HORSENS FOLKEBLAD LØRDAG-SØNDAG 4.-5. AUGUST 2012 17 r man bare tænker „Man lærer først at sætte rigtig pris på friheden, når man har prøvet at miste den. Vi indsatte ved bedre end nogen andre, hvor god friheden kan føles.“ KASPER PEDERSEN kan han få prøveløsladelse. Det afhænger af en samlet vurdering, hvor man kigger på hans fremskridt i afsoningen, god opførsel og rene urinprøver. - Det er gået fint, så jeg håber, det kan lade sig gøre. Men samtidig tør jeg ikke have for høje forventninger. Så bliver jeg bare mere skuffet, hvis det ikke lykkes, siger Kasper Pedersen. Tid til eftertanke han 26 år, på vej mod friheden, i gang med en uddannelse og forhåbentlig klar til FOTO: SØREN E. ALWAN kademi for mmer, lærer du sælge narko, hvis KASPER PEDERSEN Det gav ham tre-fire måneders fængsel i Møgelkær, hvor han også sidder i dag. Det gør han efter at være dømt for et overfald på en mand i Aarhus tilbage i november 2011. Det skete i shoppingcentret Bruuns Galleri, hvor han sammen med sin kæreste tilfældigt rendte ind i en mand, der havde gjort tilnærmelser til kæresten på facebook. - Jeg konfronterer ham med det og beder ham lade være med at kontakte hende, men han afviser og påstår i stedet, at det var hende, der kontaktede ham. Han begyn- der at tale truende til hende, så jeg går ind foran ham og siger, at han skal tage sig sammen og lade være med at lyve, siger Kasper Pedersen. Det er, hvad han husker. Herefter eskalerede situationen pludseligt, Kasper får blackout, og det næste han erindrer, er at han står på en rulletrappe på vej væk derfra. Vidner har efterfølgende fortalt politiet, at han havde slået manden to gange og trampet eller sparket ham i ansigtet. - Jeg husker det ikke selv. Faktisk tog vi ud at spise og i sommerhus lige bagefter. Politiet fandt frem til mig gennem min kæreste, så de ringede mig op, og jeg stillede til afhøring på stationen i Aarhus. Den 25. januar i år fik han dommen, der lød på 17 måneders fængsel. Hans advokat forventede, han ville få otte-10 måneder for vold, men han fik sammenlagt 17, da han havde flere domme bag sig. Det er den straf, han lige nu afsoner på Møgelkær. Sidder han tiden ud, er han en fri mand i marts 2014, men allerede om to og en halv måned Med talrige ture ind og ud af fængselssystemet er her tale om en mand, der på én og samme tid må kunne betegnes som ekspert- og erfaringskilde, når det handler om at beskrive et fængselsophold i dagens Danmark. Hans egen personlige dom over systemet er klar og kontant: Det er hårdt. - Som arrestant er man afskåret fra omverdenen. Man starter med fire ugers varetægtsfængsling, hvorefter der bliver taget stilling til, om fængslingen skal forlænges, mens politiets efterforskning står på. Det værste er uvisheden om, hvor længe man skal sidde der. Er det seks måneder eller tre år? Efter nogle gange får man dog en fornemmelse for det, siger han. Hvordan er det at sidde fængslet i længere tid? - Jamen, hvordan skal jeg forklare det? Som en stuearrest ganget med hundrede, hvor folk bestemmer, hvad du må og hvornår du må gøre det. Hvis nogen siger, det er fedt at sidde inde, er de fulde af pis, svarer Kasper Pedersen og konstaterer, at det værste ved at sidde inde er den megen tid til eftertanke. - Man har masser af tid til at tænke, for der er ikke andet at give sig til. Man får øjnene op og lyst til at lægge tilværelsen om, for det er rigtig svært som voksen, når andre bestemmer over en, siger han. - Man skal kunne kontrollere sine tanker. Ellers løber de løbsk. Jeg har efterhånden lært at koble fra. Da jeg sad i arresten i Randers og Aalborg, havde jeg kun ret til to timers styrketræning om ugen samt en times gårdtur om dagen, så jeg var låst inde 23 timer om dagen. Om aftenen inden sengetid tog jeg 300-500 armstrækkere for at holde mig i gang og for at producere og frigive endorfiner (en slags lykkehormoner, red.) i hjernen. Det fungerede for mig. Når man skal på toilettet, skal man spørge en vagt om lov. - Det kan sagtens tage op til 45 minutter, før han kommer. Så gæl- der det om ikke at have bøvl med maven, siger Kasper Pedersen og griner let, mens vi sidder her i fængselsgården. Vi har sat os ved et bord lige midt i solen, så dens stråler rammer os uhindret. Kun det gamle pigtrådshegn på toppen af fængselsmuren kaster små, tynde skygger på stedet. I fængslerne hersker der et internt hierarki fangerne imellem. Ingen indsatte er i tvivl om, hvem der bestemmer. Det er dem, man i systemet omtaler som „de negativt stærkt styrende indsatte“. Dem, man ikke diskuterer med. Dem der taler med næverne, hvis man kommer på tværs. Kasper Pedersen har dog personligt ikke været ude for ubehagelige oplevelser, men da han sad i Statsfængslet Østjylland, var der en medfange, der blev overfaldet og stukket i hovedet med en kartoffelskræller, mens en medfange i Aalborg fik skåret kinden op med et barberblad smeltet fast i en tandbørste. - Køkkenknive sidder ofte fastgjort til væggene med metalwirer, så man ikke kan bruge dem som våben. Det tvinger folk til at bruge alternative stikvåben, hvis de har brug for den slags, forklarer Kasper Pedersen. Som han sidder der, er han lige som enhver anden ung mand. Veltrænet, velklædt, veltalende og med en iPhone i hånden og et par hvide høretelefoner hængende ud fra halsåbningen. Men når samtalen er slut, skal han tilbage til Møgelkær og de faste rammer. Kasper Pedersen afsoner en såkaldt lokumsdom (se faktaboks), mens nogle af hans venner skal afsone mellem syv og 11 år bag lås og slå. Uanset hvor længe man skal være der, er kedsomheden og tankemylderet det værste. Det starter, så snart man slår øjnene op om morgenen, og det bliver ved hele dagen, forklarer han. - Vagterne kalder på én, til man vågner og giver lyd fra sig. Sådan sikrer de, at man stadig er i live. Og så begynder tankerne, så man ikke kan falde i søvn igen. Sådan er hverdagen inden for murene. Fortiden bag sig De seneste to måneder har Kasper Pedersen haft frigang nogle timer hver dag, så han kunne være i erhvervspraktik hos autolakereren Fængselsordbogen: 3 Morgenkaffe: En blanding af olivenolie og sukker, som hældes brandvarmt ud over en medfange. Fidusen er, at ofret hiver huden af sig selv, da sukkeret får olien til at klistre sig fast til ansigtet. 3 Lokumsdom: En afsoning af så kort varighed, at fanger med lange domme (mere end fem år) formentlig tilbringer sammenlagt lige så lang tid på toilettet under deres afsoning. 3 BOB: Forkortelse for „Brev- og Besøgskontrol“. Alle breve og besøgende bliver kontrolleret, mens man er arrestant. Kun breve til og fra advokater undersøges ikke. Det kan tage mange uger, før et brev når frem. Hvis det når frem overhovedet. 3 Pinden: Fængselscellen på f.eks. 3,5 x 2,12 m. 3 Pipcelle: Enecelle med en seng, der er boltet fast til gulvet. Også kendt som „pippen“. 3 Hårde hvidevarer: Hårde narkotiske stoffer. 3 Brev/pakke: Kan bruges som et slangudtryk for eksempelvis heroin. 3 Betjentburet: Et kontor for fængselsbetjente, der ofte ligger lige inden for døren i hver afdeling af fængslet. Her føres journaler og opsyn med, hvem der kommer og går på stedet. Pierre.dk på Saturnvej. Her har han snart været i to måneder. Mandag den 30. juli startede han på teknisk skole i Silkeborg, hvor han skal uddanne sig til vognmaler. Det tager 3,5 år, og han er der i et slags udslusningsforløb. Har aldrig vidst, hvad han ville være, men nu giver han det her en chance, for han har altid elsket biler. Er det her så sidste gang, du sidder inde? - Selvfølgelig er det det. Det skal jeg tro på, siger han. Jeg er 26 år, så det er måske på tide at falde lidt til ro. Jeg er i gang med en proces, hvor jeg ændrer mig. Man kan forandre sig hele livet. Det stopper ikke, før hjertet holder op med at slå, svarer han. Han drømmer om at kunne klare sig selv og lægge fortiden bag sig. Bare nyde friheden og sætte pris på den, for det gør man først rigtigt, når man har prøvet at miste den. - Jeg gør alt, hvad jeg kan for at slippe ud af det her og lave om på mig selv. Jeg har fået medicinsk behandling, taler med en psykolog og begynder på en uddannelse, for jeg er træt af det, jeg har lavet. Mest fordi, det går ud over min datter, der ikke kan se mig. Det er hende, der betaler den dyreste pris. Og så er det jo spild af tid, du aldrig får igen.