1. No category

JUNI 2015
Træets verden
Foto:NCC
NCC bygger verdens bedste boligbyggeri
Krøyers Plads på Christianshavn er verdens bedste boligbyggeri.
Byggeprojektet har været hele ti år undervejs – og tre projektudform-
Det blev slået fast ved den årlige internationale ejendomsmesse i
ninger – før byggetilladelsen var i hus. Måske skyldes det, at projektet
Cannes i Sydfrankrig, hvor NCC modtog årets Mipim-pris for netop
er Danmarks første, der skal leve op til Svanemærkets krav til bygge-
denne kategori. Byggeriet på Krøyers Plads vandt for sin bæredygti-
materialer og energiforbrug. NCC har desuden lagt vægt på at udfor-
ge profil i kombination med arkitektur i verdensklasse. Byggeprojektet
me byggeprojektet med stor respekt for det historiske område, hvor
vandt over tre andre internationale projekter i Dubai, Sydney og
gamle pakhuse er en markant del af bydelen.
Stavanger.
Krøyers Plads bliver et kombineret bolig/butiksbyggeri med 105
Prisen er byggebranchens svar på en Oscar, og hos NCC er man
lejligheder og plads til caféer og butikker i stueetagen. Teknik- og mil-
både glade og stolte over den flotte anerkendelse – og det er glæde-
jøborgmester i København Morten Kabell er glad for at kravet om ad-
ligt at kunne sige, at Danmark har verdens bedste boligbyggeri lige i
gang for alle til vandlinjen er imødeset, idet kajen i hele sin længde bli-
hjertet af København.
ver en trappe ned til vandet. n
Dome som parcelhus
Partic Marsili tegnede og byggede allerede i 1988 denne halve kugle.
90 % af huset er bygget i FSC-certificeret træ, og domen kan drejes
360 grader så lysindfaldet kan maksimeres i de rum, der benyttes på
forskellige tidspunkter.
Hvis solen bager for meget, kan rummet drejes væk fra solen – og
ønsker man solens varme, så modsat. Desuden kan man maksimere
elproduktionen fra de solceller, der er placeret på toppen af domen.
Det åbne ildsted i midten af huset er elegant, og
kan opvarme rummet. Indvendigt er domen også
hovedsageligt bygget i træ, så huset er i al sin væsentlighed bæredygtigt. n
2
Side 6
Træ er roden
til det gode byggeri
Side 12
Mesterarkitekt anvender
træ som en selvfølgelighed
Side 16
Vi kan stadig lære
af de gamle mestre
Side 22
200 år gammelt egetræ
bliver til Jesusfigur
Side 26
Træ er godt for helbredet
Side 30
Tømrerprisen 2015
Side 34
En kirke
– mange funktioner
Side 38
En kærlighedserklæring
til vinduet
Side 40
Plads til drama – Gammel
Hellerup Gymnasium udvider
Side 42
Højhuse i træ er fremtiden
Side 47
En aften i “Herberge
zu Kopenhagen”
Side 52
Korsbæk for 118. gang
Side 56
Side 58
Håndværk på historisk
opgave i seks etager
Side 62
Træets verden
Skills Denmark og World Skills
Højhuse i træ er fremtiden. Foto: Tord-Rickard Söderström
træ juni 2015
Udgiver
Træsektionen, Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K
Tlf. 72 16 00 00
Ansvarshavende redaktør
Margrethe Petri Godtkjær
Tlf. 72 16 02 26
[email protected]
Redaktionsgruppen
Margrethe Petri Godtkjær,
Dansk Byggeri
Dorthe Bech-Nielsen,
arkitekt MAA
Jan Hesselberg,
Dansk Byggeri
ISSN: 1903-9670
træ udgives af Træsektionen under
Dansk Byggeri. Træsektionen er
den største sektion i Dansk Byggeri
med ca. 2.700 medlemmer, der samlet
set udgør en meget betydelig del
af tømrerfaget i Danmark og
brugen af træ i byggeriet.
Grafisk design
MONTAGEbureauet ApS
www.montagebureauet.dk
Produktion
Jørn Thomsen / Elbo A/S
www.jto.dk
Oplag 10.150
3
Plads til drama. Gammel Hellerup Gymnasium udvider sine faciliteter med en markant bygning forbeholdt de kreative fag. Læs mere side 40.
4
FORTID OG FREMTID
I dette nummer af træ ser vi både frem og tilbage. Frem til at der bliver bygget høje huse af træ i Danmark, og tilbage på Fregatten Jylland, som er blevet nænsomt restaureret efter gamle metoder – men
alligevel med plads til nye teknikker.
Vi kan læse om tabet af flåden og det paradoks, at der blev plantet egetræer til nye skibe – en fremsynethed som blev overhalet inden om af fremtiden. Fantastiske træer som nu dels giver os nogle
fantastisk smukke skove – og dels bliver brugt i helt andre sammenhænge, end de var tiltænkt – fx i en Jesusfigur på Skovsbo Gods.
Så de gamle flåedeege har en fremtid.
Vi ser frem til, at Evidence-based Design vinder indpas, så vi kan trives i vores omgivelser.
Egentlig er det jo ikke ny viden for os træfolk – men læs alligevel artiklen, det er altid rart, at få bekræftet det vi godt ved, at træ er et fantastisk materiale – både ude og inde.
På Bakken ser vi tilbage på livet i Korsbæk, som nu er kommet på landkortet i det virkelige liv,
hvor vi kan se frem til gode oplevelser i de ”gamle” huse.
Og i artiklen En aften i ”Herberge zu Kopenhagen” ser vi tilbage på en svunden tid, med fremmedskrevne svende på valsen. Helt forsvundet er de nu ikke – naverne – men spørgsmålet er, om
de har en fremtid. Det kommer nok til at knibe i Danmark, hvor der ikke er mange unge, der føler
sig tiltrukket af tre år og én dag uden mobiltelefon.
Der er ellers dygtige unge tømrerlærlinge nok – fx Thorbjørn Paw Stryger, som kan se frem til et
spændende World Skills i Sao Paulo i Brasilien til august, hvor han skal konkurrere om at blive verdens bedste tømrerlærling.
Forhåbentlig kan vi nu alle se frem til en god sommer – som vi så til efteråret kan se tilbage på.
God læselyst.
Michael R. Lund
Formand for Træsektionen under Dansk Byggeri
5
arkitekt Bjarne Lund
Johansen
afgående direktør for Træinformation
6
Træ er roden til
det gode byggeri
Den afgående direktør for Træinformation Bjarne Lund Johansen ser lyst på træets
fremtid i byggeriet trods hård konkurrence fra andre materialer. Modulbyggeri, nye
energibestemmelser og høje huse i træ peger i den rigtige retning for træet.
n
Af Christian Andersen, journalist
Skal træhusene differentiere sig i parcelhusmarkedet, kunne det være
n
Foto: Ida Wang
på arkitekturen, hvor markedet godt kunne trænge til et løft og nye
valgmuligheder.
Efter en samtale med Bjarne Lund Johansen, Træinformations
I etagehusmarkedet mener Bjarne Lund Johansen, at det er mu-
direktør igennem 34 år, undrer man sig over, at huse og andre byg-
ligt at erstatte en endnu større del af betonbyggeriet med træ, og det
ninger kan opføres i andet end træ.
glæder ham, at flere og flere bygherrer vælger at udføre deres råhuse
Så mange år som direktør, stadigvæk så megen passion for træ.
af beton med facadeløsninger af såkaldte Tåsinge-elementer – altså
“Træ er der rigeligt af. Kvaliteten er i top, og så er det oven i købet
facader af højisolerede, lette træelementer.
billigt og bæredygtigt i forhold til alle andre materialer”, lyder det fra
“Det er som at tage en lun frakke på, og de er hurtige at montere
arkitekt Bjarne Lund Johansen, som netop er trådt tilbage og har
og højisolerede,” siger han, som ser frem til, at de nye energibestem-
overladt posten til arkitekt Mikael Koch.
melser i bygningsreglementet træder i kraft sidst på året, for det vil
Fremtiden for træ i dansk byggeri ser lys ud, mener Bjarne Lund
Johansen.
Konkurrencen fra andre materialer er meget hård, og i store dele
øge behovet for at pakke husene godt ind for at spare yderligere på
energiforbruget.
“Det bliver vand på træets mølle. Jeg er sikker på, at de skærpede
af byggeriet er der stadig efterveer fra den økonomiske krise, men
energibestemmelser i det nye bygningsreglement vil sætte yderligere
Bjarne Lund Johansen peger på flere lyspunkter.
skub i en udvikling, hvor lette højisolerede facade- og tagløsninger vil
Han roser det stigende modulbyggeri i træ, og fremhæver Scandi
Byg som et godt eksempel blandt danske virksomheder, der tænker
tage markedsandele i forhold til det tunge byggeri.
Og så skal man også lige huske på, at lette facadeelementer kan
industrielt. Der er bygget flere hundrede boksbaserede træhuse, og
opfylde alle brandkrav, uanset om vi bygger i 4, 8 eller 12 etager”, til-
det er fortsat en stor succes. Bjarne Lund Johansen er overbevist
føjer han.
om, at vi kommer til at se mere byggeri i træ i lighed med de modulopbyggede huse, fordi de imødekommer samfundets krav om større
Den nordiske tone er populær
produktivitet i byggeriet.
Det glæder Bjarne Lund Johansen at træ – trods hård konkurrence
Dog så han gerne, at der kom endnu mere fart på et parcelhusmarked baseret på træ, så andelen af nye træhuse kan komme tilbage på de 20-25 %, vi så i årene op til finanskrisens begyndelse.
“Jeg drømmer om at en producent, som baserer sine huse på
fra mursten, stål og beton – er in hos både bygherrer og arkitekter.
“Træ giver byggeriet en nordisk tone, som forbrugerne efterspørger i både Danmark og udlandet. Træet tilfører et byggeri en lethed,
en sprødhed, som ikke så ofte findes i byggerier fra andre lande fx
træ, kommer på markedet med et nøglefærdigt koncept for eksem-
Frankrig og Tyskland. Man taler ligefrem om New Nordic Architecture.
pel inspireret af det succesfulde HusCompagniet. Et færdigkoncept
Man er ikke tvivl om, hvor arkitekturen kommer fra. Danske arkitekter
med træ vil give husene en langt bedre CO2-profil og ville få anven-
står ekstremt stærkt sammenlignet med kolleger i de andre lande,
delsen af træ til at stige til gavn for brugerne og miljøet,” siger Bjarne
ikke mindst fordi de har træet med i byggerierne,” fortæller Bjarne
Lund Johansen.
Lund Johansen.
7
Jeg drømmer om at en producent, som baserer sine huse på træ,
kommer på markedet med et nøglefærdigt koncept for eksempel
inspireret af det succesfulde HusCompagniet. Et færdigkoncept med
træ vil give husene en langt bedre CO2-profil og vil få anvendelsen
af træ til at stige til gavn for brugerne og miljøet”
Bjarne Lund Johansen
Ingeniører ved ikke nok om træ
lementet tilladt træhuse op til fire etager, og det er langt fra blevet ud-
Den er hel gal med uddannelsen af ingeniører i Danmark, mener Bjar-
nyttet. I stort set alt byggeri kan man uden videre udføre vægge med
ne Lund Johansen.
indvendig træbeklædning op til otte etager, så det er ikke umiddelbart
“Danske ingeniører ved simpelthen ikke nok om træ. Vi har brug
for et voldsomt løft på de tekniske universiteter.
På Danmarks Tekniske Universitet er undervisningen af de ingeni-
lovgivningen der sætter begrænsningerne.
Han skeler misundeligt til udviklingen i fx Sverige, Østrig, USA og
Italien, som ikke bare buldrer af sted med bygning af huse i træ, men
ørstuderende i træ mere eller mindre på vågeblus! Underviserne er
hvor en række højhuse i træ fra yderst til inderst er ved at blive opført.
draget til andre lande, hvor vilkårene for undervisning og forskning
Og senest i Norge, hvor man er i gang med ét i 14 etager.
er mere gunstige,” fortæller Bjarne Lund Johansen.
Han må med beklagelse konstatere, at det ikke er usædvanligt at
“Bygherrerne kan reelt godt begynde at tænke på at opføre træhuse højere end fire etager. Dokumentationen skal selvfølgelig være i
et projekt i træ, som kommer ind på et ingeniør- eller entreprenørkon-
orden overfor brandmyndighederne. De udfordringer, som der tidlige-
tor, bliver konverteret til et projekt i stål eller beton i stedet for.
re var med brandsikkerheden, er ikke længere de samme, nu hvor
For det er, hvad ingeniørerne er vant til og ikke mindst uddannede
i, nævner Bjarne Lund Johansen.
“Jeg har en drøm om, at ingeniørerne på masterniveau herhjem-
udviklingen af CLT-elementer (cross laminated timber) har betydet, at
byggeri af højhuse i træ er muligt og i enhver forstand bæredygtigt.
Lovgivningen i Danmark er bare ikke fulgt med, når det i dag på
me kommer på niveau med ingeniørerne i de lande, vi normalt sam-
lige fod med andre slags byggerier er muligt at brandsikre høje huse i
menligner os med, når det gælder træ.
træ. Men se til Sverige! Svenskerne bygger i højden med stort set
Jeg har det svært med et universitetssystem, hvor man baserer
sin forskning og udvikling på donationer fra industrien. Så er det – for
at sige det diplomatisk – svært at holde alle materialer i spil, og her lider træet tydeligvis.
Mit ønske er, at universiteterne ser på, hvad de skal undervise i,
frem for hvad de kan undervise i,” udtaler Bjarne Lund Johansen.
den samme lovgivning som i Danmark. Det er bare med at komme
i gang,” udtaler Bjarne Lund Johansen.
Han peger på, at de sociale boligselskaber kunne være firstmovers indenfor bygning af etagehuse i træ. Der er nemlig sket meget rent byggeteknisk siden de første CasaNova forsøgsbyggerier
med træbaserede etagehuse til boligformål blev gennemført i årene
op til årtusindeskiftet.
Højhuse i træ er fremtiden
selskaber – og renten har aldrig været lavere!,” slutter Bjarne Lund
ret med andre materialer i byggeriet, fordi materialerne ofte komple-
Johansen. n
menterer hinanden og forstærker hinanden – men de rene træhuse
har utvivlsomt hans hjerte, herunder høje huse i træ.
Bjarne Lund Johansen kan kun opfordre til, at bygherrerne sætter
gang i at opføre etagehuse i træ. I de sidste to årtier har bygningsreg-
8
“Nogen skal gå forrest, og her er det oplagte valg de sociale bolig­
Bjarne Lund Johansen er en stor tilhænger af, at træ bliver kombine-
arkitekt Mikael Koch
ny direktør hos Træinformation
9
Passion for
bæredygtighed
Det er en bæredygtighedens forkæmper,
som rykker ind som direktør i Træinformation.
n
Af Christian Andersen, journalist
også, så det indgår i energiforsyningen. Det giver træet et yderligere
n
Foto: Ida Wang og Mikael Koch
fradrag i livscyklusanalysen,” pointerer Mikael Koch.
Kampen for bæredygtighed vil føre til, at dansk byggeri vil anvende
Gode forventninger til nyt bygningsreglement
mere træ. Det mener arkitekt Mikael Koch, ny direktør i Træinfor-
Han er glad for, at regeringen sammen med SF og Enhedslisten net-
mation.
op har vedtaget at afsætte 151,9 mio. kroner til en række tiltag, som
Fra sin tidligere stilling som ansvarlig for bæredygtighedsområdet i
Danske Ark ved han nærmest alt om bæredygtighed, og han vil bære
sin passion for bæredygtighed med over i Træinformation.
Mikael Koch er stiftende bestyrelsesmedlem i Green Building
skal forbedre klimaet, ikke mindst reducere udledningen af drivhusgasser.
Mikael Koch fremhæver, at der er afsat en million kroner til at analysere muligheden for at fremme brugen af bæredygtige danske træ-
Council Denmark, en non-profit organisation, som arbejder for at ud-
byggematerialer og muligheden for herigennem at forbedre byg-
brede bæredygtighed i byggebranchen, og det er fra sit arbejde med
ningers klimabelastning.
materialers livscyklus og DNGB Denmark certificering under Green
“Beløbet på en millioner kroner er et beskedent beløb opgaven ta-
Build­ing Council Denmark, at Mikael Koch tror, at bæredygtighed kan
get i betragtning. I Træinformation vil vi inddrages og bidrage med vi-
føre til endnu mere byggeri med træ.
den,” siger Mikael Koch.
“Over en 50-årig periode bruger vi næsten halvdelen af energien
“Jeg forventer, at bygningsreglementet kommer til at handle mere
på at fremstille materialerne og bygge husene i forhold til driften, og
om bæredygtighed, så der i bæredygtighedssammenhæng ikke kun
den udvikling er ikke holdbar, hvis vi skal arbejde med bæredygtighed
er høj fokus på energi og indeklima, som det er tilfældet i dag. Ener-
i byggefaget.
gistyrelsen har bedt Statens Byggeforskningsinstitut om at udarbejde
Herved opstår der en mulighed for at bruge træet yderligere, for
et værktøj til livscyklusanalyser. Det ser jeg som et signal om, at bæ-
energitunge produkter som beton, stål og aluminium har en stor be-
redygtighed vil komme til at fylde meget i bygningsreglementet. Jeg
tydning for regnskabet indenfor livscyklusanalysen.
forventer, at der fremover vil komme krav om livscyklusanalyser i byg-
I en livscyklusanalyse kommer stål fx ud med en faktor 10 i forhold
geriet,” udtaler Mikael Koch.
til beton, og aluminium med ligeledes en faktor 10 i forhold til stål.
Træ kan man også let genbruge. Det kan fx være i form af tømmer, spånplader eller på sigt træfiberplader. Brænde det kan man
10
Flere målgrupper for Træinformation
Den nye direktør fortæller, at han har nye planer for Træinformation.
Jeg forventer, at bygningsreglementet kommer til at
handle mere om bæredygtighed, så der i bæredygtighedssammenhæng ikke kun er høj fokus på energi og
indeklima, som det er tilfældet i dag”
Mikael Koch
Virksomheden vil fortsætte med at lave håndbøger, CAD-program-
dygtige materialer. I Træinformation ligger der en ny stor opgave i at
mer, apps og informere og rådgive ingeniører, håndværkere og arki-
rådgive og informere de mange private bygherrer og byggemarkeder-
tekter, men vil også sætte bæredygtighedsdagsordenen overfor fx
ne om bæredygtige materialer,” siger Mikael Koch.
importører, den private forbruger, trælasthandler og byggemarkeder.
Hjemmesiden vil også få et yderligere boost, oplyser Mikael Koch.
“Traditionelt har fx byggemarkederne ikke interesseret sig meget
Der vil blandt andet komme en ny sektion med gode eksempler på
for, hvad de langer over disken. Men de har også et ansvar for udled-
god arkitektur med træ til inspiration, og der vil komme en blog med
ning af CO2 og bæredygtighed. Samtidig er der en stor gruppe af
holdninger og synspunkter om træ. n
gør-det-selv folk, og mange private er bygherrer, som interesser sig
for Svanemærket og bæredygtighed i det hele taget. Men det kan
være svært for de private bygherrer at få et overblik over de bære-
11
Foto udlånt af Jeppe Aagaard Andersen
Mesterarkitekt anvender
som en selvfølgelighed
træ
Den berømte danske landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen er forelsket i træ
og er kendt for sine imposante promenader i forbindelse med vand.
12
Foto: Jeppe Aagaard Andersen
De i alt 1,6 km træbænke til området omkring Kronborg er
udført i Jeppe Aagaard Andersens foretrukne trætype azobé.
Jeppe Aagaard Andersen
tegnede området omkring
Kronborg i 2002. Arbejdet
stod færdigt i 2013.
n
Af Christian Andersen, journalist
Træ er omdrejningspunktet for landskabsarkitekt Jeppe Aagaard An-
Tidligere var det udformningen af havnepromenaden i forbindelse
dersen. Hans karriere er i disse år i zenit med en række spektakulære
med Bo01 i Malmø, den hidtil største beboelsesudstilling i Europa.
og prisbelønnede arbejder i ind- og udland.
Denne gang er det bl.a. Postpladsen i den centrale del af havnen i
Der er en grund til, at han sidste år modtog Træprisen.
De monumentale arbejder ved området omkring Kronborg, prome-
Malmø, som Jeppe Aagaard Andersen har tegnet.
“Jeg anvender træ som en selvfølgelighed, og gør det typisk sam-
naden langs Øresund i Malmø og Sydney Universitet taler sit tydelige
men med natursten og beton. Mit speciale er havnebyggerier og -re-
sprog.
noveringer. Her falder det naturligt at bruge træ, og jeg foretrækker
Det dominerende indtryk er ofte træ.
Den danske professor i landskabsarkitektur fra Arkitekt- og De-
tømmer.
Træet tilføjer havnen og andre områder ned til vand en ny karakter.
signhøjskolen i Oslo, som også har tegnestuer i både København og
Som det er tilfældet med Bo01 Sundspromenaden i Nordre Hamnen i
Sydney, vil også fremover fokusere på træ, forsikrer han.
Malmø fremstår promenaden i træ både urbant og humant.
Det har han bl.a. gjort i forbindelse med det igangværende anlæg
Promenaden er i et usædvanligt format på 350 meter med
af den nye bydel Central Park i Sydney, hvor Jeppe Aagaard Ander-
trætrapper, som varieres i hele promenadens bredde. Der er trin i træ
sen har tegnet et område på 30.000 kvadratmeter, og indbyggerne i
til at gå på, sidde på eller ’bare’ være på. Brugerne kan både kigge
Malmø kommer til at nyde godt af flere af hans arbejder ved havne-
udover vandet og ind mod byen. Før var der mandsstore kampesten,
fronten.
som bare lå dér og lå.
13
Hans credo er enkelhed
“The architecture of buildings may have changed over the centuries, but landscape gardening is distinguished by a certain continuity. Perhaps it is the longevity of trees that encourages simplicity of artistic and architectural design in Danish landscape design, providing gardens with a sense of universal permanence despite the changes taking place in
society around them. Gardens should be functional and yet simple in design – and it is
the combination of the two that brings landscape gardening close to art.”
Fra Jeppe Aagaard Andersens
hjemmeside: http://www.jaaa.dk
Landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen har igennem
årede modtaget mange priser, bl.a. Træprisen 2014.
Foto: Digital Studio, Kgs. Lyngby
Sundspromenaden er det mest
besøgte sted i Malmø for både
indbyggere og turister.
Min hensigt har været at få folk ned til vandet, ned og føle, dufte og
mærke vandet og måske give folk lyst til at bade. Stedet er i dag den
største destination for indbyggerne i Malmø og turisterne. Det er jo
nærmest den højeste udmærkelse, man kan få som landskabsarkitekt: At man har været med til at skabe et rum, hvor folk har lyst til at
være,” fortæller Jeppe Aagaard Andersen.
Hans favorit er azobétræ
Udover udformningen af Postpladsen i Malmø, har Jeppe Aagaard
Andersen gang i et andet interessant projekt ved havnen i den svenske sundby overfor København.
“Jeg har tegnet en stor plads med træ, en ’liggeplads’ på 50x100
meter ved Vestre Hamnen, hvor man kan springe i vandet fra. Ud for
liggepladsen er der en såkaldt ’rock pool’, som er et udtryk kendt fra
Australien for et bassin, hvor folk kan svømme i havvand. Der vil også
være et børnebassin i forbindelse med den kommende rock pool,
Foto: Jeppe Aagaard Andersen
som bliver 50x29 meter,” oplyser Jeppe Aagaard Andersen.
14
Den 350 meter lange Sundspromenade i Malmø er en af Jeppe Aagaard Andersens mest berømte værker.
Foto: Jeppe Aagaard Andersen
Han har gang i flere projekter ved havnefronten i Malmø.
Hans inspirationskilder er mange, ikke mindst fra hans utallige rejser
tur betyder det samtidig, at man får et så design-neutralt look som
verden over, men de lange promenader i træ i de franske badebyer
muligt. Det kan ikke henføres til et bestemt årstal eller periode. Min
Trouville og Deauville, fremhæver Jeppe Aagaard Andersen. Prome-
arkitektur skal virke selvfølgelig og skal fremfor alt være brugbart. Vi
naderne i Los Angeles, Yokohama og Tel Aviv får også rosende ord
skal som landskabsarkitekter lave ting, som gør livet bedre for men-
med på vejen.
nesker,” udtaler Jeppe Aagaard Andersen.
Hans foretrukne træ er azobé fra regnskovene i Afrika. Han bruger
Dog er han ikke den reneste purist. Det er vist for kedeligt for ham.
det til stort set alt, således også til arbejderne ved Kronborg og pro-
Der må gerne være en diversitet i enkelheden, understreger han.
menaden til Bo01 i Malmø.
Noget at gå på opdagelse i. Og han nævner landskabet omkring
“Azobé er ideelt til vandbygning, fx havnemoler, badebroer og bolværk. Den eneste behandling af azobétræ er, at det skal vaskes med
havvand. Det er hårdt, vedligeholdelsesfrit og har lang levetid under
vand. Det kan oven i købet højtryksspules og fås med certificering for
retsbygningen i Holstebro, som ”er en af de få retsbygninger udenfor
København, som ikke ligner en transformatorstation”.
I landskabet omkring retsbygningen har han plantet skovjordbær.
”For at tage det sure med det søde”, siger han med et glimt i øjet. n
bæredygtighed,” siger Jeppe Aagaard Andersen.
Arkitektur tæt på common sense
“Jeg går efter at lave simpel arkitektur, så det nærmest er tæt på at
være common sense. Med den holdning til træ og landskabsarkitek-
15
Vi kan stadig lære af
de gamle mestre
Skibsrestaurering handler dybest set om at forstå det gamle håndværk.
n
Tekst og foto: Jan Knudsen
“Det er spændende at videregive den gamle håndværksviden til de
unge, der interesserer sig for skibsrestaurering. Men den viden kan
Da fregatten Jylland i 1960 anløb Ebeltoft Havn for at blive restaure-
de ikke kun læse sig til. De skal have fingrene i materialerne for at for-
ret, var det stolte krigsskib hårdt medtaget af råd og manglende ved-
stå, hvad det her drejer sig om”, fortæller den erfarne skibstømrer.
ligeholdelse. Uden master og rig henlå skibet i mange år som en
strandet hval og først efter en stor pengedonation i 1989, hovedsa-
God viden gået tabt
gelig fra Mærsk, var fregatten sikret en fremtid som museumsskib.
Hans Olesen brænder for skibsbyggeri, og drager paralleller til hus-
2.000 kubikmeter træ svarende til 700 fuldvoksne egetræer skulle
der til, før skibet i 1994 lå færdigrestaureret i tørdok.
“Træskibsbyggeri har sin egen tradition og logik, og her bliver ikke
byggeriet. Han synes, det er ærgerligt, vi har mistet så megen god
viden gennem modernismen – han undrer sig, og spørger: “Hvorfor
bruger vi så meget trykimprægneret træ, når det ikke er nødvendigt?
gået på kompromis. Kun de bedste materialer, og det rigtige hånd-
Ved at bruge mere rådbestandige træsorter, som fx gran, der har en
værk dur her” siger skibstømrer Hans Olesen, der sammen med ti
lukket cellestruktur, kan vi minimere rådskader. Det handler om at
kolleger, med forskellige fagkompetencer, står for den løbende vedli-
bruge træet de rigtige steder, få vandet til at løbe af, og så selvfølgelig
geholdelse af fregatten Jylland.
at få ventileret, så træet ikke forbliver vådt”.
Godt håndværk
ledt væk? Facaderne er tit våde hele vinteren med det resultat, at de
At finde ud af hvordan det gamle skib blev konstrueret, var – og er
frostsprænges.
“Og hvorfor har vi ikke udhæng på vores huse, så vandet bliver
stadig – lidt af et detektivarbejde. Men ved at sætte sig ind i de gamle
På samme måde er det også et problem, at huse står nede i jor-
teknikker, konstruktionstabeller og logbøger var det muligt for restau-
den og ikke ovenpå jorden. I Norden byggede man tidligere huse på
reringsteamet, at få skibet til at se ud, som da det løb af stablen for
høje kampestenssokler, så træværket blev holdt fri fra jorden, og der-
155 år siden.
for holder de gamle træhuse sig stadig tørre og friske”.
Om restaureringsarbejdet siger Hans Olesen: “Et statsligt fartøj
“Hvis vi fulgte træskibenes simple logik og gamle råd, var vi fri for
blev også dengang nøje registreret, så i dag kan vi se ud af de gamle
mange af de byggeskader, vi ser i dag”, indskyder den ivrige fortæller
logbøger, hvordan skibet blev bygget. Logbøgerne beskriver i mind-
og restaureringsmand på det gode skib fregatten Jylland.
ste detalje, hvad der blev brugt af tømmer, planker, nagler, beslag,
tovværk, sejldug – alt”.
“Vi har lært en masse af de gamle mestre, der byggede skibet,
blandt andet om hvordan de brugte forskellige træsorter for at opti-
Solidt men let skib
Selvom trædimensionerne forekommer kraftige på fregatten Jylland,
er skroget minimalt dimensioneret for at opnå mindst mulig vægt, de
mere skibet. I konstruktionstabellerne står også nedskrevet, hvilke dimensioner alle materialer skulle have, for at kunne holde. Tabellerne
blev udarbejdet efter årelange erfaringer fra tidligere skibsbyggerier”,
fortsætter Hans Olesen, der gerne deler ud af sin viden.
Galionsfiguren forestiller havkongen Ægirs kone,
Ran, der er havets førstedame. Hun bærer et fiskenet om skulderen, og har en hyrdestav i hånden,
som hun redder druknende sømænd med.
16
17
Skibstømrer Hans Olesen med moderne værktøj.
El-høvlen erstatter det tidligere fine øksearbejde.
På batteridækket er opstillet i alt 30 kanoner.
bedste sejlegenskaber og størst mulig fart. Fregatten Jylland var flå-
der, hvor hver træsorts særlige egenskaber, som fx stabilitet, slid,
dens hurtigste, og kunne for sejl skyde en fart på 14 knob.
materialebesparelse og sikkerhed, oprindelig var tænkt ind i konstruktionerne.
Det skyldtes bl.a. at skroget var stærkt og stift de rigtige steder.
Spanter og beklædningsplanker i egetræ blev erstattet med nye i
Når skibet lå på en bølgetop, blev agter og stævn presset nedad, og
i en bøl­gedal mellem to bølgetoppe var det midten, der blev presset
samme dimensioner. De nye planker blev høvlet og skåret, hvorefter
nedad. Derfor er plankerne seks tommer tykke omkring vandlinjen,
de blev dampbøjet i facon, så alle vinkler passer som dengang.
Også de oprindelige indhak i plankernes længderetning blev gen-
hvor der var størst belastning og op mod rælingen og ned mod kø-
skabt og tilpasset, så skibet stadig er stabilt i længderetningen.
len, har skroget omkring tre tommer tykke beklædningsplanker, da
Kun én af de tværgående egetræsbjælker, der bærer batteridæk-
belastningen var mindre her. På den måde blev skroget optimeret til
ket, er gennemgående. For at udskære én bjælke gik der et træ til,
at sejle hurtigt.
der havde en diameter på 70 cm og en længde på 15 meter. DenTræ brugt rigtigt
gang, som nu, kunne egetræ i de dimensioner og mængder vanske-
Omkring 40 % af skibet har det oprindelige egetræ intakt, mens re-
ligt skaffes, derfor blev bjælkerne lasket sammen.
På banjerdækket og batteridækket blev dørken konstrueret af
sten er blevet udskiftet med respekt for det gamle håndværk og ski-
egeplanker yderst mod skibssiden og pommersk fyr i midten for at
bets ånd. Der er udskiftet eg, elm, lind, pommersk fyr og lærk de ste-
Historie
n
n
D
a fregatten Jylland løb af stablen den 20. november 1860, var den
n
det tredje skib i en planlagt serie på fire, hvor forløberne “Niels Juel”
n
og “Sjælland” blev søsat i henholdsvis 1855 og 1858
deltog i. Herefter tjente Jylland som eksercerskib, og foretog derud-
F
regatten Jylland var udstyret med to kulfyrede dampmaskiner,
over nogle togter til Dansk Vestindien for at repræsentere Danmark
men de blev afmonteret, da fregatten blev taget ud af flåden i 1908.
blandt de stadig mere oprørske indfødte
I bunden blev i stedet lagt 400 ton kampesten som stabilitet
n
n
I 1874 blev fregatten ophøjet til kongeskib, da Christian IX skulle til
F
regatten Jylland deltog i 2. slesvigske krig i slaget ved Helgoland
Island for at fejre øens 1000-års jubilæum. Man byggede ved denne
den 9. maj 1864. I kamp mod dele af den østrigske og den preussi-
lejlighed en kongebolig på dækket, der blandt andet indeholdt et
ske flåde lykkedes det danskerne at sende modstanderne på flugt,
topmoderne vandkloset. Kahytten kom også til nytte i 1876, hvor
men sejren ændrede ikke krigens udfald – Danmark led et sviende
kongefamilien var på sommervisit hos den russiske zar
nederlag
18
Under søslaget døde 12 og 54 blev såret på fregatten Jylland
Slaget ved Helgoland blev den eneste træfning, fregatten Jylland
n
Jyllands sidste aktive togt gik til De Vestindiske Øer i 1886-87
Fregatten Jylland har to sammenkoblede ankerspil fordelt på
øverste og midterste dæk. Det
var tungt arbejde for alle mand at
hive anker og kæde op. Kæden
alene vejer 100 kg pr. m.
kompensere for de spændinger, der opstod når træet blev vådt.
når en kanonkugle gik igennem. Det var splinterne, der slog besæt-
Pommersk fyr er mere fjedrende og elastisk, så derved undgik man
ningen ihjel, så ved at bruge elm der er sejt, og har lange vedtaver,
at dækket bulede op, samtidigt med at man også her kunne spare
blev besætningen mindre skadet. Styrkemæssigt er elm dog svagere
egetræ og dermed vægt.
end eg, derfor blev elm kun anvendt på øverste dæk.
Alle tre dæk blev kalfatret med hamp for at holde tæt. Derefter
blev sprækkerne fyldt med en blanding af tjære og harpiks. Når man
Ornamenter genskabt
kalfatrer, bliver konstruktionen ikke kun tæt men også stiv. Der opstår
Omkring halvdelen af alle ornamenter er de originale i pommersk fyr,
en overspænding i træet, derfor er det vigtigt, at begge sider på små
mens resten er genskabt af en billedskærer. Nogle steder er der kun
både bliver kalfatret samtidigt, så skroget ikke bliver trukket skævt.
sat nye stumper ind, andre steder er hele partier udskiftet.
I fregattens velmagtsdage blev dækket skuret og skrubbet for at
Ornamenterne følger skrogets form, og er derfor dobbeltkrumme.
være rent, men også for at træet ikke skulle få revner ved udtørring.
De blev oprindelig udført i sektioner over en skabelon. Ved restaure-
I dag bliver dækket sprinklet med havvand for at holde tæt og for lø-
ringen blev ornamenterne udført i lindetræ.
bende at konservere træet.
Indvendigt er skibssiden på øverste dæk opbygget af elmetræ.
Det splintrede ikke som egetræ, der lukkede sig op som en tulipan,
Plads til nye teknikker
Under restaureringen kom det frem, at næsten alle bærende dæks-
Dette nødrat på midterste dæk kom i anvendelse ved
søslaget ud for Helgoland. Skibets hovedrat blev beskadiget, og skibet var uden styring i en kort stund.
Fakta
n
Egetømmer udgør det meste af skibet. Til bygningen
blev der brugt 1.700 stk. århundredgamle egetræer
n
Fregatten Jylland blev bygget på tre år af 100 mand
(uden kran og uden el-værktøj)
n
n
n
J yllands besætning var på 437 mand
ægt 2.400 ton
V
Længde over stævn 71 meter, bredde 13 meter
og dybgang 6 meter
n
n
n
I alt 26 sejl svarende til 3.000 m2 sejldug
4 kanoner fordelt på to dæk
4
tormastens højde er 53 meter over vandlinjen
S
19
Krumtømmeret agter er oprindeligt træ fra grene, der blev
Langbordet er en kopi af det originale bord. I kaptajnens spisesalon stod fire stk.,
bøjet i facon gennem mange år, allerede da træerne groede i
tre en halv ton tunge kanoner. Alle tværgående skotvægge er nye, genskabt efter
skoven. Ved restaureringen blev enkelte nye krumtømmer i eg
gamle tegninger. I kamp blev de afmonteret og bragt ned i bunden af skibet sam-
bøjet til under damp for at få dem til at ligne de oprindelige.
men med møblementet. På den måde havde man overblik over hele dækket.
bjælker var rådnet op i enderne ud mod skrogsiderne. Nye egetræs­
ender på 12x14 tommer blev tilpasset, først groft efter en skabelon
med kædesav og økse, derefter med el-høvl og påsat med udhuggede tre tommer svalehaler og tilsvarende tapper, så træenderne nu
passer mod hinanden, som skulle bjælkerne være af ét stykke. Derefter blev enderne, med ny teknik, fastlimet med 20 mm tykke glasfi-
Vi har været, og er fortsat tro mod det
gamle håndværk, og de materialer der
blev brugt for 155 år siden” Hans Olesen
berstænger, boret ca. 60 cm ind i endetræet, på begge stykker, og limet med epoxy.
Om denne fremgangsmåde siger Hans Olesen:
Nogle steder er de gamle materialer erstattet med nye moderne. Fx
er hampetov erstattet med polypropylen, der har samme udseende,
“Vi har været, og er fortsat tro mod det gamle håndværk, og de ma-
men har bedre egenskaber mod råd. Til gengæld har polypropylen
terialer der blev brugt for 155 år siden. Men vi må jo også erkende, at
ringe slidstyrke, og nedbrydes af solens UV-stråler.
det er nye tider, hvor nye teknikker og materialer er en del af hverda-
Ligeledes er fregattens nye vintertag samlet med skjulte alumi­
gen. Vi holder stadig de gamle traditioner i hævd, men der er også
niums­nagler og ikke med trænagler for bedre at kunne holde til den
plads til nye fortolkninger”.
årlige af- og påmontering. n
Info
n
R
estaureringen blev påbegyndt i 1989, og i 1994 stod fregatten
færdigrestaureret i tørdok
n
O
ver 270 millioner kroner er siden begyndelsen af 1980’erne
brugt på at få nationalklenodiet sat i stand, og hvert år går der
10.000 arbejdstimer til for at vedligeholde Jylland
n
V
edligeholdelsen foregår hele året. I dag er seks skibstømrere,
en smed, en maler, en arbejdsmand og en bådebyggerlærling
beskæftiget
n
F
regatten Jylland har omkring 100.000 museumsgæster fra indog udland om året
Kun én dæksbjælke kan skæres ud af dette egetræ på 70 cm i diameter.
20
På mellemste dæk, banjerdækket, sov og spiste
den menige besætning, der talte omkring 400 mand.
Køjerne blev hængt op på kroge over bordene.
Fregatten Jylland blev bygget om med denne kongelige kahyt i 1874. Kongekahytten, der ligger på mellemste dæk, har lakeret dørk, ådret fyrretræ på væggene, der imiterer lærketræ, og mahognimøbler. Ellers var apteringen også sparsom
her. Historien fortæller, at hele kahytten blev savet af og smidt i havet under en
sejlads. En ny skipper var bange for, at skibet var for tungt, og derfor ville kæntre.
Masterne var sammensat af
flere dele, så de kunne optage
træk og tryk, når sejl og søgang ruskede i træværket.
Finsk fyrretræ med marven vendt nedad
så vand ikke trænger ind i træet. Billedet
er ikke fra fregatten Jylland, men trætykkelsen er identisk med fregattens dæk
ovenpå kongesalonen. Træsorten på
fregatten Jylland er dansk lærketræ.
Gitterkonstruktionen stabiliserede skroget
langskibs, så det ikke brækkede, når skibet henholdsvis lå på en bølgetop og i en bølgedal. Alle
kryds har dobbeltkrumme flader, og blev oprindeligt
hugget ud med økse og håndhøvl. Det originale
træ i bunden blev kun støvsuget og gjort rent, ellers
står konstruktionerne som for 155 år siden.
21
200 år gammelt
egetræ bliver til
Jesusfigur
Meningen med egetræet og dets naboer i skovstykket
Al eksport af egetræ blev dengang – tre dage efter chokket over ta-
ved landbrugsejendommen Dalgaard på Fyn var ellers
bet – forbudt både i Norge og Danmark, og alt brugbart egetømmer
at det skulle bruges til at bygge en ny flåde til erstatning for den englænderne tog fra Danmark efter det
store bombardement af København i 1807.
– enten fældet eller på rod – blev beslaglagt. Samtidig blev et anseeligt antal træer plantet for at sikre fremtidens behov for egetømmer til
den danske flåde. Disse træer har nu i ca. 20-30 år været klar til formålet. Men behovet er der som bekendt ikke, så træerne er nu en
fantastisk ressource til mange forskellige og meget specielle behov,
n
Af Jan Hesselberg
der går i mange retninger.
Lidt smager det af skib, når et par af disse gamle egetræer i 1998
blev fældet og brugt til at reparere en gammel amerikansk yacht fra
Den ramponerede Jesus-figur efter hærværket
22
Den nye Jesusfigur og den gamle restaurerede figur, der nu hænger på Skovbo Gods.
Det nye Skovsbokrucifiks er på plads.
1885. Og da man for et par år siden herhjemme byggede vikingeski-
Sagnet siger, at hvis krucifikset fjernes vil alverdens ulykker og spø-
bet “Havhingsten fra Glendadour”, var det også tømmer fra flådeege
gelser hærge godset. Det vil man selvfølgelig ikke risikere, så derfor
der blev brugt.
er krucifikset blevet holdt vedlige gennem århundreder.
400 år gammelt krucifiks ødelagt af vandaler
Men vores moderne tids uvæsen – hærværk – kunne det ikke mod-
I næsten 400 år stod der et vejkrucifiks skåret i egetræ. Opsat af en-
stå. En dag i 2005 opdagede Per Normann, den daværende ejer af
kefruen Anne Rønnow på Skovsbo Gods ved Rynkeby på Fyn, kort
Skovsbo Gods, at vandaler havde udsat krucifikset for hærværk. Dele
før hendes død i 1609, i taknemmelighed over et syn enkefruen fik på
af Jesusfiguren manglede – og en større restaurering var nødvendig
netop dette sted efter mandens død – og som med et fjernede det
for at redde krucifikset. Her trådte Nationalmuseet og Kulturarvssty-
sortsyn og dybe melankoli, som enkefruen havde haft længe.
relsen ind og hjalp til med en donation på både 300.000 kroner og
Krucifikset er en ca. halvanden meter høj Jesusfigur – korsfæstet
på et tre meter højt kors i egetræ – men dog ikke mere død end at
Jesusfiguren med tre udstrakte fingre i højre hånd velsigner de forbipasserende. Krucifikset er det ene af kun to kendte, der er så gamle
eksperthjælp.
Man valgte at lave en helt ny tro kopi af krucifikset, og billedhugger
Henrik Groth, Hjorte på Fyn, fik til opgave at lave det nye vejkrucifiks.
Men en figur på 1½ meter i højden, hvor kroppen skal skæres ud
– og dette her er endda katolsk inspireret, selvom det er opsat efter
af et stykke egetræ, kræver et stort træ. Den træklods man begynder
reformationen.
med, skal være fra den ene side af træstammen. Træets marv må
Egetræ er stærkt og holdbart. I 400 år med almindelig – undertiden manglende – vedligehold har træet kunnet modstå vind og vejr.
ikke være en del af klodsen, da det så vil revne med tiden. Derfor
krævede opgaven et endog meget stort egetræ.
23
Fakta
Egetræer udgør i dag ca. 7 % af skovarealet, det
svarer til ca. 30 hektar egeskov. I de senere år er
der plantet meget ny egeskov.
Egetræet kaldes et lysåbent træ, fordi egebladene i
træets krone tillader relativt meget lys at passere
igennem – til forskel fra bøgebladene.
I egeskove er der derfor relativ megen naturlig opvækst under de store egetræer af andre træsorter,
fordi de små egekimplanter kræver mere lys for at
gro end der trods alt er under modertræerne.
Medarbejderne hos Kaj Bech
A/S i Holstebro syntes, at det
var spændende at arbejde med
de store dimensioner.
Den nuværende ejer af Skovsbo Gods, Jens Belling, donerede derfor
genopretningen af en del åløb i Jylland. De lige kanaler blev tilbage-
et af godsets store gamle “flådeege” til formålet. I sig selv en stor
ført til det naturlige åløb med sving, og i projektet blev der også etab-
gave, da et sådant 200 år gammelt egetræ med lige stamme i dag
leret et stisystem i de naturskønne områder.
godt kan indbringe 100.000 kroner eller mere. Træet blev fældet og
tørret i et års tid før Henrik Groth kunne starte på at lave en tro kopi
af Jesusfiguren.
Det oprindelige vejkrucifiks blev også repareret og hænger nu på
en væg på Skovsbo Gods.
Det nye vejkrucifiks har allerede måttet stå for skud for vandalers
hærgen, og billedhugger Henrik Groth fik derfor i 2013 igen besøg af
Under udgravningen til det nye snoede åløb fandt man i øvrigt rester af en træbro, hvor træet kunne dateres til ca. år 1100.
I forbindelse med projektet ønskede man at have nogle broer over
bl.a. Skjern Å, og der blev bygget to identiske hængebroer, hvor næsten hele konstruktionen er i træ – bortset fra beslag og kabler. Vel at
mærke ubehandlet træ – et krav fra Skov- og Naturstyrelsen.
Valg af træarter og konstruktiv beskyttelse var derfor yderst vigtigt.
Jesus på sit værksted. Dog kun for en kort bemærkning, og nu er
De otte pyloner, der skulle bruges til de to hængebroer, er den helt
vejkrucifikset igen i fin stand. Oprindelig tog det Henrik Groth ca. tre
bærende del af konstruktionen og også mest udsat for vejrliget. Der-
måneder at hugge figuren ud af den store egetræklods, og lave ar-
for faldt valget på egetræ – og man fandt nogle flådeege med fine lige
mene og få dem sat på kroppen.
stammer, der passede til formålet.
Godsejer Jens Belling har fred og ro igen på sit gods – uden hvide
Hængebroerne er etableret i 2003 og findes ved Skjern Bådhavn
damer og andre spøgelser, som – siger rygtet – har hærget omegnen
og Lundenæs. Pylonerne er i dimensionen 400x400 mm og knap
i de tider, hvor vejkrucifikset ikke blev passende vedligeholdt.
otte meter høje. Træerne er hentet fra Nordsjælland, hvor der findes
et område med flådeege plantet umiddelbart efter slaget på Reden i
Otte meter høje pyloner til træbro lavet af flådeege
Et andet sted, hvor disse flådeege har gjort nytte, er i en hængebro af
træ, der er etableret af Skov- og Naturstyrelsen i forbindelse med
24
1807.
Dækplanker og håndlister er udført i Sibirisk lærk, tværbjælker
mellem hængere og rækværk er udført i Douglas gran.
Broen under opførelsen med det faste stillads under broen
Det er firmaet Kaj Bech A/S i Holstebro der dengang byggede de to
broer, og Per fra firmaet fortæller, at det var en overmåde spændende
opgave. Man valgte at lave et fast stillads under broen, så man havde
så at sige “fast grund” under fødderne under hele arbejdet med at
montere brodækket. Per fortæller også, at tømrersvendene gik nogle
gange rundt om de store egetræsstammer, da de ankom til virksomheden i Holstebro. Det var en meget speciel opgave på alle leder og
kanter. Men som Per siger – vi må have gjort det godt nok, for de står
Læs mere om
der endnu. n
Skovsbo Gods
Flådeegene
Egetræer blev brugt til skibsbygning i Danmark fra stenalderen til nu-
Man byggede krigsskibe i træ helt frem til 1860, hvor fregatten
tiden. De tidlige stammebåde betegnedes “ege” fordi de var lavet af
Jylland blev søsat som det sidste træbyggede krigsskib i Danmark.
udhulede egestammer, mens minestrygere af egetræ blev anvendt
Men egetræerne, som blev plantet i årene efter 1807, nåede aldrig at
helt frem til 1970’erne. Mest berømt er dog egetræernes anvendelse
få en brugbar størrelse, og mange af disse står i dag tilbage som store,
til de store krigsskibe, der blev bygget i 1500-1800-tallet.
fuldvoksne egetræer – de træer der i dag omtales som “de nye flåde-
De store krigsskibe var i denne periode en af forudsætningerne
for Danmarks rolle som stormagt, og til sådanne skibe medgik tusind-
ege”.
Påstanden om, at en nordsjællandsk skovrider i sidste halvdel af
vis af fuldvoksne egetræer, der typisk var over 200 år gamle. Først i
1900-tallet skal have meddelt flåden, at egene nu var klar til brug, er en
1600-­tallet begyndte statsmagten derfor at kontrollere bestanden af
mere end 40 år gammel skrøne.
egetræer – dels ved at andre ikke måtte fælde de voksne træer, dels
Citat fra Wikipedia
ved at man plantede nye træer. Disse kunne under et betegnes “flådeege”, og enkelte står stadig tilbage i de danske skove.
25
Træ
er godt for helbredet
Ikke kun grønt er godt for helbredet, også brunt. Træ og omgivelser i træ
kan have en positiv virkning på menneskers velbefindende og helbred.
n
Af Christian Andersen, journalist
Nu er der tiltagende evidens for, at der er lignende virkninger på men-
n
Foto: Charlotte Taarnhøj og Tina Enghoff
nesker, når man bringer naturen ind i husene og bygger og indretter
huse med træ.
Mennesker, som opholder sig i et miljø omgivet af træer, blomster,
planter og vand kan nyde godt af, at udelivet beroliger nervesystemet, fører til lavere blodtryk og puls, og lægger en dæmper på en
Det er umiddelbart en indlysende idé, eftersom kun få mennesker i
dag opholder sig i naturen.
En canadisk undersøgelse viser, at canadierne kun opholder sig
aggressiv adfærd. Det slår den ene videnskabelige undersøgelse
seks procent af deres vågne tid i naturen, andre seks procent er i bi-
efter den anden fast.
len og resten af tiden er indendørs.
Udelivet hjælper på evnen til at fokusere og koncentrere sig om
kreative opgaver.
Stress bliver også reduceret ved at være i haven, gå en tur i skoven eller på anden måde opholde sig i naturen.
Videnskaben kaldes Evidence-based Design og Health
Samme undersøgelse fra FS Innovation, som er en af verdens
største virksomheder for skovudvikling og -forskning, konkluderer, at
træ og træfyldte omgivelser indendørs delvis kan kompensere for det
manglende udeliv, og dermed sørge for, at man bliver mindre stresset, øger koncentrationen, og generelt føler sig bedre tilpas.
design, og har mere end 40 år på bagen med mere end 1.200
FS Innovation har udarbejdet undersøgelsen “Wood and Human
videnskabelige studier som grundlag.
Health” sammen med forskere på University of British Columbia.
Afstand til natur giver stress
Ulrika Stigsdottir, professor og landskabsarkitekt på Institut for Geo­
videnskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, er landets
måske førende kapacitet indenfor Evidence-based Design.
I 2003 stod hun bag et studie, som konkluderede, at personer,
som boede mere end 300 meter fra grønne områder i højere grad
oplevede stress i forhold til personer, som boede under 300 meter fra
grønne områder. I samme undersøgelse var konklusionen, at personer, som boede mere end én km fra grønne områder var mere syge
og havde et generelt dårligere helbred end personer, som boede mindre end én km fra grønne områder.
Wienberg Architechts inddrog principperne om
Evidence-based Design, da de udformede rådgivningscentret Livsrum for Kræftens Bekæmpelse i Odense.
26
I alt 119 universitetsstuderende skulle udføre en prøve i matematik
Kunstige materialer som fx syntetiske tæpper eller vinyl kan lugte rig-
i fire forskellige lokaler. Et lokale med møblement i birketræ og med
tig grimt. Anderledes forholder det sig med træ. I et koreansk studie
planter, et andet med møblement i birketræ uden planter, et tredje
fandt man ud af, at duften af grannåle nedsatte stressniveauet. Et an-
lokale med møbler i hvidt kunststof og planter og endelig et lokale i
det studie udført med rotter viste, at trædufte havde en præventiv ef-
hvidt kunststof uden planter.
fekt i forhold til depression.”
I lokalet med birketræ og planter var stressniveauet hos de stude-
“Jeg tror, at evidensbaseret design kan føre til rigtig god arkitektur.
rende signifikant lavere og koncentrationen højere i forhold til de stu-
Mange andre discipliner arbejder i stigende grad evidensbaseret, så
derende i lokalet med hvidt kunststof uden planter.
jeg tror også, at det er kommet for at blive indenfor arkitekturen. De
Videnskaben Evidence-based Design er proppet med lignende interessante studier.
Victoria Lynn Lygum, ph.d. og konsulent i den danske arkitekt-
arkitekter, der arbejder evidensbaseret, har helt klart en fordel, når
Evidence-based Design for alvor slår igennem”, tilføjer Victoria Lynn
Lygum.
og rådgivningsvirksomhed ArchiMed, som har specialiseret sig i Evi­
dence-­based Design, siger: “Der kan være mange sundhedsmæssi-
Bombardement af indtryk i byen
ge fordele ved træ. Indeklimaet bliver bedre, det samme gør akustik-
Karen Kragsig Peschardt, landskabsarkitekt hos ingeniørvirksomhe-
ken. Et miljø i træ er rarere at have fysisk kontakt til, og det ved vi i
den Grontmij A/S, skrev i 2014 ph.d’en “Health Promoting Pocket
dag, med Evidence-based Design, er lig med en positiv indvirkning
Parks in a Landscape Architectural Perspective”.
på helbredet. Men andre elementer som fx lugte, betyder også noget.
27
Interiør i træ er afstressende og får brugeren
til at koncentrere sig bedre, viser undersøgelser.
Hun byggede ikke mindst sin ph.d. om de såkaldte “lommeparker”
“Det er helt klart, at træer har en væsentlig højere værdi set i et sund-
(Pocket Parks) på teorien Attention Restoration Theory, som er udvik-
hedsmæssigt perspektiv end beton, stål og andre kunstige materia-
let af miljøpsykologerne Roger Kaplan, Rachel Kaplan og Roger Ul-
ler. Men træet kan også blive anvendt forkert. På Hauser Plads
rich.
i København var der før en lille frodig oase med stor diversitet i be-
Attention Restoration Theory handler i korthed om, at byen ikke er
plantningen, heriblandt træer. Efter renoveringen er der bl.a. brugt
et naturligt miljø for mennesket. Det bliver konstant bombarderet med
stål, beton, og gummiasfalt, og træet er anvendt som skulptur. Det
indtryk og krav om at tænke logisk, som mennesket ikke i længden
kan være fint nok, hvis ikke man har sundhedsmæssig værdi af pro-
kan håndtere, og det fører til træthed, stress og anden mental sygdom
jektet for øje, men idet man kun har valgt at anvende fyr bliver artsdi-
– medmindre der er mulighed for at restituere i grønne omgivelser.
versiteten lig nul, og træet får en meget lille sundhedsmæssig værdi,”
“Træer har i mit studie haft en særlig rolle, fordi de ni lommeparker
pointerer hun.
jeg undersøgte, havde et grønt udtryk, der strakte sig fra områder
med både græs, blomster, buske, hække og træer, til områder hvor
Træ i husene er sundt
der bare stod et enkelt træ (Gråbrødre Torv. red.). Det interessante re-
Karin Kragsig Peschardt er sikker på, at mennesker kun kan nyde
sultat er, at selvom der blot står et enkelt træ, så kan et lille byrum
godt af, at bringe natur og træ ind i husene.
have høj sundhedsmæssig potentiale, idet træet skaber identitet,
28
“Jeg føler mig overbevist om, at træ i forhold til fx stål og beton
skygge og liv. Et enkelt træ kan altså have kæmpestor værdi for ople-
har en bedre sundhedsmæssig værdi, også når det anvendes inde i
velsen af et byrum. Men flere træer kan naturligvis være med til at
husene. Naturlige materialer opleves mere varme og inviterer til at bli-
skabe mere variation i den rumlige oplevelse”, fortæller Karin Kragsig
ve brugt. Principperne for Evidence-based Design har sin rod i hospi-
Peschardt.
talsverdenen, men kan uden problemer overføres til boliger, kontorer,
Hun mener, at træ absolut har “the upper hand” i forhold til en
skoler og andre indemiljøer. Man er i arkitekturen begyndt at bryde
række andre byggematerialer, men træet kan også anvendes uhen-
grænser mellem ude og inde, ikke mindst ved at være opmærksom
sigtsmæssigt, så virkningerne fra Evidence-based Design udebliver.
på udsigten fra vinduer, og det stemmer fint overens med principper-
evidence
based
design
Evidence-based Design er en videnskab, som trækker på
fx neurologi, evolutionsbiologi, immunologi og miljøpsykologi.
Videnskaben har hidtil især koncentreret sig om indretning
af hospitaler, men spreder sig nu til andre bygninger.
Hidtil har der været tre indsatsområder for udformning og indretning af hospitalerne:
1. Personalets effektivitet
2. Reduktion af stress og træthed
Træer har en væsentlig højere værdi set i et sundhedsmæssigt perspektiv end beton, stål og andre kunstige materialer, mener land-
3. Patienters sikkerhed
skabsarkitekt og ph.d. Karin Kragsig Peschardt, Grontmij A/S.
The Center for Health Design i USA er verdens førende forskningscenter for Evidence-based Design. Centret har registeret
Træer vinder over murstensvæggen
flere end 1.200 videnskabelige studier om emnet.
Miljøpsykolog Roger Ulrich, USA, stod i 1984 bag en banebrydende
https://www.healthdesign.org
forskning indenfor Evidence-based Design, da han sammenlignede
patienter, som fra sygesengen dels havde udsigt til træer og vegeta­
tion, og dels havde udsigt til en murstensmur.
Patienter, som havde ligget på stuer med udsigt til træer og
vegeta­tion, havde et væsentlig mindre forbrug af stærk smertestillende medicin i forhold til patienterne med udsigt til en murstensvæg.
Den førstnævnte gruppe oplevede også mindre gråd og ophidset ad-
ne i Evidence-based Design. Lave pavillonbyggerier er således at
færd. Desuden blev de hurtigere udskrevet fra hospitalet i forhold til
foretrække frem for høje etagebyggerier, fordi man kan trække natu-
patienterne med udsigt til murstensvæggen.
ren ind mellem bygningerne og skabe grøn udsigt fra mange af bygningens rum,” siger Karin Kragsig Peschardt.
Hun understeger, at det er “ekstremt vigtigt”, at arkitekter, ingeniører og bygherrer ikke overser det store forskningsarbejde som
Evidence-­based Design vidner om, og “som er lige til at tage videre i
Kilder til videre læsning om Evidence-based Design:
designprocesserne.”
The Center for Health Design:
https://www.healthdesign.org
“Jeg tror, at der er flere grunde til, at arkitekterne ikke i højere grad
anvender principperne for Evidence-based Design. Først og fremmest arbejder man tit under tidspres, og det tager tid at sætte sig ind
i de rette retningslinjer der ligger til grund for en specifik miljø/brugergruppe. Det andet er, at arkitekter gennem mange år har designet ud
fra kunstnerisk intuition, og det kan være svært at indarbejde mange
retningslinjer uden at føle sig bundet på hænder og fødder.
Jeg tror dog, at rigtigt mange arkitekter gerne vil anvende
Evidence-­based Design. Jeg ser det lidt som en proces – en ændring
af kulturen indenfor arkitekturen. Man skal vænne sig til at arbejde på
en anden måde,” udtaler Karin Kragsig Peschardt. n
Kaplan, R., & Kaplan, S. (1989). The
Experience of Nature: A Psycological
Perspective. New York: Cambridge
University Press.
Kaplan, S. (1995). The restorative benefits of nature: Toward an integrative
framework. Journal of Evironmental
Psychology, 15(3), 169-182.
Mass, J., van Dillen, S.M.E., Verheij,
R. A., & Groenewegen, P.P. (2009).
Social contacts as a possible mechanisme behind the relation between
green space and health. Health &
Place, 15(2), 586-595.
Ulrich, R. S., Simons, R. F., Losito, B.
D., Fiorito, E., Miles, M. A., & Zelson,
M. (1991). Stress recovery during
exposure to natural and urban environments. Journal of Environmental
Psychology, 11, 201-230.
Kaplan, S (2001). Meditation, Restoration, and the Management og Mental “Rum”. Nyt rehabiliteringscenter i
Kerteminde formet efter principperne
Fatigue. Environment and Behavior,
i Evidence-based Design:
33(4), 480-506.
http://www.rumarkitektur.dk/nyheder/
rum-kaaret-som-vinder-af-nyt-rehabiliteringscenter-i-kerteminde/
29
HA
V
EN
RL
AUG
KØB
TØ
RE
1515
S
M
N
2015
Nye anvendelser af
træ i byggeriet
prisbelønnes
Københavns Tømrerlaug, som i december fejrer 500-året for sin stiftelse, har i år benyttet uddelingen
af Tømrerprisen til at sætte fokus på de nye anvendelsesområder for træ som byggemateriale.
Ved overrækkelsen af Tømrerprisen 2015 sagde laugets Oldermand
CLT elementer
Flemming Kjærgaard bl.a.:
er lettere end
“Ligesom i tidligere år er der fremkommet adskillelige og gode for-
betonelemen-
slag til prismodtagere, der var værdige til at modtage årets pris. Som
ter og kræver
det vil være nogle bekendt, kan Københavns Tømrerlaug i år fejre
mindre kran­
500-året for sin stiftelse. Derved er lauget Danmarks ældste organi-
udstyr.
sation – eller om man vil institution – inden for byggeerhvervet.
På den baggrund fandt Priskomitéen, at det havde god mening at
benytte dette års prisuddeling til at signalere, at vi ikke kun er fortid
og historie. Eller udtrykt på en anden måde: Når vi har været her så
længe, kan det især forklares med, at vi i tømrerfaget op gennem tiden har formået at omstille og tilpasse os en omfattende materialeteknologisk udvikling. Selv om der har været lange perioder, hvor træ
som byggemateriale har spillet en mindre og mindre rolle, har vi i faget kunnet “adapte” så mange nye materialer og udvikle den nød-
Professor Poul Henning Kirkegaard, Aarhus Universitets
vendige faglighed, at vi stik imod alle odds er gået hen og blevet det
Institut for Ingeniørvidenskab, tildeles prisen for sin indsats i
største af de gængse byggefag.
forskningen af de nye arkitektoniske og konstruktionsmæssige mulig-
Derfor har vi med dagens prisuddeling valgt at sætte fokus på
heder, som udviklingen af krydslamineret træ åbner. Gennem sin
fremtiden. Det er resulteret i, at der er hele tre prismodtagere. De tre
forskning, undervisning og formidling har Poul Henning Kirkegaard
prismodtagere har, hver på deres område, ydet væsentlige bidrag til
spredt viden om de perspektiver, som krydslamineret træ åbner for
at synliggøre træmaterialer som et progressivt og klimavenligt alterna-
byggeerhvervet og påvist, at materialet er et både interessant og
tiv til beton og stål i fremtidens byggeri.”
konkurrencedygtigt alternativ til beton, tegl og gipsplader.
Priskomiteen
Formålet
består af Københavns Tømrerlaugs oldermand Flemming
med Tømrerprisen, som er på 150.000 kr., er at belønne personer,
Kjærgaard, viceoldermand Søren Larsen, professor på Arki-
virksomheder eller bygherrer, som har udført eller har deltaget i et
tektskolen i København Jan Søndergaard, den tidligere for-
byggeri, hvor trækonstruktioner indgår som en markant bygningsdel,
mand for Bygherreforeningen i Danmark Lars Ole Hansen
eller hvor tømrerfaget på anden vis har spillet en afgørende rolle.
og direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen.
Prisen er stiftet og finansieres af Kirsten og Freddy
Johansens Fond.
30
De tre prismodtagere
Tømrerprisen kan også gives ved nytænkning og dristig arkitektur,
hvor træ er hovedbygningsdelen. Det er et krav, at både håndværk
og materialer er af høj kvalitet.
Foto: Jan Hesselberg
Oldermand Flemming Kjærgaard, Professor Poul Henning Kirkegaard,
Foto: C.F. Møller
Dir. Martin Manthorpe, NCC og Ark. Mads Mandruo, C. F. Møller.
Foto: Søren Aagaard
Toppen af det 34 etager høje træhus som C.F. Møller har tegnet.
Dome of Visions.
Arkitektfirmaet C. F. Møller har i samarbejde med det svenske
NCC har været initiativtager til opførelsen af Dome of
arkitektfirma Dinell Johansson tegnet et forslag til et 34 etagers høj-
Visions, hvori overrækkelsen af Tømrerprisen 2015 fandt sted. Pro-
hus i træ, som vandt konkurrencen om opførelse af et innovativt og
jektet er blevet til gennem et samarbejde mellem NCC og Det Konge-
bæredygtigt bolighøjhus i det centrale Stockholm. Det skal fungere
lige Bibliotek, Dansk Arkitekturcenter og Københavns Kommune.
som et nyt og karakteristisk pejlemærke i byen. Konkurrencen var ud-
Dome of Visions er et kuppelformet drivhus på højde med et tre-
skrevet af Sveriges største boligselskab, HSB, og byggeriet skal være
etagers hus. Inde i kuplen står et toetagers træhus på størrelse med
færdigopført i 2023, hvor HSB fylder 100 år.
et enfamiliehus – i læ for vind og regn og omgivet af duftende planter
Prisen modtages af arkitekt Mads Mandrup, som er arkitektfirma-
og træer. Domen, som er flytbar, skal bruges til at samle nye erfarin-
ets fagligt ansvarlige for projektet og arkitekt Lone Wiggers, som i for-
ger med henblik på konstruktioner og materialeanvendelse og skal
hold til offentligheden har været en engageret og saglig formidler af
udfordre både byggematerialebranchen og det øvrige byggeerhverv
såvel projektet i Stockholm som af træmaterialers evne til at gøre
i bestræbelserne for at imødekomme fremtidens klimaudfordringer.
byggeriet i Danmark mere bæredygtigt.
Prisen modtages af direktør Martin Manthorpe, der i mange år
været en engageret talsmand for et mere bæredygtigt byggeri.
Ifølge priskomitéens formand, Flemming Kjærgaard, har de tre
prismodtagere hver på deres område ydet væsentlige bidrag til at
synliggøre træmaterialer som et progressivt og klimavenligt supplement til beton og stål i fremtidens byggeri.
31
Montering af rumstore
CLT-elementer på et
engelsk byggeri.
Om
krydslamineret træ
Laminering er en proces, hvor flere lag af et eller flere forskellige ma-
mindre krananlæg for at blive løftet på plads end i det traditionelle
terialer sammenføjes. Krydsfiner er et tidligt eksempel, hvor tynde
”tunge” byggeri.
plader (latin: lamina) af en eller forskellige træsorter limes sammen
under varme og tryk. Siden er der udviklet et stort antal laminerede
Miljømæssige fordele
pladeprodukter – især produkter, hvor man har lamineret spånplader
Krydslamineret træ kan blive et både industrielt og grønt gennembrud
med et mønsterbærende eller slidstærkt overfladelag – ofte af plast.
i et ellers konservativt byggeerhverv – og dermed en væsentlig del af
Cross Laminated Timber (CLT) kaldes på dansk for krydslamineret
byggeriets bidrag til den langsigtede løsning på klimaproblemet.
træ, som sammen med limtræ også betegnes som ”teknisk modifice-
Med hensyn til CO2-balancen lagrer træ gennemsnitligt 0,8 ton
ret træ”. Ved at lime træstykker sammen, opnår man langt bedre tek-
CO2 pr. kubikmeter i hele træets levetid. Træ har derfor en negativ
niske egenskaber end fuldtømmer af samme dimension. Det kan bru-
CO2-balance mens beton og stål er langt mere CO2-tunge. Træ er en
ges som præfabrikerede vægge, etagedæk m.m. Styrken og stivhe-
fornyelig ressource, der kræver relativt lidt energi at fælde, forarbejde
den skyldes, at fiberretningen skifter i hvert lag træ.
og transportere. Samtidig producerer træ energi, når det forbrændes
Professor i Ingeniørvidenskab og arkitektur, Poul Henning Kirke-
– fremfor at forbruge energi til bortskaffelse.
gaard, Aarhus Universitet, har forsket i emnet ”Ny træbaseret arkitek-
Der findes to globale certificeringsordninger for bæredygtigt træ:
tur” og argumenteret for de store perspektiver i de nye byggemateria-
FSC- og PEFC-certificering. Der har i de seneste år været stigende
ler.
interesse fra både bygherrer og leverandører for bæredygtigt træ.
Produktionsmæssige fordele
pligtet sig til at specificere bæredygtigt træ som en del af deres ind-
Brug af krydslamineret træ betyder i mange henseender en forenkling
købspolitik.
I Danmark har både staten og et voksende antal kommuner for-
af byggeprocessen.
For det første kan selv store elementer præfabrikeres, hvilket medvirker til at forkorte byggetiden. I samme retning trækker, at de lette
elementer ikke som beton og murværk kræver tørretider.
For det andet har krydslaminerede træelementer en vægt, der kun
er en fjerdedel af betonelementernes vægt. Derfor er de nemmere at
transportere til byggepladserne.
For det tredje betyder monteringen af elementerne at selve bygge-
32
Endelig har træ som byggemateriale en større isoleringsevne end
tegl og beton, fordi træ ikke i samme grad er temperaturudledende –
og betyder dermed mindre brug af traditionelle isoleringsmaterialer.
Med hensyn til indeklimaet har Teknologisk Institut undersøgt forholdene i huse opført af limede massivtræ-elementer.
Hverken emissionen af formaldehyd eller flygtige carbonforbindelser overstiger de anbefalede værdier.
Da elementer af massivtræ virker fugtregulerende, bidrager de til
processen støjer og forurener meget lidt – hvilket især har betydning
at stabilisere indeklimaet. CLT-elementer virker som fugtbuffer i såvel
for opførelse af projekter i allerede bebyggede områder. De kræver
årstids- som døgnvariationer.
Foto: C.f. Møller
Interiør i højhuset som C. F. Møller forestiller sig det færdige hus.
Konstruktive og funktionelle fordele
I den forbindelse skal CLT sammenlignes med beton, som ganske
Krydslaminerede træprodukter har stor anvendelighed, idet de er
vist har en række konstruktive fordele – men som er et ensartet og
brugbare til næsten alle formål i kraft af deres styrke og formbarhed.
kunstigt produkt, der i mange byggerier anvendes i et omfang, som
De kan anvendes både som bærende konstruktion, som facade-
netop monotoni og mangel på variation og stoflighed.
beklædning og som indvendige overflader fx i stedet for gipsplader.
Der produceres elementer, der er så stærke, at de er velegnede til
Et økonomisk fordelagtigt byggemateriale
at bygge højhuse, vindmøller af hidtil usete højder, større anlægskon-
Krydslamineret træ er et billigt byggemateriale – bl.a. fordi det kan
struktioner og meget andet.
fremstilles af træ af relativt ringe kvalitet (modsat fuldtømmer).
I de rigtige proportioner kan det anvendes både som bærende og
stabiliserende flade, rumdeler og overflade i ét.
Med simple knudepunktssamlinger opnås en opbygning, som er
god til at optage både vertikale og horisontale kræfter.
Samlingen mellem en søjle og en bjælke er ændret til et møde
I byggeriet har de senere årtiers skærpede isoleringskrav medført
stadigt tykkere klimaskærme. Her har de lette og højisolerede trækonstruktioner og lette træfacader en økonomisk fordel i forhold til
tegl og beton. Ifølge den tidligere direktør for Træinformation, Bjarne
Lund Johansen, vil krydslamineret træ være en oplagt mulighed i de
mellem flader – som kan udformes på mange forskellige og fantasiful-
kommende år, hvor der bliver behov for flere billige boliger. Som så-
de måder.
dan vil de nye materialer på sigt kunne blive en del af løsningen på at
CLT kan opnå samme bæreevne som stål og beton.
Med hensyn til brandsikkerhed vil løsningen normalt være at ud-
billiggøre byggeriet.
Ifølge Lone Wiggers er der i Danmark ved at blive udarbejdet et
styre høje træhuse med særligt konstruerede sprinkleranlæg. Mate­
nyt udbudscirkulære for offentligt og offentligt støttet byggeri. Mens
rialet er dog så massivt, at det har svært ved at antændes og bræn-
de økonomiske kriterier hidtil har vejet ganske tungt, er der udsigt til,
der meget langsomt.
at der vil blive lagt større vægt på livscyklusanalyser og totaløkonomiske kalkuler – hvilket alt andet lige må forventes at gøre træbyggeri
Arkitektoniske muligheder
mere konkurrencedygtigt. n
Massivtræ har et stort arkitektonisk potentiale. I kraft af dets formbarhed kan krydslamineret træ bruges i forskellige former – uanset om
en bygning er cirkulær eller buet eller kræver store spændvidder.
Stofmæssigt fremstår krydslamineret træ som et naturligt og varmt
materiale. De mange og varierede træsorter, der kan anvendes som
det yderste lag, giver mulighed for smukke og sanselige overflader i
forskellige hårdhedsgrader og farver.
33
34
Kirken set fra syd
En kirke
– mange funktioner
Orgelet og alterbillede kan
gemmes væk bag skydevægge, så kirken kan bruges
til forsamlingshus.
Renbæk Kirke giver de indsatte et mødested alle ugens syv dage.
n
Marie Leth Rasmussen, journalist
Mange funktioner under ét tag
n
Foto: Jens Lindhe
I stedet for at bygge flere bygninger foreslog Entasis at slå alle funktioner sammen i et hus. Længst mod vest ville bygningen ligne arkety-
Glade toner strømmer ud af kirken, da jeg ankommer til Renbæk Kir-
pen på et hus med et saddeltag. Her skulle kunstnerboligen ligge.
ke en solrig forårsdag. Det er beskæftigelsesleder på Renbæk Stats-
Lige så langsomt ville taget så løfte sig op og ende med at blive helt
fængsel Peer Bendtson, der har sat sig bag orgelet og forvandlet det
fladt mod øst ved kirken, der hermed ville få et stort kubeformet rum.
alvorlige instrument til en glad forårsbebuder.
Hele bygningen ville åbne sig op mod syd med et stort glasparti, så
“Jeg spiller tit på orgelet. Sidste gang vi havde en gæstepræst på
besøg spillede jeg Wind of Change skrevet af Scorpions som afslut-
lys og luft strømmede ind i bygningen. Med Entasis' flotte tegning lykkedes det at få penge til projektet af A.P. Møllerske Støttefond, og ar-
ning. Det var helt okay med præsten – så længe jeg spillede salmer-
bejdet med at opføre bygningen kunne gå i gang. Det var tømrerfir-
ne undervejs i gudstjenesten, fik jeg lov at bestemme indgangs- og
maet Gånsager Tømrer- og Snedkerforretning, der vandt opgaven.
udgangs­­melodien”, siger Peer Bendtsen med et stort smil.
Poptonerne er ikke det eneste, som adskiller Renbæk Kirke fra en
“Vi vandt opgaven i en indbudt entreprise. Vi bygger normalt industribygninger, dagligvarebygninger og parcelhuse, så det var en noget
normal dansk folkekirke. Kirken er nemlig tegnet, så den kan rumme
anderledes opgave. Men det er jo det, der gør det spændende. Hvis
flere funktioner under et tag – lige fra gudstjenester over café til rock-
vi kun havde standardopgaver hele tiden, ville det jo ikke være sjovt”,
koncerter og kunstnerbolig.
siger bygningsleder Niels Barsballe fra Gånsager Tømrer- og Sned-
“Præsten ville gerne have en kirke og et kontor. Jeg ville gerne
kerforretning.
have et forsamlingshus og en kunstnerbolig. Først var vores tanke at
bygge flere huse på grunden til de forskellige funktioner, men da vi fik
Tre materialer
fat i tegnestuen Entasis, fandt de på en helt anden løsning”, siger
Udvendigt er kirken beklædt med lærketræ, der er farvet mørkt ved
Peer Bendtson.
brug af jernvitrol. Den mørkebrune farve får modspil af de lyse træ­
35
Den ene væg er bygget op af
Jeg tror, vi er den eneste kirke i landet, der har brændeovn”
døre, der kan åbnes op, så
rummet bliver meget større.
rammer omkring vinduerne, der rammer bygningen flot ind. Alle skru-
“Ja”, siger Peer Bendtson, “Sådan er det tit. Men man skal jo tænke
er er skjult inde bag træet, så facaden fremstår som en helhed. Uden
på, at de har haft et lorteliv, inden de kom hertil. Det kan et år hos os
for bygningen er der tre mindre bygninger – én i træ, én i beton og én
ikke ændre på. Når de så kommer ud, kan de ikke tjene ret meget
i metal.
som lærling i forhold til, hvad de kunne som kriminelle. Så falder de i
“Kirken er holdt i de tre materialer: træ, metal og beton. Det er
igen. Man kan ikke regne med, at forandringen sker første gang, an-
symboliseret i de tre små huse. Træskuret indeholder værksted til be-
den gang eller tredje gang. Måske tiende gang. De skal selv ville det.
søgende kunstnere, betonhuset fungerer som våbenhus til kirken,
Det bedste, der kan ske for dem, er at møde en sød pige, og hvis de
mens jernkassen rummer orgelet. Arkitekten ville ikke have orgelet
så får en hund, en villa og en volvo – så er det endnu bedre. Så har
inde i kirken, så vi satte det udenpå, siger Peer Bendtson.
de noget, der holder dem væk fra kriminaliteten.”
Fangerne hjalp med at bygge
Specialdesignede løsninger
På samme måde er kirkeklokken henvist til betonterrassen foran kir-
På betonterrassen foran kirken står nogle små borde og stole, hvor
ken. Det er en stor sort skulptur, som de indsatte selv har lavet. Flere
medarbejdere og indsatte kan sidde og nyde solen, spille et spil kort
af de indsatte har også hjulpet til med at bygge kirken, og fra tid til
eller drikke en kop kaffe. Inde i våbenhuset er alle vægge beklædt
anden arbejder de indsatte ude i tømrerfirmaet.
med krydsfiner. Fra våbenhuset træder man ind i det højloftede kirke-
“Vi får dem typisk tre måneder, før de skal ud fra fængslet. Så
henter vi dem om morgenen og sørger for, at de er hjemme i fængslet igen kl. 17. Det fungerer ret godt. Mange af dem er gode hånd-
36
Peer Bendtson
store specialdesignede træ-
rum, der også er beklædt med finerplader. Oppe i loftet ses de store
limtræsbjælker, der holder konstruktionen på plads.
“Her i Sønderjylland har vi meget stærke vinde, så vi bygger som
værkere. Problemet opstår, når de er færdige med at afsone. Så bli-
regel alle huse med et kryds i siderne. Det kunne vi ikke med denne
ver det sværere for dem at møde op”, siger Niels Barsballe.
bygning, så vi valgte at lade trykket gå ned i betonen og sætte spær-
Alle møbler i Renbæk Kirke er specialdesignede af Gånsager Tømrerog Snedkerforretning. Foto: Gånsager Tømrer- og Snedkerforretning.
rene med 80 cm mellerum her i kirken, så vi var sikre på, at byg-
I cafeen kan de indsatte komme og hænge ud. Her bliver der også
ningen kunne holde”, fortæller Niels Barsballe.
lavet mad, når der kommer musikere forbi, der skal spille koncerter.
Kirkerummet er adskilt fra resten af bygningen af specialdesignede
Fra cafeen fører en åben gang med læsepladser og bibliotek ned til
vægge i sort træ, der kan slås helt op, så kirkerummet smelter sam-
præstens kontor og kunstnerboligen. I kunstnerboligen er der et te-
men med cafeen, der ligger lige på den anden side af de høje vægge.
køkken, en stue og et lille soveværelse med en indbygget træseng,
“Vi har specialdesignet trævæggene til kirken, ligesom vi har lavet
der vender ud mod landskabet.
lågerne til køkkenet og træbeklædningen på toiletterne. Det er krydsfiner, der er malet sort. Vi har også selv bygget bordene i kontoret, i
Specialdesignede løsninger
biblioteket og i kunstnerboligen. Arkitekterne ville ikke købe nogle
Byggeriet af kirken har taget godt 13 måneder. Lidt af en bedrift taget
præfabrikerede elementer. De ville have, at det blev så ens som mu-
de mange specialdesignede detaljer og konstruktive udfordringer i
ligt. Først tænkte vi nok, at det var lidt pudsigt, men nu giver det me-
betragtning. Tag for eksempel monteringen af de store limtræssøjler,
ning. Det er virkelig blevet flot”, siger Niels Barsballe.
der går fra gulv til loft. I stedet for udvendige beslag til at holde søjlerne på plads er der fræset en rille i dem, så beslagene er skjult inde i
Fra kirkerum til forsamlingshus
træet. På samme måde har det været en udfordring at få samlinger-
Mens trævæggen ind til cafe og køkken kan åbnes op, så kan orgelet
ne til at passe i det komplekse tag.
og alterbilledet gemmes inde bag låger af krydsfiner. På den måde
“Nogle gange er vi blevet lidt irriterede over enkelte detaljer, men
kan kirkerummet ændre karakter fra et sakralt rum til et forsamlings-
så når det stod færdigt, kunne vi godt se meningen med det. Jeg sy-
hus:
nes også, at arkitekterne har været gode til at lytte til os og lade os
“Når alterbilledet og orgelet er gemt af vejen, ligner rummet ikke
længere et kirkerum. Det kan bruges til alting lige fra foredrag over
træffe de bedste konstruktive beslutninger. Det har været et spændende projekt at arbejde på”, slutter Niels Barsballe. n
koncerter til filmaftener”, siger Peer Bendtson og peger op i loftet,
hvor et hvidt filmlærred er skjult bag bjælkerne. På samme måde
gemmer der sig en række akustiske absorbenter bag finerbeklædnin-
Fakta om byggeriet:
gen. Åbner man lågerne op, kan der spilles elektronisk musik uden
Bygherre: Renbæk Statsfængsel
det runger.
Totalentreprenør: Gånsager Tømrer-
Fra kirkerummet bevæger vi os ind i cafeen, der ligesom kirken
og Snedkerforretning.
har et flot poleret betongulv. Her er væggene også beklædt med var-
Arkitekt: Entasis
me krydsfinerplader, mens køkken, toiletter og brændeovnen er støbt
Ingeniør: A 78
på stedet i in-situ beton.
Areal: 325 m2
“Jeg tror, vi er den eneste kirke i landet, der har brændeovn”, kluk-
Byggesum: 8,5 millioner kr.
ker Peer Bendtson og peger ind i ovnen, der er tændt op.
37
En kærlighedserklæring
Nyt enestående museum fortæller om vinduets historie og demonstrerer, at træ fortsat spiller en stor rolle
i produktionen af vinduer.
n
Af Christian Andersen, journalist
n
Foto: Kim Wendt
Vinduer har eksisteret siden stenalderen (4000 f.Kr.), men først i
900-tallet blev de første vinduesrammer i træ introduceret i Danmark.
En ny, stor permanent udstilling af vinduets historie i VKR Gruppens tidligere hovedsæde i Søborg rummer masser af viden for alle
med interesse for bygningers “øjne”, som udstillingen også betegner
Museet rummer 300
historiske vinduer fra
1600-tallet og frem.
vinduerne.
Det er VKR Holding A/S, som står bag vinduesmuseet VILLUM
Window Collection.
Der findes ikke andre museer i verden, som har helliget sig vinduets historie med lyrehullet, hejsevinduet, russervinduet, vippevinduet,
støbejernsvinduet og de mange andre slags vinduer.
VILLUM Window Collection rummer 300 historiske vinduer fra
1600-tallet og frem til i dag, og bygger på den samling af vinduer,
Beslag og andre af vinduet materialer
og teknik bliver grundigt beskrevet på
Villum Window Collection.
38
Træ er slet ikke på vej ud af produktionen af rammer til vinduer. Selv i vores vinduesrammer
i plastik er der en kerne af træ. Vi laver en skal af polyurethan. Den sørger for isoleringen,
men inde bag polyurethanen er der en kerne af træ, fordi træ er så stærkt”
Klaus Lorenzen
til vinduet
som Lars Kann-Rasmussen, søn af grundlæggeren af Velux Villum
Træ er stærkt
Kann Rasmussen, påbegyndte i 2006.
“Træ er slet ikke på vej ud af produktionen af rammer til vinduer. Selv i
De første vinduesrammer i træ blev som nævnt introduceret i Dan-
vores vinduesrammer i plastik er der en kerne af træ. Vi laver en skal
mark i 900-tallet, og træ er stadig helt eller delvist det foretrukne ma-
af polyurethan. Den sørger for isoleringen, men inde bag polyuretha-
teriale til vinduesrammer, sprosser og karme.
nen er der en kerne af træ, fordi træ er så stærkt.
Traditionelt er rammer, sprosser og karme lavet af fyr, lærk, ma-
Træet er kosteffektivt, stærkt og har en god bæredygtighedsprofil.
hogni eller teak, men den teknologiske udvikling har banet vejen for
Det er også fornuftigt med hensyn til sin evne til isolering, men det er i
plast, aluminium og kompositter.
forhold til isoleringen, at træet kan have brug for hjælp fra andre ma-
Kernetræ foretrækkes, fordi det har et højere indhold af harpiks,
som for især fyrretræs vedkommende gør det langt mere holdbart
end det yderste splintved, som kræver trykimprægnering.
Til overfladebehandlingen har der været brugt forskellige produk-
terialer,” udtaler Klaus Lorenzen, udviklingsdirektør i Velux.
Han tror, at træ også i fremtiden bliver et afgørende vigtigt materiale for produktion af vinduer, men nok kun i kombination med andre
materialer for at sikre den bedste isolering.
Besøg VILLUM Window Collection – gå gennem tidstunellen – find
ter.
Tidligere var blyholdig maling ofte anvendt, men det er, som enhver ved i dag, meget skadeligt for miljøet og sundheden. I dag an-
“dit” vindue i selve udstillingen – eller i vinduesmagasinet, som rummer mere end 60 forskellige vinduer fra forskellige tidsaldre. n
vendes især linolie samt olie-, terpentin- eller vandbaserede malinger
og imprægneringer.
Fakta
Samlingen er opkaldt efter civilingeniør Villum
Kann Rasmussen, der
grundlagde VKR Grup-
VILLUM Window Collection
Maskinvej 4, 2860 Søborg
Åbningstider:
Tirsdag og torsdag kl. 10.00-16.00.
pen i 1941, og som ud-
Gratis adgang.
viklede VELUX ovenlys-
Museet åbnede den 15. april 2015
vinduet i 1942
39
Gammel Hellerup Gymnasium
har fået en ny bygning forbeholdt de kreative fag.
Plads til drama
Gammel Hellerup Gymnasium udvider sine faciliteter
med en markant bygning forbeholdt de kreative fag.
n
Af Marie Leth Rasmussen, journalist
multihallen ad en betontrappe eller op gennem taget og ende på
n
Foto: Jens Lindhe
gymnasiets nye farverige kunstgræsbaner. De runde betonformer i
gangen skaber et futuristisk præg, der balanceres fint af en trævæg
I 2013 kunne Gammel Hellerup Gymnasium fejre indvielsen af en ny
på den anden side af gangen. Trævæggen er bygget op af lameller i
multihal under jorden tegnet af skolens gamle elev Bjarke Ingels. Nu
asketræ i 30x30 mm.
er transformationen af det ærværdige gymnasium fuldendt med en ny
“Trækernen skaber næsten et hus i huset. Bag ved træet er der
undervisningsbygning, der rummer drama, musik, billedkunst, studie-
isolering og en lyddug, som regulerer husets akustik. Først var det
vejledning og omklædningsrum. Den nye bygning er koblet sammen
planen at give asketræet en hvidolie, men vi overbeviste BIG om, at
med multihallen, så eleverne kan gå direkte ned i sportshallen eller op
det ville være flottest med en naturolie. Det er jeg glad for, de gik med
på kunstgræsbanerne, der er placeret oven på den nye bygning.
til”, siger Martin Kofoed Led.
Det er B. Nygaard Sørensen A/S, der har været totalentreprenør
på projektet i samarbejde med BIG.
“BIG havde tegnet nogle skitser til den nye undervisningsbygning,
Indbygget led-lys
I de varme trælameller er der med jævne mellemrum fræset en rille for
som gymnasiet gerne ville bruge som udgangspunkt for projektet.
at give plads til et indbygget aflangt led-lys, der giver et varmt lys i
Der blev indbudt en række hold til at udføre et nyt projekt på bag-
rummet. Bag trækernen er undervisningslokalerne placeret. Lokaler-
grund af skitserne, og her vurderede gymnasiet, at vores hold var det
ne i stueplan er indrettet som øverum, hvor eleverne kan øve skuespil
bedst egnede til at føre visionerne ud i livet”, fortæller Martin Kofoed
og spille på instrumenter. Her er flere af væggene beklædt med de
Led, der var B. Nygaard Sørensen A/S’ pladschef på projektet.
samme trælister som udenfor. På førstesalen er lokalerne trukket
længere væk fra gangen, så der opstår et cafémiljø uden for klasse-
Hus i huset
værelserne, hvor eleverne kan sidde og diskutere opgaver. Et værn i
Ud mod skolegården åbner bygningen sig op med en stor glasfaca-
træ skærmer området af ud mod det store gangareal.
de, der lukker lys og luft ind i bygningen. Indenfor i det centrale gang­
“Værnet her på førstesalen er en fineret løsning. Vi kunne ikke bru-
areal virker bygningen lidt mere som en hule med vægge i beton, der
ge den samme type træ som i stueetagen, da vi skulle skære snittet
runder ned mod gulvet og op mod loftet. Væggene er støbt på stedet
skråt her på værnet. Så vi fik Keflico til at lave en fineret løsning i
i in-situ beton ligesom i multihallen. Fra gangen kan eleverne gå ned i
asketræ til os. De har også leveret trælamellerne. Jeg tror, at vi har
sat 25-30.000 meter lister op i alt. Det er mange skruer, der har skullet skrues i, siger Martin Kofoed Led med et smil.
God akustik med træ
På førstesalen træder vi ind i studievejledningens kontor og nyder udsigten udover den solbeskinnede skolegård. Her er to af væggene
beklædt med de samme trælister som i gangen, en anden del er beklædt med finer, mens loftet fremstår i en rå ubehandlet beton, hvor
porerne træder frem.
En rille i trælamellerne giver
40
plads til et indbygget led-lys.
Lokalerne er trukket væk fra
gangen, så der opstår et cafémiljø uden for klasseværelserne.
Egentlig var en del af træet blevet sparet væk i
første sparerunde, før byggeriet gik i gang. Men
undervejs kom træet tilbage igen i projektet,
simpelthen fordi det var det eneste, som kunne
give en god akustik i rummet.” Martin Kofoed Led
“I loftet har vi betonelementer. Det er SL-dækket, som blandt andet
er kendt for gode lydegenskaber. Vi har ladet overfladen stå ru for at
skabe en særlig god akustik i rummet. Det er første gang, denne løsning er blevet prøvet, så det var også lidt af en nyskabelse for Abeo,
der står bag betonelementerne”, fortæller Martin Kofoed Led og fortsætter:
“Egentlig var en del af træet blevet sparet væk i første sparerunde,
før byggeriet gik i gang. Men undervejs kom træet tilbage igen i projektet, simpelthen fordi det var det eneste, som kunne give en god
akustik i rummet.”
For entreprenørfirmaet B. Nygaard Sørensen A/S har de mange
linjer i byggeriet krævet et ualmindeligt godt øje for detaljen. Ligesom
det har været en udfordring at koble multihallen sammen med det
nye byggeri uden at forstyrre undervisningen.
“Vi har haft mellem 25-30 mand på projektet, siden den første be-
Betonen spiller flot sammen
med trævæggen i asketræ
ton blev støbt i efteråret 2013. Alt det indvendige træarbejde begyndte først i foråret 2014, så der har været fuld blæs på for at få projektet
færdigt til studiestart 2014. Det lykkedes også næsten. Der manglede
kun lidt ved kunstgræsbanerne, da skolen åbnede op for de nye elever i august sidste år. Det har været et rigtig spændende projekt at
arbejde på”, slutter Martin Kofoed Led. n
Fakta
Bygherre: Gammel Hellerup Gymnasium
Totalentreprenør: B. Nygaard Sørensen A/S
Arkitekt: BIG
Ingeniør: Midtconsult
Areal: 1.400 m2
Byggesum: 27 millioner kr.
41
42
Højhuse i træ
er fremtiden
Højhuse i træ står overfor et internationalt gennembrud, bare ikke i
Danmark. Selvom højhuse i træ er bæredygtige, klimavenlige, hurtige at
opføre og lige så sikre som højhuse i andre materialer, halter Danmark
efter udviklingen bl.a. på grund af forældet brandteknisk lovgivning.
n
Af Christian Andersen, journalist
rapporten kommet en voksende holdning til, at træ er at foretrække
n
Foto: Tord-Rickard Söderström
på grund af netop klimafordelene.
Jeg forventer en 15 % forøgelse i byggeriet af højhuse i træ til be-
I udlandet er der nærmest en konkurrence om at opføre det højeste
hus i træ for tiden.
I vores nordiske nabolande, i Tyskland, Østrig, England, Canada,
Australien og en række andre lande verden over skyder det ene højhus i træ efter det andet op, og der er ikke tale om højhuse i træ,
hvor træet kun er til “pynt” på facaderne. Alle bærende konstruktioner
er også af træ.
Blandt ingeniører, arkitekter, bygherrer og brugere er der internationalt ved at ske et afgørende skifte i synet på sammenhængen mel-
boelse i 2015, og fremtidsudsigterne på den lange bane er gode.
Klimafordelene er det største issue, samtidig er højhuse i træ hurtige at opføre, og den stigende urbanisering betyder også, at der kommer fart i bygningen af højhuse i træ.
10 % af alt byggeri i træ i Sverige er på over to etager. Om fem år
tror jeg, at 20 % af alt byggeri i træ er på over to etager.
Der er så meget tryk på udviklingen, at der p.t. bygges nye fabrikker, som kun fremstiller elementer til opførelse af højhuse i træ, og her
taler vi typisk om fem til otte etager”, fortæller Susanne Rudenstam.
lem træ og højhuse.
Men udviklingen går udenom Danmark.
I Danmark er der brug for et kompetenceløft
Forældede brandtekniske regler og en byggekultur uden tradition
Lindbecks Bygg i Sverige, som bygger etageejendomme i træ, har
for højhuse lægger hindringer i vejen.
Beretninger fra svenske og norske entreprenører og interesse­orga­
nisationer er enslydende: Der er et boom i byggeriet af højhuse i træ,
og interessen for den nye måde at tænke træ og huse på er stigende.
Særligt den nye rapport “Climate impact of construction proces-
regnet ud, at 80 % af arbejdstimerne ligger på fabrikken, kun
20 % af arbejdstimerne på byggepladsen, når det gælder bygning af
højhuse i træ.
Det gør byggeriet i træ hurtigere at opføre, ofte dobbelt så hurtigt
som ved byggerier i andre materialer, og det betyder også mindre
ses” fra Kungl. IngenjörsVetenskapsakademien, og svenskernes svar
gene for naboerne under selve byggeriet, pointerer Susanne Ruden-
på Dansk Byggeri, Sveriges Byggindustrier, fra sidste år, har sat yder-
stam.
ligere skub i interessen for at bygge højt og samtidig bæredygtigt.
Her er træ umuligt at komme udenom, siger Susanne Rudenstam,
direktør i Sveriges Byggningskansli, en organisation, som taler træets
sag i forhold til større byggerier, fx etageejendomme.
Hun forventer, at Danmark kommer med på trenden med bygning
af højhuse i træ.
“Der burde findes et koncept for byggeri i træ i Danmark. Der er
en anden byggetradition, men klimadiskussionen er den samme.
Jeg tror dog, at der er et behov for et kompetenceløft i hele produk­
Stigning på 15 % i 2015
tionskæden i Danmark fra arkitekter over ingeniører til bygherrer og
“Rapporten fra IngenjörsVetenskapsakademien har skabt stor debat
producenter”, vurderer hun.
om klimapåvirkningen ved byggerier, og der er som konsekvens af
43
Danskerne venter på en murbrækker
Traditionen for højhusbyggeri har vi ikke i Danmark, men Bjarne Lund
I Danmark er bebyggelsen af højhuse minimal både med hensyn til
Johanen ser først og fremmest forældede brandregulativer som en
højde og udbredelse. Det skyldes dels traditionen for ikke at bygge
forhindring for at bygge i højden.
højt – alle bryggerier over 22 meter kræver fx en særlig god kendelse
“Lovgivningen i dag om brandsikkerhed er baseret på gamle erfa-
– og dels at brandmyndighederne har sat en stopper for højhuse i
ringer fra de store brande i København, men har intet at gøre med vir-
træ over fire etager.
keligheden i dag. Ja, træ kan brænde, men det kan alle materialer.
Men måske der er ved at ske en opblødning i Danmark angående
højhuse i træ.
I dag er det muligt at beskytte trækonstruktioner i 30 – 60 minutter ved at lave branddrøje løsninger, hvor det tager tid før ilden for al-
I hvert fald holdt Center for Industriel Arkitektur og Dansk Brand-
vor tager fat. Herved kan brandslukningen nå frem. Derudover hand-
og Sikringsteknisk Institut den 20. maj 2015 en konference med titlen
ler det om at konstruere en bygning med sikre flugtveje, hvor folk hur-
“Gentænk træ som bærende bygningsdele i høje bygninger”, med
tigt kan komme ud,” fortæller Bjarne Lund Johansen.
kapaciteter fra ind- og, ikke mindst, udland som indlægsholdere. Bjarne Lund Johanen, den netop afgåede direktør for Træinformation, er en stor fortaler for højhuse i træ og taler om “et gennembrud
for højhusbyggeri i en række lande”.
Han mener, at regulativet om højst at må bygge træhuse i Danmark
på fire etager “egentlig bare er et forhandlingsresultat”, som branchen
og myndighederne nåede frem til i begyndelsen af 1980’erne.
“Udviklingen af cross laminated timber (CLT), som kun har været
Han forventer, at svenske eller finske virksomheder bliver “mur-
på markedet i otte år, har totalt ændret billedet af højhuse i træ. Tidli-
brækkere” for højhusbyggeri i træ i Danmark, for der findes p.t. ingen
gere kunne der være problemer med tværudvidelser i træet, når man
danske virksomheder, som kan løse opgaven.
byggede i højden, men det er ikke tilfældet med CLT.
Kun højhuse i træ fremover
Ned til vandet i bydelen Sundbyberg i Stockholm ligger bebyggelsen Strandparken, som
består af fire etageejendomme i 8 etager med i alt 124 lejemål. Alle fire ejendomme er af
træ, også de bærende elementer. Hver ejendom har taget syv måneder at opføre. Træet på
facaden er ubehandlet cedertræ fra Moelwen Wood AB. Entreprenørvirksomheden Martinsons har leveret træet og bygget ejendommene, som er tegnet af arkitekterne Wingärdhs.
Bygherren Folkhem vil fremover udelukkende bygge højhuse i træ.
Alle fotos til artiklen er fra Strandparken i Stockholm.
44
Lovgivningen i dag om brandsikkerhed er baseret på gamle erfaringer
fra de store brande i København, men
har intet at gøre med virkeligheden
i dag. Ja, træ kan brænde, men det
kan alle materialer.” Bjarne Lund Johansen
Nu er der nærmest gået sport i at bygge i højden. Indtil videre er 14
“I Sweco synes vi, at højhuse i træ er et perfekt svar på bæredygtigt
etager rekorden, men flere er oppe og sige, at de vil bygge i op til 30
byggeri i urbane miljøer, og fremover regner vi med, at der vil komme
etager,” siger Bjarne Lund Johansen.
stor efterspørgsel på højhuse i træ. For os har det været vigtigt at demonstrere, at det teknisk set er muligt at bygge sådanne huse, og at
Pioner med højhuse i træ
de er funktionelle og sikre som andre lignende huse. At vi også kan
Den svenske entreprenørvirksomhed Sweco med afdelinger i en ræk-
bygge til en konkurrencedygtig pris, spiller naturligvis også en rolle,”
ke lande, herunder Danmark, kunne blive en af murbrækkerne.
udtaler han.
Sweco er blandt de førende i verden til at forske i træets mulighe-
Den eneste udfordring, som Rune Abrahamsen kan komme i tan-
der i byggerier i højden. De har været langt fremme med et 20 eta-
ke om, er sikring af bygningens svingninger i vinden. På grund af hu-
gers kontorhus i norske Kirkenes, i træ fra inderst til yderst.
sets lave tyngde har man skønnet det nødvendigt at indbygge tre
Swecos i øjeblikket mest spektakulære bygning i massivtræ er en
14 etagers ejendom i Bergen, Treet (Træet), som er ved at blive bygget. Når den står færdig bliver Treet verdens højeste bygning udeluk-
dæk af beton i byggeriet på 14 etager i Bergen. Betonen har ikke andre formål for bygningen end at skabe tyngde.
“Fremtiden for højhuse i træ ser lys ud. På verdensplan er der
mange projekter i gang. Der er nærmest et kapløb om at bygge hø-
kende i træ.
“Hvorfor skulle vi ikke bygge højhuse i træ?”, spørger Rune
jest, og i flere forskningsmiljøer verden over er bygning af højhuse i
Abrahamsen, senior vicepresident i Sweco, kækt på spørgsmålet
træ en prioritet,” siger Rune Abrahamsen, som er sikker på, at der
om, hvorfor virksomheden har kastet sig ind i markedet for højhuse i
også vil komme højhuse i træ i Danmark indenfor en overskuelig
træ.
fremtid. n
Nu er der nærmest gået sport i at bygge i
højden. Indtil videre er 14 etager rekorden,
men flere er oppe og sige, at de vil bygge
i op til 30 etager.”
Bjarne Lund Johansen
45
Næste rekord: 24 etager
I 2006 stod de første højhuse i træ klar. Det var i svenske
i førnævnte Skellefteå og Vancouver og i Wien vil der komme endnu
Sundswall, hvor der blev opført 6-etagers boligblokke.
højere træhuse.
I Vancouver er man begyndt at planlægge et kollegium på 16-18
To år senere kom der yderligere to etager på, men denne gang var
det boligblokken Limnologen i Växjö, også i Sverige.
I Skellefteå er myndighederne i gang med at projektere en bolig-
etager, og i Wien vil der i 2018 stå et 24 etagers højhus i træ færdigt.
blok på 20 etager, som hermed bliver Sveriges højeste. Projektet er
bl.a. blevet realiseret som led i kampagnen Trästad, hvor 16 svenske kommuner er gået sammen om at skabe rammerne for mere
byggeri i træ for at fremme bæredygtighed og CO2-neutralt byg­geri.
Men en af de bebyggelser i træ, som indtil videre har vakt størst
opsigt og givet bygherrer verden over lyst til at lave højhuse i træ, er
Murrey Grove, en boligblok på ni etager i London.
Huset blev i opført i 2009 på kun 49 uger af præfabrikerede elementer i CLT-produceret massivtræ fra Østrig. CLT (Cross Laminated Timber) er en slags krydsfinér i overstørrelse.
Huset er så vidt muligt udelukkende opført i træ. De bærende
konstruktioner er i træ, men fx også elevator- og trappeskakter er i
træ, bl.a. på grund af træets lyddæmpende virkning.
Begrænsning af udledningen af CO2 har været afgørende vigtig
for bygherren Metropolitan Housing Trust, og det gælder både
reduk­tion af CO2-udledningen i produktionen af huset og i den daglige drift.
Treet (Træet) i Bergen, som er under opførelse, vil med sine 14
etager og 50 meters højde blive verdens højeste bygning i træ, men
Kilder
n
n
“Climate impact of construction processes” fra
Barentshus i Kirkenes, Norge. En skitse til et 20
etagers kontorhus fra Sweco: ww.nzwood.co.nz/­
Kungl. IngenjörsVetenskapsakademien og Sveriges
case-studies/barentshus-tower
Byggindustrier (december 2014). Rapporten som
satte skub i byggeriet med træ i Sverige: iva.se/
nyheter/climate-impact-of-construction-processes
n
Webcam og information om byggeriet af Treet,
verdens største højhus i træ: www.sweco.no/
n
no/Norway/Nyheter/2014/Webcam_Treet
F
olkhem i Stockholm er en bygherre, som udelukkende bygger huse, herunder højhuse, i træ. På
hjemmesiden er der mange oplysninger om byggerier i træ og en video om højhusbebyggelsen Strandparken i Stockholm: www.folkhem.se
46
n
Martinsons Group. Specialister i højhuse i træ:
www.martinsons.se
En aften i
“Herberge zu Kopenhagen”
På Skills DK i Bella Center i januar dukkede der to navere op ved tømrerlærlingenes konkurrence­
område. Det affødte naturligvis en snak og en masse spørgsmål, som hurtigt mundede ud i en
invitation til at besøge naverne i København på deres månedlige møde i deres “Herberge zu
Kopenhagen” – et af utallige udtryk som vi senere skulle lære meget mere om.
n
Tekst og foto: Jan Hesselberg
medskrevne svende” – navere – til det københavnske “Herberg”.
Desuden er de fremmedskrevne stærkt repræsenteret i Ribe, hvor
Vi – Margrethe Petri Godtkjær, konsulent for Træsektionen og Jan
Hesselberg – denne artikels skribent og fotograf – tog med stor glæ-
flere hjemvendte danskere og tilflyttede tyskere holder til.
I Tyskland, Østrig og Schweitz er “Zünften” – naverlauget – deri-
de imod denne venlige og gæstfrie invitation. Ydermere skulle det
mod noget der stadig lever i bedste velgående. I alt anslås det, at der
vise sig at en af de danske navere havde fødselsdag op til mødet, og
er ca. 7.000 navere tilbage i Europa.
han bød på et beskedent måltid mad og en skænk – måltidet var
flæsk, pølser, ost og brød og det sammen med velskænket øl er ikke
At gå “på valsen”
så ringe. Henover dette måltid spandt der sig så en livlig snak om na-
Blandt nutidens unge danskere lyder det med at “gå på valsen” som
vere og deres omfangsrige kultur og skikke, som denne artikel er
regel ikke tillokkende nok. At gå på valsen betyder, at man forlader
skrevet ud fra.
sin hjemstavn i tre år og én dag. Moderne kommunikationsmidler er
Svendene vi møder kalder sig ikke selv for ”Navere” men for
bandlyst, så mobiltelefonen bliver hjemme – og man skal “vandre ud
”Fremmedskrevne tømrere” eller i forkortet udgave og på tysk ”Frem-
af landevejen” og finde arbejde rundt om i Europa – eller hele verden
de Zimmere (eller maurere)” men her i Danmark mener jeg at vi har en
for den sags skyld. De fleste navere har arbejdet i Europa, herunder
tradition for at kalde alle rejsende håndværkere for Navere – et udtryk
mest i Tyskland, Østrig og Schweiz, hvor navertraditionerne fortsat
der oprindeligt var en forkortelse for skandinaviske håndværkere (der
eksisterer.
rejste syd for grænsen).
Naverne holder i København til på en bodega der hedder Nanok
og som ligger på Valby Langgade. Her har man det traditionelle
“Rundbord” som findes i de fleste naverherberger. Bordet i Nanok er
lavet til et gammelt naverlaug, som bestod af navere, der alle skulle
have rejst før 1. verdenskrig. Det siger sig selv, at en sådan forening
Men nogle vælger mere fremmede himmelstrøg – fx var Claus
i Australien, og Rasmus, der kom hjem fra ca. to år siden, var i Japan.
Det er en betingelse at man som svend er gældfri, og ikke har
børn den dag, man starter med at gå på valsen.
En farende svend på valsen må højst være samme sted seks må-
har en endelig udløbsdato, der for længst har indfundet sig. Men det
neder, og må ikke komme sin hjemstavn nærmere end 50 km – und-
flotte rundbord med håndskårne inskriptioner, navne og indlagte
tagen ved fx dødsfald i familien. Først når man har været på valsen i
mønter fra fremmede lande står der stadigvæk.
tre år og én dag bliver man fuldgyldig naver. Undervejs har den “faren-
Denne fredag aften i Nanok mødte tre navere op, Claus Arildskov,
René Lærke og Stefan Gehrmann. Men i alt er der knyttet 12 “frem-
de svend” en “Wanderbuch”, “Livret d’Ouvrier en Voyage” eller “Travel
Book” med sig – et “naverpas” kan man kalde denne bog – som bliver
47
Herberge zu Kopenhagen
René Lærke, Stefan Gehrmann og Claus Arildskov.
gå på valsen · Kluft · naver · Ehrbarkieten · der Vater · farende svend · Ranselen
behørigt stemplet/skrevet i for hvert sted den farende svend har arbej-
Lønnen
det eller besøgt. Når man går på valsen, kan man altid besøge de lo-
En fremmedskreven svend der får arbejde hos en mester, skal have
kale “Naverherberge”, hvis et sådant findes, og man kan også besøge
den overenskomstmæssige løn, dog kan det være uden tillæg. Men
de lokale fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, hvor det er skik og
som oftest så ser mester den farende svend lidt an i et par dage, og
brug, at der falder et måltid mad og logi af – eller et mindre beløb til
så rettes lønnen til efter evnerne. Ligeledes skal den rejsende svend
erstatning for dette.
tilmeldes folkeregistret og betale skat og sygeforsikring som de fast-
Claus – en af de tre vi talte med denne aften – var på valsen fra
boende svende.
1980 til 1985 – men blev først “fremmedskrevet” i 1982 – dvs. at perioden på de tre år og én dag først blev startet i 1982. Årsagen var, at
Det sorte tøj – "Kluft"
Claus egentlig bare ville rejse ud i verden, og undervejs leve af sin
De fleste tror nok, at naverens beklædning – det sorte fløjstøj – er til
tømreruddannelse. Først undervejs blev han opmærksom på naverne
fint brug, men det er helt forkert. Beklædningen – “Kluft” kaldes det –
og navertraditionerne, og gik “rigtigt” på valsen.
er arbejdstøj af kraftig slidstærk fløj, og kan sagtens holde til de tre år
I Claus’ naverpas kan man se, at han i 1982 lige var forbi Københavns Tømrerlaug, hvor han fik en hilsen og 100 kr. med på den videre færd.
Et anden af laugets medlemmer, Morten Grønnegård, blev frem-
Naverne fortalte, at der findes et flere tyske firma, der leverer arbejdstøj og værktøj til tyske håndværkere, og her er der en hel afdeling med “Zunftklei­dung” altså laugsbeklædning. Her er simpelthen alt
medskrevet for godt et år siden på Nanok – mobiltelefonen skulle
hvad en ægte naver kan begære. Sågar kan man få sin Kluft skræd-
han efterlade – det blev gjort på den måde at et søm blev hamret
dersyet, det koster ca. 10.000 danske kroner. Eller man kan vælge at
igennem telefonen og derefter bøjet rundt om den på en bærende
købe stangtøj og nøjes med ca. 4.000 danske kroner.
stolpe i Nanok – telefonen er nu såkaldt nagelfast inventar i Nanok
mens Morten går på valsen.
Men en naver må skrive hjem, og i dag er det lidt nemmere med
korrespondance pr. mail – så lidt moderne kommunikation er dog til-
48
og én dag på valsen.
Hatten er valgfri – den store bredskyggede hat hedder en “Slapphut”, den som vi kender som bowlerhat hedder “Melone” og en høj
hat hedder “Cylinder”.
Af de ca. 7.000 navere i Europa bærer knap 4.000 et sort slips –
ladt – og Morten kan derfor nemt fortælle familie og venner derhjem-
“Ehrbarkieten” – som vores nye navervenner. De øvrige tilhører andre
me om, hvordan det går på den videre færd. Morten er for tiden den
grupper af navere, der bærer enten blå eller røde slips, eller slet ikke
eneste dansker der er fremmedskreven, altså stadig i gang med sin
bærer slips, men til gengæld har mange flere knapper i deres be-
rejsetid.
klædning.
Mobiltelefon er bandlyst mens man
er på valsen – her er det Mortens
telefon der blev "naglet" fast den
aften Morten gik på valsen.
Charlottenburger · Melone · Cylinder · Berliner · Stenz · Zunftklei­dung · Staude · Slapphut
De fleste navere har skræddersyet tøj, og der er mange æresbegre-
Efter de tre år og én dag på valsen
ber og faglig stolthed i det at være naver. Det mærkede vi tydeligt
Claus er i dag faglærer på Syddansk Erhvervsskole, og har været
gennem hele aftenens snak. Håndværket man præsterer for sin løn
involveret i de første lærlingemesterskaber i Skills DK konkurren­cerne.
skal være af højeste kvalitet, og man skal helst suge lærdom og erfa-
Claus er gift med en dansk pige han traf på valsen i Zürich. Claus
ring til sig hvert eneste sted man arbejder i de tre år på valsen - og så
drog videre på valsen – men de holdt kontakten, og har nu tre børn
sandelig også bagefter.
sammen.
Tømrernes Kluft er sort mens murere og stenhuggere har en grå
Kluft. I vesten har han måske en sølvkæde med et lommeur – og ofte
er der i sølvkæden isat mønter eller andre specielle ting, der har en
Stefan fra Berlin gik på valsen fra 1994 – var i Sverige – mødte en
pige der – uddannede sig siden til ingeniør, og arbejder i dag i Malmø.
René har været faglærer på Holbæk Tekniske Skole, men arbejder
relation til Naverens tid på valsen. En ring i øret hører også med til en
p.t. som tømrersvend på et større restaureringsprojekt på et fredet
Navers “outfit” sagt på moderne dansk, men så er det også slut med
gods nær Sorø, hvor han virkelig har brug for de kundskaber han til-
pynt.
egnede sig mens han var på valsen. Desuden holder René foredrag
Der rejses let og der kan gå dage mellem en god seng og et bad,
om træets og tømrerfagets historie.
så til tider kan en rejsende svend godt lugte lidt alternativt ved ankomst til en by. Derfor er det praktisk, at den farende svend på det lo-
Utallige skikke
kale Naverherberg kan få sig et måltid mad, et bad og en seng for
Naverne har en masse skikke og ritualer. En naver kommer fx altid
natten.
ind i Herberget med lukket jakke, for at vise at han kommer med fred.
Det ekstra tøj som en farende svend har med sig – skjorter, under-
Hilser først på Herbergets ejer – “der Vater” – så på de øvrige gæster
tøj etc. – lægges ud på gulvet og rulles om en ca. 70 cm lang
– kvinderne først – og går først derefter hen til rundbordet og banker
rundstok – først arbejdstøjet og så de rene skjorter mm. – og til sidst
let knoerne i bordet og siger goddag til de andre navere. Der tales
et farvestrålende tørklæde. Med en snor i hver ende af rundstokken,
tysk mellem naverne – det er deres fælles sprog.
så man kan bære den over skulderen, har man en “Berliner” eller
Charlottenburger”. En vandrestok – der kaldes en “Stenz”, der helst
Når man så er blevet budt velkommen, knappes jakken op – hatten beholder de på.
skal være blevet snoet gennem grenens vækst af en omslyngende
caprifolie – og endnu et klæde der samler tandbørste, barberkniv toi-
Herbergerne
letsager, så er naveren klar til at vandre videre.
Herbergerne findes en del steder i Europa og også så fjernt hjemmefra som i USA og Australien. Her kan den farende svend møde andre
49
Gammelt foto, der viser
en flok farende svende
– fotoet hænger nu på
Nanok – og er "nagelfast inventar".
Claus viser her en side i sit "Naverpas" hvor
han besøgte Københavns Tømrerlaug og fik
en skilling og en hilsen med på vejen.
Wanderbuch · Zünften · Schacht · Naverhulen
rejsende håndværkere og de fleste steder også få et beskedent logi
for natten. På Christiania findes der faktisk også et mødested for rejsende håndværkere, men det er en anden “Schacht” end den som
vore naverværter tilhører – jf. det med farven på slipsene.
Nanok, der fungerer som ”Herberg zu Kopenhagen” kan desværre
ikke tilbyde overnatning så tilrejsende svende må videre til altgessellen i Malmø eller nogle af de hjemvendte svende der bor i omegnen.
Og præcis som i en loge har navere også en række hemmelige
skikke og ritualer, som vi almindelige borgere ikke skal kende til. Så
på et tidspunkt trak Claus, Stefan og René sig tilbage til ”Håndværkssalen” – et baglokale i Nanok. Samtidig valgte vi at trække os tilbage,
efter en uforglemmelig aften i Herberget.
Der er meget, meget mere …
Der er meget, meget mere at skrive om rejsende svende og deres
hundredårige traditioner – men jeg stopper her – heldigvis er internettet en uvurderlig hjælp til at finde mere information og læse om naverne og deres historie. Dog kan man godt fundere over om navere stadig findes i Danmark om 50 år – der kommer kun ganske få nye navere til, og dermed er der også sat en holdbarhedsdato på denne
flotte og historiske måde at være svend på. Med mindre man kan
vække interessen hos nogle unge tømrersvende …
De fire større tyske organisationer (også repræsenteret i Danmark),
to franske og belgiske ”Naverorganisationer” samarbejder i CCEG
Confédération Compagnonnages Européens/Europäische GesellenPølse, flæsk og brød er hvad en farende svend
zünfte om at udbrede kendskabet til håndværkernes traditionelle rej-
forstår ved et godt måltid – gerne med øl til.
seliv som en måde at erhverve sig håndværksmæssig kunnen og
fremme international forståelse. n
50
Morten Grønnegård har en
blog, hvor han skriver om sine
oplevelser og kan lægge fotos
på – her et fra Østrig.
Kraehe er et tysk firma
der har alt i beklædning
til navere – læs mere her
Bonusinfo
Slår man op i Gyldendals leksikon får man følgende beskrivelse af en naver:
naver, skandinavisk håndværkssvend, der gik på valsen i udlandet. Fra begyndelsen af 1600-tallet. blev det efter påvirkning fra den nordtyske lavstradition stadig
mere almindeligt, at en svend ikke kunne blive mester, før han havde været mindst
tre år i udlandet. Håndværkervandringerne, der fagligt og kulturelt fik stor betydning
for dansk håndværk, varede som et formaliseret led i uddannelsen til begyndelsen af
1900-tallet.
Naver håndværkerdragt – “Kluft” består af:
n
Den sorte hat: bowler (“Melone”), høj hat (“Cylinder”) eller den bredskyggede
“Schlapphut”
n
Hvid kraveløs skjorte (“Staude”) med sort slips (“Ehrbarkieten”) bundet i den
øverste knap som tegn på ærbarhed
n
n
n
ukser med stor fodvidde, vest og jakke i fløjl eller velour
B
orte sko eller støvler
S
Desuden kan man bære urkæde og ørering med håndværksvåbnet.
Al anden pynt er ikke tilladt
Alt ekstra tøj på rejsen rulles til en 30 cm tyk og 70 cm lang bylt “Ranselen”, der
ombindes med et farverigt klæde – en “Charlottenburger” eller “Berliner”. Naveren
rejser med en “Stenz”, som er en snoet slangeformet, naturdannet vandrestok.
51
Korsbæk for 118. gang
Den fiktive by Korsbæk findes på landkortet i flertallet af os danskere. Et utal af genudsendelser, salg af VHS-bånd og nu CD-bokse har for længst slået alle rekorder. Men at byen
genopstår som et attraktion på Bakken er et helt nyt element i “byens” historie.
n
Tekst og foto: Jan Hesselberg, Dansk Byggeri
Storkøkken under jorden
Torben Træsko – den karismatiske ejer af Cirkusrevyen og en del flere
De gamle kulisser og inventaret som Nordisk Film benyttede til de op-
forlystelser på Bakken – er ophavsmanden bag dette, ikke helt billige,
rindelige optagelser er revet ned og væk for mange år siden. Derfor
tiltag. Ligesom Tivoli også gerne vil præsentere noget nyt hvert år in-
var det et sandt detektivarbejde at finde rekvisitter, møbler, inventar
denfor havens rammer, så har Bakken også lagt sig i selen for at
og service og ikke mindst tidstypiske døre og vinduer til byens gen-
åbne hver sæson med noget nyt.
opståen på Bakken.
Når træ vælger at skrive om Korsbæk på Bakken, skyldes det
52
I år bliver det så ekstraordinært stort, må man sige. Der er tilkøbt
nogle stader nær Cirkusrevyen, og det hele er så blevet jævnet med
først og fremmest at byen mest består af – træ. Det er langt hen ad
jorden for at give plads til Korsbæk. Bakken får ikke mere plads –
vejen kulisser, der heldigvis ikke skal opfylde BR2015 eller noget der
ligesom Tivoli – men må omrokere eller erstatte, hvis der skal laves
ligner, for det vil blive svært med gamle utætte sprossede vinduer med
nyt. Og som et andet Louvre, så er man her gået under jorden med
1-lags glas. Korsbæk på Bakken er en sommerforlystelse, så det går
de sekundære rum – hvis man da kan kalde et stort fælles køkken til
alligevel.
fem spisesteder for et sekundært rum – det bliver nærmest hjertet i
Den grønne facade bliver til Damernes
Hovedgaden i Korsbæk med bank-
Magasin/Omegnsbanken og den grå
bygningen i baggrunden – dog bliver
facade bliver til Varnæs-familiens hus.
der ikke bank her. Til højre i billedet
kan man mene at det er stilladset der
holder “muren” og ikke omvendt.
Loftet på bankbygningen rummer
hele det centrale ventilationsanlæg
og spær er derfor forstærkede.
det store maskineri, som skal holde Korsbæk på Bakken i gang for
Sindal med håndstrøget blød overflade og i hjørne og ender er mur-
de mange gæster.
stensskallen formet i vinkel, så selv her bedrages øjet – det ligner
Foto: korsbaek.dk
fuldmuret ydermur.
Besøg på byggepladsen i februar
Stine Groth Rasmussen, der er pressekontakt for Korsbæk
Øens Murerfirma har i fagentreprise støbt alt under jorden – med lager,
på Bakken og arkitekt Martin Trier Mørk fra Trier Arkitekter viste i
godselevator, toiletter, personalelokaler, køkken osv. Og så selvfølgelig
starten af februar rundt på byggepladsen. Man var færdig med at
fundamentet for de bygninger, der i februar var ved at tage form.
stille råhusene op på nær Katrines hus. Tidspunktet var valgt for at
I en fabrikshal i Brøndby havde man i mange måneder samlet ind-
kunne se ind “bag ved” – for når Bakken åbner, er Illusionen fuld-
købte døre og vinduer mv., og lavet kulisser i facadestore elementer,
bragt – og så vil man næppe kunne fornemme hvad der er bag kulis-
der i årets start blev sat på plads på fundamenterne.
serne. Det er et gigantisk projekt med rigtig mange brikker i puslespil-
Jernbane Restauranten med de smukke vinduer med buer og or-
let – læg dertil, at stedet skal kunne rumme rigtig mange besøgende
namenteret tegl herover tager form – men det er teaterkulisser i træ,
og spisende gæster hver dag, så man kan godt forestille sig, hvor
med pålimede murstenskaller. Godt nok nylavede murstensskaller fra
stort et planlægningsarbejde det har krævet at nå hertil.
53
Hele vinteren har håndværkere arbejdet med at renovere gamle
døre og vinduer, der skal bruges i de facadestore kulisser – dette arbejde er foregået i en større hal i Brøndby og kulisserne
blev så tidligt på året fragtet til byggepladsen på bakken.
Masser af træ – og beton – og ventilation
Troen på at der i dette byggeprojekt er anvendt træ som det dominerende byggemateriale holdt stik – hvis man ikke medregner kælderplanen. Og i og med at de fem restauranter skal kunne bespise op
mod 500 personer samtidig, er der behov for ventilation – i store
mængder – og det skal helst ikke være synligt. Ventilationsanlægget
er placeret i bankens loftetage – her var der tilstrækkelig højde til at
de store ventilationsanlæg kunne knibes ind – men det krævede lidt
øgede dimensioner i tagkonstruktionen for at kunne bære vægten.
Fem restauranter
De fem restauranter er – Jernbane Restauranten, Postgården, Katrines Gård, Lauras Køkken og Hos Varnæs – sidstnævnte i den så
kendte spisestue – og med kongeligt porcelæn. Desuden en beværtning i Skjerns Magasin, og et antal butikker med forskelligt merchandise. Det kan vel heller ikke undre, at ejeren Torben Træsko udbyder
Jernbane Restauranten – uden indvendig
en “Revy og Menu”-pakke.
vægbeklædning og gulv/loft – meget træ.
Når dette blad udkommer, er Bakken – og Korsbæk – for længst
åbnet. Så tag en tur til Korsbæk – på Bakken ganske vist. n
54
Arkitekt Martin Trier Mørk viser her et
hjørne af Jernbane Restauranten, hvor
to kulisser nu skal gøres færdige, så
hjørnet fremtræder som muret væg.
55
Håndværk på
historisk opgave
i seks etager
Ny trappe “anno 1889” efter brand i Colbjørnsensgade.
Det var en udfordring at bygge den lange trappe i det smalle trapperum.
n
Af WOOD STEP
foruden naturligvis trappen. Beboerne har været genhuset, og det
n
Foto: Christensen Photography
er en dyr post i regnskabet, så genopbygningen skulle helst foregå
effektivt og hurtigt. Desuden skulle trappen ligne den originale.
Nogle forkullede rester af det gamle gelænder og en tom, smal trap-
“Det ville være helt forkert at sætte en glat trappe ind i et gammelt
peskakt i 18,5 meters højde. Det var hvad WOOD STEP havde at
hus”, siger Bjarne Magnusson, der er kundekonsulent i boligselska-
gøre godt med, da de skulle give tilbud på en ny trappe til Colbjørn-
bet KAB, der administrerer ejendommen for Københavns Kommune.
sensgade 17 på Vesterbro i København.
Den originale trappe fra 1889 brændte næsten helt op natten til
Det er selvfølgelig dyrere at lave en historisk trappe med drejede
balustre, mønstrede vanger og svungne håndlister i mahogni, og KAB
31. maj 2014, og 27 beboere blev evakueret ned ad bagtrappen. Det
forhandler i øjeblikket med forsikringsselskabet om regningen, men
var en dramatisk nat, som alle heldigvis kom uskadte igennem. Årsa-
uanset hvad gør det ingen forskel for Bjarne Magnussson.
gen var formentlig en eksplosion i et el-skab i kælderen.
“Vi har et kulturelt ansvar over for historien og den byggestil, der
var dengang, da bygningen blev opført. Jeg har set mange eksem-
Original og effektiv
pler på “glatte” forandringer i gamle huse. Det ser billigt ud, og det
Da røgen havde lagt sig, kom udfordringen for entreprenør og trappe-
kommer let til at ligne slum”, siger han.
firma. Lejlighederne tog ikke nævneværdig skade, så en ti år gammel
56
brandsikring af ejendommen viste sit værd. Pudset i opgangen blev
Styr på målene
revet ned for at fjerne lugten, og alle døre og vinduer skulle skiftes ud
Det er imidlertid ikke lige til at lave en kopi af noget, der er brændt.
Bygherren ønskede at genskabe den originale
trappe med drejede balustre, mønstrede vanger
og svungne håndlister i mahogni.
Der var kun forkullede rester tilbage af trappen, da branden var slukket.
“Der lå nogle forkullede stumper i gården, som vi kunne studere, men
Trange arbejdsforhold
ellers målte vi detaljer op i naboejendommen, som er fra nogenlunde
De enkelte trappeforløb blev bygget på fabrikken i Jylland, men hånd-
samme tidspunkt”, fortæller direktør i WOOD STEP, Peter Ravn, der
værkerne måtte montere og bygge hver repos på stedet. Det blev
har stor respekt for historien og det håndværk, der hører den
besværliggjort af de trange forhold, og trappeelementerne blev opbe-
tid til.
varet i kælderen. Men stille og roligt kom håndværkerne op til 5. sal –
Balustre og mønstre blev tegnet op “anno 1889” og blev godkendt af bygherren. Så kom den næste udfordring, som altid er det
springende punkt for trappearkitekten: Opmålingen.
“Afstanden mellem hver etage er ikke nødvendigvis ens i sådan en
gammel bygning. Det drejer sig måske kun om et par centimeter,
men elementerne skal passe på millimeter – ellers får du alvorlige problemer, når du kommer op i højden”, forklarer Peter Ravn.
Selvom der i en periode var stillads i det smalle trapperum, så var
det yderst vanskeligt at lave opmålingen.
“Det er dyrt at begå en fejl i et stort projekt som dette, så man skal
trin for trin fra kælder til kvist.
“Selv for et rutineret trappehold er det en fascinerende opgave. Vi
har lavet mange forlængelser af hovedtrapper til en loftsetage, men
det er sjældent at få lov at stå og kigge 18,5 meter op i et tomt trapperum”, siger Peter Ravn.
Som aftalt var trappen færdig, så beboerne kunne flytte tilbage til
deres lejligheder i februar. Den nye trappe er selvfølgelig brandsikret
efter alle regler, dvs. med gips og brandmåtter, men en tilsvarende
brand kan den næppe modstå. Bortset fra den risiko, skal trappen
nok kunne holde de næste par hundrede år. n
virkelig have styr på målene og nummerering af trappeelementerne”,
siger Peter Ravn.
57
2015
Foto: Jens Hemmel
Skills Denmark 2015
blev ny succesrekord
I Bella Center i København blev der den 8.-10. januar – under stor bevågenhed og
rekordmange besøgende – kæmpet om titlerne som Danmarks bedste lærling i 36 fag.
n
Af Jan Hesselberg
Betydningsfuld, fordi de faglige uddannelser inden for vores område
– Bygge & Anlæg – altid har fyldt meget i medlemsvirksomhedernes
Åbningstale af statsminister Helle Thorning Schmidt, diplomoverræk-
og mesters virke. En håndværkeruddannelse er en unik kombination
kelse af undervisningsminister Christine Antorini og næsten 50 % fle-
af læring på skolebænk og ude i virksomheden, der i sig selv giver
re besøgende – hele 68.000 mod 42.000 sidste år i Aalborg, taler de-
mulighed for et livslangt levebrød, men som også giver adgang til vi-
res eget sprog. Skills er blevet en stor begivenhed, hvor folkeskole-
deregående uddannelser – fx som konstruktør, arkitekt eller ingeniør.
elever og forældre kan se, føle og lære en masse om håndværket i
Og betydningsfuld, fordi det skaber en stolthed over eget fag både
alle dets afskygninger. Ovenikøbet kan man allerede nu mærke øget
hos de mange elever og deres forældre, kærester og familie i øvrigt.
interesse for håndværksfagene blandt de unge i Københavnsområ-
Det er blevet meget tydeligt henover Skills i 2014 og 2015.
det, fremgår det af dagspressen.
Skills Denmark har på få år vokset sig både stor og betydnings-
Endelig kan man vel heller ikke fortænke vinderne i at se frem til
endnu en bjergtinde, der skal besejres – World Skills – at blive sit
fuld. Stor i besøgstal og i medierne. Betydningsfuld, fordi landets fol-
lands repræsentant i en verdensomspændende konkurrence for lær-
keskoler har opdaget det meget værdifulde i, at folkeskolens elever
linge.
på ét sted kan se et halvt hundrede fag tæt på – opleve muligheder,
58
som eleverne ikke har haft inde på nethinden, men som de gennem
Erhvervsskoler kæmper også for lærlinge
denne oplevelse måske får lyst til at vælge som egen fremtid.
I Træsektionen og Dansk Byggeri har vi naturligvis fokus på håndvær-
De 6 deltagere på Skills i tømrerfaget 2015
Owain Jones
gæstedeltager fra North Wales, Storbritannien
Mads Tranholm
Rybners, Hansen & Larsen A/S
Kristian Kronborg Pedersen
Mercantec, Sobo A/S
Thorbjørn Paw Stryger
CELF, GFK – Huse ApS
Simon Berg
Den Jydske Haandværkerskole, Thor Byg Outrup ApS
Anton Holm
Københavns Tekniske Skole, Juul & Nielsen A/S
Foto: Jan Hesselberg
Thorbjørn og ministeren.
kerfagene – og for erhvervsskolerne er der stor prestige i, at en af de-
nødt til at nærstudere et målfoto, men Thorbjørn vandt med 278,3
res lærlinge vinder Skills i sit fag. Det gælder selvfølgelig også på
point ud af 300 mulige foran Anton, der fik 274,7 point. Tredjepladsen
tømrerområdet, hvor især KTS – Københavns Tekniske Skole og CELF
gik til den udenlandske gæstelærling Owain Jones fra England med
– Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster – gav deres
247,4 point. Ingen af de to havde haft behov for at udskifte træ eller
respektive elever opbakning. Der var stor spænding til det sidste. Op-
lave ekstra snit – imponerende må vel være det rette ord.
gavens sværhedsgrad betød, at ikke alle blev færdige med opgaven,
Steen K. Rasmussen, GFK Huse ApS, var en meget stolt mester
så “feltet” var undervejs blevet synligt spredt. Men tømrerlærling Anton
da Thorbjørn efter diplomoverrækkelsen kom tilbage til sin opgave.
Holm, der er i lære hos Juul & Nielsen A/S, og går i skole på KTS, var
Der var tæt omkring Thorbjørn hvor familie, venner, faglærere og an-
færdig en god halv time før tiden, mens Thorbjørn Paw Stryger, der er
dre fra CELF ønskede tillykke og skålede i champagne, som Steen
i lære hos GFK Huse A/S, og går i skole på CELF, brugte stort set ti-
havde med – tilfældigvis.
den til kl. 12. Det var svært at se hvem af de to der ville vinde – det var
begge meget flotte udførelser af en – endog meget – svær opgave
En målrettet lærling
uden sande mål, og hvor alt skulle snøres op på gulvet.
Steen fortæller, at Thorbjørn nærmest er et naturtalent, når han får
træ i hænderne. Thorbjørns far er mangeårig tømrersvend hos GFK
Meget tæt opløb
Huse og Thorbjørn er nu 1½ år henne i sin læretid, og bliver udlært i
Det blev da også så tæt, at man i sportens verden ville have været
foråret 2016.
Tømrerspecialets deltagelse ved DM Skills 2015 i København d. 8.-10. januar blev støttet af:
HOVEDSPONSOR
FAGLIGE SPONSORER
59
Detalje på Thorbjørns vinderopgave.
Thorbjørns opsnøring
med hårfine streger.
Her er vinderens
opgaveløsning.
Fotos: Jan Hesselberg
Steen fortæller videre, at Thorbjørn har været ret målrettet i valget af
haft en del specialopgaver – bl.a. har Thorbjørn i sin første læretid
tømrerfaget og har fx været i erhvervspraktik hos GFK Huse inden
hos GFK Huse været med til at opføre en udsigtsplatform, så man
han kom i lære. Han har fra første dag vist, at han har flair for tømrer-
kan følge de første entreprenørarbejder til den faste Femern Bæltfor-
faget – ja det er nærmest medfødt, mener Steen. For Thorbjørn er
bindelse og tunnelbyggeriet. Fra det fremskudte dige – hvor der ikke
god til at forstå både det håndværksmæssige – håndelaget – men
må bygges – er der lavet en adgangsbro i træ ud til selve platformen,
også det tekniske i at få tegnet op, hvordan konstruktionen skal udfø-
der med en stigning på 1,5 % snor sig rundt og op til udsigtspunktet.
res. Det sidste blev der i høj grad brug for under de tre dage i Bella
Altså ikke en vanlig opgave Thorbjørn var med til – og med mange
Center.
finurlige snit i trækonstruktionen.
Steen gør opmærksom på, at alle de streger Thorbjørn lavede
Og derfor mødte Thorbjørns mester Steen Rasmussen op med en
for at snøre opgaven op på gulvet, er tynde, hårfine – og der er ingen
kurv med champagne og glas om lørdagen til afslutningen i Bella
mærker – Thorbjørn har styr på hvilke streger der hører til hvad.
Center. Selv om det blev så tæt et opløb, så er det jo også positivt, at
Thorbjørn har helt sikkert også en god læreplads hos GFK Huse –
en alsidig byggevirksomhed med et bredt spekter af opgaver indenfor
en så svær opgave løses så flot af flere deltagere.
træ ønsker tillykke til Thorbjørn – til GFK Huse som læreplads –
nybyg, renovering, ombyg og tilbygninger med Lolland-Falster og
og til CELF som skole og vil spændt følge Thorbjørns præstationer i
Sydsjælland som nærområde. Desuden har GFK Huse i tidens løb
Sao Paulo til august.
Thorbjørn har i sin første
Blandt de besøgende
læretid hos GFK Huse
var også to navere,
været med til at opføre en
der nærstuderede
udsigtsplatform, så man
tømrerarbejdet.
kan følge de første entreprenørarbejder til den faste Femern Bæltforbindelse og tunnelbyggeriet.
Foto: GFK Huse A/S
60
Foto: Jan Hesselberg
Skills 2015 opgaven
Dette års opgave er inspireret
af tårnet i Københavns Zoo – og
opdelt i fire moduler, der til sidst
sættes sammen til et højt tårn.
Skills vinder 2015 for tømrer­
faget, Thorbjørn, læremester
Steen Rasmussen og faglærer
på CELF, Michael Thage.
FAKTA
Det 43,5 meter høje trætårn blev bygget i
1905. Det er opført på Zoo’s højeste punkt
Tiden frem til verdensmesterskaberne skal helt sikkert bruges
til at blive endnu bedre og øve sig – og det er der heldigvis vil-
ca. 30 meter over havet.
Ved åbningen var der elektrisk elevator
je og plads til både hos mester Steen Rasmussen og hos
i tårnet. Det kostede 30 øre at komme op
CELF og faglærer Michael Thage.
med elevator og 15 øre at gå op ad trap-
For der er gået “sport” i at en erhvervsskole kan dygtiggøre
lærlingene så meget, at de vinder i deres fag på Skills Denmark.
Men deltagelse i verdensmesterskaberne koster for skoler-
perne.
Tårnet blev bygget og betalt af tømrermester Otto Arboe, mod at haven hvert år
skulle afdrage 5.000 kroner på købesum-
ne – det er ikke helt billigt at deltage med en lærling til VM i
men, som var 30.000 kroner. Efter seks år
Skills. Skolen har udgifter til træningsforløbet op til selve
fik Zoo ejendomsretten overdraget.
VM-konkurrencen. Og prisen for at sende lærling og faglærer
Tårnet er tegnet af arkitekt Theodor An-
afsted en ugestid til VM Skills kan variere meget – det var en
dreas Hirth (1862-1925), der især beskæfti-
del mere overkommelig at tage til Leipzig i 2013 år end til VM
gede sig med trækonstruktioner.
i Skills i Sao Paulo i år. n
Siden foråret 1981 har der ikke været
elevator i tårnet, men man kan stadig gå op.
Det koster nu fem kroner.
Foto: iStock Photo
Læs mere
www.worldskillsdenmark.dk
www.worldskillssaopaulo2015.com
61
Træets verden
Træhuse
Med ordet træhuse forbinder vi oftest, at det
Her er nogle få af disse eksempler på en helt
er et hus, der overvejende er bygget af træ.
anderledes boform. Nogle af dem kan synes
Men for andre er det endnu mere bogstaveligt
som taget ud af en eventyrfilm – men ofte
– nemlig et hus bygget af træ – i et træ.
overgås fantasien jo af virkeligheden.
Fantasien får ofte frit løb her i projekterne,
Hvordan helt praktiske ting som el, vand
hvilket man kan se af de mange former og
og afløb er håndteret i disse huse, er der des-
muligheder, der er realiseret rundt om i ver-
værre ikke megen info om. Men det kan vel
den. Mange børn har vel også selv hamret en
løses som det gøres i sommerhusområder.
lille hytte sammen oppe i et træ – af gamle
I linket herunder og QR-koden er der me-
brædder og forhåndenværende søm – så må-
get mere om 17 af de mest forunderlige træ-
ske er det blot disse drømme om en hule
huse fra hele verden. n
oppe i et træ, der bare er fortsat.
Men som det ses af billederne, så er nogle
af projekterne så store, at der indgår regulær
62
dimensionering og udtænkning af konstruktio-
Læs mere her: http://
ner, som når man for eksempel vil bygge en
www.boredpanda.com/
restaurant til 18 personer oppe i et træ.
amazing-treehouses/
n
Af Jan Hesselberg
Nye passivhusbørnehaver i Oslo
For tredje gang har Bjerg Arkitektur vundet
konkurrence om udvikling af nye passivhusbørnehaver i Oslo, der har besluttet at alle offentlige byggerier fra 2015 skal udføres som
passivhusbyggeri.
“Vi har arbejdet målrettet på at vinde fodfæste på det norske marked siden 2012, og vi
er selvfølgelig stolte over nu for tredje gang at
vinde en konkurrence om udvikling af en stor
passivhusinstitution i den norske hovedstad”,
konstaterer arkitekt maa og partner Mark
Krebs, Bjerg Arkitektur.
“I juli slog vi i samarbejde med Oslo Kommunes Omsorgsbygg og entreprenørvirksom-
Mange flotte prædikater
Den nye børnehave, der med et samlet an-
heden Georg Andreasen & Sønner dørene op
Bjerg Arkitektur vandt konkurrencen om den
lægsbudget på 55 millioner norske kroner skal
for den første norske passivhusbørnehave på
nye børnehave, der bliver på 2.000 etageme-
stå klar til indflytning i august 2016, ligesom de
1.200 m . Vi er langt fremme med hovedpro-
ter og opføres i to etager med udvendig be-
to øvrige Oslo-børnehaver udviklet af Bjerg
jekt til endnu en børnehave på 2.000 m2 i
klædning af bæredygtige, præfabrikerede træ-
Arkitektur – som for øvrigt er på banen i endnu
Oslo, og vi tager nu hul på udvikling af forpro-
elementer, med prædikatet “bedste pris”,
en konkurrence om Oslos fremtidige børneha-
jekt til Oslos tredje børnehave i passivhusstan-
“bedste arkitektur”’, “bedste tekniske specifi-
ver – opføres i passivhusstandard efter den en-
dard” tilføjer han.
kationer” og “bedste funktionalitet”.
gelske ’Breeam-Nor’ standard “Very Good”. n
2
Træterning
I Hamburg står denne “Woodcube” eller “Træ-
Det ene foto viser bygningen, der indgik i en
terning” der indeholder otte lejligheder. Arkitek-
udstilling i Hamburg om passivhuse. Det andet
ten Matthias Korff bor selv med sin familie i en
foto viser tværsnittet i ydervæggen – og i bag-
af lejlighederne. Bygningen er stort set bygget i
grunden ses en palle med de træfiberplader,
massivt træ – selv de 32 cm ydervægge er
der udgør inderste lag af klimaskærmen. n
bygget op i lag af træ – uden isolering. Mathias
Korff siger, at denne ydervæg på 32 cm lag af
træ isoleringsmæssigt svarer til en ydervæg af
mursten og hvid isolering på 50 cm.
Intet af træet er behandlet med kemikalier,
så alt træ kan ved nedrivning af huset til sin tid
genanvendes. Solceller på taget producerer el
der på årsbasis svarer til husets forbrug, og
varmebehovet klares ved varmevekslere i ventilationsanlægget.
63
træ udgives af Træsektionen i Dansk Byggeri.
Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri
med ca. 2.700 medlemmer, der samlet set udgør en
meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og
brugen af træ i byggeriet.
Udgiver:
Træsektionen
under Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K
Tlf. 72 16 00 00