TEMA: Styring i sundhedsvæsenet
NR. 1 | 2015 OMKREDS H 01 | 15 OmKreds H Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden TEMA: Styring i sundhedsvæsenet SKADELIGE NATTEVAGTER MEDARBEJDERE SPURGT TIL RÅDS OmKreds H – NR. 1/2015 8. årgang ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Kredsformand Vibeke Westh JOURNALISTISK REDAKTION: Kommunikationskonsulent Anne G. Poulsen, [email protected], Kommunikationskonsulent INDHOLD Vibeke Hvas, [email protected]. Redaktionen står for tekst og fotos, hvor intet andet er angivet LEDER 3 web: www.dsr.dk/hovedstaden NYT FRA KREDSEN Patientpris til ortopædkirurgisk afdeling på Hillerød Regioner laver samlet jobportal Kredsen har gang i kursusvirksomheden Valg til Seniorsammenslutningens landsbestyrelse Ros og kritik i 1813-rapport Flere sygeplejersker i den offentlige debat Lovændring styrker sygeplejerskerne Glade dimissions-dage Aktiviteter på Kvindernes kampdag 8. marts OK15 – et kort overblik 4 4 5 5 5 6 6 7 7 7 ÅBNINGSTIDER SUNDHEDSTJEK FOR S ÅRBARE UNGE8 OPLAG: 21.500 eksemplarer DESIGN OG PRODUKTION: vahle+nikolaisen, Aarhus ADRESSE DSR Kreds Hovedstaden Frederiksborggade 15, 4. 1360 København K Tlf.: 7021 1662 Fax: 7021 1661 e-mail: [email protected] Kontoret er åbent for telefonisk og personlig henvendelse. Man-tirs, tors-fre 9-14. Onsdag 13-16 Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse kan aftales. SKADELIGE NATTEVAGTER ER ET FÆLLES ANSVAR10 UDDANNELSE UNDER FORANDRING12 KONTAKT TIL TEAMS Sekretariat og formandskab: [email protected] Team Hospital, Psykiatri og Stat: [email protected] Team Kommune og Privat: [email protected] Team Politik og Kommunikation: [email protected] Bogholderi: [email protected] Kontakt det team, der dækker dit ansættelsesområde, hvis du er ansat i basisstilling. Se oversigt over medarbejderne i de enkelte teams på www.dsr.dk/hovedstaden KONTAKT TIL LEDELSESCENTRET Som ledende sygeplejerske skal du kontakte DSRs Ledelsescenter, tlf. 4695 3900, e-mail [email protected], hvis du ønsker at tale med en faglig konsulent inden for dit ansættelsesområde NYT KURSUS I KREDSEN: DEMENS13 TEMA: STYRINGSMEKANISMER I SUNDHEDSVÆSENET Styring udhuler fagligheden Ydelsesstyring truer kvaliteten Dokumentationen skal give mening 14 16 18 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND: Medarbejdernes mening er vigtig 20 DET DÅRLIGE RYGTE BLIVER GJORT TIL SKAMME22 KALENDER Arrangementer i DSR Kreds Hovedstaden KREDSLEDELSE Kredschef Anne Tovborg Teamleder Iben Frödin (sekundærteamet) Forsidefoto: Mange sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle Teamleder Anne Laulund (primærteamet samt det oplever, at omfattende dokumentation og styring udhuler fagligheden i administrative team) sundhedsvæsenet. OmKreds H belyser emnet i bladets tema s. 14-19 KREDSFORMANDSKAB Kredsformand Vibeke Westh 1 kredsnæstformand Vibeke Schaltz 2 kredsnæstformand Charlotte Engell Kredsnæstformand Kristina Robins Kredsnæstformand Signe Hagel Andersen Kredsnæstformand Mette Sofie Haulrich Se hjemmesiden for kontaktinformation til kredsformand samt kredsnæstformand SATELLITKONTOR BORNHOLM: Haslevej 50, 3900 Rønne Tlf.: 7021 1662 Fax: 5695 3812 Telefonåbningstider som i København, se ovenfor. Kontoret er åbent for personlig henvendelse man-tirs og tors kl. 9-12 Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse kan aftales Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er DSR’s største lokale kreds. Vi organiserer cirka 22.000 sygeplejersker i København, Storkøbenhavn, Nordsjælland og på Bornholm. Vi arbejder med sagsbehandling, fag og politik lokalt for at sikre medlemmerne anstændig løn og ordentlige vilkår samt synlighed og indflydelse. 24 LEDER OMKREDS H 01 | 15 OK15 – SUCCES FORDRER FÆLLES HJÆLP Når du sidder med dette blad i hånden, er der måske et bejdsgivers – ønske. Det kan der være tungtvejende grunde overenskomstresultat på vej for de kommende år, som til. Men deltid går ud over pensionen, og jeg opfordrer til, Dansk Sygeplejeråds delegerede og øvrige medlemmer skal at den enkelte overvejer med sig selv, hvornår i livet det er forholde sig til ved en ekstraordinær kongres og efterføl- vigtigst at købe sig til mere fritid. Deltid i de unge år kan vise gende urafstemning. sig at være rigtig dyrt betalt, når pengene til pension skal Arbejdstid har været et centralt OK-emne denne tælles op. Pensionsforbedringer er et vigtigt OK-krav. Men gang, men løn og pension vejer naturligvis også tungt. Vi medlemmer og organisation skal hjælpes ad på vej mod må- forventer et bedre resultat med OK15 end de seneste to let: Bedre løn og pension i et sammenhængende arbejdsliv. overenskomstperioder. Men selvom en overenskomst falder fornuftigt på plads, udestår der stadig et stort lokalt arbejde for at sikre, at vilkår og muligheder faktisk bliver udmøntet. Det kræver en vedholdende indsats fra kredsen, og det er Vibeke Westh en politisk målsætning i kredsbestyrelsen at skabe opmærk- Kredsformand somhed blandt medlemmerne på livslønnen. Men det mål kan vi ikke realisere alene. Det kræver aktiv indsats fra DIG som medlem. Lokalt i Hovedstaden ruller Hospitals- og psykiatriplan 2020 fortsat med løbende forandringer til følge – aktuelt er der to store hospitalsfusioner på vej. Samtidig fortsætter udviklingen i opgaver og organisering med uformindsket styrke i sundhedsvæsenet, ikke mindst i kommunalt regi. Mange sygeplejersker vil få ændrede funktioner, forandrede vilkår, nye opgaver eller blive tiltrukket af nye spændende stillinger. Derfor vil jeg gerne også her på leder-plads slå et rungende slag for, at sygeplejersker ikke siger deres job op til fordel for et nyt, førend lønnen er forhandlet og kredsen har været inde over. Alt for mange sygeplejersker går fortsat glip af vigtige forhandlingsmuligheder eller må til egen overraskelse vinke farvel til eksisterende kvalifikationstillæg ved jobskifte. Det går ud over livslønnen som sygeplejerske. Og det gavner hverken den enkelte eller fagets anseelse. Et andet aspekt af livslønnen handler om deltid. Mange sygeplejersker arbejder på nedsat tid efter eget – eller ar- 3 4 NYT FRA KREDSEN Patientpris til ortopædkirurgisk afdeling på Hillerød Nordsjællands Hospital i Hillerød har mottoet: Patienternes personalet, når de vurderer vores afdeling som et godt sted hospital – først og fremmest. Derfor er patienternes mening at være, siger tillidsrepræsentant for sygeplejerskerne om hospitalet vigtig. 160 patienter tog i efteråret mod op- Rebekka Leth. fordringen til at nominere en specifik afdeling på hospitalet, hvor de føler sig i gode hænder. Ortopædkirurgisk afdeling løb af med sejren og vandt -Jeg tror, det kommer af, at vi også personalet imellem har en god respektfuld kommunikation og kender hinanden godt, slutter tillidsrepræsentanten. dermed både æren og 20.000 kroner, som skal bruges til at gøre patienterne endnu gladere for at være på afdelingen. Den fine begrundelse for prisen lød blandt andet: ”Afdelingen formår i særlig høj grad at få professionalisme til at gå hånd i hånd med empatien og de individuelle hensyn”. Afdelingen har haft fokus på kommunikationen med patienterne gennem lang tid og har blandt andet holdt en stor temadag for de ansatte på afdelingen, hvor kommunikation og samarbejde med patienter og pårørende var på dagsordenen. -Det er tydeligt i patienternes tilbagemeldinger, at det handler om en god relation og god kommunikation med REGIONER LAVER SAMLET JOBPORTAL Jobportalen www.sygeplejerskejob.dk er ændret. Går du Det er stadig muligt at oprette egen profil med tilhørende ind på portalen, bliver du automatisk viderestillet til www. jobagent, som giver dig direkte besked om jobs, du finder sundhedsjobs.dk. Her har Danske Regioner nemlig valgt at interessante. Det er også muligt at afgrænse jobsøgningen samle alle regionernes ledige jobs for otte forskellige fag- geografisk. Portalen er designet, så den er let at navigere i fra grupper i sundhedsvæsenet. Den nye portal tilbyder blandt både mobil og tablet. andet sygeplejerske-jobs i alle fem regioner, på Færøerne og i Grønland. Er dit barn ligeglad med at blive hentet til tiden? Hvis ikke, så glæd dig over Arbejdstidsaftalen. Så er du sikker på, at fritid betyder frihed. Til at holde hvad du lover og holde fri, når du har det! Uden arbejdstidsaftalen ingen forudsigelighed eller planlagt fritid. 6 små videoer gør dig klogere på din arbejdstid(saftale). Se dem: www.dsr.dk/hovedstaden/ OMKREDS H 01 | 15 VALG TIL SENIOR SAMMENSLUTNINGENS LANDSBESTYRELSE Kreds Hovedstaden har et bestyrelsesmedlem og en suppleant i Seniorsammenslutningens landsbestyrelse. Der er valg til begge disse poster i maj 2015 for den kommende Kredsen har gang i to-årige periode. Kandidater, der ønsker at stille op som medlem af eller KURSUSVIRKSOMHEDEN suppleant til bestyrelsen, skal derfor henvende sig til Kursustilbud om palliation, sårpleje eller demens, vidensca- Dora Pawlowski. Send en mail til [email protected] feer om aktuelle emner – der er masser af medlemsrettede senest fredag 1. maj 2015. formanden for Seniorsammenslutningens Kontaktudvalg, aktiviteter i kredsen, som du og dine kolleger kan deltage i. Alle DSR-medlemmer, der er på pension eller efterløn, Vi kan se, at kurserne bliver stadig mere populære og ofte er automatisk medlem af Seniorsammenslutningen og er genererer ventelister inden for få dage efter, at de bliver dermed valgbare og stemmeberettigede. udbudt – blandt andet et to-dages kursus om palliation i januar, som billedet herover stammer fra. Hvis du ønsker at være blandt de første, der modtager Den nye bestyrelse konstituerer sig 10. juni 2015 i Fredericia. Såfremt mere end en kandidat stiller op til hver af posterne, bliver der afholdt valgmøde mandag 4. maj kl. information om kommende tilbud, opfordrer vi dig til at 10-13 i kredsens lokaler, Frederiksborggade 15 4.sal, 1360 abonnere på kredsens nyhedsmail. Så modtager du nyheder København K. og kursustilbud direkte i din mailboks, som du kan tilmelde dig, straks når de offentliggøres. Gå ind på www.dsr.dk/ På bestyrelsens vegne hovedstaden og tilmeld dig ved at følge anvisningen i det blå Bente Pedersen felt øverst til højre på skærmbilledet. Formand for Seniorsammenslutningen ROS OG KRITIK I 1813-RAPPORT Den samlede evaluering af Region Hovedstadens omorganisering af akutberedskabet pr. 1. januar 2014 udkom i januar måned 2015. Den konkluderede, at opbygningen af en helt ny akutorganisation med et enstrenget, visiteret akutsystem (EVA) var i overensstemmelse med anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen. Evalueringen pegede dog også på, at den store organisationsændring var taget på baggrund af en forhastet politisk beslutning, som har skabt store udfordringer. -Vi har i Dansk Sygeplejeråd bakket op om hele den grundlæggende ide med et enstrenget, visiteret akutsystem i regionen fra første dag, og det gør vi fortsat, sagde kredsformand i Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden, Vibeke Westh i forbindelse med rapportens udgivelse. nødvendige medarbejdere, bl.a. højere løn, nye vagtformer og bedre mulighed for vagtbytte og delestillinger. Vi forventer, Mangel på sygeplejersker at regionen bruger de nye redskaber aktivt i tæt samarbejde En vedvarende udfordring er manglen på både læger og syge- med de faglige organisationer, siger Dansk Sygeplejeråds plejersker. Det betyder, at der stadig er meget stort pres på de kredsformand. sygeplejersker, der er i front på 1813. -Det må og skal have høj prioritet at få bugt med syge- Siden rapportens udgivelse har kredsen fortsat drøftelser med regionen både om vilkårene for sygeplejerskerne på 1813 plejerskemangelen og forbedre det pressede arbejdsmiljø. og 112 samt om den videre udvikling af EVA og de afledte Rapporten peger på en række redskaber til at tiltrække de konsekvenser for det øvrige akutområde. 5 6 NYT FRA KREDSEN FLERE SYGEPLEJERSKER I DEN OFFENTLIGE DEBAT Sidst i januar tog 24 sygeplejersker fra vidt forskellige grene Hendes erfaring er, at de påkrævede arbejdsgange ikke af faget hul på et halvt års uddannelse som meningsdan- altid hjælper patienten. Men det skal laves om – noget skal nere. Formålet er at lære at få et budskab igennem i forandres. Det er deltagerne på ”Sygeplejerske og Menings- medierne og ude på arbejdspladserne. danner” samlet om. -Jeg bliver så modløs og ked af det, når mine argumenter -Der er ganske enkelt brug for, at sygeplejerskers viden om patientens behandling ikke tages alvorligt, fortæller og faglighed bliver vægtet langt højere i sundhedsvæsenet Christina ”Yogi” Vilhelmsen, sygeplejerske på Bornholms og blandt beslutningstagerne, end tilfældet er i dag, siger Hospital og deltager på ”Sygeplejerske og Meningsdanner”. kredsnæstformand Signe Hagel Andersen. Sammen med Ligesom flere af de øvrige deltagere oplever Yogi, at det kredsformand Vibeke Westh er hun politisk ansvarlig for langtfra er en selvfølgelighed, at sygeplejersker tages med kredsens Meningsdanner-projekt. Kredsformanden glæder på råd, når det gælder væsentlige beslutninger i sundheds- sig over, at uddannelsen nu er i gang: væsenet om sygeplejen og patienterne. Tværtimod er det -Jeg har længe arbejdet for, at vi i kredsen kunne skabe ofte andre faggrupper, økonomer, forskere eller politikere, yderligere en platform for at for at styrke sygeplejerskernes som ikke kender sygeplejerskernes faglighed og hverdag, stemme i den offentlige debat. Det er skønt at se det ske der bestemmer i sundhedsvæsenet. i forlængelse af kredsbestyrelsens beslutning sidste år om at bevilge de nødvendige ressourcer til at uddanne Mere vægt i debatten 24 DSR-medlemmer til meningsdannere, siger en tilfreds ”Når jeg ernæringsscreener patienterne, udløser det point Vibeke Westh. for at have udfyldt skemaet korrekt med vægt og ordinati- Sygeplejerskerne er udvalgt på baggrund af en motiveret onsform. Men det udløser ikke point om patienten reelt har ansøgning. I løbet af syv undervisningsdage fra januar til juni fået mad, mens han er indlagt” fortæller Ditte Krøyer fra får deltagerne værktøjer til at skrive debatindlæg, videoblog- Hvidovre Hospital. ge, bruge de sociale medier og kommunikere mundtligt. LOVÆNDRING STYRKER SYGEPLEJERSKERNE 22. januar 2015 var en god dag for AMiR Louise Kure på -Det er skønt at se en vedholdende indsats bære frugt. Rigshospitalet. På denne dag vedtog Folketinget med 100 Men arbejdet slutter jo ikke her. Næste skridt er at sikre, at stemmer for og 5 imod, at arbejdsgiver nu har pligt til at fore- arbejdspladsen er klar over, hvordan de kan og skal hånd- bygge risikoen for, at medarbejdere i deres fritid bliver udsat tere den forebyggende opgave, som de har fået pålagt med for arbejdsrelateret vold og trusler. lovændringen. En af de ting, jeg vil arbejde hen imod er, at Louise har i samarbejde med en gruppe AMiR i DSR og FTF sygeplejerskens fulde navn ikke behøver fremgå af navne- arbejdet ihærdigt for at sikre blandt andet sygeplejersker en skiltet på uniformen, eller at de skal underskrive med eget bedre juridisk beskyttelse, hvis de bliver udsat for chikane fulde navn ved dokumentation mv. Der findes andre måder at eller trusler i fritiden fra borgere, de har haft kontakt med på identificere den enkelte medarbejder på i tilfælde af klager deres arbejde. mv., uddyber Louise Kure. OMKREDS H 01 | 15 Aktiviteter på KVINDERNES KAMPDAG 8. marts GLADE DIMISSIONS-DAGE 2015 er et jubilæumsår. Det er nemlig 100 år siden, danske Sidst i januar færdiggjorde hundredvis af nye sygeplejersker forskellige aktiviteter gennem året, som Dansk Sygeplejeråd deres uddannelse på professionshøjskolerne i København, støtter i flere sammenhænge. Nogle afvikles omkring jubi- Hillerød og på Bornholm. Kredsens formandskab havde læet 5. juni, men også Kvindernes Internationale Kampdag endnu en gang den store glæde at deltage ved dimissionerne 8. marts bliver brugt til markeringen. og dele de velkendte firkløver-emblemer ud til de mange nyuddannede DSR-medlemmer. kvinder fik valgret, og det markeres ved en lang række Det gælder blandt andet en stor fest på selve Kvindernes kampdag søndag 8. marts kl. 19-22 i Vega på Vesterbro i Dimissionerne er altid positive begivenheder, hvor luften København. Kvinfo står for arrangementet, som DSR støtter. er spændt af forventning og glæde, og hvor mange følelser Billetterne koster 175 kr., købes via Billetnet, og der er plads er i spil, ikke mindst når emblemet sættes på tøjet for første til 800 gæster. gang. Faget går ofte ”i arv”, og mange tilstedeværende fami- Initiativet ”99 lyserøde elefanter”, som tidligere minister liemedlemmer giver udtryk for en helt særlig stolthed over at Jytte Hilden står bag, er værter ved en midnatsfest i Pres- se næste generation gå ind i sygeplejen. sen, som ligger i kælderen i Politikens Hus på Rådhusplad- ! sen. Ved festen kåres en markant kvindelig normbryder som den lyserøde elefant nr. 100. Læs mere på www.kvinfo.dk DSR MENER… om begge arrangementer. Dansk Sygeplejeråd har i flere år anvendt den grønne ligestillingssløjfe for at sætte fokus på ligelønsproblematikken. Det sker også i år i tiden omkring 8. marts. Læs mere v/ kredsnæstformand om indsatsen på www.dsr.dk/ligestilling. CHARLOTTE ENGELL Nyuddannet og på deltid? Pas på livslønnen -For os i kredsen er dimissionerne også en unik anledning til at få en kort snak og et helt aktuelt billede af de nyuddannedes ansættelsesvilkår – længe før, udviklingen afspejler sig i statistikkerne. En vigtig ting, vi har erfaret denne gang, er at alle sygeplejersker, der ønsker det, har fået arbejde. Den arbejdsløshed blandt nyuddannede, som vi for få år siden sloges med, er heldigvis en saga blot. Samtidig har vi dog bemærket, at rigtig mange er blevet ansat på deltid, typisk på 30 eller 32 timer med mulighed for at tage ekstravagter. Det stiller mange unge sygeplejersker sig umiddelbart tilfreds med. Faktum er bare, at deltid ikke alene påvirker lønnen. Deltid går også hårdt ud over pensionen og dermed den samlede livsløn. Vi skal derfor i DSR se på, hvordan vi sætter tydeligt fokus på de kontante konsekvenser, det har at arbejde på deltid. Som sygeplejerske optjener du primært pension OK15 – ET KORT OVERBLIK Overenskomstforhandlingerne var ved redaktionens slutning stadig i fuld gang, men kan være afsluttet, når du læser disse linjer. Følg udviklingen på www.dsr.dk/ok15. Kreds Hovedstaden har igen ved disse forhandlinger udar- af din faste løn, ikke så meget af f.eks. ulempetillæg eller bejdet to plakater, som på en enkelt side viser arbejdsgivers betaling for ekstravagter. Det betyder, at det er svært eller og arbejdstagers krav og prioriteringer ved forhandlingerne næsten umuligt at indhente pensionsefterslæbet i løbet af om OK15, som træder i kraft 1. april 2015. Der er udarbejdet et helt arbejdsliv, hvis du har været på deltid i en årrække. en plakat for forhandlingerne på såvel det regionale som det Det gælder ikke mindst i de helt unge år, hvor pensionen kommunale område. grundlægges. Derfor er det utroligt vigtigt at være Hvis du på dette tidspunkt i processen stadig er interesseret opmærksom på den samlede livsløn, når deltid kommer ind i et hurtigt og forenklet overblik over, hvad forhandlingerne i job-overvejelserne. faktisk handlede om, kan du se eller hente plakaterne til download på www.dsr.dk/hovedstaden, hvor de ligger på forsiden. 7 8 SUNDHEDSTJEK SUNDHEDSTJEK FOR SÅRBARE UNGE Københavns kommune har igangsat et pilotprojekt for at finde ud af, hvordan man tidligt kan opspore sårbare unge og imødekomme deres behov for støtte. Sygeplejersker er en central del af projektet. -Vi har ægte tværfagligt samarbejde i projektet. Ingen af os et must at samarbejde med sygeplejerskerne. De har en kan gøre arbejdet godt uden den anden, siger sygeplejer- masse viden om både ernæring og fysiologi. Og ikke mindst ske Mette Juel Blichfeldt om sit samarbejde med psykolog kan de bedre end mig skelne, hvornår vi har at gøre med en Susanne Blomsterberg. ung, der måske kan have brug for et psykiatrisk tilbud. De er begge ansat i Københavns kommunes Børnevægt- Mette, som er sygeplejerske i projekt Sundhedstjek, med- center, hvor de arbejder med svært overvægtige børn og de- bringer vægt, fedtprocentmåler, blodtryks- og højdemåler, res familier. I en periode på 1½ år er de samtidig i gang med når hun og Susanne tager rundt på forskellige uddannelses- et pilotprojekt, som går ud på at vurdere, hvordan man kan institutioner for at møde de unge. få fat i de sårbare unge og vurdere deres behov for støtte. -Mange af de unge er dybt i tvivl om, hvorvidt de er normale i forhold til vægt og motion. De tumler med mange Kroppen er indgangen spørgsmål i den retning. Mange af dem, vi møder, har brug -Det er med fuldt overlæg, at vi i vores materiale og vores for et tjek og for en forvisning om, at de er helt normale, at reklamer for projektet har betonet kroppen og de unges vægten er som den skal være osv., forklarer Mette forhold til deres egen krop, forklarer Susanne Attrup. og fortsætter: -Det er en rigtig god indgang til samtidig at få indblik i deres selvopfattelse og deres trivsel i øvrigt. Og for mig er det derfor -Vi bruger de målinger, jeg laver på stedet som udgangspunkt for samtalen. For eksempel kan vi tage den unges BMI op og spørger ind til, hvad den unge selv tænker om det. Vi har set en interessant tendens til, at mange ikke er tilfredse med et BMI, der ligger inden for normalområdet. De vil helst have et, som ligger enten tæt på den nedre ”Få tjek på din sundhed” er et projekt under grænse eller under normalen. Og deri ligger der rigtig Københavns kommune. Sygeplejersker og psyko- mange underliggende både psykiske og trivselsmæssige loger tilbyder en samtale og et fysisk tjek af unge forhold, som Susanne så kan spørge ind til under samtalen, mellem 13 og 20 år. De fleste samtaler finder sted uddyber sygeplejersken. i Sundhedshuset på Vesterbrogade. Men en del af projektet går ud på også at være opsøgende på de Udfylder et tomrum unges uddannelsesinstitutioner. Sundhedstjek- Når projektet slutter sidst i 2015, skal det evalueres. Men kene er kommet ud til blandt andet Frisørskolen og allerede nu viser det sig, at de unge er glade for tilbuddet. Gefion Gymnasium. En del af projektet henvender Da de unge medlemmer via Facebook fik en reklame om sig til unge i modelbranchen. tilbuddet, blev alle tider en måned frem revet væk. -Jeg tror, vi udfylder et tomrum mellem egen læge, psykolog og sundhedsplejerske, forklarer Susanne. - Sidste gang nogen har talt om sundhed med de unge, vi møder, var sundhedsplejersken engang i 9. klasse. De er knap nok bevidst om, at de har en egen læge. Mange gange giver de udtryk for, at de gør sig mange tanker om deres sundhed, men er i tvivl om, hvorvidt de har et egentligt problem. Derfor er denne mere uformelle og lidt bredere samtale om sundhed attraktiv for dem, siger Susanne. Mette tager tråden op: OMKREDS H 01 | 15 Sygeplejerske Mette Juel Blichfeldt (tv) og psykolog Susanne Blomsterberg var til stede på den nyligt overståede modemesse i København med deres tilbud om sundhedstjek. Københavns kommune ønsker med tilbuddet om sundhedstjek for modeller at adressere problematikken med tynde kropsidealer i modebranchen. - Krop, motion og kost er emner, som især optager pigerne i alderen 16-20 år. Kroppen skal bare være helt perfekt, og pigerne tænker, at de støtter op, når de kontrollerer hinanden ! DSR MENER… og kommenterer på, om man nu igen skal spise chokolade eller ej, forklarer Mette. v/ kredsnæstformand SIGNE HAGEL ANDERSEN -På den måde oplever mange piger, at forholdet til deres krop og de krav, de skal leve op til, næsten er invaliderende for dem. Unge har brug for flere sundhedstilbud De trækker sig socialt og skjuler deres tanker og overvejelser -Desværre er det sådan, at når unge forlader folkeskolen, over, om de nu er normale eller ej. Vores tilbud passer tilsyne- forlader de samtidig skolesundhedsplejersken og andre ladende rigtig godt ind i det behov, som de unge har for vejled- kommunale sundhedstilbud. Men selvom man er 15 år, og i ning i forbindelse med både deres fysiske og mentale helbred. gang med folde sit eget liv ud, har man ofte stadig brug for vejledning fra voksne. Bindeled til mere hjælp Undersøgelser viser, at alt for mange unge holder -Vi møder selvfølgelig unge, som har brug for hjælp ud over deres problemer for dem selv. Blandt folkeskolens ældste denne ene samtale med os, siger Susanne Blomsterberg, elever er hver 10. pige og hver 16. dreng ensom, ligesom som vurderer at ca. ¼ af de unge, som benytter sundheds- Sundhedsstyrelsens sundhedsprofil også viser en stigning tjekket, bliver henvist til hjælp andetsteds. i særligt unge pigers problemer med mental sundhed. -Vi møder piger – nogle gange drenge – med spiseforstyrrelser. Dem er der en del af, forklarer Mette og fortsætter: -Angstproblematikker, stress og ensomhed eller måske Der er brug for, at man både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne øger sundhedsindsatserne til de unge. Det er der, fordi vi ved, at sundhed og trivsel spiller problemer med overforbrug af rusmidler er nogle af de sammen med muligheder for læring, for at gennemføre en andre ting, vi ser. Vi har et godt kendskab til de relevante uddannelse og efterfølgende at kunne varetage et job. tilbud i København. Og vi har valgt en lidt pågående stil, når Der eksisterer allerede gode erfaringer med at tilbyde vi mener, at en af de unge har brug for mere hjælp. Med de sundhedssamtaler til unge eller knytte sundhedsplejersker unges tilladelse kontakter Susanne det relevante tilbud og til erhvervsskolerne. Også den nye folkeskolereform åbner forklarer lidt om problematikken. Derefter ringer en person mulighed for, at sundhedsplejersker fremadrettet spiller fra tilbuddet den unge op. Det er vigtigt, at vi på den måde en større rolle i folkeskolen. Disse indsatser og erfaringer kan sørge for, at de, som har brug for det, får den hjælp, de skal bredes ud. skal have, slutter Mette Juel Blichfeldt. Hun er helt enig med Susanne i, at arbejdet med de unge er både spændende og relevant. -Det er nærmest en gave at få lov at høre de unge fortælle om deres liv, slutter Susanne. Social ulighed i sundhed begynder ofte i barndommen, forsætter i ungdommen og kan præge resten af ens voksne liv. Men det er ikke for sent at stoppe udviklingen. Lad os række ud til de unge nu. 9 10 NATARBEJDE Skadelige nattevagter er et fælles ansvar Natarbejde er skadeligt for helbredet. Det er en af de få ting, vi med sikkerhed ved om natarbejde. Hensigtsmæssig fordeling af og opgaver i nattevagter er fuld af dilemmaer, som ledelsen og de tillidsvalgte er nødt til jævnligt at tage op og drøfte i personalegruppen. Mange steder, hvor sygeplejersker arbejder, er nattevagter bedres dog, når man ikke længere har natarbejde. Der går en uundgåelig nødvendighed. De fleste sygeplejersker, der imidlertid fem til seks år, før hjernen er helt restitueret. har nattevagter som en del af arbejdslivet, kender til de gener, det giver både fysisk, socialt og psykisk. -Noget af det, vi også ved med sikkerhed er, at nattevagter medfører risiko for brystkræft. Derudover har vi nu fået den ny viden om nedsat hjernekapacitet, siger Louise Kure, Ny viden om skade på hjernefunktionen der er arbejdsmiljørepræsentant på Rigshospitalet og med- Den forskningsbaserede viden om nattevagter blev en arbejderrepræsentant i Region Hovedstadens HovedMED smule større i starten af dette år, da franske og engelske udvalg (RMU). undersøgelser slog fast, at hjernekapaciteten tager skade -Alt i alt er det jo rigelig viden til, at vi er nødt til at tage af nattevagter ikke blot på kort sigt i den tid, nattevagterne nattevagter og konsekvenserne af dem alvorligt – både på står på, men også på lang sigt. Undersøgelsen viser, at der langt og kort sigt. er skader på hjernen svarende til, at hjernen ældes seks år tidligere hos personer med natarbejde. Hjernefunktionen Mange dilemmaer -Det er et problem, at det eneste, der ifølge forskerne med sikkerhed virker, er at have slet ingen eller meget få nattevagter. Og det er jo svært, når man arbejder i et fag som sygeplejen, hvor nattevagter er en nødvendighed mange steder. Så vi står med et dilemma, hvor den helt gode løsning ikke findes, forklarer Louise og fortsætter: -Der er flere gode råd, som man ved kan mindske generne ved nattevagt her og nu. Men der er ikke noget, vi med sikkerhed ved kan hindre langtidsskadevirkningerne. -Der er ingen enkle løsninger, og vagtplanen er hjerteblod for de fleste sygeplejersker. Blikket er rettet mod at få den til at harmonere med privatlivet på den bedste måde. I den forbindelse kan både korttidsgener og langtidsvirkninger af nattevagter nemt komme i anden række, konstaterer arbejdsmiljørepræsentanten. Hun mener, at ledelsen jævnligt skal tage en drøftelse på arbejdspladserne og lave et serviceeftersyn af, hvordan nattevagterne fordeles og fungerer ud fra et helbredssynspunkt. Arbejdsmiljørepræsentant og afgående medarbejderrepræsentant i Region Hovedstadens HovedMED udvalg (RMU) Så få gener som muligt Louise Kure var med i flere tv-debatter om nattevagter, da Der er ikke sikker viden om, hvordan man undgår de skadelige den nye viden om skadelige langtidsvirkninger af nattevag- langtidsvirkninger af nattearbejde. Derfor er det, man ter blev offentliggjort først på året. foreløbig kan gøre at mindske de gener af nattevagter, som Her ses hun i DR2 Dagen sammen med arbejdsmiljøforsker Jens Peter Bonde. Forskeren fortæller, at det eneste middel mod de skadelige langtidsvirkninger er slet ikke at have nattevagter. sygeplejersker oplever nu og her. Der findes en række råd om, hvordan man gør det på www.dsr.dk/arbejdsmiljø/natarbejde. Flere år med produktivitetsstigning i sundhedsvæsnet har betydet, at flere opgaver, som tidligere blev løst i på OMKREDS H 01 | 15 ! DSR MENER… v/ kredsnæstformand KRISTINA ROBINS REEL MED-INDFLYDELSE STYRKER HELBRED OG TRIVSEL De helbredsmæssige konsekvenser af natarbejde er en alvorlig arbejdsmiljøudfordring. Det giver arbejdsgiverne et meget stort ansvar for at sikre de nødvendige vilkår og rammer. Det er arbejdsgivers ansvar, at planlægningen af nattevagter efterlever de anbefalinger, der er på området og dermed mindsker generne på kort og på lang sigt. Se anbefalingerne på www.dsr.dk/arbejdsmiljø/natarbejde. I de aktuelle overenskomstforhandlinger er det et af DSRs krav at styrke samarbejdet i MED–udvalgene på arbejdspladserne og at sikre arbejdstidsaftalerne. Det er vigtigt, fordi det er i MED-udvalgene, de tillidsvalgte kan sikre sig, at de arbejdsmiljømæssige udfordringer i forhold til arbejdstiden bliver drøftet. Det er i MED-udvalgene, at ledelse og medarbejdere skal drøfte, hvordan generne ved natarbejde kan mindske, og hvordan aftaler om arbejdstid, kan være med til at forebygge generne. Reel indflydelse i MED-udvalgene gør en forskel for sygeplejerskernes helbred og trivsel. Sygeplejerskernes helbred både på kort og lang sigt skal tages alvorligt – det er et arbejdsgiveransvar og en vigtig indsats for DSR. andre tidspunkter af døgnet, er flyttet over i nattevagterne. -Powernap i løbet af natten på ca. 20 minutter også noget, Det er en tendens, som er i klar modstrid mod de råd, der der mindsker gener ved nattevagterne. Jo større mulighed findes til at mindske gener af natarbejde. for powernapping jo bedre, slutter Louise Kure. -Det betyder noget, at sygeplejerskerne ikke har for Arbejdsmiljørepræsentanten henviser til, at opgaveforde- meget at lave i en nattevagt, men kan koncentrere sig om ling bliver en del af det serviceeftersyn (se boksen herun- det allermest nødvendige – nemlig de patienter, som skal der), som ledelse og tillidsvalgte bør sætte på dagsordenen observeres eller plejes om natten, siger Louise. med jævne mellemrum. Nattevagter – et serviceeftersyn Et udpluk af de dilemmaer, der kan drøftes ved det næste servicetjek af nattevagter • Hvordan holder lederen og hele arbejdspladsen fokus på at sikre attraktive forhold på nattevagterne? • Hvordan sikrer vi, at vagtplanen generelt føles retfærdig, uden at vi ender i millimeterdemokrati? • Skal alle have lige mange nattevagter, eller skal vi • Skal vores arbejdsplads tillade fuldtidsnattevagter, selv om vi ved, at det kan have konsekvenser for helbredet? • Hvilke opgaver giver det mening at udføre på nattevagten? • Hvilke muligheder er der for bedre samarbejde om nattens opgaver på tværs af faggrupper og på tværs i organisationen? tage hensyn til den enkeltes særlige behov, f.eks. i forhold til civilstatus og delebørn? • Kan det overhovedet lade sig gøre at lave toholdsskift – eventuelt i en kortere periode ad gangen? Ovenstående servicetjek er udarbejdet af Rigshospitalet, som har givet tilladelse til, at kredsen formidler dilemmaerne her og på www.dsr.dk/hovedstaden 11 12 UDDANNELSE Uddannelse under forandring Ministeriet har sat en såkaldt fremsynsproces i gang med henblik på en revision af uddannelsessystemet. Politiske oplæg fra regionerne og KL samt undersøgelser fra både Sundhedskartellet og Uddannelsesministeriet ligger til grund for de ændringer, som er på vej. Der er gang i et større eftersyn, en såkaldt fremsynsproces, af det danske uddannelsessystem. Det står allerede nu klart, at der bliver en ændring af bekendtgørelsen for sygeplejerskeuddannelsen. Det ligger også fast, at efter- og videreuddannelser for sygeplejersker vil få andre betingelser. Forandringerne afhænger af resultatet af det arbejde, som Uddannelsesministeriet i disse dage sætter i gang sammen med interessenterne i uddannelsessystemet. DSR har plads i både styregruppe, projektgruppe og de relevante arbejdsgrupper i fremsynsprocessen. Kliniske vejledere og medlemmer af DSR Kreds Hovedstaden var samlet på et møde i januar for at få indblik i det grundlag, som det videre arbejde nu skal foregå på. Vejle- Kliniske vejledere og medlemmer af Kreds Hovedstaden var derne kom samtidig med input til de DSR-repræsentanter, samlet til møde i januar for at få indblik i det såkaldte fremsyn, som har plads i arbejdsgrupperne. som Uddannelsesministeriet er i gang med at lave på alle Medlemmer, der arbejder på henholdsvis Metropol og UCC er på samme måde inviteret til møde om processen med mulighed for at få deres input med i arbejdet. Sammenhæng mellem teori og praksis Sammenhængen mellem teori og praksis har altid været på dagsordenen i sygeplejerskeuddannelsen. Det er den også videregående uddannelser. ! DSR MENER… i det arbejde, der nu er sat i gang. Det, de studerende lærer v/ kredsnæstformand i praktikken, bør ifølge Sundhedskartellets undersøgelse VIBEKE SCHALTZ tillægges større værdi. Men hvordan? De kliniske vejledere kom blandt andet med følgende input: -Accept af og fokus på, at der er mange situationer i Uddannelse og forskning højt på DSRs agenda -Arbejdet med at revidere uddannelserne foregår på mini- klinikken, hvor der foregår læring. På arbejdspladserne skal sterielt plan. Men det er vigtigt, at det tager udgangspunkt alle sygeplejersker og de studerende være mere bevidste i den virkelighed, hvor uddannelserne foregår. Derfor er det om, hvor der er læring at hente magtpåliggende for kredsen at holde tæt kontakt med de -En kultur på arbejdspladserne, hvor der er sat tid af sygeplejersker, der arbejder med uddannelse – både grundud- til faglig refleksion, og hvor refleksionen bliver en del af dannelse, efter- og videreuddannelse. Vi giver deres input hverdagen – både for studerende og sygeplejersker. De videre til DSR’s repræsentanter i de ministerielle udvalg og vil kliniske vejlederes kompetencer kan bruges til at sætte følge arbejdet meget tæt. Uddannelse og forskning står højt processen i gang. på kredsens agenda. -Erkende og tydeliggøre, at måden, man lærer teori på og For at være på forkant med den forestående revision har måden, man lærer praktiske færdigheder på, er forskellig. Sundhedskartellet (som DSR er en del af) valgt at bruge penge Deraf følger også, at metoderne til at måle de to ting på, skal på at få udarbejdet en forskningsrapport, hvor de proble- være forskellige. matikker, som præger professionsbacheloruddannelserne, bliver belyst. Det er vigtigt for os, at der bliver sammenhæng i uddannelsessystemet: En god grunduddannelse, som ruster sygeplejerskerne til fremtidens sundhedsvæsen og sammen- Du kan finde både Sundhedskartellets og hængende efter- og videreuddannelsesmuligheder, som kan Undervisningsministeriets rapport om fremsyn på være med til at bringe kvalitet til faget og den sygepleje, der uddannelse på www.dsr.dk/hovedstaden udføres hver dag. OMKREDS H 01 | 15 Nyt kursus i kredsen: Demens Om kredsens Demens-kursus Kurset finder sted 27. marts 2015 og vil indeholde følgende: • Demens – hvad er demens og demenssygdomme • De mellemmenneskelige psykologiske behov set i et demensperspektiv Borgere med demens kommer i alle dele af sundhedsvæsenet, og statistikker viser, at antallet af demente vil vokse i de kommende år. Med et nyt kursus ønsker kredsen at sætte fokus på mere viden og et bedre møde med sygeplejersker for demente og deres pårørende. • At være pårørende • Nødvendig støtte og tilbud til demensramte familier Se mere og tilmeld dig på www.dsr.dk/hovedstaden/ arrangementer. Kredsen tager forbehold for, at kurset kan være overtegnet, når dette blad udkommer -Enhver dement er i stor risiko for at få delir under en indlæg- -Det er de ansattes ansvar. De pårørende er ofte selv gelse. Jo længere fremskreden sygdommen er, jo større risiko. sårbare i den situation, hvor en af deres nære er blevet Susanne Kaagaards barske konstatering er svar på indlagt, siger demenskonsulenten. spørgsmålet om dementes vilkår, når de møder sundhedsvæsenet. Hun er demenskonsulent i Frederiksberg kommune og Et omfattede handicap er både psykolog og sygeplejerske. Og så underviser hun på -Demens er et stort handicap, fordi hukommelsen er invol- kredsens første endagskursus i demens, som løber af stablen veret i stort set alt, hvad vi tænker og alt, hvad vi foretager 27. marts 2015. os. Derfor er demens så indgribende i dagligdagen, forklarer Susanne og fortsætter: De pårørende har vigtig viden -Det er en faglig udfordring for sygeplejersker. Sund- -Der er behov for mere viden om demens, ingen tvivl om hedsvæsenet er indrettet på en måde, der gør det svært at det. Men der skal også være et bedre øje for de pårørende være dement. Der er mange overgange, et fragmenteret og for at få dem inddraget meget mere under indlæggelser. blik på patienten, travlhed osv. Men de professionelle er Den viden, de pårørende har om deres far, mor, ægtefælle også nogle gange med til at skabe problemer og fremme eller nabo, er meget vigtig for at kunne forstå den dementes en uhensigtsmæssig adfærd hos patienten med demens. reaktioner og behov. Vi skal virkelig lytte til dem og stole på Manglende viden og måske travlhed fører til mistolkninger deres vurderinger, forklarer Susanne og fortsætter: af den dementes behov og sætter en ond spiral i gang. -Den demente har ofte ikke et realistisk billede af sig selv Susanne Kaargaard vil på kurset blandt andet komme ind og egne evner. Hvis ikke de pårørende er inddraget, opstår på psykologen Tom Kitwoods teori om de mellemmenneske- der misforståelser og fejltolkninger. Det kan bidrage til lige psykologiske behov set i et demensperspektiv. konfusion og delir. Hun slår fast, at inddragelse af de pårørende ikke betyder, at de skal pålægges ansvar for, at den indlagte får mad og drikke osv. -Hvis jeg kan bidrage til en større forståelse af den dementes og de pårørendes sårbarhed, og de behov, de har i mødet med de professionelle, har jeg opnået det, jeg gerne vil, slutter Susanne Kaagaard. ! DSR MENER… v/ kredsformand VIBEKE WESTH -Det er vigtigt for kredsen løbende at kunne tilbyde vores medlemmer aktuelle og relevante faglige aktiviteter. Det er vores nye demenskursus udtryk for. DSR vil gerne være med til Psykolog, sygeplejerske og demenskonsulent i Frederiksberg både at udvikle faget og at sætte en dagsorden ved at adres- kommune Susanne Kaagaard er underviser på demenskurset 27. sere tendenser, som sygeplejersker oplever i deres hverdag. marts. Kurset er et nyt medlemstilbud fra DSR Kreds Hovedstaden. 13 14 TEMA: STYRINGSMEKANISMER I SUNDHEDSVÆSENET ! DSR MENER… v/ kredsformand VIBEKE WESTH Om tillid og kontrol i sundhedsvæsenet og personligt engagement og på værdier, der opstår og -På de følgende sider kan du læse flere artikler med eksem- eksisterer i kraft af relationer mellem mennesker af kød og pler på, hvordan kravene om at kunne måle, veje og registrere blod. Værdier, der bunder i ønsket om det gode samfund og enhver aktivitet i vores sundhedsvæsen ofte kolliderer med en solidarisk tilgang til sundhed for alle – ikke om konkurrence fagprofessionelles daglige praksis og det relevante og kloge og markedsværdi. faglige skøn. Det gamle udsagn om, at tillid er godt, men kontrol er Der er ikke tvivl om, at styring og kontrol af vores sund- bedre, udfordrer lige præcis begreber som faglighed, værdier hedsvæsen er kommet for at blive. Og fair nok. De offentlige og engagement. Det er på høje tid, at der politisk bliver skruet kasser er jo ikke et bundløst kar. Det er ikke en dårlig ide op for tilliden til kompetente sundhedsprofessionelles faglige at vide, hvordan vi bruger vores fælles penge – og at have skøn og værdibaseret styring. Og samtidig skruet ned for fokus på, hvor vi skal kikke hen for at få mere af det, der den fagligt invaliderende og tidskrævende kontrol i form virker. Men det er vist efterhånden tydeligt for enhver, at vi af skemaer og styringsmekanismer langt over hovedhøjde, er havnet i en skrue uden ende, hvor ”velfærd” synes at være eksempelvis DRG-takster og afregningssystemer baseret på reduceret til et spørgsmål om ”effektivitet” og ”produktivitet”. skyld og straf. Arbejdet i sundhedsvæsenet hviler på stærkt professionelt Styring udhuler fagligheden Behovet for at kunne styre, måle og veje de offentlige ydelser er endt med meningsløshed og manglende overblik. Sygeplejerskers faglige viden og skøn udhules, når detaljestyringen tager over. Mistrivsel og dårligt arbejdsmiljø bliver resultatet. Der findes uanede mængder af standarder og procedurer, skuldre hver eneste dag, når tilsyneladende meningsløse som skal følges og dokumenteres inden for sundheds- screeninger og mængder af skemaer og papirer skal udfyl- væsnet. Flere af dem modsiger direkte hinanden, og nye des? De spørgsmål har tillids- og sikkerhedsrepræsentanter målinger viser, at sygeplejerskerne selv vurderer, at de og ledere beskæftiget sig med på temadage og møder i bruger ca. 2.400 fuldtidsstillinger svarende til fire mio. Kreds Hovedstaden igennem de sidste par år. timer på unødig dokumentation. I alt bruger sygeplejersker En af dem, som har været med til at sætte det hele i ca. 14,4 mio. timer om året på dokumentation ifølge en perspektiv og give nogle svar på, hvad der kan gøres ved undersøgelse fra analyseinstituttet Megafon i 2014 for det, er lektor Janne Gleerup fra Institut for Psykologi og Dansk Sygeplejeråd. Uddannelsesforskning på RUC. Men hvad er det egentlig der foregår? Hvad er det for samfundsmæssige tendenser, der lander på sygeplejerskers -Vi er nødt til at se på problemet fra flere vinkler og niveauer. Se på den enkelte arbejdsplads. Her er det vigtigt, OMKREDS H 01 | 15 Janne Gleerup er lektor på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitet og taler for at styrke det faglige sprog og skabe mening i dokumentationen. at sygeplejersker og især tillids– og sikkerhedsrepræsentan- ring og fremkomst af kvalitetsorganisationer på hospitaler ter samt daglige ledere skal kunne analysere og forstå, hvor og senere også i kommunerne er også børn af New Public de konkrete skemaer, screeninger og standarder kommer Management tankegangen, forklarer Janne og fortsætter: fra, forklarer Janne Gleerup og fortsætter: -Samtidig kan vi ikke arbejde med det på det nære plan uden at forstå de mekanismer og politiske vinde, der har -Det er forsøg på at kunne måle, styre og rette til i kvalitet ved at have overblik over processer og resultater i sundhedsvæsnet. sat udviklingen i gang. Kun på den måde kan ledere, de tillidsvalgte og fagforeningerne give det helt nødvendige Det lander tungt på de professionelles skuldre modspil til de urimelige og alt for omfangsrige krav om Centralt i ministerier og regioner opfinder man styringsme- styring og dokumentation. toder, som ikke er funderet i det, der reelt finder sted ude på arbejdspladserne. Styringsmetoderne fungerer ved, Styring af velfærden at man opsplitter arbejdet i adskilte og målelige enheder. New Public Management (NPM) er betegnelse for det Det fører til kravet om at kunne udfylde diverse skemaer forsøg på at styre og begrænse de stadig stigende udgifter og screeninger, som ikke umiddelbart giver mening ude på til at drive velfærdsstaterne, som opstod i 80’erne. arbejdspladserne, forklarer Janne Gleerup tendensen, som Ideen var, at det skulle blive mere tydeligt, hvad man hun betegner ”centralt styret detailstyring”: fik for pengene. En del af det, man gerne ville styre, var -Detailstyringen støder sammen med de fagprofessionel- de fagprofessionelles ukontrollerede ret til at definere les idealer om en mere helhedsorienteret tilgang til arbejdet behov og kvalitet i sundhedsvæsnet. Markedsmekanismer baseret på det faglige skøn, forklarer Janne Gleerup som udbud/efterspørgsel og konkurrence sammen med -Dertil kommer, at alle de data, som sygeplejerskerne ledelsesidealer fra den private sektor, var det, man tyede leverer, sjældent finder vej tilbage til dem, som har leveret til. Begreber som BUM-model, mål– og rammestyring, dem i første omgang. Og det bliver meget svært at se, udlicitering, kontraktstyring og ny løn er blot nogle få af hvordan de konkrete målinger kan bidrage til at øge kvalitet de redskaber, som de fleste sygeplejersker har stiftet og understøtte det arbejde, man som sygeplejerske udfører bekendtskab med gennem årene. hver dag. Ordet meningsløshed sammenfatter vist meget -Intentionen i styringsmodellerne er at effektivisere og godt det, som mange fagprofessionelle føler i dag i forhold til rationalisere, men også samtidigt at få den bedste kvalitet dokumentationen. Og mening i arbejdet er et af de vigtigste for de penge, der er til rådighed. Evidensbasering, akkredite- parametre for trivsel og arbejdsmiljø, understreger forskeren. 15 16 TEMA: STYRINGSMEKANISMER I SUNDHEDSVÆSENET Slører omsorg og svækker fagligt skøn -Jeg mener, at man må styrke det faglige sprog, så man -Hver gang man sætter et system i værk, åbner det noget og kan argumentere for de målinger og standarder, som rent lukker noget andet, siger Janne. faktisk giver mening i forhold til kvaliteten og arbejdet. Og -Dokumentationskravene har nedtonet det, som ikke kan dermed også argumentere imod målinger, som ikke giver måles. I sygeplejen kan det være at opbygge en relation til mening. Den mening, der er med dokumentationen må patienten/borgeren. Eksempelvis kan det at skifte såret på en gøres mere tydelig og mere knyttet til det daglige arbejde bestemt evidensbaseret måde godt måles. Men det stykke og patienten. Når det bliver tydeligere, hvorfor en bestemt arbejde, der kræves for at få en relation til patienten, så man rent standard eller et skema giver mening for kvaliteten, hjælper faktisk kan skifte såret kan ikke måles, forklarer Janne Gleerup. det til at mindske magtesløsheden og meningsløsheden, -Når noget ikke benævnes eller lader til ikke at have betyd- siger Janne og fortsætter: ning for systemet, så bliver det devalueret. Jeg vil sætte det -De gode historier findes der, hvor man på et tidligt på spidsen og sige, at det kan føre til, at det for den enkelte tidspunkt inddrager de fagprofessionelle, som faktisk sygeplejerske kan virke ligegyldigt, om man er uddannet, arbejder med området, når der skal indføres nye metoder, hvis det hele blot handler om at kunne tyde en standard og systemer eller standarder. Det skal hele tiden være muligt at udfylde et skema, forklarer hun og tilføjer: tilpasse systemerne og dokumentationen til det, der fagligt - Opmærksomheden bliver lagt på at udføre dokumenta- set giver mening. Det kræver også et fagligt miljø med læring tionen korrekt – det er den måde, man kan sikre sig selv på. og faglige mødesteder i hverdagen. Man skal hele tiden Samtidig risikerer det faglige skøn at blive undermineret. kunne vurdere dokumentationens og systemernes værdi for arbejdet og kvaliteten hos patienten, slutter Janne Gleerup. Fagligheden er nøglen Alligevel knytter Jannes håb for at bryde med paradigmet sig til at sætte fagligheden i centrum. Ydelsesstyring truer kvaliteten Udfordringerne i ydelsesstyring nåede til den ambulante psykiatri, da der kom ventelistegaranti på at få en psykiatrisk diagnose og en pukkel af patienter på venteliste skulle ned. De tillidsvalgte på tværs af faggrupper og geografi arbejder sammen for at råbe politikerne op. Da en garanti på udredning trådte i kraft i 2014, blev der -Det er eksempelvis kontakt til og møder med samarbejds- sat ind med hårdere registrering og styring af ydelserne i partnere omkring patienten og den meget vigtige kontakt til den ambulante psykiatri. De ansatte mødte et krav om, at pårørende og netværk. Det udgør en stor del af arbejdet, når de skulle se fire patienter ansigt til ansigt hver dag. Landet det drejer sig om sårbare og måske psykotiske patienter. Det over skulle der skrues op for tempoet, så ventelisterne betyder meget for behandlingen og patientens hverdagsliv, kunne blive bragt ned. Konsekvensen er, at kun en del af at der bliver taget hånd om den del også. det arbejde, psykiatriske sygeplejersker udfører, bliver registreret. -Alt det, vi laver uden om patientens fremmøde i Kvantitet frem for kvalitet Starten med den nye ydelsesstyring betød, at man rundt ambulatoriet, tæller ikke som ydelse, siger fællestil- omkring på ambulatorier både her i Region Hovedstaden og lidsrepræsentant for psykiatriske sygeplejersker i Region andre steder i landet kunne se lister på opslagstavlerne med Hovedstaden Helle Thorhus og fortsætter: de ansattes navne og et tal for, hvorvidt de lå under eller over OMKREDS H 01 | 15 ! DSR MENER… v/ kredsnæstformand METTE SOFIE HAULRICH Fokus på den enkelte psykiatriske patient -Som sygeplejersker har vi et fagligt ansvar for kontinuerligt at forholde os kritisk refleksivt til egen praksis. Ansvaret gælder ikke mindst i psykiatrien, hvor patienter og borgere netop er psykisk belastede og dermed ekstra sårbare og udsatte. Behandlingssystemet kan være stort og tungt, og hvis de politiske visioner om ligeværdig behandling skal opnås, kræver det, at vi styrer efter de konkrete resultater for den enkelte patient. Systemet skal kunne rumme patienterne, ikke I en landsdækkende undersøgelse fra DSR Analyse svarer 72 den anden vej rundt. Måling af ydelser siger ikke noget om pct. af de sygeplejersker, som måles på antallet af ydelser, kvaliteten af ydelsen, og kvaliteten bliver ikke i sig selv bedre at ydelsesstyringen forringer deres muligheder for at yde af at blive målt og talt. Men det koster ressourcer – ressourcer, faglig forsvarlig sygepleje. Psykiatriens tillidsrepræsentanter som kunne være brugt med direkte udbytte for patienterne. i kredsen (billedet herover) har arbejdet med at få ændret ydelsesstyringen. deres kvote af ydelser. Fokus var på at nå kvoten. Kvaliteten af gruppe på tre fik i oktober 2014 optaget et debatindlæg og meningen i arbejdet var ikke på dagsordenen. i dagbladet Information. Sådan opsummerer Information Tillidsrepræsentanterne i psykiatrien drøftede problematikken på deres møder og kunne fortælle hinanden om debatindlæggets indhold: ”Hovedstadens Psykiatri benytter et forældet regi- medlemmer, der følte, at jobbet hang i en tynd tråd, når streringssystem til at overvåge behandlernes arbejde. tallet på tavlerne viste, at de var under deres kvote. Det opmuntrer behandlerne til at benytte sig af korte -Patienter, der kommer i den ambulante psykiatri, har ofte konsultationer, mens pårørendearbejde og længerevarende svært ved at holde aftaler. Vi ser jævnligt, at møder med konsultationer risikerer at blive nedprioriteret. Væk er fokus patienter bliver aflyst, forklarer Helle Thorhus. på den bedst mulige behandling for den enkelte.” -Så bruger man tiden på blandt andet at få kontakt med Programmet Orientering i radioens P1 tog sagen op og patienten eller patientens netværk i telefonen for at høre, kørte i december 2014 en uges tema om det tab af faglighed hvordan det går. Der kan sagtens komme informationer, som og mening, som ydelsesstyringen har givet anledning til. betyder, at man skal iværksætte handlinger omkring patienten. Men da patienten ikke er mødt op, bliver ydelsen ikke På sundhedsministerens bord registreret. Så kommer man bagud, forklarer Helle Thorhus. En gruppe på tre aktive psykiatriske sygeplejersker i Den tværfaglige gruppe af tillidsrepræsentanter tog i Region Hovedstaden fik også foretræde for Sundheds – og MED-samarbejdet spørgsmålet op om at hænge statistikker Forebyggelsesudvalget og mødte i januar 2015 op for at med kvoter op til offentligt skue. Den praksis er nu ophørt i give en kort orientering og svare på spørgsmål fra udvalget. Region Hovedstadens Psykiatri, men ydelsesregistreringen Sygeplejerskerne argumenterede for, at regeringens er der ikke endnu lavet om på. visioner for psykiatrien på ingen måde hænger sammen med det fragmenterede blik på patienten, som ydelses- Tillidsrepræsentanterne tager affære styringen giver anledning til. Den uhensigtsmæssige ydelsesstyring blev taget op på Indsatsen fra DSR centralt og lokalt med psykiatriens DSR’s kongres i maj, hvorefter DSR Kreds Hovedstaden tillidsrepræsentanter og de aktive sygeplejersker har alt i indkaldte til medlemsmøde for sygeplejersker fra den alt betydet, at sundhedsminister Nick Hækkerup er kaldt ambulante psykiatri. Tilbagemeldingerne herfra gav i samråd i Sundheds – og Forebyggelsesudvalget for at anledning til, at fællestillidserepræsentanterne fra hele redegøre for problematikken. landet mødtes med DSRs næstformand Dorte Steenberg for Datoen for samrådet er ved redaktionens slutning at få et overblik over omfang og konsekvenser på landsplan. primo februar ikke fastsat. Men mon ikke der bliver rift Dorte Steenberg bad på den baggrund om foretræde for om tilhørerpladserne, når ministeren skal give sit syn på Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg for at konsekvenserne af ydelsesstyringen? Redegørelsen fra forklare konsekvenserne af ydelsesstyringen. ministeren vil være udgangspunkt for det forsatte arbejde I Region Hovedstaden arbejdede den tværfaglige gruppe af tillidsrepræsentanter videre med problematikken. En for at sikre meningsfuld registrering af ydelser i den ambulante psykiatri. 17 18 TEMA: STYRINGSMEKANISMER I SUNDHEDSVÆSENET Dokumentationen skal give mening Data, som sygeplejersker leverer ind igennem den daglige registrering og dokumentation, skal tilbage til sygeplejerskerne og kunne give mening. For mange skemaer og forskellige systemer at forholde sig til gør det svært. -15,5 pct. af patienterne i vores afdeling oplevede fejl i -Jeg har fået det sådan, at jeg ligefrem glæder mig til at ringe 2009. Det er et eksempel på data, vi får tilbage fra den patienterne op og få belyst også de negative situationer. Det årlige LUP–undersøgelse, der handler om patienttilfreds- er meningsfyldt viden for sygeplejerskerne og selvfølgelig for hed, siger Annemette Lundmark Jensen, udviklings- og mig selv som leder af afsnittet, siger Birgitte. kvalitetskoordinator på gynækologisk/obstetrisk afdeling på Nordsjællands Hospital. -Hvis sådan et tal skal give mening for nogen, skal det Mening i meningsløsheden I sin jagt på at få brudt tal og målinger ned og tygget igen- bearbejdes og omsættes. Det er en vigtig opgave for de nem, oplever Annemette også at kunne finde faglig mening i kvalitetsansvarlige at forsøge at få brudt tal og data ned, så tilsyneladende meningsløse screeninger. resultatet kan præsenteres meningsfuldt og være med til at rykke på kvaliteten hos patienterne. - Det gælder eksempelvis ernæringsscreening af gravide, som sygeplejerskerne og jordemødrene fandt meningsløse. De fleste gravide hos os har typisk et overvægtsproblem, og Fra procent til patient vi har ikke noget tilbud at gøre godt med for dem. Men da jeg Annemette og afdelingssygeplejerske Birgitte Ljunggreen dykkede ned i tallene, fandt jeg ud af at en lille procentdel Rasmussen satte sig for at forvandle procenterne fra rent faktisk var undervægtige. Det var en faglig problemstil- LUP-undersøgelsen til konkrete patienter i afsnittet. De gik ling, vi egentlig ikke havde været så opmærksomme på. Men i gang med at spørge alle patienter, der blev udskrevet, om med det nye blik på ernæringsscreeningerne blev det fagligt deres oplevelser under indlæggelsen. interessant og vedkommende at fokusere på at finde dem, -Hver uge ser jeg besvarelserne igennem og giver respons til personalet, fortæller Birgitte. -Jeg ringer ofte op til patienterne og får uddybet deres siger Annemette og tilføjer: - Den daglige her og nu registrering og respons på dataindsamling som eksempelvis synliggørelse af tryksår, CVK–flebit- oplevelser. Hvis der har været utilfredshed, er der især ter og lignende er eksempler på dokumentation, som det er rigtig meget at lære. Det bliver nærværende for personalet, let at skabe mening i. Det er tæt på patienten, og det er tæt når jeg præsenterer, hvad fru Hansen har sagt og oplevet, på dagligdagen. Det er to forhold, som er grundlaget for at få forklarer Birgitte, som bruger resultaterne af den lokale mening i data og dokumentation, siger Annemette. undersøgelse som læring i afsnittet. Resultaterne bliver drøftet enten med den enkelte medarbejder, hvis det hand- Forenkling nødvendig ler om en person eller taget op til faglig refleksion i gruppen Annemette og Birgitte kommer jævnligt til kort i deres af ansatte eller omtalt i afsnittets ugentlige nyhedsbrev. forsøg på at gøre dokumentationen meningsfuld: Fem dogmer for at nedbringe dokumentation Danske Regioner har i september 2014 anerkendt, at • En gang – et sted; Slut med dobbeltdokumentation der er alt for meget unødig dokumentation i sundheds- • Ikke hos os; Lokal tilpasning, så man kun dokumente- væsnet og har derfor lavet fem dogmeregler, som skal bringe mængden af dokumentation ned. rer det, der er relevant for patientgruppen lokalt • Råb op og ryd op; Medarbejdere og ledere skal gøre opmærksom på det, hver gang de oplever, at en • Kun det unormale skal registreres • En ind – to ud; Hver gang der kommer et nyt krav om dokumentation, skal to andre ud dokumentation ikke giver mening. OMKREDS H 01 | 15 Sygeplejersker bruger 14,4 mio. timer om året på at dokumentere. Det er en stigning på 19 pct. i forhold til 2008. Sygeplejerskerne vurderer selv, at fire mio. timer ud af de 14,4 mio. går med unødig dokumentation. (Megafon og Dansk Sygeplejeråd 2014). -Oftere end jeg ville ønske, må jeg sige til sygeplejerskerne: Perspektivet nedefra ”Jamen, det her skal vi bare gøre. Det kommer vi ikke Annemette fremhæver, at arbejdet med at gøre dokumenta- udenom”. Men i samme åndedrag siger jeg også, at det er tionen meningsfyldt også handler om patientsikkerhed. min opgave at gå tilbage i organisationen og finde ud af, om der er en mening – og i så fald hvilken, forklarer Birgitte. Hendes erfaring er, at det godt kan lade sig gøre at få tilpasset dokumentationen til virkeligheden i afsnittet. -Et eksempel er Early Warning Score (EWS) og de unge piger, vi har her kortvarigt til abort: De har ofte – helt normalt – et lavt blodtryk, og det burde ifølge EWS udløse -Hvis en screening eller registrering er meningsløs og faktisk nogle gange synes modsætningsfyldt, er det en menneskelig reaktion bare at få sat de krydser, uden at det nødvendigvis har bund i virkeligheden. Det kan jo ende med at være en risiko for patienterne, forklarer Annemette og fortsætter: -Kravene til dokumentation og målinger kommer oppefra tilsyn fra en læge. Det har vi fået ændret, så vi ikke behøver og ned og i alt for store mængder. Derfor er det svært at få at kalde læge pr. refleks. plads til også at arbejde med et perspektiv, som kommer -Det er ikke nødvendigvis let, og det kræver tålmodighed. Men jeg mener, at jeg befinder mig i en position, hvor nedefra, siger Annemette. -Vi er også i afdelingsledelsen optagede af, hvordan vi jeg skal give respons tilbage opad i organisationen. Det skaber meningsfuld dokumentation, som udvikler og giver er vigtigt at vide, hvordan kravene om måling og kontrol kvalitet til plejen. Det vil sige dokumentation, som måler og harmonerer med virkeligheden, siger Birgitte og tilføjer: beskriver på noget af alt det, som sygepleje også handler -Vi arbejder i en region, hvor man politisk har sat fokus om, f.eks. kommunikation og relationer. Et eksempel er vores og forenkling på dagsordenen. I min optik betyder det, at projekt med at skabe mening med afsæt i LUP–undersø- dokumentation må stå højt på listen. Der er for meget af gelserne. Når det lykkes, giver det grobund for at udvikle det, vi dobbeltdokumenterer, og endelig har vi for mange fagligheden og kvaliteten for patienterne. På to år faldt systemer at dokumentere i, siger Birgitte. antallet af patienter, der oplevede fejl fra 15,5 pct. til 8,7 Det synspunkt deler Birgitte med Danske Regioner, som har lavet fem dogmeregler til at nedbringe unødig dokumentation. Se dem i boksen på modsatte side. pct., slutter Annemette. 19 20 XXXXXXX Mette Senniksen (midt i billedet) og andre medlemmer af sengestue-gruppen i aktion. Gruppen havde blandt andet til opgave at diskutere stuernes størrelse og indretning. Farvet tape og møbler på gulvet gjorde opgaven meget konkret (foto: Erik Tygesen, NHN) Nyt Hospital Nordsjælland: Medarbejdernes mening er vigtig Først om fem år slår et helt nybygget hospital uden for Hillerød dørene op for patienterne. Men længe før den første sten bliver lagt, har godt 180 medarbejdere på Nordsjællands Hospital sat deres klare fingeraftryk på hospitalets indretning og udformning i direkte dialog med arkitekter og bygherrer. Projektorganisationen Nyt Hospital Nordsjælland brugte ikke blev overset i planlægningsfasen, som vi var bekymrede 43.057 Legoklodser, 45 plantegninger, 1.024 kopper kaffe for. Gode vilkår for vores patienter betyder jo blandt andet, fordelt på 57 møder og en lang række andre ingredienser. Og at der skal være plads til at lege og at to forældre kan være efter et halvt års arbejde forelå resultatet: Et output-katalog indlagt sammen med barnet, fortæller Mette med 285 konkrete behovsbeskrivelser til hospitalets fysiske indretning og placering af de forskellige funktioner fra en Tværfaglige arbejdsgrupper bredt sammensat gruppe af medarbejdere. Mette deltog i en af de store arbejdsgrupper: Sengestuer Sygeplejerske på børneafdelingen Mette Senniksen har og –områder. I denne som i de øvrige 12 programgrupper, var deltaget i den såkaldte brugerproces, som blev afsluttet medlemmerne blandede på tværs af faglighed og specialer. med en præsentation på hospitalet i begyndelsen af februar Grupperne mødtes i en periode på et halvt år en gang om efter et halvt års arbejde. måneden i et par timer for at komme med input til arkitek- -Det startede med, at der kom en mail rundt til alle terne. Medarbejderne tog udgangspunkt i deres kliniske afdelinger fra projektorganisationen sidste forår, hvor man virkelighed og praktiske erfaringer, ikke mindst kendskabet blev inviteret til at melde sig, hvis man havde lyst til at deltage til flow og arbejdsgange i hverdagen. Samtidig skulle de i brugerprocessen og give sit besyv med. Jeg synes, det lød være indstillede på at tænke sig ind i fremtidens hospital og som en spændende lejlighed til at bringe vores hverdag som ikke bare holde fast i at gentage velkendte rutiner. medarbejdere ind i det nye hospital. Samtidig ville jeg få mulighed for at bidrage til, at børneafdelingens særlige behov -I min gruppe var vi blandt andet en lægesekretær fra ortopædkirurgien, en læge fra vores palliative enhed, en OMKREDS H 01 | 15 hygiejnesygeplejerske fra infektionshygiejnisk enhed, chefen fra patienthotellet osv. Det var enormt givtigt at sidde sammen og få alle vores forskellige perspektiver og interesser til at munde ud i fælles anbefalinger til indretningen af sengeafsnittene på det nye hospital, fortæller Mette. 13 programgrupper • Sengestuer og –områder • Ambulatoriedrift Udbytte for alle parter • Operation Et synligt resultat af brugerprocessen er, at hele stueeta- • Fælles akutmodtagelse (FAM) gens indretning med de tunge, produktive enheder som • Logistik operation, akutmodtagelse og billeddiagnostik er blevet • Serviceby og personalefaciliteter rykket rundt undervejs som følge af medarbejdernes • Kontor- og mødefaciliteter anbefalinger. • Intensiv Netop anbefalinger og beskrivelser af behov frem for • Billeddiagnostik løsninger har da også været kodeordet for processen. • Kvinde/barn Projektdirektør Henrik Schødts fortæller: • Dagbehandling -Det afgørende for vores ambitiøse nye hospital i Nordsjælland er samspillet mellem på den ene side vores • Rehabilitering • Laboratorier og prøvetagning fagprofessionelle kolleger, som ved, hvad der er vigtigt på et hospital, og på den anden side nogle fremragende arkitekter, som skal komme med løsninger på den baggrund. Jeg tror på, at den kombination og arbejdsdeling – om man vil – giver et helt unikt resultat. Det vil man kunne se, når hospitalet står klar til ibrugtagning. Større indblik Også Mette oplever, at brugerprocessen har givet mulighed Vilde drømme En præmis for Nyt Hospital Nordsjælland er, at driftsbudget- for at påvirke beslutningerne tidligt i forløbet: -Jeg synes, det har været rart, at vi ”på gulvet” har haft tet bliver reduceret med otte pct. ved indflytningen, som mulighed for at komme til orde. Det har fungeret rigtig godt, skal hentes på effektiviseringer, ændrede arbejdsgange, at arkitekterne har deltaget på nogle af vores møder, så vi ændret patientflow mv. Hospitalet får samtidig færre senge kunne tale direkte sammen. Jeg føler bestemt, at vi er blevet end i dag. De udsigter skulle medarbejderne tænke med ind i lyttet meget til, men der er jo ingen garanti for, hvordan det deres udviklingsarbejde. endelige resultat ser ud om fem år, siger Mette og fortsætter: Charlotte LW Sørensen er fællestillidsrepræsentant for -Samtidig er jeg blevet klogere på intentionerne med det sygeplejerskerne på Nordsjællands Hospital. Hun er med nye hospital og har fået generelt større indblik i fremtids- i den overordnede styregruppe for hele brugerprocessen planerne end mine kolleger, som ikke har været en del af og har gennem sin plads i hospitalets VMU en særlig aktie i processen her. Jeg blev blandt andet klar over undervejs, arbejdet med løbende at få tilrettet organisationen til den at vores afdeling ville få færre senge end i dag. Det blev nye økonomiske virkelighed hen imod indflytningen i 2020. ikke ret godt modtaget tilbage på afdelingen, men jeg Charlotte siger om processen: kunne så fortælle, at planen var, at vi kun skulle have børn -Der er mange positive tilbagemeldinger og ikke mindst stor liggende, som er indlagt mere end 24 timer, så flowet i vores ros til projektorganisationen, som har løftet opgaven flot. Mit patientgruppe bliver anderledes, når det nye hospital står klare indtryk er, at medarbejderne føler sig hørt. Kommunikati- klart, fortæller Mette. onen er meget uformel og på tværs af fag. Nogle beslutninger er givne, mens andre kan ændres, hvis brugerprocessen giver Meld dig! grundlag for det. I denne fase drømmer vi jo helt vildt, men vi Deltagerne i brugerprocessen forpligtede sig fra start til bliver nok ramt af virkeligheden på et tidspunkt. at videndele og diskutere med deres daglige kolleger ind imellem møderne for at kvalificere processen undervejs. Med sign-off konferencen i februar er brugerprocessen i praksis afsluttet, og projektarbejdet bevæger sig ind i nye faser på vej mod afslutningen i 2020. Hvis du vil vide mere.. Nogle medarbejdere bliver involveret igen senere, hvor http://www.regionh.dk/nythospitalnordsjaelland/ der er brug for at trække på specifik viden og faglighed. www.facebook.com/nythospitalnordsjaelland Mette vil gerne være en af dem: Youtube – videoer fra projektet og brugerprocessen App til ipad: Nyt hospital -Jeg håber meget at få lejlighed til at være med i processen igen på et senere tidspunkt. Og jeg kan da kun opfordre alle, der får mulighed for at melde sig til projektet, til at gøre det. Det er sjovt og lærerigt, slutter Mette Senniksen. 21 22 UDDANNELSE Det dårlige rygte bliver gjort til skamme Forventningerne er ikke høje, når studerende må ”nøjes” med at have deres 12. modul-pratik på et plejecenter. Men heldigvis overgår praktikopholdet for de flestes vedkommende de lave forventninger. Succesen afhænger dog i høj grad af, om der er tilstrækkeligt med uddannede sygeplejersker på plejecenteret. Med et sarkastisk ”held og lykke” fra de medstuderende, vejledning, som direkte har ønsket sig at få sin afsluttende der skulle i praktik på hospitalet, drog sygeplejestuderende praktik på et plejecenter. Marie Arbirk af sted til sin sidste praktik i uddannelsen på plejecenteret Nygårds Plads i Brøndby kommune. -Jeg ville helst også have været i 12. modul-praktik på et hospital, siger Marie. -Jeg var ret skeptisk og frygtede, at mine studiekammera- -Jeg er ansvarlig for to beboere med alt, hvad det indebærer. Alt er i spil. Og jeg synes, jeg får udviklet mit faglige skøn på en rigtig god måde, forklarer hun og fortsætter: -Det skyldes, at jeg har meget god adgang til de to sygeplejersker, som er ansat på min afdeling. Jeg kan sparre med ter havde ret i, at jeg ikke kunne lære noget på et plejecen- dem hele tiden. Det har givet mig en sikkerhed og en mulig- ter. Men jeg besluttede at forholde mig helt åben over for, hed for virkelig at påtage mig rollen som sygeplejerske på en hvad jeg kunne få med mig fra praktikken her. måde, som jeg ikke har oplevet før. Jeg interesserer mig for samarbejdet mellem sygeplejersker og social– og sundheds- Sikkerhed i rollen som sygeplejerske assistenter. Det lærer jeg noget om i denne praktik. Sygeplejestuderende Misbah Afzal Khiliti stortrives på Sønderhavn Plejecenter i Måløv, Ballerup kommune. Hun Nok sygeplejersker at sparre med er den eneste af de i alt fem studerende på 12. modul, Nogle af kommunerne på Københavns vestegn har besluttet som denne eftermiddag i december 2014 er samlet til sig for at samle de studerende fra plejecentrene i løbet af OMKREDS H 01 | 15 Sygeplejestuderende i 12. modul-praktik på plejecentre på Vestegnen var i december samlet til fælles vejledning. Flertallet har fået et mere positivt indtryk af sygeplejerskers rolle og muligheder på et plejecenter. Fra venstre ses Mia Linderoth, Zeynap Arabaci, Marie Arbirk og Katja Freydenholt. I forgrunden ses klinisk vejleder Lena Bang Christensen og Katia Wellemberg (med ryggen til) begge fra Ballerup kommune. praktikperioden sammen med underviseren fra Metropol og - Jeg synes, jeg får meget ud af at følge borgerne i et lidt de kliniske vejledere for at understøtte læringen under prak- længere forløb. Jeg får mulighed for at følge op på det, jeg tikopholdet. Med det initiativ ønsker de kliniske vejledere har sat i gang. Det får man sjældent lejlighed til på hospita- i kommunerne at kompensere for det forhold, at nogle af lerne, hvor patienterne er inde og ude igen meget hurtigt, plejecentrene ikke har så mange sygeplejersker ansat. konstaterer Mia og fortsætter: -Lige i starten af min praktik følte jeg mig indimellem lidt alene, siger Marie Arbirk. -Og det tog mig lige lidt tid at knække koden for, hvor og hvordan jeg skulle holde mig til for at lære noget, forklarer hun. -Men heldigvis går det rigtig godt nu. Når jeg ser på min kliniske vejleder, så tænker jeg, at hun har et meget spæn- -Det er rigtig givtigt at se borgenes situation fra det perspektiv, som en hjemmesygeplejerske har. Det giver en forståelse for det at udskrive en patient fra hospitalet, som jeg slet ikke ville have haft, hvis jeg ikke havde været i denne praktik, siger Mia, som synes, at praktikken i hjemmeplejen har givet en større selvstændighed. dende job, så jo, jeg har ændret min opfattelse af det at være sygeplejerske på et plejecenter, siger Marie og fortsætter: - Jeg har haft nogle oplevelser på plejecenteret omkring Meget at lære Fire ud af fem studerende har fået et mere positivt syn på terminal pleje, som har givet mig meget fagligt og per- sygeplejerskers rolle på plejecentre. Og alle mener de al- sonligt. Det er noget, som jeg kan bruge fremover i min ligevel, at de vil søge deres første job som sygeplejerske på sygepleje andre steder. Det har været godt at følge sådan en hospitalsafdeling. et terminalt forløb og opleve alt det de gør, for at det kan -Det kræver meget selvstændighed og en bred viden at blive en god afslutning på livet, både for den døende og de være på et plejecenter. Og der er noget erfaring, jeg skal pårørende, siger Marie. ud og have på hospitalet, før jeg søger ud på et plejecenter. Som studerende fremhæver hun også, at en praktik på et plejecenter giver mulighed for en helt anden fordybelse end på fortravlede hospitalsafdelinger. Det tror jeg helt bestemt, jeg vil gøre en dag, siger Misbah og fortsætter: -Der er bred enighed om, at succes med praktikken i -Der er tid til at sætte sig og overveje det, man har set 12. modul på et plejecenter afhænger meget af, at der er og oplevet. Og på mit plejecenter er der sygeplejersker nok sygeplejersker til stede på plejecentrene. Der er brug for omkring mig, som jeg kan sparre med, slutter hun. gode rollemodeller og nogen at sparre med i hverdagen. Når det er til stede, så er det virkelig godt at være i 12. Længere forløb med borgerne modul-praktik sådan et sted, slutter Misbah (som ikke Mia Linderoth er i praktik i Ballerup kommunes udkørende ønskede at blive fotograferet og derfor ikke er med på bil- hjemmepleje. ledet her på siden). 23 Arrangementer Forår 2015 Marts 2. Forhandling og overenskomst for konsultationssygeplejersker 3. Sikker medicin i kommunerne – i samarbejde med Apotekerforeningen 4. Karrieredag for studerende. Arrangører: SLS og kredsen 16. Videnscafé: Screeninger i klinisk praksis – hvornår hjælper de min sygepleje, og hvornår gør de ikke? 17. Interessegruppe for arbejdsmiljø 27. Kursusdag: Demens. Opdatér din viden April 13. Videnscafé: Akutfunktioner i kommunerne 15. Orientering om Koncept Fagidentitet 20. Ulighed og nye opgaver i sundhedsplejen. Fagdag for sundhedsplejersker. Ikke flere ledige pladser. Maj 1. 1. maj arrangement i kredsen 4. Kursusdag: Decubitus. Forebyggelse og behandling af decubitus 7. Videnscafé: Børn og unge som pårørende til en alkoholiker 8. Stigmatisering og recovery i psykiatrien. Fagdag for psykiatriske sygeplejersker Juni 1. Kend dine rettigheder. Bliv klogere på lønsedler og arbejdstidsregler. 5. Markering af 100-års jubilæet for kvinders stemmeret, følg med på www.dsr.dk/hovedstaden 16. Ny i faget. For dig, som er eller føler dig som ny sygeplejerske. Se flere detaljer om arrangementerne på www.dsr.dk/hovedstaden/arrangementer. Ret til ændringer i programmet forbeholdes. Koncept Fagidentitet Vil I arbejde med jeres faglige identitet? Har I på din arbejdsplads brug for at styrke jeres faglige identitet? Skal I blive bedre til at kommunikere klart om jeres rolle og opgaver? Så kan det være, at I gerne vil deltage i Kreds Hovedstadens forløb Koncept Fagidentitet. Kom og hør, hvad det handler om og tag meget gerne din leder med. Orientering om Koncept Fagidentitet 15. april kl. 13–15 i DSR Kreds Hovedstaden, Frederiksborggade 15, 4.sal KOM T IL FA GDAG Sæt kryds i kalenderen den 10. september 2015 og kom til fagdag i din kreds. Temaet er samarbejde med og inddragelse af patienten. Følg med på hjemmesiden, hvor tilmelding bliver mulig midt i maj 2015.
© Copyright 2024