Skildpadde-bjergbestiger-tur Den 21. – 23. september 2014 drog 10 skildpadder nordpå for at bestige Calpeklippen (noget motion ska vi jo ha !) Ilse og Grethe måtte desværre melde afbud. De var bestemt savnet. Søndag Vi = Anne, Birthe, Lone, Åse, Karin, Hanne, Else, Bente, Bente og Lis mødtes kl 12.00 ved Jysk med solhat, rygsæk og forventningens glæde. 3 friske mænd = Otto, Mogens og Poul Erik kørte os op til havnepromenaden i Alicante. Her skulle vi nemlig stige på det lille tog, som kører mellem Alicante og Calpe – troede vi. Det viste sig, at den lille station var nedlagt. Et meget venligt spansk ægtepar forklarede os, at vi skulle til en undergrundsstation for enden af ramblaen for at komme med Calpetoget. Måske vi alle så lidt forvirrede ud, for ægteparret tilbød os meget hurtigt, at de ville gå foran og ledsage os til stationen. Som små ællinger efter andemor gik vi derfor en lille rask tur i Alicante. De er nu flinke vores spanske medmennesker. En meget smilende togkontrollør fortalte os, at det var gratis at køre i tog om søndagen. Anne, som havde styr på togstationer, togtider og billetpriser fik derfor ros i stedet for ris – alle var glade. Det var en rigtig dejlig togtur. Udsigten langs havet og til de små byer mellem bjergene var fantastisk. Vi skiftede tog på stationen i Benidorm, og stod af toget i Calpe godt 2 timer efter afgang. Første mål i Calpe var at finde en restaurant. Vi var både sultne og tørstige. Det er faktisk ikke nemt sådan lige midt i siestaen, men det lykkedes. Et lille Cafeteria ville gerne servicere os. Der blev bestilt lidt af hvert – af flere omgange – og nogen spiste noget mad, som en anden havde bestilt. Da regningen kom, stod der noget andet på den end på menukortet. Det tog godt 1 time at få betalt regningen. Anne havde medbragt en ”lille sort bog” og vi blev alle ret hurtigt klar over, at det ikke var smart at komme på ”den sorte liste”. Vi blev også enige om, at vi efterfølgende skulle betale hver især. Tak for, at alle skildpadder havde tømt sparegrisen og havde masser af mønter i pungen. Vores Hostal ”La Paloma II” fandt vi ret hurtigt. Vi blev mødt af en meget venlig ung lille Hostal-værtinde, og fik i løbet af no time vores 5 værelser. Alle fine, rene og hyggelige – med bad på værelset til 15 euro pr næse pr. nat. Det kan bestemt ikke gøres billigere. Det bedste var dog, at der bag ved bygningen var en rigtig lille hyggelig gårdhave, hvor vi sad og nød det både morgen og aften/nat. Ikke langt fra vores seng spiste vi vores aftensmad på et hyggeligt lille torv. Det var blevet mørkt, men gamle flotte gadelamper gjorde det muligt at spise utrolig lækker mad og drikke lidt spansk vin m.m. Vinen, kaffen og brandyen smagte så godt, at en 4 stykker måtte tage en taxa hjem. Ikke fordi de ikke kunne gå – kun fordi de gik den forkerte vej. Endnu en spansk venlig sjæl (en mand med en hund) kom skildpadderne til hjælp. Han ringede efter en taxa. Mandag Efter morgenmaden på vores Hostal skulle vi gå 3,5 km gennem Calpe by for at komme til foden af Calpeklippen. Vejrguderne lovede regn, men da det ikke så så truende ud, besluttede vi at bestige klippen som planlagt. Den er enorm stor den klippe – og man kan se den fra stort set alle steder i Calpe. Med vand i flaskerne startede vi opstigningen. Vi gik opad, og opad og opad og opad. Først af en bred sti og til sidst af en lille smal grus sti. Ind imellem holdt vi små pauser – for at nyde udsigten, men også for at få pusten. På et tidspunkt var nogle skildpadder ret langt foran, og der blev oppe fra råbt ”Kom-bar-då” til os, som ikke var så hurtige. Midt på klippen er der en lidt lang og mørk tunnel, som man skal igennem for at komme videre op. Alle 10 skildpadder kom igennem denne tunnel. Herefter var der skilte, hvor der stod, at børn under 16 år ikke måtte gå videre, at resten af turen var farlig, og at man skulle have ordentligt fodtøj på. Udsigten over Calpe by er fantastisk. Vi vendte om, og gik ned igen. Var vi gået videre og var drattet ned, så var vi ikke kommet hjem med et futtog – formentlig i en etværelses med låg. På turen ned begyndte det at småregne, og da vi var kommet helt ned og ind i den nærmeste fortovsrestaurant, så kom den tordenbyge, som vejrguderne havde lovet os. Vi er født under heldige stjerner os skildpadder, men det har vi nu aldrig selv været i tvivl om. Hjemturen til vores Hostal gik langs strandpromenaden og langs alle de store og grimme højhuse i Calpe. Vi fik tiltrængt frokost på en fiskerestaurant og eftermiddagskaffe på en lidt kedelig turistcafe. Vi fik også provianteret i et Supermercado. Åse købte 2 bananer. Hun påstod hårdnakket, at dem skulle hun spise til morgenmad. Karin vidste nu bedre – det fik vi faktisk meget sjov ud af. Hjemme hyggede vi os så i gårdhaven. Vi fandt ud af, at Karin faktisk hedder ”Karin-dåt-kom” – i hvert fald, hvis man skal skrive en mail til hende. Vi fandt også ud af, at vi ikke blot er livsnydere, men også pilgrimme, skildpadder og bjergbestigere. Den er da svær at stikke! De 4 damer, som var faret vild natten tidligere, havde bestilt bord til os på en lille restaurant ved siden af kirken i Calpe. Et hyggeligt sted, og en hyggelig aften. Krumme-Bente fik fortalt kikse-vitsen, og den er sjov hver gang (syntes Bente). Alle fulgtes ad hjem. Klokken godt midnat syntes værtsparret på vores Hostal, at vi skulle gå i seng, og det gjorde vi så. Vi sov alle godt den nat. Tirsdag Solen var på himlen igen, og vi gik fra morgenstunden til den saltsø, som ligger inde i Calpe by. Vi var meget i tvivl om, hvorvidt man kunne gå rundt om søen, men det kunne man faktisk godt. Halvdelen af os gik den tur, og den anden halvdel gik tur i centrum af Calpe. Det er faktisk en lidt kedelig turistby, og den gamle bydel består nærmest kun af en tre gader og en kirke. Resten er højhuse i 10-20 etager – bygget primært til tyske turister (tror vi nok). Rygsækken var pakket til hjemturen. Toget kørte til tiden, og vores chauffører (Søren, Kaj og Johnny) ventede på os ved havnepromenaden i Alicante. Vi kunne dog lige nå at få en kop hurtig kaffe og en is inden vi skulle det sidste stykke. Travlt havde vi – så travlt – at Birthe drak Elses kaffe. Uha, uha (jeg har lovet Birthe at skrive undskyld Else). Alt i alt en rigtig dejlig tur. Helt anderledes end turen i 2013. Og lidt motion fik vi da : Søndag : 11.884 skridt : 8,27 km Mandag : 21.687 skridt : 14,84 km Tirsdag : 15.887 skridt : 10,98 km I alt : 49.458 skridt : 34,09 km Til næste år arrangerer Birthe en skildpaddetur til de varme kilder i Fortuna. Så kan vi også skrive ”dykkere” på vores visitkort. Kærlig skildpaddehilsen Lone