1. No category

Ellen og René på cykel i det skønne forårsvejr.
Flot kage
til indvielse
af billardsaloonen.
Velkommen
til Vicky
& Luna.
Kære læsere.
”I er vist ikke helt almindelige…”
”I er jo lidt specielle…”
”Det må da være et noget særligt sted…”
Ja, vendinger i den her retning har jeg hørt gentaget temmelig mange
gange i den forløbne måned. Nogen gange lidt ”Nåh ja, det forklarer
så det meste” og andre gange som et temmelig overrasket udbrud.
Jeg synes det er rigtig, rigtig dejligt, for det er jeg helt enig i,
(selvom man jo bliver vant til det), at Levehjemmet ER et ganske
særligt, dejligt sted, og det er ene og alene på grund af alle de ganske
særlige og dejlige mennesker, som bor og som arbejder her.
Selv er jeg meget taknemmelig over, at være en del af et hjem, hvor
dem der bor her, tager hånd om hinanden i hverdagen. Hvor de
interesserer sig for hinanden, og hvor de aktivt deltager i hverdagens
gøremål. Det er virkelig dejligt, at høre en beboer fortælle om, at han
snart skal have sat kartofler i haven. Også dejligt, at sommerens
kommende Hashøjfest har så stor en plads, så der både er holdninger
og ønsker til, hvad der skal være på programmet på dagen. Dette er jo
blot en brøkdel af, hvad der tilsammen kommer til at blive endnu en
herlig sommer her i Bjergbyparken.
Jeg glæder mig til det, og jeg glæder mig dagligt over, at være en del
af sted, hvor hverdagen byder på en masse små finurligheder og
skønne oplevelser.
Så vil jeg ønske jer alle en rigtig god påske. Det lader til, at vi
vejrmæssigt skal have lidt kølige dage, men så er der jo god fornuft i,
at hygge sig inden døre med fx dette nye nummer af Bjergby Posten.
-Indlæg til næste nummer af Bjergby Posten, skal være
Gerda eller Hanne i hænde senest d. 27. april 2015.
Alle er meget velkomne til at skrive i/til Bjergby Posten.
Mange påskehilsner fra Hanne.
SMIL MED BJERGBY POSTEN!!!
Tjener! Der er en orm i mine kartofler!
”Undskyld Hr., men har de ikke bestilt
medister???
Hvorfor hedder det egentlig en
”endeskive”, selvom det er den
første skive af brødet???
Hansen hos lægen:
“De har en lidt langsom puls, sagde
lægen.”
– “Jah, skidt med det. Jeg har god tid.”
Hvad hedder verdens
fattigste konge?
– Kong Kurs.
Hvilke bukser kan man sy
af nervøs velour?
Bangebukser…
Den perfekte svigermor er den senile
svigermor.
– Når hun ankommer i taxa, går man
bare ud og siger, tak for besøget
svigermor, kan du nu komme godt
hjem…
Politibetjenten til fruen:
- Hvor fik De dog alle de kræfter
fra, til at holde fast på tyven?
- Joh, jeg troede jo, at det var min
mand, som forsøgte at snige sig
ud her midt om natten…
Hos lægen:
“Hvis ikke du snart holder op med
at jagte damer lever du ikke længe.”
– “Sludder med dig doktor. Jeg er i
alletiders gode form.”
– “Det kan godt være, men en af de
damer du jagter er min kone.”
Min mor siger hun vil dø, hvis jeg
gifter mig med dig!
– Tak, det kalder jeg da en
bryllupsgave…!
Mere fra lægen:
Doktor, sig mig helt ærligt, hvad
skyldes min sygdom?
Druk, rent ud sagt druk, svarede
doktoren.
Okay, så giv mig lige nogle latinske
ord, så jeg har en forklaring til
konen, når jeg kommer hjem.
Kloge ord:
Den som venter på et tilfælde,
spilder tiden…
Grunden til at man vil ta’ april
med et smil,
er at maj er på vej 
MÅNEDSOPGAVE
Løs denne opgave:
LØSNING: ________________________________________
NAVN: ______________________________________
BOLIG: __________
Afleveres i postkassen i ”smilehullet” senest d. 27. april 2015.
Tillykke til marts måneds vinder som blev:
Marie Edholm - Rosen
- Gevinsten er på vej!
TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN TIL:
10 år
2. april: Else Holm (1933) – Syrenen
14. april: Fillippa Noes (1924) - Rosen
17. april: Karen Thomsen (1924) - Violen
20. april: Preben Jørgensen (1938) – Violen
26. april: Ingrid Nielsen (1932) - Syrenen
BJERGBYPARKEN HAR MISTET:
Harry Poulsen - Syrenen
GUDSTJENESTER I APRIL:
Påskegudstjeneste mandag den 6. april kl. 10.30 i Udsigten.
Onsdag den 22. april kl. 10.00 i Udsigten.
-Alle er velkomne.
FRISØREN KOMMER :
Tirsdag den 14. april.
Tirsdag den 28. april.
NYT PÅ MEDARBEJDERSIDEN:
VELKOMMEN TIL:
Fra begyndelsen af april kan vi byde velkommen til fire nye SSH elever:
o
o
o
o
”Misse”, som skal være hos Syrenen.
Line, som skal være hos Violen.
Rosa, som skal være hos Rosen.
Camilla, som skal være hos Violen.
FARVEL OG ”GOD VIND” TIL:
Maja, Merete og Nanna, SSH elever, som alle skal tilbage på skolen.
BOCCIA
Hver tirsdag kl. 10.00 – 11.00
Kom og få en hyggelig time, med Boccia og socialt samvær sammen
med vores instruktør René .
I en pause drikker vi en kop kaffe.
SJOV MOTION:
”Sjov motion” er en del af Motionscaféerne i Slagelse Kommune.
Det er et tilbud til alle borgere med hukommelsesbesvær/demens og
pårørende.
Vi mødes i Bjergbyparken hver mandag kl. 14.30. – 15.45.
Vi starter med en halv times opvarmning/leg/gymnastik.
Derefter drikker vi kaffe med frugt eller andet til, før vi slutter af med 15
minutters træning med rekvisitter.
Instruktørerne er René, Elin og Else.
Adresse- og telefonliste på bestyrelsen i
Venneforeningen Bjergbyparken.
Formand:
Preben Edholm
Mølletoften 31
4200 Slagelse
Tlf.: 29 43 91 90, mail: [email protected]
Sekretær:
Tove Edholm
Mølletoften 31
4200 Slagelse
Tlf.: 30 54 29 54, mail: [email protected]
Kasserer:
Carsten Poulsen
Baggesensgade 24
4200 Slagelse
Tlf.: 28 79 69 80, mail: [email protected]
Heidi Olsen
Ærøvej 64, st th
4200 Slagelse
Mail: [email protected]
Venneforeningens arrangementer i 2015:
Anni Korfitzen
Baggesensgade 44
4200 Slagelse
Tlf.: 42 49 62 02
3. maj 2015: forårsfest for beboere og pårørende.
18. okt.2015: hyggeeftermiddag for beboere.
13. dec.2015: julehygge.
Medarbejderrepræsentanter:
Helen Frost
Mail: [email protected]
Bilagskontrollanter:
Jørgen Kjeld Jørnsgård, tlf.: 58 18 63 37
Ole Christiansen, tlf.: 58 18 62 03
Velkommen Vicky & Luna:
Vicky og Luna kommer fra Roskilde dyreinternat, hvor de har boet mellem en og to
måneder. De kommer fra samme hjem, og er nært knyttet til hinanden.
Begge er godt 4 år gamle, og vi fik at vide, at de er søskende.
De sover og spiser hos Frede, hvor deres mad og seng står. Det er helt efter Fredes
ønske . Ellers er de her og der, og skaber masser af smil, snak og glæde.
Fra vores nabo Kirstine, har jeg fået tre søde historier til at dele
i Bjergby Posten:
- Og så var der en dansker og en
svensker, der rystede sammen i et tog.
De talte om de mange byer de var
kommet igennem.
- ”Men hvor ligger så Manilla”, spurgte
danskeren?
- ”Tja”, svarede svenskeren. ”Der hvor
man inte ligger bra, – der ligger man
illa!”
”Tak du gud min søn, at du ikke
kom for Ribe ret”, sagde
kællingen, da hun så sin søn
hænge i galgen i Varde!
Lidt under bæltestedet:
Så var der konen, som ikke syntes hendes mand var så meget værd i sengen
mere, så hun ringede til lægen.
”Det kan vi nemt klare, svarede lægen. Kom i morgen kl. 10.00 og tag din mand
med.”
Det gjorde de så. Lægen bad konen tage sit tøj af og lægge sig på briksen. Så tog
også lægen sit tøj af, og lagde sig rigtig godt til rette hos konen.
Da de havde tøjet på igen, sagde lægen:
”Se så min gode mand. Sådan skal hun have det mindst to gange om ugen.”
”Det er i orden”, svarede manden, ”men jeg behøver vel ikke nødvendigvis
komme med hver gang?”
Stor tak og masser af smil til dig Kirstine!
Indvielse af billard:
Det er aldrig til at vide,
hvem af de to, der kan
flest historier .
Karen ”i det
grønne”
Flot kage til indvielsen.
Peter tester
det nyindviede bord.
Turen gik til Karrebæksminde
Torsdag formiddag d. 12. marts gentog vi succesen fra sidste år, og pakkede bussen og
tog et smut til Karrebæksminde. I godt selskab med Orla fra Rosen, Gudrun, June og
Astrid fra Violen og Frede, Ingrid og Egon fra Syrenen, var vi alle opsatte på, at turen
skulle blive en succes. Efter en 45 min. tur gennem det danske landskab, var vi fremme.
Alle godt stive i kroppen, efter den lange tur med den trange plads. Heldigvis var vejret
stadig godt, solen stod endnu højt på himlen og alle var ved godt humør. Nu kunne vi
se frem til en lækker middag på den lokale restaurant, Kanal-Kroen. Med udsigt udover
kanalen og Enø på den anden side, kunne vi nyde en lækker frokost bestående af frisk
fisk fra det lokale fiskeri.
Alle godt mætte, kunne vi vende næsen hjemad og fortælle om vores dejlige tur i
Karrebæksminde.
Vi ser allerede frem til næste tur i det dejlige forårsvejr.
Sofie & René.
Gækkebrevets Historie
Gækkebrevet er noget ganske specielt i den danske kulturhistorie. Ikke kun
fordi vi er de eneste i hele verden, som har denne tradition, men også fordi
gækkeversene afslører den danske karakter og lune. Mange af gækkeversene
var selvdigtet af afsenderen, så disse skæmtsomme forårshilsener afslørede
vores specielle sans for spidsfindig poesi og humor.
At gække betyder at narre, som ligger i selve ordet vintergæk: Blomsten som
narrer sommeren og springer ud i fuldt flor om vinteren. At gække hinanden vil
sige at narre hinanden på en spøgfuld måde.
For at opspore gækkebrevets oprindelse, må man helt tilbage til omkring
begyndelsen af 1600-tallet, hvor man støder på bindebreve.
Et bindebrev var som regel et fint udklippet brev med et vers, som indeholdt en
næsten uløselig gåde om, hvem afsenderen var. Ofte indgik kærlighedsknuden, den endeløse knude, omkranset af amoriner og blomster, som et
klippet mønster i brevet. Brevet kunne være ledsaget af en eller flere silketråde,
som var bundet med flere uopløselige knuder. Klarede modtageren ikke at løse
gåden eller binde knuderne op inden solen gik ned, var modtageren bundet til at
holde et gilde.
Bindebrevet modtog man på ens navnedag eller på en af årets tamperdage.
Navnedagen var den dag i almanakken, opkaldt efter en helgen, som man selv
blev navngivet efter. Hvis man f. eks. var blevet født omkring den 24. juni,
kunne man have været døbt Hans/Hansigne, og ens navnedag var så Skt.
Hans dag. Tidligere fejrede man sin navnedag, som var vigtigere end ens
fødselsdag. Tamperdag var den første fastedag i kvartalet. Den kirkelige
domstol behandlede ægteskabelige sager (skilsmisser) i disse dage. Da
bindbrevet blev brugt som en kamufleret kærlighedserklæring, forsøgte mange
giftelystne sig, paradoksalt nok, at vinde sympati hos deres hjertes udkårne
med et bindebrev den samme dag.
Traditionen med bindebreve var en kulturpåvirkning syd fra, og var udbredt over
hele norden, men er i dag kun en saga blot. Men i Sønderjylland holdt den sig i
hævd op til Genforeningen.
Gækkebrevet menes udviklet omkring slutningen af 1700-tallet som en slags
afløsning for bindebrevet. Det ældste kendte gækkebrev var stilet til Marie
Christiane Hansdatter i Odense den 18. april 1770. Traditionen med
gækkebrevene blomstrede først op over hele landet omkring slutningen af
1800-tallet. Sønderjylland, som hørte under det tyske herredømme fra 1864 til
1920, kendte ikke til denne tradition, og det var årsagen til at bindebrevet
overlevede længere i denne del af landet. Efter Genforeningen, da
Sønderjylland atter blev dansk, var det de danske lærere, der bragte traditionen
med sig.
Der knytter sig bestemte regler til gækkebrevs-skriveriet, som dog ikke alle er
kendte mere og knap nok bruges endnu. Brevet skulle være klippet pænt,
skrevet på vers, helst et selvdigtet vers, så det gav et personligt præg, der
skulle følge vintergækker med brevet, og modtageren skulle kvittere inden tre
dage. Glemte afsenderen vintergækken, var vedkommende selv gæk eller nar.
Så snart man modtog et gækkebrev og rørte ved det, var man gæk.
Modtageren som blev gæk, kunne kun få oprejsning ved at gætte hvem
afsenderen var, og denne måtte så betale et æg til modtageren. Lykkedes det
derimod ikke for modtageren at gætte afsenderens navn, måtte han/hun betale
sin bod med, en teaterbillet, et æg eller andet lækkeri til påske.
De første gækkebreve var en slags frierbreve blandt ung forelskede, en slags
kurmageri for at tilkendegive sine følelser over for hinanden. Hvis man vandt,
kunne man vælge mellem et kys eller et æg. Senere har skikken udviklet sig til
en uskyldig og kærkommen leg mellem venner, og senere mellem elever og
deres lærere. Næsten hvert dansk barn og voksen har været i berøring med
denne gamle hyggelige tradition.
Op til slutningen af anden verdenskrig var gækkebrevene meget store. Det
fortælles at man dengang samledes i skolerne eller forsamlingshusene i
aftentimerne og klippede gækkebreve sammen. Skikken med at bruge prikker,
lopper eller andet spøjs som underskrift, er af nyere herkomst.
Gækkeriet eksisterer den dag i dag, men er meget lidt udbredt. Desværre er der
kun få børn, som holder denne tradition ved lige med deres lærer.
Bedsteforældre, som søger en anledning til at forære deres børnebørn et
chokoladeæg til påske, holder gerne denne skik i hævd.
Gækkebrevet har en særlig plads i vores kulturhistorie, en arv som kendetegner
vores lune. Vi kan bryste os med at, den er pære dansk, og ikke kendes andre
stede på kloden. I Sverige har man tranebreve, og i de engelsktalende lande
har man valentins-breve, men ingen af disse breve har nogen forbindelse eller
relationer til vores gækkebrevstradition.
En vintergæk en sommernar,
en fugl foruden vinger.
En lille ven som har dig kær,
en kærlig hilsen bringer.
Mit navn, det står med prikker,
pas på det ikke stikker.
H. C. Andersen: Sommergjækken. (1866)
Det var Vintertid, Luften kold, Vinden skarp, men inden Døre var luunt og godt, inden
Døre laae Blomsten, den laae i sit Løg under Jord og Snee.
En Dag faldt Regn; Draaberne trængte ned gjennem Sneelaget ned i Jorden, rørte ved
Blomsterløget, meldte om Lysverdenen ovenover; snart trængte Solstraalen saa fiin og
borende, gjennem Sneen, ned til Løget og prikkede paa det.
"Kom ind!" sagde Blomsten.
"Det kan jeg ikke!" sagde Solstraalen; "jeg er ikke stærk nok til at lukke op! jeg bliver
stærk til Sommer."
"Naar er det Sommer?" spurgte Blomsten, og gjentog det, hvergang en ny Solstraale
trængte ned. Men det var langt fra Sommertid; Sneen laae endnu, der frøs Iis paa
Vandet hver evige Nat.
"Hvor det varer! hvor det varer!" sagde Blomsten. "Jeg føler Kriblen og Krablen, jeg
maa række mig, jeg maa strække mig, jeg maa lukke op, jeg maa ud! nikke Godmorgen
til Sommeren, det bliver en livsalig Tid!"
Og Blomsten rakte sig og strakte sig derinde mod den tynde Skal, som Vandet udenfor
havde blødgjort, Snee og Jord opvarmet, Solstraalen prikket ind i; den skød frem under
Sneen, med hvidgrøn Knop paa sin grønne Stilk, med smalle tykke Blade, der ligesom
vilde skjerme om den. Sneen var kold, men gjennemstraalet af Lyset, dertil saa let at
bryde igjennem, og her kom Solstraalen med stærkere Magt end før.
"Velkommen! velkommen!" sang og klang hver Straale, og Blomsten løftede sig over
Sneen ud i Lysverdenen. Solstraalerne klappede og kyssede den, saa at den aabnede sig
heelt, hvid som Sneen og pyntet med grønne Striber. Den bøiede sit Hoved i Glæde og
Ydmyghed.
"Deilige Blomst!" sang Solstraalerne. "Hvor Du er frisk og skjær! Du er den Første, Du
er den Eneste! Du er vor Kjærlighed! Du ringer Sommer, deilig Sommer over Land og
By! Al Sneen skal smelte! de kolde Vinde jages bort! Vi skulle raade! Alting vil
grønnes! Og saa faaer Du Selskab, Syrener og Guldregn og tilsidst Roserne, men Du er
den Første, saa fiin og skjær!"
Det var en stor Fornøielse. Det var, som Luften sang og klang, som trængte Lysets
Straaler ind i dens Blade og Stilk; der stod den saa fiin og let til at bryde og dog saa
kraftig, i ung Deilighed; den stod i hvid Kjortel med grønne Baand og priste Sommer.
Men det var langt fra Sommertid, Skyer skjulte Solen, skarpe Vinde blæste paa den.
"Du er kommen lidt for tidligt!" sagde Vind og Veir. "Vi have endnu Magten! den skal
Du føle og finde Dig i! Du skulde være bleven inden Døre, ikke løbet ud at stadse, det
er ikke Tiden endnu!"
Det var bidende koldt! Dagene, som kom, bragte ikke en Solstraale! det var Veir til at
fryse istykker i, for saadan en lille skjør Blomst. Men der var mere Styrke i den, end den
selv vidste; den var stærk i Glæde og Tro paa den Sommer, der maatte komme; der var
den forkyndt i dens dybe Attraa og bekræftet af det varme Sollys, og saaledes stod den
med Fortrøstning i sin hvide Dragt, i den hvide Snee, bøiende sit Hoved, naar
Sneefnuggene faldt tætte og tunge, medens de iisnende Vinde fore hen over den.
"Du knækker over!" sagde de. "Visner, iisner! Hvad vilde Du ude! Hvorfor lod Du Dig
lokke, Solstraalen har gjækket Dig! Nu kan Du have det saa godt, du Sommergjæk!"
"Sommergjæk!" gjentog den i den kolde Morgenstund.
"Sommergjæk!" jublede nogle Børn, der kom ned i Haven, "der staaer een, saa yndig,
saa deilig, den første, den eneste!"
Og de Ord gjorde Blomsten saa godt, det var Ord ligesom varme Solstraaler. Blomsten
fornam i sin Glæde ikke engang, at den blev plukket; den laae i Barnehaand, blev kysset
af Barnemund, blev bragt ind i den varme Stue, seet paa af milde Øine, sat i Vand, saa
styrkende, saa oplivende. Blomsten troede, at den med Eet var kommen lige ind i
Sommeren.
Datteren i Huset, en yndig, lille Pige, hun var confirmeret, hun havde en kjær lille Ven,
og han var ogsaa confirmeret, han læste til Levebrød. "Han skal vær min Sommergjæk!"
sagde hun; tog saa den fine Blomst, lagde den i et duftende Stykke Papir, som der var
skrevet Vers paa, Vers om Blomsten, der begyndte med Sommergjæk, og endte med
Sommergjæk, "lille Ven, vær Vinternar!" hun havde gjækket ham med Sommeren.
Ja, det stod Altsammen i Verset, og det blev lagt som Brev, Blomsten laae deri, og der
var mørkt om den, mørkt, som da den laae i Løget. Blomsten kom paa Reise, laae i
Postsæk, blev klemt og knuget, det var slet ikke behageligt; men det fik ogsaa Ende.
Reisen var forbi, Brevet blev aabnet og læst af den kjære Ven; han var saa fornøiet, han
kyssede Blomsten, og den blev, med sit Vers omkring sig, lagt ned i en Skuffe, hvori
laae flere deilige Breve, men alle uden Blomst, den var den Første, den Eneste, som
Solstraalerne havde kaldt den, og det var fornøieligt at tænke over.
Længe fik den ogsaa Lov at tænke derover, den tænkte, medens Sommeren gik, og den
lange Vinter gik, og det blev Sommer igjen, da kom den atter frem. Men da var den
unge Mand slet ikke glad; han tog saa haardt paa Papirerne, smed Verset hen, saa at
Blomsten faldt paa Gulvet, flad og vissen var den bleven, men derfor skulde den dog
ikke kastes paa Gulvet; dog der laae den bedre end i Ilden, der blussede Versene og
Brevene op. Hvad var der skeet? Hvad der skeer saa tidt. Blomsten havde gjækket ham,
det var en Spøg; Jomfruen havde gjækket ham, det var ingen Spøg; hun havde kaaret sig
en anden Ven i Skjærsommer.
I Morgenstunden skinnede Solen ind paa den lille fladtrykte Sommergjæk, der saae ud,
som den var malet paa Gulvet. Pigen, som feiede, tog den op, lagde den ind i en af
Bøgerne paa Bordet, idet hun troede, at den var falden ud, da hun ryddede op og lagde i
Orden. Og Blomsten laae igjen mellem Vers, trykte Vers, og de ere fornemmere end de
skrevne, i det mindste er der kostet Mere paa dem.
Saa gik Aaringer, Bogen stod paa Hylden: nu kom den frem, blev aabnet og læst i; det
var en god Bog: Vers og Viser af den danske Digter Ambrosius Stub, som nok er værd
at kjende. Og Manden, som læste i Bogen, vendte Bladet. "Der ligger jo en Blomst!"
sagde han, "en Sommergjæk! det er nok med Betydning, den er lagt her; stakkels
Ambrosius Stub! han var ogsaa en Sommergjæk, en Digtergjæk! han kom for tidlig i sin
Tid, og derfor fik han Slud og skarpe Vinde, gik paa Omgang hos de fyenske
Herremænd, som Blomst i Vandglasset, Blomst i Riimbrevet! Sommergjæk, Vinternar,
Spas og Narrestreger, og dog den første, den eneste, den ungdomsfriske danske Digter.
Ja, lig som Mærke i Bogen, lille Sommergjæk! Du er lagt der med Betydning."
Og saa blev Sommergjækken igjen lagt i Bogen, og følte sig der baade beæret og
fornøiet ved at vide, at den var Mærke i den deilige Sangbog, og at Den, der havde først
sjunget og skrevet om den, ogsaa havde været Sommergjæk, staaet til Nar i Vinteren.
Blomsten forstod det nu paa sin Maade, ligesom vi enhver Ting paa vor Maade.
Det var Eventyret om Sommergjækken!
Hvor gammel er Aprilsnar?
Aprilsnar er en skik, der har en vis ælde, og hænger sammen med forår og "nytår".
Foråret er også en form for nytår. Det er det tidspunkt, hvor naturens cyklus "starter forfra", og et
tidspunkt, der traditionelt har givet en anledning til at drille, gække og vende hverdagens normer lidt
på hovedet, som det fx sker til fastelavn.
I Europa kendes skikken at "narre april" tidligst fra 1600-årenes Tyskland, men en lignende skik qurinalerne - fandtes også i det gamle Rom. Her var narrerierne knyttet til nytår, et tidspunkt, hvor vi
jo også i dag betjener os af spøg-og-skæmt og laver godmodige drillerier med hinanden.
Ældste "skriftlige" aprilsnar?
Et af de ældste "skriftlige" aprilsnarrerier skyldes forfatteren Jonathan Swift ("Gullivers Rejser"), som
i 1708 udgav en lille almamak, i hvilken han bl.a. forudsagde London-astrologen John Partridges død.
Partridge ville dø af feber den 29. marts. Den 30. udsendte Swift, som skrev under pseudonymet Isaac
Bickerstaff, en pamflet, hvori han oplyste, at Partridge sandelig allerede var hedengangen. Resultatet
var, at den stakkels "afdøde" vakte vild furore Første April overalt hvor han kom. Og om morgenen
blev han vækket af folk, der kom for at arrangere hans begravelse. En noget makaber aprilsspøg og
practical joke!
Påskelege
At lege med æg går helt tilbage til 1600-tallet, hvor det også var populært i England, Frankrig og
Sverige.
Æggeløb i påsken
En af de lidt nyere lege er æggeløb. Her skal I bruge rimelig meget plads; en have, gård eller en
utrafikeret vej danner de bedste rammer. Saml familien og evt. legekammerater, og find en spiseske og
et æg frem til hver person. I skal lave en startstreg og et vendepunkt ca.25 m. fra startstregen. Alle
deltager skal tage skaftet af skeen i munden og lægge sit æg på skeen. Så gælder det ellers bare om
hurtigst muligt at løbe ned til den anden ende af banen, vende om og løbe tilbage igen – Uden at tabe
ægget! Gør du det må du starte forfra igen. Vinderen er selvfølgelig den der hurtigst når startstregen
igen.
Puste fjer
At puste fjer er en leg hvor man skal være sammen to
og to. Legen går ud på at hvert par får udleveret en lille
fjer.
Når legen starter, kaster alle par deres fjer op i luften.
Efterfølgende tager de hinanden i hænderne. Fra nu af
gælder det om at bevare fjeren oppe i luften ved hele tiden at puste til den.
Når fjeren lander på guldet/jorden er parret ude. Det par der holder deres fjer i luften i længst tid, har
vundet.
Rulle æg
Når man Ruller Æg får hver deltager et æg, her er det
bedst med hårdkogte æg, hvis nu uheldet skulle være
ude.
Legen går ud på at man trækker en streg på et glat
underlag. Stregen kan laves med en snor eller lignende.
Ca. 3-4 meter fra stregen ligges et æg. Desuden får alle
deltagere udleveret et æg.
Alle deltagere skal stå bag stregen og front mod ægget
der ligger 3-4 meter fra stregen. Det går nu ud på at
hver deltager, på skift, ruller deres æg i et forsøg på at
ramme et eller flere af de æg der ligger ude på gulvet
foran stregen. Rammes et æg, får den der rammer ægget
begge æg. Det gælder nu at samle så mange æg sammen
som muligt.
Påskens mad og drikke
Påsken i Danmark fejres i mange danske hjem med en påskefrokost med mange traditionelle
påskeretter som lam, æg, laks, sild på bordet, samt øl (gerne den særlige påskeøl) og snaps. I
påskedagene bliver der også spist meget chokolade i Danmark – oftest i form af påskeæg i ren
chokolade, marcipanæg eller chokoladekurve.
HER ER MIT LIV:
Når man lige første gang kigger godt på dette billede, ligger det ikke lige
først for, at de to herrer har flere ting til fælles.
Set med mine briller kan flere ting nævnes: De deler den samme cykel. De
er på vej til en fælles oplevelse. Begge er meget imødekommende og
omsorgsfulde. De viser stor interesse for deres medmennesker, og begge
er de begejstrede for Levehjemmet. Derud over ved jeg, at de faktisk
begge har et billede af Pelle …
Nu er det jo ikke sådan, at jeg vil skrive en historie om både Egon og
socialminister Manu Sareen, så da det var lettest at ”fange” Egon i en ledig
stund, er det selvfølgelig ham det hele nu kommer til at handle om.
Jeg er kommet ind hvor Egon bor, og troede jo faktisk, at han boede alene…
Men jeg bliver hurtigt klogere! Han har skam masser af selskab, - endda
det meste af dagen siger han!
Jeg sætter mig ved bordet, og kan se hvordan Rødhætte ligger og
”slænger” sig i fodenden af Egons seng. Hun gaber dovent og strækker sig
som kun en kat kan gøre det, før hun igen lægger hovedet ned og sover
videre. ”Jahh”, siger Egon. ”Der ligger hun det meste af formiddagen.
Nogen gange må jeg meget tidligt op. For hun ved, at jeg kommer og lukker
havedøren op for hende, hvis hun kalder på mig. Så går vi ind og sover
videre”.
Egon har trådt sine barnesko et stykke nordøst for Slagelse, hvor de boede
i Munke Bjergby på ”Krogen”. Her drev hans far et landsted på 9 tdr. land,
som sidenhen blev udvidet til 19, da faderen købte 10 mere.
Egon kom til verden som den yngste i familien, og havde det faktisk så
godt, at han blev der frem til han solgte gården i 1991.
Egon, der er født i 1933, var den yngste i flokken og deltog derhjemme i
arbejdet på gården.
Som ung drog han til Roskilde og var soldat, og vel hjemme igen startede
han på en maskinstation, hvor han kørte i 5 år.
”Jeg har da også passet damer”, siger Egon.
”Hvad har du?”, siger jeg (og tænker mit…)!
”Jeg har da passet fem damer på Bromme Mølle”, kommer det nu.
Der bliver en pause, for jeg kan slet ikke regne ud, hvad det er vi taler om,
og jeg synes jeg kan se, at det faktisk morer Egon en hel del.
”Jo, de lavede de der snehegn, dem kender du godt, ikke?”
”Jo da, jeg kender da snehegn”, siger jeg.
”Dem flettede de af hundegræs, og de skulle jo passes op de damer”,
fortæller Egon videre. ”Det var så mit job. De flettede af 2-3 ruller om
dagen. Hvert efterår gjorde jeg det i 3-4 måneder. Det lavede vi til
kommunerne”.
Bromme Mølle.
”Jeg har da også været med til at bygge siloen i Bromme”, fortsætter han.
”Den store?” spørger jeg.
”Ja da. Vi arbejdede fra kl. 19 til kl. 7 om morgenen, så ku’ jeg lige nå hjem
og malke, før mælkemanden kom!”
”Det var mit første beton job. Deroppe fra kunne jeg jo se hjem til gården,
så det var sjovt”.
”Hvornår lærte du så Edel at kende?”, spørger jeg.
”Det var i 1955. Men første gang blev det ikke til noget”, siger Egon.
”Jamen hvad så?”, nu bliver jeg da noget nysgerrig.
”Ja, det var så i 1958-59, da vi begge gik til folkedans”, siger Egon så.
”Edel boede dengang sammen med sin far i Næsbyskov”.
Vi snakker lidt om ”de gamle dage”, for jeg har også selv boet i Næsbyskov
for mange år siden. Dengang var jeg 13 år, og stod på skolebussen lige
overfor, hvor Edel og hendes far boede. Så der er jo lidt fælles bekendte,
som lige bliver genopfrisket.
Egon fortæller, at han overtog sin fars gård med 8 malkekøer i 1965. Snart
solgte han dog køerne, og fik job som ”jord og betoner” i København. Det
holdt ham beskæftiget i 26 år, hvoraf de 24 var hos Højgaard og Schultz.
Arbejdet betød, at Egon dagligt stod op kl. 03.30, for han skulle jo sørge
for dyrene, før han selv tog af sted.
I 1979 blev han gift med Edel, og hun arbejdede først som telefonist,
sidenhen i ”Den Blå Butik”, og senere hos Priorgårdens Bageri.
De havde beholdt hendes fars hus i Næsbyskov, og der flyttede de over, da
gården blev solgt i 1991. Her havde de 7 gode år, før de flyttede til
Stikkelsbærvej i Slagelse, hvor de boede i 15 år med udsigt til dyr og
marker.
Egon fortæller, at han jo har gået meget på jagt, og jeg tror vi er mange
som har lugtet, at de kære dyr står højt på listen over foretrukne emner
hos Egon. Det er måske også derfor, man jævnligt kan møde selvsamme
Egon, når han skubber sin rollator, og Rødhætter sidder og troner nok så
smukt, imens hun bliver kørt rundt – af Egon .
Tusind tak, Egon. Det var den hyggeligste formiddag. – Hanne.
Forår i luften:
Første sending i europa!
Eva var på indkøb, og tog initiativ
til, at vi alle skulle smage denne
nye melonsort.
Pelle nyder udelivet.
-og Chip nyder solen.
Venneforeningen afholder forårsfrokost
den 3. maj 2015 kl. 12.00 til kl.ca. 16.00.
Alle Bjergbyparkens beboere med pårørende indbydes
til forårsfrokost, hvor Venneforeningen vil være vært.
Der vil blive serveret 3 stk. smørrebrød hertil 2 snapse,
øl, og sodavand.
Der vil være underholdning ved Helmuth.
Senere serveres der kaffe, the og ostemad.
Tilmelding til personalet snarest og senest den 23.
april.
På glædeligt gensyn
Venneforeningen
klip og aflever til personale senest den 23. april 2014
Pårørende der ønsker at deltage i påskefrokost den 3. maj 2015
_____________
antal
Cafémøde i Bjergbyparken
Dato: 25. marts 2015 kl. 14.00 i festsalen.
Dagsorden:
Ordstyrer:
Referent:
Referat:
Lykke
Hanne
Nyt fra
o De 3 hjem:
o Violen:
Intet nyt.
o Rosen:
Intet nyt.
o Syrenen:
Frede ønsker meget at være med ved ansættelsessamtaler, når ny leder skal
ansættes. Han vil gerne snakke med Hanne Duffy om det, og vi aftaler, at hun
kigger ind til Frede næste gang hun kommer.
”Dejligt, at der bliver lyttet til os beboere – selvfølgelig indenfor de givne
rammer”.
o Beboere:
Stort ønske fra flere beboere om en ny hund i Bjergbyparken. Vi snakker frem og
tilbage om det, og der er bred enighed om en korthåret type, ikke for stor og
ikke for ung. Hanne undersøger på nettet hvilke muligheder der kan være, for at
få en på ”prøve besøg”.
Der spilles billard fast, mandag og fredag eftermiddag, hvor et par lokale
beboere deltager. Det er rigtig dejligt, at det spreder glæde og bliver brugt.
Vi snakker om Hashøjfest, og der er ønske om følgende:
Vi prøver (igen) om Garderhusarerne vil deltage i åbning af festen.
Vi undersøger om Gerlev Legepark vil deltage med aktiviteter og gamle lege på
plænen.
Vi spørger Hans Aages datter om Linedance opvisning.
Hestevogne.
Musik ved Thopper.
Mad/helstegt pattegris fra Skjoldholm Dinner.
o Familiemedlemmerne:
o Medarbejderne:
Adm. Medarbejder:
Som led i besparelser på området Center For Sundhed og Omsorg får Hanne nye
funktioner og færre timer i huset, da nogle opgaver flyttes centralt til torvegade.
Vi ved ikke hvornår det præcist bliver fra, men først efter 1. juni.
Jens fortæller, at samme tiltag sættes i værk på serviceområdet fra 1. januar
2016.
Nyt fra Ældrerådet v/Leif Jensen:
Intet nyt.
o
Næste Cafémøde er den 29. april 2015, kl. 14-15
Vind en præmie for månedens bedste forslag til en aktivitet!
Vinderen findes ved lodtrækning, og vil blive offentliggjort i
næste nummer af Bjergby Posten.
Vinderen trækker næste måneds vinder.
Den vundne aktivitet vil blive gennemført inden månedens
udgang.
Hilsen ”SOFUS Holdet” fra Violen.
Navn:
Dit forslag:
REPARATION M.M. AF PRIVAT TØJ
TILBYDES AF:
Liselotte Hansen
Slotsbjergbyvej 19
4200 Slagelse
Mobil: 25 79 40 92

OPLÆGNING AF BUKSER, KJOLER,
NEDERDELE M.M.

SKIFTN1NG AF LYNLÅSE

SMÅREPARATIONER

STØRRE REPARATIONER

SYNING AF GARDINER

OPLÆGNING AF GARDINER
HVAD SKER I APRIL 2015 :
DAG:
Torsdag
DATO:
2. april
HVAD SKER:
SKÆRTORSDAG
TIDSPUNKT:
Fredag
3. april
LANGFREDAG
Søndag
5. april
PÅSKEDAG
Formiddag:
Gymnastik m/Pernille i Udsigten.
10.30
2. PÅSKEDAG
Formiddag:
Påskegudstjeneste iI Udsigten.
10.30
Mandag
Tirsdag
Torsdag
Fredag
Mandag
Tirsdag
6. april
7. april
9. april
10. april
13. april
14. april
Formiddag:
Dagplejebørnene er her.
Boccia i festsalen.
Eftermiddag:
Mai synger hos Violen.
10.00 – 11.00
Eftermiddag:
"Åbent hus"
Bankospil.
14.00 - 15.30
Formiddag:
Hans Aage holder åbent hos
Købmanden.
10.00 -11.00
Eftermiddag:
Sjov Motion
Formiddag:
Dagplejebørnene er her.
Boccia i festsalen.
Anne-Grete holder åbent i
frisørsalonen
14.30
15.00 – 16.00
10.00 - 11.00
Torsdag
Fredag
Søndag
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Mandag
Tirsdag
16. april
17. april
19. april
20. april
21. april
22. april
23. april
24. april
27. april
28. april
Eftermiddag:
"Åbent hus": Vi fejrer Hendes
Majestæt Dronning Margrethe
Formiddag:
Pia holder åbent hos
købmanden
14.00 -15.30
10.00 -11.00
Formiddag:
Gymnastik m/Pernille i Udsigten.
10.30
Eftermiddag:
Sjov motion.
15.00 - 16.00
Formiddag:
Dagplejebørnene er her.
Boccia i festsalen.
10.00 - 11.00
Formiddag:
Gudstjeneste i Udsigten.
10.00
Eftermiddag:
"Åbent hus"
Bankospil.
Formiddag:
Hans Aage holder åbent hos
Købmanden.
Senior Shop i spisestuen.
Eftermiddag:
Sjov motion
Formiddag:
Anne-Grete holder åbent i
frisørsalonen
14.00 -15.30
10.00 -11.00
10.00 – 12.00
15.00 - 16.00
Dagplejebørnene er her
Vi spiller Boccia i festsalen
Eftermiddag:
Mai synger hos Violen
Onsdag
Torsdag
29. april
30. april
10.00 - 11.00
14.30
Eftermiddag:
Cafémøde i festsalen
14.00 - 15.00
Eftermiddag:
"Åbent hus"
14.00 - 15.30
BJERGBYPARKENS HJEMMESIDE:
På hjemmesiden kan du hente informationer om både Venneforeningen,
boligtyper, aktuelle aktiviteter og masser af andre ting.
Vi håber at hjemmesiden vil være til stor glæde for alle, der er
interesserede, og vi modtager meget gerne ros/ris eller gode forslag til
ændringer og tilføjelser til hjemmesiden.
www.slagelse.dk/bjergbyparken
TELEFONNUMRE:
Hovednummer/Kontor
:
58 57 40 95
Konst. Leder Hanne Duffy
Centersygeplejerske Liselotte Munksgaard
:
:
58 57 43 63
58 57 40 92
Violen direkte
Syrenen direkte
Rosen direkte
Køkkenet
Mobilt hovednummer – svarer hele døgnet
:
:
:
:
:
24 89 03 05
24 89 03 52
24 89 03 53
24 89 04 28
24 89 04 31