KOSTPLAN 0-12 måneder Alder 0-6 mdr. Barnets udviklingstrin Primitive søge-/suttereflekser Spisemønster Bryst eller flaske. 4-6 mdr. Barnet har nu læbekontrol Har biderefleks og kan holde hovedet selv. Udviklingsmæssigt kan barnet begynde at spise med ske i løbet af denne periode. Tarmsystemet er tilstrækkeligt udviklet til at tåle anden mad end mælk. 4-6 mdr. Ved behov for tidlig opstart med skemad 6-8 mdr. Sidder med støtte. Tilvænning til kop. Findelt skemad. Svøbe om skeen og føre maden tilbage i munden med tungens hjælp. Barnet lukker munden når det ikke vil have mere. Sidder alene i kort tid. Øje- og håndkoordination. Pincetgreb begynder at udvikles. Tilvænning til mad Mælkeperiode D-vitamin fra 2 uger til 2 år. Må få koldt vand fra vandhane. Vand af kop/glas kan gives. Forslag til nyt mad Modermælk og/eller modermælkserstatning. Antal måltider pr. dag Afhængig af barnets appetit. Sundhedsstyrelsen anbefaler at vente med skemad til ca. 6 mdrs. alderen. Ammes barnet fuldt ud, bør der som udgangspunkt ikke tilbydes vand. Der kan evt. begyndes med skemad tidligere som supplement, hvis dit barn ikke vokser og tager på. Dog tidligst fra 4 mdr. Start med tynd grød, der langsomt bliver tykkere. Maden tilberedes på modermælk og/eller modermælkserstatning. Tilsæt 1 tsk. fedtstof pr. portion ved hjemmelavet mad. Grød: Fx majsmel/flager, hirsemel/flager, boghvedemel/flager, havregryn o.l. Barnet må gradvis få mere glutenholdigt mad. Varier gerne og risgrød bør ikke gives dagligt! Grøntsagsmos: Fx kartofler, gulerødder, blomkål, broccoli, squash, persillerod, pastinak og ærter. Ikke nitratholdige grøntsager (som fx spinat, rødbede, fennikel og selleri). Frugt: Banan, frugtmos af pære, æble, fersken og lign. Gives gerne ovenpå grøden. Frosne bær skal koges. Tegn på at barnet er klar til skemad: Barnet begynder at spise hyppigere og fx vågne mere om natten Barnet kigger nysgerrigt efter maden og åbner munden for skeen 1-2 måltider skemad pr. dag. Maden tilberedes på modermælk og/eller modermælkserstatning. Forslag: 1 måltid grød evt. med frugtmos 1 måltid med kartoffel/grøntsagsmos I kop/glas: Vand, modermælk eller modermælkserstatning. Træner tyggefunktionen. Maden gøres gradvis grovere og skal have konsistens, således, at barnet kan få fat på det, når det gerne vil gribe efter maden og putte det i munden. I kop/glas: Vand, modermælk eller modermælkserstatning. 8-9 mdr. 9-12 mdr. Sidder alene. Kan styre bevægelser af kæber, læber og tunge. Kan bide af mad. Kan tage små ting med pincetgreb. Tygger maden. Overgang til familiens kost. Barnet begynder selv at spise med redskaber eller fingrene. Kan begynde at føre maden/skeen til munden. Spiser selv med fingrene. Drikker selv af kop med begge hænder. Gerne afvænnes fra flaske før 1 år. Aalborg kommune. Sundhedsområdet for Børn og Unge Giv ikke hele nødder, peanuts, kerner og lignende hårde fødevarer indtil 3 år. Bløde rugbrødssnitter og andet brød. Udskåret mad der er nemt at få op med fingrene eller redskaber. Kartofler og grøntsager tilsættes fedtstof eller sovs. Spar på saltet. Kost som resten af familien - smag og konsistens tilpasses barnet. I kop/glas: Vand, modermælk eller modermælkserstatning. Begræns salt og undgå honning i første leveår! Grød: Gerne havregrød og øllebrød samt gradvist hvede-, byg-, 3og 5-kornsgrød, der kan gives i begrænsede mængder. Grøntsager: Alle slags kan gives - nitratholdige kun i små mængder (som spinat, rødbede, fennikel og selleri). Hvide og brune bønner, kikærter og linser i små mængder. Friske kogte grøntsager gives i små stykker eller stænger. Hårde grøntsager fx gulerødder rives/blendes/hakkes indtil barnet kan tygge maden godt. Frugt: Alle slags frisk eller kogt i små stykker eller stænger. Kød, fisk og æg: Kogt eller tilberedt i ovn. Al slags kød kan gives. Forskellige slags fisk fx makrel, sild, laks, torsk og rødspætte. Undgå store rovfisk (fx tun, gedde og helleflynder). Æg kan gives indimellem. Brød: Rugbrød og andet blødt brød gerne af fuldkorn, dog uden hele kerner. Fedtstof på brødet under pålægget. Pålæg: Fx kogt kalkun/kylling, torskerogn, makrel, leverpostej, ost, smøreost, tomat, avokado, humus. Pasta og ris kan indgå i kosten Salt kan tilsættes kogevandet ved grøntsager eller i farsretter. Det frarådes at drysse salt direkte på maden. Grøntsager: Fintrevet råkostsalat. Rosiner: Ikke hver dag og max 50 gram i alt pr. uge Mælkeprodukter: Lidt sødmælk i maden. Surmælksprodukter som sødmælksyoghurt, tykmælk eller A38. Mælkeprodukter stigende fra ½ dl. til max 1 dl. pr. døgn. 3-4 måltider dagligt samt mælkemåltider efter behov (modermælk og/eller modermælkserstatning) Tilbyd varieret kost. 4-5 måltider dagligt samt mælkemåltider efter behov (modermælk og/eller modermælkserstatning) Tilbyd varieret kost. 3 hovedmåltider samt 2-3 mellemmåltider (evt. modermælk og/eller modermælkserstatning) Tilbyd varieret kost. Redigeret 7.8.2015 MKRM/HB
© Copyright 2024