COPENHAGEN OPERA FESTIVAL 27. juli – 3. august 2014 Store Scene ved Torvehallerne o Manon – International stjernecast med Patricia Petibon i spidsen o Bo Skovhus og Prinsens Musikkorps – Landets store operahelt på hjemligt visit o Stemmer i natten – DJ Noize scratcher klip med klassiske koryfæer o Fremtidens stemmer – Mød morgendagens operastjerner o Mestersangerne – En perlerække af musikalsk underholdning for børn og deres voksne o Byen synger – Nu er gaden fuld af sang o Morgensang – Fællessang med festivalchefen og special guest o La grande finale – Koncert med festivalens highlights transmitteres live på DR K Literaturhaus o stumOPERA Gounods Faust møder Murnaus legendariske stumfilm Teater Republique o Ottone in Villa Vildskab a la Vivaldi Pakhus 11 o Det dybeste sted – Nye operatoner fanger den nordiske folkesjæl Den Sorte Plads, Toftegårds Plads, Sundbyvester Plads, Torvehallerne o Opera på en ladvogn Den Kongelige Opera rykker ud med Barberen i Sevilla Regensens gård o Romeo og Julie Kærlighedshistorien over dem alle opføres i Regensens gård Pressen i Politikens Hus o Figaros bryllup – Fandenivoldsk, forførende og til at forstå Københavns kanaler o Operettebåden Klassisk københavnercruise N. Zahles Gymnasium o Operalab – Kaffe og kyndige kommentatorer Se mere på vores hjemmeside: www.operafestival.dk Romeo og Julie Kærlighedshistorien over dem alle opføres i Regensens Gård Charles Gounods rørende, rystende og storladne opera over Shakespeares drama sættes op i det gamle kollegies stemningsmættede gårdmiljø. Stedet emmer af historie, og når Gounods toner klinger i den københavnske sommeraften, forsvinder vi ind i den tragiske historie om disse arketypiske unge elskende. Romeo og Julie elsker hinanden. Med hud og hår, al ungdommens poesi og kompromisløshed. De må bare ikke få hinanden. Deres respektive familier er arvefjender og al håb om forening er udelukket. Og så ikke helt; Huspræsten forbarmer sig over deres kærlighed og vier dem i al hemmelighed. Men da Romeo kommer til at slå Julies fætter Tybalt ihjel, må han flygte. Julie finder en gift, der kan lamme hendes hjerte, så familien tror, at hun er død. Hendes plan er at vågne fra den kunstige død, og flygte for at finde sin elskede. Desværre hører Romeo, at Julie er død, og han tager sit eget liv på hendes ’dødsleje’. Julie vågner og tager desperat afsked med Romeo. Drachmanns smukke og poetiske oversættelse fra 1867 skildres i en intim opsætning for otte sangere og klaver. Dramaet udspiller sig rundt om os i gården, og stemmerne kommer helt tæt på. Højspændt tragedie i smukke rammer. Hvornår Søndag den 27. juli kl. 20.00 Mandag den 28. juli kl. 20.00 Tirsdag den 30. juli kl. 20.00 Hvor Regensens Gaard, St. Kannikestræde 2, København Varighed Ca. 2 timer og 10 minutter inkl. pause. Medvirkende Julie: Sofie Elkjær Jensen Romeo: Adam Frandsen Ammen: Ulla Kudsk Tybalt: Bo Kristian Jensen Grev Paris: Simon Duus Mercutio: Erlend Tyrmi Capulet: Sten Byriel Fader Lorenzo: Jakob Bloch Pianist og musikalsk ledelse: Jacob Beck Instruktør: Anne Barslev Scenografisk konsulent: Stine Martinsen stumOPERA Gounods Faust møder Murnaus legendariske stumfilm Charles Gounods opera Faust smeltes sammen med stumfilmen af samme navn. Begge er baseret på sagnet om Faust, og begge er fantastiske bud på denne store fortælling. Med blæst og røg, filmprojektion og operasang smeltes film og opera nu om til ét nyt sanseligt værk. Fortællingen handler om den lærde mand Heinrich Faust, der hidkalder djævelen (Mefisto) og tilbyder at sælge sin sjæl til ham. Da pagten mellem de to er indgået, forelsker Faust sig i den unge, uskyldige Margerite. Det er disse tre karakterer, stumOPERA handler om. Med udgangspunkt i uddrag fra film og opera skabes der noget tredje: en undersøgelse af tre eksistentielt forskellige spor. Filmen er skabt af den tyske ekspressionist F.W. Murnau, 1926, og Gounods opera er fra 1859. stumOPERA bruger disse to medier frit. Musikalske og visuelle fragmenter væves sammen med nyt materiale, og vi lærer således de tre karakterer at kende på en helt særlig måde. En af operagenrens fineste kvaliteter er evnen til at standse og forlænge tiden. Stumfilmen arbejder under samme præmis. Hvor forlængelse af tiden i en opera sker i arierne, bruger stumfilmen closeups af karaktererne, hvor dramatisk mimik, effekter og lyssætning benyttes som virkemidler til at forlænge en følelse og standse tiden. Mellemteksterne i stumfilmen kan sidestilles med recitativer og closeups med arier. Hele seancen bindes sammen af en pianist, som spiller til operauddragene og laver glidende overgange til et improvisatorisk spil under stumfilmsdelene. Klavermusikken er gennemkomponeret og inkluderer såvel temaer fra Gounods opera som uddrag fra Timothy Brocks musik til stumfilmen. Hvornår Mandag den 28. juli kl. 20.00 Tirsdag den 29. juli kl. 20.00 Torsdag den 31. juli kl. 17.00 Hvor Literaturhaus Varighed Ca. 1 time og 40 minutter Medvirkende Faust: Hallvar Djupvik Margerite: Stephanie Lippert Mefisto: Jakob Vad Pianist: Oscar Micaelsson Instruktion og koreografi: Ralf Richardt Strøbech Film, klipning og scenografi: Rika Yasui Hammen Lys: Mikkel Givskov Idé, konceptudvikling og producent: AnneKatrine Odgaard Ottone in Villa Vildskab a la Vivaldi Anført af Lars Ulrik Mortensen og med Deda Cristina Colonna som instruktør, opfører Concerto Copenhagen Vivaldis opera Ottone in Villa. CoCo, som orkestret også kaldes, har før arbejdet sammen med den italienske instruktør, nemlig omkring den roste opførelse af Aci, Galatea e Polifemo under Copenhagen Opera Festival 2013. Ottone in Villa er en opera i tre akter af Antonio Vivaldi (16781741). Den er med sin to en halv times varighed mere ydmyg i omfang end hans senere værker, men den mangler intet i opfindsomhed og underholdningsværdi. Den dramaturgiske spænding er høj, og det bagvedliggende tema er evigt aktuelt: forholdet mellem personligt begær og politik. Den enkeltes følelsesliv og deraf afledte selvcentrerede opførsel kan være i konflikt med samfundets generelle orden. De to unge romere, Ostilio og Caio, flirter med Cleonilla, der er den romerske kejser Ottones elskerinde. Hun opdager ikke, at Ostilio i virkeligheden er en kvinde, Tullia, der har forklædt sig, fordi hun er forelsket i Caio. Hun er jaloux på Cleonilla og har planer om at dræbe hende. Først vil hun dog prøve at tale Cleonilla fra at indlede et forhold med Caio. Caio ser, at de to mødes og tror, at det er et romantisk møde. Han advarer Ottone, som kommanderer ham til at dræbe Ostilio. Før han kan nå at udføre ordren, afslører Ostilio dog sig selv som Tullia. Cleonilla hævder altid at have vidst det, for at forsone Ottone. Han tror hende, hvorefter Tullia og Caio bliver gift. Lars Ulrik Mortensen er verdenskendt som cembalist og dirigent og har siden 1999 været leder af CoCo. CoCo har samarbejdet med mange af tidens store internationalt kendte kunstnere inden for den tidlige musik, eksempelvis Jordi Savall, Emma Kirkby, Andreas Scholl, Anne Sofie von Otter, Andrew Manze, Reinhard Goebel, Alfredo Bernardini og Andrew LawrenceKing. CoCos CDindspilninger for Harmonia Mundi, Deutsche Grammophon, CPO og BIS har haft stor international bevågenhed og er blevet belønnet med et antal prestigefyldte, internationale priser, der har åbnet dørene til mange af Europas førende koncertsale og til turnéer i Europa, USA, Sydamerika og Mexico, Japan og Australien. Hvornår Onsdag den 30. Juli kl. 20 Torsdag den 31. juli kl. 20 Lørdag den 2. august kl. 16 Søndag den 3. august kl. 16 Hvor Teater Republique, Østerfælled Torv 37, København Varighed Ca. 2 timer og 30 minutter Medvirkende Concerto Copenhagen Dirigent: Lars Ulrik Mortensen Ottone: Sonia Prina Tullia: Deborah York Caio: Sophie Junker Cleonilla: Sine Bundgaard Decio: Leif AruhnSolén Instruktør: Deda Christina Colonna Scenografi: Karin Gille Manon Internationalt stjernecast med Patricia Petibon i spidsen Manon er en ung kvinde, der flygter fra det liv, hun er forudbestemt til – et liv som nonne. Hendes længsler går i flere retninger og hun er splittet i valget mellem rigdom og ægte kærlighed. Jules Massenets mest populære opera er et mønstereksempel på parisisk ’belle époque’. Charme og vitalitet gennemsyrede i slutningen af 1800tallet den franske musik og kultur – ikke mindst Massenets operaværker. Komponisten (18421912) havde talent for gode melodier og hans stil kan ikke forveksles med nogen andens. Hans værker er oftest lyriske med et præg af erotik og ekstravagance. Sammen med sine librettister Henri Meilhac og Philipe Gille skabte Massenet en radikal bearbejdning af Abbé Prévosts værk Manon Lescaut, hvor karaktererne er skåret til, så de er troværdige i det flamboyante franske miljø – hvilket vakte begejstring i samtiden. Operaens vedvarende popularitet må man hovedsagligt tilskrive, at der er tale om et musikalsk mesterværk. Massenet´s opera Manon er i fem akter og librettoen er skrevet som en operacomique af Henri Meilhac og Philippe Gille. Begrebet komisk er dog lidt vildledende, da det her refererer til et musikalsk drama, som indeholder talte dialoger. Det er den franske koloratursopran Patricia Petibon som skal synge rollen som Manon. Petibon har kun været i Danmark én gang før, og høstede ved denne lejlighed overordentlig meget anmelderros. Hun er med sin lette, sprøde stemme fransk musiks nye store diva. Petibon får blandt andre selskab af en af USAs største nye barytonstemmer, Kevin Greenlaw, og hendes franske landsmand JeanFrançois Borras, der i foråret alternerede med Jonas Kaufmann på The Met. Hvornår Torsdag den 31. juli kl. 17 Hvor Store Scene, Torvehallerne, Frederiksborggade 21, København Varighed Ca. 2 timer og 30 minutter inkl. pause Medvirkende Malmö Operakorkester og kor Dirigent: Robert Reimer Manon Lescaut: Patricia Petibon Le Chevalier des Grieux: JeanFrançois Borras Lescaut, Manons fætter: Kevin Greenlaw Le Comte des Grieux: Steffen Bruun Guillot de Morfontaine: Michael Kristensen Monsieur de Brétigny: Jakob Vad Rosette: Kristin Mulders Javotte: Nanna Bugge Rasmussen Pousette: Signe Schreiber Figaros bryllup Fandenivoldsk, forførende og til at forstå Operagruppen Nontardar er fem unge operasangere, som elsker at lege og forny. Med deres produktion af Figaros bryllup serverer de en krystalklar klassiker på en måde, der ikke kun henvender sig til de operakyndige, men kan følges af alle. Saften og kraften er bevaret, men virkemidlerne skåret ned til det minimale. Alle kan være med, selv når det bliver svært at skelne mellem venner, fjender, mænd og kvinder. Forviklingerne bliver til at følge med i fordi publikum mellem arierne og ensemblerne føres gennem den morsomme historie på dansk. Du kan altså nyde den spektakulære musik uden samtidig at skulle bryde hovedet med at finde mening med galskaben. Figaros bryllup fortsætter historien fra Barberen i Sevilla et par år senere, og foregår over en enkelt dag, fyldt med lumre planer og intriger. Grev Almaviva er gået fra at være ung romantiker til en intrigant skørtejæger og forsøger at forpurre sin kammertjener Figaro og hans hjertenskære Susannas bryllupsplaner – greven vil nemlig selv have Susanna! Samtidig er hans kone, Grevinde Almaviva ude på at afsløre hans troløshed, og går sammen med Figaro og Susanna ind i et plot, der skal afsløre ham. Scenen er sat for lidenskab og løjer i stor stil. Figaros bryllup er en såkaldt opera buffa, en komisk opera, skrevet af Mozart i 1786. Den fortæller en kærlighedshistorie med masser af forviklinger, og er samtidig en elegant politisk farce. Mozart viser med sin historie, at alle kan blive ramt af amors pil, og opføre sig fjollet som følge. Med sin fremstilling af tjenestefolkene Figaro og Susanna foregriber han samtidig revolutionen mod adelen. Nontardar formidler opera på en måde, der gør den tilgængelig for alle, uden at gå på kompromis med kvaliteten. De fem unge operatalenter leger med konventioner og skaber fornyelse af det klassiske repertoire. Hvornår Lørdag d. 2. august kl 20.00 Hvor Pressen, Politikens Hus, Rådshuspladsen 37, København Varighed Ca. 2 timer og ti minutter inkl. pause Medvirkende Figaro: Simon Duus Susanna: Sofie Elkjær Jensen Grev Almaviva: Thomas Storm Grevinde Almaviva: Camilla Stenhoff Vist Cerubino: Stina Schmidt Pianist: Jacob Beck Opera på en ladvogn Den Kongelige Opera rykker ud med Barberen i Sevilla Den Kongelige Opera kaster nu snøren ekstra langt ud: En operascene på hjul ruller ud for at sprede glæden ved den dramatiske musik til de københavnske yderområder. Ideen bag forestillingen er at tage en opera, skære den ned tidsmæssigt og præsentere den som en overraskelse for publikum på åbne pladser rundt omkring i bymiljøet. Barberen i Sevilla er derfor skåret ned til en times musik, og skal spille fra ladet af en syv meter lang lastbil med fem sangere og fire musikere. “Det er en idé, jeg har haft i mange år, og i sin kerne handler det om at genoptage og fortolke en gammel tradition med at skabe oplysende teater for folket. Det er derfor en drøm, der går i opfyldelse, når den forkortede udgave af Barberen i Sevilla ruller ud, hvor folk ikke har nogen anelse om, hvad der foregår,” siger instruktør Anne Barslev. I denne fortolkning af G. Rossinis berømte opera er den ældre Bartolo på flugt, på vej væk fra Sevilla, fordi han er blevet snuppet i at sælge ulovligt proteinpulver og anabolske steroider. Han har derfor pakket hele sit liv ned i en lastbil og er flygtet med sin værge Rosina. Lastbilen er gået i stå på den plads forestillingen spiller, og der står røg ud af motorhjelmen. Mens Bartolo arbejder på motoren, opdager et FrelsensHærorkester, at der er mennesker på pladsen, og at ouverturen til forestillingen er en af de sange, de kender. Orkestret stiller sig op og overtager musikken. I samme øjeblik kommer Figaro kørende med sin barbervogn og ser, at der er mennesker tilstede, hvorfor han slår sin barbervogn ud og prøver at tjene penge på opbuddet af mennesker. Kort efter dette, kommer Grev Almaviva kørende på en Vespa, da han er forelsket i Rosina og har fulgt efter dem hele vejen fra Sevilla. Han spørger Figaro om hjælp til at få fat i Rosina, der sidder gemt ind i lastbilen, hvorefter historien går rigtigt i gang. Hvor og hvornår Varighed Medvirkende Søndag d. 27. juli kl. 15 Torvehallerne, København K Mandag d. 28. juli kl. 17 Sundbyvester Plads, København S Onsdag d. 30. juli kl. 17 Brønshøj Torv, Brønshøj Torsdag d. 31. juli kl. 17 Toftegårds Plads, Valby Lørdag d. 2. august kl. 17 Den Sorte Plads, København N 55 minutter Den Kgl. Opera Grev Almaviva: Gert HenningJensen Rosina: Josefine Andersson Figaro: Leif Jone Ølberg Bartolo: Per Høyer Basilio: Morten Lassenius Kramp Musikere fra Det Kgl. Teater Klarinet: Tore Othmar Poulsen Cello: Elen Lura Haakenson Violin: Charlotte Rafn Welzel Klaver: Leif Greibe Instruktør: Anne Barslev Scenograf og kostumedesign: Stine Martinsen Det dybeste sted Nye operatoner fanger den nordiske folkesjæl Vi griber fat i den tusindårige nordiske folkesjæl for at berette om verden i dag. Operaen rykker ned fra scenen og lader publikum komme rystende tæt på. Vi møder først Henry og Tora. To mennesker, forskanset fra omverdenen, der forsøger at skabe et liv sammen på kanten til Nordsøens mørke hav. Begge er de flygtet, men vi ved ikke fra hvad. De er tæt forbundet af en intens erotisk tiltrækning til hinanden – eller er det i virkeligheden et udtryk for en længsel mod noget større? Tosomheden forstyrres pludseligt af en fremmed, der nøgen dukker op i deres verden, en flygtning ligesom dem? To er blevet til tre, og en ny relation, en ny udvikling tager sin begyndelse. Samtidig er en ulv er blevet set tæt på. Har den en forbindelse til den fremmede? Daniel Hjorths stemningsfulde, filmiske musik og stemmer fra et fantastisk hold af operasangere griber dybt ned til roden af den nordiske folkesjæl, og rusker i den med episk kraftfuldhed. Hvornår Onsdag den 30. juli kl. 20 Torsdag den 31. juli kl. 20 Fredag den 1. august kl. 20 Hvor Pakhus 11, Dampfærgevej 2, København Varighed 2 timer og 15 minutter Medvirkende Magnus Vigilius Isabel Piganiol Martin Vanberg Josefine Andersson Merete Sveistrup Sebastian Durán Orkester: Keyboard, cello, akkordeon og klarinet Instruktør: Helena Röhr Komponist: Daniel Hjorth Scenograf: Elin Edda Arnadottir Dramatiker og librettist: Julie Maj Jakobsen Bo Skovhus og Prinsens Musikkorps Landets store operahelt på hjemligt visit Barytonen Bo Skovhus er en uovertruffen operasanger og liedfortolker. Som blot 25årig slog Bo Skovhus igennem i rollen som Don Giovanni på Wiens Volksoper. Siden har barytonens karriere været som et triumftog fra det ene koncerthus til det andet i både Europa og USA, hvor han har arbejdet side om side med store stjerner som Angela Gheorghiu, Roberto Alagna og Plácido Domingo. Når denne internationalt anerkendte dansker for en aften gæster den udendørs scene ved Torvehallerne, er det for at øse ud af en række af de største og smukkeste arier. I ryggen har Bo Skovhus ved denne lejlighed intet mindre end Prinsens Musikkorps, der er et af Forsvarets tre musikkorps. Det betjener Kongehuset, Forsvaret og Det Danske Folk ved at optræde ved royale begivenheder (bryllupper, fødselsdage m.v.), royale besøg, parader, civile koncerter med store solistnavne samt meget andet i ind og udland. Særligt har korpsets nytårskoncerter med kendte og folkekære danske solister de senere år vakt interesse og begejstret omtale i offentligheden. Hvornår Lørdag den 2. august kl. 17 Hvor Store Scene, Torvehallerne, Frederiksborggade 21, København Varighed 1 time og 20 minutter Medvirkende Solist: Bo Skovhus Prinsens Musikkorps Dirigent: Bjørn Sagsted OperaLab Kaffe og kyndige kommentatorer Hele festivalen igennem binder vi en hale på morgensangen ved at byde på kaffe og foredrag på N. Zahles Gymnasieskole. Konceptet er klart: Du køber en kop velbrygget morgenkaffe for en tyver, og vi giver dig et smugkig ind i operaens verden, set fra en instruktør, operasanger, librettist, komponist, dirigent eller teoretikers øjne. Rammerne er uformelle, og alle kan være med. Hver dag vil byde på en ny tilgang til det at skabe, fortolke, og formidle opera. Mange af vores foredragsgæster er kunstnere, der har viet deres virke til genren, og har en unik vinkel på, hvad den indeholder. De giver deres spændende bud på hvad det er, operaen kan og hvordan det er at arbejde med den i det daglige. Foredraget varer 30 min. med efterfølgende spørgsmål fra salen. Vel mødt! Hvornår Mandag den 28. juli kl. 9.30 10.15 Tirsdag den 29. juli kl. 9.30 10.15 Onsdag den 30. juli kl. 9.30 10.15 Torsdag den 31. juli kl. 9.30 10.15 Fredag den 1. august kl. 9.30 10.15 Lørdag den 2. august kl9.30 10.15 Hvor N. Zahles Gymnasieskole, Nørre Voldgade 57, København Varighed 45 minutter Medvirkende Personer med stort – og helt forskelligt – engagement i opera Stemmer i natten DJ Noize scratcher klip med klassiske koryfæer Fredag aften kan du opleve et musikalsk og visuelt værk opstå, når DJ Noize scratcher operasang og videoklip, og lader det smelte sammen med beats og bas i en pulserende strøm af genrefjern skønhed. Se de største operastjerner af alle tider som de med garanti aldrig er set før. Famøse optagelser med blandt andre den unge Pavarotti og den legendarisk smukke Maria Callas, klippes op, loopes og scratches efter alle kunstens regler – en kunst, hvis ubestridte mester herhjemme hedder Kim Sæther, alias DJ Noize. “Jeg vil optage en operasangerindes stemme, mens hun synger live, og derefter bruge stemmen som en form for råstof, dvs. jeg genbruger stumper af hendes performance i mit eget musikalske univers“, siger Kim Sæther. Det bliver sangerinden Andrea Pellegrini, der fremfører en række operaperler, akkompagneret af Bjarke Mogensen på accordeon og Ulrich Stærk ved klaveret. DJ Noize er en af landets internationalt mest anerkendte hiphop DJs. Med Stemmer i natten tager han operagenren under kærlig behandling og skaber en unik oplevelse i lyd og billede, der viser os, at genrebegrebet er letopløseligt og at opera sagtens kan fungere i den stik modsatte ende af det støvede og finkulturelle. Hvornår Fredag den 1. august kl. 21 Hvor Store Scene, Torvehallerne, Frederiksborggade 21, København Medvirkende DJ Noize Solist: Andrea Pellegrini Pianist: Ulrich Stærk Byen synger Nu er gaden fuld af sang Festivaldirektør Michael Bojesen inviterer igen i år alle sangglade sjæle til at tage del i stort gadesangerevent. Det løber af stablen lørdag den 2. august, hvor startskuddet affyres kl. 10.30 med en omgang fælles opvarmning. Solister og kor i alle afskygninger myldrer herefter ud i indre by. Missionen er at sprede musikalsk glæde til københavnere og turister. Dagen kulminerer i en stor korkoncert kl. 13.00 på Store Scene, hvor der er rig mulighed for deltagelse for alle. Naturligvis er det festivaldirektøren selv, der leder slagets gang, når Københavns gader og stræder fyldes med sang af amatører og professionelle fra hele landet. Hvornår Lørdag den 2. august kl. 13.00 (afsluttende koncert) Hvor Store Scene, Torvehallerne, Frederiksborggade 21, København Varighed Ca. 1 time Medvirkende Michael Bojesen Amatørkor samt professionelle vokalensembler og solister La Grande Finale Koncert med festivalens highlights transmitteres live på DR K til hele landet Ved denne afslutningskoncert kan du opleve eller genopleve et udvalg af de skønneste øjeblikke fra Copenhagen Opera Festival 2014. Solister fra festivalens forestillinger vil indtage Store Scene akkompagneret af Malmö Operaorkester. Der bliver desuden rig lejlighed til at opløfte sin røst og synge med på populære operakor. Finalekoncerten sætter et enestående punktum for ugens begivenheder, og giver desuden anledning til at dele operaglæden med hele landet, idet koncerten transmitteres live af DR K. Hvornår Søndag den 3. august kl. 20 Hvor Store Scene, Torvehallerne, Frederiksborggade 21, København Varighed Ca. 1 time og 30 minutter Medvirkende Malmö Operaorkester Diverse solister fra festivalens forestillinger Dirigent: Robert Reimer Mestersangerne Perlerække af musikalsk underholdning for børn og deres voksne Copenhagen Opera Festival inviterer børn, unge og ældre til fire timers operaarrangement, hvor kendte ansigter i børnehøjde optræder, underholder og synger med børnene. Denne søndag dedikeres til al den glæde og musik, der kan blomstre i mødet mellem børn og ældre.Tidligere på året lød det officielle startskud for initiativet Mestersangerne, som er landsdækkende formidling af sangglæde på tværs af generationer. Bag initiativet står Nordeafonden og Copenhagen Opera Festival. Mestersangerne er et langsigtet initiativ, etableret i 2013 og baseret på frivilligt arbejde. Det er en permanent ordning, der takket være Nordeafondens generøse opbakning faciliterer kvalificeret og landsdækkende formidling af sangglæde på tværs af generationer. Sangerne sørger hele året og over hele landet for, at danskerne får sangen ført ind i deres liv på et tidligt tidspunkt. Udover at besøgene i sig selv vil give alle involverede nogle unikke oplevelser, virker Mestersangerne også som inspiratorer for pædagoger og forældre. Vi skyder dagen i gang med at invitere en masse børn op på scenen. Alle de små heldige størrelser, der har haft besøg af en Mestersanger i deres børnehave, får lov at træde op på Store scene for at synge de sange, de har lært, sammen med deres Mestersangere. Kl.11.00 begynder forestillingen Klods Hans. Her åbnes for sangens skatkiste og børnene får lov at komme helt tæt på skattens indhold. Det bliver ikke bare en helt ny måde at opleve en af vores mest elskede eventyr, det bliver også et smukt møde med kernen af den klassiske musik og den danske sangskat. SaltoMortale spiller også deres anmelderroste forestilling Den syngende hat. Den handler om en hat, der giver hvem der end holder dem lyst til at synge. Den havner i en travl verden, hvor arbejdet skal passes, og hvor er der ikke tid til tant og fjas. I denne verden er alle lyde begyndt at lyde som bib fra maskiner, og sangen er blevet en sjældenhed. Vi møder tre forskellige mennesker, der møder den syngende hats forløsende kraft.og en fjerde, der gøgler og synger når det passer ham.Vi ved ikke hvor han kommer fra eller hvor han er på vej hen, men han har stor betydning for fortællingen det er nemlig ham, der kommer med den syngende hat! Kom og tag del i løjerne, når vi inviterer alle børn og deres voksne til en sand perlerække af musikalsk underholdning i Mestersangernes ånd. Program Kl. 10.00 Mestersangerne med fællessang for børnehavebørn Kl. 11.00 Klods Hans Kl. 12.00 Sigurd Barrett underholder Kl. 13.00 Den syngende hat Hvornår Søndag den 3. august kl. 1014 Hvor Store Scene, Torvehallerne, Frederiksborggade 21, København Varighed Ca. 4 timer og 30 minutter Medvirkende Mestersangerne Sigurd Barrett Musikteatret Saltomortale Klods Hans: Signe Schreiber, Mads Bugge Lange og pianist Jacob Beck Operettebåden Klassisk københavnercruise I år letter Operettebåden anker med en ny sangerinde ombord, nemlig Ingeborg Børch, som både er en intens og rørende mezzosopran og en festlig krudtugle. Baryton Joachim Knop er nok engang i sit es som klassisk operettespradebasse og med en charme, fra før verden gik af lave. Pianist Jacob Beck fører os sikkert gennem løjerne med introduktioner og skæve anekdoter. Fransk elegance og parisisk joie de vivre har inspireret mangen en komponist til at frembringe veloplagt og sanselig operettemusik. Vi skal høre sange af kongen af fransk operette Jacques Offenbach, charmeres af Friedrich Loewes parisernostalgi i Gigi, og minsandten om vi ikke får besøg af selveste Edith Piaf. Dernæst til et af mesterværkerne fra det 20. århundredes populærmusik, Leonard Bernsteins West Side Story. Med denne forestilling nedbrød han grænserne mellem opera, operette og musical. Til den tragiske historie fra New Yorks ungdomsmiljø i 50'erne mellem polske Tony og puertoricanske Maria skrev Bernstein sine fineste og bedst huskede melodier. Husk lommetørklædet! Mød mig på Cassiopeia af Kai Normann Andersen er nok den mest populære af alle danske operetter – og med god grund. Det er en operette om en operette, som skal skrives af komponisten John Berger, der imidlertid er løbet tør for inspiration, men sørme om ikke musikkens muse Polyhymnia fra det gamle Grækenland dukker op i København for at inspirere ham. Og med en vaskeægte muse ombord på Operettebåden, skulle der være garanti for, at alle får en inspireret og opløftende sejlads. Hvornår Søndag den 27 juli kl. 11.00 og 13.30 Mandag den 28 juli kl. 13.00 og 17.00 Tirsdag den 29 juli kl. 13.00 og 17.00 Onsdag den 30 juli kl. 13.00 og 17.00 Fredag den 1 august kl. 13.00 og 17.00 Lørdag den 2 august kl. 13.00 og 17.00 Søndag den 3 august kl. 13.00 og 17.00 Hvor Københavns kanaler (afgang fra Gammel Strand) Varighed 1 time og 10 minutter Medvirkende Solist: Ingeborg Børch Solist: Joachim Knop Pianist og konferencier: Jacob Beck Fremtidens stemmer Mød morgendagens operastjerner Ved dette arrangement præsenterer vi et udvalg af morgendagens stjerner fra en af Danmarks vigtigste institutioner, når det kommer til uddannelse af musikere og sangere: Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Ved samme lejlighed får de yngre og mere uprøvede kræfter fra det 3årige konservatorieforberedende kursus MGK en mulighed for at vise deres talenter, som optakt til koncerten med sangerne fra konservatoriet. MGK giver helt unge musikere en mulighed for at prøve kræfter med at beskæftige sig seriøst med musikken. Med optagelsesprøve og eksaminer hvert år, hvor den enkeltes fremgang evalueres, giver MGK en stærk ballast til at søge videre på konservatoriet og begive sig mod en karriere som professionel musiker eller sanger. Eleverne fra MGK viser denne eftermiddag deres kunnen på Store Scene fra kl. 1415, inden scenen gives videre til afgangsklassen fra konservatoriet kl. 16. Det Kgl. Danske Musikkonservatorium uddanner sangere med kunstneriske kvalifikationer på højeste niveau. Årets afgangselever viser ved denne eftermiddagskoncert, hvad de kan efter at være nået i mål oven på mange års skoling. Ved startlinjen til det længe ventede arbejdsliv, giver de os smagsprøver på deres stemmer og håndværksmæssige færdigheder. Kom og hør hvad morgendagens operastjerner brænder for, når de stiller sig i solstrålernes spotlight på Store Scene ved Torvehallerne. MGK koncert Hvornår Fredag den 1. august kl. 14 Hvor Store Scene, Torvehallerne, Frederiksborggade 21, København Varighed Ca. 1 time DKDM koncert Hvornår Fredag den 1. august kl. 16 Hvor Store Scene, Torvehallerne, Frederiksborggade 21, København Varighed Ca. 1 time Medvirkende Afgangselever fra Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums sangklasse: Julie Meera Albertsen Kirsten Grønfeldt Jennifer Macpherson Jessica Villareal Villadsen John Ho Andert Joakim Larsson Akkompagnatør: Søren Pedersen Morgensang Fællessang med festivaldirektøren og special guests Som sidste år stiller festivaldirektøren sig i spidsen for den daglige morgensang ved Torvehallerne, hvor alle er velkomne. Når stemme og krop er varmet op på behørig vis synger vi nogle af de dejlige sange, der nøje er valgt ud til årets sanghæfte. Der vil bl.a. blive indstuderet forskellige operakor, så man kan få optimale muligheder for at synge med, hvis man skulle dukke op til afslutningskoncerten – La grande finale – søndag den 3. august, også ved Torvehallerne. Hver dag har vi inviteret en festivalaktuel solist til at stå ved Michaels side. Man kan vente sig at høre de friskeste festivalnyheder, samt overraskelser og alskens informationer af såvel musikalsk som almen karakter. Morgensang har guld i mund, så mød op kl. 9.00 ved Torvehallerne og kom godt i gang med dagen. Hvornår Mandag den 28. juli kl. 9.00 Tirsdag den 29. juli kl. 9.00 Onsdag den 30. juli kl. 9.00 Torsdag den 31. juli kl. 9.00 Fredag den 1. august kl. 9.00 Lørdag den 2. august kl. 9.00 Hvor Singers Corner/Store Scene Varighed Ca. 30 minutter Medvirkende Festivalchef Michael Bojesen Hver dag med en ny solist som special guest Operasitting Nyd en opera mens børnene underholdes og spiser Operafestivalen lancerer som de første i landet et særligt tilbud til forældre med børn i alderen 59 år: Få børnene passet, mens I er til opera. Vi tager os godt af de små, med underholdning, historiefortælling og aftensmad, så de er klar til at tage hjem i seng efter endt forestilling. På vejen hjem kan I tale om den opera, I har oplevet – det har vi nemlig indviet børnene i. Sittingen foregår ved følgende arrangementer: Faust Hvornår Fredag den 1. august kl. 17.00 Hvor Literaturhaus (i cafeen), Møllegade 7, København Varighed 1 time og 40 minutter Ottone in Villa Hvornår Lørdag den 2. august kl. 16.00 Søndag den 3. august kl. 16.00 Hvor Teater Republique, Østerfælled Torv 37, København Varighed 2 timer og 45 minutter
© Copyright 2024