EUX_brochure - Aarhus Tech

ÉN UDDANNELSE.
TO VERDENER.
FLERE MULIGHEDER.
EUX AKADEMIET
2
JEG VIL
HOLDE MINE
MULIGHEDER
ÅBNE
Bjørg Carstensen, elev på EUX Akademiet
3
HVAD ER EUX?
EUX kombinerer en erhvervsuddannelse med gymnasiefag. Tager du en
EUX, får du både svendebrev og studiekompetence. Det giver dig flere
muligheder – du kan f.eks. vælge at arbejde som faglært håndværker
eller tage en videregående uddannelse.
DU KAN
TAGE EUX SOM
▪▪ Elektronikfagtekniker
▪▪ Murer
▪▪ Datatekniker
▪▪ Personvognsmekaniker
▪▪ Elektriker
▪▪ Smed
▪▪ Industritekniker
▪▪ Tømrer
▪▪ Struktør
▪▪ VVS-energispecialist
4
HVEM KAN
TAGE EN EUX?
EUX er ikke for alle. EUX er for dig, der ikke vil vælge noget fra. Dig, der
vil have en faglig uddannelse og gerne vil kunne læse videre bagefter.
Du skal både være god til at bruge dine hænder og dit hoved. Som
EUX- elev skal du være hurtig til at lære og villig til at yde en indsats.
EUX er ikke den letteste ungdomsuddannelse, du kan tage. Men hvis
du har gåpåmod og store ambitioner, og hvis en afvekslende uddannelse med engagerede lærere er noget for dig, så er EUX et godt valg.
5
DET VI LÆRER I TEORI,
AFPRØVER VI I PRAKSIS.
DET ER FEDT!
– Min mor blev både meget glad og
overrasket over mit valg, fordi jeg var lidt
træt af skolen, dengang jeg begyndte på
efterskolen. Her fortalte en vejleder mig
om EUX-uddannelsen, og det var lige mig,
så nu vidste jeg, hvad jeg ville. Og det er jo
smart, at man både får en studenterhue og
en faglig uddannelse på én gang.
Patrick Christensen, EUX-mekaniker
6
DET, MAN LAVER,
SKAL VÆRE SJOVT
7
– Jeg startede på EUX, fordi jeg gerne vil have flere muligheder for
at læse videre. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg ville, så det er godt at
holde alle døre åbne. Jeg synes, det faglige er sjovt. Det vil jeg gerne
arbejde med i fremtiden, fordi jeg her kan følge min interesse. Det skal
være sjovt, det man laver, og den uddannelse man vælger.
Emil Drews, EUX-elektronikfagtekniker
8
HVILKE
GYMNASIEFAG
FÅR JEG PÅ EUX?
Dine fag afhænger af, hvilken erhvervsuddannelse du vælger. Her kan
du se, hvilke fag du typisk får – ud over dine håndværksfag:
▪▪
▪▪
▪▪
▪▪
▪▪
▪▪
▪▪
▪▪
▪▪
▪▪
Dansk A
Engelsk B
Fysik B
Teknologi B
Matematik B
Teknikfag A eller B
Kemi C
Samfundsfag C
Teknologi C
Valgfag (matematik A eller samfundsfag B)
EUX STARTER MED
ET GRUNDFORLØB
En EUX tager 4-5 1/2 år. Kommer du direkte fra folkeskolen, kan du
starte på grundforløb 1 i august. I januar fortsætter du så på grundforløb 2, som afsluttes med en grundforløbsprøve lige før sommerferien.
I begge grundforløbsperioder veksler uddannelsen mellem håndværk
og gymnasiefag, så du får en afvekslende hverdag. Hvis du gik ud af
grundskolen for mere end et år siden, så kontakt vores studievejleder.
EUX-MODEL
Grundforløb med 6 fag på
gymnasialt niveau
Erhvervsuddannelsesfag
og gymnasiale fag
Prøve
Praktik
9
HOVEDFORLØB OG
PRAKTIK
Herefter venter hovedforløbet, hvor du i nogle perioder går i skole og
andre perioder er i praktik i en virksomhed. I praktikperioderne øver
du din faglige kunnen og prøver teori af i en daglig arbejdssituation.
I skoleperioderne lærer du fortsat både håndværk og gymnasiefag.
Dine eksamener ligger i skoleperioderne, og svendeprøven ligger på
sidste del af hovedforløbet.
Du kan starte på EUX uden at have en uddannelsesaftale med en
praktikplads. På grundforløbet har du tid til at finde en virksomhed,
som du kan få en uddannelsesaftale med. Skolen vil selvfølgelig
støtte dig i din søgning.
10
SU OG LØN
PÅ EUX
Hvis du er fyldt 18 år, kan du få SU på grundforløbet. Når du kommer
på hovedforløbet og har en praktikplads, får du lærlingeløn – også i
skoleperioderne. Det vil med andre ord sige, at du efter kun et halvt
eller et helt års uddannelse kan få lærlingeløn.
HVIS DU VIL
LÆSE VIDERE
Hvis du vil læse videre, er EUX den bedste start, du kan få. Du har
en meget bedre forståelse af den teori, du lærer på de videregående
uddannelser. Du kommer nemlig med en masse faglig og praktisk
viden og en masse erfaring fra dine praktikperioder.
EUX giver dig direkte adgang til en række tekniske, videregående
uddannelser. Du kan for eksempel vælge at læse videre til datalog,
ingeniør, arkitekt, autoteknolog, bygningskonstruktør eller maskin­
mester – alt efter hvilken erhvervsuddannelse, du vælger.
11
Andreas Hørmann og Sahra Skytte afprøver på grundforløbet
forskellige uddannelser blandt andet tømrerfaget.
TILMELDING
TIL EUX
Du kan tilmelde dig EUX på optagelse.dk eller ved at kontakte
AARHUS TECH direkte. EUX starter med grundforløb 1 i august
måned. Grundforløb 2 starter i januar. På aarhustech.dk/eux
kan du se den præcise startdato.
Oktober 2015. Fotos : MUMILAB
HAR DU SPØRGSMÅL?
Er du i tvivl om, EUX er det rigtige for dig, så læs mere
på vores hjemmeside aarhustech.dk/eux eller skriv til:
[email protected].
EUX AKADEMIET
AARHUS TECH
Hasselager Allé 2
8260 Viby J
T +45 8937 3533
[email protected]
aarhustech.dk