Dagbog fra NCK’s træningstur
MALLORCA 2015
11.-18. april
(Tekst Knud Lytje. Foto Henrik Nedergaard)
PROLOG (dag 1)
Prolog 57 km. Dejligt vejr men lidt køligt.
En kold og fugtig april nat mødes vi 9 søvndrukne personer på rastepladsen Kildebjerg. Efter en hurtigt ”god
morgen” sætter vi os igen i bilerne og fortsætter til Billund Lufthavn, hvor Michael og Jørgen støder til
selskabet. Det er Nyborg Cykleklubs træningstur til Alcudia på Mallorca. Ved ankomsten bliver vi installeret
i gode 2-personers lejligheder i Alcudia Sea Club.
Michael har medbragt sin egen cykel i flyet, men vi 10 andre har bestilt lejede cykler hos Max Hürzeler.
Cykeludlejningen holder siesta fra 12-15, så vi når at spise frokost inden vi går de ca. 2 km hen for at hente
vores cykler. Ifølge vores svenske ven i udlejningen, bliver der dagligt udlejet over 200 cykler om dagen. Så
vi må stå lidt i kø, selv om ekspeditionerne foregår meget hurtigt.
Man udfylder en lejekontrakt med navn og adresse inden man går til skranken. Her stiller man sig på en
saddel, som kan hæves og sænkes, så skridtlængde kan noteres på lejekontrakten. Endvidere noteres højde
(stelstørrelse) og ønsket pedalsystem. Har man selv medbragt pedaler afleveres disse til montering. Så
lægges lejekontrakten hen til værkstedet som henter en cykel af ønsket størrelse, justerer saddelhøjden og
monterer evt. medbragte pedaler mm. Vores kasserer Morten betaler cykelleje og depositum.
De cykler vi får udleveret er meget gode Centurion Carbon cykler. Virkelig gode at cykle på og med fin
gearing til Mallorcas bjerge, så efter omklædning skal vi straks ud og afprøve cyklerne. Det bliver til en 57
km. lang prolog. Her oplever vi for første gang det mallorcanske landskab med landsbyerne der typisk er
lagt på forhøjninger og med kirken øverst oppe. Vi kører ad små fint asfalterede veje, ofte indhegnet af fine
gamle stendiger. Duftene fra den ukendte vegetation er overvældende.
Første bjergetape (dag 2)
103 km 1100 hm.
På 2. dagen skal vi stifte bekendtskab med de mallorcanske bjerge. På vej ud af byen forstår man, hvorfor
Max Hürzeler har så travlt med cykeludlejningen. Imod os kommer cykelgrupper af forskellige størrelser i
en lind strøm, og ind imellem opstår der trafikpropper af cyklende i den retning vi kører. Det aftager dog, jo
længere vi kommer ud af byen.
Vi starter ud på det flade terræn syd for Alcudia, men snart nærmer vi os de truende bjerge. Vi når dog lige
at hold frokost på en lille cafe i Inca. De fleste cafeer på Mallorca er forsynet med en stang, hvor man kan
parkere sin jernhest ved at hænge styret eller sadlen over stangen. Det føles næsten som i Amerika, hvor
cowboyerne binder hesten til stangen over vandtruget, når de går på saloon. Dog drikker vi Cola og ikke
whisky.
Kort efter Inca kommer vi til Caimari, hvor opstigningen til Coll de Sa Bataia for alvor begynder. 7,5 km.
Med en gennemsnitlig stigning på 5%. Vi holder en kort pause for at aftale opsamling ved tankstationen på
toppen. Nu gælder det om at finde en rytme, som kan holde hele vejen. Da jeg nok er den langsomste,
lægger jeg først ud. Og ganske rigtig, kort efter bliver jeg hentet og overhalet af de seje drenge – Erland,
Freddy, Jens, Jørgen, Lars, Michael – nævnt i alfabetisk rækkefølge, da jeg er alt for koncentreret om at
finde min egen rytme og få nogenlunde styr på vejrtrækningen til at jeg bemærker rækkefølgen.
Efterhånden har jeg fundet en passende rytme, så kommer Morten med Marianne på hjul og kort efter
Henrik med Lisbeth på hjul. Så har jeg fundet min endelige plads som sidste mand i gruppen.
Lige før jeg er ved at give op og holde pause, flader stigningen heldigvis lidt ud, så jeg når at samle kræfter
til den sidste kilometer med stigning. Træt i benene når jeg endelig frem til benzintanken, hvor de andre
venter. Efter en kort pause og optankning af væske, er vi igen på cyklerne. Men nu går det mest ned ad
bakke til Pollença og videre til Port de Pollença, hvor vi nyder en kop velfortjent kaffe nede ved stranden
inden turen går hjem til hotellet.
I Kloster (dag 3)
113 km 1100 hm.
3. dagens tur går til Santuari de Cura. Vi kører på de små veje tværs gennem det frodige landbrugsland med
olivenlunde, marker og stengærder ned til Montuïri. Igen bliver man nærmest beruset af alle de ukendte
dufte fra vegetationen. Fra Montuïri stiger vejen noget op til Randa, hvor opstigningen til klosteret Santuari
de Cura begynder. Det er en klassisk opkørsel med hårnålesving og masser af udsigter. Fra toppen der ligger
i 540 m. højde er der en fantastisk udsigt over Palmabugten og hele det sydlige Mallorca.
Hjemturen går samme vej som udturen. Vi spiser frikost i Montuïri. Det er nemt at finde cafeen, for den
ligge ved kirken og kirken ligger på toppen af byen, så det er bare at køre opad ind til vi når kirken. Cafeen
har dog ikke stativ til cyklerne, så dem bliver vi bedt om at tage med ind gennem cafeen og med ud på en
dejlig terrasse med god udsigt.
Ved hjemkomsten har vi kørt 113 km. Og ca. 1100 højdemetre.
Kongeetapen (dag 4)
140 km 1700 hm. (Knud og damerne på sightseeing i det gamle Alcudia)
Dag 4 er til kongeetapen.
Efter de 3 første dages strabadser må jeg dog vælge at holde pause. Den bliver brugt til at ligge ved poolen
og sammen med Marianne og Lisbeth tage på udflugt til det gamle Alcudia, hvor store dele af den gamle
bymur er bevaret. I en lille hyggelig bar bliver cyklerne stillet op ved baren, mens vi nyder en tapas menu i
gårdhaven.
De hårde drenge kommer trætte hjem fra kongeetapen, der går op forbi tankstationen og videre op forbi
Mallorcas højeste bjerg Puig Major. Inden nedkørslen til Soller går vejen igennem en ca. 200 m lang tunnel.
Til forskel fra sidste år er tunnelen nu forsynet med lys, så det ikke er så ubehageligt at køre igennem uden
lygte. Selv Freddy slap igennem uden problemer. Nedkørslen til Soller er stejl og med mange hårnålesving.
Desværre kunne man ikke se Soller, man kiggede blot ned på en tung sky, der skjulte byen.
Soller ligger i en bugt omgivet af bjerge til alle sider. Så det er op ad bakke uanset hvilken vej man kører.
Kongeetapen gik i år over Coll de Soller til Santa Maria del Camí. Herfra blev der ifølge deltagerne kørt
kæde og ræs på de flade gedestier. Gennemsnit tæt på 40 km/t.
Kongeetapen blev på 140 km. Med ca. 1700 højdemetre.
Hviledagsetapen (dag 5)
98 km. 700 hm. (Morten og Erland hviledag – Lisbeth og Henrik S'Albufera de Mallorca)
Dag 5 var officiel hviledag.
Erland og Morten benyttede dagen til indkøb og sightseeing.
Lisbeth og Henrik tog på vandretur i naturparken S’Albufera de Mallorca for at kigge på fugle og
sumpskildpadder. Det blev vist til en vandretur på små 20 km.
Vi andre lagde ud på en lille hviledagstur til det nordøstlige Mallorca. Vi kører syd ud af Alcudia mod Artá.
Der er lidt modvind som bliver mærkbar, da vi kort før Artá kommer ind på en meget lang opkørsel, hvor
det er bedst at ligge på hjul. Før Artá drejer vi ind på de små veje ned til Son Servera. Vejen har netop fået
ny asfalt, så det er en ren fornøjelse at køre på.
I Son Severa indtager vi vores efterhånden standardiserede frokost: baguette med
skinke og ost. Der kan være lidt forskel i de tilhørende oliven og nogle gange er er også
tomatskiver imellem.
Fra Son Severa går det hjemover via Porto Cristo og Manacor. Ved hjemkomsten kan vi konstatere at
hviledagsturen blev på 98 km. Med 700 højdemetre
Den store nedkørsel (dag 6)
Sa Calobra.
Dag 6 er den lille kongeetape. En tur ned til Sa Calobra og op igen. Alle deltagerne kører med ud til
benzintanken og videre op til ”blikskuret, hvor vejen ned ti Sa Calobra begynder. Her begynder forskellige
trætheder i benene at gøre sig gældende.
Marianne og Lisbeth bliver ved blikskuret og venter til de øvrige kommer tilbage.
Morten, Jørgen og jeg vælger at køre med på de ca 150 m. op til passet, hvor selve nedkørslen starter. Vi
fortsætter dog lidt med ned ind til vejen ved hjælp af en bro, slår en knude på sig selv. Her kan vi nyde
udsigten og få en is i den lille bar.
Resten af selskabet kaster sig ud i en nedkørsel til Sa Calobra på 10 km. med et gennemsnitligt fald på 7%.
Inden opkørslen styrker de sig med en kop kaffe. Stakkels Freddy lå længe godt til men på den sidste lille
nedkørsel punkterede han og blev overhalet af de andre.
Ved ankomsten til ”blikskuret” har Marianne og Lisbeth forberedt modtagelsen af de udslidte ryttere ved
på forhånd at bestille den standardiserede frokost.
Paradekørsel
60 km.
Dag 7 blev paradekørsel til det nordligste udsigtspunkt – fyret ved Cap Formentor. Siden sidste år er der
lagt ny asfalt, så turen kan nydes i fulde pedaltramp. Vejen går op og ned, og den ene flotte udsigt
afløses af den næste. Vi skal også igennem en tunnel, og det kan godt føles lidt usikkert at cykle i
mørke og kun se et svagt lys for enden af tunnelen. Der er mange turister ved fyret og gederne
balancere rundt på gærderne for at tigge vores bananer og energibarer. Så vi kommer til at tære lidt
på fedtdepoterne på vejen hjem.
Da det er sidste dag, afsluttes nedturen med en god frokost i Puerto de Pollença. I dagens anledning
serveret med en øl eller et glas vin.
Så er det bare tilbage at cykle hjem til Alcudia og aflevere cyklerne. Om aftenen tager vi afsked med en god
uge i baren, som vi har indrettet i Jens’ lejlighed.
Epilog
Ved hjemkomsten må jeg konstaterer at vægten er forøget med 1 kg. Og det til trods for at jeg har cyklet
over 500 km på en uge. Men indrømmet – buffeten på vores hotel var femragende. Stort udvalg af lækkert
tilberedt kød, fisk og grøntsager. Og de forskellige dage varieret over forskellige temaer. Hertil god vin eller
godt øl.
Det bliver svært at sige nej tak til tilbuddet næste år.