1. No category

Hvor svær kan provinsen
lige være?
Få bud på, hvordan
akademikere og provinsvirksomheder kan mødes
på midten
Side 2
Hvad siger ministeren
Carsten Hansen, minister for by,
bolig og landdistrikter:
Højtuddannede skaber vækst
Oppositionens leder
kom forbi
Akademikernes A-kasse mødte
Lars Løkke Rasmussen til en
snak om Beskæftigelsesreformen
Side 8
Side 12
JOBMOTOR
MARTS 2015
FORDI LEDIGE SKAL I JOB
NY MÅLING:
LEDIGE AKADEMIKERE ER MOBILE I JOBJAGTEN
Det er en myte, at de ledige akademikere ikke vil flytte for et job. De vil gerne flytte, men særligt
dimittenderne må berede sig på at flytte sig endnu mere.
Hvor langt vil en ledig akademiker
rejse for et job? Eller hvad med
ligefrem at flytte for jobbet? Akademikernes A-kasse har i marts
2015 spurgt sine ledige medlemmer - 249 personer har svaret.
Hele 59 pct. af de ledige svarer, at
de er villige til at flytte postadresse
for at lande et job. I forhold til de
dimittendledige specifikt er hele 70
pct. klar til at rykke teltpælene op.
47 pct. af de ledige akademikere
gør sig endnu mere mobile overvejelser: De tænker på at flytte til udlandet for jobbet. For de dimittend-
JA
59 %
NEJ
41 %
?
Er du villig til
at flytte for et
job?
ledige specifikt er det hver anden,
som vil krydse grænser for jobbet.
Michael Jacobsen, sekretariatschef
i Akademikernes A-kasse:
-Vi hører tit historien om, at de ledige er lidt forkælede. At de da bare
kunne flytte sig for et job. Vores tal
indikerer, at de ledige medlemmer
er ganske mobile. En stor andel
er sågar klar til at flytte sig langt,
også uden for landets grænser.
Maribo er ikke farligt
Men hvad med de cirka 4 ud af 10
ledige akademikere, som ikke vil
flytte for jobbet. Michael Jacobsen
siger:
- Som a-kasse har vi også en pligt
til at sørge for, at vores medlemmer er geografisk mobile, og det
tager vi ganske alvorligt. Men dette
kan også klares ved at pendle mellem bopæl og arbejdsplads, og her
svarer 7 ud af 10 faktisk, at de er
villige til at bruge lang tid på transport. Han uddyber:
- Derfor bruger vi mange kræfter
i vores rådgivning på at fortælle
vores ledige medlemmer, at det
NEJ
32 %
JA
68 %
?
Er du villig til
at bruge lang tid
på transport for
et job?
ikke er spor farligt at arbejde i
Maribo, Sønderborg og Nykøbing
Sjælland.
Hypermobile dimittender, tak
I dag er ca. 30 pct. af dimittenderne stadig ledige 1 år efter studiet. Michael Jacobsen siger:
- Så ud over at vi som a-kasse vedholdende skal gøre særligt de små
og mellemstore virksomheder opmærksomme på den vækst, de går
glip af ved ikke at ansætte akademikere, så er de ledige dimittender
nødt til at være endnu mere mobile.
Sådan er arbejdsmarkedet lige nu.
02 / JOBMOTOR / MARTS 2015
HVOR SVÆR KAN PROVINSEN LIGE VÆRE?
BARRIERER Arbejdsgivere og rekrutteringsfolk i hvordan skiller man sig så ud?
provinsen kender godt udfordringen med at skaffe
de rette kandidater til akademikerjob. Men hvorfor
er det så svært for ansøgerne og i nogle tilfælde også
for virksomhederne at komme fordommene til livs?
Og hvis man endelig vil søge et job i provinsen,
Vi har talt med en række virksomhedsledere og HRansvarlige for at få deres bud på den svære problematik.
Erwin Andersen a/s, Virksomhedsrådgivning og Rekruttering, direktør
Erwin Andersen Rekruttering, Middelfart
- Når vi kigger på ansøgninger,
så ser vi blandt andet på, om ansøgeren skal flytte efter jobbet. Vi
vil ofte foretrække en lokal ansøger, fordi erfaringen siger os, at
en flytning kan blive en udfordring
- hussalg og skoleskift kan ofte
gøre det svært at få familien på
ideen, forklarer Erwin Andersen.
Når det gælder de nyuddannede,
som ofte ikke har etableret sig
med familie endnu og derfor har
bedre mulighed for at flytte efter
jobbet, har Erwin Andersen et
vigtigt budskab:
- Vi rekrutterer på personligheden,
og det er min oplevelse, at især ny-
uddannede akademikere primært
kvalificerer sig på deres uddannelse, men har meget svært ved
ryg og en stærk personlighed” i
sin ansøgning.
Erwin Andersen fortsætter:
“Sender man en umotiveret
standardansøgning, kan
man være helt sikker på, at
kandidater der bor centralt,
kommer først til samtale”
at komme ud over rampen og vise
deres personlige styrker.
- Som nyuddannet skal man
tænke over, hvordan man signalerer ”fast håndtryk, en rank
- Der er så uendelig få unge ansøgere, der evner dette, så er
man én af de få, der kan, er man
næsten selvskreven til en samtale.
Og det er jo reelt formålet med en
ansøgning.
Sender man kun en umotiveret
”standardansøgning”
indeholdende eksamensbeviser, drukner
man let i mængden – og man kan
ifølge Erwin Andersen være helt
sikker på, at kandidater, der bor
centralt, kommer først til samtale.
HVAD ER JOBMOTOR?
JOBMOTOR er Akademikernes A-kasses indspark til Danmarks beskæftigelsesopinion, primært vores faglige
organisationer, men også politikere, erhvervsledere og organisationsfolk - alle, som arbejder aktivt på at
skabe job. Med knap 200.000 medlemmer – og knap 50 nye hver eneste dag – er Akademikernes A-kasse
landets suverænt største a-kasse for akademikere. Kontakt: Sekretariatschef Michael Jacobsen, mobil 2115 2330, [email protected].
MARTS 2015 / JOBMOTOR / 03
Nina Stærke, selvstændig HR-konsulent og HR Business Partner
MHI Vestas Offshore Wind, Odense
Som erfaren HR-konsulent har
Nina Stærke et indblik i, hvordan
kandidater og virksomheder har
svært ved at finde hinanden. Og
hun har et bud på, hvordan man
nedbryder kulturforskellen: Tal
om opgaven i stedet for akademikeren versus den lille virksomhed:
- Man burde finde en løsning,
hvor virksomhederne kan byde
ind med konkrete opgaver, som
akademikere kan ansøge om at få
mulighed for at løse. På den måde
kan virksomhederne se relevansen og ikke mindst udbyttet af den
højtuddannede arbejdskraft, og
kandidaterne får erfaring på cv’et
og det kan måske endda åbne for
en jobmulighed, forklarer hun.
“Man burde finde en løsning,
hvor virksomhederne skal byde
ind med konkrete opgaver, som
akademikere kan ansøge om at
få mulighed for at løse”
Især nyuddannede kandidater
skal blive bedre til at sælge deres
evner i relation til virksomhedernes behov, og så må virksomhederne blive mere åbne for
fx arbejdsmetoder via teknologi
og hjemmearbejde, så den ansatte
ikke nødvendigvis skal pendle
langt hver eneste dag. Selv bor
Nina Stærke på Lolland, men
pendler flere gange ugentligt til
Odense.
- Jeg kan godt forstå, hvis folk
synes, det er et stort spring at flytte til Lolland, især hvis man ikke
kender til området.
Hun opfordrer folk til at leje en
bolig og flytte for en periode for
at teste, om man trives i det nye
lokalområde.
Michael Holm, HR Senior Manager
LEGO, Billund
Den største barriere for at flytte efter jobbet er mental, slår
Michael Holm fast. For sætter man
sig ind i tingene, vil man opdage,
at potentialet er stort i fx Jylland.
Han mener, at ansøgere til job i
Jylland skal gøre op med sig selv,
hvor langt de vil transportere sig
rundt. Har du bil, kommer du langt
hurtigere omkring end i fx hovedstadsområdet og mulighederne er
mange. Han uddyber:
“Flyt dit centrum,
København er ikke alt”
- det handler om at bosætte sig
intelligent i forhold til potentielle
arbejdspladser. Bor du centralt i
Jylland, så tænk over, hvor langt
du kan komme på en time. Du kan
køre til store arbejdspladser i hele
regionen, eller bo i det sydlige Jylland og indtænke Hamborg både
karrieremæssigt og på kulturfronten - turen tager bare halvanden time fra Sønderborg. På den
04 / JOBMOTOR / MARTS 2015
måde er udviklingsmulighederne
inden for rækkevidde, siger han.
Generelt opfordrer Michael Holm
ansøgere til at gøre sig umage:
- De fleste har leget med LEGO-
klodser. Dét kvalificerer dig ikke
til et job hos os. Fortæl os i stedet, hvorfor du søger lige netop
dette job hos os. Hos LEGO leder
man altid efter de bedste kandidater til jobbet, uanset om de bor
i Danmark eller i udlandet. Det,
der skal trække medarbejdere
til LEGO Koncernen er de spændende arbejdsopgaver der er i
en virksomhed der har fødderne
solidt plantet i Jylland, men opererer globalt.
Mikkel Stephansen, Head of Recruitment and Administration, HR
Maersk Oil, Esbjerg
Generelt vil Mikkel Stephansen
råde tilflyttere til at finde ud af,
hvad der betyder noget for dem
ved det sted, de skal bo og leve og
så undersøge, om de kan få det
opfyldt.
er, at en evt. partner også skal
have jobmuligheder, og Mikkel
Stephansen opfordrer til, at man
undersøger, hvilke muligheder
“Gør dig klart, hvilke tilbud
du benytter i din hjemby, og
sammenlign med den nye
by.”
- Vi kan se fra vores kandidater,
der har valgt at flytte fra København eller Århus til Esbjerg for
at arbejde, at de har gjort sig
klart, hvilke tilbud de benytter i
deres hjemby og så sammenlignet
med tilsvarende tilbud her. Det
kan være det kulturelle udbud,
daginstitutioner/skoler, transport
eller andre ting.
der er for ham/hende for at finde
job, og her kan man hos Maersk
Oil få sparring på mulighederne
for et job hos ens kommende arbejdsgiver.
Et andet vigtigt parameter for dem
Når det kommer til at være en at-
traktiv ansøger, der udvælges til
samtale, er det de klassiske råd,
der fremhæves:
- Når vi modtager ansøgninger,
kigger vi blandt andet på, at ansøgeren holder ansøgningen kort
og konkret og CV’et let, overskueligt og informativt på samme
tid. Og så skal cv’et ”kigge bagud”
og anskueliggøre kompetencer,
resultater og opgaver, og ansøgningen skal ”kigge fremad” og
fortælle om motivation, og hvad
man kan bidrage med. Generelt
stiger chancerne for at komme
til samtale proportionalt med
kvaliteten af disse dokumenter.
Lise Damsbo Savic, Business Development Manager
Business Lolland-Falster
Udsigten til affolkning, mangel på
arbejdspladser og et blakket ry
er ikke godt nok til Business Lolland-Falster, der er blandt de aktører, der arbejder for lysere tider,
herunder at tiltrække højtuddannet arbejdskraft.
På det mest kritiske område, lægemanglen, har sygehuset indsat
en bus fra København til Lolland
for at gøre pendlerlivet lettere,
og istandsat lejligheder tæt på
sygehuset til overnatning mellem
vagter, fortæller forretningsud-
vikler Lise Damsbo Savic:
- Vores uddannelsesinstitutioner
mangler undervisere, og det er i
stigende grad svært at besætte ledige stillinger. Tilmed er mange af
ansøgerne nyuddannede kandi-
MARTS 2015 / JOBMOTOR / 05
dater, og en del af dem fraflytter
byen igen, når de har fået erfaring på cv’et. Dem vil vi jo gerne
have til at blive hos os.
Når man kommer sig over den
mentale barriere “at være isoleret på Lolland”, kan man se frem
til et karrieremæssigt klogt træk
med råderum, ansvar og muligheden for selv at forme både
sin stilling og ofte også arbejdspladsen.
Hun afliver desuden myten om
det stillestående landsbysam-
“Vi har ikke Københavns
store teatre, men vi har
masser af tilbud i mindre
skala.”
fund: - Vi har ikke Københavns
store teatre, men vi har masser
af tilbud i mindre skala. Og så
er leveomkostningerne væsentlig lavere her på grund af især
KARRIERE LANGT FRA KØBENHAVN
Man hører ofte, at akademikere
er meget lidt mobile, når det
handler om at flytte ud af storbyen og måske ligefrem til landområderne. Målingen på forsiden af
Jobmotor synes dog at aflive noget af den myte.
Men at dele af landet dagligt tales
ned og med den største selvfølgelighed omtales som Udkantsdanmark og den rådne banan
bidrager næppe til at fremme lysten til at prøve lykken uden for
bygrænsen. For der findes også
boligpriserne, så der er masser
af luft i økonomien til at rejse og
opleve de ting, man ikke lige har
på Lolland. Ironisk nok tager det
samme tid at tilbagelægge distancen fra Lolland til København,
som det tager at køre på tværs
af København til de nordsjællandske forstæder i myldretiden.
Dét glemmer folk at tage med i
ligningen, påpeger Lise DamsboAndersen.
!
DE TOG
SPRINGET
en anden fortælling. Den handler
om, akademikere der flytter sig
ud over bygrænsen trods myter
om faldefærdige bygninger med
udbrændte campingvogne i baghaven.
FARVEL TIL AARHUS
FÆLLESSKAB OG FAMILIE-LIV
Som nyuddannet bygningsingeniør kunne han være blevet i
Aarhus. Men i stedet siger Florian Zynga og hans
lille familie farvel til smilets by og drager mod
roligere omgivelser i Sønderjylland.
De uopfordrede ansøgninger vil
snart ryge af sted, så Florian og
hans kæreste, der er pædagog,
kan få grundlaget lagt for det
familieliv, de ønsker sig. Som
nyuddannet forventer han at
have bedre chancer for at finde
sit første job langt fra konkurrenterne og med mindre kræsne
virksomheder som potentielle arbejdspladser.
Tryghed vægter højt
Så til april 2015 rykker de tættere på rødderne i
grænselandet mellem Danmark og Tyskland.
- Jeg synes, det har givet en dejlig erfaring at bo i
Aarhus, men vores lille datter skal have en tilknytning til familien i området. Og for os har opvæksten
en højere kvalitet på landet end i en stor by, og
rammerne for individuel udvikling er bedre.
Vil integrere sig i fællesskabet
Personligt ser han frem til at dyrke sin sport i naturen, og så tæller naboskabet i en lille by højt.
06 / JOBMOTOR / MARTS 2015
Men han er klar over, at det især
for storbymennesker kan virke
begrænsende med det lille samfund:
sig i fællesskabet. Hvis man gemmer sig i sit hus, skal man ikke
undre sig, hvis man ikke bliver
accepteret, siger han.
- Det kan være svært at komme
ind i et lille samfund, og man skal
lægge noget energi i at integrere
Florian foreslår frivilligt socialt
arbejde, sport og i det hele taget
at finde frem til fælles interesser
for at finde en vej ind i fællesskabet i den nye by.
STENBROEN SKIFTET UD MED FRISK LUFT
HURTIGT I JOB
Ærkekøbenhavneren opgav
bylivet, da lejligheden var blevet for lille og skiftede Nørrebro ud med Esbjerg.
fund tænke over, at førstehåndsindtrykket kan få
stor betydning, og at man hurtigere stikker ud fra
mængden, siger han.
- Det kan være svært for små
børn at udfolde sig på indre
Nørrebro, og da min kone blev
tilbudt indtil flere gode job i
Jylland, slog vi to fluer med ét
smæk. Allerede inden vi ankom
til byen, havde jeg fundet job
som jurist hos miljønetværket
GREENET i Esbjerg, fortæller
Asger M. Søndberg om flytningen til dét, han kalder
bedre fysiske rammer.
Asger råder tilflyttere til at gøre sig et grundigt
forarbejde i forhold til at bosætte sig det rigtige
sted og eventuelt vælge institution og skole. Og så
kan man overveje at leje en bolig i første omgang
for at teste kvarteret og ansættelsen, inden man investerer.
- Før boede vi i en alt for lille lejlighed, hvor ungerne ikke kunne cykle nogen steder på egen hånd.
Nu bor vi i et dejligt nybygget hus tæt på strand og
natur i et område, hvor selv små børn kan cykle i
skole. Og så nyder vi, at de store problemer i den
lokale folkeskole er uendeligt små i forhold til de
store problemer på skoler i København.
Var det så så svært?
Kulturforskellen var slet ikke så stor som forventet,
mener Asger.
- Den mest bemærkelsesværdige forskel er, at
hensigtserklæringer og gode intentioner betyder
mindre, det er resultater der tæller i alle sammenhænge. Og så skal man som tilflytter til et lokalsam-
Man kan desuden undersøge, om den nye kommune har en tilflytningskonsulent at rådføre sig
med.
Socialt liv på benene
Et aktivt sportsliv har bragt familiens nye sociale
liv på sporet. Og gamle venskaber forgår ikke så
let:
- De gode venskaber vi er flyttet fra udvandes
selvfølgelig en smule grundet afstanden, men de
bedste venner mister man ikke bare, fordi man
flytter. Og det er næsten endnu hyggeligere at se
gamle venner nu end før, siger han.
MARTS 2015 / JOBMOTOR / 07
FREDERIK OG FAMILIEN FLYTTER TIL FANØ
ØLIV OG BEDRE RAMMER Arkitekt Frederik vi helt andre muligheder for at give vores familie
Wandell tager til sommer springet og flytter med
familien til Fanø. Og så er en karriere inden for
offshore i Esbjerg inden for rækkevidde.
- Vi har længe tænkt på at skifte
København ud med noget andet.
Jeg tænker, at der er anderledes
og bedre spilleregler for arbejdets tilrettelæggelse i det jyske,
end hvad man fx oplever i min
branche i København. Og så har
nogle rammer med god bolig tæt på skov og strand,
som vi ikke kan opnå i København, fortæller han og
tilføjer, at kommunen har været imødekommende
og opsøgende i forhold til at hjælpe familien på
plads.
AKADEMIKER PÅ SYDHAVSØERNE
NYUDDANNET MED MULIGHEDER
Helt
dernede, hvor roerne gror. Dér bor og arbejder
Maria Boye Larsen og hendes mand.
fik job som stabsmedarbejder i Lolland Kommune,
Teknik og Miljø.
Maria Boye Larsen er en af de
akademikere, der, som nyuddannet, forlod storbyen for at få job:
- Vi oplever begge, at vi sidder tæt på beslutningstagerne og har lov til at komme med input til opgaveløsningen, hvilket er rigtig spændende og givende, men også noget der stiller store krav til at vi
er skarpe på, hvad vi vil og kan.
- Hverken min mand eller jeg har
taget en uddannelse for at gå ledig - vi ville prøve os selv af. Gerne et sted, hvor de stillede store
Foto: Peter Boye Larsen krav til os fra dag ét. Derfor flyttede vi så snart, jeg var færdig
som cand.mag. fra København til Maribo på Lolland, fortæller hun og fortsætter:
Kompetencer kom hurtigt i spil ude i
virkeligheden
- Jeg er blevet en bedre akademiker af at flytte ud,
og er blevet mere bevidst om mine kompetencer
og styrker i mødet med sundhedsvæsnet, hvor man
arbejder fra et andet udgangspunkt.
- Allerede efter 6 uger på øen startede jeg i 4 måneders projektansættelse, som jeg havde fået gennem
mit nyerhvervede netværk. Efter en kort periode
som ledig startede jeg som digitaliseringskonsulent
i Lolland Kommune og arbejder i dag med implementering af velfærdsteknologi på ældreområdet.
Marias mand var til 3 jobsamtaler ugen efter aflevering af sit speciale i statskundskab, hvorefter han
Det tror jeg havde taget længere tid, hvis jeg var
endt på en akademisk arbejdsplads, hvor alle har
“stor analytisk sans”, og hvad vi ellers praler af.
08 / JOBMOTOR / MARTS 2015
HØJTUDDANNEDE SKABER VÆKST
I LANDDISTRIKTERNE
ordninger og ved at virksomheder
i fællesskab ansætter de rette specialister.
?
HVAD
MENER
MINISTEREN?
Af Carsten Hansen, minister for
by, bolig og landdistrikter
Højtuddannede medarbejdere
kan på mange fronter styrke
virksomhederne
i
yderområderne. Det kan de med både
særlige tekniske kompetencer
til produktudvikling og i gennem
viden om fx økonomi, markedsføring og innovation.
En række undersøgelser peger
på, at når man ansætter en akademiker i en lille virksomhed, så
giver det vækst. Lige nu ser vi
et spirende opsving, og her skal
både virksomheder i landdistrikterne og akademikere være ekstra
opmærksomme på mulighederne.
For den nyuddannede er en kort
togrejse ofte en mulighed for at få
spændende opgaver og god erfaring, som kan være svær at få i universitetsbyerne.
Jeg ved fra min egen verden, at det
er muligt at tiltrække akademiske
ressourcer til yderområderne. Da
Kystturisme giver muligheder
Et af de områder, hvor vi alle kan
have gavn af, at der kommer mere
forskning og udvikling, er ved
vores kyster, hvor turisterne efterspørger et endnu bedre produkt.
vi i ministeriet for nylig oprettede
et nyt kontor i Nykøbing Falster
fik vi en lang række yderst kvalificerede ansøgere til de tre nyoprettede AC-stillinger i kontoret. Og
her var både lokale i ansøgerfeltet
“Lige nu ser vi et spirende
opsving, og her skal både
virksomheder i landdistrikterne og akademikere være
ekstra opmærksomme på
mulighederne.”
og ansøgere, der var villige til at
flytte eller pendle for at komme
tæt på de nye arbejdspladser.
Fra regeringens side følger vi hele
tiden udviklingen og har gennem
en række forskellige ordninger
givet mulighed for, at virksomheder og akademikere kan prøve
hinanden af. Ofte handler det
nemlig om, at virksomhederne
skal få øjnene op for de særlige
akademiske kompetencer – og det
kan ske både gennem tilskuds-
Kystturismen omsætter hvert år
for mere end 50 milliarder, og
bare en lille stigning, vil kunne
mærkes i hele landet – ikke mindst
i de dele, der har det svært. Her
ligger muligheder for folk med
gode ideer – akademikere eller ej.
Derfor er der for eksempel lige nu
udbudt finansiering af op til 5 erhvervs-ph.d.er, som i samarbejde
med erhvervslivet skal skabe viden og udvikling indenfor området.
Danmark er et lille homogent land
med en god infrastruktur, og vi ser
da også, at danskerne er klar til at
pendle stadig længere efter et arbejde. Samtidig giver den teknologiske udvikling mulighed for at
løse mange opgaver hjemmefra, og
det giver de akademiske arbejdspladser en høj grad af fleksibilitet.
MARTS 2015 / JOBMOTOR / 09
REJS UDENLANDS FOR JOBBET
;
OVER
GRÆNSEN
ULTIMATIV MOBILITET
Arbejdsmarkedet er globalt for
højtuddannede, der vil ud og
prøve grænser af - over grænsen.
Når det handler om mobilitet,
gælder det for Akademikernes Akasse også om at guide medlemmer med udlængsel i den rigtige
retning. Og retninger er der
masser af.
Aktuelt råder vi medlemmer af
Akademikernes A-kasse til at
kigge mod Norge, hvor der er
mangel på flere typer højtuddannede. Vi inviterer dem blandt
andet til at deltage i månedlige
møder om job i Norge, og der har
været holdt arrangementer mellem fx ledige farmaceuter og norske arbejdsgivere.
Også det svenske jobmarked er i
bedring, og her kan man arbejde
uden nødvendigvis at skulle flytte
fra hovedstadsområdet.
Desuden rækker rekrutteringsindsatsen i Akademikernes Akasses virksomhedsteam ud over
landets grænser. Dels rekrutterer
vi til danske virksomheder i udlandet, men også internationale
virksomheder med brug for højtuddannet arbejdskraft har sendt
bud efter danske akademikere. Fx
har vi matchet medlemmer til job
i kommunikationsbranchen til både Dortmund og
Shanghai.
En undersøgelse fra Ingeniørforeningen viste i 2014, at 13 pct.
af de ingeniører, der arbejdede i
udlandet, havde søgt job uden
for Danmark på grund af arbejdsløshed herhjemme.
I sidste halvår af 2014 valgte 271
medlemmer at benytte sig af muligheden for at søge job i udlandet, mens de modtog såkaldte
EØS-dagpenge. Heraf vendte 220
medlemmer hjem til danske dagpenge.
NY VICEDIREKTØR TIL A-KASSENS
BESKÆFTIGELSESINDSATS
Mette Gregersen
Akademikernes
A-kasse
har
besluttet at sætte ekstra tryk på
sin jobindsats - for hellere en bkasse (beskæftigelseskasse) end
en a-kasse (arbejdsløshedskasse).
Vi kan derfor offentliggøre, at
vi nu har fundet den helt rigtige
vicedirektør til vores beskæftigelsesindsats; Mette Gregersen.
Hun tiltræder 1. maj og kommer
fra en stilling som job- og uddannelseschef i Helsingør Kommune.
Før da bestred hun forskellige
lederjob i Københavns Kommune,
så det er en erfaren leder med
betydelig faglig indsigt og netværk i beskæftigelsesmiljøet, som
medlemmerne nu får glæde af.
Adm. direktør Michael Valentin:
- Jeg er sikker på, at Mette vil udstikke en ambitiøs retning for den
fremtidige indsats. Både i forhold
til implementering af reformer,
som hun har stor erfaring med,
og nye mål og ideer for en jobfokuseret beskæftigelsesindsats.
Helsingør Kommune, hvor Mette
i dag er ansvarlig for beskæftigelsesindsatsen, har flere års erfaring med fællessamtaler mellem
jobcenter og a-kasser. Kommunens indsats er derudover præget
af et aktivt samarbejde med det
lokale erhvervsliv. Så Akademikernes A-kasse får både tilført
tyngde i forhold til kommunesamarbejdet og virksomhedsrelationerne - det perfekte match til
Akademikernes A-kasse.
40-49
50-59
60I alt / MARTS 2015
10 / JOBMOTOR
50.851
34.012
11.408
196.253
966
805
249
7.605
1,9
2,4
2,2
4,3
818,7
683,3
215,4
6.312,7
Kandidatalder Medlemstal
0 - 1 år
9.499
1 - 2 år
7.299
2 - 5 år
19.368
5 - 10 år
26.216
> 10 år
115.912
Ledighedsberørte
2.943
948
888
668
2.158
Ledighed i pct.
31,0
13,0
4,6
2,5
1,9
Fuldtidsledige
2.428,4
823,4
719,0
558,8
1.783,14
115
36
5
3.659
MEDLEMS- OG LEDIGHEDSSTATISTIK
PR. AUGUST 2014 FOR AKADEMIKERNES
Akademikernes’ medlemmer fordeler sig på 22 faglige organisationer med IngeniørforeningNote: Her er kun medtaget betalende medlemmer i medlemstallet, da de resterende er studiemedlemmer. Kandidatalder defineres som tiden fra
en IDA,
Djøf ogtil Lægeforeningen
som de 3 største. Her finder du den samlede statistik pr.
dimissionsdatoen
nu.
februar 2015 fordelt på medlemstype, køn, geografi, alder og medlemsorganisation.
Antal
Medlemsudvikling
200.000
190.000
180.000
170.000
160.000
150.000
140.000
130.000
Note: Fra før juni 2013 er tallene for Ingeniørernes A-kasse og Akademikernes A-kasse lagt sammen.
Medlemsorganisationer
Arkitektforbundet
Bibliotekarforbundet
Dansk Formands Forening
Dansk Kiropraktor Forening
Dansk Mejeriingeniør Forening
Dansk Musikpædagogisk Forening
Dansk Organist og Kantor Samfund
Dansk Psykolog Forening
Den Danske Dyrlægeforening
Den danske Landinspektørforening
Djøf
Foreningen af Kliniske Diætister
Foreningen af Skibsinspektører
Hovedorganisationen af Officerer i
Danmark
Ingeniørforeningen, IDA
JA
Lægeforeningen
Maskinmestrenes Forening
Pharmadanmark
Præsteforeningen
Tandlægerne
Andet
Total
Medlemstal
6.552
5.068
876
209
356
927
156
6.924
2.386
1.047
56.603
284
3
Ledighedsberørte
439
314
16
2
7
25
2
298
146
51
2.365
37
-
Fuldtidsledige
369,3
270,6
14,3
1,3
5,6
19,3
2,0
248,5
109,0
37,4
1.993,0
32,5
-
Dimittendledige
157
186
1
4
1
159
78
40
1.018
24
-
282
78.942
5.280
11.006
8.081
4.900
1.837
2.225
2.309
196.253
7
2.881
207
244
182
142
69
44
127
7.605
6,3
2.432,5
176,1
148,3
140,2
114,4
57,6
29,4
105,1
6.312,7
1.522
56
178
95
55
27
15
43
3.659
Ledigheden for Akademikernes
MARTS 2015 / JOBMOTOR / 11
Antal medlemmer
I alt
Heraf betalende
Heraf studerende
Heraf efterlønsmodtagere
Februar '15
196.253
175.381
18.746
2.126
Februar '14
187.055
168.319
16.404
2.332
Februar '13
179.679
163.247
13.998
2.434
Ledigheden 2013-2015
Pct.
7
6
5
4
3
2
1
0
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Juni
2013
Juli
2014
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
2015
Note: Fra før juni 2013 er tallene for Ingeniørernes A-kasse og Akademikernes A-kasse lagt sammen.
Februar '15
Medlemstal
Ledighedsberørte
Region
Medlemstal
Ledighed
i pct
Hovedstaden
100.169
Fuldtidsledige
Midtjylland
36.955
Nordjylland i pct. 14.363
Fuldtidsledighed
Sjælland
15.481
Dimittendledige
Syddanmark
25.486
Udlandet
3.799
I alt
196.253
Kvinder
Mænd
I alt
84.339
111.914
196.253
3.870
3.735
Ledighedsberørte
Ledighed i pct. 7.605
Fuldtidsledige
5,2 4.486
3,6
5,0 4,3 3.737,3
3.168,0 1.313 3.144,7
6.312,7 1.065,7
4,1
4,8 3,6
494,8
4,2 581
3,1
3,0 3.659
385,4
1.934 458 1.725
755
3,2
621,0
12
0,3
8,5
7.605
4,3
6.312,7
Dimittendledige
2.134
690
297
153
380
5
3.659
Noter:
Alder er alle medlemmer
Medlemstal
Ledighedsberørte
Medlemstallet
af Akademikernes, også
studiemedlemmer.
Ledighed i pct. Fuldtidsledige Dimittendledige
20-29
40.600
3.111
14,6
2.525,7
2.508
Et medlem er 'ledighedsberørt', hvis man har modtaget dagpenge for mindst en dag i perioden.
30-39er målet som ledighedsberørte
59.382
2.474 - dvs. medlemstallet fratrukket
4,2 antallet af2.069,6
995
Ledigheden
delt med antallet af betalende medlemmer
studiemedlemmer
40-49
50.851
966
1,9
818,7
115
'Fuldtidsledig' er en beregning, hvor fx 2 ledighedsberørte personer, der kun har været ledige en halv måned, tælles som én fuldtidsledig.
50-59
34.012
805
2,4
683,3
36
En 'dimittendledig' er et nuværende ledigt medlem, som siden endt uddannelse endnu ikke har haft beskæftigelse mere end 3 måneder.
6011.408
249
2,2
215,4
5
I alt
196.253
7.605
4,3
6.312,7
3.659
Kandidatalder Medlemstal
0 - 1 år
9.499
1 - 2 år
7.299
2 - 5 år
19.368
5 - 10 år
26.216
> 10 år
115.912
Ledighedsberørte
2.943
948
888
668
2.158
Ledighed i pct.
31,0
13,0
4,6
2,5
1,9
Fuldtidsledige
2.428,4
823,4
719,0
558,8
1.783,14
Note: Her er kun medtaget betalende medlemmer i medlemstallet, da de resterende er studiemedlemmer. Kandidatalder defineres som tiden fra
dimissionsdatoen til nu.
Medlemstallet inkluderer alle medlemmer af Akademikernes, også studiemedlemmer. Man er “ledighedsberørt”, hvis man har modtaget dagpenge
for mindst én dag i perioden. Ledighedsprocenten er målt som ledighedsberørte delt med antallet af betalende medlemmer - dvs. medlemstallet fratrukket studiemedlemmer. “Fuldtidsledig” er en beregning, hvor fx 2 ledighedsberørte personer, der kun har været ledige en halv måned, tælles som én
Antal
fuldtidsledig.
En “dimittendledig” er et nuværende ledigt medlem, som siden endt uddannelse endnu ikke har haft beskæftigelse mere end 3 måneder.
Medlemsudvikling
200.000
12 / JOBMOTOR / MARTS 2015
FÅ DAGPENGENE TIL AT RÆKKE LÆNGERE
Økonomiske bekymringer og ledighed hænger tæt sammen. Og
pengekvaler tager energi fra det
vigtigste: Jagten på et job. Derfor
havde Akademikernes A-kasse
to gange i marts inviteret Mette
Reissmann (kendt fra Luksusfælden på TV3 – og Socialdemokraternes folketingsgruppe)
til at give medlemmerne gode råd
til at minimere de økonomiske
bekymringer i ledighedsperioden.
For trylle dem væk kan hun ikke.
Det blev til halvanden times eksercits udi budgetlægning, annullerede abonnementer, ét ugentligt
indkøb ud fra indkøbslister, selvdisciplin, boligsalg, børns dyre (u)
vaner og meget andet.
Arrangementerne blev udsolgt
få minutter efter de blev annonceret, så vi overvejer nu, om vi
skal etablere et permanent tilbud
om privatøkonomisk rådgivning
til ledige.
Mette Reissmann
OPPOSITIONENS LEDER KOM FORBI
Lars Løkke Rasmussen, Venstres formand, besøgte i februar
Akademikernes A-kasse. I en tid
hvor politikerne har vedtaget en
ny Beskæftigelsesreform, som
træder i kraft 1. juli, og har nedsat en Dagpengekommission, som
skal danne afsæt for et nyt dagpengesystem, er vi som a-kasse
ekstra optaget af at give vores
besyv med.
Vi fortalte fx Lars Løkke, at der
er stor risiko for, at mængden af
møder, herunder særligt de nye
fællesmøder mellem den ledige,
kommunen og a-kassen, bliver
så ressourcekrævende, at det
spænder ben for vores fælles ambition om en meget tættere kontakt til virksomhederne derude,
hvor jobbene er. Vi vil hellere være
en B-kasse (beskæftigelseskasse)
end en A-kasse (arbejdsløshedskasse).
I forhold til de beskæftigede
medlemmer gjorde vi opmærksom på faren ved en lav kompensationsgrad, altså problemet med
at dagpengebeløbet bliver så
småt, at de beskæftigede vælger
a-kasserne fra. Og hvem skal så
betale for dem, der bliver?
Dagpengekommissionens anbefalinger forventes efter sommerferien, og et nyt dagpengesystem
bliver en af de første og største
opgaver at lande for den nye
regering efter det kommende valg.
Lars Løkke Rasmussen sammen med (set fra venstre) CEO i Akademikernes A-kasse
Michael Valentin, sekretariatschef Michael Jakobsen og bestyrelsesformand Allan
Luplau fra Akademikernes A-kasse