Opera i gaden, på vandet, på slottet, i koncertsale, i parkeringskældre, københavnske scener og søfort: Copenhagen Opera Festival møder dig på uventede steder med forførende dramaer. Førende danske og udenlandske sangere og kompagnier byder på skelsættende forestillinger til operaelskere i alle aldre. I år kan du opleve 14 forestilling produktioner – magiske barokopera, argentinsk tangoopera, forfinet venetiansk renæssance, kendte klassikeres musikalske festfyrværkeri, magisk børnetrylleri – og meget mere. Kom og vær en del af Københavns store sommeroperafest! Anders Beyer, Festivaldirektør Læs mere om Copenhagen Opera Festival 2012 på: www.copenhagen operafestival.com Billetter Indhold Billetter købes hos Festivaloversigt....................................................................... 4 www.copenhagenoperafestival.billetexpressen.dk 27., 30. juli - 1., 3. aug Maria de Buenos Aires............7 Billetter kan også købes i Magasin du Nord’s Servicecenter på 5. sal. 27. - 31. juli Operettebåden................................................9 27. - 28. juli OperaJam........................................................ 11 30. juli - 2. aug Dido &Aeneas......................................... 13 Billetter til Operettebåden kan reserveres på [email protected] / tlf. 32 96 30 00 31. juli - 2. aug De fortabte sjæle på Trekroner.... 15 Det er også muligt at købe billetter umiddelbart før afgang fra Nyhavn. 31. juli Rigoletto..................................................................... 19 27. - 29. juli Tryllefløjten..................................................... 17 29. juli No way to treat a lady......................................... 21 2. aug Opera på gravens rand........................................ 23 Billetter til OperaJam kan købes via 29. juli James Valenti i Tivoli........................................... 25 www.politikenbillet.dk 28. - 29. juli Farinelli på Rosenborg Slot.................... 27 3. aug Serenadekoncert.................................................... 29 Billetter til forestillinger i Tivolis Koncertsal kan købes på www.billetlugen.dk, i landets FONA-butikker samt i Tivolis Billetcenter – Vesterbrogade 3, 1630 København V, tlf. 33 15 10 12. 27. juli - 3. aug Serenadeservice................................... 31 Årskort- og studierabat opnås kun ved køb i Tivolis Billetcenter. Samarbejdspartnere........................................................... 38 1. aug Operakoncert på Ofelia Beach........................ 33 Kort over spillesteder................................................ 34 - 36 Historik....................................................................................... 37 Festivaloversigt juli / august 27 27. juli – 3. august, 2012 28 29 30 31 1 2 3 Maria de Buenos Aires Operettebåden OperaJam Dido & Aeneas De fortabte sjæle på Trekroner Tryllefløjten Rigoletto No way to treat a lady Opera på gravens rand James Valenti i Tivoli Farinelli på Rosenborg Slot Serenadekoncert Operakoncert på Ofelia Beach 4 5 Maria de Buenos Aires En varmblodet tango-opera sted: Københavns Musikteater tid: Fredag d. 27., mandag d. 30. juli og onsdag d. 1. og fredag d. 3. august – kl. 20.00 billetter: 250 kr. (inkl. gebyr) – Unummerede pladser 1 se kort side 40 Der kan købes forfriskninger i baren fra kl. 19.00. Det er plads til både store følelser og pulserende taktslag, når Copenhagen Opera Festivals egen opsætning af Maria de Buenos Aires går i luften. Der er lagt op til uforudsigelig genrekollision og forførende drama, når opera og tango flyder sammen i Astor Piazzollas mesterværk. Denne varmblodede argentinske opera fortæller historien om den prostituerede Marias liv på gaderne i Buenos Aires, hvor ånd, drøm og fantasi vikles uløseligt sammen. I denne eksperimenterende og surrealistiske opsætning vil mødet mellem klassisk ballet og oprindelig argentinsk tango, den klassiske sang og den rytmiske sang, og talen og rap udfolde sig på en helt ny måde. Forestillingen er produceret af Copenhagen Opera Festival og præsenterer førende musikere og dansere. Oplev talerollen ”Duende” (ånden) blive lagt i rapperen/skuespilleren Al Agamis mund, således at også denne rolles mange ord kan blive til musik. Glæd dig til en anderledes operaoplevelse i tangoens tegn. MEDVIRKENDE: Andrea Pellegrini, Al Agami, Victor Diaz, Linus Aabye, Ana Raquel Marques, Benita Minka Bünger, Vincent van Webber, Piazzolla Orkestret 27., 30. juli - 1., 3. august 7 Operettebåden Så blå, så blå er havnen kun... 2 sted: Nyhavn tid: 27. - 30. juli kl. 13.30 og kl. 17.15/ 31. juli – kl. 13.30 billetter: 150 kr. (inkl. gebyr) se kort side 40 Billetter reserveres hos Canal Tours. Det er også muligt at købe billetter umiddelbart før afgang hos Canal Tours Billetkontor i Nyhavn. Operettebåden arrangeres i samarbejde med Canal Tours. Igen i år bydes publikum velkommen om bord på Operettebåden, hvor de musikalske bølger med sikkerhed vil gå højt og selv den mest stædige landkrabbe vil gynge i takt. Operettebåden kommer vidt omkring – både rundt om i Københavns kanaler og i det musikalske repertoire. Sejlturen vil byde på en fornøjelig og uhøjtidelig omgang af både velkendte og mindre kendte operetter. Programmet består af de gode gamle wieneroperetter af Strauss og Léhar, men så sandelig også af de mange perler, operetten har skabt op gennem det 20. århundrede fra både det tyske, franske og danske repertoire. Besætningen på dækket vil bestå af velkendte figurer, såsom den glade enke Hanna og hendes forkrampede tilbeder Danilo, den gæve tyrolske kromutter Josepha og Leopold, hendes humørbombe af en overtjener, og selvfølgelig også frk. Nitouche, som ikke er helt så bly, som hun burde være. De elskede og smægtende sange leveres – klædt i pragtfulde og festlige kostumer – af Sofie Elkjær Jensen og Joachim Knop, og løjerne på skuden akkompagneres og konferencieres af pianisten Jacob Beck. 27. - 31. juli MEDVIRKENDE: Sofie Elkjær Jensen, Joachim Knop, Jacob Beck 9 OperaJam Kulturel og musikalsk smeltedigel sted: Pressen, Politikens Hus tid: Fredag d. 27. og lørdag d. 3 28. juli – kl. 20.00 billetter: 100 kr. (inkl. gebyr) Unummerede pladser se kort side 40 Dørene og baren åbner kl. 19.00. OperaJam byder i samarbejde med det prisvindende klezmer ensemble Mames Babegenush på to unikke koncertoplevelser i Pressen. Mames Babegenush vil agere husorkester, når fremtrædende solister og gæstemusikere spiller op til to koncertaftener i Pressen. Musikken vil over begge aftener tage publikum med på en musikalsk rejse rundt i alt fra den spanske passion og lidenskab af Bizet, til det ungarske temperament af Lehár for at ende i Orientens sangmystik. Fredag aften byder på musik af ’store jødiske komponister’, hvor publikum kommer i selskab med Offenbach, Weill, Gershwin, Bernstein og Mahler. Lørdag aften vil blive spækket med ’Greatest Arias & Operas’, hvor musik af Puccini, Bizet, Lehar, Kalman, de Falla og mange andre vil få salen til at summe. Mames Babegenush har tidligere optrådt på scener som Carnegie Hall og Det Kgl. Teater, og har opnået stor international anerkendelse både blandt publikum og kritikere. Med deres instrumentation skaber de personlige og gribende koncerter. På scenen vil Mames Babegenush bl.a. få besøg af operasangerinde Gitta-Maria Sjöberg, oboisten Henrik Goldschmidt og den ungarsk/tyrkiske sopran Idil Alpsoy. 27. - 28. juli 11 Dido & Aeneas En mytologisk kærlighedsfortælling sted: Københavns Rådhus tid: 30. juli - 2. august – kl. 20.00 billetter: 280 kr. (inkl. gebyr) Unummerede pladser 4 se kort side 40 Dørene åbner kl. 19.30 Det er ikke muligt at købe billetter i indgangen. Opera af Henry Purcell 1688. Halvscenisk opførelse I denne ambitiøse opsætning af den ulykkelige kærlighedsfortælling mellem Dido, dronningen af Kartago, og den trojanske flygtning, Aeneas, er der lagt op til endnu en skelsættende produktion med barokensemblet Concerto Copenhagen i centrum. Publikum bliver ført ind i en kærlighedsfortælling, der formidler de helt store følelser af et af Europas førende barokensembler med solister. Operaen er skrevet i slutningen af 1600-tallet af den engelske barokkomponist Henry Purcell med libretto af Nahum Tate. Ulykkelig kærlighed ruster aldrig, og historien kan opleves og røre én igen og igen. Forestillingen er iscenesat af instruktøren Steve Player med musikalsk ledelse af Andrew Lawrence-King. MEDVIRKENDE: Kirstin Mulders, Aleksander Nohr, Elisabeth Holmertz, Nicole Jordan, Leif Aruhn-Solén, Karin Modigh, Elisabeth Svarstad, Concerto Copenhagen 30. juli - 2. august Dido & Aeneas præsenteres i samarbejde med Concerto Copenhagen, Il Corago og Australian Research Council Center of Excellence for the History of Emotions – Europe 1100-1800. 13 De fortabte sjæle på Trekroner En gyseropera i kanalerne sted: Nyhavn tid: 31. juli til 2. august – kl. billetter: 220 kr. (inkl. gebyr) 5 20 og kl. 21.15 se kort side 40 Afgang fra Nyhavn ved Mindeankeret. Forestillingen egner sig ikke for gangbesværede, og vi anbefaler publikum at medbringe varmt tøj til de kolde kasematter. Den mørke ø for enden af Københavns havn rummer en grum historie om ynkelige skikkelser, forkvaklede sjæle og deres pinsler. Kom med på en operaopdagelsesrejse, der blander virkelighed og fiktion og fremmaner livets grumme mysterier. Publikum kommer helt tæt på, når de inviteres med på en opdagelsesrejse i det mørke sind, hvor forurettede og rastløse sjæle, sindssyge vrangforestillinger og helvedes pinsler lurer. En djævelsk pagt omgiver skikkelserne på øen Trekoner – kan publikum trænge igennem og løse øens mysterier eller er sjælene evigt fortabte? I denne nytænkende operaoplevelse udgøres det musikalske fundament af kendte og mindre kendte operaværker, fremført af et team af unge fremadstormende sangere. Så kom med om bord, hvis du tør – og forvent det uventede! MEDVIRKENDE: Regina Unnur Olafsdottir, Tobias Ørum, Nana Bugge Rasmussen, Martin Hatlo, Live Berger Brekke 31. juli - 2. august 15 Tryllefløjten sted: Teatermuseet i Hofteatret tid: 27. til 29. juli – kl. 17.00 billetter: 60 kr. (inkl. gebyr) 6 se kort side 40 Dørene til caféen og foyerens udstilling åbner kl. 16.15 Et opera-eventyr i børnehøjde Forestillingen er egnet for børn fra 6 år. Opera kan også sagtens være for børn! Dette bliver slået fast, når eventyret om Tryllefløjten opføres i børnehøjde i et af Københavns ældste teatre. Tryllefløjten af Wolfgang Amadeus Mozart er en af verdens mest kendte operaforestillinger – og med god grund! Musikken er fantastisk. Historien er eventyrlig og humoristisk, men den rummer alligevel store spørgsmål som kærlighed, forældre-barn konflikt, magi, løgn, moral og adskillelse. Omgivet af historiske rammer i det gamle hofteater vil fortællingen om Papageno – den frejdige fuglefænger, der får en hængelås om munden – blive opført af Det Lille Operakompagni, så både voksne og børn får en garanteret eventyrlig oplevelse. Varighed ca. 30 min. MEDVIRKENDE: Det Lille Operakompagni Pernille Madsen, Søren Hossy, Stefan Baur, Merete Petersen, Peter Navarro-Alonso, Charlotte Andersen 27. - 29. juli 17 Rigoletto En af operaens mest hjerteskærende dramaer sted: Frue Plads tid: Tirsdag d. 31. juli – kl. 17.00 billetter: Det er muligt at reservere plads på 7 se kort side 40 [email protected] (50 kr. pr. pers.) Øvrige tilskuere opfordres til at medbringe egne klapstole. Operaen opføres på svensk Oplev den populære og tidløse fortælling om Rigoletto, der på samme tid vil fylde dine ører med uimodståelig musik og få dit hjerte til at briste. Rigoletto er meget forståeligt en af de mest spillede og populære operaer. Med Giuseppe Verdis uimodståelig musik, fortæller den en hjerteskærende historie. Med menneskets lunefulde sider er operaen fyldt med ondskab og begær, ægte kærlighed og forræderi, egoisme, had og forbandelser. Alt dette og meget mere skildres i den tidløse fortælling om Rigoletto – en mand, der er både fyldt med mørke og med lys. Operaen opføres af Skånska Operan, der siden 1993 har stræbt efter at bringe opera ud til folket med deres opsætninger, der appellerer til et bredt publikum. Rese plads rver e medbriller egen ng stol 31. juli MEDVIRKENDE: Peter Häeggström, Dardan Bakraqi, Maria Demérus, Eric Roos, Erika Tordeus, Daniel Christopher Wren, Tomas Öhman, Sebastian Duran, Christer Arwidsson, Helena Magnusson Iscenesættelse: Ola Hörling Kapelmester og musikalsk ledelse: Max Lörstad 19 No way to treat a lady En humoristisk detektivforestilling sted: Berlingske Karré – indgang via Antonigade 3 tid: Søndag d. 29. juli – kl. 19.30 billetter: 175 kr. (inkl. gebyr) – Unummerede pladser 8 se kort side 40 Baren åbner kl. 19.00 Operaen opføres på svensk Malmö Operas opsætning af No Way to Treat a Lady leger med den amerikanske detektivgenre på en kærlig måde, hvor forfriskende sort humor blandes med alvorlige spørgsmål. Kit Giles, en mislykket skuespiller i New York, er i virkeligheden en koldblodig morder, som har specialiseret sig i drab på ældre kvinder. Den forhutlede politichef Morris Brummel er på sporet af ham. De to mænd har to ting til fælles: En ekstremt dominerende, selvoptaget mor og en umættelig tørst efter opmærksomhed. I forestillingen parres de mørke krimi-elementer med oplivende humoristiske elementer og stiller spørgsmål som: Hvad sker der med en mand, der ikke får kærlighed og bekræftelse? Og er det tilfældigheder, der afgør, om vi ender på den rigtige eller forkerte side af loven? MEDVIRKENDE: Malmö Opera Jan Kyhle, Erik Gullbrandsson, Macaela Sjöstedt, Evabritt Strandberg, Mikael Skoglund, Inge Peterson Lindbäck, Martin Lundberg Iscenesættelse: Elisabet Ljungar SCENOGRAFI OG KOSTUMER: Kajsa Hilton Brown Koreografi: Johanna Hybinette 29. juli 21 Opera på gravens rand En musikhistorisk operaaften sted: Kulturcenter ASSISTENS tid: Torsdag d. 2. august – kl. 19.30 billetter: 150 kr. (inkl. gebyr) 9 se kort side 42 Baren åbner kl. 19.00 Assistens Kirkegården og legenderne, der ligger begravet der, vil udgøre rammen for en operaoplevelse, hvor musikalitet og historie flyder sammen. I denne anderledes operaoplevelse er der blevet taget fat om spaden og blevet gravet dybt – ikke på kirkegården – men i de musikalske arkiver. Der er blevet sammensat et program af kendte og ukendte sange og arier komponeret af kirkegårdens afdøde. Rammen vil være Assistens Kirkegården, der fungerer som et kulturelt erindringsrum. På kirkegården møder fortid nutid og rundt om ligger legendariske personligheder, der har haft stor betydning for vores kulturelle selvforståelse, til hvile. Musikken vil udføres af BL.O.K, Blaagaardens Opera Kompagni, og der vil undervejs blive fortalt om musikkens baggrund og historie. MEDVIRKENDE: Helle Thun, Annemette Pødenphandt, Lau Frederiksen, Christine Christansen, Julius Ditlevsen, Kristian Jørgensen, Christoffer Jørgensen 2. august Koncerten opføres i samarbejde med Kulturcentret ASSISTENS 23 James Valenti Tenoren fra The Met debuterer i København 10 sted: Tivolis Koncertsal tid: Søndag d. 29. juli – kl. 19.30 billetter: A 495/ B 450/ C 395/ D 295 kr. se kort side 40 (ekskl. gebyr, inkl. entré til Tivoli) Hør den enestående amerikanske tenor James Valentis debut i Danmark og oplev hans musikalitet og pragtfulde stemme. Tenoren James Valenti er for tiden et samtaleemne i hele operaverdenen. Han går fra succes til succes og bliver alle steder rost til skyerne. Programmet i Tivoli består af de operaarier den berømmede tenor synger allerbedst netop nu. Der vil indgå franske og italienske operaarier af Gounod, Massenet, Cilea, Mercandante og Tosti. Der er allerede nu lagt op til en storslået aften i koncertsalen i Tivoli. Medvirkende: James Valenti, Tivolis Symfoniorkestrer Dirigent: Giordano Bellincampi 29. juli 25 Farinelli på Rosenborg Slot Dansk og italiansk historie smelter sammen sted: Rosenborg Slot tid: Lørdag d. 28. og søndag 11 d. 29. juli – kl. 17.30 billetter: 195 kr. (inkl. gebyr) Unummerede pladser se kort side 40 Koncertintroduktion med Laura Valesin ved indgangen til slottet kl. 17 – gratis adgang. Oplev et repertoire fra en af historiens mest berømmede kastratsangere på Rosenborg Slot, hvor dansk og italiensk historie for en aften vil smelte sammen. Farinelli er kunstnernavnet for Carlo Broschi – en ung kastratsanger i 1700-tallet, der sidenhen er blevet kendt som en af historiens største sangere. Han blev født i Apulien (Puglia) i Italien i en lavadels-familie og blev kastreret som dreng for at fastholde den lyse og smukke stemme. Farinelli vakte allerede som helt ung opsigt med sin stemme og teknik, der blev beskrevet som fuldendt i både intensitet, skønhed og udførelse i hele Europa kulturelle hovedstæder. Den italienske kontratenor Angelo Manzotti har taget Farinellis repertoire op og fortolker værker af nogle af det 18. århundredes største europæiske komponister. Det er ikke et tilfælde, at Copenhagen Opera Festival præsenterer venetiansk opera på Rosenborg – musikken er fra den tid, hvor slottet blev bygget, og italienske stukkatører har skabt det fornemme loft i Riddersalen, der danner de perfekte rammer for en helstøbt musikalsk oplevelse. MEDVIRKENDE: Angelo Manzotti, Rita Peiretti, Alessandro Peiretti 28. - 29 juli Koncerterne opføres i samarbejde med Adagio Events, Istituto Italiano di Cultura/ Det Italienske Kulturinstitut og Rosenborg Slot. 27 Serenadekoncert Mærk beruselsen af forførende ord og klange sted: Kulturcenter ASSISTENS tid: Fredag d. 3. august – kl. 17.00 billetter: 150 kr. (inkl. gebyr) 12 se kort side 42 Billetten er inkl. et glas vin Caféen åbner kl. 16.30 Nyd en lun sommereftermiddag med en stemningsfuld serenadekoncert i smukke omgivelser. Tag din elskede under armen og bliv forført af serenadernes stemningsfulde berusende ord og klange, der fremføres af Copenhagen Opera Festivals specialafdeling Serenadeservice. Assistens Kapellet på Nørrebro er omkranset af kirkegårdens idylliske buskads, romantiske historie og mystik. Dette vil for en eftermiddag udgøre scenen for fremførelsen af de smukkeste serenader og arier – en eftermiddag i romantikkens tegn. MEDVIRKENDE: Nana Bugge Rasmussen, Erlend Tyrmi, Allan Sjølin 3. august Serenadekoncerten præsenteres i samarbejde med Kulturcenter ASSISTENS 29 Serenadeservice Jeg ellllllsker dig! og g n ri til bes gen e din nade! e ser sted: Storkøbenhavn tid: Hele festivalperioden. billetter: 500 kr. (inkl. gebyr) Book Serenadeservice og aftal et mødested. For spørgsmål, kontakt [email protected]. Trænger én du kender til en musikalsk kærlighedsindsprøjtning? Eller er du blot nysgerrig efter at have musikken helt tæt på? Så skal du kontakte Serenadeservice. Serenadeservice er Copenhagen Opera Festivals specialafdeling, der har specialiseret sig i romancer, serenader og arier. Vores serviceafdeling er leveringsdygtig i musik til enhver lejlighed, hvor sangpakkerne med både duetter og sange sikrer den perfekte stemning til f.eks. til et frieri, en fødselsdag eller en hvilken som helst anden kærlighedserklæring. Repertoiret dækker over musik af bl.a. Mozart, Dowland og Grieg – med vægt på det melankolske og intime. MEDVIRKENDE: Nana Bugge Rasmussen, Erlend Tyrmi, Allan Sjølin (guitar) 27. juli - 3. august 31 Operakoncert på Ofelia GRATIS Beach konce rt sted: Ofelia Beach tid: Onsdag d. 1. august – billetter: Gratis adgang 13 kl. 17.00 se kort side 40 Igen i år inviterer Det Kongelige Teater Opera til en forrygende koncert på Ofelia Beach. Med udsigt over vandet til Operaen på Holmen, er de perfekte rammer skabt til en uforglemmelig aften med solister fra Den Kongelige Opera. Kom til Ofelia Beach og nyd de musikalske smagsprøver fra det kommende sæsonprogram på Operaen. MEDVIRKENDE: Elisabeth Halling, Niels Jørgen Riis, Palle Knudsen Pianist: Carol Conrad Koncert i det fri med Operaen som kulisse 1. august 33 Venues 11 1 Maria de Buenos Aires Københavns Musikteater Kronprinsensgade 7 2Operettebåden Nyhavn 3OperaJam Pressen, Politikens Hus Rådhuspladsen 37 4 Dido & Aeneas Københavns Rådhus Rådhuspladsen 1 5 De Fortabte Sjæle på Trekroner 13 Nyhavn 6Tryllefløjten 1 Teatermuseet i Hofteatret Christiansborg Ridebane 18 8 2 5 7 7Rigoletto Frue Plads 8 No Way to Treat a Lady Berlingske Karré Antonigade 3 10 James Valenti i Tivoli Tivoli 11 Farinelli på Rosenborg Slot 3 Rosenborg Slot Øster Voldgade 4A 13 Operakoncert på Ofelia Beach 4 6 Kvæsthusmolen Sankt Annæ Plads 36 10 34 9 + 12 35 Historik 9 12 Copenhagen Opera Festival har skabt anderledes opera i København siden 2009. Festivalen er kommet for at blive, den har vist sin berettigelse, er vokset markant og er på fire år blevet en vigtig kulturel begivenhed i kulturbyen København. Med byen og dens vidunderlige steder som kulisse instrumenterer Copenhagen Opera Festival byens særlige rum – gader og stræder, under jorden og på vandet. Festivalen har skabt et helt nyt rum for opera, et internationalt mødested, hvor tradition møder nyskabelse og talent møder erfaring. Det sker i de traditionelle sale og det sker i utraditionelle omgivelser, hvor rummet er en aktiv ramme og kommentar til forestillingerne. Copenhagen Opera Festival har opnået nye arenaer og partnere i 2012, og indgår samarbejder med en række partnere, som muliggør produktioner på bl.a. Rosenborg Slot, Berlingske Karrés Parkeringskælder, Københavns Rådhus, Trekroner Fort, Assistens Kirkegård, Hofteatret og Pressen i Politikens Hus. Venues 9 Opera på gravens rand Kulturcenter ASSISTENS Kapelvej 4 12Serenadekoncert Kulturcenter ASSISTENS Kapelvej 4 Når festivalen åbner i 2012 kan du opleve tango-opera, skønsang i byens kanaler, eksperimenterende legeplads med OperaJam, mytologisk kærligheds-fortælling i barokopera, gyseropera på en uhyggelig ø, operaeventyr i børnehøjde, humoristisk detetivforestilling, Farinelli på Rosenborg Slot, skønsang i Tivoli, opera på Ofelia Beach – og meget mere. Copenhagen Opera Festival gennemføres med generøs støtte fra en række fonde, legater, kommune, stat, og gennem samarbejder med en lang række partnere i Øresundsregionen. Vi er taknemmelige for, at det over en årrække har været muligt at opbygge en vigtig festival for musikdramatik og det, der ligner, og byder hjertelig velkommen til Copenhagen Opera Festival 2012. Anders Beyer, festivaldirektør 36 37 FESTIVALDIREKTØR: Anders Beyer PRODUCENT: Bettina Schimmel Projektledere: Anne Christensen Anne Sophie Gertz Elisabeth Arndal Elvira Mormino Katrine Lehmann Praktisk koordinator: Gitte Hass Nielsen Tryksag- og merchandisekoordinator: Christiane Henriette Vogelius Leander Læs mere om Copenhagen Opera Festival 2012 på: www.copenhagenoperafestival.com Festivalen gennemføres med støtte fra: Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Bikubenfonden, Det Obelske Familiefond, Gangstedfonden, Hempel Fonden, Knud Højgaards Fond, Knud og Dagny Gad Andresens Fond, Københavns Kommune, Oticon Fonden, Sonning-Fonden, Statens Kunstråd Programredaktør: Nanna Mosegaard GRAFISK DESIGN: Elevator Mediepartner: Webprogrammør: Michael Rasmussen – Recreativo Festivalfotograf: Mathias Bojesen Presse: Michael Feder – HAVE PR & Kommunikation Samarbejdspartnere: Adagio Events, Canal Tours Copenhagen, Copenhagen Summer Festival, Det Italienske Kulturinstitut, Det Kongelige Teater, FDM Travel, HAVE PR & kommunikation, Jeudan, Kulturcenter ASSISTENS, Københavns Biblioteker, Københavns Musikteater, Københavns Rådhus, Malmö Opera, Magasin, Roland, Rosenberg Trykkeri, Rosenborg Slot, Skånska Opera, Teatermuseet i Hofteatret, Trekroner Fort, Tivoli Bestyrelse: Eva Steiness (formand), Susanne Larsen, Jens Gehl, Lone Kühlmann og Lotte Heise. Kunstnerisk udvalg: Christina Nielsen (formand), Henrik Engelbrecht, Eva Hass Thaysen, Sven Müller, Anders Beyer og Finn Bannergaard Johansen. fdm-trave l.dk/vind 38 opera 39 40
© Copyright 2024