Takkebrev 2015 med info om finisher buff m.m.!

PRESSEMEDDELELSE
”EUX-Landbrug – igen et hit på Asmildkloster Landbrugsskole og hos
unge uddannelsessøgende i den grønne sektor”
Asmildkloster Landbrugsskole oplever stor søgning til EUX uddannelsen
målrettet mod landbruget. Søgningen slår ny rekord med pt. 43 elever klar til
start på EUX-landbrug den 4. august 2014 – og der er stadig plads til flere.
Både elever, forældre, og virksomheder er glade for EUX-landbrug, hvor
eleverne både får svendebrev som faglært landmand og en gymnasial
eksamen. ”EUX uddannelsen åbner mulighederne for en karriere i landbruget
både som konsulent, landmand eller i et følgeerhverv og så er der muligheder
for videreuddannelse med en EUX-eksamen”, siger EUX-elev Per H. Nielsen
som pt. er i praktik på Svejstrup Østergaard ved Skanderborg.
Startede i 2011
Viborg Gymnasium og HF & Asmildkloster Landbrugsskole har været i gang
med EUX-landbrug siden 2011 og i 2012 tog det for alvor fart med 27 elever
på uddannelsen og i 2013 med 44 EUX elever i 2 klasser. I 2014 fortsætter
succes’en og det gode samarbejde skolerne imellem.
”Vores skoler ligger i gå afstand fra hinanden og tæt på byens liv. Vores
fælles værdier for god uddannelse på højt fagligt niveau kombineret med et
fortrinligt samarbejde er grundstenen i vores fælles succes” siger forstander
Lars Møgelbjerg Andersen.
Og Per H. Nielsen supplerer: ”Samarbejdet mellem skolerne fungerer godt og
der laves fælles projekter hvor landbrugsfag og gymnasiefag supplerer
hinanden”.
Det bedste fra to verdener
EUX-landbrug giver eleven to kompetencer i én, erhvervskompetence og
studiekompetence. EUX er et tilbud til eleverne i erhvervsuddannelserne, der
også gerne vil have en gymnasial eksamen.
Og eleverne har fået øjnene op for den ”luksus” det er at være en del af et
godt skolesamarbejde og hele to verdener. ”Vi er i den specielle situation, at
vi går på to forskellige skoler, så vi skulle falde til to nye steder, samtidig med
at vi er ”flyttet” hjemmefra. I starten skulle vi lige vænne os til det specielle
med at være på to forskellige skoler, men med dygtige lærere og de store
PRESSEMEDDELELSE
forhold både på gymnasiet og Asmildkloster, har starten på vores nye
uddannelse været som smurt i olie. Efter at vi har vænnet os til det, så kører
det bare” siger Emil Dollerup, Jonas Henriksen og Per H. Nielsen som alle 3
er EUX-elever på hovedforløb1 fra august 2014 på Asmildkloster
Landbrugsskole.
Fantastisk studiemiljø med 70 EUX’ere
Vi høster nu effekten af vores investering i EUX-uddannelsen og det bliver til
gavn for vores elever der kommer til at opleve et studiemiljø med 70 EUXelever på både EUX grundforløb og EUX hovedforløb1.
”Vi er i gang med EUX-Landbrug vores lærere og skolerne har høstet gode
erfaringer i samarbejdet og det kommer også de kommende EUX-elever til
gode. De første 27 EUX-elever kommer til august 2014 på EUX
Hovedforløb1, her vil de sammen med den nye årgang danne et fantastisk
studiemiljø med ca. 70 EUX elever i 3 klasser.
Vi har en fantastisk studiemiljø hvor EUX-elever fra flere årgange kan dele
viden og erfaringer samt støtte hinanden med de udfordrende fag. Vi glæder
os til at åbne dørene for EUX Hovedforløb1 og den nye EUX årgang 2014 og
her er der stadig enkelte ledige pladser” slutter Lars Møgelbjerg Andersen
Du finder pressemeddelelse og pressemateriale her:
http://www.youtube.com/watch?v=ZXEQ3APPzdM - mød Per Nielsen, EUX elev i praktik
http://www.asmildkloster.dk/?page_id=1252
For yderligere information kontakt forstander Lars Møgelbjerg Andersen, 8667
3222 eller mobil 6054 2522. En mulighed er også [email protected]