Manuskript til Krybbespil 204

Manuskript til Krybbespil 204
Og det skete i de dage at kejser Augustus lod udgå en befaling om, at alle i hele hans
rige skulle tælles, for han ville vide præcis hvor mange fattige stakler, der boede i
hans rige, så han vidste hvor mange penge, han kunne få dem til at betale og, så han
kunne prale med det, for kejseren elskede at prale.
En af de fattige stakler, det var Maria. Hun var gravid. Men ikke med sin forlovede.
Nej, en dag var der kommet en engel til Maria. Maria blev meget overrasket og
spurgte, hvorfor den var kommet.
Gabriel: - Nå, Gud bad mig bare fortælle dig, at du er gravid. Men det er ikke Josef
der er faren. Det er Gud.
Maria: - Gud? Spurgte Maria. Nu var hun for alvor overrasket.
- Hvordan kan det lade sig gøre?
Gabriel svarede:
Gabriel: - Det er et mirakel.
Maria: - Men hvordan kan det lade sig gøre?
Gabriel: - Det kan det heller ikke men sådan er det alligevel, det er derfor det er et
mirakel. Jeg gider ikke diskutere det! Og du skal kalde barnet Jens. Sagde Gabriel på
vej ud af døren.
Maria: - Jens? Maria havde ellers tænkt på noget i retning af Nikolaj eller Børge eller
måske Jesus.
Gabriel: - Nu kan du godt stoppe med at stille irriterende spørgsmål! Gud har
besluttet at det skal være sådan, og sådan bli’r det! Og så trampede englen ud af
døren.
Marias mave voksede og voksede, men der var ingen vej uden om. Maria og Josef
blev nødt til at tage den lange vej til Betlehem, for det var den by, hvor de skulle
tælles. Så de drog afsted mod Betlehem på Josefs ged (En ged kommer ind).
Maria: - EN GED!? Jeg troede at vi skulle rejse med stil! I en bil! Eller på scooter!
Selv en cykel eller et æsel ville være bedre en den latterlige ged!
Josef: - Der er da intet i vejen med geder. Man kan sagtens ride på den.
Sagde Josef, og men Maria var stadig ikke tilfreds. Hun sagde:
Maria: - Der er en hel del i vejen med geder. De lugter. Hvis du havde købt en
knallert, var vi kommet til Betlehem så let som ingenting!
Josef: - Gederne var billigere, okay? Sagde Josef irriteret og satte sig op på geden.
(Geden falder. Maria sætter sig op i stedet) Langsomt men sikkert. (Geden falder)
Meget langsomt, bevægede de sig mod Betlehem.
Men da de endeligkom frem til Betlehem, var alle de andre fattige stakler som skulle
tælles i Betlehem allerede kommet. Så da de gik hen på det super smarte hotel de
havde tænkt sig at overnatte på, var der allerede fyldt op. Så prøvede de på de lidt
mindre fine hoteller, men der var også fyldt op. De begyndte at have travlt, for Maria
skulle snart føde. Til sidst prøvede de på de små og ikke særlig smarte hoteller hvor
der hverken var swimmingpool eller gratis drinks.
Josef: - Kan vi få et værelse?
Krovært: - Nej beklager, alt er optaget.
Josef: - Er der virkelig ikke noget? Min forlovede skal snart føde.
Krovært: - Nej, det har vi virkelig ikke. Og hvis vi havde, ville vi ikke lukke jer ind… I
lugter af ged.
Josef: - Kom nu, hvad som helst! Vi har virkelig brug for et sted at være. Vi er
ligeglade med hvor.
Krovært: - Tjae… Hvis I virkelig mener det… så kan I vel godt sove i garagen… mod et
mindre gebyr naturligvis.
Så gik Maria og Josef hen i garagen, hvor folks cykler, biler og æsler stod. Der, i den
mørke garage, fødte Maria Guds søn, og hun kaldte ham Jens, som Gud havde
bestemt. De svøbte ham i et klæde og lagde ham i en cykelkurv, for der var ingen
seng. Over garagen var der en klar, og kraftig stjerne. Men det var faktisk ikke en
stjerne. Det var en helikopter, med en kæmpe projektør styret af ingen ringere en
ærkeengel Gabriell. Gud ville nemlig gerne være sikker på, at han kunne se sin søn,
selvom det var mørkt, og det var jo ikke til at se noget i den mørke garage ellers.
Et stykke uden for byen var der nogen rockere, der kom kørende op ad vejen på vej til
et rockerstævne, da der pludselig dukkede en hel hær af engle op midt på vejen.
Rockerne standsede. Englene sang.
Englene: - Halleluja!
Rockerne: - Hvad er det dog?! Brølede rockerne. - Hvorfor står I der og spærrer
vejen? Det er i uoverensstemmelse med færdselsreglerne!
Englene: Halleluja! Sang de igen. – En frelser er blevet født kort herfra! Han er svøbt
i et klæde og ligger i en cykelkurv. Skynd jer derhen!
Så sagde rockerne:
Rockere: - Nå, så må vi hellere tage derhen! Stævnet må vente. Afsted folkens!
Så gassede de op, og kørte hen for at se det lille Jensbarn. De blev meget glade for at
se barnet, og da de tog videre til deres rockerstævne, fortalte de alle de andre
rockere, om hvad de havde set.
Men rockerne var ikke de eneste, der ville se det lille Jensbarn. Tre nisser var på vej
langvejs fra: Kisser og Jesper og Jonathan. Kisser kom fra Grønland, Jesper kom fra
Nordpolen, og Jonathan kom fra Vanløse. De havde på fornemmelsen, at noget stort
var under opsejling, og derfor var de rejst den lange vej mod Betlehem, og de havde
taget gaver med. De gik efter projektørens lys, og på den måde fandt de frem til
garagen i Betlehem. De blev meget glade, da de så det lille barn. Og de gav deres
gaver til Jensbarnet: Varme strømper, lange underbukser en stor sweater.
Jens: - Æv! Bløde pakker!
Alle: Åhhh, hvor kært…
Nisserne blev så glade af at give gaver til Jensbarnet, at de besluttede sig for at dele
gaver ud hvert år for at sprede glæde. Jens voksede op og kom som voksen til at få
stor betydning. Han blev født den julenat i en garage i Betlehem, og det er derfor, at
vi fejrer jul…