1. No category

 FAKTA OG RÅD OM MUSTYPE OG TEGN PÅ MUS Har du fået besøg af mus inden døre, kan der som regel være tale om to arter: Husmusen eller halsbåndmusen. Også andre musearter, f.eks. rødmusen, kan forvilde sig ind i huse, men de kan ikke trives der ret længe. Her får du mere at vide om de forskellige mus, hvordan du genkender tegn på mus, og hvad de spiser. Både husmus, halsbåndmus og rødmus er gode til at finde smuthullerne i dit hus. En ung husmus er i stand til at presse sig igennem en revne på kun 7 mm. De er også dygtige til at klatre og hoppe. Husmusen hopper ca. 30 cm lodret op i luften. Halsbåndmusen hopper ca. 1 meter, hvad der også har givet den navnet ”springmus”. Rødmusen er også dygtig til at klatre, men den er mere kluntet end de to andre typer af mus. HUSMUSEN Husmusen er almindelig i hele Danmark og findes i to varianter: Den ene er ensfarvet mørkegrå og er udbredt i Sydjylland op til en linje fra Fredericia til Ringkøbing. I resten af landet er husmusen grå på hoved og ryg med en noget lysere underside. Hovedet og kroppen måler tilsammen 8-­‐9 cm, mens halen er lidt kortere. Husmus (Mus musculus) findes i to racer, en lys udbredt i det meste af landet og en mørkere i det sydlige Jylland. Begge er grålige med store ører og en lang skælklædt hale. (Kilde: denstoredanske.dk). Foto: Wikimedia Commons. I sommerhalvåret holder mange husmus til i haver, parker og på markerne, dog uden at fjerne sig for meget fra bebyggede områder. Fra midten af august begynder husmusene at søge ind i husene, og den største invasion sker gerne i midten af september; kun enkelte husmus forsøger at overvintre udendørs. Husmus inde i bygninger kan formere sig hele året rundt med 4-­‐8 unger i hvert af op til 5-­‐6 kuld i løbet af et år. HALSBÅNDMUSEN Halsbåndmusen er mørkebrun på oversiden, mens undersiden er kridhvid, bortset fra et brunt bånd (halsbånd) lige foran forbenene. Den er noget større end husmusen. Hoved og krop måler tilsammen 10-­‐12 cm, og halen er noget længere end resten af dyret. Halsbåndmusen er forholdsvis sjælden i Vestjylland og på en række større og mindre øer. Den holder først og fremmest til i skoven, men er også almindelig i parker og haver med spredte træer og buske. Bor man i nærheden af skov, er der altså større sandsynlighed for, at man får besøg af halsbåndmus, end hvis huset ligger nær åben mark. De fleste halsbåndmus bliver hele året ude i det fri, men de, der invaderer husene, gør det normalt først hen imod slutningen af november. De kan til gengæld blive ved at vise sig vinteren igennem, og det sker åbenbart i takt med, at de opbruger deres fødeforråd på deres naturlige opholdssted. Halsbåndmus, Apodemus flavicollis, kendes på de store ører og øjne og en lang hale. Den skelnes fra skovmus på et brunligt bånd mellem forbenene. Halsbåndmusen er udbredt i det meste af Danmark, dog spredt i Vest-­‐ og Nordjylland. (Kilde: denstoredanske.dk) Inden døre kan halsbåndmusen godt lave en rede til at hvile sig i, men den yngler først, når den igen søger ud i det fri. RØDMUSEN Den sidste af de uindbudte gæster er rødmusen. Rødmusen er en studsmus med en karakteristisk rødbrun pels, kortere ører og kortere hale end de to andre musearter. Kropslængden er 8 -­‐13½ cm minus hale. Rødmusen er også dygtig til at klatre, men den er mere kluntet end husmusen og halsbåndmusen. Rødmusen træffes i skov gerne med mange hyldebuske. Den er mere planteædende end de to andre arter om sommeren, men den spiser også gerne agern, bog, frø, nødder og kirsebærsten. Om vinteren kan den gnave bark f. eks. af hyld. Rødmusen trænger ikke så ofte ind i boliger om efteråret som husmus og halsbåndsmus. Rødmusen (Clethrionomys glareolus) kendes på den rødbrune ryg og en hale, der er ca. halvdelen af kropslængden. Rødmusen er udbredt i det meste af Europa og Vestasien og er et af Danmarks mest almindelige pattedyr. (Kilde: denstoredanske.dk) MUS ER ALTÆDENDE Selvom alle tre arter foretrækker frø og kornprodukter, så kan de klare sig med så forskellige ting som sæbe, stearinlys, kit og lignende. En husmus æder ca. 3 g føde om dagen og en halsbåndmus cirka det dobbelte. Alligevel kan skaderne være betydelige, fordi musene forurener og ødelægger langt mere, end de æder. I sommerhuse kan det gå hårdt ud over f.eks. sengetøj, gardiner, møbler og træværk, som musene gnaver i stykker og 2
benytter som redemateriale. Begynder musene at gnave i elektriske installationer, kan det medføre kortslutning og brand. Forurening af fødevarer med ekskrementer og urin kan desuden indebære smittefare. TEGN PÅ MUS Test om du har mus Vil man være sikker på, at man har besøg af mus, så kan man lægge en bakke langs væggen med korn, havregryn eller rosiner og holde øje med, om der sker svind i løbet af natten. Se også efter om der er efterladenskaber i nærheden. Man kan også drysse et fint lag flormelis eller mel ud langs vægge og fodringspladser og se efter spor af musenes fødder og haler. Spor efter mus Mus, især husmus, tilsviner fødevarer med urin og ekskrementer. De ødelægger tekstiler, som de bruger til redemateriale. De kan overbide ledninger og gnave huller i byggemateriale. De larmer og lugter -­‐ og ikke mindst: De kan overføre sygdomme til mennesker. Det er et sikkert tegn på mus, hvis du finder små ekskrementer på ca. 3-­‐6 mm, som er sortgrå og aflange med spids i enden. (Foto venligst udlånt af skadedyrene.dk) De typiske tegn på mus er: • Kradselyde i væggene eller på loftet. • Ekskrementer. Mus efterlader små aflange sortgrå tørre piller. Især langs vægge eller på steder, hvor musene er meget aktive. • Lugt. Mus efterlader et spor som lugter af ammoniak. Lugten er specielt stærk på aflukkede steder. • Reder. Mus bygger reder med f.eks. avispapir eller stof. Rederne er ofte gemt bag skabe m.v. Husmusenes reder kan være mere eller mindre kunstfærdigt udformet som en kugle med vægge af græs eller strå eller blot en åben, rund hob af materialer bestående af papir-­‐ og plaststrimler, tøjrester, græs eller andre materialer. • Halsbåndsmusens reder er kugleformede, oftest dannet af tørt græs. Rederne findes som regel på uforstyrrede steder i hulrum som f.eks. loftindskud, under gulve, i hulmure, på lofter og i kældre. Hvis reden er bygget i et tag eller oppe i en mur, kan udhængende redemateriale, som f.eks. isolering, ofte afsløre, hvor reden befinder sig. • Skader. Mus ødelægger tekstiler, som de bruger til redemateriale. De kan bide ledninger over og gnave huller i byggemateriale m.v. Musens reder findes som regel på uforstyrrede steder i hulrum som f.eks. under gulve, på lofter og i kældre. (Foto venligst udlånt af skadedyrene.dk) LÆS MERE OM TEGN PÅ MUS, FÆLDER OG MUSEGIFT PÅ HUSUDENMUS.DK 3