Jesper van der Schaft

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 5
Offentligt
Hjemløs skal ikke have bøde for at være hjemløs!
Åbyhøj 7/10 2015
Kære Social- og Indenrigsudvalget
Torsdag den 1. oktober sendte jeg det denne skrivelse til Aarhus Kommunes byrådsmedlemmer på
nær det som i er parentes,
I vedhæftet dokument på side to kan I se, at man som hjemløs kan risikere at få en bøde på 500 kr,
så frem man ikke skriver hvor man overnatter henne og aflevere det til Borgerservice. Jamen det er
da helt galimatias, at man som hjemløs kan få en bøde for at bo på gaden. Allerede under
kommunalvalget i sept-nov. 2013 blev borgmesteren og andre, som var med til "Omvendt
vælgermøde" på Kulturgyngen i Mejlgade d. 28. okt. 2013, bekendt med at bøden fandtes. Og der
blev straks fra de kandidater, som var med og fra borgmesterens side, sagt at der ville blive gjort
noget ved det, og at man ville fjerne bøden. Men det har man altså ikke gjort - to år efter. Der er
altså langt fra ord til handling!
Jeg kan godt læse, at der står noget med CPR-lovens § 10 og hvis I ikke kan komme videre og
fjerne bøden til de hjemløse, så må det være på sin plads, at I tager fat i jeres politiske kollegaer på
Christiansborg og få dem til at lave den ovennævnte § om, således at de hjemløse ikke skal
underskrive og aflevere en seddel og dermed risikere at få en bøde. Det kan simpelthen ikke være
rigtigt, at man som hjemløs kan risikere at få en bøde for at være hjemløs! Desværre er det ikke kun
Aarhus Kommune det er galt med, men alle i kommuner!
(Onsdag den 7. oktober talte jeg med mange af de aarhusianske byrådsmedlemmer – inden de skulle
til byrådsmøde. De siger, at det loven, der skal laves om Derfor appellerer jeg kraftigt til Jer i
Social- og Indenrigsudvalget inde på Christiansborg om at fremsætte en anden lov, som gør det
muligt at være hjemløs uden, at man ,som hjemløs, risikere at få en bøde. Og vi snakker altså om
hjemløse med dansk statsborgerskab)
Med venlig hilsen
Jesper van der Schaft, tidligere socialt udsat
Haslevej 20, 1.-6
8230 Åbyhøj
1
2