Bilag til pkt. 3 (ÅBNER I NYT VINDUE)

Orientering om arbejdet i sundhedsplatformen
Undertegnede deltager på nuværende tidspunkt i 2 grupper:
CCBO gruppen ser på det tværgående kliniske indhold.
I arbejdsgruppen er der 22 faglige eksperter samt ansatte fra sundhedsplatformen. De faglige eksperter er
plejepersonale, læger og terapeuter på tværs af specialer.
Arbejdsprocessen for gruppen har været lagt om nogle gange, idet de første måder som
sundhedsplatformen havde lagt op til, at gruppen skulle arbejde på ikke gav et ordentligt fagligt indhold til
stor frustration for alle. Et af problemerne i gruppen er, at vi faktisk ikke har kunnet få adgang til at ”lege”
med epic – systemet, hvilket gør, at vi bliver præsenteret for bidder af systemet og ser det ikke i en helhed–
det arbejdes der fortsat på fra sundhedsplatformens side at udbedre.
Men det ser nu ud til, at der er fundet en arbejdsproces, hvor vi får større mulighed for at påvirke
indholdet. Således bliver der nu til de større arbejdsområder først udpeget færre eksperter fra CCBO
gruppen, som arbejder med den amerikanske model før et oplæg præsenteres for den hele CCBO. Nogle af
de større områder, der er arbejdet med er ”Head”, indlæggelsesjournal og udskrivnings/overflytningsnotat.
Head er det der ses øverst (hen over hele journalen), når en pt klikkes frem og giver ultrakort information
om pt. navn, cpr, isolation, allergi, behandlingsniveau osv. Der er blevet enighed om, at den er ens for alle
faggrupper og ambulant/indlæggelse. Der vil være mulighed for at få enkelte specialespecifikke punkter på.
Umiddelbart virker ovenstående som simple punkter, der er taget beslutninger om, men der arbejdes med
en amerikansk model, hvor det ikkenødvendigvis er samme opbygning af journal, hvilke faggrupper har
kompetencer til hvad osv - som i DK. Samtidig har vi i DK ikke nødvendigvis samme måde at gøre tingene
på, hverken tværregionalt eller tværhospitalt eller individuelt.
Samtidig skal vi se dette, som en mulighed for at forenkle nogle ting og forhåbentlig lære noget fornuftigt
fra et udviklet IT redskab. Dette giver bestemt arbejde, drøftelser og grund til eftertanke.
Men vi er informeret om, at vi skal regne med at det ikke er et super system men et brugbart system, der
står klar maj 2016
SCBO gruppen, den specialespecifikke gruppe for lungemedicin, har haft 1. møde og ved at forberede sig til
2. møde.
Vi er præsenteret for, hvordan epic/journalsystemet mest hensigtsmæssigt styrer, at vi kommer gennem et
kontrol besøg i lungeambulatoriet - det er således ikke for en specifik diagnosegruppe men for
lungemedicin generelt.
Vi har fra den lungemed. gruppe flere gange forsøgt at gøre opmærksom på, at man ikke har bygget
møderne i de specialespecifikke grupper op, så man følger patientforløbs tankegangen. Her tænkes på, at
der for de ambulante patienter bør være en navigator (en fane der styrer en igennem de punkter der skal
klares)for visitation, hvorefter der bør være primær journal, kontrolnotater, procedurer og evt. afsluttende
notat. En del vil selvfølgelig være det samme i ovenstående navigatorer - ligesom en del vil være det
samme på tværs af faggrupper.
Desuden undrer det mig, at man får det indtryk, at de specialespecifikke møder ikke inddrager, hvad der
allerede er besluttet i den tværgående gruppe. I den tværgående gruppe har vi primært koncentreret os
om de indlagte patienter – alligevel vælger sundhedsplatformen i den specialespecifikke gruppe at starte i
ambulatoriet og med et kontrolbesøg og ved 1. møde uden synlig sammenhæng til det der var besluttet i
CCBO gruppen. I store træk bruger klinikkerne i dagligdagen meget af den samme opbygning uanset om pt.
er indlagt eller ambulant og de forskellige personalegrupper arbejder tit på tværs af sengeafsnit og
ambulatorier.
Vi i den specialespecifikke gruppe for lungemedicin er selvfølgelig meget opmærksomme på, hvad vi i
lungemedicin specielt har brug for – eksempler: nem oversigt over lungefunktioner (inkl. nem tilgang til at
kunne se kurver), billeddiagnostik, sidste vitalværdier (f.eks. saturation), funktionsniveau (MRC, 6-min
gangtest osv), spørgeskemaer, diverse tests (mannitol, priktsts osv) – derudover er der selvfølgelig det som
også er mere generelt: medicin, allergi, sidste ordinationer osv.
Vi har, som I ved udarbejdet excelark med de tilgængelige lungemedicinske vejledninger (såvel for de 2
regioner, de enkelte hospitalers, DLS og Sundhedsstyrelsens), benyttede databaser i lungemedicin og
procedurer i lungemedicin. Vi har udarbejdet notater omkring, hvad der bør være tilgang til i en
lungemedicinsk journal. Alle disse informationer har vi videresendt til sundhedsplatformen.
Desuden har vi gentagne gange gjort opmærksom på vores deltagelse i lungekræft forløbet (og hvad der er
behov for i forbindelse med udredning, udredningsgaranti osv) , rehabilitering af lungemed. patienter og
palliation til den terminale lungemedicinske patient.
Vi er i den lungemedicinske gruppe glade for, at når vi har henvendt os til jer mhp. hjælp har I reageret
hurtigt.
-
21. februar 2015, Ledende faglig ekspert vedr. Sundhedsplatformen Susanne Vest