Folkeuniversitetet i Vejle
Program
efterår 2015
folkeuniversitet-vejle.dk
Alle foredrag er arrangeret af de nævnte organisationer i
samarbejde med Folkeuniversitetet.
Læs mere om foredragene på folkeuniversitet-vejle.dk
Kontakt: [email protected]
støtter Folkeuniversitetet
Folkeuniversitetet i Vejle tilbyder tre
Offentlige foredrag i naturvidenskab
I et tæt samarbejde med Aarhus Universitet, Rødkilde
Gymnasium og Rosborg Gymnasium og HF har
Folkeuniversitetet i Vejle gennem flere sæsoner stået som
lokal formidler af udvalgte arrangementer fra Universitetets
Offentlige foredrag i naturvidenskab. - En efterhånden
legendarisk institution, hvor hvert foredrag ofte samler over to
tusinde tilhørere i universitetsparkens Søauditorier.
Der er fri adgang til disse tre foredrag på grund af støtte fra
de to gymnasier.
Du kan læse mere om Offentlige foredrag i naturvidenskab
på scitech.au.dk/foredrag/vejle
Tirsdag 1. september kl. 19.15
Ret og vrang om offentliggørelse af billeder
Foredrag ved Kim Furdal, museumsinspektør, ph.d., Museum
Sønderjylland
Med internettet og nye medier som Facebook og Twitter er
slægtsforskningen for alvor kommet uden for arkiverne og
hjemmets vægge. Det giver nye muligheder for formidlingen
af slægtsforskningen, men det giver også nye udfordringer,
hvad angår rettigheder og begrænsninger i forhold til
ophavsretsloven, persondataloven og straffeloven, når
billeder skal formidles. Museumsinspektør Kim Furdal
forsøger at rede trådene ud på et kompliceret område.
Sted: Vejle Stadsarkiv, Vedelsgade 17, 7100 Vejle
Entre: 50 kr.. Gratis for medlemmer af VSF. Tilmelding ikke
nødvendig.
Arr.: Vejleegnens Slægtshistoriske forening
Tirsdag 27. oktober kl. 19.00
Offentlige foredrag i Naturvidenskab
Acceleratorer - fysikkens store maskiner
Foredrag ved Søren Pape Møller, professor, Center for
Storage Ring Facilities, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus
Universitet
Forskerne bruger acceleratorer som en slags
supermikroskoper. Vi vil i foredraget illustrere, hvordan
elektriske og magnetiske kræfter udnyttes i acceleratorer, og
forstå, hvorfor acceleratorerne bliver så store.
Det europæiske partikelforskningscenter, CERN, har ved
Alperne bygget verdens største accelerator. Her har fysikerne
for nylig fundet den såkaldte Higgs- partikel ved at smadre
protoner ind i hinanden ved en meget stor energi. Hvad har vi
lært ved det, og hvorfor ved vi stadigvæk ikke, hvad det meste
af universet består af?
De fleste af os har et familiemedlem, som er blevet
behandlet med stråleterapi på et hospital. Færre ved, at
strålerne kommer fra acceleratorer. Hør om, hvorfor disse
kendte strålekanoner skyder med elektroner, og hvorfor
stråler af atomkerner i flere tilfælde kan give en bedre
strålebehandling. Ved Aarhus Universitetshospital ved Skejby
er den første kæmpe-protonkanon til kræftbehandling under
opbygning.
Sted: Rosborg Gymnasium og HF (auditoriet), Vestre Engvej
61, 7100 Vejle
Entre: Gratis adgang. Men husk at tilmelde dig på
scitech.au.dk/foredrag/vejle
Arr.: Rødkilde Gymnasium og Rosborg Gymnasium og HF
Tirsdag 3. november kl. 19.00
Tirsdag 10. november kl. 19.00
Offentlige foredrag i Naturvidenskab
Fortidens sære ideer er fremtidens teknologi - eller
hvordan det gik til, at din smarte Nokia 8210 blev
gammeldags
Foredrag ved Preben Mejer, bestyrelsesfmd., Innovation Lab,
og Keld Nielsen, lektor ved Institut for Fysik og Astronomi,
Aarhus Universitet.
Offentlige foredrag i Naturvidenskab
Levende ledninger - en forbløffende opdagelse
Foredrag ved Lars Peter Nielsen, professor i Mikrobiel
Økologi, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Vi er omgivet af teknologi fra alle sider. I hjemmet, på
arbejdspladsen, når vi rejser, når vi er syge, når vi
underholder os. Store, ofte usynlige systemer, der muliggør
elektricitet, vand, information, kommunikation, underholdning,
transport, varekøb osv. Teknologi væver sig ind i vort liv og er
med til at gøre det rigere, men også rigere på problemer og
forandringer. For teknologi udvikler sig og ændrer sig
vedvarende og tilsyneladende uden grænser. Det, som er
smart og uundværligt i dag, er gammeldags og ubrugeligt om
10 år.
Hvor kommer al denne dynamik fra? Hvem har kontrollen?
Er der spilleregler? Kan udviklingen forudsiges?
I foredraget tager vi et overblik over nogle af de store
teknologiske forandringer, der er sket siden Anden
Verdenskrig.
Preben Mejer, som siden 1960'erne har bevæget sig på nye
teknologiers frontlinjer, fortæller om, hvordan omvæltninger,
triumfer, håb og skuffelser tog sig ud på nært hold - og i det
store tilbageblik. Han giver også bud på, hvordan fremtiden
kan komme til at se ud. Keld Nielsen perspektiverer med
overvejelser og resultater fra de sidste 50 års forskning inden
for teknologihistorie og teknologifilosofi.
Der findes ingen samlet teori for, hvad teknologi er, eller
hvordan teknologisk udvikling vekselvirker med
samfundsudviklingen. Der er ingen 'naturlove' for, hvornår en
given teknologi lever og breder sig, eller hvornår den kommer
i problemer og dør. Aftenen byder på langt flere interessante
eksempler og spørgsmål end på svar.
Sted: Rødkilde Gymnasium og HF, Rødkildevej 42, 7100
Vejle
Entre: Gratis adgang. Men husk at tilmelde dig på
scitech.au.dk/foredrag/vejle.
Arr.: Rødkilde Gymnasium og Rosborg Gymnasium og HF
Torsdag 5. november kl. 19.00
Vietnamkrigen
Foredrag ved Niels Bjerre-Poulsen, lektor, Institut for Historie,
SDU.
Niels Bjerre-Poulsen vil med udgangspunkt i sin nye bog Vietnamkrigen - en
international historie, 1945-1975
(Gyldendal, 2015) tale om, hvordan en
krig for national selvstændighed
udviklede sig til en ideologisk kamp
mellem verdens førende magter. I det
meste af den vestlige verden delte
Vietnamkrigen vandene, ligesom den
Vietnamkrigen vandene, ligesom den blev en katalysator for
blev en katalysator for ungdomsoprør og
ungdomsoprør og kulturelt opbrud. Vietnamkrigen har sat
kulturelt opbrud. Vietnamkrigen har sat
sig dybe spor i den vestlige verden og i international politik,
sig dybe spor i den vestlige verden og i
og dens spøgelser huserer fortsat.
international politik, og dens spøgelser
Bogen har fået fremragende anmeldelser og er blandt
huserer fortsat.
andet blevet kaldt 'et moderne hovedværk'
(Jyllandsposten).
Sted: Rosborg Gymnasium og HF (Auditoriet), Vestre Engvej
61, 7100 Vejle
Entre: 60 kr. Tilmelding senest 28. oktober til
[email protected] / sms 6178 5551
Arr.: Folkeuniversitetet i Vejle
Højspændingskabler og elledninger løber på kryds og tværs i
landskabet, og elektroniske dimser er blevet uundværlige i det
moderne liv. For få år siden var man overbevist om, at
elektriske ledninger og kabler var noget, vi mennesker havde
fundet på. Så opdagede forskere pludselig tynde
mikroskopiske ledninger, de såkaldte nanowirer, der som små
hår vokser ud fra nogle bakterier og skaber elektriske
forbindelser til andre bakterier eller til livsnødvendige
mineraler.
Og for tre år siden fandt forskere fra Aarhus Universitet så
flere centimeter lange bakterier, som indeholder indre
elektriske ledninger, og døbte dem kabelbakterier. Disse
avancerede, flercellede bakterier sender en strøm af
elektroner fra de dybere dele af havbunden op til de øvre dele,
der indeholder ilt, og forbinder på den måde processer og
livsformer, som man ellers troede var helt adskilte.
Lars Peter Nielsen er en af pionererne inden for
elektromikrobiologien. Han fører dig med på jagt efter de
besynderlige elektriske bakterier i jord, tænder, undersøiske
vulkaner, biogasanlæg, gylle, grundvand, oceaner og sidst,
men ikke mindst i de lokale havne, bugter, åer og søer
omkring Aarhus. De 'onde' elektriske bakterier producerer
drivhusgasser, pumper jern og får måske folk til at tabe
underkæben - helt bogstaveligt. De 'gode' fjerner giftige stoffer
og kan måske levere nye former for elektronik til os
mennesker.
Velkommen til en verden ingen troede eksisterede.
Sted: Rosborg Gymnasium og HF (auditoriet), Vestre Engvej
61, 7100 Vejle
Entre: Gratis adgang. Men husk at tilmelde dig på
scitech.au.dk/foredrag/vejle.
Arr.: Rødkilde Gymnasium og Rosborg Gymnasium og HF
Tirsdag 17. november kl. 19.00
Da skolen blev sin egen og alles interesse. Dansk
skolehistorie fra 1920 til 2015
Foredrag ved Ning de Coninck-Smith, professor ved Institut
for Uddannelse og Pædagogik, DPU, Aarhus Universitet
Ud over den danske svineproduktion er
der næppe mange andre emner, der
optager sindene i samme grad som
folkeskolen. Og det er egentlig ikke nyt,
for op igennem det 20. århundrede har
skolen været vidne til store
investeringer og en række store
skolelove med tilhørende debatter. De
har på én gang gjort skolegangen mere
ens
for alle
børn
ens for alle børn - men
måske
også
i de senere år medvirket
til at forstærke en række kommunale og sociale, kønnede og
etniske forskelle mellem eleverne.
I sit oplæg vil Ning de Coninck-Smith dele ud af sin erfaring
som medredaktør af de fem bind om dansk skolehistorie fra
middelalderen og til i dag. Hun er endvidere medforfatter til
værkets sidste bind, som netop er udkommet i sommeren
2015. Hun vil trække de lange linjer op, men også fortælle
skolehistorier, vise tal og kurver og billeder fra
skolehverdagens store fotoalbum.
Sted: Vejle Bibliotek, Willy Sørensens Plads 1, 7100 Vejle
Entre: 60 kr. Tilmelding senest 8. november til
[email protected] / sms 6178 5551
Arr.: Folkeuniversitetet i Vejle