Bryndum kirke Kirke og byggestil Bygget 1240 i kvadersten, betragtes som Danmarks fineste kvaderstenskirke. Den er bygget i romansk rundbuestil mellem to kæmpehøje, hvoraf man i dag ser bronzealderhøjen. Koret med alter er bygget til omkring 1400. Kærestebrev i sten Ved den tilmurede syd dør finder man i en af kirkens kvadersten et udhugget hjerte i stenens overflade. Det ser man meget sjældent i stenhuggerarbejde. Måske har stenhuggeren været forelsket og villet sætte et evigt minde over sit hjertes udkårne? Fyr løs! Bryndum Kirke har et kirkeskib som mange besøgende (især børn) lægger mærke til. Det er et rigtigt krigsskib, et orlovsskib, med mange kanoner. Det blev skænket til kirken i 1906 af Diderich Müller til minde om hans forældre. Man gav skibene, fordi man var taknemmelig over for Gud. Skibet er jo også er et billede på kirken, der sejler gennem tidens hav. Hovedrummet i kirken kaldes derfor også skibet. På inskriptionstavlen står der” Til Minde om sognepræst C.C. Müller og hustru 1854-1871” Diderich far C.C. Müller var nemlig præst i Bryndum Kirke. dinkirkedinkultur.dk Et kæmpekast Ved kirkedigets nordøstlige hjørne ses en meget stor kampesten med dybe slibe/hugge mærker. Sagnet fortæller at en kæmpe (Bygmesteren?) i Jerne opdagede at byggeriet af Bryndum Kirke var ved at overhale byggeriet af kirken i Jerne. Kæmpen var misundelig over at Bryndum kirke var meget pænere end Skads kirke, fordi den havde så smukke kvadersten i sine mure, at han besluttede at forsøge at ødelægge kirken. Han tog derfor en stor sten og kastede den mod Bryndum Kirke. Mærkerne i stenen er mærker efter kæmpens hænder, for han var så stærk han kunne klemme vand ud af sten.
© Copyright 2024