Pressemeddelelse Den 16. juni 2015 KIWI åbner Sjællands største discountbutik Den 27. juni åbner KIWI Sjællands største discountbutik, når discountkæden rykker ind i SuperBests gamle lokaler i Frihedens Butikscenter i Hvidovre. Discountkæden KIWI åbner lørdag den 27. juni kl. 07.00 Sjællands største og mest velassorterede discountbutik i Hvidovre, nærmere bestemt i Frihedens Butikscenter. Med åbningen af den nye butik i KIWIs stor-discountkoncept har kæden nu to af en række planlagte kæmpediscountbutikker i Danmark. I det nye stor-KIWI koncept overgår både salgsareal og sortiment det, som forbrugerne er vant til at opleve i en discountbutik. ”Med vores nye koncept for stor-KIWI åbner vi en helt ny type discountbutik i Danmark, hvor forbrugerne reelt kan handle alle dagligvarer ét sted. Ambitionen er at gøre op med idéen om discount som et billigt supplement til supermarkedet. I vores stor-KIWI’er kan vi mere, vi vil mere og vi har mere plads, flere varer og endda egne bagerier i butikkerne”, forklarer Carsten Hansen, kædedirektør i KIWI. KIWI Friheden får et butiksareal på over 1.300 m2. Og med mere end 5.000 varer har butikken dobbelt så mange varer på hylderne som de discountbutik, forbrugerne er vant til. Som noget nyt i hovedstaden byder butikken også på en selvstændig bagerbutik i butikken. Her sørger en bager fra bagerkæden GuldBageren hver dag for friskbagt brød og kager. KIWI Friheden har åbent alle ugens dage kl. 07.00-22.00. Med åbningen i Hvidovre har KIWI inklusive sine to stor-KIWI butikker samlet 98 butikker i Danmark. Men kæden forbereder flere butiksåbninger den kommende tid - også i det nye storKIWI koncept. Yderligere information Kontakt kædedirektør i KIWI, Carsten Hansen, M: 2541 2650. Om KIWI KIWI er danskernes nye, lokale discountbutik. I dag findes 98 KIWI discountbutikker i Danmark – herunder Danmarks største discountbutikker, KIWI Bøsbrovej i Randers og KIWI Friheden i Hvidovre. Som den eneste discountkæde har KIWI flere butikker, som bærer det nordiske miljømærke, Svanemærket. De første butikker åbnede i 2008 i Jylland og på Fyn. Virksomheden er ejet af Dagrofa og beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere i Danmark. Som et særligt tilbud i discountmarkedet har KIWI et fordelsprogram med KIWIkort. Læs mere: www.kiwi.dk.
© Copyright 2024