1. No category

Danmarks 3R-Center
Kl. 10.35
Patologiske og immunologiske konsekvenser af blodprøvetagning på mus
Der anvendes årligt millioner af mus til forskning verden over og disse museforsøg indebærer
ofte en eller flere blodprøveudtagninger. Alligevel mangler der studier, som sammenligner de
forskellige blodprøvetagningsmetoder og deres påvirkning af musene både med hensyn til
vævsskader, effekt på immunsystemet og stress hos musene.
Det overordnede formål med nærværende projekt er derfor at beskrive og sammenligne lokale
og systemiske patologiske og immunologiske forandringer og niveauet af stress, som musene
udsættes for ved blodprøvetagning ved forskellige metoder. Vi tester seks udvalgte metoder,
nemlig retrobulbar veneplexus punktur (øjenblod), vena submandibularis punktur (kindblod),
vena sublingualis punktur (tungeblod), vena saphena punktur (bagbens-blod), haleblod fra halevenen samt halespids amputation.
Alle seks teknikker udføres af trænede dyreteknikkere og musene aflives efter enten 6, 10 eller
24 timer eller 2, 4, 6, 8, 10 eller 12 dage efter indgrebet. Efter aflivning udføres en komplet
post mortem undersøgelse og blod, udvalgte indre organer og vævsprøver fra indstiksområdet
indsamles. De patologiske forandringer, som er induceret af indgrebet samt hvor hurtigt disse
skader heler, beskrives.
Til vurdering af betændelsesreaktionen (inflammationen) omkring indstiksstedet analyseres
gen-ekspressionen af 15 udvalgte mediatorer for lokal, akut inflammation samt systemisk inflammation. Hertil anvendes kvantitativ PCR (Polymerase Chain Reaction) teknik. Relevante
inflammationsmarkører i blodet måles med ELISA (Enzyme-Linked ImmunoSorbent Assay)
teknik.
Niveauet af stresshormonet Corticosteron i serum bestemmes 6, 12 eller 24 timer efter blodprøvetagning for alle metoder. For vena sublingualis (tungeblod) anvendes Optical Projection
Tomography (OPT) scanning til at konstruere et komplet tre-dimensionelt billede af fordelingen
af inflammatoriske celler omkring indstiksstedet i tungen ved 6, 24 timer og 10 dage efter blodprøvetagningen.
Dette studie vil give os en sammenhængende og udførlig beskrivelse af de forskellige påvirkninger, blodprøvetagning har på forsøgsmus, og det vil kunne danne basis for en detaljeret,
gennemarbejdet og brugbar vejledning til udvælgelse af den optimale blodprøvetagningsmetode til et specifikt forsøg.
Dorte Bratbo Sørensen, Det Sundhedsvidenskabelig fakultet, Københavns Universitet
Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Sektion for Eksperimentelle Dyremodeller
E-mail: [email protected]
Danmarks 3R-Center | Stationsparken 31, 2600 Glostrup | 7227 6900 | [email protected] | www.3rcenter.dk