedstaden tion, presse, strategisk-politisk indsats, KONTAKT TIL LEDELSESCENTRET Som ledende sygeplejerske skal du kontakte DSRs Ledelsescenter, tlf. 4695 3900, e-mail [email protected], hvis du ønsker at tale med en faglig konsulent inden for dit ansættelsesområde kredsens Meningsdanner-uddannelse. Udvalgte tillidshverv: Næstformand RMU og FTF Region Hovedstaden, formand Sundhedskartellet i Hovedstaden, bestyrelsesmedlem i DSA, KFF og Unicef Danmark samt delegeret i PKA og Kvinfo mentor. KREDSLEDELSE Kredschef Anne Tovborg Teamleder Iben Frödin (sekundærteamet) Teamleder Birthe Hellqvist Dahl (primærteamet) KREDSFORMANDSKAB Kredsformand Vibeke Westh 1. kredsnæstformand Vibeke Schaltz 2. kredsnæstformand Charlotte Engell Kredsnæstformand Kristina Robins Kredsnæstformand Signe Hagel Andersen Kredsnæstformand Mette Sofie Haulrich Se hjemmesiden for kontaktinformation til kredsformand samt kredsnæstformand SATELLITKONTOR BORNHOLM: Haslevej 50, 3900 Rønne Tlf.: 7021 1662 Fax: 5695 3812 Telefonåbningstider som i København, se ovenfor. Kontoret er VIBEKE SCHALTZ 1. kredsnæstformand, politisk ansvarlig for virksomheder i arbejdsgiverområdet Region Hovedstaden, og for staten (herunder socialog sundhedsassistent-skolerne og professionshøjskolerne) medlem af DSRs hovedbestyrelse, uddannelsesudvalg og Forskningsfondens bestyrelse, suppleant til PKA’s bestyrelse og FTF Region Hovedstaden. Øvrige ansvarsområder: Professionsudvikling, uddannelse, medlemsfokus (nyuddannede), arbejdstidsaftalen, OK15, Fagdag 2015. Udvalgte tillidshverv: Medlem af RMU, åbent for personlig henvendelse man-tirs og tors kl. 9-12. næstformand for Professionshøjskolens Metropols bestyrelse og medlem af Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse kan uddannelsesudvalget samt Uddannelsesfagligt Råd i Region Hovedstaden. aftales. OMKREDS H 03 | 15 3 KREDS HOVEDSTADENS ÅRSBERETNING 2015 Op mod den årlige generalforsamling kan Dansk Sygeplejeråd billede af, hvordan kredsen arbejder for at varetage vores godt Kreds Hovedstaden igen se tilbage på et år præget af stor 22.000 medlemmers interesser lokalt. faglig og politisk aktivitet og bred kontakt med medlemmer, Følg med på www.dsr.dk/hovedstaden og i kredsbladet Om- samarbejdspartnere, beslutningstagere og offentlighed. Den Kreds H, hvis du vil vide mere om kredsens indsats, tilbud og op- beretning, du nu sidder med i hånden, har til formål at give et gaver. Måske ses vi til generalforsamling i DGI-Byen 27. oktober? CHARLOTTE ENGELL KRISTINA ROBINS 2. kredsnæstformand, politisk Kredsnæstformand, politisk an- ansvarlig for virksomheder i svarlig for virksomheder i arbejds- arbejdsgiverområdet Region giverområdet Region Hovedstaden Hovedstaden samt hospices og samt 9 kommuner herunder privathospitaler, HB-suppleant, Frederiksberg, HB-suppleant, medlem af DSRs Tværgående medlem af DSRs Tværgående forum for TR samt RKU Region forum for Arbejdsmiljø. Øvrige ansvarsområder: Arbejdsmiljø- Hovedstaden. Øvrige ansvarsområder: Medlemsfokus (samarbejdet med SLS / sygeplejer- indsats og samarbejde med AMiR, alt vedr. Bornholm (herunder skestuderende, dimittender), seniorer, konsultationssygeple- FTF-samarbejdet), formandskabets kommunale indsats, 1. jersker og andre privatansatte samt faglige selskaber, OK15, maj i kredsen, Netværk for sygeplejersker med varigt nedsat aktiviteter i forbindelse med Grundlovsdag og Copenhagen arbejdsevne. Udvalgte tillidshverv: Medlem af bestyrelse og Pride i kredsen samt Netværk for nyuddannede sygeplejersker. studiebestyrelse på Bornholms Sundheds- og sygeplejeskole. SIGNE HAGEL ANDERSEN METTE SOFIE HAULRICH Kredsnæstformand, politisk ansvarlig Kredsnæstformand, politisk for 12 kommuner, herunder København. ansvarlig for Psykiatrivirksomhe- Øvrige ansvarsområder: Formand- den i arbejdsgiverområdet Region skabets samarbejde om den politiske Hovedstaden, 8 kommuner samt indsats på det kommunale område, det socialpsykiatriske område, Medlemsfokus (studerende og nyud- medlem af DSRs Tværgående dannede, SLS), kredsens Meningsdan- forum for TR. Øvrige ansvars- ner-uddannelse, Sundhedsplejerske- områder: Ansvarlig for TR-om- fagdagen april 2015. Udvalgte tillidshverv: Uddannelsesudvalget rådet, formandskabets kommunale indsats og aktiviteterne UCC Hillerød, suppleant Københavns Fællesrepræsentation. Copenhagen Pride og Psykiatri-fagdagen maj 2015. Find oversigten over hvem, der er politisk ansvarlig for hvilke hospitaler, virksomheder og kommuner på www.dsr.dk/hovedstaden 4 KAPITEL 1: DINE LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR Dine løn- og ansættelsesvilkår Dansk Sygeplejeråd arbejder centralt og lokalt for at sikre, at sygeplejersker får den løn, de er berettiget til i forhold til funktion og kompetence og har vilkår for deres ansættelse, som understøtter et godt arbejdsliv i alle livets faser. Vi har forhandlingsretten og er den eneste organisation på området, der har ret til at indgå overenskomster og (lokale) aftaler om sygeplejerskers løn og ansættelse. Kredsen varetager den direkte medlemskontakt med kredsens godt 22.000 medlemmer. Pejlemærkerne er professionel vejledning, rådgivning og sagsbehandling og varetagelse af medlemmernes interesser i tæt samarbejde med tillidsvalgte. Formålet er at sikre en troværdig og slagkraftig organisation, som både samarbejder med arbejdsgiver om at finde løsninger og yder modspil og siger fra. DSR støtter op om det enkelte medlem, faget og arbejdspladsen, når pres på faglighed, krav om øget effektivitet og forringelser i arbejdsmiljøet underminerer medlemmernes vilkår. Flere henvender sig om stress Kredsens faglige konsulenter oplever, En anden tendens i sagsbehand- Endelig henvender flere privatan- at flere henvendelser end tidligere lingen er, at flere undervisere end satte end tidligere sig med spørgsmål i handler om stress, også hos nyud- tidligere henvender sig til kredsen på forhold til løn og vilkår. dannede sygeplejersker. Det er en grund af stort arbejdspres og lange bekymrende udvikling. arbejdsdage. Sagsbehandlingen i kredsen – udpluk Afsluttede sager fordelt på emner Det spørger medlemmerne om, når de henvender sig: 1547 EMNEANTAL Ansættelse herunder arbejdstid 981 Løn883 Ferie224 Diverse Opsigelse190 Socialt kapitel Arbejdsmiljø60 Arbejdsmiljø Social kapitel Lokal løndannelse Sygdom525 16 Ansættelse Opsigelse Samlet løndannelse 132 131 129 Samlet antal afsluttede sager* i beretningsperioden: 2.021 Stigning i antallet af afsluttede sager* siden sidste år: 35% *sag = længere forløb, hvor DSR handler på medlemmets vegne 30 36 306 Tjenstlig samtale 92 Diverse888 HENVENDELSER I ALT 4.149 Samlet antal henvendelser til kredsen i beretningsperioden: 4.149 OMKREDS H 03 | 15 Lønmodellen ER UDFORDRET Lønstrukturen på det offentlige arbejdsmarked er under de lokalaftaler. Arbejdsgiver prioriterer individuelle lønaftaler pres. De seneste års økonomiske krise har betydet, at den og forhandling om beløb helt ned til 2-300 kr. om måneden. nuværende lønmodel fra 1997 (Ny Løn) med få løntrin bliver Stram budgetstyring betyder mindre villighed hos arbejds- uhensigtsmæssig for sygeplejerskerne. Lønudvikling i Ny giver til overhovedet at forhandle tillæg ud over grundløn- Løn afhænger af muligheden for at opnå resultater gennem sindplaceringen. Samtidig oplever kredsen, at det kan være forhandlinger af tillæg og indgå lokale lønaftaler. Men når der vanskeligt at sikre lønnen på bundlinjen, når erfarne sygeple- ikke har været penge og vilje til lokal løn, står kredsens og de jersker skifter fra regional til kommunal ansættelse. Kom- tillidsvalgtes vedvarende indsats ikke mål med udbyttet på munerne efterspørger sygeplejerskerne, fordi deres faglighed bundlinjen for den enkelte. spænder vidt og stadig flere sundhedsrelaterede opgaver skal På den baggrund er det kredsens opfattelse, at der er brug for, at Dansk Sygeplejeråd nytænker lønmodellen. Alternati- løses af kommunerne. Det er et paradoks, at kommunerne samtidig er uvillige til at betale for de samme kompetencer. vet vil på sigt være, at sygeplejersker som samlet faggruppe oplever en stagnerende lønudvikling. KREDSEN OG DE PRIVATANSATTE For at modgå udviklingen har kredsen styrket den lokale Kredsen har den største andel af privatansatte sygeplejersker strategiske indsats for at gøre medlemmerne opmærksomme i DSR og har gennem nogle år arbejdet for at få bedre kontakt på deres egen rolle i at sikre løn som fortjent. Læs om indsat- med målgruppen, som er præget af stor variation. Kredsen har sen på de følgende sider. haft forskellige arrangementer med både sygeplejefaglige og ansættelsesretslige temaer. LØN – GENERELLE TENDENSER I REGION OG KOMMUNER Den største gruppe af privatansatte sygeplejersker er Både på det kommunale og det regionale område ser kreds konsultationssygeplejerskerne. Alle privatansatte sygeple- og tillidsrepræsentanter tendens til stadigt større forskel i jersker ansættes på kontrakter, som de selv forhandler med lønudviklingen mellem sygeplejersker i basisstillinger på den arbejdsgiverne. Kontrakterne følger reglerne i de overenskom- ene side og sygeplejersker med specialistfunktioner eller ster, som DSR forhandler på et overordnet plan. Der er meget særlige stillinger på den anden. Det er vanskeligt og langsom- få tillidsrepræsentanter på de private arbejdspladser, og meligt at sikre sygeplejersker i basisstillinger en lønudvikling ud heldigvis er medlemmerne herfra blevet bedre til at anvende over den, der er forhandlet i overenskomsten. Kredsen opnår til kredsen som sparringspartner i forhold til lønforhandling, sammenligning ofte gode forhandlingsresultater for medlem- forhandling af kontrakt, sygdom mm. I forhold til aftaler om mer ansat i administrative enheder som f.eks. HR eller IT. arbejdstid oplever kredsen lige som i det offentlige, at de Det er kredsens og tillidsrepræsentanternes erfaring, at der private arbejdsgivere i stigende grad forholder sig meget snæ- er pres på løndannelsen generelt. Arbejdsgiver forholder sig vert til de juridiske formuleringer ved uenighed og ikke til den snævert til den juridiske ramme og ikke som tidligere til inten- oprindelige intention med aftalen. tionen i aftalen. Som en konsekvens er der heller ikke ønske om I september 2015 mødtes konsultationssygeplejerskerne at indgå generelle lokalaftaler for en arbejdsplads eller gruppe for at give input til de forestående overenskomstforhandlin- som tidligere, ligesom nogle kommuner helt opsiger eksisteren- ger og diskutere deres fremtidige rolle. 5 6 KAPITEL 1: DINE LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR Medlemmernes fordeling på sektorer Ny stillingsstruktur i regionen Kredsen er i gang med et længerevarende arbejde med at forhandle løn, der matcher regionens ønske om en mere 1,8% ensartet stillingsstruktur på tværs af arbejdspladser. Regionens nye struktur omfatter fire retninger: Ledelse, klinisk sygepleje, uddannelse og forskning. Den tager afsæt i klinisk praksis og skaber mere tydelige karriereveje for sygeplejersker. Kredsen bakker op om en udvikling, der 24,5% styrker sygeplejens rolle og sætter fokus på kompetenceudvikling og karrieremuligheder. Pr. august 2015 er forhandlingerne om løn og indplacering i den ny stillingsstruktur stort set afsluttet på Bispebjerg/Frederiksberg Hospital. Kredsen forventer, at aftalen fra Bispebjerg/Frederiksberg Hospital vil danne præcedens. 5,2% Forhandlingen omfatter sygeplejersker med specialfunktion, kliniske sygeplejespecialister (blandt andet kliniske oversygeplejersker), samt kliniske vejledere og undervisere, mens forskere og undervisere stadig udestår. Fremadrettet vil kun ledende sygeplejersker med personaleansvar blive 68,5% ansat på lederoverenskomst. Det har i forløbet betydet, at nogle medlemmer mod deres ønske er blevet omplaceret. Deres nuværende lønniveau fastholdes. Det er aftalt mellem kreds og region, at forhandlingerne skal være afsluttet for regionens hospitaler inklusiv Psykiatrivirksomheden til årsskiftet. Kommune Region Privat Stat Id fø it ny rd e u a job cce sk pt al lø ere n r e ne ts np kif t å sk Med afsæt i dette tema har en af i alt fem arbejdsgrupper under kredsbestyrelsen med kredsnæstformand Vibeke Schaltz som tovholder udviklet og søsat en kampagne med fokus på løn ved jobskifte. Jobskifte er det bedste tidspunkt at opnå lønstigninger på. Derfor tager ser kredsen med alvor på, at medlemmerne ikke får deres personlige kvalifikationstillæg med sig ved jobskifte, som det tidligere har været kutyme. I forbindelse med generalforsamlingen 2014 lancerede arbejdsgruppen en håndfuld gode råd for at skærpe medlemmernes opmærksomhed på deres egen rolle i at få den rette løn. Det indebærer blandt andet at sørge for at få lønnen på plads i det nye job, før man siger det gamle op. Kampagnen har indtil videre omfattet et temanummer i OmKreds H 4-2014 med spot på løn og arbejdstid og et medlemsarrangement med brunch i august 2015 samt en teaterforestilling i september. Mens de øvrige arbejdsgruppers indsats afsluttes ved generalforsamlingen 2015, fortsætter denne indsats som et selvstændigt projekt. rif ”Hvordan kan kredsen styrke medlemmernes løn og arbejdsvilkår” t, KB-indsats om løn ved jobskifte b, e jo d en m kom dit op! i løn le ltid t gam a l e d d d, me han ger æg For du si l l i -t før eK din ned! å f r at ke gå k r på sté vsløn i i s n I i l n i r, så d rstå er fo v i g jds arbe , så e n er enc pet får m o på k vinst de ord e Sæt n stor g dling e k l i v rhan h o f n ø til l ant g sent rvandlin æ r p o f e r e s b tillid rt at ska din æ Brug er det sv e Alen OMKREDS H 03 | 15 Synliggørelse af Arbejdstidsaftalen Lønaftaler om nye funktioner Som udløber af en tidligere indsats i kredsbestyrelsen fra Kredsen har i det forgange år prioriteret at forhandle aftaler om løn og 2012 har en arbejdsgruppe bestående af kredsnæstfor- vilkår i forhold til nye funktioner og udviklingsområder for sygeplejersker. mændene Vibeke Schaltz og Charlotte Engell samt fæl- 7 Det gælder f.eks. IT-projektet Sundhedsplatformen, sygeplejersker i Den lestillidsrepræsentanter og faglige konsulenter gennemført Præhospitale Virksomhed, som står for akuttelefonen 1813 og 112 (se kap. en kampagne med det formål at skærpe medlemmernes 4), sygeplejersker tilknyttet akutbilen på Bornholm, lokalløn i forhold til kendskab til Arbejdstidsaftalen. Aftalen er kredsens og den nye stillingsstruktur i regionen (dette kapitel) osv. medlemmernes bedste redskab til at sætte grænser for, hvor meget du skal være til rådighed for arbejdspladsen. Kampagnen har i denne periode bestået af en række små opmærksomhedsspots på kredsens hjemmeside og i kredsbladet, et temanummer i OmKreds H 2-2014 med spot på løn og arbejdstid, samt en række små oplysende videoer Medlemsmøder om løn og økonomi og en medlemsevent i form af en biograftur med filmen Nat- Kredsen har holdt flere typer medlemsmøder i år med høj deltagelse, hvor tergalen i marts 2015 og en teaterforestilling på Bådteatret temaet har været løn og økonomi for medlemmer i forskellige livsfaser. i september. Kredsen tilbyder også kurser for nyuddannede med fokus på rettigheder ifølge Arbejdstidsaftalen. Nyuddannede starter på deltid For nyuddannede medlemmer er der jævnlige møder ved dimissionstidspunkterne med fokus på, hvordan man læser og tjekker sin lønseddel. I februar inviterede kredsen alle medlemmer til møde om, hvordan sygeplejerskers lønmodel er skruet sammen, og i november og august har kredsen holdt meget velbesøgte møder sammen med pensionskassen PKA om sygeplejerskers pensionsforhold. Kredsens initiativ med at ringe til de nyuddannede sygeplejersker (se kap. 2) har blandt andet sikret ny viden om deres ansættelsesforhold. Det er blevet udbredt, at nyuddannede sygeplejersker tilbydes job på nedsat tid, typisk 30 eller 32 timer. Arbejdslivet som sygeplejerske er krævende, og mange fortsætter på deltidsansættelse og vælger at supplere med ekstravagter ved behov. Deltid som nyuddannet har store konsekvenser for pensionen, som skal grundlægges tidligt i arbejdslivet. Derfor opfordrer kredsen nyuddannede til at søge stillinger på fuld tid og ønsker samtidig at sikre sygeplejersker et arbejdsliv i balance, hvor fuldtidsarbejde ikke betyder risiko for nedslidning og stress. Kredsen er i tæt dialog med regionen om udfordringer forbundet med, at mange ledere udbyder deltidsstillinger. OK15 Forhandlingerne om en ny overenskomst for sygeplejersker foregik hen over vinter og forår 2015. Kredsen gav væsentlige politiske og faglige indspark i forberedelsesfasen og under forhandlingerne ved at problematisere livsløns-udfordringer, der hidtil kun var synlige i Hovedstaden og sikrede, at de blev adresseret i forhandlingerne, f.eks. kvalifikationstillæg ved jobskifte. Kredsen inviterede til optaktsmøde om OK15 med DSR-formand Grete Christensen i december 2014 og til medlemsmøder igen i marts i forbindelse med urafstemningen. Som tidligere udarbejdede kredsen overbliks-plakater, som de tillidsvalgte kunne bruge i dialogen med medlemmerne om temaer og senere resultatet af OK15, som trådte i kraft 1. april 2015. Læs om de væsentligste ændringer, næste lønstigning mv. på www.dsr.dk/ok15 8 KAPITEL 2: DIN KREDS FOR DIG Din kreds for dig Selvom kredsens medlemmer har meget til fælles i kraft af uddannelsen, er sygepleje mange ting, og medlemmerne er beskæftiget i mange hjørner af sundhedsvæsnet. Kreds Hovedstaden arbejder bevidst med at målrette tilbuddene til og kommunikationen med medlemmerne, så organisationen bliver nærværende og medlemsskabet meningsfuldt for mange forskellige typer af sygeplejersker. Lokalerne på Frederiksborggade 15 er næsten hver dag året rundt fyldt af medlemmer, som mødes omkring fag, fagpolitik, arbejdsmiljø, ansættelsesvilkår, jubilæer, politiske møder osv. Det er en synlig konsekvens af, at kredsbestyrelsen i de seneste år har prioriteret budgetkronerne, så de understøtter en vifte af tilbud og nye måder at møde medlemmerne på ud over den vigtige sagsbehandling og de politiske indsatser. Se budgetudviklingen for de faglige tilbud i kredsen (videnscafeer, kurser mv.) i grafen til højre. MEDLEMSTILBUD Kr. 1.400.000 1.200.000 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 0 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Årstal Faglige aktiviteter Fagdag Kredsens tilbud Kredsen bestræber sig på både at have differentierede arrangementerne til særlige grupper af medlemmer, men også at have brede aktiviteter, som favner alle sygeplejersker. Det er vigtigt for kredsen løbende at udvikle nye måder at mødes med medlemmerne på. Se en fyldestgørende liste over årets medlemsarrangementer på www.dsr.dk/hovedstaden. Seniorliv i kredsen Kontaktudvalgene i Seniorsammenslutningen har holdt fire velbesøgte fællesmøder i årets løb. Den årlige udflugt gik til Sygeplejemuseet i Kolding og havde 55 deltagere. Kredsen gav tilskud til transporten. Et oplæg ved Peter Brandt om arbejdet med udsatte grupper var tema for et andet velbesøgt møde, ligesom en temaeftermiddag om ”De sidste år på arbejdsmarkedet” trak mange til. Mødet var tilrettelagt i samarbejde med Hovedstadens ansvarlige kredsnæstformand for seniorområdet, Charlotte Engell og viste sig at imødekomme et stort behov. Kontaktudvalgene har også arbejdet med at forberede Gensyn med de gamle elevkammerater Sygeplejersker i Kreds Hovedstaden får lejlighed til at gense den kommende markering af FNs Internationale Ældredag 1. gamle elevkammerater, når de har 25, 40, 50, 60 eller 70 oktober. En del seniorer fra Hovedstaden deltog i årets høj- års jubilæum. Alle jubilarer bliver inviteret til et traktement i skoleophold på Falster, og 80 deltog i generalforsamlingen. kredsens lokaler. Det er populært, og snakken går livligt på de Kontaktudvalgene har konstateret, at der er behov for to årlige runder af jubilæer. Du får en personlig indbydelse, at tydeliggøre, hvordan man bliver medlem af Seniorsam- når dit jubilæum skal fejres. Se billederne menslutningen. af jubilarerne på www.dsr.dk/hovedstaden/ditjubilaeum OMKREDS H 03 | 15 Medlemsundersøgelse – fag og arbejdsmiljø DSR gennemfører ca. hvert andet år en medlemstilfredshedsundersøgelse. Den seneste fra 2014 viser, at medlemmerne – også i Kreds Hovedstaden – ønsker mere fra organisationen, når det gælder om at forbedre arbejdsmiljøet og faglige udviklingsmuligheder (se kap. 5) på arbejdspladsen. Som det fremgår af kap. 3, er netop faglighed, arbejdsmiljø og deres indbyrdes sammenhæng udgangspunkt for kredsens arbejdsmiljøstrategi. Arbejdsmiljøstrategien lægger også op til at undersøge, hvordan samarbejdet mellem medlemmer, tillidsvalgte og organisation kan blive bedre, så alle kræfter kan forenes omkring faglig udvikling og bedre arbejdsmiljø (se hele strategien på www.dsr.dk/hovedstaden). Medlemmerne ønsker også flere faglige tilbud fra organisationen, hvilket kredsen gennem nogle år har arbejdet intenst Medlemsudvikling i kredsen Der er pr. 1.8. 2015 i alt 22.196 medlemmer af Kreds Hovedstaden. Det er en stigning på 1,8 pct. på et år, som er meget glædelig og et udtryk for, at der både uddannes flere sygeplejersker end tidligere, og at der er flere sygeplejerske-jobs i kredsens område. Dansk Sygeplejeråd har en samlet organisationsprocent på 85,9* i 2014, hvilket er lavere end for 10 år siden. I kreds Hovedstaden er organisationsprocenten 81 pct. Procenten er stigende for unge under 30, og i forhold til at rekruttere nye medlemmer i kredsen er potentialet størst i aldersgruppen 30-49 år og hos de stats- og privatansatte sygeplejersker. med. Derfor er det glædeligt, at medlemsundersøgelsen viser, * tallet dækker over sygeplejersker beskæftiget at medlemmernes loyalitet over for organisationen er steget i inden for faget forhold til seneste undersøgelse. Kredsbestyrelsen fortsætter arbejdet med at målrette tilbud til medlemmerne. KREDSENS MEDLEMMER FORDELT PÅ ALDER KB-gruppe: En nærværende organisation En af fem særlige arbejdsgrupper under kredsbestyrelsen med kredsnæstformand Mette Sofie Haulrich som tovholder 4,013 4,257 4,183 5,147 har arbejdet med temaet ”Hvordan kan organisationen Dansk Sygeplejeråd blive mere nærværende for medlemmerne?”. Gruppen har gennemført en kampagne med postkort, som er 4,596 delt ud på medlemsarrangementer og på enkelte arbejdspladser. På baggrund af tilbagemeldinger er gruppen nu optaget af, hvordan tillidsrepræsentanterne kan få hjælp til at introducere nye kolleger til DSR og tillidsrepræsentanternes rolle. Antallet af ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen er steget med over fire pct. siden sidste år. Stigningen gælder også Hovedstaden, hvor i alt 1.928 har søgt Metropol og UCC som 1. prioritet. Kredsformandskabet prioriterer at være til stede på skolerne ved dimissionerne og overrække DSR-emblemer til de nyuddannede sygeplejersker. Her får en glad dimittend fra Metropols årgang januar 2015 sit emblem af kredsformand Vibeke Westh Under 30 år 30-39 år 50-59 år 40-49 år Over 60 år 9 10 KAPITEL 2: DIN KREDS FOR DIG Kontakt med de unge Mange melder sig ind i DSR, men især unge under 30 melder sig ud igen eller undlader helt at melde sig ind. Det ses i alle fagforeninger, og DSR har iværksat en særlig indsats over for yngre sygeplejersker. Kredsbestyrelsen ønsker tættere kontakt med de nyuddannede sygeplejersker i Hovedstaden, så organisationen bedre kan forstå deres behov og samtidig præsentere unge sygeplejersker for, hvad organisationen har at byde på. Derfor har kredsens formandskab siden 2014 systematisk ringet til halvdelen af de nyuddannede sygeplejersker ca. et halvt år efter, de blev færdige. Formandsskabet kontakter de unge for at tale med dem om aspekter af det at være ny i faget. Det er lærerigt for organisationen, og statistisk er der dokumentation for, at udmeldelsesraten for de Formandsskabet kontakter nyuddannede sygeplejer nyuddannede falder markant for den gruppe, der bliver ringet til. Kredsen har besluttet sker i kredsen for bedre at forstå deres behov og at fortsætte og udvide projektet, så alle nyuddannede medlemmer får et opkald. Flere give dem indsigt i kredsens mange tilbud. kredse har efterfølgende taget initiativet til sig. Næste ringerunde er ultimo september. Tillidsrepræsentanterne fik et energiboost til deres rolle, da de i efteråret 2014 var inviteret til et anderledes arrangement i Akademiet For Utæmmet Kreativitet (AFUK), hvor det at udfordre sig selv og sin grænse var et gennemgående tema for en både faglig og festlig dag. Det vigtige samarbejde: Medlemmer, tillidsvalgte, kreds Arbejdslivet som sygeplejerske samler medlemmerne og dermed organisationen. Derfor skal der være et godt samarbejde mellem de tillidsvalgte (tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter), medlemmerne og kredsen. En vigtig og stor opgave for kredsen er at ajourføre de tillidsvalgtes viden og inspirere til udvikling af rollen som tillidsvalgt på arbejdspladsen. Det foregår til dagligt i samarbejde med konsulenterne en til en om konkrete sager, i tillidsrepræsentanternes kollegier på de enkelte arbejdspladser, men også på større møder gennem året. Fællestillidsrepræsentanterne mødes månedligt med kredsens formandskab og drøfter overordnede tendenser og problemer relateret til sygeplejerskerne på hospitalerne og i kommunerne. For hospitalerne har det især været de store fusioner og de tilbagevendende besparelser og genåbningen af budgettet for 2015, der har været på dagsordenen (se kap 4). I kommunerne har etableringen af akutfunktioner, budgetpåvirkning, sygeplejersker på plejecentre og betingelser for sygeplejen og kvalitet været gennemgående temaer (se kap 4). Tillidsrepræsentanter Fokus for møderne med tillidsrepræsentanterne har i 2014-15 været konflikthåndtering, forandringer, mobning og chikane. Møderne har haft oplæg fra specialister på området, men en vigtig del har også været at undersøge, hvordan tillidsrepræsentanternes samarbejdet med ledere og arbejdsmiljørepræsentanter kan bedres i forhold til at forebygge konflikter, mobning og chikane. Et velbesøgt møde for tillidsvalgte i maj 2015 satte særlig fokus på DSR’s strategiske kommunikation og pressehåndtering med afsæt i en række konkrete sager. Kredsen hjælper nyvalgte tillidsrepræsentanter i gang ved introduktionsmøder og er også dybt involveret i den grunduddannelse, som alle tillidsrepræsentanter skal gennemgå. Kredsens tillidsvalgte – i alt 862 Arbejdsmiljørepræsentanter, der er sygeplejersker Primærsektoren 103 Sekundærsektoren 303 I alt 406 Tillidsrepræsentanter i sekundærsektoren Tillidsrepræsentanter 228 Suppleanter 47 I alt 285 Tillidsrepræsentanter i primærsektoren Tillidsrepræsentanter 138 Suppleanter 33 I alt 171 OMKREDS H 03 | 15 Kredsbestyrelsen I DSR kan medlemmerne stemme direkte på dem, de ønsker skal sidde i kredsbestyrelsen. Den består af i alt 43 medlemmer, heraf en kredsformand og fem kredsnæstformænd. Kredsbestyrelsen vælges for to år ad gangen og har kompetence i alle lokale spørgsmål. Den vedtager blandt andet kredsens budget og er med til at sætte retning for kredsens politik. Beretningen her afspejler i høj grad kredsbestyrelsens prioriteringer og resultater. Medlemmerne af kredsbestyrelsen har alle plads i kongressen, som er DSR’s allerøverste myndighed. I år er der valg til Hvordan kan vi styrke medlemmernes løn – og arbejdsvilkår? (kap. 1) Hvordan kan vi gøre DSR nærværende for medlemmerne? (kap. 2) Hvordan kan vi sikre et godt sygeplejerskeliv – hele livet? (kap. 3) Hvordan bliver sygeplejerskers rolle og placering i samfundet i fremtiden? (kap. 4) Hvordan kan vi påvirke de samfundsskabte rammer for god sygepleje og faglighed? (kap. 2, 4) kredsbestyrelsen. Læs mere på www.kredsvalg.dsr.dk. Den siddende kredsbestyrelse har siden sidste beretning Kredsbestyrelsen blev indkaldt til ekstraordinær kongres i arbejdet med opfølgningen på DSR’s kongres og med fem marts 2015 for at stemme om resultatet af overenskomstfor- indsatsområder: handlingerne før urafstemningen (kap 3). Kredsbestyrelsen i perioden 2013–2015. Bestyrelsen holder ca. otte heldagsmøder om året. Her drøfter bestyrelsen blandt andet materialet til DSR’s hovedbestyrelsesmøder. Det er dog de lokale sager, der fylder mest. Det drejer sig om lokale strategier og indsatsområder, ansættelser i kredsen, kredsens økonomi mm. Traditionelt er 30-40 pct. af medlemmerne nyvalgte. Arbejdsmiljø repræsentanter Ligesom tillidsrepræsentanterne bruger arbejdsmiljørepræsentanterne muligheden for at sparre med kredsens konsulenter og formandskab omkring arbejdspladsens arbejdsmiljøudfordringer. Mange oplever stressede medlemmer og en mindre rummelighed på arbejdspladsen overfor sygemeldte medlemmer (se kap 3) I år har sparringen også Bornholmske medlemmer på kursus drejet sig om at følge op på de påbud, som Arbejdstilsynet har De bornholmske medlemmer, tillids– og arbejdsmiljørepræsen- givet på flere arbejdspladser i regionen (se kap 3). tanter mødes i medlemshuset på Bornholm, hvorfra der også Nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter inviteres til introduktion i kredsen om arbejdet som arbejdsmiljørepræsentant. transmitteres live til og fra kredsens generalforsamling. For at medlemmerne på Bornholm også kan få gavn af DSR har et uddannelsestilbud til arbejdsmiljørepræsentanter kredsens faglige kurser og videnscaféer, har kredsbestyrelsen med særligt fokus på sundhedsvæsnets udfordringer og vedtaget, at medlemmer fra Bornholm i begrænset omfang mulige løsninger omkring arbejdsmiljø. Desværre er der en del får mulighed for at få dækket rejseudgifter, når de deltager i arbejdsmiljørepræsentanter, som ikke har anmeldt til kredsen, kredsens faglige kurser, videnscaféer og fagdage. at de er valgt og derfor slet ikke modtager tilbuddet. Se www.dsr.dk/hovedstaden for de nærmere regler. Møderne for arbejdsmiljørepræsentanter har i år blandt andet drejet sig om forandringer, og hvordan det kan påvirke det psykiske arbejdsmiljø. I den forbindelse var sygeplejerker, der også er ledere af sikkerhedsorganisationen inviteret med. En særlig udgave af dette møde blev holdt for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter og ledere på Bornholm. Andre emner på årets møder har været arbejdstid og natarbejde, konflikthåndtering, mobning og fysisk arbejdsmiljø. FÅ KREDSENS NYHEDSMAIL direkte i din indbakke og vær blandt de første, der får mulighed for at tilmelde sig de mange arrangementer. Følg anvisningen på www.dsr.dk/hovedstaden. 11 12 KAPITEL 3: DIT ARBEJDSLIV Dit arbejdsliv Pres på arbejdslivet Visionen i DSR Kreds Hovedstadens arbejdsmiljøstrategi Den største udfordring for sygeplejerskers arbejdsliv er, at sygeplejersker kan levere faglig kvalitet og arbejde er, at effektiviseringer, besparelser, omstruktureringer professionelt med faget/kerneopgaven i et sikkert, sundt og m.m. gennem flere år har medført et stort pres på mange udviklende arbejdsmiljø hele arbejdslivet. sygeplejerskers tid og mulighed for at udøve sygepleje med Der er evidens1 for, at muligheden for at udøve sygepleje en ordentlig kvalitet. Kravene hænger ikke sammen med de af høj faglig kvalitet og arbejdsmiljøet på en arbejdsplads ressourcer – tid, penge og kompetencer – der er nødvendige hænger meget tæt sammen. Gode vilkår for fagligheden for at kunne opfylde kravene. giver et godt arbejdsmiljø og omvendt. Den sammenhæng På DSR’s kongres i maj 2014 stillede Hovedstadens kreds- er et af de styrende parametre for kredsens arbejde med bestyrelse forslag om, at arbejdsgiverne forpligtes til at sikre arbejdsmiljø og arbejdsliv (Se hele strategien og tilhørende overensstemmelse mellem sygeplejerskernes opgaver og de handleplan på www.dsr.dk/hovedstaden). personalemæssige ressourcer og kompetencer på den enkel- Kredsbestyrelsen har i den seneste periode arbejdet te arbejdsplads. Hovedbestyrelsen arbejder videre med dette med fem indsatser, som alle relaterer sig til arbejdslivet som forslag. Samtidig har Kreds Hovedstadens kredsbestyrelse og sygeplejerske. En gruppe har arbejdet med rummelighed på formandskab igangsat et lokalt arbejde med problemstillin- arbejdsmarkedet, se andetsteds i kapitlet. gen. Det kan du læse om flere steder i denne beretning. Professor Tage Søndergaard Kristensen: Sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø. 1 Teamarbejdsliv: Kvalitet af sygepleje og arbejdsmiljø i sundhedssektoren. Dokumentationsrapport 2. Indsats på det medicinske område I juli 2015 har DSR på landsplan i samarbejde med Danske Patienter, Ældresagen, Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og FOA fremsat seks tiltag, som skal mindske overbelægningen på i sær de medicinske afdelinger (se hele udspillet på www.dsr.dk/hovedstaden.) Kredsen følger op på udspillet over for politikere i Region Hovedstaden. Kredens repræsentanter i det Regionale Medarbejderudvalg (RMU), Vibeke Westh og Vibeke Schaltz har sat gang i et lokalt samarbejde med Yngre Læger for at lægge yderligere pres på regionens politikere og ansvarlige embedsmænd. Alt for mange medicinske sengepladser er blevet lukket, og kommunernes opfølgende tilbud til den ældre medicinske patient er ikke fulgt med behovet. DSR ønsker, at det medicinske speciale skal prioriteres højt, og der skal satses på, at personalet får rammer og kompetencer til at udøve behandling og pleje med høj kvalitet. Det omfatter også bedre mulighed for at have et kvalificeret samarbejde på tværs af og i hospitalerne og over sektorgrænserne. Foråret 2015 bød som mange gange før på massiv overbelægning på både de medicinske afdelinger og på akutafdelinger i Region Hovedstaden. Både patienter, til- ”Vi kan naturligvis ikke stiltiende se på, at vores medlemmer lidsrepræsentanter og DSR, herunder kreds Hovedstaden, arbejder under vilkår, som hver dag kan bringe deres auto- var synlige i medierne for at advare om patientsikkerhe- risation i fare, fordi de ikke har mulighed for at udføre deres den, som blev udfordret af det høje arbejdspres og den arbejde ordentligt. Naturligvis går det massive arbejdspres massive overbelægning. ud over patientsikkerheden. Alt andet er blot en omskrivning Kredsen har også bragt problematikken omkring det me- af den virkelighed, der møder vores medlemmer hver dag i dicinske område, arbejdspres, overbelægning osv. ind i den øjeblikket”, sagde kredsnæstformand Vibeke Schaltz i TV 2 politiske debat om ressourcer til sundhedsvæsenet i forhold Lorry 17. marts 2015 i forbindelse med overbelægning på til økonomiaftaler, folketingsvalg og finanslov. Se kap. 4. regionens medicinske afdelinger OMKREDS H 03 | 15 Påbud fra Arbejdstilsynet For første gang har Arbejdstilsynet i 2014 gennemført en undersøgelse på en enkelt faggruppes – nemlig sygeplejerskernes - psykiske arbejdsmiljø. De har interviewet ledere, medarbejdere og tillidsvalgte sygeplejersker på hospitaler og psykiatriske afdelinger over hele landet. I foråret 2015 kom resultatet: 60% af de undersøgte arbejdspladser fik en eller anden form for påbud af tilsynet. Massivt arbejdspres dag ud og dag ind, dobbeltvagter, mange afbrydelser, dårlig samvittighed og frygt for at overse livsvigtige parametre og symptomer hos patienterne er nogle af de forhold, Arbejdstilsynet har fundet også på Region Hovedstadens hospitaler. Ledelserne på afdelinger, der har fået påbud, har skullet udarbejde handleplaner for, hvordan man vil forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Her har de lokale tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter været involveret, og kredsen har støttet op om det arbejde. Desuden har DSR med Sundhedskartellet, FOA og Yngre Læger inviteret sig selv til Efter en længere periode med dårligt psykisk arbejdsmiljø i møde med beskæftigelsesministeren, fordi Arbejdstilsynets Bevillingsenheden i Rudersdal kommune fik ledelsen et påbud undersøgelse viser, at presset på sundhedsvæsnet ikke kun fra Arbejdstilsynet, som ledelsen imidlertid ikke ønskede at an- kan løses lokalt. Det er et samfundsproblem, som politikere i erkende. Efter mange drøftelser mellem ledelse, medarbejdere regioner og Folketing skal tage sig af. og DSR Kreds Hovedstaden nåede sagen forsiden af den lokale Kredsen har fortsat opmærksomhed på at følge op på Arbejdstilsynets påbud. avis i Rudersdal. Sagen endte med, at ledelsen accepterede Arbejdstilsynets påbud og fik sat en handleplan i værk. Mindre fleksibilitet og overskud Arbejdspladsernes rummelighed er under stort pres i både primær- og sekundærsektoren. Det mærker tillidsrepræsentanter og kredsens faglige konsulenter dagligt. Stramme økonomiske rammer og krav til effektivitet betyder, at medarbejdere hurtigere og hyppigere fyres ved sygdom. Tendensen er kun forstærket i det seneste år. Stadigt flere medlemshenvendelser handler om stress, og henvendelserne kommer nu også fra nyuddannede. Det er en bekymrende udvikling. Den nye fleks- og førtidsreform, der trådte i kraft i 2013, har ikke haft den ønskede effekt. Det er kredsens konklusion, at reformens intentioner om større arbejdsgiveransvar for bedre inklusion af ramte medarbejdere ikke fungerer. Sygdom, udbrændthed, stress mv. bliver i stigende grad gjort til den enkelte medarbejders ansvar, ikke et kollektivt ansvar, som arbejdspladsen skal bidrage til at løse. Antallet af fleksjob er konstant eller for nedadgående. Som hidtil opretter Københavns kommune flest fleksjob (fem aftaler forhandlet i 2015), mens Region Hovedstaden stort set ikke opretter fleksjob, men derimod nedlægger eksisterende jobs, når ressourcerne presses. Kreds gik ind i fyringssag En kræftramt sygeplejerske ansat i Frederikssund kommune blev omkring årsskiftet fyret efter kun seks ugers sygemelding, uden at kommunen gjorde en indsats for at få kvinden tilbage på arbejde, som hun selv ønskede. Kredsen gik aktivt ind i sagen ved kredsnæstformand Mette Sofie Haulrich (foto), som kritiserede kommunen for brud for på egne lokale MED-aftaler. Sagens håndtering og principielle karakter skabte stor medieomtale lokalt og mundede efter kredsens vedholdende indsats ud i et forlig i foråret 2015. 13 14 KAPITEL 3: DIT ARBEJDSLIV KB-indsats: Fokus på rummelighed En gruppe i kredsbestyrelsen med kredsnæstformand Char- for at understrege, at rummelighed ikke kun er et spørgsmål lotte Engell som tovholder har arbejdet med temaet ”Hvordan om ledelsens ansvar for at overholde reglerne, men skal tage kan vi sikre et godt sygeplejerskeliv – hele livet?” Gruppen afsæt i en fælles dialog om gensidig respekt og den ønskede har fokuseret på rummeligheden på arbejdspladserne og har kultur på arbejdspladsen. udarbejdet dilemmakort, som lægger op til at tage fat om nogle af tabuerne på arbejdspladserne: Er det muligt at skabe Gruppen inviterede primo juni 2015 til et medlemsmøde om de sidste år på arbejdsmarkedet, hvor ca. 30 medlemmer plads til individuelle og livsfaseafhængige ønsker og behov i inspirerede hinanden og drøftede ideer til, hvordan sygeple- hverdagen – eksempelvis i vagtplanlægningen? Det har været jersker kan håndtere den højere pensionsalder kombineret gruppens ønske at løfte diskussionen ud på arbejdspladserne med et højt arbejdstempo. Strategi for bedre psykiatrisk sygepleje Kredsbestyrelsen har vedtaget en strategi for forbedringer af den psykiatriske sygepleje, se www.dsr.dk/hovedstaden under kredsbestyrelsens arbejde. Den er udarbejdet i et tæt samarbejde med tillidsrepræsentanterne på området. I forlængelse af Kreds Hovedstadens arbejdsmiljøstrategi bygger strategien for psykiatrien på at forbedre mulighederne for læring, faglig udvikling, god faglig kvalitet og forskning inden for psykiatrisk sygepleje. I en undersøgelse af sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø fra 2013 har forsker Tage Søndergård vist, at rolleuklarhed i forhold til opgaver og faggrænser er psykiatriens største arbejdsmiljøproblem. Derfor har Kreds Hovedstaden tilbudt et særligt forløb i kredsens Koncept Fagidentitet for psykiatriske sygeplejersker. Forløbet starter i efteråret 2015. Kerneopgaven i fokus Fokus på kerneopgaven på en arbejdsplads bidrager til at skabe bedre trivsel på arbejdspladsen. Medarbejderne skal ikke lave det samme, men de skal lykkes med det samme. Det budskab, som ligger helt i tråd med kredsens arbejdsmiljøstrategi, kom fra oplægsholder og forfatter Anders Seneca, da ca. 200 arbejdsmiljøog tillidsrepræsentanter og ledere var til stormøde i juni 2015. Temaet for mødet var kerneopgaven og selvledelse. OMKREDS H 03 | 15 Medicinske afdelinger, akutområdet og psykiatrien Forløb for stressramte I kredsens arbejdsmiljøstrategi er der fokus på tre områder Kreds Hovedstadens arbejdsmiljøstrategi understreger, af sygeplejen som både forskning og medlemmer har at arbejdsmiljøproblemer ikke skal individualiseres, men peget på som særligt udfordrede i forhold til arbejdsmil- betragtes som et kollektivt ansvar for arbejdspladsen. Det jøet og muligheden for at udøve sygepleje af høj kvalitet. er den enkelte, der rammes af et dårligt arbejdsmiljø, men Det drejer sig om: løsningerne skal blandt andet også findes på arbejdspladsen. Det medicinske område, hvor kredsen fortsætter og Kredsbestyrelsen har prioriteret budgetmidler til at intensiverer arbejdet for at forbedre balancen mellem gennemføre et gruppeforløb for medlemmer, der er blevet krav og ressourcer (se s. 12) ramt af stress. Otte medlemmer har mødtes fem gange Akutområdet, hvor mange store omstruktureringer og ny over et par måneder. Med kredsens arbejdsmiljøkonsulent arbejdsdeling mellem kommuner og regioner i de sidste som facilitator har de fået støtte til at blive opmærk- år, har belastet arbejdsmiljøet (se kap 4) somme på stresssignaler, og hvordan man kan forebygge Psykiatrien, hvor især rolleuklarhed og manglende faglig- stress. Der vil blive gennemført endnu to gruppeforløb i hed i arbejdet giver problemer for arbejdsmiljøet blandt efteråret 2015. Herefter beslutter kredsbestyrelsen, om sygeplejersker (se foregående side) forløbene skal fortsætte. Styring med faglighed I OmKredsH 1-2015 er temaet styring af sundhedsvæsenet. Temaet illustrerer, hvordan meningsløs dokumentation tager fokus væk fra kerneopgaven. En af vejene til et bedre arbejdsmiljø er muligheder for at bruge sin faglighed i et tæt samarbejde med I OmKreds H 1-2015 var patienter/borgere, skabe arbejdsgange og menings- fokus på styring i sundheds- fuld dokumentation, der understøtter målene. væsenet. Årets øvrige numre I forhold til at skabe politisk forandring er kred- af kredsens kvartalsblad sens argument derfor, at styringen af sundheds- OmKreds H har haft temaer væsnet skal tage udgangspunkt i resultaterne om løn og arbejdstid, stress for patienterne – ikke i måling af processer og og inddragelse af borgere skemaer ved hjælp af antallet af forkerte eller og patienter. Se alle blade rigtige flueben. Det sidste udhuler fagligheden og sygeplejerskernes motivation. på www.dsr.dk/hovedstaden under Kredsbladet OmKreds H. Når arbejdsevnen er nedsat Koncept Fagidentitet Kreds Hovedstaden har et velfungerende netværk Kredsen afholder hvert år et forløb for arbejdsplad- for sygeplejersker med varig nedsat arbejdsevne. ser, der ønsker at styrke sygeplejerskernes faglige Netværket mødes jævnligt i kredsens lokaler og støt- identitet. Fra marts 2016 kan alle interesserede ter hinanden socialt og i forhold til den livssituation, arbejdspladser komme med i et nyt forløb. Se mere deltagerne befinder sig i. Se www.dsr.dk/hovedstaden på www.dsr.dk/hovedstaden/fagidentitet. under Netværk og klubber. 15 16 KAPITEL 4: DIN ORGANISATION – VORES SAMFUND Din organisation – vores samfund For Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er det en væsent- I det forgange år har kredsens formandskab og mange sy- lig opgave at søge indflydelse på politiske og administrative geplejersker optrådt hyppigt i medierne, ligesom kredsen har beslutninger, som påvirker sundhedsvæsenet og dermed haft stort fokus på den politiske dialog med beslutningstagere medlemmernes fag og arbejdsliv. og på at blive inviteret inden for i netværk og samarbejder. Det gør vi i form af konstant arbejde på mange niveauer for at To arbejdsgrupper under kredsbestyrelsen har sat særligt forbedre løn og arbejdsvilkår og sikre sygeplejersker attraktive fokus på faget og sygeplejerskers funktioner i relation til det jobmuligheder nu og i fremtiden. Denne beretningsperiode er omgivende samfund og udviklingen i sundhedsvæsenet. ingen undtagelse. Stadig flere beslutningstagere får særligt øje Deres opgave har handlet om at dykke ned i henholdsvis syge- på sygeplejerskers brede og dybe sundhedsfaglige kompetencer plejerskers roller i fremtidens sundhedsvæsen og påvirkning i en tid, hvor stram økonomi og ændrede opgaver stiller krav til af de samfundsskabte rammer for god sygepleje og faglighed. både kvalifikationer og fleksibilitet, ikke mindst i kommunerne. Læs mere om deres konkrete indsats her i kapitlet. Kredsen og kommunerne På den kommunale DSR-dagsorden er det tydeligt, at stadig centre, som er blevet til i samarbejde med sygeplejersker ansat flere beslutningstagere retter fokus mod sygeplejerskers brede på lokale plejecentre. Den er sendt til beslutningstagere i alle sundhedsfaglige kompetencer. Kredsen udsendte i efteråret 29 kommuner i kredsen. Pjecen har vakt stor og bred interesse 2014 et budgetkatalog til alle 29 byråd og andre relevante siden lanceringen på et velbesøgt debatmøde i juni 2015. beslutningstagere i kommunerne med en række konkrete forslag til forbedrede sundhedsydelser, øget fokus på forebyggelse og Læs om sundhedsplejerskernes rolle og tiltag for sundhedsplejersker i kap. 5 bedre udnyttelse af kommunens budget til sundhed, syge- og ældrepleje. Kataloget er tænkt som inspiration til budgetforhandlingerne og er også udsendt i år med fokus på budget 2016. Kredsen har i årets løb arbejdet målrettet på at sprede budskabet om at sikre bedre kvalitet på plejecentre, herunder at det er en god investering at få flere sygeplejersker ansat. Kredsens indsats var i forvejen påbegyndt og indgår derfor som et af de drivende elementer i DSR’s kongresbeslutning fra 2014 om at styrke indsatsen på området. Indsatsen har udmøntet sig i et katalog med 10 konkrete anbefalinger til bedre kvalitet på pleje- Flere sygeplejerske-jobs Der er blevet flere stillinger for sygeplejersker i regioner og kommuner i de seneste år, ikke mindst i Hovedstadsområdet, hvor stigningen er markant. Tal fra DSR Analyse viser f.eks. en vækst i antallet af stillinger (basis- og specialsygeplejersker) på 21% i Region Hovedstaden i perioden 2008-2015. I 2014 var antallet af beskæftigede sygeplejersker på landsplan 66.666, 33.602 Regionerne, hele landet, januar 2015 Kommunerne, hele landet, januar 2015 hvilket er en stigning på godt 15% siden 2002. I tabellen herunder ses udviklingen i antal stillinger (ledere undtaget) i kredsens område i perioden 2010-15: Region Hovedstaden Kommuner i Region Hovedstaden i alt Januar 2010 Januar 2014 Januar 2015 10037 10597 10802 1876 2415 2554 9.146 OMKREDS H 03 | 15 Kredsen og Region Hovedstaden Det seneste år har kredsen gjort sin politiske stemme kraftigt Som en direkte udløber af diskussionen om krav og ressour- gældende i forbindelse med forhandlingerne om regioner cer har kredsen også været meget synlig i forhold til de store og kommuners økonomi 2016 og genåbningen af region udfordringer omkring overbelægning og massivt pres på de Hovedstadens budget 2015 med store millionbesparelser til medicinske afdelinger (se kap 3 og www.dsr.dk/hovedstaden). følge: 190 mio. i indeværende år og forventet 225 mio. i 2016. Kredsen benytter mange lejligheder til at markere holdninger Kredsformand Vibeke Westh (foto herover) stod i starten og handlinger. Det har i år blandt andet være ved valgkampen af maj i sin egenskab af næstformand for det regionale sam- op til folketingsvalget i juni 2015, Folkemødet på Bornholm arbejdsudvalg RMU bag et fælles landsdækkende opråb op til i juni og mærkedage som 1. maj, markeringen af kvindernes de årlige økonomiforhandlinger. De fem RMU-næstformænd 100-års valgret og Copenhagen Pride paraden i august. sendte et klart budskab til regionsråd og regering om, at Kredsen har også været aktiv med faglig og politisk indsats i politikerne gambler med sundhedsvæsenet, fordi de snævre forhold til de overordnede dagsordener omkring det fællesre- økonomiske rammer, medicinprisernes himmelflugt og de gionale IT-projekt Sundhedsplatformen (se omtale andetsteds fortsatte krav om effektivisering går ud over kvaliteten og i kapitlet), den fortsatte udvikling i akutberedskabet og i re- presser medarbejderne urimeligt. De allernyeste tal fra regio- gionens Hospitals- og Psykiatriplan HOPP 2020. Det medfører nerne viser, at aktiviteten i sundhedsvæsenet steg med 6,2% store forandringer for specialeplanlægning og hospitalsstruktur fra 2013 til 2014, hvilket er rekord. Stigningen skyldes både i regionen og dermed berører sygeplejerskernes arbejdspladser. hurtigere henvisninger og flere screeninger. Hverdagen på hospitalerne er under konstant forandring med Kredsen har også henvendt sig til udvalgte politikere i det større enheder og deraf følgende fusioner mellem store hospi- nye Folketing for at skabe opmærksomhed på den mangel på taler, kortere liggetider, flere udefunktioner og de konstante sammenhæng mellem krav og ressourcer, sundhedsvæsenet krav om effektivisering. Forandringshastigheden er fremhævet oplever. Som abonnent på kredsens nyhedsmail bliver du holdt i kredsens arbejdsmiljøstrategi, og kredsen bestræber sig på i løbende informeret om kredsens politiske indsats og handlin- samarbejde med de tillidsvalgte at være på forkant, når foran- ger. Tilmeld dig på www.dsr.dk/hovedstaden. dringerne berører sygeplejerskernes arbejdsliv. 17 18 KAPITEL 4: DIN ORGANISATION – VORES SAMFUND KB-arbejdsgruppe: Kommunale akutfunktioner En gruppe på seks kredsbestyrelsesmedlemmer med kreds- Gruppen har også haft tæt dialog med tre udvalgte kom- næstformand Kristina Robins som tovholder har i perioden muner om deres håndtering af borgere med behov for akut arbejdet med temaet ”Sygeplejerskens rolle og funktioner i hjælp uden for hospitalets regi, herunder fokus på at undgå fremtiden”. I lyset af den hastige udvikling på akutområdet unødige indlæggelser. Indsatsen blev foreløbig afsluttet med i regionen valgte gruppen at se nærmere på kommunale en videnscafe i kredsen om kommunale akutfunktioner i april akutfunktioner. Deltagerne gennemførte derfor en spørge- 2015 i kredsen, hvor over 60 medlemmer deltog og hørte på skemaundersøgelse med lærerige resultater for at skaffe et erfaringer fra spørgeskemaundersøgelsen og oplæg fra to bedre overblik over et område med stor uensartethed, men kommuner med vidt forskellig tilgang til opgaveløsningen. også stor faglig og politisk opmærksomhed. KB-arbejdsgruppe: Sygeplejerskers hverdag En af de i alt fem politiske arbejdsgrupper under kredsbestyrelsen har arbejdet med temaet ”Hvordan kan vi påvirke de samfundsskabte rammer for god sygepleje og faglighed?” med kredsnæstformand Signe Hagel Andersen som tovholder. Formålet var at give politikere og andre indsigt i sygeplejerskers hverdag og synliggøre konsekvensen af beslutninger på området. Indsatsen understøtter tillige kongresbeslutningen fra 2014 om at synliggøre ubalancen mellem de krav, der stilles til ydelserne i sundhedsvæsenet på den ene side og på den anden side de ressourcer, der afsættes politisk og administrativt til at løse disse opgaver. Resultatet af KB-gruppens arbejde blev en dagbog med en række beretninger fra sygeplejersker med forskellige funktioner i sundhedsvæsenet. Beretningerne blev understøttet med fakta, tal og analyser til at belyse netop gabet mellem krav og ressourcer. Dagbogen blev klar til offentliggørelse på Folkemødet på Bornholm i juni 2015. Den er desuden blevet delt flittigt på de sociale medier. Den er også sendt til en lang række beslutningstagere i region og kommuner med opfordring til politikerne om at lade sig inspirere til efterårets kommende budgetforhandlinger. Folketingsvalget og DSR Op til Folketingsvalget i juni lancerede DSR kampagnen diskutere sundhedspolitiske holdninger med lokale kandidater. #TidTilKvalitet – en stor kampagne med fokus på kvalitet i Desværre måtte flere fortrinsvis ”blå” kandidater melde fra med sundhedsvæsenet. Sygeplejerskers egne fortællinger om kon- kort varsel, så især rød blok blev repræsenteret på mødet. sekvenser af den travle hverdag på især hospitalerne fik stort Også 10. juni kunne sygeplejerskerne møde kandidater pressegennemslag og skabte som ønsket opmærksomhed på fra de ni opstillingsberettigede partier ved et valgmøde på vilkårene i sundhedsvæsenet. Også sygeplejersker, tillidsvalgte Rigshospitalet, arrangeret af RKU, som er medarbejderrepræ- og DSR’s lokale formandskab deltog aktivt i kampagnen. sentanternes fælles forum i Region Hovedstaden. Omkring 26. maj, dagen før valgets udskrivelse, afholdt kredsen et vellykket valgmøde, hvor engagerede medlemmer fik lejlighed til at 60 deltagere hørte kandidaterne debattere under ledelse af kredsformand Vibeke Westh og en ordstyrer. 19 OMKREDS H 03 | 15 DSR-synlighed på Folkemødet Kredsens formandskab og en række kredsbestyrelsesmedlemmer deltog igen i år på Folkemødet på Bornholm, som i år bar præg af det forestående Folketingsvalg. DSRs repræsentanter var meget synlige på Folkemødet og deltog ivrigt i debatter i eget og andres telte, delte budskaber ud fra en ladcykel på pladsen (foto herover) og lavede happenings. Kredsen var vært ved et arrangement i DSR-teltet, hvor speed-debatter om manglen på sammenhæng mellem krav og ressourcer mellem forskellige aktører trak mange tilhørere til. Kredsen har tovholderfunktion på to beslutninger fra kongressen i maj 2014, nemlig Ulighed i sundhed (se kap. 5) og Flere sygeplejersker på plejecentre (dette kapitel). Kredsen er desuden involveret i opfølgningen på yderligere to beslutninger. Den ene handler om at arbejde for, at flere mænd vælger at uddanne sig til sygeplejerske – en indsats, som blandt andet mundede ud i en større happening på Folkemødet 2015 (foto). Den anden beslutning retter sig mod at sætte fokus på den manglende sammenhæng mellem krav og ressourcer i sundhedsvæsenet, som bl.a. kampagnen #TidTilKvalitet er udtryk for. Kredsen uddanner Meningsdannere Kredsbestyrelsen besluttede i 2013 at en lang række debatindlæg i medier, radio afsættes økonomi til at uddanne flere bruge budgetkroner på at uddanne et og tv, ligesom de debatterer flittigt på det Meningsdannere i de kommende år. hold faglige Meningsdannere – sygeple- sociale medie Twitter under #SplIndefra jersker, som har noget på hjerte og lyst til og står bag bloggen Sygeplejen Indefra. desuden i årets løb deltaget på FTFs at stå offentligt frem med deres holdnin- Læs mere på www.dsr.dk/hovedstaden særlige politiske Talentuddannelse ger, Formålet var at sætte sygeplejerskers under ”Sygeplejen indefra”. I efteråret sammen med medlemmer fra andre hverdag og viden på den offentlige 2015 afgør kredsbestyrelsen, om der skal FTF-faggrupper. To kredsbestyrelsesmedlemmer har dagsorden om sundhedsområdet, som ofte tegnes af andre interessenter. Kredsen tilrettelagde sammen med tænketanken Cevea et forløb bestående af et seminar og syv undervisningsdage 10 I Ekstra Bladet re, der gennemførte forløbet, blev udvalgt på baggrund af en motiveret ansøgning. De repræsenterer faget bredt og har haft REDIGERET AF BJARNE KRISTENSEN Ekstra EkstraBladet BladetI 11 I 11 MANDAG MANDAG 13.13. JULI JULI 2015 2015... ... REDIGERET REDIGERET AF BJARNE AF BJARNE KRISTENSEN KRISTENSEN Stress koster på patienternes sikkerhed MÅ PRIORITERE VIGTIG PATIENTPLEJE FRA: Jonas Ørting er en af de sygeplejersker, sygeplejersker,der deroplever opleveren enhverdag hverdagmed medfor forhøjt højttempo tempo Hospitalerne Hospitalerne må måtage tageansvar ansvar fra januar til juni 2015 for sygeplejersker, der er medlem af kredsen. De 23 deltage- MANDAG 13. JULI 2015 Dagens tema: Stressede sygeplejersker Sygeplejersker slider sig ned og laver fejl, fordi presset er for stort. Hospitalsafdelinger taler ikke sammen og misser livsnødvendig information. Svage patienter køres over af systemet. De rædselshistorier, som brugerne dagligt kontakter Ekstra Bladet med, er forskellige, men pointen er den samme: Du skal være stærk for at være syg i Danmark. Over de næste uger sætter Ekstra Bladet fokus på de største også rigtig glad for, jegjeg også rigtig glad for, at at detdet indgår i forårets aftale med indgår i forårets aftale med faglige organisationer, dede faglige organisationer, at at skallave laveenenstørre størrear-arvi viskal – Vi – Vi erer godt godt klar, klar, at at der der erer bejdsindsats bejdsindsats omkring omkring ar-artravlt travltpåpåsygehusene, sygehusene,detdet bejdsmiljøet. bejdsmiljøet. tror tror jegjeg såmænd, såmænd, der der erer påpå ViVi skal tilbyde arbejdsmilskal tilbyde arbejdsmilrigtig rigtig mange mange arbejdspladser. arbejdspladser. jø-bistand jø-bistand forskellige tiltil dede forskellige Derfor Derfor erer detdet også også vigtigt, vigtigt, at at regionale regionale arbejdspladser, arbejdspladser, sygehusene sygehusenetager tagerhånd håndomom som som ønsker det. sætter ønsker det. OgOg vi vi sætter dedeudfordringer, udfordringer,der derer,er,ogog også også større projekt i gang, et et større projekt i gang, især især tager tager hånd hånd omom dede afdeafde- der der skal afdække, hvad der skal afdække, hvad der linger, linger, der der føler føler sigsig presset, presset, giver giver stresset arbejdsdag, enen stresset arbejdsdag, siger siger Danske Danske Regioners Regioners forfor- ogog hvordan kommet hvordan vi vi kommet detdet tiltil mand mand forfor sundhedsudvalget, sundhedsudvalget, livs. livs. kan komme med SåSå kan vi vi komme med Ulla Ulla Astman, Astman, tiltil Ekstra Ekstra BlaBla- nogle noglelangt langtflere flerekonkrete konkrete det. det. redskaber arbejdsredskaber tiltil dede dede arbejds– Vi – Vi harhar fulgt fulgt enen sygeplejerske, sygeplejerske, pladser, pladser, som oplever stress. som oplever stress. Jonas Jonas Ørting, Ørting, som som siger siger ’at’at derder bliver bliver kortere kortere ogog kortere kortere melmellem lem dede dage, dage, hvor hvor han han mener, mener, han han udfører udfører et et godt godt stykke stykke ar-arbejde, bejde, fordi fordi han han bliver bliver presset presset systemet’. Kan være af af systemet’. Kan detdet være rig-rigtigt? tigt? – Jamen her svaret – Jamen her erer svaret jo,jo, at at man skal ind som ledelse man skal gågå ind som ledelse – Jonas Ørting siger, han tage hånd udfor- – Jonas ogog tage hånd omom dede udforØrting siger, at at han fårfår mindre mindre tale dringer være med dringer ogog være med tiltil at at ta-ta- mindre ogog mindre tidtid til til at at tale medpatienterne patienterneogoghjælpe hjælpe drøftelsen med personalet med gege drøftelsen med personalet dem igennem deres sygdomsi forhold hvad skal i forhold til,til, hvad vi vi skal nå,nå, dem igennem deres sygdomsforløb. Det jeres ansvar, hvad kan når der forløb. ogog hvad vi vi kan nå,nå, når der Det er er velvel jeres ansvar, patienterne, eksempel overbelæg- at at forfor eksempel erer overbelægderder er er tidtid til til patienterne, nårnår bliver indlagt hospitalerning afdeling, man dede ning påpå enen afdeling, såså man bliver indlagt påpå hospitalerne? som sygeplejersker sygeplejersker ikke ikke ne? som – Jo bestemt, hvert bliskal tro, man skal hele – Jo skal tro, at at man skal nånå hele bestemt, ogog hvert årår bliver der indlagt mere end paletten skal lave ver paletten ogog skal ståstå ogog lave der indlagt mere end enen millionpatienter patienterpåpåvores vores sværeprioriteringer prioriteringeri ienen million svære Vores Vores medarbejdere medarbejdere påpåsygehusene sygehusene udfører udførerenenenorm enorm høj højkvalitet. kvalitet. 20 KAPITEL 4: DIN ORGANISATION – VORES SAMFUND 1813 og akutområdet under lup Primo 2015 udkom den samlede evalueringsrapport om Region Hovedstadens præhospitale akutberedskab, udarbejdet af analyseinstituttet KORA. Rapporten konkluderer, at strukturen grundlæggende er fornuftig og hensigtsmæssig. Brugertilfredsheden med 1813 er meget høj og borgernes samlede ventetid er faldet. Der er fortsat udfordringer med strukturen og især rekruttering af almenmedicinske speciallæger og erfarne sygeplejersker med relevant kompetence. Samtidig er antallet af ambulancekørsler over hele landet steget markant i 2015. I foråret 2015 afsluttede Region Hovedstaden og PLO forhandlinger om en ny samarbejdsstruktur i akutberedskabet. Forhandlingerne havde til formål at få flere praktiserende læger ind i opgavevaretagelsen i vagttid i regi af regionens Præhospitale Virksomhed, men sluttede uden resultat. Der er dermed åbnet for et fornyet fokus på rekrutteringen af langt flere sygeplejersker end de aktuelle godt 50 fuldtidsstillinger. Et notat fra foråret 2015 peger på, at akuttelefonen vil fungere optimalt, såfremt der ansættes yderligere 35 sygeplejersker. Kredsformand Vibeke Westh pointerede i den forbindelse, at dette bl.a. vil kræve en lønmodel med flere penge til sygeplejerskerne, politisk genovervejelse af de eksisterende servicemål om en svartid på tre minutter og ikke mindst en målrettet indsats for at forbedre arbejdsmiljø og – vilkår for medarbejderne på akuttelefonen. Politisk fokus: Medicinsk og akut Kredsens formandskab mødes jævnligt med regionsrådsformand Sophie Hæstorp og andre politiske og faglige interessenter i en referencegruppe, som skal se på særlige udfordringer med struktur, organisering og rekruttering/fastholdelse særligt på det medicinske og det akutte område. Ikke mindst akutmodtagelserne er berørt af løbende omorganisering og udvikling. Kredsen bidrager til den politiske referencegruppe med input og forskelligt understøttende materiale for at pege præcist på udfordringer og foreslå holdbare løsninger, der skal sikre attraktive arbejdspladser. I forhold til medlemmerne holder kredsen løbende møder med de tillidsvalgte og med de ledende oversygeplejersker om indsats og DSRs påvirkningsmuligheder. I efteråret 2015 afholder kredsen også medlemsmøder særligt henvendt til sygeplejersker, der bliver berørt af forandringerne på det medicinske og akutte område. Sundhedsplatformen på vej I årets løb har et meget omfattende tværregionalt IT-projekt Udrulningen af Sundhedsplatformen påbegyndes i maj på til fælles journalisering og dokumentation af patientdata Herlev-Gentofte hospital og fortsætter på de øvrige hospita- taget fart og form. Region Hovedstaden og Region Sjælland ler efter tur. Seks uger før lokal lancering sættes et påkrævet samarbejder om udvikling og implementering af en stor fælles uddannelsesforløb i gang, og det er en ledelsesmæssig Sundhedsplatform. Læs mere i OmKreds H 2-2015 og 4-2015. beslutning, at der ikke bliver mulighed for at afholde restferie Ca. 55 sygeplejersker i kredsens område er udlånt til projektet fra 1. april 2016 på Herlev-Gentofte Hospital. Udrulningen vil i en treårig periode med særlig fokus på klinisk tilretning og ud- påvirke ferieafvikling og øvrige uddannelsestilbud og –forløb vikling af platformen. I forsommeren 2015 afsluttede kredsen på hospitalerne generelt, men kredsen har betinget sig, at al- lokallønsforhandlinger for sygeplejerskerne tilknyttet projektet. lerede påbegyndte uddannelsesforløb afvikles som planlagt. KAPITEL 5: DIT FAG OMKREDS H 03 | 15 Dit fag 21 Kvaliteten af den kliniske undervisning er meget afhængig af de kliniske vejlederes rammer og uddannelse. Bedre sammenhæng mellem klinik og teori er en mærkesag for kredsen. Sygeplejerskers kompetencer er efterspurgte i sundhedsvæsnet, også i det sundhedsvæsen, der tegner sig i fremtiden. Fotograf: Lena Rønsholdt Flere ældre og flere, der lever længere med kronisk sygdom taler direkte ind i sygeplejens kerne: Patientens levede liv med sygdom og konsekvenserne af sygdom og behandling. Uddannelse på alle niveauer står højt på kredsens dagsorden, fordi uddannelse hænger uløseligt sammen med mulighederne for, at sygeplejersker kan udvikle kvaliteten af sygeplejen og være rustet til at være nøglespillere i det fremtidige sundhedsvæsen. Centralt er DSR direkte involveret i udvalg og kommissioner i ministerier og styrelser, der har at gøre med udvikling og ændringer af professionsuddannelserne. Lokalt er Kreds Hovedstaden repræsenteret med formand og 1. næstformand i Region Hovedstadens Uddannelsesfaglige Råd, som vedbestyrelsens uddannelsesudvalg. En råskitse til revision af vejleder regionsrådet i forbindelse med beslutninger på professionsbachelor-uddannelserne skulle ligge klar efteråret uddannelsesområdet i regionen. 2015 og have effekt fra studiestart sommeren 2016. Kredsen Kredsen arbejder med at påvirke region og kommuner til at vil fortsat inddrage både vejledere og undervisere i processen. skabe nye muligheder og jobs for sygeplejersker og udvikle kvaliteten, der hvor sygeplejersker allerede er til stede. Sam- UDDANNELSE AF KLINISKE VEJLEDERE tidig ser kredsen det som en opgave at involvere sygeplejer- DSR’s kongres i maj 2014 arbejdede også med fremsynsrappor- sker i at diskutere og komme med input til udviklingsmulig- ten og den forestående revision af professionsuddannelserne. hederne for sygeplejens mange forskellige grene og dermed Et særligt fokus i den anledning er de kliniske vejlederes rammer være med til at påvirke politikere. for at udføre deres vigtige arbejde med at skabe læring i klinikken. Der er brug for, at uddannelse af fremtidens sygeplejersker FREMSYN PÅ UDDANNELSE bliver prioriteret som en del af kernopgaven i sundhedsvæsnets I november 2014 udgav Uddannelses- og Forskningsministe- kliniske hverdag. Det kræver, at de kliniske vejledere har den riet en rapport om uddannelsesfremsyn på sundhedsområdet. fornødne tid, og selv har mulighed for at udvikle og uddanne sig. Den belyser de fremtidige kompetencebehov på tværs af sundhedsområdet med særlig fokus på professionsbachelor- KARRIERE OG FAGLIG UDVIKLING niveauet. Sideløbende med ministeriets fremsyn stod Sund- Faglig udvikling er en afgørende faktor for sygeplejerskers hedskartellet bag en anden rapport for at sikre et bredere arbejdstilfredshed, og sygeplejerskers viden og kompetence grundlag for arbejdet med at fremtidssikre uddannelserne. er afgørende for patientsikkerheden. DSR er tæt involveret i arbejdet på ministerielt plan. Det er kredsens holdning, at arbejdsgiverne har pligt til at Kredsen inviterede såvel de kliniske vejledere som de un- ajourføre og udvikle sygeplejerkernes faglige viden og at op- dervisende sygeplejersker fra UCC og Metropol til møder, da dyrke en kultur med læring i hverdagen. Det bringer kredsen begge rapporter forelå. Kredsnæstformand Vibeke Schaltz på dagsordenen i kontakterne med arbejdsgivere og politikere. tog gruppernes input til resultaterne og den videre proces medvidere til ho- Når kredsen byder ind med faglige kurser for sygeplejersker, er niveauet lagt sådan at deltagerne får et kig ind i best practice og evidens på området og dermed kan gå tilbage til arbejdspladsen og argumentere for udvikling og ajourføring af sygeplejerskernes viden. KARRIEREUNIVERS DSR’s karriereunivers, som tilbyder alle medlemmer karriereværktøjer på web, gik i luften sommeren 2015. Kredsen har været med til at afprøve kurser for sygeplejersker med kandidat/master-eksamen, som skal indgå i tilbuddet. Medlemmer kan booke tre typer af individuelle samtaler: Jobsøgning og karriereafklaring i DSA og uddannelsessamtaler med særligt uddannede lokale konsulenter i Kreds Hovedstaden. Se mere på www.dsr.dk/karriereunivers . 22 KAPITEL 5: DIT FAG Forskning Kredsen har i årets løb fortsat arbejdet for at øge forskning i struktur i regionen, som er under forhandling i forhold til løn sygepleje i Region Hovedstaden i samarbejde med forsker- og skal være implementeret ved udgangen af 2016, bidrager sygeplejersker og regionens Enhed for Forskning og Innova- til at sikre en tydelig karrierevej for forskere (se kap. 1 om tion. Fokus er på at få etableret og udviklet forskningsmiljøer stillingsstruktur). Den udvikling bakker kredsen op. for sygeplejersker og at sikre finansiering. Den nye stillings- Sundhedsplejerskernes rolle i fremtidens sundhedsvæsen På DSR’s kongres i maj 2014 var syge- og sundhedsplejerskers indsats mod social ulighed i sundhed, som handler om at rolle i at mindske social ulighed i sundhed på dagsordenen, og øge medlemmernes viden om social ulighed og egne roller i i marts 2015 udgav DSR et udspil om fremtidens sundhedspleje. forhold til ulighed i sundhed. Kredsen har lavet et idékatalog, Kreds Hovedstaden er ved kredsnæstformand Kristina Robins tovholder for den del af kongresbeslutningens som er vedtaget i hovedbestyrelsen og som dermed bredes ud til hele Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsplejen virker Sundhedspleje virker! Så klart var budskabet fra oplægsholder sundhed. På fagdagen diskuterede sundhedsplejerskerne, og professor Bjørn Holstein på kredsens fagdag målrettet hvor deres efterspurgte kompetencer kan og skal anvendes sundhedsplejersker i april 2015. 180 kredsmedlemmer deltog, nu og fremover, f.eks. i forhold til unge omkring seksualitet og svarende til 1/3 af alle sundhedsplejersker i kredsen. forebyggelse af misbrug. Det generelle tilbud til alle familier om en sundhedsplejer- I forlængelse af fagdagen for sundhedsplejersker afholdt ske i de første år i barnets liv er en kerneopgave, som styrker kredsen i september 2015 to dage med fremtidsværksteder, alle – ikke mindst de sårbare familier. Derfor spiller sund- hvor fokus var på at styrke indsatsen for at nedbringe social hedsplejersker en rolle i forhold til at nedbringe uligheden i ulighed. Læs mere på www.dsr.dk/hovedstaden. OMKREDS H 03 | 15 Faglighed og roller i psykiatrien Næsten 200 psykiatriske sygeplejersker deltog, da kredsen i Et registreringstyranni i den ambulante patientens netværk og forskellige samarbejds- maj 2015 holdt fagdag psykiatri fik sidst i 2014 fællestillidsrepræsen- partnere bliver nedprioriteret, fordi det ikke målrettet medlems- tanter på tværs af faggrupperne til at reagere kommer til at figurere nogen steder, og dermed gruppen. Dagen lagde både i samarbejdssystemet og i pressen. På ikke er med til at opfylde kvoten af patienter, op til refleksion over grund af en behandlingsgaranti for udredning der skal ses. opgaver og roller af psykiatriske patienter blev der behov for en DSR har haft foretræde for daværende sund- i psykiatrien og et indsats for at forkorte ventelisterne. Midlet hedsminister Nick Hækkerup og arbejder videre kritisk blik på, hvad blev et registreringssystem, som fokuserede med problematikken. Læs mere om, hvordan det egentlig vil sige at ensidigt på kvantitet og ikke på kvalitet: Kun tillidsrepræsentanter og DSR har arbejdet med inddrage patienter og patientens fremmøde i ambulatoriet registre- sagen i OmKreds H 1-2015, som du kan finde på pårørende i pleje og res som en ydelse. Det vigtige arbejde med www.dsr.dk/hovedstaden. behandling. Studerende og karrieren 4. marts 2015 holdt SLS i Hovedstaden for tredje gang en velbesøgt karrieredag for studerende og nyuddannede sygeplejersker, hvor 24 erfarne sygeplejersker fra lige så mange grene af sygeplejen inspirerede de unge til at udforske fagets muligheder. En aktiv SLS-bestyrelse i samarbejde med kredsen stod bag dagen. Samarbejdet mellem kreds og SLS’ lokale bestyrelse bliver hele tiden styrket. Kredsen møder de studerende både ved studiestart, lige før afslutningen af studiet og ved overrækkelse af DSR-emblemet, når de studerende dimitterer som nyuddannede sygeplejersker. Hospicesygeplejen under forandring Sygeplejersker på hospices i Kreds Hovedstaden har været Sygeplejerskerne på hospice inviterede i maj 2015 regions- samlet for at drøfte de seneste års udvikling på området. og kommunalpolitikere til en drøftelse af kompetenceudvikling Mange (kræft)patienter fortsætter aktiv behandling til den og etiske problemstillinger som følge af udviklingen. Desværre sidste dag i livet, og et ændret palliationsbegreb betyder, at blev Folketingsvalget udskrevet samtidig med mødet, og palliation skal tænkes ind i kroniske forløb på tidligt tidspunkt politikerne meldte afbud. Mødet blev gennemført alligevel og (se OmKredsH 2-2015). planlægges gentaget i efteråret 2015 med politikere. 23 INDKALDELSE TIL Meet in Art Meet in Art rs le vs ga Alle medlemmer af DSR Kreds Hovedstaden er meget velkomne i Lounge de The Gym GENERALFORSAMLING 2015 Ticket Office The Swim Centre & Spa DGI-byen’s Hotel INDGANG MEET IN ART DGI-BYENS HOTEL Terrace DGI-Byens konferencecenter Tietgensgade 65 (bag Hovedbanegården) Tirsdag den 27. oktober kl. 17:00-21:30 MAIN ENTRANCE INDGANG Shooting Alley (Basement) Gymnastics Hall & BUS Outdoor 16:00 – 17:00 FROM TRAIN Indtjekning. Der vil væreClimbing kaffe Tower BUS 17:00 – 19:00 CPH Bowling & Lounge og sandwich i forhallen. Stairs to platforms & Central Station Dagsorden ifølge lovene. Den fulde dagsorden kan hentes på www.dsr.dk/hovedstaden/generalforsamling. 19:00 – 20:00 Middag i restauranten 20:00 – 21:15 Debattema 1: Arbejdsmiljø Debattema 2: Kompetenceudvikling 21:15 – 21:30 Arbejdspladsprisen 2015 uddeles Lodtrækning om diverse gavekort. Bemærk, at vinderne skal være til stede i salen. 21:30 Tak for i dag Der var ikke indkommet forslag til generalforsamlingen ved fristens udløb 1. september Såfremt du ønsker at deltage i spisning og lodtrækning, skal du tilmelde dig senest tirsdag 20. oktober via www.dsr.dk/ hovedstaden/generalforsamling Bornholmske medlemmer kan deltage i generalforsamlingen fra kredskontoret i Rønne via interaktiv videotransmission på storskærm Fra uge 42 vil relevante bilag ligge tilgængelige på www.dsr.dk/hovedstaden/generalforsamling. Vi opfordrer dig til at medbringe denne beretning til generalforsamlingen. Dagsorden, regnskab og budget ligger fremme til uddeling. CPH Conference Sports Hall Tietgensg ade Spisehuset io n ROUTE TO CAR PARK Re ce pt P To Halmtorvet 1704 København V Meeting Hall Changing Rooms (Basement) DOORWAY CAR PARK Hotelreception Indoor Climbing Wall In ge P Car Park The Swim Centre
© Copyright 2024