Juni 2015 - Hus Forbi
hus forbi nr. 6 juni 2015 19. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort Sex & kærlighed på trods Opråb fra en ung hjemløs Voksne danskere uden stemmeret I P O K køb kun avisen af sælgere med synligt hus forbi-id-kort som dette. illegal-kort giver ikke hjemmel til at sælge hus forbi. hus forbi har intet med projektet illegal at gøre. hus forbi-id er din garanti for, at du støtter hjemløse og socialt udsatte. hus forbi må ikke sælges i togene. hus forbi REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ole Skou, næstformand i Foreningen Hus Forbi [email protected] Journalistisk redaktør Poul Struve Nielsen [email protected] FORSIDEFOTO Mette Kramer Kristensen KORREKTUR BRO Kommunikation A/S LAYOUT Salomet Grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf. 5240 9079, [email protected] SALGSAFDELING John Hansen, tlf. 5240 9069, [email protected] Morten Munk Hansen, tlf. 8161 6689, [email protected] Aarhus: Stinne Otte, tlf. 5376 0479, [email protected] ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, tlf. 5240 9049, [email protected] Ruth Kristoffersen, bogholder, tlf. 5240 9089, [email protected] Formand for Foreningen Hus Forbi Ove Abildgaard, tlf. 2920 8490 ANNONCER Redaktionen, tlf. 5240 9079 Digitalsjasen Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128, [email protected] UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf. 8993 7474, www.husforbi.dk DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse med mere kan fungere som distributører for Hus Forbi – det vil sige være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på tlf. 8161 6689/5240 9069 (se listen af distributører på www.husforbi.dk). ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 480 kroner (12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 680 kroner Kontaktperson John Hansen, tlf. 5240 9069 Mail: [email protected] BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer 5324 0243524, Arbejdernes Landsbank. Mærk indbetalingen ’bidrag’. TRYK Dansk Avistryk OPLAG 90.000 LÆSERTAL 497.000 (3. og 4. kvartal 2014) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL registrede SÆLGERE 2.000 ISSN 1397-3282 Næste nummer udkommer den 1. juli 2015. OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. vi støtter hus forbi | leder | Kom selv ind i kampen Lisbeth Salander, heltinden i den svenske forfatter Stieg Larssons bestseller ’Mænd, der hader kvinder,’ er umyndiggjort. Hendes værge er et dumt svin af en advokat, som forlanger sex som modydelse for at udbetale hende penge, hun selv har tjent. Selv når vi ser bort fra det seksuelle, står det for de fleste som noget helt uvirkeligt, at den unge kvinde skulle have en værge. Men det er der skam folk, der har. Cirka 2.000 danskere er umyndiggjorte og under økonomiske værgemål i Danmark. Det kan man læse i artiklen om 100-året for Danmarks Riges Grundlov på side 6. De må heller ikke stemme ved det kommende folketingsvalg og ved valg til kommuner og regioner, og de må ikke stille op til valg. Med en ny vækstplan lægger erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen op til at tage den økonomiske handlefrihed fra mange tusinde danskere, uanset om de er umyndiggjorte eller ej. Det gør han ved at fjerne kontanterne, således at butikkerne kan nøjes med at tage imod betaling med dankort eller bruge digitale betalingsmidler. Hus Forbi fik desværre ikke et interview med erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen. Vi undrede os ellers ikke så lidt over en udtalelse, han var citeret for, nemlig at ældre og andre, der endnu ikke bruger digitale betalingsformer, må tage sig sammen og komme ind i kampen, så butikkerne kan slippe for at tage imod kontanter. Vi havde håbet, at Henrik Sass Larsen ville beklage, at han var fejlciteret. Den begyndende afskaffelse af kontanter rammer et økonomisk lag, som mange i samfundet faktisk overlever på. Man skal ikke stå mange minutter hos en Hus Forbi-distributør og se, hvordan folk kommer med fedtede 50’ere og vælter de sidste mønter ud af lommerne for at få nye aviser at sælge. De mennesker, der er afhængige af det lag af samfundsøkonomien, hvor man klarer dagen og vejen ved at samle flasker og sælge Hus Forbi, er også dem, politikerne ikke rigtig føler sig presset til at tage alvorligt. De udgør et mindretal, som der ikke er mange stemmer i sammenlignet med middelklassen. Ofte affejes de med, at de selv er ude om det. Der er tale om mennesker, som er psykisk syge, er vokset op i plejefamilier og på institutioner, og mennesker med et misbrug af en eller anden karakter. Det er selvfølgelig ikke så slemt som at være umyndiggjort. Men hvor er det en falliterklæring for samfundet, når såvel de umyndiggjorte som alle de socialt udsatte bliver kørt længere og længere ud på et sidespor. Liberal Alliances Ole Birk Olesen kalder endda et forslag fra SF om at sikre folks demokratiske rettigheder ’et klovneforslag.’ I Stieg Larssons krimi kommer Lisbeth Salander ind i kampen og giver den onde advokat, hvad han fortjener. Men hun er også en hårdslående hacker. Det gælder ikke de ældre, de hjemløse og de udsatte i Danmark. Det er ikke dem, man kan forvente at se komme ind i kampen. Politikerne må til gengæld se at komme ind i kampen og tage større hensyn til de grupper i samfundet, der hverken er økonomisk stærke, udgør store vælgergrupper eller er i stand til at få politikerne i dialog om de politiske tiltag. Poul Struve Nielsen, redaktør vil du også støtte? Send en mail til [email protected] Det koster 9.000 kroner at få sit firmalogo med. KOMMUNAL 2 | HUS FORBI | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang | indhold | 8 10 Opråb fra ung hjemløs Et kig bag facaderne Med Gadens Stemmer i København og Poverty Walks i Aarhus kan man lære om livet som hjemløs og udsat. De to organisationer arrangerer rundvisninger, hvor tidligere hjemløse viser bagsiden af bylivet. Hus Forbi var med Gadens Stemmer rundt på Vesterbro i København. Da Andreas stillede sig op på talerstolen sidste år for at tale til Folkemødet på Bornholm, var han så nervøs, at han glemte meget af det, han havde på hjerte. Nu bringer Hus Forbi den tale, han ikke fik holdt. Andreas er på Folkemøde igen i år med de hjemløses organisation SAND og Hus Forbi. 12 26 Hjemløse har også sex I sikker havn hos Fakta Kærlighed, erotik og sex er ikke det, man har mest overskud til at tænke på som hjemløs. Og de professionelle får heller ikke spurgt ind til det. Men længslen efter nærhed og berøring er der stadigvæk. Hus Forbi bringer et stort tema om sex og kærlighed blandt gadens folk. 6 Danskere uden rettigheder 28 Satspuljen bør nedlægges 31 X-ord 32 Ny sælger Efter lidt mere end tre måneders samarbejde er Hus Forbi-sælgerne blevet bevidste om, at de ved Fakta-butikkerne kan finde en sikker havn i en stormfuld hverdag. Hus Forbi-sælger Ruperto Moore og butikschef i Fakta på Langenæs i Aarhus, Mahmoud Abdallah, fik besøg af Hus Forbis redaktion på en helt almindelig dag. 8 “ Jeg stoppede med at ryge hash og droppede umiddelbart efter hele min omgangskreds. Lige siden er der ingen, der har forsøgt at hjælpe mig på benene. Andreas Mathiassen, ung hjemløs v/Annemette Lyngh HUS FORBI | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang | 3 store skadevirkninger af seksuelle overgreb Der er klare sammenhænge mellem seksuelle overgreb og unges vanskeligheder som lav tilfredshed med livet og stort forbrug af alkohol og hash. Det viser en ny rapport fra SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om unge grønlændere. Rapporten peger på store perspektiver i at forebygge seksuelle overgreb. Undersøgelsen er bestilt af Departementet for Familie og Justitsvæsen, Grønlands Selvstyre, som ønsker viden om, hvad det på længere sigt betyder at have været udsat for seksuelle overgreb for at kunne styrke det forebyggende arbejde. | usikkerhed om betydning af tilbud En ny undersøgelse fra SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) peger på, at der er stor kommunal variation i, hvor mange unge, der får tilbudt et ekstra skub i retning af en ungdomsuddannelse i form af et forberedende tilbud. Og det er uklart, hvorvidt tilbuddene virker. Både kommunerne og undervisningsministeren efterspørger mere viden på området. Om midlet virker, kan SFI altså ikke svare entydigt ja eller nej til. Svaret er mere klart på spørgsmålet om, hvordan kommunerne bruger ordningen: meget forskelligt. | borgerne skal selv bestemme Social- og beskæftigelsesrådmand i Aarhus ,Thomas Medom (SF), foreslår, at borgerne nu får direkte indflydelse på en del af det kommunale budget. I første omgang er der tale om et forsøg, hvor borgere, foreninger, organisationer, uddannelsesinstitutioner m.m. inviteres til to borgermøder. Her skal man stemme om, hvordan man kan anvende 200.000 kroner til at afhjælpe ensomhed og støtte fællesskaber for udsatte grupper i Aarhus. Modellen med deltagerbudgetter er helt ny i Aarhus Kommune, og tanken er, at den skal styrke sammenhængskraften i lokalsamfundene. | 4 Frem er en klub med traditioner, og Jens Andersen og Claus Frank Jensen håber begge, at det vil blive en tradition for Hus Forbi-sælgere at gå til fodbold i Valby Idrætspark. Hus Forbi-sælgere gratis til fodbold Hus Forbis sælgere har fremover adgang til fodboldklubben Frems hjemmekampe af Peter Andersen foto: Mette Kramer Kristensen Det koster normalt 70 kroner at komme ind i Valby Idrætspark, når Boldklubben Frem spiller sine hjemmekampe i 2. Division Øst. Det kan være en stor udgift, hvis man er på kontanthjælp eller førtidspension, og derfor har klubben besluttet, at der fremover skal være gratis adgang til alle Hus Forbis sælgere. - Boldklubben Frem ligger i Sydhavnen i et gammelt arbejderkvarter, hvor der også er mange arbejdsløse og socialt udsatte, så det ligger i klubbens dna at vise socialt ansvar. Vi har overvejet, om man kunne give gratis adgang til ledige, men enhver kan jo komme og sige, at man er ledig. Det her er nemt at gennemføre i praksis: Vis dit sælgerkort, og du kommer ind, siger Jens Andersen, som er er medlem af BK Frem Support og en af to fanrepræsentanter i selve fodboldklubbens bestyrelse. Claus Frank Jensen er Hus Forbi-sælger og har i mange år haft sin gang i Valby Idrætspark. Ikke på selve opvisningsbanen, men på de tilstødende baner som spiller i den lille klub Lavia. Det er mange år siden, han sidst var inde at se Frem spille, men nu vil han gøre det igen. - Jeg har fortalt nogle af de andre sælgere om det. Vi har brug for nogle alternative fællesskaber for at glemme hverdagen lidt. Der hvor jeg bor, laver vi for eksempel mad sammen en gang om ugen. Det kunne godt blive sådan et fællesskab at gå til fodbold, siger han. Ifølge Jens Andersen har klub- ber i blandt andet Tyskland tidligere inviteret hjemløse gratis til fodbold, men der har været tale om enkeltstående kampe. - Vi er, så vidt jeg ved, de første, der gør sådan noget permanent. Men vi håber selvfølgelig, det vil brede sig til andre klubber, siger han. Sælgerkortet giver også adgang, når BK Frem efter planen møder FC St. Pauli fra Hamburg i en venskabskamp den 5. juli. Klubben har dog ikke penge til selv at finansiere kampen, så den bliver kun til noget, hvis det lykkes at samle 250.000 kroner gennem såkaldt crowdfunding, hvilket i praksis vil sige, at der skal sælges et vist antal billetter på forhånd. | det bliver lettere at få hjælp Det bliver lettere for Aarhus-borgerne at finde rundt i tilbuddene og få den rigtige støtte hos Sociale Forhold og Beskæftigelse. To nye tiltag med borgervejledere og koordinerende sagsbehandlere er trådt i kraft. Socialrådmand Thomas Medom (SF) udtaler i en pressemed- | HUS FORBI | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang delelse, at de borgere, som har det sværest, ofte også er dem, som har kontakt til flest sagsbehandlere. ’Derfor har jeg, siden jeg startede som rådmand, arbejdet på at indføre en rettighed til at få en koordinerende sagsbehandler,’ siger han. | illustration: Adam O. Farvel til kontanterne godhavnsdreng anker Regeringen vil give tankstationer og shawarmabarer lov til at droppe kontanterne af Peter Rathmann af Peter Andersen Fra årsskiftet skal udvalgte butikker som tankstationer, restauranter og tøjforretninger have lov til at afvise kunder, der vil betale med kontanter. Det er et af forslagene i en vækstpakke, regeringen fremlagde i begyndelsen af maj, og målet er, at det skal være nemmere at drive virksomhed i Danmark. Det vil omvendt gøre livet sværere for en stor gruppe af socialt udsatte, som hverken har mulighed for at bruge MobilePay eller betalingskort, fordi de ikke har en smartphone og heller ikke kan få udstedt et Dankort i banken. Men de radikales erhvervsordfører, Ida Auken, ser det ikke som forskelsbehandling. - Dagligvarebutikker, apoteker og posthuse skal jo stadig tage imod kontanter, og det er blandt andet af hensyn til de socialt ud- satte. Der vil stadig være kontanter rigtig mange steder rigtig længe endnu, herunder i de butikker, socialt udsatte bruger mest, siger hun. Farvel kontanter Ifølge en fremtidsforsker vil kontanterne dog snart også forsvinde fra dagligvarebutikkerne – om 10-20 år vil kontante penge være helt forsvundet i Danmark, forudser han. - Om 10 år vil du kunne købe en smartphone i en Tiger-butik for 20 kroner, og der vil blive udviklet alternativer, som er mere anonyme end betalingskort og MobilePay. Fattige afrikanere betaler for eksempel hinanden med bitcoins (en virtuel valuta, der er uafhængig af nationalbanker og pengeinstitutter, red.) via mobiltelefonen, siger Klaus Æ. Mogensen fra Institut for Fremtidsforskning. Kirkens Korshær har siden november brugt megen tid på at hjælpe socialt udsatte med at håndtere deres digitale post – i nogle tilfælde i samarbejde med kommunerne. Afskaffelse af kontanter vil også være en stor omvæltning, og ifølge korshærschef Helle Christiansen må det være en betingelse, at politikerne går ind i udviklingen af alternativer, som hjemløse og socialt udsatte kan bruge. - Jeg er sikker på, at politikerne ikke er ude på at stigmatisere nogen, men ligesom med den digitale post er det udtryk for en stigende effektivisering, som ikke bare rammer hjemløse og socialt udsatte, men også mange andre. Så jeg håber, politikerne vil sætte sig ned sammen med os og være med til se på, hvad der kan skabes af nye muligheder, siger hun. | HUS FORBI Godhavnsdrengene giver ikke op. Deres kamp for oprejsning for en ødelagt barndom på børnehjemmet Godhavn i Nordsjælland fortsætter i Østre Landsret. Poul Erik Rasmussen, Godhavnsdreng fra 1962 til 1965, har anket Københavns Byrets frifindelse af staten, som han havde stævnet med krav om en undskyldning og en symbolsk erstatning på en krone. 66-årige Poul Erik Rasmussen repræsenterer de 170 medlemmer af Foreningen Godhavnsdrengene. Mange af dem har lidt skibbrud i livet på grund af en barndom med fysisk vold og psykisk terror på børnehjemmet i Tisvilde. | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang | 5 Danskere uden rettigheder Vi fejrer 100-året for grundlovsændringen, der gav kvinder stemmeret. Men 2.000 danskere under værgemål er stadig uden demokratiske rettigheder af Peter Rathmann foto: Lars Ertner På grundlovsdag i år er der gået 100 år siden ændringen af Danmarks Riges Grundlov, der gav kvinder og tjenestefolk ret til at stemme ved demokratiske valg i kongeriget. Dengang i 1915 var ’fruentimmere og folkehold’ de første af de såkaldte fem F’er, som fik demokratiske rettigheder. I 1933 fik borgere på ’fattighjælp’ stemmeret, og i 1959 fulgte ’forbryderne’. Men ’fjolserne’ – de psykisk syge og de udviklingshæmmede – har fortsat ingen ret til at være med i demokratiet anno 2015. Disse ’fjolser’ er den gruppe borgere, som er underlagt økonomiske værgemål, fordi de ikke kan forvalte deres økonomi. Derfor har de fået en økonomisk værge til at holde styr på pengene. Ifølge Institut for Menneskerettigheder er cirka 2.000 danskere under sådanne værgemål og dermed umyndiggjorte. Konsekvensen er, at de er berøvet retten til at stemme ved valg og folkeafstemninger, uanset om der er en sammenhæng mellem deres personlige økonomi og deres politiske interesse. De kan heller ikke selv blive valgt til kommunalbestyrelser, regionsråd eller Folketinget. - At blive sat under værgemål kan være tryghedsskabende, når det opfylder et behov for støtte til at tage beslutninger, siger specialkonsulent Signe Stensgaard Sørensen fra Institut for Menneskerettigheder. - Men det kan også opleves som nedværdigende og ekskluderende, siger hun. Demokratisk mindreværdige Tabet af stemmeretten omtales ikke i selve værgemålsloven, men i grundlovens § 29, der direkte udtaler, at en umyndiggjort borger ikke har valgret. - Grundlovsændringen i 1915 var et signal til samfundet om kvinders ligeværd. I dag betragter vi udelukkelse af kvinder som diskrimination. Men hvorfor accepterer vi, at det for nogle stadig er muligt at miste stemmeretten, fordi man ikke er i stand til at håndtere sin økonomi? spørger Tue Byskov Bøtkjær, formand for Det Centrale Handicapråd. Tusindvis af andre danskere kan ikke styre De hjemløse har også stemmeret og fejrer grundlovsdag. Her er det Hjemløsekoret, der synger ved de hjemløses landsorganisation SANDs arrangement på Blågårds Plads for to år siden. Men der er stadig folk i Danmark uden demokratiske rettigheder. 6 | HUS FORBI | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang Folketingsmedlem om stemme til umyndiggjorte: klovneforslag Den politiske diskussion om økonomiske værgemål og fratagelse af demokratiske rettigheder ligger brak - Jeg føler mig sat udenfor, når jeg ikke kan få lov til at sætte mit kryds. Det er ikke bare en ret, men en borgerpligt. af Peter Rathmann Lasse Jensen deres økonomi, men må overlade det til kommunen at betale regninger og uddele de lommepenge, som måtte være tilovers. Antallet af danskere under kommunal økonomisk administration er stigende, viser en opgørelse fra Ugebrevet A4. Men derfor har de jo ikke mistet stemmeretten. Tabet af stemmeretten sker typisk for mennesker med psykisk sygdom, udviklingshæmning eller demens. - Det er ikke kun problematisk for dem, det går ud over. Det er et grundlæggende demokratisk problem, fordi vi som samfund sender et signal om, at nogle borgere er demokratisk mindreværdige, siger Tue Byskov Bøtkjær, formand for Det Centrale Handicapråd. En af de ’demokratisk mindreværdige’ er 62-årige Lasse Jensen fra Hirtshals. Han har været i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem i stort set hele sit voksenliv. Hus Forbi møder Lasse Jensen på Hovedbiblioteket i Aalborg, hvor han deltager i en folkehøring om diskrimination. Høringen er arrangeret af Udenrigsministeriet og Institut for Menneskerettigheder i forbindelse med Danmarks kommende eksamen i menneskerettigheder i FN. Lasse Jensen er nemlig demokratisk aktiv – udenfor stemmeboksen. Han rejser med toget fra Hirtshals klokken tre om natten for at nå hele den lange vej til årets demokratiske fest, Folkemødet på Bornholm. Stemmeret er en pligt I 1990’erne købte Lasse Jensen et edb-firma. Men firmaet kunne ikke løbe rundt, og Lasse Jensen drejede nøglen efter kun 11 måneder og stod med en gæld på 70.000 kroner. Derefter blev han af retten i Frederikssund sat under økonomisk værgemål efter lovens mest vidtgående paragraf, der gjorde ham personligt umyndig. Lasse Jensen bad dengang selvom at blive sat under økonomisk kontrol, og det vil han fortsat gerne være. - Jeg lider stadig lidt af impulskøb og er bange for at gå ud og at købe flyvemaskiner og alt muligt dyrt, som jeg ikke har råd til. Værgemålsloven har mindre indgribende paragraffer, som nok medfører økonomisk værgekontrol, men ikke samtidig umyndiggørelse. - Jeg har aldrig bedt om at blive umyndiggjort og slet ikke at få frataget mine demokratiske rettigheder, siger Lasse Jensen. Det strider ellers imod FN’s Handicapkonvention at fratage en person med handicap - Hvorfor accepterer vi, at det for nogle stadig er muligt at miste stemmeretten, fordi man ikke er i stand til at håndtere sin økonomi? Tue Byskov Bøtkjær, formand for Det Centrale Handicapråd stemmeretten på baggrund af, at personen har fået frataget sin retlige handleevne – som Lasse Jensen har fået. Ydermere har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol slået fast, at det er ulovligt at fratage en person med handicap stemmeretten, alene fordi personen er sat under værgemål. - Vi ser ingen saglige begrundelser for, at vi i dagens Danmark holder fast i en praksis, som fratager nogle personer helt grundlæggende demokratiske rettigheder, siger Signe Stensgaard Sørensen fra Institut for Menneskerettigheder. - En praksis, som i øvrigt må antages at stride imod de fleste demokratiske idealer, tilføjer hun. Carsten Pedersen er pensioneret bankrådgiver og værge for Lasse Jensen: - I mine øjne er Lasse fuldt kvalificeret til at stemme ved valg. Han er godt orienteret om politik og samfundsforhold, siger Carsten Pedersen. | Et mindretal i Folketinget vil give personer under de mest vidtgående værgemål ret til at stemme ved kommunal- og regionsvalg samt valg til Europa-Parlamentet. Altså alle demokratiske valg minus valg til Folketinget, som muligvis kræver en grundlovsændring. Justitsministeriet har sagt ja til, at personer under værgemål godt kan stemme til kommunal-, regions- og EU-valg. Alligevel siger et flertal i Folketinget nej til et forslag fra SF om at åbne for mere demokrati til de cirka 2.000 umyndiggjorte danskere under værgemål. Regeringen er ellers ’som udgangspunkt’ positivt stillet over for forslaget, forsikrede daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) sidste år under en debat i Folketinget. Men samtidig skød hun forslaget ned med henvisning til, at det næste kommunal- og regionsrådsvalg først kommer i 2017. - Der er tale om en gruppe mennesker, som er meget forskellige. Nogle vil måske fuldt ud være i stand til at stemme, mens andre nok ikke vil, uanset om de måtte få valgret eller ej. Derfor er det vigtigt at få et overblik over, hvem de er, siger ministeren. Men de umyndiggjorte skal ikke have stemmeret, uanset om de er demente, psykisk syge eller udviklingshæmmede. De er ikke i stand til at varetage det store ansvar, mener blandt andre Venstres ordfører, Jan E. Jørgensen. Danmarks nabolande har givet stemmeret til personer under lignende paragraffer som i værgemålsloven. Men det gør ikke indtryk på Liberal Alliances Ole Birk Olesen: - Der er tale om en gruppe borgere, som har fået frataget deres stemmeret, fordi en domstol har sagt, at de ikke ved, hvad der er til deres eget bedste. Alligevel vil man give dem ret til at sætte et kryds, som har afgørende betydning for andre folks liv. Hvis man bare vil give de her mennesker en god oplevelse på valgdagen, så tager man ikke demokratiet alvorligt. Så er det bare sådan et klovneforslag, siger Ole Birk Olesen. | HUS FORBI | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang | 7 folke MØDET Andreas' opråb Da han stillede sig op på talerstolen sidste år for at tale til Folkemødet, var han så nervøs, at han glemte meget af det, han havde på hjerte. Her bringer Hus Forbi den del af talen, som den unge hjemløse Andreas Mathiassen ikke fik med. af Andreas Mathiassen foto Heidi Lundsgaard D e ting, der gjorde mig hjemløs, er småting. Jeg havde bare ikke, hvad der skulle til for at undgå at ende, hvor jeg er, ergo er jeg socialt udsat. Det har folk ikke respekt for. Alle succesfulde mennesker har fordomme om, hvad man skulle have gjort for at undgå det. Men hver dag møder jeg folk, som har mistet alt. Social indignation, folk, der gik fra at leve drømmen til at tvangssælge huset på grund af en kon- - Jeg stoppede med at ryge hash og droppede umiddelbart efter hele min omgangskreds. Lige siden er der ingen, der har forsøgt at hjælpe mig på benene. tanthjælpsreform, der ikke tillader at give folk hjælp, hvis de ejer mere, end de må. Jeg mødte en kvinde, der fik at vide, at hun måtte sælge huset, ellers kunne hun ikke få kontanthjælp. Jeg møder tidligere millionærer, som lavede en fejl og mistede alt. De er aldrig kommet op at stå igen økonomisk. Jeg møder folk med en uddannelse, men uden job. 8 | HUS FORBI | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang Alle disse mennesker har opnået mere, end jeg selv nogensinde har. Hvordan skal jeg komme op og at stå på egne ben, når hele mit liv består af folk, der har svigtet. Jeg har oplevet så meget vold og dårlige intentioner. Jeg er kun 24 år, men jeg føler mig slidt. Kæmpet, det har jeg. Jeg har aldrig oplevet at få kredit for den kamp for livet, jeg har kæmpet. Hver dag er til stadighed en kamp. Jeg er efterhånden så stresset, at jeg har svært ved at fatte, hvad folk siger til mig. Det er som om, jeg taler et andet sprog. Jeg husker dårligt. Jeg har en diagnose kaldet skizoid sindslidelse, og folk forventer bare, at jeg så let som ingenting går ud og får et job. Jeg har ingen kvalifikationer, jeg er ikke uddannet, jeg har ingen erfaring på arbejdsmarkedet. Hvilken arbejdsgiver ville give mig et job bare sådan? Jeg er ikke en maskine. Jeg gik fra at være en person, der røg meget hash. Jeg var ofte bange for min egen sikkerhed. Jeg har haft pi- stoler stukket op i hovedet. Jeg stoppede med at ryge hash og droppede umiddelbart efter hele min omgangskreds. Lige siden er der ingen, der har forsøgt at hjælpe mig på benene. Min sagsbehandler puttede mig på den type kontanthjælp, som folk får, hvis de er uddannelsesparate. Den type, som er designet til kun lige nøjagtigt at holde folk i live. Jeg har brug for flere penge. Så jeg kunne investere i selvudvikling. Jeg har nu levet af den kontanthjælp, siden jeg var 18. Det er der ingen glæde ved. Man skulle tro, at denne ubehagelighed, som kontanthjælp har skabt i mit liv, skulle motivere til mig at forsøge at få et job. Selvom jeg søger jobs, er jeg bange for, at kampen for at holde mig i live med så få midler kombineret med alle de andre ubehageligheder, som jeg har i mit liv, kun er med til at ødelægge mig yderligere. | ! unge møder unge Hus Forbi samarbejder med eleverne fra Vallekilde Højskoles journalisthold. Det er unge mennesker, der arbejder på at komme ind på en af journalistuddannelserne i Danmark. De skriver til Hus Forbi om hjemløse og socialt udsatte jævnaldrende. Den første artikel handler om Andreas, der skal med på Folkemødet på Bornholm. Journalist Morten Bruun fra Redaktionen.dk har været projektleder og styret de unges arbejde sikkert i havn på Hus Forbis redaktion. folke MØDET De unge hjemløses stemmer bliver hørt – igen folke MØDET ! Når Folkemødet på Bornholm løber af stablen den 11.-14. juni, er Ungegruppen fra SAND, de hjemløses landsorganisation, for andet år i træk repræsenteret. Andreas Mathiassen, medlem af Ungegruppen, er ikke i tvivl om, hvor vigtigt det er at få taletid af Jasmin Lennert For andet år i træk er SANDs Ungegruppe tilstede, når toppen af dansk politik og demokrati tager til Folkemødet på Bornholm i juni. Og gruppen er ikke i tvivl om den vigtigste opgave: øget debat om det stigende antal af unge hjemløse. Hos Ungegruppen er det de hjemløse selv, der er eksperter. En af dem er 24-årige Andreas Mathiassen fra Odense. Han var en ud af tre unge, der sidste år var på talerstolen i det såkaldte ’fattigdomstelt’. For ham er det vigtigt at gribe chancen for at råbe op, når man får muligheden. - Jeg snakkede om egne erfaringer. Det er meget vigtigt, at man benytter sig af muligheden for at påvirke de magtfulde mennesker. Det er der mange, der ikke gør, men det gør jeg, fortæller Andreas Mathiassen. Vi ændrer vilkårene Han mener, at hans erfaringer er brugbare, når der skal træffes beslutninger om unge hjemløse. Det er vigtigt, men langt fra nemt at dele sine erfaringer. - Et overskudsmenneske ville nok bare have gjort det. Men det var svært at snakke foran så man- ge. Jeg glemte meget af det, jeg skulle sige. Da jeg så kom ned, kom jeg i tanke om alt det, jeg egentlig ville have sagt, siger Andreas Mathiassen. Han ved dog, hvad han vil opnå ved Folkemødet i år. Han vil gøre opmærksom på, at Danmark ikke er (blevet) det gode samfund, som mange tror. For ham at se er der mange huller i systemet. Den unge hjemløse mener, at opmærksomheden er med til at ændre vilkårene for de hjemløse og trække systemet i den rigtige retning. Sofadebatter Rene Nielsen, socialrådgiver i SAND, stod sidste år bag initiativet til et landsdækkende netværk for unge hjemløse. Han giver Andreas Mathiassen ret. Opmærksomheden ved Folkemødet er med til at skabe større fokus på problematikken om det stigende antal hjemløse under 24 år. - Det vigtige ved at deltage i Folkemødet er, at vi får mulighed for at oplyse befolkningen om de sociale problemer, som mange har glemt. Som for eksempel den fordobling af hjemløse i alderen 1824, der er sket siden 2009, siger Rene Nielsen til Hus Forbi. Netop derfor forsøger Ungegruppen under Folkemødet at gøre debatten mere folkelig. Igen i år vil de forsøge at skabe en række alternative debatter. Sidste år slæbte Ungegruppen sofa, lampe og sofabord med rundt og placerede forskellige steder på pladsen ved folkemødet. I disse små stuer var det - I år tror jeg, at jeg vil skrive ting ned om andre hjemløse. Jeg har mødt mange, der står i en situation, hvor de føler sig uretfærdigt behandlet. Andreas Mathiassen, medlem af Ungegruppen muligt for alle at komme og snakke med de unge hjemløse. - Der var stor interesse for de alternative debatter. De unge fik mulighed for at snakke med en række forskere. Vi har efterfølgende hørt fra mange af de forskere, at vi på den måde gav dem en masse uvurderlige oplysninger, fortæller Rene Nielsen. Lang vej endnu forskerne og fondene bag ført til, at SAND er blevet inviteret til en række møder, hvor de unge hjemløse også har været repræsenteret. - At vi har deltaget ved sådanne møder, har blandt andet gjort, at vi har fået mulighed for at påvirke Realdanias arbejde med en ny og anderledes hjemløsestrategi. Hjemløsestrategien inddrager andre end kommunerne. I stedet får andre firmaer, fagforeninger og andre faggrupper mulighed for at hjælpe til, uddyber Rene Nielsen. Selvom Ungegruppen sidste år lagde et godt fundament for større fokus på det stigende antal unge hjemløse, er der stadig lang vej endnu. - Det helt klare mål er i år at nå ud til politikerne. Det skal vi være bedre til end sidste år. Netop for at involvere de unge i de politiske beslutninger og derigennem få indflydelse, understreger Rene Nielsen. Andreas Mathiassen skal også i år være med til Folkemødet. - I år tror jeg, at jeg vil skrive ting ned om andre hjemløse. Jeg har mødt mange, der står i en situation, hvor de føler sig uretfærdigt behandlet. Mennesker, der ikke har turdet tage initiativet og gøre opmærksom på uretfærdigheden. | Ifølge ham har samarbejdet med hjemløse påfolkemøde Hus Forbi samarbejder med de hjemløses organisation, SAND, om en række aktiviteter på Folkemødet. Der bliver blandt andet en minde- højtidelighed for gadens folk og en række forskellige events, som sætter fokus på blandt andet hjemløsestrategien og hjemløses rettigheder. En række andre organisationer, der støtter hjemløse og socialt udsatte, er også med. Det gælder Kirkens Korshær, KFUM’s Sociale Arbejde, Blå Kors, Projekt Udenfor, WeShelter, Gadejuristen og mange flere. HUS FORBI | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang | 9 Et kig bag facaderne Med Gadens Stemmer i København og Poverty Walks i Aarhus kan man lære om livet som hjemløs og udsat. Hus Forbi var med Gadens Stemmer rundt på Vesterbro i København af Peter Rathmann foto: Mette Kramer Kristensen 25 elever fra 8.a på Rosendalskolen ved Hobro er trætte efter flere dages lejrskole i København med besøg på Christiania, i Tivoli og Folketinget og nu denne eftermiddag på Vesterbro, hvor de møder Jørgen Grønhøj og hans hund Betty. 44-årige Jørgen Grønhøj er til gengæld i hopla. Han har boet – og været hjemløs – på Vesterbro i hele sit liv. - Jeg er en stenbrodreng, og det her er min flise, siger han om bydelen, som er (mis-)kendt for åbenlys prostitution og gadenarkomani. Jørgen Grønhøj repræsenterer Gadens Stemmer, et projekt for gadens løse fugle, som giver turister rundture i de gader og stræder, hvor de har levet det hjemløse liv. Jørgen Grønhøj som narkoman, siden han var en lille dreng, fortæller han 8.a. I dag er han stoffri på femte år. Det er hans mission at advare eleverne fra Rosendalskolen om faren ved stofmisbrug: - Jeg har prøvet alle stoffer undtagen de moderne. Jeg har siddet i fængsel i 18 år og været på stoffer i 23. Jeg er blevet stukket ned tre gange. Som syvårig var jeg idiot nok til at tage imod en cigaret med heroin og blev afhængig. Stoffer ødelægger alt. Jeg ville smide hver og en af jer ombord på toget hjem til Jylland, hvis I tager nogen, formaner han. Nogle af eleverne ryger cigaretter, men kun med tobak. De trasker efter Jørgen og Betty til Westend og Skydebanegade, mens Jørgen fortæller videre om sin barndom: - Mor og far gik fra hinanden. Mor smed mig på børnehjem. Der gjaldt det udelukkende om at stikke af. I Istedgade viser han eleverne fixerummet Skyen ved Mændenes Hjem, som er Nordens ældste herberg for hjemløse. - Der går de ind og ødelægger årerne med årene, siger Jørgen med et velforberedt ordspil. Ud for Mariakirken står en mand i beskidt tøj og har det dårligt. Han fortrækker, da Jørgen og eleverne kommer for tæt på. - Det er mit gamle hjem, siger Jørgen sarkastisk om pladsen ud for kirken. Til højre for kirkedøren kan man benytte et pissoir med gennemsigtige vægge. - Men nogen bruger det til mere, siger dagens guide. Han fortæller 8.a om en kammerat, som tog amfetamin og aldrig er holdt op med at være skæv. - Vi har hørt om, hvad stoffer kan gøre ved folk. Det har hjulpet mig til at forstå, hvorfor nogen gør det alligevel. Og manet til eftertanke om, at det skal jeg i hvert fald ikke. Jonas Petersen, skoleelev 10 | HUS FORBI | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang - Mange af mine kammerater er døde af junk. Jeg er holdt op med at gå til begravelser. Jørgen Grønhøj, rundviser, Gadens Stemmer - Han spurgte mig efter et par dage, om han aldrig skulle sove igen. Nu får han et skud i røven en gang om ugen for at komme ned. Eftertanke og sodavand Det kan godt være, at Jørgen Grønhøj ikke underdriver sine fortællinger, men hans beskrivelse af en kold tyrker, når stofferne er holdt op med at virke, er givetvis meget realistisk: - Hvis du kom til at hoste, stod der en stråle ud af røven. Du kunne ikke styre det. Sådan var det at have nedtur. Nogle af drengene fra 8.a morer sig over dildoerne i pornobutikkernes vinduer. I Abel Cathrines Gade tager en forhutlet mand en mælkekarton op fra en skraldespand og snuser til den. Han lægger den tilbage og går videre. I Reverdilsgade fortæller Jørgen om tre af si- ne venner, som døde på den samme trappesten. De havde smidt deres stoffer på fliserne under en politirazzia og samlet det op igen, nu blandet med gadesnavs og grus, som kom med i sprøjten. - Mange af mine kammerater er døde af junk. Jeg er holdt op med at gå til begravelser. Jørgen Grønhøj er lykkelig for sin stoffrihed. Han har i dag kæreste og lejlighed her på Vesterbro og sælger Hus Forbi, når han ikke har travlt med at gå turistture for Gadens Stemmer. Efter godt tre kilometers gåtur er eleverne fra Rosendalskolen endnu mere trætte. De er nået til Mindestenen for narkomaner på Sønder Boulevard. - Bliver du aldrig træt af at gå her? spørger en af dem Jørgen: - Nej aldrig, jeg har gået her hele mit liv, og det bliver jeg ved med, svarer han. De jyske folkeskoleelever har ikke sagt mange ord under turen. Men så meget mere har de lyttet, hvis man spørger 15-årige Jonas Petersen: - Vi har hørt om, hvad stoffer kan gøre ved folk. Det har hjulpet mig til at forstå, hvorfor nogen gør det alligevel. Og manet til eftertanke om, at det skal jeg i hvert fald ikke. Jonas og flere af klassekammeraterne tager selfies arm i arm med Jørgen. Klasselærer Peter Bang-Thygesen giver dem ti minutter til at købe sodavand og få varmen i det nærmeste supermarked. - Lad være med at ende som mig! råber Jørgen til afsked. | sådan får du en byvandring fra bagsiden Foreningen Oplysning Om Gadeliv har Poverty Walks som en af kerneydelserne. En Poverty Walk er en rundtur gennem det moderne Aarhus. Ruten er valgt, så den kan nås indenfor et par timer. Undervejs vil man få forevist nogle af de vigtigste institutioner, tilbud og mødesteder for de udsatte i Aarhus. Foreningen holder til i Værestedet i Jægergårdsgade, hvor også Hus Forbis Aarhus-kontor og distribution holder til. Man kan booke en Poverty Walk hos Værestedet på telefon 8613 6230 eller hos koordinator Mikael Jakobsen, telefon 4185 6320. I København har Gadens Stemmer aftalt at leje et kontor hos Hus Forbi i Bragesgade på Nørrebro, men op til flytningen holder de til på Sundholm på Amager, og man bestille en rundvisning hos [email protected] eller på telefon 2256 4860. HUS FORBI | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang | 11 & Sex kærlighed Mit smukke vaskeri Christina og hendes kæreste har boet på gaden i seks år. Alligevel er det lykkedes dem at bevare et aktivt sexliv ved at skabe oaser i gaderummet, hvor de kan være sammen 12 | HUS FORBI | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang af Birgitte Rørdam foto Mette Kramer Kristensen A llan og jeg kendte hinanden fra Remisen ved Nørreport, hvor vi tit kom og drak øl med de andre, der holdt til på pladsen. Han syntes, at jeg var sød i 15 år uden at turde sige det til mig. Men en dag inviterede han mig hjem i sin lejlighed, og så endte det med, at jeg blev, fortæller 47-årige Christina Olsen, der for første gang i de 15 år var uden Allan Mathiesen, som på det tidspunkt afsonede en dom på 50 dages fængsel for et tyveri. - Det betyder alt at være to, når man bor på gaden. Du har en at snakke med, en, der kan trøste og varme dig, og en, der holder dig oppe. Vi bruger meget tid på at røre, kysse og have sex, og derfor er det vigtig, at vi passer på os selv, forklarer hun. Både Christina Olsen og Allan Mathiesen havde levet hårde liv, da de blev kærester, og begge var i metadonbehandling og drak for mange øl. Værre blev det, da Allan Mathiesens lejlighed for seks år siden brændte ned i forbindelse med en brand, der startede fire etager over dem og raserede hele hans lejlighed. Han havde ingen forsikring. De mistede både hjemmet og alle deres ejendele, og siden har de boet på gaden. Laver kærlighedshuler - Vi valgte hurtigt herberger fra, for der er for meget uro, og vi ikke kunne være os selv. I stedet har vi fundet en måde at leve på gaden på, som, vi synes, er mere tryg. Vi sover i solarier, på møntvaskerier og offentlige HUS FORBI | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang | 13 & Sex kærlighed 14 | HUS FORBI | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang & Sex kærlighed HUS FORBI | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang | 15 16 | HUS FORBI | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang & Sex kærlighed - Det betyder alt at være to, når man bor på gaden. Du har en at snakke med, en, der kan trøste og varme dig, og en, der holder dig oppe. Christina Olsen HUS FORBI | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang | 17 - Vi sover i solarier, på møntvaskerier og offentlige toiletter, og vi er blevet rigtig gode til at lave kærlighedshuler rundt omkring. Christina Olsen 18 | HUS FORBI | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang toiletter, og vi er blevet rigtig gode til at lave kærlighedshuler rundt omkring, siger hun. Christina og hendes kæreste tilbringer dagene med at gå rundt i Københavns gader, og de har altid tæpper med sig. Når de gerne vil dyrke sex – og det sker næsten hver dag og nogle gange flere gange om dagen - går de måske ind på en møntvask eller på deres lokale offentlige toilet og låser døren indefra, så lampen lyser rødt. - Jeg elsker at hygge. Så jeg laver en seng af pap, aviser og vores tæpper, jeg tænder fyrfadslys og sætter en blomst, som vi låner i Føtex, og afleverer tilbage, når vi er færdige. Og så elsker vi og glemmer helt, om vi er på en møntvask eller et offentligt toilet, siger hun. Christina Olsen er glad for, at de har sex så ofte, for hun holder meget af tætheden, som gør hende glad og giver hende ny energi, og Allan Mathiesen vil slet ikke kunne undvære det. Og derfor er de også meget opmærksomme på at gøre sig umage med sig selv. Flere gange om ugen tager de i en svømmehal, hvor de har en aftale om, at de må tage gratis brusebad, og der går ikke en dag, hvor de ikke får mad, uanset om pengene ikke rækker så langt, når man skal klare sig for kontanthjælp og også skal købe øl og cigaretter. - Både Allan og jeg prøver at være sunde & Sex kærlighed trods vores usunde liv, og vi er forfængelige. Det er vigtigt at være rene, både fordi vi er sammen, og også bare for vores egen skyld. Selvom vi er hjemløse, vil vi ikke lugte og se nussede ud. - Uanset hvad, er jeg sikker på, at jeg lever længere, fordi jeg har Allan. Christina Olsen Holder hinanden oppe Christina Olsen tænker tit på, at hun er utrolig heldig, at hun og Allan har hinanden. - Jeg ser jo hver dag masser af hjemløse, der går alene rundt og ikke har nogen at dele tanker og ømhed med, og så føler jeg mig så heldig. Allan og jeg hjælper hinanden med alt. Er den ene svag, er den anden stærk, og på den måde holder vi hinanden oppe, også på de dårlige dage, hvor vi ikke orker livet på gaden, siger Christina Olsen, der også glæder sig over, at det hårde liv ikke har ødelagt deres sexliv. - Vi er meget stærke sammen, og sex styrker vores forhold endnu mere. Jeg har aldrig oplevet, at hverken kulde, sult eller for mange øl har dæmpet vores lyst eller evne til at have sex. Derfor håber vi alligevel, at vi en dag får en lejlighed, så vi slipper for livet på gaden. Men uanset hvad er jeg sikker på, at jeg lever længere, fordi jeg har Allan, siger hun. | HUS FORBI | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang | 19 & Sex kærlighed Sex & kærlighed på trods Kærlighed, erotik og sex er ikke det, man har mest overskud til at tænke på som hjemløs. Og de professionelle får heller ikke spurgt ind til det. Men længslen efter nærhed og berøring er der stadigvæk S af Tine Seibæk foto: Mette Kramer Kristensen ex og kærlighed er ikke lige det, de hjemløse snakker mest om. 'Tjah, det er ikke det, vi taler mest med dem om – der er så meget andet, vi først skal spørge til.’ ’Vi hører mest om det, når kvinderne bliver gravide eller er nervøse for at være smittet med en sygdom på grund af sporadisk sex. Eller når mændene klager over impotens på grund af alkoholmisbrug.’ Sådan lyder reaktionerne, når Hus Forbi spørger blandt gadesygeplejersker og ansatte på herberger for at høre, hvordan de oplever erotik og sex i relation til hjemløse. For livet som hjemløs kommer nemt til at handle om en eneste ting: Hvordan klarer jeg dagen i dag? Hvor får jeg mad fra, hvor kan jeg sove? I sådan en tilværelse har sex og erotik ikke altid den mest fremtrædende plads. Men længslen efter nærhed og berøring er der – naturligvis. At 20 have et kærlighedsliv spiller en rolle. Nogle gange træder det bare i baggrunden, fordi der kun er overskud til at overleve. Andre gange sætter misbrug en stopper for evnen til at have et seksuelt forhold. Og i nogle tilfælde bliver det seksuelle (og lysten til det) farvet af mulige grænseoverskridelser, fordi man ofte er påvirket af alkohol og stoffer. Og fordi sex også bliver en vare, man kan tilbyde for en seng at sove i. Flest lever alene Umiddelbart vrimler det ikke med par i hjemløsemiljøet. - Mit indtryk er, at hjemløse - Det handler om at anerkende, at kærlighed og kropskontakt er vigtigt, uanset hvor i livet man er. Læge Charlotte Obel fra Københavns Kommunes Sundhedsteam langt overvejende lever alene. Sådan er det også her i byen. Jeg har dog indtryk af, at kærlighed og sex | HUS FORBI | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang spiller en rolle. Mange har nogen, de elsker. Fraværet af kærligheden optager dem også. Eller forhold, der er gået i stykker. Så både når kærligheden er der og ikke er der, fylder den, siger gadesygeplejerske i Aalborg Mette Christensen. - Vi har gratis kondomer, og især nogle af de yngre mænd henter dem. Ligesom nogle af kvinderne har benyttet sig af at få prævention som en p-stav. For de helt unge spiller det seksuelle en rolle, men det er ikke noget, de snakker meget om, siger hun. Fra sit arbejde som gadesygeplejerske har Mette Christensen indtryk af, at fysisk kontakt, berøring, samt knus og kram betyder en del, også for denne målgruppe. Mange vil rigtig gerne have fodterapi eller massage, når det bliver tilbudt gratis. Eva Lillelund, der er korshærsleder i Aalborg og leder tre varmestuer i byen, siger: - Kærlighed og sex er ikke mindre vigtigt for vores brugere end for andre. De har bare svært ved at finde plads til det. De taler meget om det, når de er forelskede. Men forholdene varer ikke så længe. De formår ikke at bevare et forhold i et så kaotisk liv. Men de få dage, det varer, er de glade, og vi glæder os på deres vegne, siger hun. Sygeplejerske i Københavns Kommunes Sundhedsteam Lone Dam oplever, at antallet af kærestepar blandt hjemløse varierer alt efter etnicitet. - Det er meget kulturelt bestemt, er mit indtryk. De danske - Fordi der er så mange andre ting, der er presserende for hjemløse, får vi som professionelle ikke så ofte spurgt ind til sex, erotik og kærlighed. Lone Dam, sygeplejerske i Københavns Kommunes Sundhedsteam hjemløse er ofte alene, men for grønlænderne er det anderledes. I Grønland prøver man meget at være en del af en social gruppe, så her er hjemløselivet ingen hindring for at gå ind i et forhold. Man tager vare på sig selv ved at finde sammen med dem, der er i nærheden. I Danmark oplever jeg, at der er Modelfoto : Mette Kramer Kristensen mere individualisme og fokus på at klare sig selv, siger hun. Parker, toiletter og herberger Er der nogle interne eller uskrevne regler i hjemløsemiljøet om, hvor man går hen og har sex? - Det er svært at sige, men herberger, parker, toiletter på varmestuer, steder med badeforhold eller telte er gode bud. - Men hvis man lever meget fra hånden til munden og sover sporadisk hos nogen, kan det være svært at have et sexliv, siger Mette Christensen fra Aalborg. Hun forklarer, at de i Aalborg har et lille herberg på Forchhammersvej, hvor man kan blive indskrevet som par, og hvor der er mulighed for at låse døren. - Det kunne man gøre noget mere. I natvarmestuerne er sovesalene delt op, så kvinder og mænd sover hver for sig. Her kunne man måske se på at forbedre mulighederne for hjemløse par. Så vil der på flere herberger være mulighed for at indlogere sig som et par, siger hun. Der er ingen tvivl om, at det at have et seksualliv som hjemløs kan være rimelig sæsonbestemt, lyder det fra flere steder. Om somme- ren er det nemt at være udenfor og sove i en park. Om vinteren er det svært for dem, der er par. Læge Charlotte Obel fra Københavns Kommunes Sundhedsteam mener, at hvis man skulle forbedre de hjemløses muligheder for at have et liv med fysisk nærhed, så kunne man gøre det lettere at flytte ind sammen som par på et herberg. - Det handler om at anerkende, at kærlighed og kropskontakt er vigtigt, uanset hvor i livet man er, siger Charlotte Obel. Misbrug stopper sexlivet At have et misbrug er ikke noget, der ligefrem forbedrer erotik- og sexlivet. Både evnen til rejsning og udløsning kan blive påvirket. Men derfor kan man godt have længslen alligevel. - Hvis man er meget påvirket, har man ikke lyst til sex. Det forbliver på et tankeplan, fordi det ikke er fysisk muligt, specielt hvis man har drukket i mange år. Lysten bliver mindre, og evnen forsvinder ofte, siger Lene Tanderup, der er sygeplejerske for hjemløse i Københavns Kommunes Sundhedsteam. Flere varmestuer oplever også, at de kvinder, der prostituerer sig for at skaffe stoffer, ikke er interesserede i sex på kærlighedsplan. De er færdige med den verden. Lone Dam, sygeplejerske i Sundhedsteamet i København, oplever via samtaler i dagligdagen, at for de mænd, der får medicin, som tager potensen, er det et problem. - Selvom sådan en mand ikke har en kæreste, er det typisk vigtigt for ham at kunne alligevel. Vi har også et par gange haft mænd, der ville have viagra. Så må vi sige: ’Så længe du drikker, skal du ikke have viagra, for så virker det ikke.’ Sex og kærlighed er et komplekst felt i forhold til, at det er vanvittig vigtigt, men på den anden side bliver det ødelagt af det store alkoholforbrug, de ofte har, forklarer hun. - Mange har nogen, de elsker. Fraværet af kærligheden optager dem også. Eller forhold, der er gået i stykker. Mette Christensen, gadesygeplejerske i Aalborg Sex for en sofa I en barsk hverdag er sex heller ikke altid noget, der handler om lyst. Det kan lige så vel være et middel til at overleve og til ikke at fryse på gaden hele natten. - Kvinderne kan betale sig til en overnatning med sex. Det hører vi af og til om. Mange af de grønlandske kvinder, som ikke har noget sted at være, finder typisk en HUS FORBI | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang | 21 & Sex kærlighed dansk mand, som de kan indlogere sig ved, forklarer Mette Christensen fra Aalborg. Lene Tanderup fra Københavns Kommunes Sundhedsteam siger: - Sex er i fokus, og når man er påvirket af stoffer og alkohol, bliver man ofte grebet af stemingen lige her og nu. Sex fylder på den måde en del. Kærligheden handler ofte mere om at være tryg ved nogen omkring sig, og der behøver ikke være sex inde i billedet. For de grønlandske kvinder er sex lidt en handelsvare, en måde at få kontakt til et andet menneske på. Kærlighed kan for dem være kærligheden til deres grønlandske veninder. Mange af kvinderne oplever, at det ikke er hos mænd, man søger kærligheden, men hos ligesindede kvinder. At give sex for en seng foregår, fortæller Lene Tanderup. - Men de taler ikke om, at de sælger deres krop for et sted at sove. Det er er en impulsiv løsning: ’Jeg kan være her, og så er det okay, at jeg giver noget til gengæld.’ Det er en luksus at sige, at det er vigtigt, hvilke følelser man har, mens man dyrker sex – sådan er det ikke i deres verden, siger hun. Modelfoto : Mette Kramer Kristensen Alle vil have kærlighed - Sex er i fokus, og når man er påvirket af stoffer og alkohol, bliver man ofte grebet af stemingen lige her og nu. Lene Tanderup fra Københavns Kommunes Sundhedsteam 22 | HUS FORBI | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang Hvor meget sex og kærlighed fylder i hjemløses liv, er naturligvis lige så individuelt som for alle andre. Blandt mennesker, der lever på gaden, er 80 procent mænd og 20 procent kvinder. Kvinder er bedre til at holde sig indendøre, så de kvinder, der til sidst ender på gaden, er de mest belastede. - Selvom man snakker om kvindefrigørelse i dag, så er der blandt hjemløse et andet æresbegreb. Hjemløse mænd føler ofte, at de skal kunne tage vare på deres kærester. Når de endelig flytter i lejlighed, er det de gammeldags dyder, der skinner igennem, såsom fine gardiner, lysekroner og bordskånere. Det kan være mænd, der har været håndværkere, og de vil gerne tage vare på deres kvinder, og det har de ikke kapacitet til, når de lever på gaden. Og det er også en årsag til, at de ikke har en kæreste, fortæller Lone Dam. Lone Dam forklarer, at de kvinder, der lever på gaden, samtidig ikke er nemme at ’passe på.’ De ’skal nok klare sig selv’ og lever ikke op til den traditionelle type kvinde, de mandlige hjemløse drømmer om at ’passe på.’ - Kærligheden findes alle steder. Fordi der er så mange andre ting, der er presserende for hjemløse, får vi som professionelle ikke så ofte spurgt ind til sex, erotik og kærlighed. Og det er måske forkert. Der er jo nogen, der ikke kan trække vejret uden sex, siger Lone Dam. | & Sex kærlighed Institutionssex på herberget På herberger og i natcaféer er der ofte hjemløse, der har en kæreste, men de er underlagt regler, som gør det besværligt at være sammen og have sex af Birgitte Rørdam En stor del af landets hjemløse opholder sig i kortere eller længere perioder på herberger og i natcaféer, hvor de kan overnatte i eget værelse eller på en madras på gulvet i en sovesal. Men mulighederne for at have en kæreste og dyrke sex er styret af regler, der besværliggør de hjemløses vilkår for at etablere et almindeligt parforhold. På Forsorgshjemmet Vibohøj i Viborg er der plads til 68 personer og heraf har 55 deres eget værelse. Ifølge teamkoordinator Vivi Ponell er sex ikke det første, folk tænker på, når de lander på Vibohøj, hvor mange ankommer berusede og er medtagede af at leve på gaden. Men når de har sovet rusen ud, har fået mad og et bad, så begynder de at blande sig med det andet køn, og nogle ender med at danne par i kortere eller længere tid. - Der er altid en del affærer i huset, og her er næsten altid to til tre par. Nogle flytter sammen herfra, og andre går fra hinanden igen, men det er mit indtryk, at de er glade, når det står på. Det giver noget ekstra at være i et forhold: De har noget af det, andre mennesker har, og så har de en at sove med og en at dele sine tanker med, siger hun. Personale på værelserne Finder folk sammen på Vibohøj, må de gerne bo sammen, men det skal være i pigeafdelingen, hvor der bliver lagt en ekstra madras ind. Og de skal være indstillet på at få besøg hver morgen klokken halv otte, når personalt går rundt på værelserne for at sikre sig, at beboerne har det godt, og at deres værelser ser ordentlige ud. - Når jeg går min runde, støder jeg af og til ind i par, der ligger sammen. De ved godt, at jeg kommer, og jeg banker på, men det er jo noget helt andet, end hvis man bor for sig selv. Det er formynderisk og skal gøres med stor respekt. Nogen synes også, at det er underligt, at vi skal se deres værelser, men de finder sig i det, fordi de er i en situation, hvor de er underlagt nogle regler. Er man par og dyrker sex, er der også hensynet til, at man ikke må larme, for væggene er tynde, og de andre beboere skal have nattero. Og har man en kæreste, som ikke bor på Vibohøj, kan de ikke overnatte sammen. Gæster skal forlade værelserne klokken 23, og så må de gå på vandrehjem eller finde et andet sted at være sammen. - Vi har overvejet at etablere et ekstra værelse eller en campingvogn, hvor beboerne kan have gæster. Vi oplever ret tit, at folk har besøg af en kæreste, som må gå, især blandt de yngre hjemløse, som vi har mange af, og det er en klar begrænsning, at de ikke selv kan vælge, hvor de vil sove, siger hun. | Modelfoto : Mette Kramer Kristensen HUS FORBI | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang | 23 & Sex kærlighed Følelser kan komme og gå Mens Poul var hjemløs i tre år, var han så deprimeret, at han intet kunne mærke. Kærlighed og sex forsvandt ud af hans liv. Men da han begyndte at komme på fode igen, blev han forelsket af Tine Sejbæk foto: Mette Kramer Kristensen S ex og kærlighed har før i tiden været meget centrale ting for mig. Men som hjemløs var jeg så ked af det, at jeg ingenting kunne mærke. Fysisk blev jeg impotent, og mentalt mistede jeg interessen, siger Poul VossKnude. Han er 61 år, og for to et halvt år siden fik han sin egen lejlighed efter at have været hjemløs i tre år. Pouls vej til hjemløshed var belagt med en fyring, en skilsmisse og til sidst psykisk sygdom efter hans mors pludselige død. 24 | HUS FORBI | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang Han blev fyret som postarbejder, da han blev for nedslidt. Dernæst ville konen skilles efter 24 års ægteskab, og grundet en ægtepagt stod alt af værdi – både millionlejligheden og kolonihaven – i hendes navn. Poul endte på gaden med to Netto-poser og anede ikke, hvordan han skulle klare sig. I tre år boede han tilfældige steder og overnattede i parker eller på herberger. Sex og kærlighed, der ellers altid havde fyldt en del, holdt op med at have betydning. Poul kalder dette for hans ’sorte periode.’ - Jeg så, hvordan de ting ikke længere var en del af mit liv. Som hjemløs følte jeg det ligesom hvordan har en væg det, når et søm er - Vi er nede i kælderen af behovspyramiden. Dernede er ens fysiske og psykiske kræfter i den grad målrettet mod en eneste ting: Hvordan klarer jeg dagen i dag? & Sex kærlighed trukket ud? Den står bare der og er væg. Som hjemløs oplevede jeg, at mit indre liv var amputeret. Vi er nede i kælderen af behovspyramiden. Dernede er ens fysiske og psykiske kræfter i den grad målrettet mod en eneste ting: Hvordan klarer jeg dagen i dag? siger han. Kaotisk tilværelse Det er også Pouls oplevelse, at de fleste hjemløse lever uden fast kæreste. - En partner er i det miljø en uforudsigelig størrelse i en i forvejen kaotisk tilværelse. Det er nemmere blot at klare sig selv. Det at isolere sig bliver også en slags selvbeskyttelse, siger Poul, der kalder sig ’cand.merc. i hjemløshed.’ Efter flere år som hjemløs kunne Pouls krop ikke mere. En dag sad han i møde med en af kommunens gadeplansmedearbejdere samt lederen af Natcaféen i Hillerødgade. Formålet var at finde ud af, om Poul kunne leje et værelse på herberget. Under mødet gik Poul ud som et lys og vågnede først op i ambulancen. - Med det forbrug af øl, jeg havde på daværende tidspunkt, samt manglen på sund mad og søvn brød jeg sammen fysisk og psykisk, siger han. Poul havde været relativt tæt på at dø og blev indlagt på Bispebjerg Hospital. Derefter fik han et værelse hos Metodistkirkens Sociale Arbejde, hvor han sov, spiste og restituerede sig. - Jeg begyndte at gå ture på Kastellet, og for første gang i årevis bemærkede jeg brune pigeben. Det var et sundhedstegn, fortæller han. Via Københavns Kommune fik Poul kort efter en lejlighed på Nørrebro. I den periode, hvor han er ved at komme på fode igen, sker der noget helt uventet. Han bliver forelsket. En dag går han ind i en kirke for at få noget mad, og en af de frivillige på stedet slår benene væk under ham. Poul glemmer aldrig den dag. Kirken var proppet med mennesker, men det lykkedes alligevel at få en siddeplads nede bagved. Forelsket igen - Og så sker det utrolige: Jeg får øje på nogle øjne, der er utroligt smukke og minder om en endnu ikke moden kastanje. Da jeg senere forlader kirken, er jeg helt fortumlet og tænker, at jeg hellere må se at komme i bad og så komme derned igen, forklarer han. Poul tager derned igen, og denne gang vælger han at stå og holde øje med kvinden udenfor kirken. Han venter på, at hun skal komme ud efter endt arbejde og tage hjem. - Til sidst kommer hun ud, og hun siger til mig: Står du der? Ja, svarer jeg. Hvad laver du? spørger hun. Venter, svarede jeg. På hvad? spørger hun. Dig, svarer jeg. Poul spørger hende, om de ikke skal følges ad lidt. Kvinden går modstræbende med til det og forklarer, at hun hurtigt skal videre. Han ser hende ikke igen, og senere finder han ud af, at hun var gift. - Men det er langt bedre at være ulykkeligt forelsket end ikke at kunne mærke noget. For mig var kærestesorg et gode. Det var livgivende for mig at opleve mine følelser igen, siger han. Da Poul var hjemløs, misbrugte han alkohol. I dag gider han ikke drikke, det er ikke relevant længere. - Den pige, jeg bliver forelsket i, skal være noget ud over det sædvanlige. Det er en kvinde, jeg aldrig ville byde at leve som sam-alkoholiker, sygeplejerske eller havne i et eller andet sygeligt rollespil. Så på den måde var det godt, at det ikke blev til noget med kvinden fra kirken, for på det tidspunkt var jeg ikke helt ude af mit misbrug. | Aseksuel af at være hjemløs Jan vil gerne have en veninde, sex er ikke vigtigt af Tine Seibæk Jan Kirchner oplever, at årene som hjemløs gjorde ham aseksuel. I dag drømmer han om at finde en veninde, men det seksuelle behøver ikke at have en stor plads. - Når man som mand ser forhutlet ud og er alkoholiker, er der ikke så mange kvinder, der er interesserede. Men selvom man er hjemløs, har man et emotionelt og intellektuelt potentiale for godt at kunne lide en anden. For mit vedkommende kunne jeg egentlig bedst tænke mig en veninde, ikke en kæreste. Når jeg ikke kan holde op med at drikke alkohol, så kan jeg ikke være i et seksuelt forhold til et andet væsen, siger Jan Kirchner, der i dag er 50 år. - Så jeg er aseksuel. De fire et halvt år som hjemløs gjorde mig aseksuel. Havde du slet ikke haft et seksuelt forhold i de fire et halvt år som hjemløs? - Jo, på herberger, hvor der også måtte bo kvinder. For eksempel på Lærkehøj på Frederiksberg. Der var jeg sammen med en grønlandsk kvinde. Det var fint nok, bortset fra at jeg blev smidt ud. Og jeg drak tre flasker sprut om dagen, så dingleværket fungerede ikke. Hjemløselivet gjorde mig impotent, siger han. Han oplever, at hvis man er hjemløs, er det umuligt ikke at have et misbrug. - Hvad skulle man ellers lave? Bare sidde på en bænk og glo uden flasken eller hashen? Jeg prøver at undgå seksuelle forhold, fordi jeg føler, at jeg ikke har brug for det. Måske kommer mænd også i overgangsalderen? Man mister interessen. Men venskabet vil jeg gerne have. Jeg savner enormt meget at have nogle søde veninder, der ikke er misbrugere. Så ville det kunne udvikle sig, siger han. Jan drømmer om at møde en veninde, han kunne være sammen med i sin alderdom. I dag har han en toværelses i Københavns Nordvestkvarter, og han fortæller, at der er plads nok til en kvinde i lejligheden. - Men hvis jeg skulle bo sammen med en kvinde, skulle jeg holde op med at drikke helt. Hvis jeg kunne stoppe mit misbrug, ville jeg også fortjene at møde en kvinde. - Den veninde, jeg søger, skulle være en, jeg kunne dele alt med. Vi kunne godt snakke om det med sex, men det skulle ikke være det, forholdet bygger på. Seksualitet er noget, der hører ungdommen til. De første 40 år. Op gennem 40'erne ebber det ud. Interessen forsvinder, og det bliver en gentagelse, siger han. | HUS FORBI | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang | 25 Butikschef Mahmoud Abdallah og Hus Forbi-sælger Ruperto Moore har gensidig respekt for hinanden. I sikker havn hos Fakta Samarbejdet mellem butikskæden og Hus Forbi giver sælgerne ly i en stormfuld hverdag 26 | HUS FORBI | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang af Poul Struve Nielsen foto: Mette Kramer Kristensen Efter lidt mere end tre måneders samarbejde er Hus Forbisælgerne blevet bevidste om, at de ved Fakta-butikkerne kan finde en sikker havn i en stormfuld hverdag. Livet på gaden er hårdt, og der vanker mange konflikter hver dag for Hus Forbi-sælgerne. Det sker også, at der er konflikter med butikschefer, som ikke synes, der skal stå hjemløse i nærheden af deres butikker. Mahmoud Abdallah har været butikschef i Fakta på Langenæs Alle i Aarhus et halvt års tid. Før var han brugsuddeler i Houlkjær i Viborg, og der var der ingen Hus Forbi-sælgere. - Første gang jeg så ham, kiggede jeg lige lidt, fortæller butikschefen om Ruperto Moore, som er Hus Forbi-sælger og fast holder til foran Fakta på Langenæs i den sydlige del af Aarhus. - Men jeg lagde mærke til, at han er flink og høflig, stille og rolig, tilføjer han. Samarbejdet Det var et stykke tid, før Hus Forbi og Fakta indledte samarbejdet, som betyder, at Fakta bød Hus Forbi-sælgerne velkomne. Sælgerne kan stå i vindfanget og søge ly, når det er dårligt vejr, og siden den 1. maj har man kunnet donere sin flaskepant til Hus Forbi i Faktas flaskeautomater. Selvom Hus Forbi-sælgerne ikke nødvendigvis benytter sig af muligheden for at stå i vindfanget, har det stor betydning, at der er en supermarkedskæde, hvor de altid ved, de er velkomne. - Der er nogle steder, hvor vi ikke er velkomne, og hvor vagterne kommer og beder os om at gå, fortæller Ruperto. Han har stået ved Fakta på Langenæs siden sidste sommer, og han har faktisk aldrig benyttet sig af muligheden for at stå i vindfanget. Men han skal være velkommen, forsikrer Mahmoud Abdallah. - Jeg har aldrig fået så meget som en eneste klage over, at han står der, så han må gøre det godt, siger butikschefen om Hus Forbisælgeren. Gensidig respekt De to har hilst på hinanden. Det er ikke sådan, at de taler en masse sammen. Men der er en gensidig respekt. Mahmoud Abdallah mener, at det også giver en vis tryghed for kunderne i Fakta og folk i kvarteret ved Harald Jensens Plads, Langenæs og Kongsvang i det hele taget. - Jeg tror, det ændrer lidt i billedet, at der står en Hus Forbi-sælger. Butikstyverier er et stort problem, og han er med til at skabe tryghed, siger butikschefen om Roperto. Roperto har tidligere solgt i den stik modsatte ende af Aarhus, i Veri Centret i Risskov. Men efter at han havde været væk et stykke tid på grund af sygdom, var der en anden sælger, som havde overtaget. Så måtte han ud at lede efter et nyt sted at være. Han fandt det helt rigtige sted ved Fakta. - Det er dejlige mennesker, som jeg snakker med, mens jeg sælger avis. Og folk her i kvarteret støtter - Jeg har aldrig fået så meget som en eneste klage over, at han står der, så han må gøre det godt. Mahmoud Abdallah, butikschef virkelig op om Hus Forbi, de kan godt lide at læse vores blad. Jeg kender mange mennesker, og der er børn, som spiller fodbold lige herovre, siger han og peger over mod det grønne område ved Langenæsstien. Nu kan de gode folk i området ved Langenæs så også donere deres pant til Hus Forbi! | - Det er dejlige mennesker, som jeg snakker med, mens jeg sælger avis. Og folk her i kvarteret støtter virkelig op om Hus Forbi, de kan godt lide at læse vores blad. Ruperto Moore HUS FORBI | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang | 27 Politikere møder Hus Forbis hold af hjemløsejournalister og professionelle, der arbejder sammen. Satspuljen bør nedlægges Dansk Folkeparti vil have de socialt udsatte på den ’rigtige’ finanslov, og partiets socialordfører, Karin Nødgaard, appellerer til kommunerne om en rettidig social indsats af Jens Vestergaard og Poul Struve Nielsen foto: Mette Kramer Kristensen Karin Nødgaard er socialordfører for Dansk Folkeparti. For at få indblik i hvordan samfundets socialt udsatte lever, har hun været ude blandt gadens folk sammen med hjemløseorganisationen Projekt Udenfor, som er opsøgende i forhold til de gadehjemløse. - Det var en stor oplevelse for mig, fordi jeg mødte så mange forskellige typer af hjemløse. Ligesom vi andre er forskellige, så gjaldt det også de hjemløse. Man kunne mærke, at nogle af dem faktisk havde det godt med den måde, de levede på, mens andre havde drømmen om netop at få en bolig, siger Karin Nødgaard, da Hus Forbis team møder den midtsjællandske politiker på hendes Christiansborg-kontor. Hun mener, det er vigtigt med en rettidig social indsats, der er rettet mod den enkelte borgers behov. Og hun tager gerne titlen ’satspuljeordfører’ på sig, selvom hun - og Dansk Folkeparti - i grunden mener, at satspuljen skal 28 | HUS FORBI | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang nedlægges, og den statslige støtte til sociale projekter bevilges fra finansloven ligesom alt muligt andet. - Problemet med satspuljen er, at det er en sårbar pulje. Den er afhængig af, at der er en er nu, synes jeg, at man fodrer hunden med sin egen hale, fordi man tager fra overførselsindkomsterne. Derudover er den store udfordring lige nu, at vi ikke har flere midler. Fra stat til kommune - Problemet med satspuljen er, at det er en sårbar pulje. Den er afhængig af, at der er en positiv lønudvikling, og det er der ikke meget af for tiden. Karin Nødgaard, socialordfører, Dansk Folkeparti positiv lønudvikling, og det er der ikke meget af for tiden. Det er jo overførselsindkomsterne, man tager fra. Dansk Folkeparti er modstander af den måde, satspuljen er skruet sammen på. Vi så hellere, at det var alle, der var med til at bidrage til en satspulje. Også mig. Min lønindkomst skulle der også tages en bid af. Som det I er modstandere af satspuljen ligesom Enhedslisten, men I vælger at gå med i forligskredsen. Får I indflydelse? - Fordi vi synes, vi har en stærk socialpolitik i Dansk Folkeparti, er det vigtigt, at vi kan gå ind og være med til at arbejde for det, vi synes, der skal være fokus på. I stedet for bare at stå udenfor og brokke os. Vi ved jo, det kan være svært, men ældreområdet har ikke været i fokus for den nuværende regering. Det har været Dansk Folkeparti, der har sat fokus på det. Det gælder også mandekrisecentrene. Det er os, der har fået dem med ind i puljen, siger Karin Nødgaard. Herefter tager vi noget af et spring fra satspuljen til et af de problemer, som Jens Vestergaard som aktiv støtteperson i de hjemløses organisation, SAND, mærker til. Nemlig at kommunale nedskæringer fører til, at det er meget svært at få enkeltydelser, hvis man er på kontanthjælp. I dag er det svært at få enkeltydelser til for eksempel indskud i en ny bolig. Det er tit det, der skal til, for at hjemløse kan komme videre i egen bolig. - Vi har det, der hedder kommunalt selvstyre i Danmark. - Men det kan være, du har en holdning? Der er jo eksempler på, at kommuner modarbejder de retningslinjer, der udstikkes fra Christiansborg. I dette tilfælde hjemløsestrategien. - Jeg synes, det er så vigtigt, at man ude i de forskellige kommuner ser på, hvilke ønsker og hvilke behov den enkelte borger har. For – og jeg ved godt, det lyder sådan lidt specielt – en borger bliver i princippet dyrere på sigt. Det er bedre at hjælpe tidligt i processen. Hvis man tager børn, der er udsatte, ville det være bedre at sikre, at de fik de børnesamtaler, de skulle have, og at man fandt den rette plejefamilie fra starten, i stedet for at man laver sådan et eller andet zigzag-forløb. Så bliver det måske til et barn, der koster samfundet en helt masse, og barnet har et dårligt liv. - Det er ikke hensigtsmæssigt, at der er stor forskel på skønnet i forhold til borgere, der har de samme problemstillinger. Som parti siger vi, at de hjemløse, der gerne vil have en bolig, dem skal vi støtte. Men det er kommunernes opgave, og vi går ikke ind for at nedlægge kommunerne, selvom vi vil gerne af med regionerne. Fyldte forsorgshjem Vi har det store problem, at hjemløse ikke har noget sted at gå hen i øjeblikket, fordi forsorgshjemmene er fyldt op. Det var de ikke for ti år siden. Vil I skaffe penge på finansloven til, at vi får bygget forsorgshjem? - Jeg tror i hvert fald, at vi skal gå ind at kigge på, hvem der benytter de forsorgshjem. Vi har jo blandt andet været inde at kigge på, om det er danske statsborgere, der kommer der. Det er det! - Det er ikke altid det, vi får oplyst, når vi sådan spørger ind til det, men det er i hvert fald meget vigtigt for os. Vi har også fået nogle henvendelser om det modsatte. Nu har jeg ikke en pose penge, så jeg kan sige, at vi bygger et forsorgshjem et eller andet sted. Men Dansk Folkeparti har altid været gode til lige, når finansloven bliver forhandlet på plads, at få nogle ting ind. Nu ved jeg godt, at I ikke har været inde i varmen her de sidste par år, men var det med hjemløse noget, hvor I ville sige: Det her, det er da det, vi satser på. Nu skal vi ind at lave en finanslov med Lars Løkke, og han har en helt masse, han skal have til at hænge sammen, og han kan ikke gøre det uden vores stemmer, så ... - Jeg ville gøre en dårlig gerning nu, hvis jeg sad og sagde præcist i dag, hvad vi gør, for så får jeg øretæverne bagefter, fordi det ikke er blevet udført. I vores eget finanslovsudspil satte vi faktisk 250 millioner kroner af til socialt udsatte. De penge kan bruges til mange formål, og jeg vil ikke sidde og øremærke dem til herberger eller ældremad. Men hvis vi måske bliver støtteparti for en kommende regering, vil vi kræve, at vi får en pulje, der kan støtte socialt udsatte borgere. Og det kan igen være en bred vifte af grupper. - Jeg vil gerne runde det med herberger af. Jeg oplevede, da jeg var ude at besøge et forsorgshjem, at folk meget ofte ligesom bliver hængende, og det kan jeg huske, at jeg talte med dem om. Hvordan sikrer man, at folk så kan komme videre derfra. Det er det, jeg synes, er den store udfordring. Men uden penge og uden enkeltydelser kan man jo ikke komme videre? Så er vi tilbage ved det, vi startede med at spørge om. Vi kender folk, der selv har skaffet en lejlighed, som er til at betale, men de har bare ikke råd til indskud. - Jeg kan godt forstå, at du synes, det er forkert, for det synes jeg faktisk også selv. Det kan jeg simpelthen ikke forstå, at kommunerne ikke kan se. Det er noget af det mest triste, når en medarbejder i en kommune møder en borger og føler, at nu kan man sætte et flueben. ’Nu har vi klaret dig. Nu er du videre, nu klarer du dig selv.’ Det er problematisk. Efterværnet skal være i orden. Hvordan kan man gå ind og støtte en person? I princippet kan det bare være sådan noget, som hvordan skal man have en husholdning. de unge på en årgang skal have en uddannelse, den er det rigtig vigtigt at holde fast på. Nu snakker vi om socialt udsatte, og det er jo netop de sidste fem procent. Hvordan skal man komme i gang med en uddannelse, hvis man ikke har et sted at bo? - Nej, men så er vi jo inde på nogle ting med de der enkeltydelser. Nej, vi er inde på kontanthjælpens størrelse! - Nej, vi snakker om, hvordan vi kan få folk til at leve et acceptabelt liv og have en bolig og så videre, og da siger jeg, at der kan være nogle ting i forhold til en borger, hvor kommunen bør træde til – det kan både være en ældre, og det kan som i det her tilfælde være de unge – og sikre, at vedkommende så kan komme i gang med livets muligheder. | Ung og hjemløs Der har været en fordobling i antallet af unge hjemløse på få år. Nedskæringer på kontanthjælpen til unge er med til lukke dem ude af boligmarkedet. Hvor mange mennesker skal I som politikere se komme galt afsted, før I begynder at hjælpe i stedet for bare at skubbe dem længere ud? - Nu sidder jeg hverken som forhandler på det område, og jeg sidder heller ikke som ordfører på området, for det er jo beskæftigelsesområdet, når vi taler om kontanthjælp, men vi prøver fra Christiansborgs side – og det er der heldigvis også bred politisk enighed om - at lave nogle aftaler og nogle reformer, hvor vi skal kigge på, hvordan flere unge kommer i uddannelse og eventuelt kommer i arbejde, hvis ikke de skal videre med en uddannelse som sådan. Det halter gevaldigt med at få de unge i uddannelse, men målsætningen om, at 95 procent af karin nødgaard er socialordfører for Dansk Folkeparti. Hun er uddannet skolelærer og arbejdede som lærer i Ringsted i 15 år, før hun blev valgt til medlem af Folketinget. jens vestergaard er tidligere hjemløs og medlem af bestyrelsen i SAND Hovedstaden, de hjemløses organisations lokalafdeling i København, og af Hus Forbis bestyrelse. poul struve nielsen er redaktør af Hus Forbi. HUS FORBI | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang | 29 Sommermode for Hus Forbisælgere Foto : Mette Kramer Kristensen Hvis du overvejer at holde sommerferie i Grækenland, så kommer du til et land med mange hjemløse og arbejdsløse. Den græske hjemløseavis Shedia støtter dem, der er mest alvorligt påvirket af landets ødelæggende finanskrise, og avisen har hjulpet mange af sælgerne væk fra gaden. Shedias redaktør Chris Alefantis betegner i et interview med tyske hjemløseavis Bodo fra Dortmund regeringspartiets Syrizas valgsejr som en håbets triumf over fortvivlelsen, og han er træt af den ’moderne græske myte,’ der er opstået efter Shedia-sælgere i Athen. finanskrisen. - Myten om grækere som dovne er forkert. De officielle statistikker fra Eurostat viser, at grækerne har den længste ugentlige arbejdstid i Europa. Det er så nemt for alle dem, der er interesseret i de faktiske forhold, at slå dette op - dette gælder også for journalister, siger Chris Alefantis. Fra en artikel af Bastian Pütter, INSP News Service www.street-papers.org Bodo © Hus Forbi-sælger Tonny, nummer 0081 E-mail: [email protected] www.tonnyrimsmed.dk Stem på noget nyt – i bli'r alligevel snydt Tonny Rimsmeds hjørne 30 Stem Troværdighedsparti Her er min RAPsodi Jeg er fuld af løgn og fej politik er lige mig Ja, hvert eneste døgn er jeg smækfuld af løgn For det gør det meget nemmer' når jeg skal kapre stemmer Ja, stem blot på mig så bedrager jeg dig Så jeg har det rette klister til at blive statsminister Helle Thorning-Schmidt - | HUS FORBI | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang jeg erstatter dig om lidt Ja, når nu I er så nemme og absolut vil stemme Så stem på noget nyt I bli'r alligevel snydt Ja, det er den rene fryd jeg har doktorgrad i snyd Så jeg har det rette klister til at blive statsminister Helle Thorning-Schmidt jeg erstatter dig om lidt Så husk det nu – stem på liste T så ved I, hvad der vil ske. Foto: Shedia Nu er de fleste Hus Forbi-sælgere ved at være ekviperede i det ny sommertøj. Både sommer og vinter får sælgerne nyt tøj. Det er den største samlede udgift på Hus Forbis budget, men det er også en rigtig god investering. For det betyder, at Hus Forbi-sælgerne jævnligt får nyt og solidt tøj, som passer til årstiden og er lavet til at klare vind og vejr i det omskiftelige danske klima. Her er det Søren Franck, som også er kendt for at kreere Dusaduku på disse sider, der viser den nyeste gademode frem. For god ordens skyld skal det lige nævnes, at sælgerne ikke behøver gå i tøjet, det er helt frivilligt. Men de fleste er glade for det og bærer det med stolthed. grækere er ikke dovne | off-line | VIKAR-X ER KREERET AF HANNE REFFELT Sudoku er lavet af Søren Franck vil du vinde alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen om boggaver – fra vores helt egen verden. SEND LØSNINGER TIL: Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N senest den 5. juli. Mrk. kuverten 'OFFLINE' Navn _________________________________________ Adresse ______________________________________ Postnr ____ By ________________________________ vinderne får direkte besked og offentliggøres på www.husforbi.dk HUS FORBI | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang | 31 sælger nr. 2085 Bent Buchdorff | ny hus forbi-sælger | af Birgitte Ellemann Höegh foto: Mette Kramer Kristensen 3 spørgsmål hvor er du på vej hen? - Lige nu venter jeg på, at mit vasketøj bliver færdigt, og så går jeg ud og sælger aviser. hvad fik du at spise i går? - Nogle pølsehorn, som jeg købte, og så gav en gut mig tre kyllingelår, han havde til overs fra noget mad, han havde købt på McDonald’s. Folk er utroligt hjælpsomme. Før spiste jeg mest på Himmelekspressen og skulle være der klokken seks, så det giver en utrolig frihed, at jeg nu også kan købe lidt mad selv og bestemme, hvornår jeg vil spise. hvad er det vigtigste i dit liv? - At det går mine to børn det godt. Er det ikke det for alle mennesker? De er voksne i dag, og de er ikke kommet ud på noget sidespor. Så opdragelsen kan da ikke være gået helt galt. Jeg ser dem indimellem og har i det hele taget så meget familie, at du må låne af den. 32 | HUS FORBI | nr. 6 juni 2015 | 19. årgang Hver dag jeg vågner, tænker jeg: ’Så tager vi en dag mere i helvede,’ siger Bent Buchdorff, der bor på natherberget Himmelekspressen i Sydhavnen i København. Her har han et skab og en seng, og her har han været godt tilfreds med at sove de sidste tre år. Om dagen er han gået på biblioteket for at se fodbold eller høre musik og er kommet på nogle varmestuer og væresteder, hvor han har spist sine måltider. I de sidste seks år har Bent Buchdorff nemlig ingen indtægter haft. Han har måttet ’nasse sig til det hele,’ som han formulerer det: - Alt fra mad til cigaretter, og det er forfærdeligt. Jeg bryder mig ikke om det, fortæller han. For seks år siden blev han hjemløs og sov de første tre år i lånte haveskure, kolonihavehuse, på sofaer, bænke, gulve og natherberger – en helt ny tilværelse for en mand, der havde været vant til et liv med egen bolig og fast arbejde. - I de sidste 14 år havde jeg arbejdet på Faxe Bryggeri og lejede en bolig på deres grund. Men så begyndte de at behandle mig meget dårligt. Jeg valgte at stille op til tillidsmandsvalget, for jeg ville have indflydelse. Men så bad de mig om at feje og lave andet dumt forefaldende arbejde og kørte overekstremistisk hetz på mig. Så blev jeg fyret for ikke at være samarbejdsvillig – sagde de. Jeg var bare ligeglad og gik til min fagforening og gav dem min fyreseddel, fik understøttelse og lejede en anden bolig. Men to måneder efter stjal ’de’ min understøttelse, da de ville have mig i arbejde igen, og jeg havde sagt, at jeg var blevet arbejdssky. Jeg skulle heller ikke have noget med kommunen at gøre, for jeg hader kommuner. Myndighederne er nogle landsforrædere. Siden da har jeg klaret mig selv. Men her seks et halvt år efter har Bent Buchdorff alligevel fået lyst til, at der skulle ske en ændring i hans tilværelse. - Jeg fik lyst til at få lidt lommepenge til dagen og vejen. Det generer mig ikke at sælge. Jeg er ligeglad. Jeg er faktisk fløjtende ligeglad med alt, fordi jeg er blevet tyranniseret så meget. Jeg prøver bare at tjene nogle lommepenge, så jeg kan tillade mig at købe en kop kaffe, en joint eller en øl, gå ind at se en fodboldkamp eller købe et par nye underhylere, siger han. Bent Buchdorff har ellers haft arbejde, siden han var 14 år gammel. Han har blandt andet arbejdet på hælebar, lager, fabrik, været chauffør og truckfører, gjort rent og klargjort biler, men mener i dag i en alder af 51 år, at han er fuldkommen færdig med arbejdsmarkedet: - Jeg hader tyranni og er blevet arbejdssky. Fat det nu! siger han meget resolut. Sælgerjobbet på Hus Forbi har han alligevel taget til sig og er faktisk ude at sælge fem til seks dage om ugen i en håndfuld timer. - Jeg kan godt lide at sludre med folk, her og der og alle vegne. Jeg har altid været meget åben og taler med alle slags mennesker, og når jeg ikke gider det, kan jeg godt finde ud af at sige fra, siger han. | Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi.
© Copyright 2024