FOREBYGGELSE AF
TERROR
OG BEDRE SIKKERHED
SF har 17 forslag til at bekæmpe
radikalisering og forbedre
danskernes sikkerhed
INDSATSEN I FÆNGSLERNE
1. Mere fokus på radikaliserede indsatte
Inden terrorangrebet i København blev PET advaret, men kommunen fik ikke besked om gerningsmandens radikalisering. Kriminalforsorgen har i de senere år haft 39 konkrete bekymringer i forhold til radikaliserede personer bag
tremmer. I dag har Kriminalforsorgen mulighed for at sende radikaliserede i exitforløb med en mentor, men det skal
man kvalificere sig til.
SF foreslår, at det fremover automatisk skal udløse et exitforløb, når Kriminalforsorgen er bekymret over radikaliserede indsatte. Desuden skal exitstrategierne - i det omfang, det er muligt - benytte tidligere radikaliserede, som har
lagt de ekstreme ideer fra sig, som mentorer. De har nemlig større troværdighed i målgruppen.   
2. Myndighederne skal altid orienteres, når indsatte løslades
Forud for terrorangrebet i København blev kommunen ikke orienteret om, at Kriminalforsorgen var bekymrede for
gerningsmandens ekstremistiske udvikling. Derfor blev han pludseligt løsladt uden at nogen tog hånd om ham.
SF foreslår, at kommunerne skal orienteres om frisættelsen af indsatte, der bliver pludseligt løsladt. Det sikrer, at
kommunerne ved, at der kommer en borger ud, som de skal have fokus på og iværksætte særlige foranstaltninger
for.
Derudover skal både kriminalforsorg og kommune forpligtes på at lave handlingsplaner for varetægtsfængslede og
mennesker, som løslades pludseligt i forbindelse med ankesager. Formålet er, at ingen slippes af syne. 
3. Toneangivende radikaliserede skal isoleres
Det kan ikke nytte, at indsatte radikaliseres, fordi de placeres sammen med ekstremister. En tidligere anonym indsat
fortæller til DR, at radikaliserede personer prøvede at blive venner med ham og få ham til at hade jøder. Samtidig slår
Fængselsforbundet alarm og beretter om at negativ religion fylder meget i fængslerne.
SF foreslår derfor, at de toneangivende radikaliserede isoleres – enten via segmentering i ganske små afdelinger eller
ved at tage et af de nyligt lukkede arresthuse i brug til en særafdeling. Der er et hensyn at tage til det store flertal,
som ikke skal påvirkes af disse særligt ekstreme typer. Her skal det også være muligt at formene adgang til net og
telefon, ligesom der skal være særligt uddannet og nok personale.
4. Strammere regler for prøveløsladelse
Ifølge straffeloven §§ 38 stk. 5, 41 stk. 3 kan prøveløsladelse ikke ske, hvis politiet skønner, at den dømte har tilknytning til en gruppe af personer, involveret i rocker- og bandemiljøer, som er aktivt involveret i voldelige konflikter
SF vil udvide denne del af straffeloven, så den også kan gælde for stærkt radikaliserede personer, som ellers vil være
aktive ude i de radikale miljøer. Det sikrer, at den hårde kerne af radikaliserede personer ikke kommer ud i samfundet.
Desuden gælder det, at hvis den dømte bliver prøveløsladt, må han eller hun ikke have kontakt til grupper eller
personer, som står bag omfattende og alvorlig kriminalitet. Det skal forhindre, at den dømte straks søger tilbage til
det kriminelle miljø.
SF foreslår også at udvide denne del af straffeloven, så unge med radikaliserede tendenser, som opnår prøveløsladelse, heller ikke må opsøge radikaliserede miljøer eller personer med tilknytning til radikaliserede miljøer. Dette
skal støtte dem i et liv uden det ekstreme netværk
5. Gennemgang af Kriminalforsorgens ressourcer
SF foreslår, at Kriminalforsorgens økonomi bliver gennemgået, og at der kommer flere fængselsbetjente.
Kriminaliteten i fængslerne bliver stadigt hårdere, mens der samtidig sker såkaldte cross-overs mellem bandekriminalitet og ekstremisme. Det kræver flere ressourcer at håndtere, men antallet af fængselsbetjente er ikke er fulgt
med udviklingen. Derfor skal vi sikre Kriminalforsorgen mere personale, som har daglig kontakt med de indsatte.
STRAFFERETLIGE SANKTIONER OG POLITIINDSATS
6. Flere civile agenter
I dag kan man kun bruge civile agenter i forhold til straffelovens kapitel 12 og 13 (som handler om terror og statens
sikkerhed). Men politiet og PET bør allerede have mulighed for at gå ind og forebygge terrorisme, når der er et link
mellem bandekriminalitet og ekstremisme. Som det er i dag må civile agenter ikke rapportere tilbage om grupper
eller personers lovlige aktiviteter.
SF foreslår, at vi undersøger, om det giver mening at udvide brugen af civile agenter, så de kan anvendes i bandemiljøet og rapportere tilbage, hvis et bandemedlem lige pludselig begynder at omgås ekstreme og militante religiøse
miljøer. 
7. Forbud mod videregivelse af henrettelsesvideoer
I den sene tid har vi set mange eksempler på, hvordan Islamisk Stat dokumenterer deres forfærdelige og brutale
forbrydelser med henrettelsesvideoer. Disse videoer er ikke mindst krænkende overfor ofrene, men de er også med
til at sprede deres forfærdelige budskab.
SF foreslår derfor et eksplicit forbud mod at videregive henrettelsesvideoer af hensyn til ofrene og også med henblik
på at forebygge efterspørgslen af videoer.         
8. Centralt register over overvågningskameraer
Videokameraer blev brugt i opklaringsarbejdet, da politiet indledte jagten på gerningsmanden. Men i dag findes ikke
et register over de ca. 500.000 kameraer, som sidder rundt omkring i Danmark og det gør, at det kan blive svært at få
hurtig adgang til dem. Endelig er kvaliteten af overvågningsbåndene nogle gange meget dårligt.
SF foreslår, at der laves et centralt register, hvor opsættere af kameraer skal melde ind, når der sættes et nyt kamera
op. Desuden skal det overvejes at fastsætte krav til kvaliteten af kameraer, så det sikres, at materialet er brugbart.
9. Gennemgang af politiets og PET’s ressourcer
Allerede efter angrebet på Charlie Hebdo i Paris sagde SF, at vi skulle gennemgå redskaber og ressourcer hos PET.
Efter lørdagens terrorangreb står det imidlertid klart, at det åbne politi løser en meget stor del af opgaven, når en
sådan hændelse indtræffer. Det er ikke i orden, at der ikke er nok skudsikre veste og våben, at politibiler er uopdaterede og at betjentenes skydetræning ikke er god. Vi kan ikke være bekendt at sende politiet ud i livsfarlige aktioner
uden den nødvendige beskyttelse.
SF foreslår, at vi gennemgår politiets og PET’s ressourcer og redskaber. Som del af politiforligskredsen er vi klar til at
finde de penge, der skal til.      
10. Større digital indsats på sociale medier
Internettet og de sociale medier spiller en stor rolle i ekstremisternes radikalisering. Der er allerede en mulighed
for at sigte personer, som opildner til terror ved hjælp af straffelovens bestemmelse om, at man ikke offentligt må
billige en terrorhandling. Det kan give en bødestraf eller fængsel i op til 2 år. Men der skal mere til.
SF foreslår, at:
> Rigspolitiets Cyber Crime Center skal være til stede på nettet og aktivt gå efter de personer på nettet, der på den
ene eller anden måde lovpriser og opildner til terrorisme.
> Vi skal opfordre internetudbydere som f.eks. Facebook og andre til at sikre en ordentlig censur i forhold til de ytringer, som kan være strafbare.
> Vi skal etablere et ’moddebatørkorps’ på nettet, som skal gå i clinch med ekstreme holdninger og svare igen.
11. Forsøg med GPS-fodlænker
Med bandepakken blev det besluttet, at regeringen vil iværksætte en forsøgsordning med elektronisk overvågning
under prøveløsladelse eller ved udgang - f.eks. ved hjælp af en såkaldt GPS-fodlænke. Denne forsøgsordning bør
udvides til også at gælde for radikaliserede indsatte i fængslerne, som prøveløslades.
FOREBYGGENDE INDSATSER
12. Moderate imamer er en del af løsningen
Moderate imamer er en del af løsningen, når unge som er modtagelige overfor radikale holdninger, skal på rette spor
igen. Desværre fik Dansk Folkeparti og Venstre skrevet et forslag om at bruge imamerne til at afværge ekstremisme
ud af regeringens antiradikaliseringsplan. Vi kan se, at det virker i Aarhus, hvor man med succes har forhindret, at
flere unge er rejst til Syrien for at deltage i borgerkrigen. Her har et konstruktivt samarbejde med moderate imamer
været en vigtig del af opskriften.
SF foreslår, at forslaget genoplives, så PET kan udvide sin dialog med imamerne.
13. Flere øjne og ører i byen
Københavns Vestegns politi har lavet et samarbejde med vagtbranchen om at være øjne og ører i forhold til at opdage kriminalitet eller finde efterlyste personer.
SF foreslår på den baggrund, at man opkvalificerer relevant personale, som bevæger sig rundt i byen på mange af
døgnets skæve timer, til at være ekstra øjne og ører i forhold til at bemærke usædvanlige hændelser. Det kan f.eks.
være p-vagter, sikkerhedsvagter, kommunalt ansatte, buschauffører og lignende som får nogle små kurser i, hvad
man skal lægge mærke til, og hvem man kontakte.
14. Tidligere Syriens-krigere skal bruges aktivt
Der er en del af Syrienskrigerne, der har fortrudt deres rejse og er vendt tilbage med ar på sjælen. De bør anvendes i
kampen mod at andre unge tager af sted. De er troværdige i forhold til miljøet og kan gå i rette med ekstremismen.
Derfor foreslår SF, at ex-Syrienskrigere, som har fortrudt, aktivt bliver brugt til at afradikalisere andre unge.
15. Tillidsofficerer i udsatte boligområder
Formålet med tillidsofficerer er at forbedre dialogen mellem befolkning og myndigheder. De findes i England, og
formålet er at skabe et bindeled mellem beboere i særlige områder og myndighederne.
Tillidsofficerer har ret til at søge oplysninger hos politiet og andre myndigheder, når de er synlige i nærområdet.
Samtidig kan politiet bruge tillidsofficererne til at få oplysninger og viden om et område og beboerne. Det vil føre til
mere viden om radikaliserede personer og forbedre mulighederne for at sætte ind tidligt.
SF foreslår, at vi undersøger hvordan en lignende ordning med tillidsofficerer kan indføres i Danmark.
16. Fokus på hadforbrydelser
I kølvandet på angrebet i Frankrig så vi mindst 50 angreb på moskeer. Både jøder og muslimer er angste for overgreb,
og derfor skal vi have mere fokus på hadforbrydelser. I dag er der store mørketal, og artikler herhjemme tyder på, at
der er en underrapportering fra moskeer, som oplever ubehageligheder.
SF foreslår, at politiet tager en snak med foreninger, synagoger, moskeer og andre relevante institutioner om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver udsat for hadforbrydelser.
17. Fjern Hjemmeværnets våben fra de private hjem
Politiets efterforskning af weekendens terrorhandling i København har vist, at et af de våben, der blev anvendt, var
stjålet fra et medlem af Hjemmeværnet tilbage i 2013. I dag har mere end 4.000 hjemmeværnsmedlemmer våben og
ammunition i deres hjem. Det er helt uholdbart, at sikkerheden omkring hjemmeværnets våben ikke er bedre. Der er
derfor behov for, at vi strammer op. Der er ingen grund til, at hjemmeværnets medlemmer opbevarer våben i deres
hjem. I stedet bør de opbevares på et centralt lager.