1. No category

i
P H og sproget
Sprogligheder . . .
2
Poul Henningsen talte bredt og demonstrativt københavnsk, han brugte ord og udtryk som ikke alle syntes var
p æ n e , og han stavede som det passede ham. O g han elskede, agtede og dyrkede det danske sprog på en m å d e
som passer med hele hans kultursyn. Læs om P H og sproget
side 6
PH'sk . . . . . . . . . .
6
Plantenavne
findes altid i bade en dansk og en latinsk form, og tit er de
danske navne dannet sådan at de på en underfundig
m å d e afspejler de latinske og således støtter gartnerens
eller haveejerens hukommelse. Læs om botaniske ekkoord
side 11
Gartnerlatin og
ekko-ord
Billedmedierne og
sproget . . . . . . . . .
11
io
Betydningen af
ordet i . . . . . . . . . . . 22
Kalorius, molevitten
og hele
redeligheden . . . . . 29
Billedmedierne og sproget
E r sproget truet af tv-mediets fremmarch? H v a d er sprogets styrke sammenlignet med billedmediernes? K a n vi
benytte sproget til at d æ m m e op for tv's negative effekter? Læs om en ny form for nødvendig sprogrøgt side 16
Betydningen af ordet ' i '
I Ordbog over det Danske Sprog fylder artiklen om is fire
spalter, mens artiklen om forholdsordet / lægger beslag
p å omkring tredve spalter! Det lille ord betyder slet ikke
så lidt, og det kan være meget besværligt fx når man skal
lave m a s k i n o vers æ 11 e 1 s e r. Læs hvad / betyder
side 22
Kalorius, molevitten og hele redeligheden
Forfatteren K n u d H j o r t ø , som d ø d e i 1931, har foruden
en r æ k k e romaner skrevet tre bøger om sprog. D e består
af kortere artikler med meget o p m æ r k s o m m e iagttagelser af sproget i hverdagen. V i bringer en artikel fra samlingen "Sprogets luner" (1927)
side 29
-ånga fdrfasar sig over
små barn som svar. Inget er
mer naturligt ån att barnen
tillågnar sig det språk som
talas i deras omgivning.
Barnen tar oftare efter vad
vuxna gor ån vad vuxna såger att man bor gora. Rimligtvis borde vi in te stålla
hogre krav på våra barn ån
på oss sjålva.
Lars-Gunnar Andersson
1
Sprogligheder
Denne brevkasse handler o m sprogligheder.
Det er s p r ø g s m å l om p r o b l e m e r om s p r o g ,
men det er o g s å fine detaljer i sproget som
m a n bliver o p m æ r k s o m på, o g som m a n vil
gøre a n d r e b e k e n d t m e d . Går 1 rundt o g t æ n ker på s p r o g l i g h e d e r , så s e n d et brev o m
d e m til Erik H a n s e n , O l e T o g e b y o g C a r s t e n
E l b r o . D e vil s v a r e på brevet hvis d e k a n . E l lers k e n d e r d e n o k n o g e n d e kan s æ t t e til
det. S e n d brevet til:
G E C GAD
V i m m e l s k a f t e t 32
1161 K b h . K.
og mærk kuverten Sprogligheder.
? M å jeg b i d r a g e m e d en lille T i l f ø j else t i l D e r e s svar t i l I Ir. G o r m R a s mussen, Dannemare (Mål & Mæle
1990 nr. 2).
D e t d r e j e r sig o m den forskellige
B e t y d n i n g af O r d e t rolig paa hhv.
S v e n s k o g D a n s k . P a a T h y b o m a a l har
vi et godt, g a m m e l t U d t r y k : rosom
h v o r f ø r s t e L e d , ro, m a a v æ r e afledt
fra svensk, idet rosom k a n o v e r s æ t t e s
m e d ' m o r s o m ' , 'hyggelig', 'til F o r n ø j else', 'til Selskab'.
F . E k s . naar j e g b r o k k e r m i g lidt
o v e r m i n store o g af og t i l b e s v æ r l i g e
H u n d , faar j e g ofte til S v a r : " J a m e n ,
det er d a saa r o s o m m e d en H u n d ,
naar d o no æ r jenne ( e n e ) " .
D e t maa v e l v æ r e en T r y k f e j l m e d
det m a n g l e n d e e i Spontaneitet paa
S i d e 10, Spalte 2?
2
H v a d m e n e r M å l & M æ l e o m følgende S æ t n i n g fra J y l l a n d s P o s t e n af
12.8.90 (fra R e f e r a t o m I n d b r u d i .
A p o t e k ) : "Specielt P r æ p a r a t e r n e
Actrapid, Trandole, Prednisolon,
T e g r e t o l er P o l i t i e t b e k y m r e t o v e r skal
komme i ukyndige H æ n d e r " !
T a k for D e r e s interessante og l æ r e r i g e
Skrift.
D e venligste H i l s e n e r ,
Else Jensen
Thisted
! T a k for de u d m æ r k e d e s u p l e m e n t e r
til svaret o m rolig.
N e j , det er i k k e en trykfejl n å r der
s t å r spontanitet, for det er s k a m i
overensstemmelse med Retskrivningso r d b o g e n . M e n det er rigtigt at m a n
i n d t i l 1986 s k u l l e s k r i v e spontaneitet h v a d s å at sige ingen g j o r d e . D e t s æ r e
e h æ n g e r s a m m e n m e d at det latinske
t i l l æ g s o r d der ligger b a g , er spontaneus, a l t s å o g s å m e d e.
D e t er en meget g e n e r e n d e uregelm æ s s i g h e d i d a n s k , for e n d e l s e n -ilet
s æ t t e s i alle andre o r d d i r e k t e p å , u d e n
e k s t r a b o g s t a v e r : urban - urbanitet,
profan - profanitet, human - humanitet, homogen - homogenitet osv. O g da
m a n alligevel for u m i n d e l i g e t i d e r
s i d e n h a v d e sløjfet det lige så m e n i n g s l ø s e e i liomogeneitet o g heterogeneitet,
så mente Retskrivningsordbogens
r e d a k t i o n at d e n d a n s k e k u l t u r ville
b e s t å s e l v o m m e n s k r e v spontanitet p å
den fornuftige o g l o g i s k e m å d e .
S æ t n i n g e n fra J y l l a n d s P o s t e n er lidt
v e l talesprogsagtig til at s t å p å t r y k .
D e t drejer sig o m en s å k a l d t s æ t n i n g s k n u d e . D e t er en k o n s t r u k t i o n h v o r et
l e d fra en b i s æ t n i n g er t r u k k e t u d og
anbragt i spidsen af en h o v e d s æ t n i n g :
" D e t tror jeg i k k e han forstår", " D e n
b o g er j e g s i k k e r p å at j e g i k k e h a r
l æ s t " , " H v e m f o r e t r æ k k e r d u at v i
inviterer?"
rigeligt m e d e k s e m p l e r fra t i d e n o g fra
de e f t e r f ø l g e n d e å r h u n d r e d e r o p t i l v o r
egen t i d . U d t a l e n å har s i m p e l t h e n v æ ret d e n rigtige og naturlige n æ s t e n så
l æ n g e det danske s p r o g h a r eksisteret,
o g det havde v æ r e t fornuftigt, lige s o m
n o r d m æ n d e n e at tage k o n s e k v e n s e n
o g s k r i v e det å.
D e t g å r efter ret strikse regler i
skriftsproget, m e n i d a g l i g tale t i l l a d e r
m a n sig tit at g å u d e n for disse regler:
" D e n vase får d u ballade hvis d u
s m a d r e r " , " D e n pige k e n d e r j e g en
s o m h a r v æ r e t forlovet m e d " , " S å d a n
en f i l m k a n m a n i k k e s t r i k k e mens
m a n ser".
F ø r s t engang i dette å r h u n d r e d e har
l æ s e u d t a l e n a(d) bredt s i g , o g d e r m e d
er den v r a n g f o r e s t i l l i n g o p s t å e t at der
skulle v æ r e noget galt m e d u d t a l e n å.
S æ r t n o k er der e n d n u i n g e n der har
fundet p å at v i b u r d e u d t a l e t'et i det,
f et i w / e l l e r d'et i hende, m e n det k o m mer jo nok!
EH
D e fleste af os siger a(d) i n d i m e l l e m ,
fx i forbindelser s o m så at sige e l l e r n å r
vi taler meget langsomt o g t y d e l i g t , o g
det er absolut i k k e f o r k e r t . M e n l a d os
m e d g o d s a m v i t t i g h e d s t å fast p å å s o m
det n o r m a l e o g naturlige - o g s o m v o r
historiske ret.
?
H v o r d a n udtales at n å r det s t å r
f o r a n en n a v n e m å d e ? M a n h ø r e r b å d e
" h a n n æ g t e r at b e t a l e " o g " h a n n æ g t e r
å b e t a l e " . H v a d er det rigtige?
Johs. J ø r g e n s e n
Svendborg
! N o g e t af det s o m tiest b l i v e r k r i t i s e ret i den offentlige sprogdebat, er u d t a l e n af at som å - a l t s å s a m m e udtale
s o m af og: Vi prøver å blive færdige
nu er det tid til å tage en pause.
S o m s å meget andet u d l æ g g e s å - u d t a l e n i r e g l e n s o m udslag af tidens a l m i n d e l i g e s l ø s e r i o g forfald.
D e t skal m a n i k k e tro p å !
U d t a l e n af det skrevne at s o m å
foran n a v n e m å d e er aldeles i k k e noget
nyt. V i har s i k k e r v i d e n o m at det har
v æ r e t a l m i n d e l i g t helt tilbage t i l m i d ten af 1200 tallet, se fx dette citat fra
H e n r i k Harpestrengs lægebog: " G i u æ r
m a n p u r l ø k m æ t h u u i n oc d r i k k æ t h æ n
t h æ r s k a d æ r af h u g o r m . . . " (giver m a n
p u r l ø g m e d v i n å d r i k k e [til] d e n der
skadet er af h u g o r m ) . I k k e sandt; oc
drikkæ i stedet for at drikkæ, o g der er
L y t d o g til kongelige s k u e s p i l l e r e , til
optagelser m e d P o u l R e u m e r t , t i l
dronningen, til Radioavisens superopl æ s e r O l e E m i l R i i s a g e r - de siger alle
s a m m e n ål h v a d k a n v i forlange m e r e
af autoritet?
G y l d e n d a l s nye u d t a l e o r d b o g har
faktisk k u n udtalen ad, m e n forfatter e n , Peter M o l b æ k , o p l y s e r at det er en
fejl; han har k u n f å e t b i s æ t n i n g s - ø f et
m e d ("han synes at det er for dyrt " ) , og
det k a n naturligvis k u n udtales a(d). I
n æ s t e udgave k o m m e r n a v n e m å d e af et m e d , og u d t a l e n v i l blive angivet
som a(d) el. å. Pas lige p å : d'et i ad i
disse e k s e m p l e r er et " h å r d t d " .
EH
? D e r har v æ r e t en del s k r i v e r i e r i
pressen o m analfabetisme o g s å k a l d t
' f u n k t i o n e l analfabetisme' i a n l e d n i n g
3
af F N ' s l æ s e å r . H v a d har det m e d D a n m a r k at g ø r e ? D e r er d a i k k e analfabeter i D a n m a r k , h v o r v i har undervisningspligt.
Peter J . H . M i k k e l s e n
Ålborg
! A n a l f a b e t i s m e har r i g t i g n o k i k k e så
meget m e d D a n m a r k at g ø r e . E n a n a l fabet er, i m o d s æ t n i n g t i l f.eks. en o r d b l i n d , en v o k s e n p e r s o n , s o m o v e r h o vedet i k k e k a n l æ s e , f o r d i h a n eller h u n
i k k e har f å e t l æ s e u n d e r v i s n i n g . D e t er
i k k e n o k , at m a n g å r r u n d t i et samfund
m e d masser af skilte og andre tekster,
s å d a n s o m det er t i l f æ l d e t i mange storb y e r i den 3. v e r d e n . D e f æ r r e s t e l æ r e r
at l æ s e , b l o t fordi der er tekster o m kring dem.
M e n ' f u n k t i o n e l analfabetisme' har
meget m e d D a n m a r k at g ø r e . U n e s c o
definerer ' f u n k t i o n e l l æ s e f æ r d i g h e d '
s o m det l æ s e n i v e a u , h v o r den enkelte
k a n "deltage i alle de a k t i v i t e t e r , h v o r
l æ s e - o g s k r i v e f æ r d i g h e d er n ø d v e n d i g
for, at d e n enkeltes gruppe o g samfund
k a n fungere effektivt". D e n f u n k t i o n e l l e analfabet er s å l e d e s é n , s o m
i k k e k a n l æ s e de tekster, der h ø r e r t i l i
e n h v e r samfundsborgers l i v o g i de
grupper, som den enkelte t i l h ø r e r p å
arbejde o g i f r i t i d e n .
D e t er vanskeligt at sige, h v o r stort
et p r o b l e m f u n k t i o n e l analfabetisme er
i D a n m a r k , f o r d i det a l d r i g er unders ø g t . D e t er h v e r k e n k e n d t , h v o r
mange der i k k e k a n læse h o v e d p a r t e n
af de tekster, de forventes at k u n n e
l æ s e i d a g l i g d a g e n , e l l e r h v i l k e sociale
k o n s e k v e n s e r et ringe l æ s e s t a n d p u n k t
har.
D e t er oplagt, at der er masser af tekster de fleste regner m e d at alle k a n
l æ s e . D e t g æ l d e r k ø r e p l a n e r , tv-tekster, k o r t e r e a v i s a r t i k l e r , diverse o p 4
slag osv. E t begrundet g æ t er, at o m k r i n g 1 0 % af d e n v o k s n e b e f o l k n i n g
har p r o b l e m e r m e d mange af disse tekster.
D e 10% n å r man til p å følgende
m å d e : C i r k a 8% af en s k o l e å r g a n g far
s p e c i a l u n d e r v i s n i n g p å g r u n d af l æ s e o g stavevanskeligheder. D e t er elever,
s o m i k k e l æ s e r o g s k r i v e r godt n o k t i l at
klare skolens tekster. N å r de i k k e k l a rer skolens tekster, er det o g s å usandsynligt, at de vil k l a r e v o k s e n l i v e t s tekster. E n s a m m e n l i g n i n g af skolens o g
voksenlivets tekster v i s e r , at h o v e d p a r t e n af teksterne for v o k s n e k r æ v e r
et l æ s e s t a n d p u n k t svarende til mindst
6 . - 7 . s k o l e å r . O g det er sandsynligt , at
specialunderviste elever i k k e n å r dette
standpunkt.
T i l b a g e er så s p ø r g s m å l e t o m , hvord a n det g å r de specialunderviste elever
efter s k o l e n . E n svensk u n d e r s ø g e l s e
har vist, at de i k k e f o r b e d r e r deres l æ sefærdigheder væsentligt. O g dertil
k o m m e r , at mange v o k s n e er g å e t u d af
s k o l e n m e d syv å r s s k o l e g a n g e l l e r
mindre.
S å m o n i k k e , at det s k u l l e vise sig, at
der er ca. 10% f u n k t i o n e l l e analfabeter, hvis det en gang b l i v e r u n d e r s ø g t .
O g m o n ikke erhvervsfordelingen
blandt disse 1 0 % er helt anderledes
e n d i resten af d e n v o k s n e b e f o l k n i n g ?
CE
?
K æ r e Mål & Mæle.
H v o r d a n udtales egentlig navnet Gorbatjov? M a n h ø r e r i r a d i o o g fjernsyn
mange forskellige udtaler lige fra
[ G O R b a t j o w ] o v e r [ g a r b a T J O V ] o g til
[g'rrbatiofj. H v o r f o r udtales det f ø r s t e
' o ' af m a n g e s o m noget andet e n d ' o ' ?
Y r s a Begot
Valby
! Kære Yrsa Begot.
J a , det er rigtigt m a n k a n h ø r e mange
forskellige u d t a l e r . D e n sidste d u n æ v ner, [ g ' r r b a T I O F ] , er d e n der bruges
p å russisk. H e r g æ l d e r der n e m l i g d e n
regel at et o i en t r y k s v a g stavelse før
d e n t r y k s t æ r k e stavelse, reduceres,
dvs. b l i v e r t i l en slags a-lyd o g eventuelt helt f o r s v i n d e r , fx foran et r s o m
russisk er et stemt tungespids-ruller . O g Gorbatjov har tryk p å sidste stavelse. D e n n e regel bruges o g s å i udtalen af Moskva som p å russisk a l t s å u d tales [ m a S K V A ] .
U d t a l e n [g'rrbatiof] er i m i d l e r t i d ret
langt fra reglerne for h v i l k e stavelser vi
k a n have p å dansk; m a n skal j o blandt
andet have mindst en v o k a l i h v e r stavelse o g vores r er et bagtunge-/ . D e r for k a n m a n i k k e sige at det er k o r r e k t
p å dansk. D e n mest r i m e l i g e danske
udtale vil v æ r e m e d t r y k p å sidste stavelse, en o-agtig v o k a l , et bagtunge-jo g / t i l sidst: f g o r b a T J O F ] . o'et s k a l
i k k e v æ r e et l u k k e t o som i mor, m e n et
å b e n t o s o m i forkert. T r y k p å f ø r s t e
stavelse o g æ n d r i n g af det sidste v til et
[wj er d i r e k t e f o r k e r t . P å russisk b l i v e r
v i s l u t n i n g af ordet udtalt s o m et [f].
O g det k a n v i j o sagtens sige p å dansk.
-
Mål & Mæle
Redaktion:
Erik Hansen, Ole Togeby, Carsten Elbro
Tegninger: Anne M. Nielsen
Ekspedition: G.E.C. Gad, Strøget Dansk
og Udenlandsk Boghandel AS, Vimmelskaftet 32, 1161 København K.
Telefon 33 15 05 58 Giro 1 00 00 55
Tryk: Hans Jørgensens
København.
Bogtrykkeri
Mål og Mæle udkommer 4 gange om året,
og abonnementsprisen er kr. 128,00 pr. årgang. Man kan tegne abonnement ved at
skrive eller ringe til Gads Boghandel. Hertil
retter man også henvendelse om adresseforandring eller fejl ved bladets levering. Eftertryk af tekst og illustrationer er tilladt når kilden angives.
OT
5
PHSIC
H v i s m a n i k k e v e d andet o m P o u l H e n - Hver glose blank og rund og go og ta på
ningsens s p r o g , s å v e d m a n d o g dette, alle skarpe kanter slidt
at h a n talte b r e d t k ø b e n h a v n s k o g ville ved hverdagsbrug.
h a v e , at o r d e n e s k u l l e staves, s o m de De grønne marker, det krappe sund
blå solskinstimer og månens segl
blev udtalt.
U n æ g t e l i g s a n d h e d e r m e d store m o d i f i k a t i o n e r - o g f r e m for alt er der så
meget andet o g v æ s e n t l i g e r e at sige o m
P H s o m s p r o g m e n n e s k e . O v e r a l t har
h a n v æ r e t : H a n h a r gjort sig t a n k e r o m
sprogets o p b y g n i n g o g u d v i k l i n g , dets
brug i dagligdagen og i l y r i k k e n , p å
s c e n e n , i by o g p å l a n d . O g han h a r f ø r
de fleste a n d r e v æ r e t k l a r o v e r , at sproget er et socialt f æ n o m e n , der i k k e bare
er bestemt af v o r e s b a g g r u n d , m e n
o g s å af v o r e s o r i e n t e r i n g i t i l v æ r e l s e n .
H a n har udtalt sig o m stort o g s m å t , o m
l i t t e r æ r e s t i l t r a d i t i o n e r , o m verbets
p l a c e r i n g i s æ t n i n g e r , o m b r u g e n af u d r å b s o r d , s å g a r skrevet et digt o m det
tilsyneladende farveløse ord ' n å ' .
O g så v a r m a n d e n i besiddelse af n o get s å e k s k l u s i v t s o m et s a m m e n h æ n gende s p r o g s y n , tidligt u d v i k l e t , selvs t æ n d i g t o g s t æ d i g t fastholdt. N ø g l e o r dene er de tre b e s l æ g t e d e begreber /Whed, naturlighed o g
mundtlighed.
Digt o g p r o g r a m
D i g t e t ' S p r o g e t ' fra K u l t u r k a m p e n
1936 r u m m e r i s a m m e n t r æ n g t f o r m
meget af det, h a n h a r udtalt sig m e r e
i n d g å e n d e o m i n d e n for a n d r e genrer,
n a v n l i g de essayistiske:
For mig er sprogets klang
min mors stemme
kort og klart som hammerslag
med venligt sving.
6
alt det har også ret. Hver ting til sin tid.
Ord skal være redskab først
og så musik.
*
Hør jydens seje stød. Hør øernes syngen.
Hør Køvnhavnerdrengens
a
når han sir far.
Det' livets tumleplads, det' sprogets havstok.
Her blir talen skuret til og vasket ren.
Det fine mennske, det sjældne digt
- la dem beholde det skrevne ord.
Men det er brugsværdien i din og min mund
sproget står og falder på:
Det talte ord.
P r i o r i t e r i n g e n er k l a r : H v e r d a g e n s
s p r o g b r u g er det vigtigste. D e t i n d e b æ r e r i k k e en forkastelse af et æ s t e t i s k
s y n s p u n k t ; d é t tilgodeses i tredje o g
fjerde v e r s , m e n h æ n g e r i ø v r i g t i P H s
a r k i t e k t u r - , s p r o g - o g kulturopfattelse
o r g a n i s k s a m m e n m e d det f u n k t i o n e l le. P H taler i k r o n i k k e n Sprogets G a n g
( P o l i t i k e n 26/8 1933) o m et "funkiss p r o g " , o m " e n d y b e r e o g bredere
sproglig U d v i k l i n g ligesom den F r e m gang h c ni m o d F o r n u f t , v i n e t o p har set
i Byggeriet."
P H h o l d e r o g s å af d e n sproglige v a r i a t i o n , af d i a l e k t e r n e o g b y sproget.
E k s e m p l e r n e er i k k e g e n n e m f ø r t h e l dige. S j æ l l æ n d e r e n s s t ø d er v e l genn e m g å e n d e sejere e n d j y d e n s , og m a n
k u n n e f i n d e b e d r e a - e k s e m p l e r e n d det
i k ø b e n h a v n e r d r e n g e n s 'far'. M e n den
b e m æ r k n i n g er v e l at regne s o m et eks e m p e l p å fagfolks u u n d g å e l i g e fodnoter. B u d s k a b e t g å r rent i g e n n e m .
N o g e n v i l d ortografisk r a d i k a l i s m e
er der i k k e tale o m ; P H k l a r e r sig m e d
e n k e l t e o g e n k l e m a r k e r i n g e r af bes t r æ b e l s e n p å mundtlig naturlighed:
Det' ( = d e t e r ) , go for ' g o d ' , blir for
' b l i v e r ' , og for 'at': "go og ta p å " ,
mennske n i v . - o g så d é t o r d , der viser
systemets t i d s b e g r æ n s n i n g : v'et i ' k ø b e n h a v n e r d r e n g ' , der svarede t i l dagligformen dengang.
Sprogudvikling
D e t v a r P H s opfattelse, at sproget u d v i k l e d e sig m o d s t ø r r e o g s t ø r r e s i m p e l h e d , o g han har u d e n tvivl p å dette s o m
p å andre felter hentet energier i O t t o
Jespersens s y n s p u n k t e r .
H a n talte i k k e o m "analogiprincippet', m e n f r e m h æ v e d e , at det forkerte
er d e n eneste m u l i g h e d for f r e m s k r i d t .
H a n kan have t æ n k t p å s t æ r k e v e r b e r ,
der b l i v e r svage: ' g r o v ' b l i v e r t i l 'graved e ' , 'for' til 'farede' o s v . . p å f o r m e r
s o m ' g y m n a s i e ' og ' s t u d i e ' , der o p s t å r i
a n a l o g i m e d andre b ø j n i n g s f o r m e r , p å
alle den slags u d v i k l i n g e r , der m å
k æ m p e sig i g e n n e m en overgangsfase
som 'fejl'.
M e n han h æ v d e d e o g s å , at forenklingerne o p s t å r , fordi det er u m u l i g t at
lære a l m i n d e l i g e m e n n e s k e r et elaboreret s p r o g , eller, m e r e phsk: et sprog
m e d k r u m m e l u r e r : " H v i s i k k e der
havde eksisteret s i m p l e M e n n e s k e r ,
s o m det var u m u l i g t at faa l æ r t o p t i l at
tale og s k r i v e Sproget rigtigt - saa talte
vi i D a g s o m paa H o l b e r g s T i d . "
F o l k e t insisterer p å m u n d t l i g h e d ,
m e n t e h a n , m e n m å ofte k æ m p e m o d
i n s t i t u t i o n e r n e . S k o l e n er n æ r v e d at
k n æ k k e det talte sprog, f o r d i den så
brutalt i n d ø v e r s k r i f t l i g h e d e n . I 1951
o p p o n e r e r h a n m o d d å s e s p r o g e t : "Jeg
v e d d a , at v i i k k e l æ r e r at l æ s e o g s k r i v e , før v i l æ r e r at tale. U n d e r l i g t n o k
får v i lov til i frihed at d y r k e sproget fra
to til seks å r u d e n at blie o p l æ r t f ø r s t i
ordenes begravelse i b o g s t a v k o l o n n e r .
D e k a n t r o , det er en l y k k e for os m e n nesker, at det talte s p r o g er det f ø r s t e ,
v i tilegner os. K o m m e r v i først i skolen, blir læsning og skrivning til hovedsagen, og mange g l e m m e r bogstavelig
talt, h v o r d a n o r d e n e udtales. D e ser,
h v o r d a n de staves, o g er h o l d t o p m e d
at h ø r e d e m i deres talte s k ø n h e d . J e g
t æ n k e r o g s å p å de m a n g e o r d b l i n d e
b ø r n , s o m før i tiden b l e v betragtede
som u n d e r b e g a v e d e , s k ø n t deres tale
var fuldt p å h ø j d e m e d k a m m e r a t e r n e ,
m e d de hade s v æ r t v e d at tilegne sig
r e p r o d u k t i o n s m e t o d e n . J a for skrivning o g stavning er d o g i k k e andet end
en m å d e at afbilde o r d p å for at d å s e
dem hen."
S p r o g t r æ k , der h v e r k e n blev opfattet s o m f u n k t i o n e l l e , m u n d t l i g e eller
oprindelige m å t t e i særlig grad v æ k k e
hans m o d v i l j e . H a n b r ø d sig derfor
i k k e o m "pynteforstavelser" og " p y n teendelser" ( p r æ f i x e r o g suffixer), o m
de e v i n d e l i g e at'er i dansk - eller o m
middelklassedanskeres
tilbøjelighed
til at f ø r e skriftens bogstaver o v e r i u d talen. D e t var u n a t u r o g i s t r i d m e d u d viklingens love.
S p r o g u d v i k l i n g e n ville føre t i l intern a t i o n a l i s e r i n g , til f o r e n k l i n g af systemet, til dialekternes f o r s v i n d e n o g t i l
en æ n d r i n g af standardsproget. I dag
k a n v i k o n s t a t e r e , at h a n p å alle o m r å der så rigtigt.
Standardsproget
P H betragtede ' h ø j d a n s k ' s o m den
g r i m m e s t e af alle d i a l e k t e r , m e n a l t s å
trods alt s o m en d i a l e k t . M i d d e l k l a s s e sproget var d e r i m o d u n a t u r , et s p r o g .
7
der i k k e ville v æ r e sig selv bekendt.
H ø j d a n s k e n var s o m de andre d i a l e k ter d ø m t til u n d e r g a n g p g a . den a l m i n delige s a m f u n d s u d v i k l i n g . P H opfattede det s o m en k o n s e k v e n s af d e m o kratiseringen,
al
befolkningsgrupperne ville få m e r e m e d h i n a n d e n at
g ø r e , o g han s å , at det ville få sproglige
f ø l g e r , n å r b ø r n fra alle sociale m i l j ø e r
gik i s a m m e s k o l e .
K u n få e r k e n d t e - o g e r k e n d e r denne s a m m e n h æ n g ; og m a n k u n n e i
P H s s a m t i d som i dag m ø d e m e n n e sker, der er f r e m s k r i d t s v e n l i g e o g å b n e
p å n æ s t e n alle andre o m r å d e r e n d det
sproglige. P H satte o r d p å denne iagttagelse:
( D e r er) " f r i s i n d e d e , m o d e r n e F o l k ,
s o m p l u d s e l i g springer g a m m e l d a g s
p a a et eller andet P u n k t o g i k k e ser
S a m m e n h æ n g e n i T i n g e n e . D e forstaar i k k e , at de selv m a a tage K o n s e k v e n s e n af deres L i v s s y n , o g at det, de
k æ m p e r for p o l i t i s k , ogsaa m a a faa
F ø l g e r p a a alle andre O m r a a d e r . D e er
glade for, at v i har fa aet A v i s e r , R a d i o ,
T e l e f o n og n o g e n l u n d e ensartet S k o l e u n d e r v i s n i n g , o g at n u k a n v o r e B ø r n
lege s a m m e n uanset F o r æ l d r e n e s Skattebillet, m e n de t r o r vist , at det s k u l d e
føre t i l , at saa k o m m e r vi alle t i l at tale
et dannet og sirligt S p r o g . V i s t g ø r det
ej - det f ø r e r netop t i l , at v i alle k o m m e r til at tale m e r e s i m p e l t . M e n saa
ryster d e n F r i s i n d e d e paa H o v e d e t o g
siger: D e t er d o g et r æ d s o m t S p r o g ,
man taler n u til D a g s (udt. nuttedas)".
D e t er faldet i L a r s B r i n k s o g m i n l o d
( D a n s k R i g s m å l 1-2, 1975) at d o k u mentere d e n p å s t a n d , P H f r e m s æ t t e r ,
o g det er v e l en k e n d s g e r n i n g , at de seneste u d v i k l i n g e r i dansk udtale er akk o m p a g n e r e t af taktfaste protester -¬
netop fra æ l d r e m e n n e s k e r , der synes,
der er g å e t svamp i sproget, at det er
vulgariseret. V i har i D a n m a r k et regu8
lært sprogligt a l d e r d o m s o p r ø r , s o m i n genlunde er et rent konservativt felttog.
P H s å i r a d i o e n et r e d s k a b for standardsprogets u d b r e d e l s e , og h a n bek l a g e d e , at i n s t i t u t i o n e n i k k e havde en
sprogligt s a g k y n d i g m e d a r b e j d e r knyttet t i l sig. R e s u l t a t e t var iflg. P H , at
man h v e r k e n h ø r e r ordentligt rigsdansk eller genuine d i a l e k t e r , m e n et
sjusket, sk rift n æ r t og b l o d l ø s t m i d delklassedansk: M a n sagde godaften
i stedet for 'go'-aften', k ø b m a n d o g
s n e d k e r , ' m e t e o r o l o g i s k ' m e d en 6-stavelsesudtale, ouser i stedet for 'osse',
tage istedet for ' t a ' osv.
A l d e n slags m å t t e v æ r e a n s t ø d s s t e n
for en p e r s o n m e d d e n opfattelse, at
"sproget fastholdes af d a n n e l s e n , fornys af folket og destrueres i s t u m p e r o g
s t y k k e r af h a l v d a n n e l s e n . "
Revyens tekster
P H betragtede r e v y e n og j a z z m u s i k kens tekster s o m centrale udgangsp u n k t e r for en s p r o g l i g s a l t v a n d s i n d s p r ø j t n i n g . H e r var der m u l i g h e d e r . P å
teatret havde k o n s e r v a t i s m e n sejret,
som i r a d i o e n det s k r i f t n æ r e plastiksprog. M e d sine egne vers, specielt rev y t e k s t e r n e , k u n n e han bringe f o r n y else i n d . I forordet til ' V e r s til i d a g '
s k r i v e r h a n i 1966: (--) " V e d lidt n ø j e r e
s t u d i u m v i l m a n se, at b å d e en m u s i kalsk o g en v e r s m æ s s i g stil h o l d e r d e m
s a m m e n . D e gir for resten o g s å et lille
i n d b l i k i , h v o r meget talen er svinget siden 1930. T i n g der skal passe p å m u s i k e n , m å n ø d v e n d i g v i s skrives i en slags
meget grov lydskrift - b å d e grov m o d
sproget o g u d e n v e n e r a t i o n i t o n e n .
M e n revyen kan også v æ r e taktfuld og
u d e n s t ø r r e d r i l l e r i vise h v o r d a n borgerskabet taler. D e t er mit h å b at disse
mange sider k a n g e m m e et o g andet for
s p r o g f o r s k e r e n . I en t i d h v o r r a d i o o g
T V h a m r e r så u d t r y k k e l i g t p å talesproget, k o m m e r der nye s t r ø m n i n g e r i det.
Æ l d r e folk v i l tale o m fald o g m a n g e l
p å dannelse. V i yngre - j a s å d a n f ø l e r
j e g - rystes af det k o n f o r m e v e d sproget der s t r ø m m e r u d af massemedierne."
S o m verskunstner var h a n e m i n e n t .
K u n få har befundet sig så v e l i n d e n for
d e n faste r a m m e af f r i h e d , d e n b u n d n e
f o r m giver. H a n k u n n e det hele o g var
så s i k k e r i n o r m e r n e , at han turde
bryde m e d d e m . H a n skrev ligefrem et
essay o m de s n æ r e n d e t r a d i t i o n e r i m e t r i k k e n s syntaks.
Selv havde han i den grad ø r e for det
klanglige i sproget, at han turde lave
nogle dristige ø r e r i m --- i overensstemmelse m e d sit mund11 i g h e d s p r o g r a m :
fristende/kristne, b l i d e l i g / t i d e l i g , t å r n e
p å / m o r n å g å , reklame/farne, l a n d e v e j en/himmeltegn ,
Strindberg/kvindek æ r , d a g l i g / t a r v e l i g , fra d e n af/tag d e n
d a , fingren/slingren m e n , f l a d / V et.
Københavnsk
E n del af hans tekster u d s p i l l e r sig m e l l e m k ø b e n h a v n e r e , der taler lavsoeiolekt. D e t sprog k e n d t e h a n , i k k e fra sig
selv. m e n pr. g e h ø r . S å sympatien for
arbejdersproget v a r i k k e luftig; han
vidste, h v a d han talte o m .
A f l a v k ø b e n h a v n s k c t r æ k har han
anvendt b l . a . ra i o r d s o m ' p r æ s t e n ,
ret, g r æ d t , f r e m ' , aj i fx 'jeg, d e j l i g ' ,
h a n har r i m e t ' s n a k k e n ' p å ' p a r k e n ' ,
skrevet ro for t ø ' i ' g r ø n n e ' ,
læjkage
for 'lagkage' o g dajligstuen for 'dagligs t u e n ' , høgningen
for ' b y g n i n g e n ' , dyft
for ' d y b t ' ( æ l d r e k b h s k . ) , senert for 'gen e r t ' , han lå den på bordet for 'han
lagde d e n p å b o r d e t ' , jeg har sat på
køkkenstolen
(for 'siddet') m v .
H a n har b l a n d e t s å d a n n e æ g t e k ø benhavnske træk med almindelige
b r u d p å de ortografiske regler (al
s k r i v e va for ' h v a d ' eller ung svit for 'en
suite' er fx i k k e specielt k ø b e n h a v n s k )
o g o p n å e t dels en k ø b e n h a v n s k farvn i n g , dels en m u n d t l i g h e d i fremstillingen; det m å have virket som et mem e n t o til de s k u e s p i l l e r e , der har s k u l let f r e m f ø r e teksterne.
Retskrivning
D e r v e d har han givet sine tekster et
p r æ g . der k u n n e v i r k e anarkistisk p å
nogle. H a n s B r i x gengav hans n a v n
hngsn i B e r l i n g s k e T i d e n d e , o g d a den
æ l d r e P H b l e v optaget i D e t D a n s k e
A k a d e m i , rejste der sig forargede r ø ster, s o m forlangte, at d e n , der havde
s o m opgave at d y r k e o g v æ r n e det danske s p r o g , i det mindste selv skulle beherske dets r e t s k r i v n i n g .
P H b å d e d y r k e d e o g v æ r n e d e det
danske s p r o g , o g h a n b e h e r s k e d e o g s å
dets ortografiske k o n v e n t i o n e r . H a n
v a r godt tilpas v e d H a r t v i g F r i s c h s reform i 1948, der b l . a . legaliserede
b o l l e - å e t , s m å bogstaver i n a v n e o r d og
datidsformerne ' s k u l l e ' , ' k u n n e ' og
' v i l l e ' . I 1950 s k r i v e r h a n , at m a n k u n
savner en ligegyldighedens paragraf,
der g ø r det valgfrit, om m a n fx v i l
skrive ' e n g l æ n d e r ' m e d stort eller l i l l e .
M e n . . . . : " S å m a r c h e r e r vel alle preusserne f r e m p å r a d o g u d b r y d e r efter
g o d g a m m e l dansk s æ d : intet er farligere e n d tvivl o g u o r d e n ! K l a r e linjer
o g usvigelige regler er f o r u d s æ t n i n g e n
for al disciplin i s k o l e n s å v e l som senere i l i v e t . . . osv. M e n det passer i k k e .
D e t vigtigste i sproget s å v e l s o m i livet
er f r i h e d e n . "
P H ø n s k e d e frihed t i l at bruge store
bogstaver, hvis de havde en f u n k t i o n .
O g han henviste til et b r e v fra sin plejefar, der i a n l e d n i n g af p l e j e m o d e r e n s
d ø d skrev: " D e t var en S m u k og S t e m ningsfuld begravelse".
9
V e d s a m m e lejlighed a f p r ø v e d e han
ef franskinspireret k o m m a s y s t e m m e d
f æ r r e k o m m a e r ; h a n ø n s k e d e det franske engelske o g svenske m å d e h o l d p å
o m r å d e t o v e r f ø r t til dansk, så et
k o m m a k u n n e k o m m e til at betyde noget, i stedet for blot at blive drysset mek a n i s k n e d o v e r en tekst.
H e n n i n g s e n , P o u l : Sandheden er altid
revolutionær,
r e d . O l a v H a r s l ø f , 1980
H e n n i n g s e n , P o u l : Kulturkritik,
red.
C a r l E r i k B a y o g O l a v H a r s l ø f , 1973.
H e n n i n g s e n , P o u l : Vi er selv historie,
r e d . : H e n r i k S t a n g e r u p , 1963.
PH-kommaet
H v i s D a n s k S p r o g n æ v n savner en betegnelse for et nyt k o m m a s y s t e m ,
k u n n e m a n m å s k e overveje at k a l d e
det P H - k o m m a e t . Så ville P H i sin h i m m e l n o k tabe M å l og M æ l e o v e r s å d a n
at k o m m e i n d i v a r m e n ; m e d betegnelsen ' f u n k t i o n s k o m m a e t ' har han v æ r e t
t æ t p å allerede t i d l i g e r e . D e t nye
k o m m a tilfredsstiller mange af hans
fordringer v e d at f r e m m e f r i h e d , nat u r l i g h e d o g m u n d t l i g h e d ; det er p å i n gen m å d e u-phsk.
M e n P H troede i k k e p å nogen h i m m e l , o g mange af d e m , der i hans samtid gjorde det, har n o k i k k e forventet
at m ø d e lige h a m lige d é r . E n m o d e r n e
sprogforsker k a n i k k e desto m i n d r e
give han de bedste anbefalinger.
Selv har h a n , m e d en p r i s k o m i t é s o m
m e l l e m l e d , rakt h å n d e n til g o d o g
f u n k t i o n e l dansk sp rog v i de n sk a be 1 ig
f o r m i d l i n g v e d at tildele r e d a k t i o n e n af
M å l og M æ l e sin P H - p r i s i 1987. E n lys
idé!
Jørn Lund
f. 1946
professor i dansk sprog
ved D a n m a r k s L æ r e r h ø j s k o l e
Litteratur
H a m m e r i c h , P a u l : Lysmageren.
1986
H e n n i n g s e n , P a u l : Vers til idag, r e d .
S v e n M ø l l e r K r i s t e n s e n , 1966
10
L i l l e Brev t i l det
danske Talesprogs
99
S t ø t t e " ? '
Kjær P. H . !
M a a de væ mæ telat aa tak dæ
nanne gaaiig faa di gu or, do taalt i
» radjo i javten.
De ha manne guang knevet faa
mæ a klaar di dansg stil hil te ug,
men nu æ læ jo hil klar uve, at de it
» m æ , dæ æ foket o en, men » dæjn.
D© ve vel nok blyv æ hæliv fo de
smo i æ skul no. Æ sti! behøv de
t as tæng moj o, de a ba m æ o skriv,
som m lyr, aa æ åæjn for et aa nera,
han be&øvr it aa ræt æ stil fo dl »
aUer fuket
Nu m et kuns om di k j ø v e n h a u n r
dæ ovr orne k a fostaa, v a v i skrivr
te dem.
De k a moske bliv v a l svat i m imt
o fosto vaa avisr, men to va, no to
vi m& læng gaan aa ha avset ve aa
fosto dem, a di kaake ku ha got a o
prøv æ oase.,
Synrjylland, d. 18.—8.—39.
Venl« helsen ae. tak fo æ J»lp.
djaer synrjy.
Gafftmeflaflm C M ekkoord
Latinen - besværlig o g uundværlig
p r y d - o g n y t t e p l a n t e r b l i v e r oversat:
E n b e k v e m s p r o g l i g o m p l a n t n i n g for
P y t m e d navnet v i l n o g e n sige, en rose den a l m i n d e l i g e h a v e e j e r , m e n for
h e d d e r en rose, en t u l i p a n en t u l i p a n f a g m a n d e n i n æ s t e n hvert eneste t i l osv. H v a d skal v i m e d alle disse latin- f æ l d e en o r d f o r d o b l i n g u d e n lydlig
s a m m e n h æ n g , et tosprogethedens ag.
ske p l a n t e n a v n e ?
M e n for at h o l d e rede p å m y l d e r e t af h v o r fyndig e n d o v e r s æ t t e l s e n er. I t i l p l a n t e s l æ g t e r o g -arter er gartnerlati- gift o p t r æ d e r der m å s k e et p a r sorter
n e n u u n d v æ r l i g . M a n b r u g e r é t navn t i l m e d i n t e r n a t i o n a l e n a v n e , evt. p å vers l æ g t e n , fx Chaenomeles
= j a p a n k v æ - denssproget j a p a n s k .
d e , o g to t i l a r t e n , n e m l i g slægt + art,
U n d t a g e l s e s v i s k a n m a n k l a m r e sig
fx Chaenomeles
lagenaria = stor ja- til v e l k e n d t e moderne
ordbrokker,
pankvæde.
især hjemstedsnavne. AfsenderadresF o r b å d e læg o g l æ r d er dette b l o m - sen japonica p å a d s k i l l i g e j a p a n s k e (og
stersprog n a t u r l i g v i s b e s v æ r l i g t frem- k i n e s i s k e ! ) p l a n t e r er g e n n e m s k u e l i g
m e d a r t e t . D e r er i k k e meget at gen- n o k .
k e n d e i det o v e r v e j e n d e l a t i n s k e og
g r æ s k e ordstof; Lilmus = e l m (et g a m - E k k o o r d - lydlige gengangere,
melt dansk o r d ) . Berberis o g Rhodo- utro oversættelser
dendron,
Anemone
og Eranthis
er A t en p å f a l d e n d e farvet art k a n h e d d e
k e n d t e undtagelser.
noget m e d ' c o l o r ' , er o g s å t i l at fatte, fx
Viola tricolor = den ' t r e f a r v e d e ' stedm o r s b l o m s t . G ar det latinske k u l ø r o r d i g e n i d e n d a n s k e betegnelse s o m i
' c o l o r a d o g r a n ' = Abies concolor er det
s æ r l i g p r a k t i s k . M å s k e e n d d a u n d e r de
f o r v i r r e n d e o m s t æ n d i g h e d e r , at ' c o l o r '
k a n m i s f o r s t å s , f o r d i en u v e d k o m m e n d e farve k a n s l ø r e b i l l e d e t , o g den
v e d k o m m e n d e farve skifter u n d e r v e j s :
D e n l a n g n å l e d e æ d e l g r a n Abies concolor h a r i k k e n a v n efter sin m æ r k e l i g t
b l å g r ø n n e farve, m e n efter det u s æ d v a n l i g e f o r h o l d at n å l e n e er af s a m m e
farve p å o v e r - o g u n d e r s i d e n . D e n d a n ske betegnelse c o l o r a d o g r a n sigter
d e r i m o d - s o m andre l i g n e n d e b e n æ v A l t k a n selvsagt o v e r s æ t t e s , o g de fle- nelser - t i l det v e s t a m c r i k a n s k e h j e m ste b o t a n i s k e betegnelser p å f r e m m e d e l a n d o m k r i n g " d e n ( r ø d ) f a r v e d e f l o d " .
S o m en e k s t r a v a n s k e l i g h e d k a n der
o p t r æ d e vigtige u n d e r a r t e r eller varieteter evt. tillige s æ r l i g e gartner.sw/t'r.
O m j a p a n k v æ d e n s marmelade-afart
Cathayensis
( = 'fra det gamle K i n a ' )
s k r e v d e n l æ r d e p l a n te i m p o r t ø r A k s e l
O l s e n , at d e n "fortjener et godt dansk
N a v n . - H v e m k a n finde paa e e t ? " ( O p
ad C h i n a s b l a a F l o d , 1934).
D e t k u n n e h a n selv en snes å r senere . s e l v f ø l g e l i g k o r t og godt "kinakvæ¬
d e ' , i k k e ' k i n e s i s k k v æ d e ' . P å samme
m å d e b l e v fx k å l typen ' k i n e s i s k k å l '
langt o m l æ n g e , sidst i 70-erne, kendt
som 'kinakål'.
11
p å spansk R i o C o l o r a d o . F o r t o l k n i n g s m æ s s i g t k a n o r d p a r r e t concolor - C o l o r a d o let g å i h å r d k n u d e , m e n lydligt
er der b u n d e t en fiks sløjfe til s t ø t t e for
h u k o m m e l s e n . O g s o m sagt, h v o r k a m æ l e o n a g t i g t e n d farveordet ter sig, så
er d e n l a n g n å l e d e selv festligt b l å .
M e g e t b e k v e m er o g s å en g a m m e l
o v e r s æ t t e r s p ø g ( " u n d e r s æ t t e l s e " ) , evt.
u b e v i d s t f e j l o v e r s æ t t e l s e (folk c-etymologi), nemlig 'agermønje'
eller
' a g e r m å n e ' for Agrimonia,
et d u n k e l t
g r æ s k o r d . F a k t i s k lyser a g e r m å n e n
m e d en h e l stribe gule b l o m s t e r m a n e r ,
o g d e n er h e l l e r i k k e u d p r æ g e t s k o v b o .
D e t mest s l å e n d e n u d a n s k e e k s e m pel p å et s å d a n t e k k o o r d er vist det trestavelses-rim s o m havebrugsprofessor
A s g e r K l o u g a r t i 1976 k o b l e d e p å en
meget
uhåndterlig
ordhimstregims
Aeschynanthus
hildebrandii.
Hæd e r s m a n d e n H i l d e b r a n d , s o m arten er
o p k a l d t efter, er i det danske n a v n skiftet u d m e d ' i l d e b r a n d ' . B l o m s t e r n e p å
denne nye stueplante er selvfølgelig
k n a l d r ø d e m e d gule s t ø v k n a p p e r .
Hvor mange nye e k k o o r d er der?
S å d a n n e rige o v c r s æ t t e l s e s r i m skal der
sproglig fantasi o g h e l d t i l at skabe i n denfor d e n sagligt forsvarlige b e s k r i velses plus de to sprogs g i v n e r a m m e r .
D e f ø l g e n d e fj o r t e n e k s e m p l e r er for
o v e r s k u e l i g h e d e n s s k y l d hentet fra et
ret s n æ v e r t o m r å d e ; n e m l i g blandt de
ca. 135 nye g æ n g s e e n k e l t l e d s n a v n c p å
danske frilands-vedplanter fra t i d e n
1915-1965. E n t i d h v o r meget nyt (mest
fra Ø s t a s i e n ) d u k k e d e o p o g l o d sig
a k k l i m a t i s e r e i D a nas k l a m m e have.
S o m antydet k o m m e r i n g e n af de følgende danske e k s e m p l e r helt p å h ø j d e
m e d ' i l d e b r a n d ' . M e n en eller to u d e n landske t i l n æ r m e l s e r t i l flerstavelsesr i m har givet k e n d e l i g g e n l y d i dansk
12
n a v n g i v n i n g . E t særlig interessant t i l f æ l d e er det n o r s k e ' k l o k k e r i s ' (Kolkwitzia).
P r y d b u s k e n Kolkwitzia
amabilis er
o p k a l d t efter en tysk b o t a n i k e r , p r o fessor K o l k w i t z . I s k ø n h e d s k o n k u r rencernes U S A slog den selv sin s l æ g t n i n g Weigela af m a r k e n m e d sin rigd o m af store k l o k k e f o r m e d e b l o m s t e r
og blev ' s k ø n h e d s b u s k ' , et noget i n d holdsfattigt, m e n p å originalsproget
v e l l y d e n d e o r d (beauty bush).
D e n f ø r n æ v n t e A k s e l O l s e n kaldte
d e n f o r s ø g s v i s ' t u s i n d k l o k k e b u s k ' (og
Weigela
' r ø d k l o k k e b u s k ' ) . m e n var
å b e n b a r t i k k e helt tilfreds m e d hverk e n sin egen eller den engelske b e n æ v nelse (o. 1946).
I s å d a n n e n ø d s t i l f æ l d e vendte m a n
sig i t i d e n efter 2. V e r d e n s k r i g især til
N o r g e , h v o r den n a t i o n a l e n a v n g i v n i n g af planterne var sat i system. M e n
n e t o p i denne k n i b e k v i e d e m a n sig v e d
at følge N o r g e o g optage det n y d a n nede h a l v r i m ' k l o k k e r i s ' . M å s k e syntes
stiftsgartner
Qvist
(i B e r l i n g s k e s
sprogligt b a n e b r y d e n d e
Haveleksik o n , 1948) at riset var for barsk , eller at
k l o k k e k l a n g e n i det hele v a r v e d at
tage o v e r h å n d . F x i n d g i k Weigela i det
norske system som klokke/w.s7<.
I 1952 v a n d t A k s e l O l s e n a l l i g e v e l
den sproglige s k ø n h e d s k o n k u r r e n c e
m e d det p y n t e l i g e o g p o p u l æ r e n a v n '
dronningebusk", et s i d e s t y k k e til hans
vinterblomstrende 'kejserbusk'
(Viburnum farreri). D e t var i ø v r i g t n e t o p
p å d e n n e t i d at d e n ene af v o r e to haveinteresserede d r o n n i n g e r d ø d e . D r .
Alexandrine k o m som kunde i A k s e l
O l s e n s p l a n t e s k o l e i K o l d i n g og b l e v
s o m regel g e n k e n d t .
O m d e n lydligt noget k r a s b ø r s t i g e
dr. K o l k w i t z o g s å g å r igen i 'dronrutigebusk' er en trossag - s o m måske l a der sig belyse g e n n e m fire e k s e m p l e r i
det f ø l g e n d e p å A . O l s e n s l y d h ø r h e d
for e k k o v i r k n i n g e r - og g e n n e m andre
navne s o m er oplagte e k s e m p l e r p å t i l f æ l d i g h e d e r n e s spil.
Cornus Jrøusa = /cørea/cornel
E t tydligt tilsigtet f l e r s t a v e l s e s e k k o o r d
er ' ko re a korneT (Cornus
kousa).
I
v i r k n i n g n æ r m e r det sig de flossede
flerstavelsesrim ' i l d e b r a n d ' og ' k l o k k e r i s ' , s k ø n t det å b e n b a r t er r i m løst i
t r a d i t i o n e l forstand. E t godt g a m m e l dags r i m b e s l å r jo i en gentaget stavelse
m e d udskiftet f ø r s t e l y d .
D e n p å f a l d e n d e gentagelse C o - k o i
den latinske artsbetegnelse
lægger
kraftigt o p t i l m å s k e e n d d a et fordoblet
e k k o i en evt. o v e r s æ t t e l s e .
' K o r e a k o r n e F er s o m ' k l o k k e r i s ' en
norsk nydannelse fra 1940-erne. L å n e ordet ' k o r n e l ' (tryk p å sidste k o r t e stavelse) har o r d m a g e r n e T h o r s r u d o g
R e i s æ t e r fået gratis fra latinens Cornus. K o r n e l s l æ g t e n s e u r o p æ i s k e rep r æ s e n t a n t e r har fra g a m m e l tid v æ r e t
k e n d t for at have v e d h å r d t s o m h o r n
(latin = cornu). O r d e t k o r n e l har a l t s å
intet m e d k o r n eller K o r e a at g ø r e . O g
artsbetegnelsen kousa er japansk og
betyder b j e r g m u n k . ' B l o m s t e n ' sammenlignes m e d en h v i d m u n k e h a t .
D e n s m e l d e n d e o v e r s æ t t e l s e er mere
lydligt e n d sagligt p r æ c i s , o m e n d i k k e
så geografisk s k æ v s o m det engelske
'Japanese strawberry tre c'. M e n i k k e
overraskende byder b å d e Japan og K o rea p å andre k o r n e l l e r (for slet i k k e at
tale o m K i n a ! ) .
' K o r e a k o r n e l ' blev sporenstrengs
i n d l å n t i dansk af J o h a n L a n g e s o m
i k k e b l o t standardiserede, m e n o g s å
stoppede en d e l h u l l e r i vores planten a v n g i v n i n g (Plantenavne,
1949 o g
1983, Ordbog over danske
Plantenavne, 1959-61). U m u l i g t er det m å s k e
i k k e at selve det nye b e s n æ r e n d e n a v n
k a n have stimuleret interessen for arten i den f ø r s t e e f t e r k r i g s t i d . D e n g a n g
stod de fleste af fagets p r a k t i k e r e
endnu t ø v e n d e overfor den dekorative, m e n s o l k r æ v e n d e busks m u l i g h e der.
E n undtagelse var A k s e l O l s e n s o m
havde anbefalet den allerede i 1934 i
Op ad C hi nas blaa Flod. D e r lagde han
m e d en beskrivelse af k o u s a ens " S t o r e
clematisligende B l o m s t e r s t a n d e " o p t i l
betegnelsen ' k l e m a t i s - k o r n e l ' . M e n i
denne fantasirejse u d f o l d e r A k s e l O l sen o v e r h o v e d e t i k k e sin sproglige fantasi s o m o r d s k a b e r . H a n er først o g
fremmest "paa P l a n t e j a g t " s o m u n d e r titlen l y d e r og n ø j e s m e d de b o t a n i s k e
etiketter trods lejlighedsvis æ r g r e l s e
o v e r særlig t r æ l s latin.
M a n k u n n e så t æ n k e sig h a n t i l geng æ l d i Sjældne
Buske fra
Øst-Asien
(1952) m e d dens n æ s t e n g e n n e m f ø r t e
n a v n e - f o r d a n s k n i n g v i l l e gribe tilbage
til s a m m e n l i g n i n g e n m e d k l e m a t i s o g
evt. p å linje m e d ' k i n a k v æ d e ' danne
' k i n a k o r n e l ' o m den yndede kinesiske
afart. E l l e r blot optage ' k o r e a k o r n e l '
og b e f æ s t e dette nye o r d m e d sin autoritet. M e n m a n leder her f o r g æ v e s efter
en beskrivelse af Cornus kousa, en af
de ganske få u f o r k l a r l i g e u d e l a d e l s e r . I
hvert fald i et meget lille s p r o g s a m f u n d
som det danske k a n u d v i k l i n g e n af fagsproget a f h æ n g e af meget få s k r i b e n ters d i s p o s i t i o n e r .
S o m ' k o r e a k o r n e l ' tager o g s å 'agurk e m a g n o l i e ' og ' p i g t r å d s r o s e ' afsæt fra
en b e k v e m t g e n k e n d e l i g s l æ g t s b e t c g nelse.
Den
svenske
navne-systematiker
L i n n é o p k a l d t e i 1700-tallet de m æ r k e ligt storblomstrede m a g n o l i e r efter en
æ l d r e fransk fagfælle M a g n o l .
Magnolia
acuminata, m e d p æ n e blad e , m e n modsat mange s l æ g t n i n g e
uanselige b l o m s t e r , har m å t t e t vente
13
l æ n g e p å sin danske b e n æ v n e l s e 'agurkemagnolie'.
D e t tilsyneladende snedige a-u-ekko
af acuminata = spids(bladet) et i m i d l e r t i d f r e m k o m m e t s o m en tro o v e r s æ t telse af "cueumber tree'. N y b y g g e r n e
gav den nye verdens u n d e r l i g e dyr o g
planter navne p å bedste b e s k u b . D e
k o m fra en v e r d e n s d e l , h v o r istidsisen
forlængst
havde
udryddet
magno l i e r n e , og de syntes at dette u k e n d t e
l ø v t r æ s s m å frugt-knorte mest lignede
agurker. E n sanmmenligningmed kogler havde i k k e v æ r e t noget botanisk
p l e t s k u d m e n d o g mere r a m m e n d e .
M e n bortset fra at p i o n e r e r n e i k k e
havde medbragt noget særligt o r d for
k o g l e , ville et eventuelt ' k o g l e t r æ ' selvfølgelig v æ r e blevet den rene sprogforb i s t r i n g . B å d e p å latin og engelsk h e d der nåletræerne,
k o g l e - (egl. kegle-)
b æ r e r e (eng. "eonifers').
A t a g u r k e m a g n o l i e tit efter engelsk
m ø n s t e r b l o t kaldes ' a g u r k e t r æ ' , hatselvfølgelig intet at sige for l y d f o r b i n delsen til acuminata. Selv et (usagligt)
' a g e r n t r æ ' eller ' ananas t r æ ' ville have
v æ r e t til s t ø t t e for h u k o m m e l s e n .
' P i g t r å d s r o s e ' er v e l en a n o n y m
o v e r s æ t t e l s e af tysk 'Staeheldrahtrose'. I s æ r lydligt r a m m e r navnet sidste
d e l af rosens g r æ s k - l a t i n s k e betegnelse
Rosa orneiensis pteracantha
(pteracantha = v i n g e t o r n e t ; dvs. bredtornet).
. \ -ANTHA
Flere slags e k k o e r
S a m m e n k æ d n i n g e n af o r d m e d fælles
f ø r s t e l y d ( e ) , helst d o g m e d tryk p å
begge f ø r s t e s t a v e l s e r , er i ø v r i g t et
nemt og æ l d g a m m e l t v i r k e m i d d e l :
" M e d l o v skal l a n d bygges" (Jyske
L o v , 1200-tallet). R e t a l m i n d e l i g t ops t å r den slags " s t a v - r i m " tilfældigt som
i de to a g u r k e o r d , o g selv beskedne ekstra gentagelser af enkelte isolerede
lyde ( ' u ' i ' a g u r k ' ) v i l f o r h ø j e v i r k n i n gen og b i b r i n g e et a t l s å muligvis falsk
indtryk af k u n s t g r e b .
O m slagkraften er s t ø r s t i s å d a n n e
s t a v r i m , i k o r t e stavelsesrim eller i b l o t
o g bar gentagelse af en enkelt stavelse,
er en smagssag.
H e r først é nst a ve I sesge n tage Ise n: J . L a n g e , fra svensk: ' p a p e g ø j e b u s k '
(broget e f l e r å r s l ø v ) = Parrotia
(Parrot , tysk bestiger af A r a r a t , i k k e fra engelsk parrot, ' p a p e g ø j e ' ) .
T o enstavelsesrim af A k s e l O l s e n :
" h j e r t e t r æ ' (hjerteformede blade) =
Cercidiphyllum
(blade som j u d a s t r æ ,
Cercis). 'Rabarberpoppel' (rødstrengede, meget store m ø r k e blade) = Populus lasiocarpa (loddenfrugtet ).
S t a v r i m + gentagelse af tre isolerede
lyde: .1. L a n g e , fra svensk: ' K a M æ L e ¬
O n b u s k ' - og dansk ' k a l k p l e t ' = (blade
får hvide og rosa pletter) =
Actinidia
KOLoMiKTa
( k o l o m i k t a , n a v m fra
M a n s j u r i e t , i k k e af latin ' c o l o r ' ) .
Ti procent e k k o
T i l s y n e l a d e n d e foreligger der i alt i per i o d e n 1915-1965 fjorten t i l femten
m a r k a n t e e k k o o r d blandt de o m k r i n g
135 nye g æ n g s e sammensatte betegnelser for t r æ e r o g b u s k e . Selv o m tilfældigheder tydeligvis spiller i n d , k a n det
alt i alt v i r k e s o m en o v e r r e p r æ s e n t a t i o n p . g . a . f o r n e m m e l s e blandt havebrugsfolk for disse i de fleste tilfælde
b e k v e m m e dannelser. I s æ r m æ r k e r
m a n sig at A k s e l O l s e n , en af p e r i o dens s t o r l e v e r a n d ø r e r af nye v e d p l a n ienavne ( o m k r i n g 25), har fire til fem
genlydsnavne.
S t a v r i m m e d gentagelse af enkelt
isoleret l y d : J . L a n g e , k i n e s e r t r æ =
Koelreuteria.
Skriften gentager e n d d a
'er'.
L o r e n z S m i t h , ' K l i t f y r ' = Pi nus
ConTorta (contorta = f o r v r e d e n ) .
A k s e l O l s e n , ' o k t o b e r k i r s e b æ r ' (eft e r å r s b l o m s t r e n d e ) =Prunus
subhirtella autumnalis
(efterårs-).
E n d e l i g fra m o d e r n e sprog: ' h ø n s e b e n s t r æ ' (brede hvide t u j a ~ " s k æ l " ) =
h i b a l e b e n s b a u m (japansk + tysk 'livst r æ ' ) . A k s e l Olsen: 'pagodebusk' =
' p r a c h t g l o c k e ' ; ' o g av-for-satan-gran'
= 'sitka-'.
G a n s k e vist lader netop A k s e l O l s e n
tre e m n e r ligge. O g m u l i g h e d e r n e
' a g u r k ( e ) m a g n o l i e ' og det u n æ v n t e
' m a n d a r i n r o s e ' = Rosa moyesii, fra
svensk, optages først efter periodens
slutning.
Torben Højsgaard Krogh
f ø d t 1927
vildhaveejer, cand. mag.
15
Billedmedierne og sproget
V i k a n g l æ d e os n å r v i h ø r e r sproget
brugt t i l at f o r m i d l e å b e n h e d , t i l l i d ,
f o r s t å e l s e . A t sproget o g s å k a n bruges
i forstillelsens o g m a n i p u l a t i o n e n s tjeneste ser v i dagligt e k s e m p l e r p å og
h e r i er der intet nyt. M a s s e m e d i e r n e
har i m i d l e r t i d tilført denne æ l d g a m l e
kunst helt nye p e r s p e k t i v e r . R e k l a m e folk, politikere, underholdningsbranc h e n o g j o u r n a l i s t e r n e u d s æ t t e r os for
et sandt b o m b a r d e m e n t af b i l l e d e r o g
l y d o g h a r vendt helt o p o g n e d p å sprogets plads i vores h v e r d a g .
V i m å forestille os at s p r o g k o n t a k t e n
" i g a m l e d a g e " helt o v e r v e j e n d e bes t o d af samtale p å t o m a n d s h å n d eller i
m i n d r e g r u p p e r m e d folk s o m var fysisk t i l stede, s o m m a n k e n d t e , og var
n o g e n l u n d e p å lige f o d m e d . h v a d
k o m m u n i k a t i o n e n angik.
s t æ r k e r e og m e d mere følelsesmæssig
a p p e l e n d tale o g skrift. T V - s k æ r m e n
k a n d e r v e d b l i v e vejen til at o m g å v o res i n t e l l e k t u e l l e filter.
V e d r e d i g e r i n g e n af T V - p r o g r a u l m e r m å d e r s k æ r e s fra o g k l i p p e s samm e n , d o k u m e n t a r i n d s 1 ag og f i k t i o n ,
nyt o g g a m m e l t k a n blandes o g de tekniske m u l i g h e d e r er n æ r m e s t u b e g r æ n sede o g i h v e r t fald helt u g e n n e m s k u e lige for d e n a l m i n d e l i g e seer. V i m å
Envejskommunikation
I d a g f o r e g å r en meget stor d e l af vores regne m e d a l blive udsat for m e g e n m a k o n t a k t m e d o m v e r d e n e n g e n n e m T V . n i p u l a t i o n , fra det let t e n d e n t i ø s e t i l
K o m m u n i k a t i o n e n er envejs. V i har r e n s v i n d e l ; o g v i v e d n a t u r l i g v i s at det
i n g e n m u l i g h e d e r for at svare u m i d d e l - k u n s j æ l d e n t a f s l ø r e s .
bart, endsige selv benytte os af b i l l e d D e t æ r i n d e T V - p r o d u e e n t e r n e er
m e d i e t . V i h a r i k k e personligt k e n d - ude i s p æ n d e r fra n ø g t e r n , statsligt f i s k a b t i l d e m , der h e n v e n d e r sig til os, nansieret n y h e d s f o r m i d l i n g t i l p r i v a t o g v i er for d e m en a n o n y m og u s y n l i g p r o d u c e n t e r s salg af u n d e r h o l d n i n g ,
m e n n e s k e m a s s e . D e er professionelle r e k l a m e i n d s l a g o g p o l i t i s k e b u d s k a m e d i e f o l k m e d adgang til s t ø t t e fra b e r . A t det i k k e a l t i d er seernes inter e k l a m e f o l k , p s y k o l o g e r o g h v a d de e l - resser der varetages, f r e m g å r f.eks. af
lers m å t t e ø n s k e af f a g k u n d s k a b . H e r - s p o n s o r e r n e s stadige k a m p for at få
til k o m m e r en ganske s æ r l i g v i r k n i n g af r e k l a m e r n e lagt i n d i p r o g r a m m e r n e så
de l e v e n d e b i l l e d e r , der s o m regel vi tvinges til at se d e m . M å s k e k a n v i
o v e r d ø v e r d e n ledsagende tekst og o g s å m e d fjernsynets h j æ l p l o k k e s til at
t a l e , o g s o m ifølge p s y k o l o g e r n e v i r k e r s l e m m e p å en p o l i t i k e r s o m v i v e d
16
m e r e j æ v n b y r d i g t s a m v æ r let v i l l e gen- u n d e r h o l d n i n g s v æ r d i e n , selv n å r der
n e m s k u e o g tage afstand fra.
f.eks. vises krigsoptagelser. D e s u d e n
D e m a n g e T V - p r o g r a m m e r , de ofte har barnet p r o b l e m e r m e d at f o r h o l d e
u l t r a k o r t e i n d s l a g o g p r i s e n for r e k l a - sig til T V ' s o v e r v æ l d e n d e m æ n g d e af
m e r afspejler v æ r d i e n af s e n d e t i d e n og s t æ r k e p å v i r k n i n g e r , h v a d der godt
k o n k u r r e n c e n o m d e n . D e t h æ v d e s at k u n n e t æ n k e s at smitte af p å det selva m e r i k a n s k e p o l i t i k e r e dresseres t i l at o p l e v e d e i barnets virkelige v e r d e n .
fyre deres b u d s k a b af p å 15-20 s e k u n Medieforskeren Birgitte H o l m Sød e r , f o r det er d e n t i d de ofte s k æ r e s rensen ( D S B magasinet, marts 1990)
n e d t i l . D e t k r æ v e r et h å r d t o p t r u k k e t fra D a n m a r k s L æ r e r h ø j s k o l e deler
b u d s k a b m e d a p p e l t i l seernes f ø l e l s e r , i k k e denne pessimisme. B ø r n g e n n e m o g a r g u m e n t e r er der i k k e plads t i l . g å r ved h jælp af T V en kreativ l æ r e p r o D a n s k fjernsyn viste os m o d slutningen ces. D e u d v i k l e r en avanceret f o r s t å af det seneste a m e r i k a n s k e p r æ s i d e n t - else af b i l l e d s p r o g s o m mange v o k s n e
v a l g m a n g e e k s e m p l e r p å denne type aldrig f å r . D e l æ r e r at skelne f i k t i o n fra
indslag.
v i r k e l i g h e d o g analyserer effektivt rekN u er det j o os seere der t æ n d e r og lamefotos. M y t e r n e o m "det farlige
s l u k k e r for fjernsynet, o g d e r m e d har fjernsyn'" b ø r a l t s å revideres o g T V
v i a f g ø r e n d e indflydelse p å forbruget. have lov til at k o m m e ud af s k a m m e E r f a r i n g e r fra U S A ( N i e l P o s t m a n , k r o g e n .
N e w Y o r k U n i v e r s i t y ) tyder d o g p å at
hvis u d b u d e t er stort o g t i l l o k k e n d e , så
n å r forbruget et o m f a n g s o m m å give
b e t æ n k e l i g h e d e r . E t a l m i n d e l i g t amer i k a n s k b a r n ser 5000 timers T V før det
s o m 6 - å r i g t k o m m e r i s k o l e . N å r det
gar u d af s k o l e n h a r det set 16.000 t i m e r s T V . D e n 20 å r i g e a m e r i k a n e r har
i gennemsnit set o v e r 1 m i l l i o n T V - r e k l a m e r . M e r e end 100 m i l l i o n e r a m e r i k a n e r e har T V k ø r e n d e 7 Vi time h v e r
d a g , å r e t r u n d t , livet i g e n n e m . S i d e l ø b e n d e m e d d e n n e u d v i k l i n g er tiden og
lysten t i l l æ s n i n g ifølge N i e l P o s t m a n
reduceret o g s p r o g f æ r d i g h e d e r n e forringet.
V i har l o v til at h å b e at b ø r n e n e s t i l pasningsevne o g s å p å dette o m r å d e g ø r
nogle af de dystre profetier t i l s k a m m e ,
m e n fristes til af s p ø r g e B i r g i t t e H o l m
Sørensen
om envejskommunikatio n e n da slet i k k e b e k y m r e r . O g m e d i e folkenes professionalisme s o m j o ofte
bliver brugt i m o d os? V o r e interesser
s o m seere er s o m n æ v n t ofte i k o n f l i k t
m e d producenters og sponsorers. Selv
v i voksne k a n have v a n s k e l i g t v e d at
g e n n e m s k u e m a n i p u 1 a t i o n s fo r s ø ge n e.
O g tvangsfodringen og forbrugets s t ø r relse griber i det mindste dybt i n d i v o res t i l v æ r e l s e .
Overfladiskhed
Det farlige fjernsyn
D e t k a n i k k e u n d r e at debatten o m T V
j æ v n l i g t har v æ r e t p r æ g e t af rene d o m m e d a g s v i s i o n e r . M a n g e har især v æ r e t
b e k y m r e d e for vores b ø r n . D e t har v æ ret h æ v d e t at de har e n d n u s v æ r e r e e n d
voksne v e d at skelne d o k u m e n t a r o p t a gelser fra f i k t i o n og derfor alene ser p å
Ser vi p å hele d e n beskrevne u d v i k l i n g ,
er det v o r tids livsstil i bredeste forstand v i har fat i , m e d k o m m u n i k a t i o n e n s o m det g e n n e m g å e n d e t e m a .
A m e r i k a n e r e n Christopher Lash (The
C u l t u r e o f N a r e i s s i s m . 1980) ser sit
land p r æ g e t af en tiltagende o v e r f l a d i s k h e d der har m a s s e m e d i e r n e s o m
en a f g ø r e n d e f o r u d s æ t n i n g . D e t gen17
n e m g å e n d e t r æ k er en tendens til at
d y r k e det tilsyneladende fremfor den
æ g t e vare. O m p o l i t i k e r e n taler sandt
er u n d e r o r d n e t , bare han v i r k e r overbevisende. V e d h j æ l p af a n s i g t s l ø f t ninger og w o r k - o u t s ø g e r mange at
k l a m r e sig til en i l l u s i o n o m u n g d o m m e l i g h e d . F o r b r u g o g besiddelse al
m a t e r i e l l e v æ r d i e r f å r k a r a k t e r af prestige og u n d e r h o l d n i n g . R e k l a m e sproget b l i v e r ofte en p s e u d o v i d e n s k a b e l i g j a r g o n der skal i m p o n e r e o g overbevise, u d e n at der er d æ k n i n g for det.
P o l i t i k e r e og r e k l a m e f o l k appellerer t i l
s e l v u s i k k e r h e d e n og u t i l s t r æ k k e l i g h e d s f ø l e l s e n og t i l b y d e r i d o l d y r k e l s e
som t r ø s t . E l i t e n i n d e n for sport, f i l m ,
r o c k m u s i k o g p o l i t i k b l i v e r gjort t i l en
salgsvare.
E t n æ s t e n k o m i s k e k s e m p e l p å overfladiskheden er interessen for kropssprog. I dag er det i k k e k u n s k u e s p i l lere der skal l æ r e det, m e n o g s å s æ l g e r e
o g m e d i e f o l k . D e s u d e n har k u r s e r i n den for mange f o r s k e l l i g e b r a n c h e r
indslag o m k r o p s s p r o g . S o m m o d e f æ n o m e n er det smart, o g det er god u n d e r h o l d n i n g efter m i d d a g e n . M a n l æ rer at v i r k e afslappet, t r y g , p o s i t i v ,
k o n s t r u k t i v , g l a d , s e l v o m m a n er ans p æ n d t , bange, reserveret, f o r v i r r e t ,
k e d af det. K r o p s s p r o g e t bruges a l t s å
mere i forstillelsens e n d i å b e n h e d e n s
o g f o r s t å e l s e n s tjeneste. S o m k u r i o sum ser v i . især p å T V , at kropssproget
helt forudsigeligt har fået sin j a r g o n ,
f.eks. de få, i n d l æ r t e , evigt gentagne
håndbevægelser.
-
E r sproget truet af T V - m e d i e t s
fremmarch?
H v a d er sprogets styrke s a m m e n l i g net m e d b i l l e d m e d i e r n e s ?
K a n v i benytte sproget til at d æ m m e
op for T V ' s negative effekter?
D e t f ø r s t e er der som a n f ø r t nogle der
m e n e r af k u n n e svare b e k r æ f t e n d e p å .
D e t andet s p ø r g s m å l v e d r ø r e r det
k o m p l i c e r e d e samspil m e l l e m b i l l e d e
o g s p r o g , o g det er p r æ g e t af at de to sider af k o m m u n i k a t i o n e n har deres
styrke p å forskellige o m r å d e r .
B a r n e t s visuelle k o m m u n i k a t i o n
m e d o m v e r d e n e n , dvs. dets b r u g af
trykte eller levende b i l l e d e r , u d v i k l e s
tidligere e n d den s p r o g l i g e , og v o r e
d r ø m m e o g fantasier d o m i n e r e s livet
i g e n n e m af b i l l e d e r . V i g e n k e n d e r , afs l ø r e r , h u s k e r , forestiller os o g f o r s t å r
ofte lynhurtigt g e n n e m b i l l e d e r . F o r m ,
s t ø r r e l s e , farve o g b e v æ g e l s e k a n van skeligt b e s k r i v e s . T V - b i l l e d e l k a n m e d
m o d e r n e t e k n i k bringes til at k ø r e
langsomt , s t å stille, repetere og det k a n
detaljere, d o k u m e n t e r e , analysere.
Sproget er t i l g e n g æ l d s u v e r æ n t p å
nogle helt fundamentale
områder,
først o g fremmest i vores begrebsverd e n . D e f i n i t i o n e r , p r æ c i s i o n o g logisk
s a m m e n h æ n g h v i l e r p å sproget. D e t
p r æ g e r i k k e blot d i a l o g e n m e d dens
m o d s p ø r g s m å l og argumentation, men
o g s å d e n helt p r i v a t e fordybelse og eftertanke. A t o g s å sproget er forankret
i det ubevidste o g i vores følelsesliv
f r e m g å r af at p s y k o a n a l y s e n siden F r e uds t i d har haft t r a d i t i o n for en omfattende sprogteoretisk debat o m disse
sammenhænge.
Sprog kontra billedmedier
V i kan anse kropssproget for et k u r i o s u m , m e n ser vi p å det talte o g skrevne
s p r o g , er det tre helt a f g ø r e n d e s p ø r g s m å l der t r æ n g e r sig p å :
18
B u d s k a b e t s klarhed
S k a l v i herefter resumere b e h o v o g
m u l i g h e d e r , så er der først og fremmest b r u g for at styrke sprogets p o s i -
tion i o g uden for den b i l l e d d o m i n e rede m a s s e k o m m u n i k a t i o n . M u l i g h e derne ligger i at v i k a n noget andet - o g
p å flere o m r å d e r m e r e - m e d sproget
e n d m e d b i l l e d e r n e . Sproget er t i l g æ n geligt for os alle, det giver os m u l i g h e d
for at n å m e n n s k e r o m k r i n g os, det aktiverer os og det stiller k r a v . M e n fremfor alt er det v o r t bedste v æ r n m o d b i l l e d m e d i e r n e s v i r k e 1 i ghe ds f o rd re j n i n g
og m a n i p u l a t i o n . T i l det k o m p l i c e r e d e
samspil m e l l e m b i l l e d e o g sprog har
b i l l e d m e d i e r n e tilføjet en b e t æ n k e l i g
u b a l a n c e . M å s k e k a n v i genoprette bal a n c e n v e d o g s å at bruge sproget p å en
ny m å d e . F o r u d s æ t n i n g e n v i l v æ r e at v i
g ø r sprogets i n d h o l d og budskabets
k l a r h e d til hovedsagen. A t v i l æ r e r at
skelne det e n k l e og p r æ c i s e fra det u k lare og den sproglige k o s m e t i k . D e t
g æ l d e r i h ø j grad o g s å i den private
sfære s e l v o m det i relation til b i l l e d m e dierne har f å e t en ganske særlig b e t y d ning.
S p r o g r ø g t e r n e b u r d e i dag se det
som deres fornemste opgaver at f ø r e
k r i g m o d det u k l a r e sprog. Stille k r a v
til de andres sprog, m e n arbejde lige så
n ø j e r e g n e n d e m e d deres eget. D e t u¬
klare sprog får os til at tage fej 1 af os
selv o g de andre. V i b l i v e r uenige p å
g r u n d af m i s f o r s t å e l s e r . V i spilder h i n andens tid eller t r æ f f e r de forkerte beslutninger, m å s k e selv n å r det er allervigtigst at r a m m e rigtigt. V i l a d e r os
f o r f ø r e til at handle i m o d vore egne i n teresser. T i l at k ø b e ting v i i k k e har
b r u g for, til at v æ l g e p o l i t i k e r e s o m k u n
tilsyneladende taler vores sag. Selv i
vores mest basale h o l d n i n g e r k a n v i
ligge u n d e r for b e g r e b s f o r v i r r i n g , v æ r e
v i l d l e d t af presse o g p o l i t i k e r e e l l e r af
en u k l a r debat m e d v e n n e r n e .
D e t klare sprog u d t r y k k e r d e n klare
t a n k e . Det g æ l d e r n å r vi i e n s o m h e d
f o r s ø g e r at s æ t t e o r d p å vore egne tan-
k e r , n å r v i taler m e d den u d k å r n e , d e l tager i en g r u p p e d i s k u s s i o n eller som
en af tusinder lytter til nyhederne p å
T V eller r a d i o . F l v a d enten v i diskuterer p e r s o n a l e p o l i t i k , spisevaner, saml i v s p r o b l e m e r , antisemitisme eller b ø r neopdragelse, s å b ø r v i starte m e d tank e n og s p ø r g e os selv:
-
Hvilket eksempler t æ n k e r jeg p å ?
H v i l k e b i l l e d e r ser j e g for m i g ?
H v a d er mit erfaringsgrundlag?
O g gå videre m e d sproget:
--
H v i l k e d e f i n i t i o n e r bruger j e g af de
vigtigste begreber i debatten?
H a r j e g n o g e n l u n d e rede p å de andres d e f i n i t i o n e r ?
Det er i k k e m e n i n g e n at al tale skal
v æ r e v e l o v e r v e j e d e f o r e d r a g , eller at
spontaniteten skal l æ g g e s for h a d . M e n
vi skal v æ r e o p m æ r k s o m m e p å n å r det
u k l a r e sprog k o m m e r os i v e j e n , k u n n e
v æ g t e b e t y d n i n g e n af det o g g ø r e noget
v e d det.
En ny sprogrøgt
T V - k o m m u n i k a t i o n e n er stadig p r æ get af u d v i k l i n g og e k s p e r i m e n t e r . M u lighederne synes n æ s t e n u b e g r æ n s e d e
og vanskelige at vurdere for os a l m i n delige seere. P å dette o m r å d e skal v i
m å s k e v æ r e glade for at v æ r e bagefter
u d l a n d e t , hvis erfaringer v i k a n l æ r e af.
V i m å p r ø v e at u n d g å at k o m m e i l o m m e n p å sponsorer eller andre interessegrupper o g holde os fri af m a n i p u l a t i o n og v i l d l e d n i n g o g af den overflad i s k h e d som et h æ s b l æ s e n d e t e m p o o g
jagten p å effekter t r æ k k e r m e d sig. V i
skal k r æ v e at T V i k k e s k r æ m m e r vore
b ø r n , undergraver deres d ø m m e k r a f t
og deres evne til selvoplevelse i v i r k e lighedens v e r d e n . V i m å s ø g e alternati19
ver til deres f o r b r u g af T V , så de i k k e
gror fast i et kunstigt b e h o v for passiv
u n d e r h o l d n i n g . U d o v e r en fornuftig f i n a n s i e r i n g , sendetid o g p r o g r a m l æ g n i n g , s o m mest er politisk bestemt, b ø r
r e d a k t i o n og j o u r n a l i s t e r l æ g g e v æ g t
p å gennemskuelighed, dokumentation
og d y b d e b o r i n g . D e t v i l i T V ' s b i l l e d d o m i n e r e d e v e r d e n sige at sproget
prioriteres højt b å d e i T V - p r o d u k t i o n e n o g i journalisternes uddannelse,
b å d e i deres tale t i l os seere og i deres
i n t e r v i e w t e k n i k , især n å r de m ø d e r p o litikere.
K a s t e r v i os o v e r en s p r o g r ø g t s o m
d e n n e , b e v æ g e r v i os langt v æ k fra stavefejl og fladdansk o g v e l egentlig lidt
i n d p å filosofiens o m r å d e . D e r er s o m
n æ v n t tungtvejende grunde t i l at g ø r e
det, m e n o p g a v e n er i k k e let. E n rask
b e s l u t n i n g o g en o r d b o g er i hvert fald
i k k e n o k . D e r skal l a n g v a r i g undervisn i n g eller intensiv k u r s u s v i r k s o m h e d
t i l . V i m å l æ r e at analysere vore egne
sprogvaner og i v i d u d s t r æ k n i n g lægge
d e m o m . V i skal l æ r e at l æ s e o g lytte p å
en ny m å d e og automatisk skelne godt
sprog fra d å r l i g t .
I s k o l e r n e v i l dette k r æ v e en d e l o m lægninger
af d a n s k u n d e r v i s n i n g e n .
D e r er i de senere å r set t i l l ø b til en sådan kritisk analyse, f.eks. af l i t t e r æ r
stil o g r e k l a m e s p r o g , m e n der skal
langt mere t i l , og det skal frem for alt
sigte p å d i r e k t e a n v e n d e l i g h e d i livet
efter s k o l e n .
Sproglig kvalitet
U n i v e r s i t e t e r o g andre
uddannelsesinstitutioner b ø r l æ g g e langt mere
v æ g t p å sprogets kvalitet . E n stor d e l af
u n d e r v i s n i n g e n baseres p å r a p p o r t e r
som ofte er skrevet i et sprog der afslører skolens f o r s ø m m e l s e r . H v i s mange
af underviserne så o g s å har p r o b l e m e r
m e d sproget, b l i v e r resultatet selvsagt,
20
af de studerende tager deres sproglige
u f u l d k o m m e n h e d e r m e d sig u d i arbejdslivet.
J o u r n a l i s t e r n e har en n ø g l e p o s i t i o n .
D e t er s v æ r t at forestille sig noget sted
h v o r g r u n d l a g e t for en ny o g tidssvar e n d e f o r m for s p r o g r ø g t m e d s t ø r r e
effekt k u n n e i n d a r b e j d e s . A v i s e r , T V
o g r a d i o g i v e r os dagligt e k s e m p l e r p å ,
at m a n g e j o u r n a l i s t e r langt fra er u d l æ r t p å dette o m r å d e n å r de slippes løs
p å os l æ s e r e , lyttere o g seere.
I n d e n for det p o l i t i s k e l i v k u n n e arb e j d s m a r k e d e t s parter o g de p o l i t i s k e
f o r e n i n g e r have m e g e n g a v n af at lade
s p r o g r ø g t indtage en f r e m t r æ d e n d e
plads i de k u r s e r d e r afvikles så mange
af.
L O - k u r s e r n e bruger i forvejen v i d e o - ø v e l s e r i f o r h a n d 1 ingstek ni k o g
m u n d t l i g f r e m s t i l l i n g . D e t ville v æ r e
helt naturligt at føje en v i d e r e g å e n d e
s p r o g r ø g t h e r t i l . N o g e t tilsvarende
g æ l d e r o g s å A r be j d s g i v e r f o r c n i n g e n s
kurser.
N å r n u stil o g status d y r k e s så meget,
s å k u n n e det m å s k e b l i v e smart at tale
et k l a r t o g e n k e l t s p r o g . " S å d a n taler
den stærke leder". Tilsvarende kunne
det o v e r f o r s i g t i g e , i n d h o l d s l ø s e flosk e l s p r o g s t å for d e n svage, lidt k o m i ske figur. D e t b r i n g e r os u n æ g t e l i g t t i l bage til d e n u b e h a g e l i g e i m a g e d y r k e l se, m e n h e r k u n n e d e n i det mindste
m o t i v e r e i en gunstig r e t n i n g .
D e t er k u t y m e i d a g at a n m e l d e o g
k v a 1 i t e t s b e d ø m m e alt, i k k e b l o t teater
og f i l m , m e n o g s å g å r s d a g e n s T V - a v i s
o g de mest s ø g t e spisesteder. H v o r
k u n n e m a n ø n s k e sig at en v i r k e l i g t
s p r o g k y n d i g b l e v sat t i l at a n m e l d e
sproget i T V - p r o g r a m m e r , avisernes
debatindlæg,
inklusiv
lederne,
og
m a n g e andre vigtige b u d s k a b e r . D e t
k u n n e u t v i v l s o m t b å d e m o t i v e r e og
vejlede.
Indsatsen for det gode s p r o g er en udf o r d r i n g til en ny type s p r o g r ø g t e r e . I
v o r e s lille l a n d har v i f o r u d s æ t n i n g e r
v e l s t a n d , u d d a n n e l s e s n i v e a u og k u l t u rarv - for at n å l æ n g e r e end de fleste
andre l a n d e . V i l M å l og M æ l e lægge
spalteplads til en debat o m dette
emne?
Sprogrøgterens aftenbøn
T i l slut s p r o g r ø g t e r e n s a f t e n b ø n til sin
gavmilde men også k r æ v e n d e gudinde:
lir
L æ r m i g at elske o g d y r k e sproget som
en del af m i n v i r k e l i g h e d . A l se det
s o m b å n d e t der f o r e n e r m i n e t a n k e r og
f ø l e l s e r , f o r m e r m i n identitet og k n y t ter m i g t i l m i n e m e d m e n n e s k e r .
L æ r m i g at elske d e l k l a r e og e n k l e
sprog.
L æ r m i g at afsky t å g e s n a k og sproglig
kosmetik.
lir
L æ r m i g at v æ r e å b e n m e n kritisk o v e r
for det nye i sproget.
lir
G i v m i g c h a n c e r for at leve en tid m e d
a n d r e landes s p r o g og k u l t u r .
lir
L æ r m i g at v æ r e en g o d s p r o g r ø g t e r , at
f o r n y mit eget s p r o g m e d fantasi og eng a g e m e n t , o g de andres m e d f o r s t å e l s e
og t å l m o d i g h e d .
Mogens Føns
født 1934
Overlæge
Centralsygehuset i H i l l e r ø d
Biriyånlngeii uf eifciel T
D e t m i n d s t e o r d der findes p å dansk er
H v i s m a n fx s l å r o p i Ordbog over det
o r d e t /. I hvert fald s å vidt a n g å r u d - Danske Sprog u n d e r o r d e t
skrivemat r y k k e t : det fylder m i n d s t . M e n p u d - skine s t å r der: ' m e k a n i s k i n d r e t n i n g
sigt n o k er o r d e t i o g s å et af det s t ø r s t e ( m a s k i n e ) , h v o r m e d m a n f r e m b r i n g e r
o r d der findes p å dansk - n e m l i g for så skrift v e d at t r y k k e p a a nogle m e d
vidt a n g å r i n d h o l d e t : det b e t y d e r mest. skrifttyper forsynede si e m pi er e l l .
D e n n e a r t i k e l h a n d l e r o m h v a d / b e l y - s t æ n g e r s o m d a n n e r et k l a v i a t u r (foran
der.
p a a m a s k i n e n ) ' . O g det fungerer! I steskrivemaT a g et e k s e m p e l : Lenin boede i 3 må- det for: Hvis man skrev på
neder i København,
D e t er meget klart skine ville det gå hurtigere k a n m a n
at i i k k e b e l y d e r det s a m m e de to gange s k r i v e : Hvis man skrev på en mekanisk
(maskine),
hvormed
man
det f o r e k o m m e r i denne s æ t n i n g . indretning
skrift ved at trykke paa
F ø r s t e gang b e t y d e r i "med en v a r i g h e d frembringer
stempa f o g a n d e n gang b e t y d e r i ' p å o v e r f l a - nogle med skrifttyper forsynede
den af o g r u m l i g t o m g i v e t a f . D e t er ler ell. stænger som danner et klaviatur
a l t s å k o r r e k t o m e n d lidt o m s t æ n d e l i g t (foran paa maskinen) ville det gå hurtiat sige at s æ t n i n g e n betyder: ' L e n i n bo- gere.
ede m e d en v a r i g h e d af 3 m å n e d e r p å
o v e r f l a d e n af o g r u m l i g t o m g i v e t af
København".
N u k a n m a n j o sige at d e f i n i t i o n e n
p å skrivemaskine
er s l ø r r e e n d b å d e
d e n ene o g den a n d e n af b e t y d n i n g e r n e
O r d e t / b e t y d e r saledes to forskellige af o r d e t i - o g s t ø r r e e n d d e m begge t i l t i n g i den s a m m e s æ t n i n g a f h æ n g i g t af s a m m e n . D e t k a n v æ r e et a r g u m e n t for
betyder
h v i l k e u m i d d e l b a r e o m g i v e l s e r det at sige at o r d e t skrivemaskine
h a r . D e t er det j e g m e n e r n å r j e g siger m e r e e n d o r d e t i.
at o r d e t h a r en o m f a t t e n d e b e t y d n i n g .
H e r t i l er der to ting at i n d v e n d e : for
det f ø r s t e k a n i b e t y d e i k k e 2 m e n 10 e l ler m å s k e 20 f o r s k e l l i g e ting - s o m j e g
Størrelsen på 'skrivemaskine'
N u er det i k k e helt simpelt at tale o m s k a l vise senere -- o g for det andet er
h v a d o r d b e t y d e r , for m a n k a n k u n tale d e f i n i t i o n e n s l æ n g d e i k k e ensbetyo m det v e d andre o r d . E n o r d d e f i n i - d e n d e m e d b e t y d n i n g e n s o m f a n g ; det
t i o n b e s t å r s å l e d e s af et o r d . det der er ofte lidt tilfældigt h v o r lange definis k a l defineres, her: i, et lighedstegn t i o n e r n e s k a l v æ r e for at adskille defid e r b e t y d e r : ' b e t y d e r det s a m m e s o m ' , n i t i o n e n af e l o r d fra d e f i n i t i o n e n af
o g n o g l e a n d r e o r d , d e f i n i t i o n e n , i en- andre o r d . F x k u n n e m a n n o k have k l a k e l t c i t a t i o n s t e g n , de angiver b e t y d - ret sig m e d f ø l g e n d e d e f i n i t i o n af skri'mekanisk
indretning,
n i n g e n ; de k a n p r i n c i p i e l t i n d g å p å or- vemaskine:
dets plads i en h v i l k e n s o m helst sæt- h v o r m e d m a n f r e m b r i n g e r typeskrift
n i n g . ( D e t g æ l d e r d o g s j æ l d e n t i prak- v e d at t r y k k e p å tangenter'. M i g bek e n d t findes der i k k e andre m e k a n i s k e
sis).
22
i n d r e t n i n g e r der f r e m b r i n g e r skrift
m e d t r y k o g s o m har k l a v i a t u r e t bag p å
m a s k i n e n eller andre m e k a n i s m e r e n d
s t æ n g e r o g typer. J a , m a n k u n n e m å ske have defineret en
skrivemaskine
s o m en ' t y p e s k r i v e r ' det h e d d e r den jo
p å engelsk.
N å r d e f i n i t i o n e r n e fylder så meget er
det fordi de o g s å skal give l æ s e r n e en
forestilling o m hvordan indretningen
ser u d o g v i r k e r . D e r er a l t s å flere k r a v
til d e f i n i t i o n e n e n d det at d e n skal
k u n n e erstatte o r d e t i en s æ t n i n g s s a m menhæng.
Flertydighed som omfang.
D e r i m o d er det a l d r i g tilfældigt o m
m a n skal sige at et o r d i forskellige o m givelser har 2, 3 eller 20 forskellige bet y d n i n g e r . D e t er faktisk en meget
g r u n d l æ g g e n d e side v e d vores s p r o g .
M a n k u n n e m å s k e godt finde andre o g
k o r t e r e d e f i n i t i o n e r af de to b e t y d n i n ger af ordet / i den s æ t n i n g s o m er
n æ v n t ovenfor, men man kunne aldrig
finde en og s a m m e d e f i n i t i o n s o m
k u n n e erstatte / i begge de s a m m e n h æ n g e det f o r e k o m m e r i : ' L e n i n b o e d e
m e d en v a r i g h e d af 3 m a n e d e r m e d en
v a r i g h e d af K ø b e n h a v n ' . " L e n i n b o e d e
p å o v e r f l a d e n af o g r u m l i g t o m g i v e t af
3 m a n e d e r p å o v e r f l a d e n af o g r u m l i g t
omgivet af K ø b e n h a v n " . S æ t n i n g e r n e
b l i v e r i k k e blot stilistisk u s k ø n n e p å
g r u n d af de o m s t æ n d e l i g e gentagelser,
m e n f u l d s t æ n d i g m e n i n g s l ø s e hvis m a n
i k k e a n e r k e n d e r at / har to forskellige
betydninger.
D e t er derfor j e g h æ v d e r at ordet /'
betyder mere e n d o r d e t sk rive mask ine.
D e t fylder ganske simpelt meget mere
i o r d b o g e n . O r d e t / fylder s å l e d e s i
O r d b o g o v e r det D a n s k e S p r o g - n å r
man ikke medregner betydningerne
'bogstavet i ' o g 'jer' -21 Vi spalte, mens
skrivemaskine
en spalte.
k u n fylder en b r ø k d e l af
'i' i ODS
D e t er n e m l i g o g s å s å l e d e s at / i k k e blot
betyder to ting m e n 28 forskellige ting
- i hvert fald hvis m a n s l å r o p i o r d b o gen. D e r er a n f ø r t 13 b e t y d n i n g e r s o m
er delt o p i ialt 28 u n d e r b e t y d n i n g e r .
H e r er der et par e k s e m p l e r :
1) o m sted e l l . tilstand h v o r i en (noget)
er (opr. m . dat.).
1.1) o m v æ r e n i n d e n for g æ n s e r n e af;
o m g i v e t e l l . omsluttet af (ofte m . afs v æ k k e t steds-bet.). Børn skulle døb is i
kirkens Finit (dvs. v. h j . a f v a n d e t , s o m
er i en d ø b e f o n t ) . D I 2-5-3. Livsens
Træ midt i Haven I M o s . 2 . 9 . . . (...)
1.3) o m t i l s t a n d , h v o r u n d e r en lever,
noget b e t i n d e r sig. / dit ansigts sved
skal du æde dit brød. 1 M o s . 1.19 ...
1.4) o m h e l h e d , s a m l i n g e l l . antal h v o r af noget u d g ø r en d e l , h v o r t i l det h ø rer, e l l . h v o r m e d det er blandet (...) du
maa frit æde af alle træer i Haven (dvs.
alle havens t r æ e r ) . l M o s . 2 . 1 6 . . . . (...)
10) v e d h j æ l p af. 10.1) o m m i d d e l e l .
r e d s k a b . ...At
blæse
i Valdhorn;
i
Trompet. ... o m m a a d e n h v o r paa en
h a n d l i n g u d f ø r e s , en følelse n æ r e s , du
skal elske Herren din Gud i dit ganske
hjerte (...) M a t t h 22.37.
E f t e r hvert citat er det angivet h v o r c i tatet stammer fra. DL er C h r i s t i a n V . s
danske lov (1683), Af av er M o s e b ø gerne i b i be 1 o ve r sæ 11 e 1 se n 1871 o g
Matth er M a t t h æ u s ' E v a n g e l i u m i o v e r
s æ t t e l s e f r a 1819.
Lighed i betydning
N å r m a n ser disse e k s e m p l e r p å o r d d e f i n i t i o n e r , k a n man k o m m e i t v i v l o m
h v a d det egentlig vil sige at s a m m e o r d
har to forskellige b e t y d n i n g e r i to forskellige s a m m e n h æ n g e . H v o r n å r er
23
b e t y d n i n g e n i to s a m m e n h æ n g e så forskellige at m a n m å sige at det er forskellige b e t y d n i n g e r , og h v o r n å r er de
så ens at m a n siger at det er s a m m e betydning?
M a n k a n j o fx u n d r e sig o v e r at ordet i
skulle betyde noget forskelligt i de to
e k s e m p l e r fra skabelsesberetningen:
Livsens Træ midt i Haven 1 M o s . 2 . 9 . . . .
o g : du maa frit æde af alle Træer i Haven
(dvs.
alle
havens
træer).
l M o s . 2 . 1 6 . ...
maa frit æde af alle træer i Haven, o g
m a n k a n o g s å godt h æ v d e at i k a n betyde: ' o m h e l h e d s a m l i n g e l l . antal h v o r af noget u d g ø r en d e l , h v o r t i l det h ø rer, e l l . h v o r m e d det er b l a n d e t ' i eksemplet: Livsens Træ midt i Haven.
D e r m e d er det vist at der i k k e er s å stor
en forskel p å be t y d n i n g e n af ordet i i de
to s a m m e n h æ n g e at m a n k a n tale o m
to forskellige b e t y d n i n g e r - de u d e l u k ker nemlig ikke hinanden.
I f ø r s t e e k s e m p e l s k u l l e i efter o r d b o g e n betyde: ' o m v æ r e n i n d e n for
g æ n s e r n e af; omgivet eller omsluttet af
(ofte m . a f s v æ k k e t steds-bet.)* mens
d e l i andet e k s e m p e l skulle b e l y d e :
' o m h e l h e d s a m l i n g e l l . antal h v o r a f
noget u d g ø r en d e l . h v o r t i l det h ø r e r ,
e l l . h v o r m e d det er b l a n d e t ' .
Zeugmaprøven
N u er d e f i n i t i o n e r n e i o r d b o g e n faktisk
i k k e så gode at de t v a n g l ø s t k a n i n d g å
p å ordets plads i de s æ t n i n g e r som m a n
skal a f p r ø v e . D e r f o r k a n m a n i k k e
umiddelbart afprøve o m é n betydning
er u d e l u k k e t i é n s a m m e n h æ n g og en
a n d e n i en a n d e n .
O g det k a n j o i k k e passe for den eneste forskel er j o o m der er ét t r æ eller
flere t r æ e r i H a v e n , o g selv o m det selvfølgelig er en anden forestilling o m der
er et eller flere t r æ e r i h a v e n , s å k a n det
n æ p p e give nogen f o r s k e l i b e t y d n i n gen af ordet /'. M a n m å k r æ v e noget
mere for at det giver forskel i b e t y d n i n g e n d blot at det er forskellige sammenhænge.
H v i s m a n derfor v i l a f p r ø v e o m to
varianter af b e t y d n i n g e n af et o r d faktisk er to forskellige b e t y d n i n g e r , eller
blot den s a m m e b e t y d n i n g i forskellige
s a m m e n h æ n g e , k a n m a n benytte "zeu g m a p r ø v e n Z e u g m a er en stilistisk
figur der k a n defineres s o m en o v e r r a skende s a m m e n s t i l l i n g eller f o r b i n delse af s i d e o r d n e d e m e n i n d h o l d s m æ s s i g t forskelligartede l e d (fx vi
havde regnvejr og
håndværkere).
Forskel i betydning
M a n skal nu p r ø v e at s i d e o r d n e de
s a m m e n h æ n g e h v o r i ordet f å r forskellige b e t y d n i n g e r ; k a n m a n i k k e det
u d e n at få s a m m e v i r k n i n g s o m denne
stilistiske figur, er der tale o m to forskellige b e t y d n i n g e r ; k a n m a n sideo r d n e d e m , er der tale o m en og s a m m e
betydning.
D e t m a n k a n k r æ v e , m å v æ r e at m a n
i k k e k a n bruge ordet i d e n ene b e t y d n i n g i d e n a n d e n s a m m e n h æ n g og i k k e
i den anden b e t y d n i n g i den f ø r s t e samm e n h æ n g . S o m i e k s e m p l e t : Lenin boede i 3 måneder
i København.
Ordet
k a n i k k e betyde ' m e d en v a r i g h e d a f i
den a n d e n s a m m e n h æ n g o g d e l k a n
i k k e betyde: ' p å o v e r f l a d e n af og r u m ligt omgivet a f i den f ø r s t e .
M a n k a n v e l nok h æ v d e at i godt k a n
b e t y d e : ' o m v æ r e n i n d e n for g æ n s e r n e
af; omgivet e l l . omsluttet af (ofte m . afs v æ k k e t steds-bet.)' i eksemplet du
24
E t godt e k s e m p e l er f ø l g e n d e g å d e :
Hvad er højest: Rundetårn
elle et tordenskrald? H e r er det ordet højest s o m
h a r to forskellige b e t y d n i n g e r , n e m l i g :
' l æ n g s t op i r u m m e t ' og ' m e d s t ø r s t l y d s t y r k e ' . M a n har så sideordnet de to
s a m m e n h æ n g e h v o r i ordet højest f å r
forskellige betydninger, n e m l i g Rundetårn er højest o g tordenskraldet
er
højest; og det giver tydeligvis en k o misk v i r k n i n g s o m i en z e u g m a . D e r f o r
er der tale o m to forskellige b e t y d n i n ger af ordet højest.
M a n skal d o g lige passe p å at i k k e
alle z e u g m a e r automatisk er tegn p å to
b e t y d n i n g e r af samme o r d . F x l y d e r :
Der er bakterier i mælken og glasset forkert eller k o m i s k . M e n det er faktisk
samme b e t y d n i n g af ordet /, n e m l i g ' p å
overfladen af og r u m l i g t o m g i v e t a f .
A t det f o r h o l d e r sig s å l e d e s k a n m a n se
af at der i k k e er noget k o m i s k i at sige:
Bakterierne er ikke i mælken,
men glasset, h v o r de samme to k o n t e k s t e r t i l /,
n e m l i g mælk o g glas, o g s å er s i d e o r d net. Z e u g m a v i r k n i n g e n skyldes her
andre f o r h o l d , n e m l i g at s i d e o r d n i n gen m e d og er i r r e l e v a n t .
Lenin og Paradiset
L a d os p r ø v e at g ø r e det s a m m e først i
L e n i n - e k s e m p l e t : Lenin boede i 3 måneder og København.
D e t er så t y d e l i g
en z e u g m a at det slet i k k e giver nogen
mening.
Og
P a r a d i s - e k s e m p i e r n e:
Livsens træ og alle de andre træer stod i
Haven - det g å r helt fint. i b e t y d e r a l t s å
de s a m m e i de to e k s e m p l e r m e d P a r a disets have. O g h v a d så m e d : I Paradisets have og dit ansigts sved skal du æde
dit brød? N e j , den g å r i k k e , det er en
z e u g m a , o g / har a l t s å forskellige bet y d n i n g i i haven og i / dit ansigts sved.
M a n m å a l t s å konstatere at de b c t y d ningsskel der er lavet i o r d b ø g e r n e
nogle gange er gode n o k , m e n i k k e a l t i d er lavet s å l e d e s at de afspejler de
regler s o m m å v æ r e indbygget i vores
h o v e d e r , n å r v i så tydeligt k a n h ø r e
forskel p å eksempler m e d zeugmav i r k n i n g o g e k s e m p l e r u d e n . D e betyder så o g s å at m a n i k k e uden v i d e r e
k a n tage for gode varer at der er 28 for-
skellige b e t y d n i n g e r af i bare fordi det
s t å r i o r d b o g e n . D e n er ude p å noget
andet - eller o g s å er den bare i k k e lavet
omhyggeligt n o k .
Den betydningsløse betydning
F ø r m a n g å r i gang m e d at lave zeugma p r ø v e r for at finde u d af h v o r mange
ting ordet i faktisk k a n b e t y d e , m å m a n
g ø r e sig klart at der er bestemte forek o m s t e r af ordet h v o r m a n slet i k k e
k a n lave z e u g m a p r ø v e n . D e r er for det
f ø r s t e de faste u d t r y k , s o m fx gå i vandet, gå i stå, gå i seng. G a n s k e vist lyder
det k o m i s k at s i d e o r d n e to af s å d a n n e
u d t r y k , fx gå i vandet og stå, m e n det
k a r a k t e r i s t i s k e for s å d a n n e faste u d t r y k er at i slet i k k e b e t y d e r noget i sig
selv.
M a n k a n se det af at / i k k e k a n u d skiftes m e d noget andet o r d i s a m m e n h æ n g e n . I u d t r y k k e t at svømme
i vandet har ordet i en bestemt b e t y d n i n g ,
for hvis m a n skifter i u d m e d under: at
svømme
under vandet så f å r u d t r y k k e t
en anden b e t y d n i n g . M e n i u d t r y k k e t
gå i vandet (i b e t y d n i n g e n 'lave en
d u m h e d ' ) k a n m a n i k k e skifte / u d m e d
noget s o m helst. D e t giver n æ s t e n i k k e
n o g e n m e n i n g at sige gå under vandeti hvert fald i k k e nogen m e n i n g som bev a r e r nogen af b e t y d n i n g s k o m p o n e n terne fra 'lave en d u m h e d ' .
T som genstandsmarkør
E n lidt anden type forbindelser er d e m
h v o r ordet / k u n er styret af det f o r e g å ende udsagnsord (eller b i o r d eller t i l l æ g s o r d ) , fx resultere, hindre,
deltage,
forske. M a n k a n slet i k k e angive genstanden for disse h a n d l i n g e r u d e n at
angive den m e d ordet /. M a n k a n sige
at disse udsagnsord tager m i d d e l b a r t
genstandsled: resultere i noget, hindre
nogen i noget, deltage i noget, forske i
25
noget; genstandsledet formidles af ordet i . ( M a n k a n o g s å sige at udsagnsordene hedder resultere i, hindre i, deltage i og forske i; det er bare mystisk at
vi i k k e s k r i v e r d e m i é t o r d s å ) .
H e l l e r i k k e i disse s a m m e n h æ n g e
k a n f o r h o l d s o r d e t i skiftes u d m e d andre f o r h o l d s o r d ; m a n k a n i k k e sige: resultere under noget, hindre nogen på
noget, deltage af noget, forske fra noget. O r d e t i har s å l e d e s i k k e nogen
egen b e t y d n i n g som s t å r i m o d s æ t n i n g
til b e t y d n i n g e n af andre o r d . M e n i
disse s a m m e n h æ n g e har / trods alt lige
så meget b e t y d n i n g s o m genstandsfa ldsen de Isen i ordet ham s o m s t å r i
m o d s æ t n i n g til ordet han s o m er det
samme o r d m e n i n æ v n e fa Id. G e n starts faldsi'ormen i ham angiver at ordet er genstandsled for verbet, mens
v æ v n e f a 1 dsende 1 sen i han angiver at
ordet er g r u n d l e d . D e t er derfor m a n
k a n se forskel p å s æ t n i n g e r n e : ham
kender hun o g han kender hende.
I disse s a m m e n h æ n g e betyder ordet i
a l t s å : 'navneordet er genstandsled, styret af udsagnsordet'. O g det er dog
mere e n d ingen b e t y d n i n g . M e n det er
i k k e en b e t y d n i n g s o m det er v æ r d at
skrive i en o r d b o g - i hvert fald i k k e
som en ny b e t y d n i n g for hvert nyt udsagnsord s o m angiver sit genstandsled
m e d dette o r d . M a n k u n n e d e r i m o d
m å s k e s æ t t e alle de e k s e m p l e r samm e n , h v o r i angiver genstandsled, o g
sige at det her fungerer s o m en b ø j ningsendelse - lige s o m kasus - i forh o l d t i l de og de udsagnsord (og b i o r d
og tillægsord).
Hvor mange betydninger har i?
N å r m a n har set bort fra de faste forbindelser o g de e k s e m p l e r h v o r / angiver genstandsfakl for bestemte u d sagnsord, k a n m a n v e d at lave så
mange z e u g m a p r ø v e r som m a n har lyst
26
til - og det er faktisk meget m o r s o m t finde frem t i l hvor mange betydninger
der faktisk er af ordet. D e t er mit forslag at der er 11 b e t y d n i n g e r , h v e r k e n
mere eller m i n d r e . J e g angiver d e m i
k o r t o r d b o g s f o r m her, o g bagefter argumenterer jeg for at det er netop disse
betydninger. J e g angiver h v i l k e n type
o m g i v e l s e r der h ø r e r til h v i l k e betydn i n g e r ; det er n å r v i har undtaget de
faste forbindelser og de verber der styrer /'-genstandsfakl, altid de o r d der
k o m m e r bagefter f o r h o l d s o r d e t der er
den relevante o m g i v e l s e , o g de kaldes i
den danske t r a d i t i o n for f o r h o l d s o r d ets styrelse; J e g angiver a l t s å for hver
b e t y d n i n g af ordet i h v i l k e n i n d h o l d s m æ s s i g type styrelsen skal h ø r e t i l :
1. / (styrelse: k o n k r e t ) = ' m e d r u m l i g
p o s i t i o n p å o g o m g i v e t a f , e k s . : syv
værelser i huset, træet i haven,
2. i (styrelse: k o n k r e t , k u n efter retnings bi o r d ) = ' m e d r e t n i n g til en posit i o n p å o g o m g i v e t a f , e k s . : ned i kælderen, ud i friheden.
3. i (styrelse: f ø l e l s e ) = ' u n d e r psykisk
t i l s t a n d a f , e k s . : vågne i rædsel,
gøre
noget i søvne
4. i (styrelse: s y n l i g d i m e n s i o n ) = ' m e d
( f o r m / s t ø r r e l s e / u d s e e n d e af)', eks.: i
forskellige bredder, i glade farver
5. i (styrelse: sted, o m geografiske, sociale o g andre steder) = ' p å stedet s o m
k a l d e s ' , e k s . : de boede i USA, i Europa
6. i (styrelse: tidsangivelse) = ' p å en t i d
eller et t i d s p u n k t ' mødet i juni
7. i (styrelse: t i l s t a n d e l l e r o m s t æ n d i g hed) = ' u n d e r e n t i l s t a n d af, u n d e r o m s t æ n d i g h e d e r af, u n d e r betingelser a f ,
e k s . : i dette perspektiv,
i sådanne
tilfælde, i dit ansigts sved
8. i (styrelse: t i d s e n h e d e r , k u n efter t i l stands-udsagnsord) = ' u n d e r varighed e n a f , e k s . : eksperimentet kørte i 4 år
9. i (styrelse: aktivitet) = "under en
proces eller b e g i v e n h e d a f , eks.: det
opstår naturligt i
kommunikationsprocessen
10. / (styrelse: tegn) = '(en d e l af) bet y d n i n g s i n d h o l d e t a f e k s . : hun heste i
en gammel bog, et kapitel i bogen
11. / (styrelse:
klædningsstykker),
'iført s o m b e k l æ d n i n g ' , eks.: /' kjole og
hvidt, i bare ben
Hun læste i fortvivlelse
og en gammel
bog.
De befandt sig i haven og USA.
L æ g m æ r k e t i l at hvis m a n p r ø v e r at sid e o r d n e to styrelser s o m h ø r e r til
s a m m e b e t y d n i n g , g i v e r det i k k e nogen k o m i s k effekt:
Et hus i glade farver og fem etager.
I søvne, men stor ophidselse gik hun ud
på taget.
De ble v udbredt i både USA og Europa.
N o g l e af de sidste e k s e m p l e r k a n n o gen m å s k e protestere m o d . M e n selv
o m de g ø r det, k a n de n æ p p e n æ g t e at
i-kotnik
D e n n e liste er faktisk t e m m e l i g langt disse e k s e m p l e r er m e r e acceptable
fra d e n i n d d e l i n g i b e t y d n i n g s f o r s k e l l e e n d e k s e m p l e r n e o v e n f o r . D e r synes at
s o m m a n k a n finde i o r d b o g e n , m e n v æ r e en g l i d e n d e o v e r g a n g m e l l e m k o d e n k a n begrundes m e d et helt batteri m i k o g i k k e k o m i k .
af x e u g m a p r ø v e r : ingen af de 1 1 b e t y d - O g det er i k k e m æ r k e l i g t at f o r s k e l n i n g e r ( s o m i k k e er faste u d t r y k eller lige folks t æ r s k e l for h v a d der er k o g e n s l a n d s l e d s m a r k ø r e r ) k a n s i d e o r d - m i s k , o g h v a d i k k e , er m e r e flosset e n d
nes m e d n o g e n af de 10 andre u d e n at t æ r s k l e n for h v a d der er k o r r e k t o g
resultatet b l i v e r en z e u g m a :
u k o r r e k t . F o r der er h e r tale o m regler
Ulven sov i laden og
fåreklæderne.
i sprogets v æ k s t l a g , de o m r å d e r h v o r
Dan faldt i kamp og rustning.
sproget u d v i k l e r sig o g æ n d r e r sig lige
Kapitler i bøger og forskellige
længde.
nu.
I vrede og begyndelsen
skabte
Gud
F o l k bruger fx f o r h o l d s o r d e t i i en ny
himlen og jorden.
o g s p æ n d e n d e k o m b i n a t i o n s o m en sti-
5 minutter i ni og en halv time mere.
Du skal æde dit brød i Paradiset og dit
ansigts sved.
f lan vågnede i sin seng og rædsel.
listisk figur m e d o v e r r a s k e n d e v i r k n i n g , o g alle k a n h ø r e at det er nyt og
a(Vigende. M e n hvis det g r i b e r o m sig,
b l i v e r det en d e l af sprogets system.
De døde metaforer
D e t t e er o g s å f o r k l a r i n g e n p å h v o r l e des det s a m m e lille o r d k a n have fået s å
mange f o r s k e l l i g e b e t y d n i n g e r . D e t er
fx p å f a l d e n d e at m a n g e f o r h o l d s o r d
h a r en b e t y d n i n g s o m g æ l d e r p o s i t i o n i
r u m , o g en a n d e n s o m g æ l d e r v a r i g h e d
eller t i d s p u n k t : de sov i salen, de sov i
to minutter, de vågnede på gulvet, de
vågnede på 5 minutter.
27
M a n m å f o r k l a r e det s å l e d e s at b r u gen af f o r h o l d s o r d e n e i og på o m tid
o p r i n d e l i g t har v æ r e t en slags metaforer. R u m m e t er j o v e l k e n d t o g f o r s k e l len p å i o g på er her ganske k l a r : på betyder: ' m e d r u m l i g b e r ø r i n g m e d o g
u n d e r s t ø t t e t a f , mens i betyder: ' p å og
o m g i v e t a f , der skal a l t s å v æ r e sider
s o m det der er / noget, er i n d e n for; en
v æ s k e holdes fx p å plads af k o p p e n s sider n å r den er i en k o p , mens der i k k e
skal v æ r e sider v e d ' p å ' : isterningen
k a n ligge på t a l l e r k e n e n .
N å r m a n så skal tale o m t i d e n , s o m
sammenlignet m e d r u m m e t er uanskuelig og uoverskuelig, kan man g ø r e
det i a n a l o g i m e d de r u m l i g e f o r h o l d .
N å r m a n skal tale o m v a r i g h e d e n af n o get der i k k e har nogen g r æ n s e r , m e n
s o m beskrives s o m i n d e n for g r æ n s e r n e
af en bestemt v a r i g h e d , dvs. n å r m a n
skal tale o m v a r i g h e d e n af processer o g
tilstande, s å bruger m a n /; hun sov i 4 timer. M e n n å r m a n skal tale o m varigh e d e n af noget s o m tydeligvis har en
indbygget g r æ n s e for sin v a r i g h e d ,
n e m l i g o m b e g i v e n h e d e r , o g v i l beskrive at denne v a r i g h e d i k k e o v e r s k r i der v a r i g h e d e n af et bestemt t i d s r u m ,
s å k a n m a n bruge på: De vågnede på 2
minutter.
M a n k a n sige det s å l e d e s at m a n h æ l der t i d s m æ s s i g t flydende processer o p
' i ' et v a r i g h e d s m å l e b æ g e r , mens m a n
blot stiller t i d s m æ s s i g t faste o g a f g r æ n sede b e g i v e n h e d e r o v e n ' p å ' en v a r i g h e d s m å l e s t o k . P å den m å d e k a n m a n
anskue b r u g e n af f o r h o l d s o r d e n e / og
på o m t i d s o m m e t a f o r e r , en dristig
m å d e at tale o m det udefinerede o g
ua I g r æ n s e d e v e d h j æ l p af dets l i g h e d
m e d det v e l k e n d t e o g v e l a f g r æ n s e d e .
J e g t r o r roligt at m a n k a n sige at
dette har grebet o m sig. M a n k a n j o
slet i k k e k l a r e sig u d e n at k u n n e tale
o m t i d . D e r f o r at denne o p r i n d e l i g e
28
metafor, h o l d t o p m e d at v æ r e en ny og
dristig b r u g af sproget o g blevet en fast
b e t y d n i n g af o r d e n e . D e t er det m a n
k a l d e r d ø d e metaforer. O g d e r m e d har
samme o r d f å e t to forskellige b e t y d ninger a f h æ n g i g t af h v i l k e s a m m e n h æ n g e det f o r e k o m m e r i . O g s å d a n er
det hele v e j e n : for alle de andre b e t y d ninger af ordet i, o g for alle de f o r s k e l lige b e t y d n i n g e r af andre o r d . D e t meste af sproget er s å l e d e s en k i r k e g å r d af
d ø d e metaforer.
Ole Togeby
f. 1947,
l e k t o r i dansk sprog.
Uden for samfundet
H e r m e d t æ n k e r j e g i k k e p å de o r d , der
i k k e k a n n æ v n e s i godt s e l s k a b , for de
h a r d o g deres bestemte plads i n d e n for
s p r o g s a m f u n d e t , o g de fleste af d e m er
t i l m e d u u n d v æ r l i g e , selv o m det er blevet s k i k o g b r u g i k k e at n æ v n e d e m i
visse o m g i v e l s e r . O g h v a d er f o r ø v r i g t
et uartigt o r d ? T i l e n t i d er det u n æ v n e ligt, t i l en a n d e n t i d er det k o m m e t i n d
i det g o d e s e l s k a b . D e , der n u er et
halvt h u n d r e d e å r , v i l k u n n e t æ n k e sig,
h v i l k e n ravage et o r d s o m s æ r k k u n d e
f r e m k a l d e i godt s e l s k a b . Selv h u s k e r
j e g en u n g p i g e , der k u n m e d s t ø r s t e
b e s v æ r fik udtalt et o r d , s o m o m s t æ n d i g h e d e r n e f ø r t e m e d sig, at h u n
skulde n æ v n e , nemlig loppe. O g hvor
f ø l t e s det i k k e s o m elegant k l a r e t , n å r
e n d a m e fortalte o m en a n d e n , at varmen trillede ned ad panden p å hende.
J e g h a r t i d l i g e r e omtalt en m a n d s forargelse v e d at h ø r e ordet " s v e d " n æ v n e , o g d e r v a r i det tilfælde d o g ingen
d a m e r t i l stede. O g der k u n d e n æ v n e s
d r i s t i g e r e o r d , der n u er sluppet i n d i
dannet s e l s k a b .
N e j , u d a n n e d e o r d k a n m a n lige s å
lidt s æ t t e u d e n for samfundet s o m
u d a n n e d e m e n n s k e r ; det k a n m a n snarere g ø r e m e d al slags j a r g o n , f o r d i bet y d n i n g o g b r u g her er s å u s i k k e r o g
k o r t v a r i g , at m a n i k k e v e d , o m m a n
skal k a l d e s å d a n en foreteelse for et
o r d e l l e r i k k e . D e t er d o g i k k e . h v a d
man i almindelighed kalder jargon, jeg
h e r v i l b e h a n d l e , d e n interesserer m i g
m i n d r e . H v a d k a n der fås u d af det n u
g l e m t e p i v æ n g , e l l e r det d ø e n d e h a m p e r ? O g h v a d m o r s o m t er der v e d det
for t i d e n grasserende " p a n i k " : S i k k e n
p a n i k , der b l e v m e l l e m os p e n s i o n æ r e r , d a fru L a r s e n k o m m e d en stor
m a d k u r v o g sagde, at n u s k u l d e v i i
s k o v e n ! M a n skal v e l v æ r e u n d e r tyve
å r for at m o r e sig o v e r det? J e g h ø r t e
o g s å i sin t i d m i n e b ø r n sige: det er m e get nais. - D e m m o r e d e det n a t u r l i g vis.
M e n v e d s i d e n af d e n egentlige jargon findes en h e l r æ k k e o r d e l l e r anv e n d e l s e r af o r d , der er af e n lignende
l ø s e l l e r fantasifuld k a r a k t e r , o g som
en a l v o r l i g o r d b o g k u n t i l dels v e d k e n der sig.
. . . [ E t e k s e m p e l er:J kalurius. V i o p dagede d a e n d e l i g k a l u r i u s o g fik h a m
halet f r e m ; h e r k o m m e r j e g s å m e d k a l u r i u s o . s . v . D e t siges mest o m m e n n e s k e r , især o m d e m , der er blevet b o r t e
eller h a r skjult sig. B r u g e n af ordet er
s v æ r at f a s t s l å , j e g k u n d e o g s å t æ n k e
m i g det brugt o m e n k a l v e l l e r en gris,
d e r er l ø b e t sin v e j . O m t i n g k a n det
vist i k k e godt bruges.
T i l betegnelse af m e n n e s k e r k e n d e r
j e g i k k e mange af den slags o r d ; de fleste v i l gerne få e n h å n l i g b e t y d n i n g o g
a l t s å b l i v e rene s k æ l d s o r d . J e g g å r o v e r
til ordet kammerat. B r u g t o m m e n n e s k e r er det i d e n n e f o r b i n d e l s e u d e n i n teresse, m e n det bruges ubestemt o m
visse t i n g , i s æ r store: O m en gedde p å ti
p u n d k a n m a n sige, at det er en ordentl i g k a m m e r a t . E l l e r : H e r s k a l de se en
af t ø r v e n e ; s å d a n en k a m m e r a t er det.
E n stor f r i k a d e l l e k a n k a l d e s en k a m m e r a t ; m o n o g s å en stor b ø f ? K a m m e rat k u n d e a l t s å siges o m fisk, o g s å o m
29
andre d y r : S å d a n en k a m m e r a t som
T r o f a s t , han æ d e r i k k e for så helt lidt.
O m store husdyr er det vist m i n d r e
b r u g e l i g t , lige s å d a n o m m e n n e s k e r .
G a n s k e a l m i n d e l i g t o m ting er: himpegimpe
(på
jysk:
himstrigimst).
G i m p e betyder at v i p p e ; gimpeis k a l des i J y l l a n d et stykke l ø s h u g g e t is til at
l ø b e hen over. " G i m p e " v a r en vis i n d r e t n i n g i en m ø l l e , o g p å S j æ l l a n d siges
e n d n u : en h i m p e g i m p e til en v e j r m ø l le, - h v o r der er tale o m en t i n g , m a n
i k k e v e d n a v n p å , eller især o m noget,
m a n i k k e har lyst til at f o r k l a r e . D e n
j y s k e form synes at have en m e r e vidtstrakt anvendelse o m en m i n d r e t i n g ,
der h ø r e r til et s t ø r r e hele. D e t har vistnok heller i k k e så meget af den spottende k l a n g , s o m er betegnende for
den sjællandske form. - I Ivordan bruges "dyret"? Jeg stillede dyret u d e n for
s å l æ n g e , - det siges f.eks. o m en c y k l e
og bruges v e l mest o m m a s k i n e r o g l i g nende i n d r e t n i n g e r : Jeg m å hellere
tage hele dyret h e r h e n , så k a n D e selv
se p å det.
p å rejsen; - det betegner t ø j eller bagage og omfatter i k k e så meget s o m de
lige n æ v n t e o r d , m e n for resten m å j e g
t i l s t å , at j e g er noget u s i k k e r o m ordets
anvendelse, hvad m a n let b l i v e r , n å r
m a n er over j a r g o n a l d e r e n .
M e n der findes et allerede gammelt
og m o r s o m t o r d af udstrakt a n v e n d e l se, s o m j e g til slut v i l s k æ n k e en m e r e
i n d g å e n d e o p m æ r k s o m h e d , o g det er
ordet historie; det b e r ø r e r i et enkelt
tilfælde ordet r e d e l i g h e d : D e t er en nydelig h i s t o r i e , du der har lavet. H a n
solgte hele historien for ti t u s i n d k r o ner, - m e n det har et b e t y d n i n g s o m r å de, der o v e r g å r alle de andres. E n h i storie er a l t s å en skandale eller en forbrydelse: D e n n e her historie v i l nok
skaffe h a m et par å r s tugthus, - m e n
det k a n o g s å betegne v i s t n o k ethvert
foretagende i stor stil; det bruges mest
o m rent m a t e r i e l l e v i r k s o m h e d e r , m e n
o g s å o m å n d s a r b e j d e r i m e r e egentlig
forstand: D e forenede c e m e n t f a b r i k k e r er en s t ø r r e h i s t o r i e , det s t å r selskabet i s å d a n noget s o m et p a r m i l l i M e r e omfattende er
"redeligheden": oner k r o n e r . D e t ny l e k s i k o n viser sig
Det er en n y d e l i g r e d e l i g h e d , d u d æ r at blive en s t ø r r e h i s t o r i e , e n d j e g
har lavet, - m e n det k a n o g s å siges havde t æ n k t , d a j e g begyndte at subuden n e d s æ t t e n d e b e t y d n i n g o m t i n g , s k r i b e r e . - D e r n æ s t er historie en sygder h ø r e r s a m m e n : I l u n tabte hele re- d o m eller s v a g e l i g h e d ; h v o r m a n g e af
d e l i g h e d e n p å gulvet; j e g solgte hele os g å r i k k e o m k r i n g m e d en m e r eller
r e d e l i g h e d e n for to h u n d r e d e k r o n e r . - m i n d r e a l v o r l i g m a v e h i s t o r i e : N u er
Det er a l t s å omtrent det samme s o m j e g k o m m e t m i g i g e n ; det var bare en
molevitten, d o g k a n det sidste bruges smule n y r c h i s t o r i e . D e t var vist en u n o m penge eller v æ r d i s a g e r : H a n stak af d e r l i v s h i s t o r i e , fru Petersen blev i n d m e d hele m o l e v i t t e n ( n æ p p e : m e d hele lagt for. - J e g t r o r , at historie mest h o l r e d e l i g h e d e n ) . - E n lignende u s i k k e r der sig t i l den her angivne del af legek l a n g har "biksen"; det siges n e d s æ t - met; d o g v i l j e g i k k e b e n æ g t e m u l i g h e tende o m en l i l l e , t a r v e l i g restaurant den af en h a l s h i s t o r i e , m e n et o r d s o m
eller et snusket pensionat, m e n k a n hjertehistorie v i l d o g s i k k e r t b l i v e tyo g s å siges uden i r o n i o m en f o r r e t n i n g det i en hel a n d e n r e t n i n g . - S å er histoeller et hus o.s.v.: H a n solgte hele b i k - rie e n d e l i g en t i n g , b å d e h e l h e d e n o g
sen og stak t i l A m e r i k a . E t nyt o r d , der en enkelt d e l , det indbefatter b å d e hele
n u synes at have f å e t godt fat, er r e d e l i g h e d e n eller b i k s e n p å d e n ene
"kluns": H a n blev al' m e d hele sit k l u n s side og en h i m s t r i g i m s t p å d e n a n d e n
30
side: H a n byggede hele h i s t o r i e n for
fire tusinde k r o n e r . E n d v i d e r e : J e g
skal have s l å e t en lille historie o p der i
h j ø r n e t , som j e g k a n have v æ k k e u r e t
s t å e n d e p å . H v o r er denne her lille h i storie blevet af, s o m skal s æ t t e s p å hjulet? o.s.v.
Knud Hjortø
forfatter
1869-1931
Løsninger
1.
Øren og ørene er de gamle former, dem vikingerne
brugte; ører og ørerne er nyere (o. 1600), men de
regnes også for korrekte.
2.
klimaks: stigning > h ø j d e p u n k t
lemfældig:
m i l d , o v e r b æ r e n d e > tilfældig
vindskibelig: s t r æ b s o m , 'om sig' > holdningsløs
3.
halvtreds (halvtredje sinde (dvs. gange) tyve)
tres (tre sinde tyve)
4.
Den
socialedemokratiske undervisningsminister
Hartvig Frisch' retskrivningsreform fandt sted i
1948
5.
Blødsøden
betyder oprindelig ' h å r d k o g t ' (syde =
koge); et æg kunne være blødsødent
eller
hårdsø-
dent.
6.
Boycott: engelsk godsforvalter (1832-97);
Cardigan: engelsk general (1797-1868); Sandwich:
engelsk jarl (1718-92); Tweed: flod i Skotland.
7.
a) overtallige betyder 'overskydende'; her skulle
det have været talmæssigt
b) fadderskab
overlegne el. lign.
og faderskab
er to vidt forskellige
ting.
c) man får en sag på halsen
d) antallet er for ringe.
e) frøen hører til de giftigste eller er en af de giftigste
8.
staffage og chartek findes ikke i fransk, men er dannet i tysk; staffage af stammen i (ud)straffere
med
en fransk endelse, chartek af Scharteke, som betyder 'gammel slidt bog'.
9.
vor gunst tilforn; betydningen er 'først e l . til indledning vor gunst'; citeres tit som vor gunst som tilforn,
men det er altså en misforståelse.
10.
b.
31
Sprogviden
1. H v a d er d e l k o r r e k t e ?
Ørene e l l e r ørerne? ( D e t er h ø r e o r g a n e r n e det drejer sig o m ) .
2. H e r er tre o r d s o m har skiftet b e t y d n i n g - eller i det m i n d s t e er v e d det. H v a d
er d e n g a m l e o g h v a d er d e n nye b e t y d n i n g ?
klimaks - lemfældig
vindskibelig
3. H v i l k e af t a l o r d e n e 50 o g 60 er det der staves m e d et stumt d , o g h v o r d a n fork l a r e r m a n denne f o r s k e l ?
4. H v o r n å r i n d f ø r t e m a n i dansk r e t s k r i v n i n g at n a v n e o r d skulle skrives m e d
s m å bogstaver, o g h v i l k e n p o l i t i k e r stod b a g r e f o r m e n ?
5. O r d e t blødsøden
b l e v o p r i n d e l i g t brugt o m noget helt k o n k r e t , i k k e o m psykiske e g e n s k a b e r . H v a d er ordets o p r i n d e l i g e b e t y d n i n g ?
6. H v i l k e t af f ø l g e n d e o r d er i k k e et p e r s o n n a v n :
boykot - cardigan - sandwich - tweed
7. F i n d f e m fejl:
a) . . . d a I r a k sendte sine o v e r t a l l i g e s t y r k e r i n d i K u w a i t .
b) N u k a n v a n s k e l i g e fadderskabssager a f g ø r e s s i k k e r t g e n n e m en D N A - t e s t
c) N u senest er det pladeselskabet C B S der har f å e t en sag p å n a k k e n
d) A n t a l l e t af t r a n s p l a n t a t i o n e r er for få t i l at l æ g e r n e k a n få r u t i n e
e) T i l trods for sin ringe s t ø r r e l s e h ø r e r denne frø t i l en af de giftigste d e r findes
8. F ø l g e n d e o r d ser meget franske u d , m e n et par s t y k k e r af d e m eksisterer i k k e
i fransk. H v i l k e ?
etage - staffage - retouche -forcere - chartek
X
9. H v o r d a n i n d l e d t e k o n g e r n e i gamle dage deres b r e v e , o g h v a d b e t ø d f o r m len:
Vor
Gunst....
Fuldend udtrykket!
10. H v a d er e n horeunge n å r det i k k e er et b a r n ?
a) et f o l k e t i n g s m e d l e m der s t å r u d e n for partierne
b) sidste linje af et afsnit s o m er f ø r s t e linje p å en side
c) et b r e v der er lagt i postkassen u d e n modtageradresse
L ø s n i n g e r s. 31
32