Forældrebrev

Kære forældre til elever på Bryndum Skole
På Bryndum Skole er vi i fuld gang med at forberede os på den nye
folkeskolereform, der træder i kraft til august. Formålet med dette
forældrebrev er at orientere jer dels om reformens indhold generelt, og dels
om vores lokale proces på Bryndum Skole.
Vores helt overordnede mål med implementeringen af folkeskolereformen
er, med afsæt i den gode skole vi har i dag, at skabe en skole, hvor elevernes
læring og trivsel i endnu højere grad kommer i centrum.
Skolereformens intentioner og indhold i hovedtræk
Reformen sætter fokus på øget resultatstyring i folkeskolen med afsæt i
nogle få klare nationale mål, der baserer sig på forskning og viden.
Regeringen og forligspartierne har med aftalen samtidigt lagt vægt på, at
eleverne skal møde en anden skoledag med ”varierende og nye
læringsaktiviteter, som motiverer eleverne, så de lærer mere”.
De overordnede mål for folkeskolereformen kan opsummeres til, at:







Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til
faglige resultater.
Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem respekt for
professionel viden og praksis.
Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i
de nationale test.
Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år
for år.
Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for
læsning og matematik skal reduceres år for år.
Elevernes trivsel skal øges.
De overordnede mål skal bl.a. nås gennem skolernes implementering af en
række konkrete initiativer. I første omgang betyder det, at:
Telefon
Telefax
76 16 29 00
76 16 29 19
[email protected]
www.bryndumskole.esbjergkommune.dk
















Lektiehjælp bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt
for eleverne at deltage i. Lektiehjælpen placeres om eftermiddagen i
ydertimerne.
Timetallet hæves, så en skoleuge udgør 28 klokketimer i
børnehaveklasse til 3. klasse, 30 klokketimer i 4.-6. klasse og 33
klokketimer i 7.-9. Klasse. Dertil kommer tilbud om frivillig lektiehjælp/ tid til faglig fordybelse i 2-3 timer ugentligt.
Understøttende undervisning bliver en ny del af ovenstående
timetal.
Pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer vil
kunne varetage den understøttende undervisning. I indskolingen vil
pædagoger også kunne varetage afgrænsede undervisningsopgaver.
Alle elever skal have motion og bevægelse svarende til 45 minutter i
gennemsnit om dagen.
Mål om fuld kompetencedækning i 2020: Alle lærere skal i 2020
have undervisnings-kompetence svarende til linjefag i de fag, de
underviser i.
Flere timer til dansk og matematik fra 4.-9. klasse.
Engelsk fra 1. klasse.
Tysk eller fransk fra 5. klasse.
Håndværk & design som ét nyt fag der erstatter sløjd og
håndarbejde senest pr. 1. august 2015.
Hjemkundskab erstattes af det nye fag madkundskab.
Ny valgfagsordning fra 7. klasse.
Folkeskolens afgangsprøver vil få øget betydning for optagelse på
ungdomsuddannelserne.
Styrket klasseledelse i folkeskolen.
Mere fleksible holddannelsesregler.
Flere midler til efteruddannelse af skoleledere, lærere og pædagoger
i skolen.
Alle ovenstående punkter er del af skolereformen og derfor gældende for
alle folkeskoler.
Konkret på Bryndum Skole
Arbejdet med implementering af skolereformen foregår på Bryndum Skole
ved, at vi konkret arbejder med:



Udarbejdelse af skolens vision og skolens værdier.
At skabe en varierende, sammenhængende og motiverende
skoledag for hver af de tre faser (indskoling, mellemtrin og
udskoling), hvor faglig og understøttende undervisning samt motion
og bevægelse er i samspil.
Et udvidet og forpligtende teamsamarbejde med elevernes læring
som omdrejningspunkt.






Rammer for skolehjemsamarbejdet, herunder gensidige
forventninger.
Den konkrete skemamæssige opbygning af en skoledag, herunder
lektionslængder, pauser, kobling af fag etc..
Indretning af arbejdspladser for personalet.
Koblingen mellem den fagdelte og den understøttende undervisning.
Lektiepolitik og tilbud om lektie/studie-café for alle elever.
Systematisering af skolens fremadrettede evaluering med særligt
fokus på de faglige resultater.
Lidt om tidspunkter på Bryndum Skole






Mødetid for eleverne vil fortsat være kl. 8.00.
For indskolingen vil skoledagen normalt slutte kl. 14.00 (inkl.
lektiehjælp).
For mellemtrinnet vil skoledagen normalt slutte kl. 14.00 tre gange
om ugen og to gange om ugen kl. 15.00 (inkl. lektiehjælp).
For udskolingen vil skoledagen som udgangspunkt slutte kl. 15.00
(inkl. lektiehjælp). Dog skal bemærkes, at konfirmationsforberedelse
i 7. klasse gør, at 7. klasse i en periode skal have lektioner efter kl.
15.00.
SFO åbningstid vil være, som vi kender det i dag fra kl. 6.00 til kl.
16.30 minus skoletiden.
Lærernes arbejdstid vil, som følge af Lov 409, altovervejende være
placeret på hverdage mellem kl. 7.00 og kl. 17.00, hvorfor det også
er i dele af dette tidsrum, at forældresamarbejdet skal foregå (på
nær fx forældremøder, der forsat vil blive om aftenen).
Spørgsmål og mere info
Vi vil naturligvis løbende få mere klarhed over, hvorledes skolereformen
kommer til at sætte aftryk på det kommende skoleår på Bryndum Skole. I
takt med dette vil vi selvfølgelig orientere jer forældre.
Skulle der alligevel opstå konkrete spørgsmål, er I, som altid, mere end
velkommen til at kontakte skolens lærere, kontor eller ledelse.
Med venlig hilsen
Morten Mærsk Schmidt
Skoleleder