1. No category

Sproget er en elastik
v. Anders Fogh Jensen
filosof
Hvad er en metafor?

Dagligdags: Metafor er pynt

Metafor er overførsel



Fra det konkrete til det abstrakte
Fra det simple til det komplekse
Metaforen er et tænkeredskab
Livet

Livet er en beholder





”Hun har kvalitet i livet”
”Hun har et tomt liv”
”Livsfylde”
”Hans liv indeholder mange
problemer”
Livet er en vej



”At tage til ægte og følge
gennem medgang og
modgang”
”Livsforløb”
”Han fører et kummerligt
liv”

Livet er et spil





”Grib chancen”
”En social taber”
”At spille højt spil”
”Han holder kortene
tæt ind til kroppen”
”Han har sit udseende
med sig”
Livet

Livet er en gave




”Hun har gode
talegaver”
”Hun er begavet”
”Hun er udstyret med
en stærk psyke”
”At ødsle sit liv bort”

Livet er en ressource




”At spilde sit liv”
”At spilde sine evner”
”Få noget ud af dit liv”
”Hvad vil du gøre med
resten af livet?”
Metaforen er et tænkeredskab

Vi forstår i metaforer



Vi kan forstå metaforer, vi ikke har hørt før.


”Tiden går” vs. ”Tiden kører i fjerde gear”
Hvad der er en død metafor afhænger af hvem der hører og hvem
der siger det.


”Tiden kører i fjerde gear, når du er her”
Døde metaforer er også metaforer


”Dit liv er en banegård”
”Dit liv er en motorvej”
”Bjergets tinde” vs. ”Bjergets skuldre”
Metafor er produktion


”Han er en politisk sværvægter”
”Han kaster med mudder”
Dagligsproget

Sproget er ikke gennemsigtigt

Sproget påstår noget om verden


De døde metaforer er en måde at forstå
verden på.
Metaforer er organiserede i strukturer
Orientering i sproget
















Rask, sund
Livet
Fremtiden
Ved bevidsthed
Viden
Lykkelig
Glad
Moralsk god
Ærlig
Retfærdig
Rationel
Mere
Flere
Rig
Bedre
Aktiv
op
At rejse sig efter sygdom
Opvækst
At komme op i alderen
At stå op
Oplysning
At være oppe i skyerne
At være oven på
Opofrende
Oprigtig
Opmand
At hæve niveauet
At fylde op
Antallet stiger
At have en høj indkomst
Det går op ad bakke
Opkvikkende

Sprogets organisering: Kommunikation er transport
Meningen er i ordene




Afsender lægger mening ned i budskabet




”Pointen i det her er…”
”Meningen står mellem linjerne”
”Læs hvad der står i teksten”
”Han pakkede det pænt ind”
”Han sagde det rent ud”
”Han lagde vægten på”
Kommunikation er transport



”Han udsendte et dekret om…”
”Radioudsendelse”
”Er det modtaget”
Sprogets organisering: Kommunikation er transport

Korrekt forståelse kræver korrekt transport




Modtageren pakker beskeden ud



”Der var kurrer på tråden mellem dem”
”Budskabet skal nå frem til kunden”
”Kan du ikke høre hvad jeg siger? Lad nu være med det”
”Læg de feministiske briller på hylden og læs, hvad der står i
teksten”
”Han forstod noget andet end hun lagde i ordene”
Modtageren får beskeden ind




”At begribe”’
”At fatte”
”Skal du have det ind med skeer?”
”Det gik ind på lystavlen”
Sprogets metaforstrukturer

En struktur er lagt ud for os



>< gennemsigtighed
At forblive i dagligsproget er at begrænse
sig
At blive opmærksom på nye metaforer er
at åbne muligheder
Forholdsordenes metaforik

Forholdsordene er svære at oversætte

i – beholder


på – flade


”i Schweiz”, ”i byen”
”på Fyn”, ”på landet”
i og på



”i byen” vs. ”på landet”
”inde i landet” vs. ”ude på landet”
”inde i København” vs. ”på Vesterbro”
At få, at give, at have

At få er at få ind i beholderen


At få en idé
Andre metaforer for idéen



Fødsel
Konstruktionen: Man skaber selv
Erobring

At få en idé  Man kan have en idé

>< Sokratisk: Viden-eksistens: At være sin viden
To have or not to have, that is the question

Er livet noget man har?


At have et godt liv
Have










Hvordan har han det?
Han har en sød kone
- der har nogle gode venner
- og derfor har de et godt liv sammen
De har dog deres nedture
- men hun har et godt humør.
- og han har en flot krop
- og har ikke brug for at hævne sig.
De har dog begge noget med i bagagen
- men det har de ikke noget imod.
At have vs. relationer

Have vil sige:

Noget der er i beholder eller i nærheden

Hvorfor ikke tænke i relationer?

Strukturen er årsagen
”Der må være én, der gør det”

Hvis der er et udsagnsled må der være et grundled



Måske er aktøren en tildigtning



”Lynet lyser”
”Tyven stjæler”, ”Jeg tænker”
Sproget er klumpet



En hændelse er en handling
En handling kræver en aktør
Sproget hævder at verden består af ting
Navneordet (substantiv)
Hvorfor ikke prøve at tænke i udsagnsord?

Proces
Sproget er klumpet

Sproget siger: Verden består af ting



Essens: Noget er, hvad det er.
Racisme betjener sig af essens: ”Man
er hvad man er”.
Sproget siger: Når noget sker er
det fordi nogen gør

”Du er din egen lykkes smed”
Hvorfor ikke tænke i elastikker?
Anders’ etik

Helheden er et net af relationer.


 man bliver forpligtet på nettet.
Disse relationer består af elastikker.


Man kan trække i relationerne, men de reagerer som elastikker.
Træk ikke for hårdt, så sprænger elastikken.

Hvis en elastik er ved at sprænge, så trækker det i mig.

Man kan ikke slappe af i et anspændt samfund.
Konklusion






Sproget er altid med os
Sproget er metaforisk ligesom forståelsen
Sproget har allerede nedlagt metaforer
Det er muligt at tænke anderledes
Man kan ændre metaforerne og dermed
forståelsen
- men man må tage hensyn, også til
sprogets elasticitet