programmet - Copenhagen Opera Festival

 COPENHAGEN OPERA FESTIVAL 26. JULI ­ 2. AUGUST 2015 Store Scene Eugen Onegin ​
Tjajkovskijs romantiske klassiker i stjernebesætning. Med blandt andre Roman Trekel Wagner gallakoncert ​
Internationale stjernestemmer synger storladne highlights. Præsentation af Kristian Leth Finalekoncert​
En perlerække af ugens highlights Wilhelm Scenen Et eventyr i Rosenborg Have ​
Genopdagelse af Weises syngespilsklassiker Morgensang ​
Opsang med festivaldirektøren Festivalkoret ​
Flyv med på sangens gyldne vingesus Masterclass ​
Stærk undervisning for åbent tæppe Fremtidens stemmer ​
Hør morgendagens operastjerner Opera fra Undergrunden ​
Franske og italienske smagsprøver Carl & Marie ​
En livslang kamp om kunst og kærlighed. Nyskabt teaterkoncert i Carl Nielsen­året Årets Unge Operatalent ​
Prismodtageren viser sit værd Opera Flamenca ​
Vildt og vidunderligt OperaLounge ​
Nachspiel i natten med DJ & drinks Syng, mester! ​
Opera­events i børnehøjde COF Talks ​
Mediernes rolle i operaen/Fremtidens Operascene Atomkælderen under det gamle Kommunehospital Leaves ​
The colour of falling. Operapremiere: Stærkt bredt hold bag underjordisk genrebrud Lindegården Maskarade ​
Dansk operaklassiker on location. I præsentation af Den Kgl. Opera Takkelloftet For enden af tunnelen ​
Fantasi fordriver ensomhed i ny opera for børn Vanløse Torv, Sundbyvester Plads, Brønshøj Torv m.fl. Opera på en cykel ​
La Traviata triller ud til hele byen Vega Carmen​
Tango­greb om Bizets trekants­tragedie Københavns kanaler Operettebåden​
Klassisk københavnercruise. Sofie Elkjær tilbage på gyngende grund Arbejdermuseets festsal Operabingo ​
Keld og Hilda sætter arier på højkant. Præmiesang af Palle Knudsen og Ylva Kihlberg Børssalen Barok a’mokka​
Historisk kaffeselskab med Concerto Copenhagen Zahles gymnasieskole OperaLab ​
Bag kulissen 1 Eugen Onegin Tjajkovskijs romantiske klassiker i stjernebesætning Med blandt andre Roman Trekel Musikken danser sjælfuldt gennem spindelvævs­let charme og fængslende ulyksaligheds­suk i dette russiske mesterværk. Det er den slags opera, der giver gåsehud og griber fat i tårekanalerne. Smuk og smertelig melankoli. Eugen Onegin er en tragisk historie om uforløst kærlighed, knuste venskaber, lidenskabelige drømme og håbløs længsel. Ved koncerten på Israels Plads fortæller Michael Bojesen historien – mellem arierne. Den smukke og sværmeriske unge pige Tatjana forelsker sig hovedkulds i en noget ældre mand, Eugen Onegin, der en dag lægger vejen forbi hendes mors gods. Han er velhavende og en – noget arrogant – verdensmand. Tatjana erklærer ham med stort og skælvende ungpigemod sin kærlighed. Hendes skrøbelige charme betager ham, men hovmodet byder ham at afvise hende – et valg, der får tunge konsekvenser. Tatjana elsker Eugen Onegin højt, hele sit liv. Men hvor ​
han​
i sine bedste år forholder sig skødesløst til kærligheden, vælger hun at gifte – og holde – sig til en anden men ikke desto mindre rimeligt vellykket version af lykken. Eugen Onegin er en forførende mand, der ikke er bleg for at bevæge sig ud på kanten og mærke livets vilde sus. Samtidig er han stædig og stolt. En personlighed, der fører ham i skæbnesvangre vanskeligheder; Han skyder sin bedste ven og får aldrig fat i den kvinde, der kunne have været hans livs kærlighed. Komponisten Pjotr IIjitj Tjajkovskij (født 1840 i Votkinsk, Rusland) oplevede i sit relativt korte liv megen ulykkelig kærlighed, fortvivlelse og ensomhed. Så det kan ikke undre, at han formåede at lade musikken fortælle så elegant og præcist om livets spildte muligheder. Hvornår Fredag den 31. juli kl. 19.30 Hvor Store Scene Varighed 2 timer og 30 minutter Medvirkende: Tatjana: Sabine Cvilac Eugen Onegin: Roman Trekel Lenskij: Peter Lodahl Gremin: Petri Lindroos Olga: Maria Gortsevskaya Larina: Emma Lyrén Filipjevna: Johanne Bock Monsieur Triquet: Tonny Landy Zaretski/Kaptajn: Bengt Krantz Malmö Operakor­ og orkester Dirigent: Robert Reimer 2 Wagner gallakoncert Internationale stjernestemmer synger storladne highlights Præsentation af Kristian Leth. De to anerkendte Wagnersolister Torsten Kerl og James Johnson kommer til at slå benene væk under den lune sommerbrise med storslået musikdramatik på Israels Plads. Den tyske tenor og den amerikanske baryton får selskab af to ​
yngre, danske sangere, der begge er på vej ind i en Wagner­karriere: Magnus Vigilius – tenoren, der vandt en andenplads i den seneste Wagner­konkurrence i Aalborg (​
The Lauritz Melchior International Singing Competition)​
– og sopranen Brit­Ton​
e Müllertz, der ligeledes – som eneste dansker – kom i finalen i den første Wagner­konkurrence tilbage i 2010. Müllertz synger nu på operaen i Linz og er i år blevet nomineret som årets talent i magasinet ‘Opernwelt’. De fire sangere har Aarhus Symfoniorkester i ryggen, ledet af Jaroslav Kyzlink. Richard Wagners operaer udgør et langstrakt, buldrende, begavet og mangfoldigt klimaks i det 19. århundredes kompositionsmusik. Intensiteten er høj, fantasierne foldet flot ud, og sammenvævningen af musik og tekst er ikonisk. Operaernes oftest episke, mytiske stof finder vej til lytterens bevidsthed (og underbevidsthed) gennem både ord og toner, idet musikken ​
taler​
i lige så høj grad som sangerne. Aftenen byder på ​
en perlerække af Wagners skønneste arier og partier. Vi skal langt omkring i Wagners operarepertoire. Vi starter ved hans eneste komiske opera, ​
Die Meistersinger von Nürnberg ​
(1867), og går derfra til den meget tidlige ​
Rienzi ​
(første gang opført i 1842). Med ​
Tannhäuser ​
bliver vi for en stund ved de tidlige operaværker. Derfra springer vi til ​
Siegfried ​
(1876), den tredje opera i Wagners Ring. Efter en pause skydes koncertens anden del i gang med Valkyrieridtet (‘Ritt der Walküren’) fra ​
Die Walküre​
(1870), hvor vi forbliver aftenen ud. Vi har inviteret den prisbelønnede Wagner­formidler Kristian Leth til at være vært og berige publikum med Wagnerviden under koncerten. Leth har vundet den prestigefyldte Prix Italia for sin radioserie om Der Ring des Nibelungen. Der venter en sommeraften af såvel musikalsk beruselse som mental berigelse. Hvornår Lørdag den 1. august kl. 19.30 Hvor Store Scene Varighed Cirka 2 timer Medvirkende Tenor: Torsten Kerl (Tyskland) Baryton: James Johnson (USA) Sopran: Brit­Tone Müllertz (Danmark) Tenor: Magnus Vigilius (Danmark) Aarhus Symfoniorkester Dirigent: Jaroslav Kyzlink (Tjekkiet) Præsentation: Kristian Leth 3 Finalekoncerten En perlerække af ugens highlights Afslutningskoncerten præsenterer som vanligt et gensyn med nogle af de skønneste øjeblikke fra ugens begivenheder. Solister fra festivalens forestillinger og koncerter indtager Store Scene på Israels Plads, akkompagneret af Malmö Operaorkester. Vores nyetablerede Festivalkor medvirker ved koncerten – og der bliver rig lejlighed for alle andre, der skulle have lyst til også at stemme i og synge med på populære operakor. Finalekoncerten sætter et enestående punktum for ugens begivenheder, og giver også anledning til at dele operaglæden med hele landet, idet koncerten, traditionen tro, transmitteres live af DR K. Festivalen indstifter i år en ny pris – Copenhagen Opera Festivals Hæderspris. Prisen uddeles under finalekoncerten. Hædersprisen går til en person, der gennem en lang årrække har sat sit præg på den danske operascene og som har været medvirkende til at øge interessen for operaen. Med prisen følger kr. 25.000. Prisen vil blive overrakt af initiativtageren til Copenhagen Opera Festival, Christina Nielsen. Hvornår Søndag den 2. august kl. 19.30 Hvor Store Scene Varighed Ca. 2 timer Medvirkende Malmö Operaorkester Diverse solister fra festivalens forestillinger Festivalkoret Dirigent: Robert Reimer 4 Et eventyr i Rosenborg Have Genopdagelse af Weises syngespilsklassiker Charmerende og sjældent: Otte sangere vækker et stykke dansk historie til live. Et Eventyr i Rosenborg Have er et én­akters syngespil af C.E.F. Weyse til en tekst af J.L. Heiberg. Værket fik premiere i København den 26. maj 1826, på en tid hvor linedansere, levende musik og optræden var en del af livet i Rosenborg Have – eller Kongens Have, som den hedder i dag. Da Heiberg fik idéen til at forfatte Et eventyr i Rosenborg Have, var han ikke i tvivl om, at hans ven Weyse skulle komponere musikken. Det blev til en elegant og indsmigrende musik i bedste Mozart­stil med masser af iørefaldende melodier. Weyse boede i Kronprinsessegade, hvorfra han havde udsigt direkte til folkelivet i Rosenborg Have. Dengang som nu var haven et åndehul i København og et yndet udflugtssted for byens borgere. På et tidspunkt var ballonfart den store dille, og også linedansernes vovede opvisninger var et tilløbsstykke – der dog kunne ende brat: Den hollandske linedanser Roat styrtede i 1827 ned fra et vovet kunststykke i 10 fods højde for øjnene 6.000 mennesker. Syngespillet afspejler dette ungdommelige og letsindige vovemod... Den pæne embedsmands hustru jagter et stjålet tørklæde, den jaloux ægtemand jagter sin hustru, embedsmandens fætter jagter eventyret, en gammel pensionist søger en ung hustru, en moden jordemoder søger en ung ægtemand, hustruens søster forsøger kærligt at hjælpe, et par unge tjenestefolk forsøger at hjælpe deres herskab. Alt dette sker på kryds og tværs og samtidig i Rosenborg Have. 1. Man siger, hjertet har ej rum på samme tid til tvende Men Amor er vist ej så dum og hans raison er denne: At flere sværme for én man ser nu vel, så kan én og sværme for fler den slutning er rigtig og vigtig 2. Man siger vel, i samme sæk kan ej to store være med deraf jeg udleder kæk en anden bedre lære: en stor og en lille kan trives deri, og store sække har plads til ti vist ingen vil trætte mod dette 3. Den fordel er jo ligefrem at man på tvende tænker så trøster man ved én af dem sig for den andens rænker Og bliver den ene nu vred og sur så får den anden igen sin tur så mister ej manden forstanden Hvornår Hvor Varighed Medvirkende Iscenesættelse
Søndag den 26. juli og mandag den 27. juli kl.17 Wilhelm Scenen Cirka 1 time og 20 min. Winther: Jakob Zethner Madam Sommer: Ingeborg Børch Fellmark: Nicolai Nørgaard Christensen Humlegård: Erlend Tyrmi
Charlotte: Philippa Cold Frederikke: Nana Bugge Rasmussen Christine: Berit Barfred Peter: Jonathan Koppel Pianist: Ulrich Stærk 1 musiker Tine Topsøe 5 Morgensang Opsang med festivaldirektøren Under festivalen afholdes der mandag til lørdag dagligt morgensang ved Wilhelm Scenen. Festivaldirektør Michael Bojesen leder traditionen tro slagets gang og leverer friske festivalnyheder. Alle er velkomne. Krop og stemme varmes behørigt op før det bliver tid til at synge. Vi uddeler et lille sanghæfte med det udvalg af sange, vi gerne vil nå at synge i ugens løb. Artist talks på scenen med special guests: Hver dag får vi besøg af en ny festivalaktuel solist. Der er udsigt til indsigt i festivalens program – og til musikalske smagsprøver. Vi håber at give alle en glad start på dagen. Hvornår Mandag den 27. juli kl. 9 Tirsdag den 28. juli kl. 9 Onsdag den 29. juli kl. 9 Torsdag den 30 juli kl. 9 Fredag den 31. juli kl. 9 Lørdag den 1. august kl. 10 Hvor Wilhelm Scenen Varighed Cirka 30 minutter Medvirkende Festivaldirektør Michael Bojesen Hver dag med en ny solist som special guest 6 Festivalkoret Flyv med på sangens gyldne vingesus Festivaldirektør Michael Bojesen inviterer alle sangglade sjæle til at tage del i Festivalkoret. Koret inkluderer solister og kor i alle afskygninger, fra hele landet, blandt andet studerende på sanglinjerne ved Det Fynske Musikkonservatorium og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Alle publikummer, der måtte have lyst, har mulighed for at medvirke med deres egen sang. Koret kommer til at medvirke i Finalekoncerten. Hvornår Lørdag den 2. august kl. 12 Hvor Store Scene Varighed Cirka 90 min. Medvirkende Michael Bojesen Amatørkor samt professionelle vokalensembler og solister 7 Masterclass Stærk undervisning for åbent tæppe En stemmes forunderlige rejse Alle hverdage under festivalen vil en sanger medvirke i en åben Masterclass, hvor Ulrich Stærk i samspil med andre sangere og coaches hjælper den kommende sanger til at forbedre stemmen. Pianist og musikformidler Ulrich Stærk akkompagnerer og giver gode råd. Arrangementet er en unik måde at forstå en operasangers vigtigste redskab; Stemmen. Masterclass starter alle hverdage efter Morgensang og OperaLab. Hvornår Mandag den 27. juli kl. 11 Onsdag den 29. juli kl. 11 Fredag den 31. juli kl. 11 Hvor Wilhelm Scenen Varighed Ca. 1 time Medvirkende Ulrich Stærk Udvalgte sangere 8 Fremtidens stemmer Mød morgendagens operastjerner Ved startlinjen til et nyt liv giver de os smagsprøver på deres stemmer og sangmæssige færdigheder. Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium uddanner sangere med kunstneriske kvalifikationer på højeste niveau. Eleverne viser ved denne eftermiddagskoncert, hvad de kan. Kom og hør hvad morgendagens operastjerner brænder for, når de stiller sig i solstrålernes spotlight på Wilhelm Scenen ved Torvehallerne. Hvornår Tirsdag den 28. juli kl. 15 og 17 Torsdag den 30. juli kl. 15 Lørdag d. 1. august kl. 17.00 Hvor Wilhelm Scenen Varighed Cirka 1 time Medvirkende D
​et Kgl. Danske Musikkonservatorium BA1 (28/7 kl. 15.00) Det Kgl. Danske Musikkonservatorium afgangselever (28/7 kl. 17)
Musikalsk Grundkursus (30/7 kl. 15.00)
Syddansk Musikkonservatorium (1/8 kl. 17.00)
9 Opera fra Undergrunden Franske og italienske smagsprøver Under operafestivalen opfører Egnsteatret Undergrunden koncertant sine versioner af to kommende operaforestillinger: ​
L’heure espagnole​
af Maurice Ravel og Giacomo Puccinis ​
Gianni Schicchi​
. Begge er charmerende en­akts­værker, der byder på herlig sydeuropæisk stemning. Ravel skrev sin muntre mini­opera​
l'Heure Espagnole​
i starten af det forrige århundrede – om urmageren Torquemada og hans hustru Conception i Toledo i Spanien. Problemet er ikke tiden, der går og pendulet der svinger og klokkerne, der slår. Problemet er, at urmageren skal over på rådhuset og i kirken for at efterse det hele, og hvem lurer bag døren? Rigtigt gættet, tre meget kvindeglade mænd – en æseldriver, en digter og en gammel utugtig levemand. Gæt hvad de har til hensigt, og gæt om de går i vejen for hinanden? Og prøv at regne ud hvad der sker når urmageren kommer hjem. Ved urpremieren på ​
L'heure espagnole​
, der fandt sted på Opéra Comique i Paris i 1911, havde Ravel arbejdet på operaen i fire år. Spansk Libretto af Franc Nohain. Puccinis humørfyldte én­akter ​
Gianni Schicchi​
, komponeret 1917­18, handler ikke om kødets begær, men om pengemæssigt begær. Med afsæt i Dantes guddommelige komedie skrev Puccini denne fantastiske lille opera om den hæslige og pengegriske familie uden for Firenze, som mister godset og rigdommene. Ikke fordi deres kære onkel er død og de har svært ved at finde hans testamente, men fordi de får den vemodige slyngel Gianni Schicchi til efterfølgende at spille død – med håbet om at han kan forfalske testamentet til deres egen fordel. Lauretta – Gianni Schicchis smukke unge datter – er fuldstændigt forelsket og synger den kendte sjæler 'O mio bambino caro', og det hele ender med, at alle bliver snydt. Ja, lige med undtagelse af Gianni Schicchi selv. Gianni Schicchi​
s italienske libretto er skrevet af Giovacchino Forzano. Værket er det tredje og sidste i Puccinis tre­akters opera med kontrasterende temaer, ​
Il Trittico​
, men opføres oftest i sammenhæng med andre én­akts­operaer. Som ved denne lejlighed. Glæd dig til at høre arien ‘O mio babbino caro’, der er en af Puccinis mest kendte – og en af verdens mest populære arier i det hele taget. Musikteatret Undergrunden er Værløses eget Operahus, under kunstnerisk og daglig ledelse af Anders Ahnfelt­Rønne. Hvornår Onsdag den 29. juli kl. 15.00 Hvor Wilhelm Scenen Varighed Cirka 1 time Medvirkende Tuva Semmingsen Elsebeth Dreisig Sofie Elkjær Jensen Joachim Knop Jens Søndergaard Pianist: Ulrich Stærk Præsentation: Anders Ahnfelt­Rønne 10 Carl & Marie En livslang kamp om kunst og kærlighed Den ægteskabelige brevveksling danner rammen for iscenesættelsen af Carl Nielsens smukke sange – en nyskabt teaterkoncert af Lotte Andersen i samarbejde med Storstrøms Kammerensemble. Carl Nielsen og hans hustru Anne Marie Carl­Nielsen var et af de mest berømte danske kunstnerpar i 1900­tallet. Komponisten og Billedhuggeren udgjorde et kraftcentrum i den gryende kulturelle modernisme i Danmark; et ”power­couple”, begge stærke og usædvanlige kunstnerpersonligheder, som aldrig et øjeblik ville gå på kompromis i arbejdet med deres kunst, men som samtidigt elskede hinanden dybt. I deres breve, som både tegner en hverdag med syge børn og indkøb, men som også afslører intime øjeblikke, viser begge kunstnere sig for os i fuld, autentisk figur. Og netop strabadserne med at afveje passionen for kunsten og for hinanden løber som en dunkende, fossende rød pulsåre igennem brevudvekslingen. Anne Marie Carl Nielsen er et tidligt eksempel på en selvrådig, ambitiøs kvindelig kunstner, som forlader mand og børn i flere måneder i træk for at hellige sig sin kunst og hun bliver bl.a. den første kvinde i verden, der udfører en rytterstatue af en konge. Carls passionerede, sværmeriske natur, og hans evne til at ”åbne sig for impulser”, gør sig gældende både når han er sublimt skabende, men også når han er i sine drifters vold, og han kaster sig jævnligt ud i udenomsægteskabelige affærer, som han bitterligt fortryder. De stærke viljer til trods, vidner deres breve om en dyb kærlighed, og en uforbeholden kunstnerisk opbakning til hinanden. En slags sjælevenskab, som konstant sættes på prøve under Maries fravær og Carls utroskab. Det er denne spektakulære kærlighedshistorie, der er omdrejningspunktet i teaterkoncerten Carl & Marie. Carl og Maries problemstilling genkender vi næsten alt for godt i det moderne parforhold, hvor to karrierer på samme måde skal tilgodeses. Store spørgsmål må afvejes hen af vejen: Passion overfor Praktik, Frihed overfor Fællesskab og Kærlighed overfor Karriere. I en lovestory vil man altid heppe på kærligheden, men slangen i dette eventyr er den forførende, ekstatiske selvrealisering, som vel at mærke har givet os nogle af Danmarkshistoriens smukkeste kunstværker. Hvad fordring på lykke har man? Når man er død er det jo lige meget om man har været lykkelig eller ulykkelig, men det er ikke lige meget om man har brugt sine evner og udrettet noget. – Anne Marie Carl­Nielsen Det er underligt, som det er gået med disse melodier. Det er som om det ikke er mig der laver dem. Men de kommer ligesom små dyr eller fugle ind i min stue og beder mig om at komme med. – Carl Nielsen Hvornår Onsdag den 29. juli og torsdag den 30. juli kl. 20.30 Hvor Wilhelm Scenen Varighed Ca. 1 time og 30 min. Medvirkende Solister: Signe Asmussen og Joachim Knop Storstrøms Kammerensemble 11 Orkestrering og musikalsk ledelse Jesper Nordin Iscenesættelse Lotte Andersen Årets Unge Operatalent Prismodtageren viser sit værd Oplev det store talent i en solokoncert Copenhagen Opera Festival stiftede i 2013 prisen til Årets Unge Operatalent for at være med til at give næring til et blomstrende dansk operaliv. Prisen tildeles således for tredje år i træk et ungt sangtalent, der med sin stemme og sit sceniske potentiale har markeret sig særligt. Vi er stolte af at præsentere Årets Unge Operatalent: kontratenor Morten Grove Frandsen. Festivaldirektør Michael Bojesen begrunder valget af Frandsen: ”Morten Grove Frandsen er et helt usædvanligt musikalsk talent. I hans første konservatorieår udvikledes hans smukke barytonstemme med en usædvanlig modenhed. Men efter et par år valgte Morten Grove Frandsen at forlade denne sikre vej som succesfuld barytonsanger til noget så usædvanligt som kontratenor – et stemmefag med store repertoiremæssige begrænsninger, og et fag som kun ganske få sangere, som fx Andreas Scholl, har kunnet opnå en levevej med. Mortens musikalitet, stemmeskønhed og ikke mindst mod til at gå egne veje har gjort, at vi har valgt at tildele ham prisen Årets Unge Operatalent 2015.” Frandsen (f. 1987) er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og studerer i dag på Operaakademiet som den første kontratenor nogensinde. Han har gennem sin studietid modtaget legater og stipendier fra Den Böhmske Fond, Léonie Sonnings Musikfond samt Anne Marie Mortensens Mindelegat. I 2009 vandt Frandsen førsteprisen i sangkonkurrencen Unge Sangere, og samme år vandt han Den Jyske Operas Talentpris. Med prisen følger et legat på 50.000 kr. doneret af Aage og Johanne Louis­Hansens Fond. Frandsen vil under festivalen medvirke i flere arrangementer. Ikke mindst skal vi høre ham som en af solisterne i vores underjordiske egenproduktion, den nykomponerede opera LEAVES, af Karsten Fundal og Efterklang. Men han får altså også sin helt egen koncert på Wilhelm Scenen, akkompagneret af landets bedste pianist. Hvornår Torsdag den 30. juli kl. 17 Hvor Wilhelm Scenen Varighed Cirka 1 time Medvirkende Årets Unge Operatalent Pianist Ulrich Stærk 12 Opera Flamenca Vildt og vidunderligt Semi­scenisk spansk Opera Fuego show En sopran og to flamenco­dansere sørger for flammende spansk torvestemning, med de flotteste spanske opera highlights. Vi skal bl.a. høre Cancion de paloma, Habanera (fra Carmen), Granada og De Espagna Venga. Flamenco kender vi fra Spanien. Stilarten er forbundet med store dramatiske følelser, der opstår i et nu. Den har sit udspring i den lavere sociale klasse, men er i dag højt respekteret. Det skyldes blandt andet, at den er utroligt stemningsfuld at se på – især kombineret med operasang. Hvornår Fredag den 31. juli kl. 17 Hvor Wilhelm Scenen Varighed Cirka 1 time Medvirkende ​
Sopran: Lisa Tjalve To dansere fra Flamencoværkstedet Pianist: Heinz Walter Florin Semi­staging: Pernille Elimar Koncept: Lisa Tjalve 13 OperaLounge Nachspiel i natten med DJ & drinks Småsnak og opera – en umulig cocktail? Nej, ikke her. Operamusikken gemmer på fantastiske stemninger, der også kan nydes i uhøjtidelige stunder. Vi giver med OperaLounge helt slip på formerne og lader DJ’ens fantasi sætte grænserne for hvordan opera kan lyde og nydes under uformelle forhold. De seneste to år har vi under overskriften ‘Stemmer i natten’ ladet personligheder fra andre genrer forvandle torvet til et musikalsk krydsfelt og skabt et rum for tværgående eksperimenter. Denne ånd tager vi med ind i OperaLounge, der kan forventes at blive en inspirerende sammensmeltning af stilarter. Ved OperaLounge runder vi dagen af, falder ned efter de store oplevelser med Tjajkovskij og Wagner, og lader op til nye oplevelser. Hvornår Fredag den 31. juli kl. 22 Lørdag den 1. august kl. 22 Hvor Un Mercato ved Torvehallerne Medvirkende Magnus Larsson Adam Woer 14 Syng, mester! Opera­events i børnehøjde Denne række af familievenlige events er tilegnet kærligheden til musik, på tværs af generationer. Vi lægger ud med en mini­opførelse af Mozarts berømte Tryllefløjten. Kl. 11 vil Sofie Elkjær Jensen og Simon Duus optræde som Pappagena og Pappageno. Varighed ca. 30 min. Kl. 12 går Mestersangerne på scenen. Her vil pensionerede operasangere invitere børnehavebørn med op på scenen for at synge de sange, de kender fra Mestersangerforløbene. Copenhagen Opera Festival og Nordea­fonden er stolte af, at Mestersangerne på tredje år tager ud i børnehaver for at formidle sangglæden videre. Læs mere om Mestersangerne på www.mestersangerne.com Hvornår Søndag den 2. august kl. 11­13 Hvor Wilhelm Scenen Varighed Cirka 2 timer Medvirkende Sofie Elkjær Jensen Simon Duus Susanne Wendt Mestersangerne m.fl. 15 COF Talks Mediernes rolle i operaen/Fremtidens operascene COF Talks er debatarrangementer under Copenhagen Opera Festival, også kaldet COF. Debatterne tager i år fat på to aspekter ved den hjemlige operakultur; Hvor det ene arrangement (Mediernes rolle i operaen) behandler anmelderiet, dvs. det ydre perspektiv på genren, borer det andet arrangement (Fremtidens operascene) sig ind til kernen og diskuterer tendenser og vilkår for ny opera i Danmark. Første COF Talk – Mediernes rolle i operaen: ​
Et kig ind i anmelderiet Michael Bojesen modererer en diskussion med de inviterede operaanmeldere Thomas Michelsen og TBA. Hvilken betydning har medierne for operaen og dens fremtid? Hvornår Hvor Hvem Tirsdag den 28. juli kl. 11­12 Wilhelm Scenen ved Torvehallerne Vært: Michael Bojesen Panel: Thomas Michelsen og TBA Anden COF talk – Fremtidens operascene: ​
Nykomponerede operaer i Danmark Thomas Michelsen leder en diskussion med de to panelgæster, der begge er Reumertnominerede komponister. Andy Pape er nomineret for (’Andre Bygninger’ på Den Fynske Opera) og Steingrimur Rohloff er for (’Babel’ med Athelas Sinfonietta). Hvornår Torsdag den 30. juli kl. 11­12 Hvor Wilhelm Scenen ved Torvehallerne Hvem Vært: Thomas Michelsen Panel: Andy Pape og Steingrimur Rohloff 16 Leaves The colour of falling Operapremiere: Stærkt bredt hold bag underjordisk genrebrud En gruppe mennesker er gået i eksil under jorden. I et kultisk gyserunivers, hvor ukendte kræfter hersker, udføres skræmmende eksperimenter for at opnå evigt liv. Publikum føres rundt i en labyrintisk bunker. 1000 m2 bygget under den kolde krig, med store metaldøre, institutionelle pastelfarver og kakler på væggene. Et underjordisk nødhospital? Et uhyggeligt refugium for forkrøblede, håbefulde sjæle? Et skjult fængsel? Hver af de underjordiske beboere har deres egen version af livet under jorden. Komponisternes forskellige baggrunde kommer til udtryk i 11 stærkt melodiske sange, hvor det viltre og inderlige tekstunivers er vævet ind i et abstrakt musikalsk rum, der blander det akustiske og det elektroniske. Værket spænder over radikalt forskellige sangmæssige udtryk fra de fem sangere: Katinka Fogh Vindelev (sopran, We Like We), Lisbeth Balslev (sopran), Casper Clausen (Efterklang), Nicolai Broeng Elsberg (bas, Spillemændene) og Morten Grove Frandsen (kontratenor). Co­produktion med Sort/Hvid. Komponeret af Karsten Fundal og Efterklang. Iscenesat af Christian Lollike. Lyrics af Ursula Andkjær Olsen og scenografi af Marie Rosendahl Chemnitz. Leaves spiller i alt 14 gange. Der er en publikumsbegrænsning på 60 personer ved hver forestilling. ​
Operaen er realiseret med støtte fra Statens Kunstfond, Bikubenfonden og Wilhelm Hansen Fonden. Tak til Roblon for generøst bidrag til realisering af lysdesign. 17 LEAVES fortsat Hvornår Urpremiere søndag den 26. juli kl. 20 Mandag den 27. juli kl. 20 Tirsdag den 28. juli kl. 20 Onsdag den 29. juli kl. 20 Fredag den 31. juli kl. 20 Lørdag den 1. august kl. 16 og kl. 20 Søndag den 2. august kl. 16 Mandag den 3. august kl. 20 Tirsdag den 4. august kl. 20 Torsdag den 6. august kl. 20 Fredag den 7. august kl. 20 Lørdag den 8. august kl. 16 og kl. 20 Hvor Atomkælderen under Det Gamle Kommunehospital, Øster Farimagsgade 5. Varighed Cirka 1 time og 20 minutter Medvirkende Kontratenor: Morten Grove Frandsen Sopran: Lisbeth Balslev Bas: Nicolai Elsberg Sopran: Katinka Fogh Vindelev Bandet Efterklang: Casper Clausen (sang), Rasmus Stolberg (bas), Mads Brauer (elektronik) Akkordeon: Bjarke Mogensen Cello: Josefine Opsahl og Marie Louise Lind Bratsch: Josefine Weber og Jenny Lüning Percussion: Ying­Hsueh Chen og Sara Nigard Rosendal Harmonium: Michael Min Knudsen Komponist: Karsten Fundal, i samarbejde med Efterklang Lyrics: Ursula Andkjær Olsen Iscenesættelse: Christian Lollike Scenografi: Marie Rosendahl Chemnitz Musikalsk ledelse: Jesper Nordin Samproduktion af Sort/Hvid og Copenhagen Opera Festival 18 Maskarade Dansk operaklassiker on location I præsentation af Den Kgl. Opera. Hvad gemmer sig bag masken? Sandheden? Fremtiden? Kærligheden? Ved et maskebal forelsker Leander og Leonora sig hovedkulds i hinanden. Ulykkeligvis har deres forældre planer for de unge menneskers fremtid, men hverken Leander eller Leonora er villige til at opgive kærligheden uden kamp. Sammen med tjenestefolkene Henrik og Pernille sætter de en plan i værk, der vil sikre deres lykke – og minde forældrene om, hvordan det er at være ung og forelsket. Den hårdeste nød at knække er Leanders far, Jeronimus, der raser over ungdommens respektløshed over for den ældre generation. Til sidst må dog selv Jeronimus dog sande, at tidens gang ikke kan bremses, og at den unge generation altid vil være et skridt foran de ældre. Det Kongelige Teater rykker ud i det sommervarme København under Copenhagen Opera Festival med en kammerudgave af Carl Nielsens elskede opera Maskarade. Hvornår Fredag den 31. juli kl. 16 Lørdag den 1. august kl. 16 Søndag den 2. august kl. 16 Hvor Lindegården (indgang fra Frue Plads) Varighed Cirka 2 timer Medvirkende Jeronimus: Per Bach Nissen Magdelone: Ulla Kudsk Jensen Leander: Matthias Hedegaard Henrik: Simon Duus Arv: Jens Christian Tvilum Leonard: Mogens Gert Hansen Leonora: Olga Heikila Pernille: Felicia Gyllenstig Serrao Iscenesættelse Natascha Metherell Scenografi/
Karin Gille kostumedesign Musikalsk ledelse Leif Greibe Musikere fra Den Kgl. Opera 19 For enden af tunnelen Fantasi fordriver ensomhed i ny opera for børn Den Jyske Opera præsenterer poetisk og familievenlig opera om svære emner. Indimellem kan man komme i tvivl om, hvorvidt der er lys for enden af tunnelen – ikke mindst, hvis man føler sig ensom og bange. Oplevelsen af ensomhed kan opstå af mange årsager, og kan have alvorlige konsekvenser – ikke mindst for et barn. Hvilken strategi kan man vælge for at komme vídere, hvis ensomhed ikke skal være den eneste mulighed? Kan man knytte venskaber i sådan en situation? Er der hjælp at hente i musikken og fantasien? Hvad betyder ensomhed for det enkelte menneske, og hvad er det, som gør et barn ensomt? Musikken er mest af Mozart, både instrumental og operamusik, men sættes her i samspil med elektronisk lyd og musik af komponisten Peter Navarro­Alonso til et helt særligt klangunivers, der sætter fantasien og indlevelsen i sving. Handlingen er inspireret af historier skrevet af børn i 4.klasse, der svarede på spørgsmålet: Hvad ville du gøre, hvis du pludselig var kommet helt alene til et fremmed land? For enden af tunnelen er en poetisk forestilling, der behandler livets alvorlige temaer – såsom ensomhed, isolation og flugt, men også livsbekræftende emner som venskab, mod og håb. Både børn og voksne inddrages i historien, og familier får her en mulighed for at få en fælles nærværende operaoplevelse. Aldersgruppe fra 8 år. ​
Vi anbefaler, at aldersgrænsen respekteres Hvornår Torsdag den 30. juli kl. 14 Fredag den 31. juli kl. 14 Hvor Takkelloftet Varighed Cirka 1 time Medvirkende Lise Bech Bendix Thomas Storm Skuespiller: Olivia Franziska Fevel Borgels Pianist: Louise Schrøder Klarinet: Fátima Trives Escolano Instruktør
Gitta Malling Scenograf
Christian Q. Clausen Animation
Kim Fast Jensen Musik
W. A. Mozart og Peter Navarro­Alonso Libretto
Gitta Malling og Lasse Popp 20 Opera på en cykel La Traviata triller ud til hele byen Tine Topsøe præsenterer med denne bearbejdelse af Verdis populære opera ​
La Traviata​
publikum for en opsætning ud over det sædvanlige. Tre sangere plus klaver, kostumer og blomsterranker transporteres byen rundt på cykel. Hvis du er heldig folder cykelfortællingen sig måske ud i nærheden af dig. Alfredo er en nyuddannet jurist, der har taget et sommerjob som cykeltaxachauffør inden livet som kontoransat skal begynde til efteråret. I nærheden af den plads, han bruger som taxaholdeplads bor Violetta, der arbejder som luksusluder. Alfredo har på afstand forelsket sig i den smukke kvinde og da han endelig tør tage kontakt med hende, betages den ellers kyniske Violetta af hans stormende forelskelse og sammen kører de væk fra byen. Cykeltaxaen bliver et symbol på illusionen om et liv uden ansvar. Parret gemmer sig på landet for at kunne leve sammen, men virkeligheden banker på i skikkelse af Alfredos far, Germont. Han opsøger Violetta og beder hende om at gøre det forbi med Alfredo, idet deres forhold er ved at ødelægge Alfredos rygte. Og desuden – som han siger – er en prostitueret næppe en kvinde, som Alfredo til syvende og sidst vil gifte sig med. Germont fremstilles ofte som lidt af en skurk. Men tager man de realistiske briller på, kunne han såmænd sagtens have ret i sin bekymring; Violetta passer ikke ind i Alfredos fremtid, og det vil han selv indse når den heftige betagelse har lagt sig. At Alfredo ikke kan acceptere Violetta for det, hun er, kommer frem da han opdager, at hun har finansieret opholdet på landet ved at sælge gaver fra tidligere kunder. Alfredo reagerer med skam og vrede i stedet for at være taknemmelig for hendes offervillighed. I ​
La Traviata​
er der ikke nogen egentlig skurk. Men historien er alligevel fyldt med spænding. Fortællingen fængsler måske netop fordi de unges ulykkelige situation er så virkelighedsnær. Vores hovedpersoner har deres svage sider, men de vil ikke hinanden noget ondt. Alfredo er forblændet af sin stolthed. Germonts fordomme om købte kvinder, gør det svært for ham at indse, hvor dyb Violettas kærlighed til Alfredo er. Og endelig er Violetta selv for skamfuld over sin fortid til at kæmpe for retten til en lykkelig fremtid. Konsekvenserne er frygtelige, men det er ikke muligt at placere skylden på nogen. Hvad kan denne fortælling lære os? Man sidder tilbage med en fornemmelse af, at lykken er for kort til at man må lade sig bremse af fordomme og småborgerlige hensyn. Selvom det skulle være en illusion, så må man nyde de lykkelige øjeblikke, der gives. For vores egne eller andres ideer om dét man burde og skal, vil få illusionen til at briste før vi ved af det. Med denne pop­up operaforestilling opført på cykel får opera igen den karakter af folkefest, den havde på Verdis tid, hvor alle folk kendte melodierne og tilfældigt forbipasserende på byens pladser kunne høre det nyeste operahit fremført på lirekasse. Hvor & hvornår Søndag den 26. juli kl. 15: Israels Plads Tirsdag den 28. juli kl. 17: Brønshøj Torv Onsdag den 29. juli kl. 17: Vanløse Torv Fredag den 31. juli kl. 17: Sundbyvester Plads Søndag den 2. august kl. 17: Superkilen Varighed Cirka 50 minutter Medvirkende Solister: Lina Johnson, Christian Damsgaard og Jørn Pedersen Pianist: Oscar Michaelsson Iscenesættelse Tine Topsøe 21 Carmen Tango­greb om Bizets trekants­tragedie Alle kender mindst én arie fra denne opera – en af de mest opførte og mest elskede. Carmen handler om en dragende, frisindet og karakterfast kvinde med et stormfuldt kærlighedsliv. Dansen er hendes passion og kald – og hun går hellere i døden end hun giver køb på sine sande følelser. I Skånska Operas opsætning dykker vi dybt ind i tangoens univers. Carmen danser tango og meget af forestillingen udspiller sig i og omkring et tangohus, hvor Carmen er lærer – og en stjerne. Denne stjernestatus er ikke noget, hun stræber efter, men noget, der naturligt følger med pga. hendes udstråling og sensualitet. Karakteren Michaela får i Skånska Operas opsætning lov til at fylde mere end sædvanligt. Michaela er i denne version, ligesom Carmen, en kvinde med ambition og vilje – blot af en anden slags end Carmen. De slås begge for dét, de tror på, og de er således mere lig hinanden end man umiddelbart skulle tro. Carmen er et kontrastfyldt værk. En meget tragisk kvindeskæbne i en historie, der ellers emmer af livsglæde. Skånska Opera har valgt at skabe en opsætning, der fremhæver det lette og lystige præg – for at vi skal mærke netop hvor bidende ulykkelig slutningen er. Carmen synges på svensk. Vi viser den engelske oversættelse. Hvornår Tirsdag den 28. juli kl. 20 Onsdag den 29. juli kl. 20 Hvor Vega Varighed Cirka 2 timer og 45 minutter Medvirkende Skånska Opera Beatrice Orler Ulric Björklund Mattias Nilsson Amelia Jakobsen Siri Carbin Åhlund Helena Magnusson Oscar Quiding Iscenesættelse Ola Hörling Kapelmester
Max Lörstad Scenograf
Jenny Månström 22 Operettebåden Klassisk københavnercruise Sofie Elkjær tilbage på gyngende grund Den succesrige Operettebåd indtager igen København fra søsiden for at byde på gribende operettesang, serveret med et glimt i øjet – også til glæde for de nysgerrige med fast grund under fødderne. Med om bord er operasangerne Sofie Elkjær Jensen og Bo Kristian Jensen. Sejladsen gennem de københavnske kanaler bliver vanen tro en sand fantasirejse jorden rundt. Pianist og konferencier Jacob Beck fortæller levende om det musikalske program, og de musikalske indslag spænder fra det hjerteskærende til det opløftende. Repertoiret er bredt med en overvægt i den muntre ende. Hvornår Søndag den 26. juli kl. 13 og 17 Mandag den 27. juli kl. 13 og 17 Tirsdag den 28. juli kl. 13 og 17 Onsdag den 29. juli kl. 13 og 17 Torsdag den 30. juli kl. 13 og 17 Lørdag den 1. august kl. 13 og 17 Søndag den 2. august kl. 13 og 17 Hvor Københavns kanaler. Afgang fra Gammel Strand. Varighed 1 time og 15 minutter Medvirkende Sofie Elkjær Jensen Bo Kristian Jensen Pianist og konferencier: Jacob Beck 23 Operabingo Keld og Hilda sætter arier på højkant Præmiesang af Palle Knudsen og Ylva Kihlberg Tag med tilbage til operaens folkelige udgangspunkt når Arbejdermuseets Festsal omdannes til klassisk bingohal og værterne Keld og Hilda Heick indbyder til en skønsom blanding af vidunderlige arier og traditionel bingo. Spillet forløber i hovedtræk som etiketten foreskriver det. Hyggen er i højsædet, kaffen er klar og posen rystet ­ men der er ingen halve grise eller gæs at vinde. Det rigtige tal udløser derimod retten til vælge en arie, der øjeblikkeligt opføres af aftenens solister: Vinder man aftenens hovedpræmie – en ’arie to go’ – har man en opførsel til gode. Man får arien med sig i form af et gavekort, der kan indløses når og hvor man vil, så længe det er muligt at lave en aftale med solisterne i ordentlig tid. Præmien kan fx. bruges som prikken over i’et til konfirmation, frieri, polterabend, bryllup, firmaevent, fødselsdag – kun fantasien sætter grænser. Hvornår Onsdag den 29. juli kl. 17 og 20 Hvor Arbejdermuseets Festsal Varighed Cirka 1 time og 10 minutter Medvirkende Bingoværter: Keld og Hilda Heick Solist: Palle Knudsen Solist: Ylva Kihlberg Pianist: Ulrich Stærk 24 Barok a’mokka Historisk kaffeselskab med Concerto Copenhagen Smag på de ædle sorter i den smukke Børssal, til tonerne af Bachs Kaffekantate. Bach skrev ingen operaer, men det er lige før, kaffekantaten bliver til en lille komisk opera; Det er en munter sketch, som man sagtens kan give en scenisk opførelse. Faderen Schlendrian er en Jeronimus­type, der ikke kan forlige sig med, at datteren Lieschen er blevet afhængig af det nye stimulerende stof. Lieschen priser kaffen i høje toner – den er bedre end tusind kys. "Ei! wie schmeckt der Coffee susse." Faderen truer med alverdens sanktioner: Hun må ikke få smykker – eller den fiskebenskjole, der er så moderne. Han forbyder hende sågar at gå ud at spadsere. Dét anfægter dog ikke Lieschen. Først da faderen lover at skaffe hende en mand, hvis hun holder op med at drikke kaffe, bliver hun ude af sig selv af glæde og forventning. "Heute noch”. Hun sørger dog for at bejlerne får at vide, at de ikke har en chance, hvis ikke der kommer til at stå i ægteskabskontrakten, at hun må drikke al den kaffe, hun har lyst til! Den afsluttende sang konkluderer, at kvinder forbliver kaffesøstre – lige såvel som katte forbliver musefængere. Hvornår Mandag den 27. juli kl. 16 og 20 Hvor Børssalen Varighed 1 time Medvirkende Concerto Copenhagen Sophie Junker Jacob Bloch Jespersen Valdemar Villadsen Dirigent: Lars Ulrich Mortensen 25 OperaLab Opera i teori og praksis Hver dag efter morgensang vil der være foredrag på Zahles Gymnasieskole. Få et indblik i skabelsen af en opera set fra en instruktører, operasanger, librettist, komponist, dirigent og teoretikers øjne. Kom og bliv klogere på opera­genren og dens univers. Foredraget varer 30 minutter med efterfølgende spørgsmål fra salen. Hvornår Mandag den 27. juli kl. 9.30­10.15 Tirsdag den 28. juli kl. 9.30­10.15 Onsdag den 29. juli kl. 9.30­10.15 Torsdag den 30 juli kl. 9.30­10.15 Fredag den 31. juli kl. 9.30­10.15 Hvor Zahles Gymnasieskole Varighed 45 minutter Medvirkende Instruktør Christian Lollike Skuespiller Lotte Andersen Operainstruktør Tine Topsøe Operasanger Tonny Landy Scenograf Karin Gille Find på hjemmesiden, hvornår hvilke kunstnere medvirker i arrangementet 26 COPENHAGEN OPERA FESTIVAL Copenhagen Opera Festival hylder sin genre ved at gøre opera af højeste kvalitet tilgængelig for et stort og bredt publikum på en utraditionel og vedkommende måde. Festivalen afsøger nye grænser, nedbryder de vante forventninger til genren og skaber oplevelser, der udvider horisonten for såvel erfarne operagængere som novicer, børn og unge. Ved at vriste operaen fri af de gængse rammer skabes et nyt rum, der giver operamiljøet mulighed for at gå nye veje og lade det klassiske operarepertoire komme til sin ret. Ofte finder arrangementerne sted i utraditionelle omgivelser, med rummet som en aktiv ramme og kommentar til forestillingerne. Festivalen baner også vejen for tværgående projekter, hvor opera sættes sammen med andre kunstarter. Vi ønsker at bidrage til København som kulturby. Med festivalcentrum ved Torvehallerne og Israels Plads skaber vi liv og magi for byens borgere og turister, der alle inviteres til at tage aktiv del – eksempelvis ved den daglige morgensang. Festivalen tiltrækker desuden internationale stjerner til byen og samarbejder med såvel talent­elite som etablerede kræfter og institutioner i udlandet. Operafestivalen er dog mere end et musikalsk indslag i den københavnske sommer. Det er festivalens ønske at nå ud over sine egne grænser, og vi arbejder målrettet på at formidle operaglæden ud til hele landet, over hele året. På et mere alment plan vil vi gerne bidrage til, at danskerne får gavn af de positive kvaliteter, der knytter sig til sang. I denne ånd har festivalen sidste år søsat den permanente og landsdækkende ordning Mestersangerne. Mestersangerne er pensionerede operasangere, som på frivillig basis tager ud i børnehaver for at synge med børnene og inspirere pædagogerne. Copenhagen Opera Festival er blevet til på initiativ af Christina Nielsen og Finn Bannergaard Johansen. Festivalen blev grundlagt i 2009 og gennemføres i 2015 for syvende gang. Festivalchef Michael Bojesen tiltrådte som ny kunstnerisk leder i september 2012. Det er således i år tredje gang, han står i spidsen for de årlige begivenheder. Læs vores blog, se billeder og meget mere på www.operafestival.dk 27