Jobsøgning via telefon – www.elevansoegning.dk Jobsøgning via telefon Der er to scenarier: 1. Når du uopfordret ringer til en virksomhed for at høre, om de har brug for en elev. 2. Når du ringer til en virksomhed, som søger en elev. . Første skridt til at du får succes med dine opkald er, at du udarbejder et manuskript, så du kan øve dig i at præsentere dig og fortælle din ”historie”. Prøv at forudsige, hvilke spørgsmål arbejdsgiveren vil komme med, og hvad du vil svare. Udarbejd et manuskript. Øv dig i at præsentere dig og i at fortælle om, hvad du kan tilbyde og hvad du ønsker. Sluk for TV, radio. Sørg for at du er uforstyrret. Smil i telefonen, så det kan høres. Ring først til de virksomheder du er mindst interesseret i. Træk vejret dybt, brug smilestemmen og tal roligt og tydeligt. Det er helt ok, at der er pauser i din tale. Efter hver samtale laver du en evaluering på, hvad der gik godt og hvad du skal rette til næste samtale. Øvelse gør mester. For hver gang du justerer dit manuskript, bliver du mere sikker og mindre nervøs. Du vil også fornemme, at din samtale bliver mere naturlig. . 1. Uopfordret opringning til en virksomhed. . Inden du ringer Undersøg på forhånd, hvem du skal tale med. Tjek hjemmesiden – er der nyttige informationer. 1. Uopfordret opringning til virksomhed. Dit manuskript kan indeholde: Hej, jeg hedder XX. Jeg vil gerne tale med XXX (Du bliver stillet om eller har fået fat i den rette person) Indledning:. Hej, jeg hedder XX, må jeg forstyrre et øjeblik? (du leverer din elevatortale).. Jeg går på XX skole og er ved at tage HG XX-linjen. Jeg er færdig med de første 2 år, derfor søger jeg en elevplads, hvor jeg kan færdiggøre min uddannelse. . På jeres hjemmeside kan jeg se, at I arbejder med XX, derfor ringer jeg, da jeg mener, at min uddannelse på HG XX-linjen er et godt match. Som en del af undervisningen bliver vi klædt rigtig godt på til erhvervslivet og jeg har blandt andet erfaring i XX, XX, XX og det forestiller jeg mig, at Jobsøgning via telefon – www.elevansoegning.dk I kan bruge i jeres XX virksomhed/afdeling. Her vil det måske også være relevant at benytte mit speciale i XX. Personligt er jeg initiativrig, lærenem og fleksibel, hvad arbejdsopgaver angår. . Kan I bruge en elev som brænder efter at komme i gang? De siger ja – (og er interesseret i at høre mere om dig). Det lyder super dejligt, hvornår passer det ind i din kalender, at jeg kommer forbi til et møde. Jeg tager naturligvis mit CV og eksamenspapirer med. Er der andet, du ønsker at jeg skal tage med? Må jeg bede om din mailadresse, så jeg kan bekræfte vores møde. Afslutning. Tak fordi du tog dig tid at tale med mig. De siger nej tak Må jeg alligevel ikke have lov til at sende jer min ansøgning og CV og en brochure med information om elevuddannelsen, hvis I nu fortryder, når vi har afsluttet samtalen? eller Nu har du hørt lidt om, hvad jeg kan. Kender du en person/virksomhed, som kunne bruge en frisk elev med masser af gå-på-mod til at afprøve alle de færdigheder, som XX skole har givet mig? . 2. Opringning til en virksomhed, som har annonceret en elevstilling Inden du ringer Læs stillingsopslaget rigtig godt igennem. Tjek virksomhedens hjemmeside. Tjek dit netværk (venner/bekendte/familien) om der er nogen, som kender til virksomheden. Altid godt med inside viden. Udarbejd et manuskript til hvordan du forestiller dig samtalen vil forløbe. Skriv dine spørgsmål ned og øv dig på dem. 2. Opringning til en virksomhed, som har annonceret en elevstilling. Dit manuskript kan indeholde: Hej, jeg hedder XX. Jeg vil gerne tale med XX (den person som er oplyst i jobannoncen) (Du bliver stillet om eller har fået fat i den rette person. . Indledning: Hej, jeg hedder XX. (du leverer din elevatortale). Jeg går på XX skole XX-linjen og er meget interesseret i at søge stillingen som elev hos jer. Jeg kan se, at I tilbyder en rigtig spændende elevplads, men inden jeg sender min ansøgning, har jeg et par spørgsmål. .. Har du tid til at hjælpe mig? Jobsøgning via telefon – www.elevansoegning.dk Dine spørgsmål til virksomheden kan være: .. Hvor mange er der ansat i afdelingen, som I søger en elev til? .. Er der andre elever i virksomheden? Kan man fortsætte hos jer, når man er udlært? .. Jeg kan se, at I søger en elev med butikserfaring. Da jeg gik i folkeskolen, arbejdede jeg i en periode i 7Eleven. Tæller det som butikserfaring? I skriver at elevtiden vil blive delt over flere afdelinger. Hvilke afdelinger er det og hvor længe er man i hver afdeling? I ønsker gode engelskkundskaber? Jeg havde engelsk i10. klasse og nu på XX-skole. Er det nok for jer? Afslutning Nu har jeg fået svar på de spørgsmål, jeg havde. Mange tak fordi du tog dig tid at tale med mig. Jeg hedder, som sagt XX og jeg sender min ansøgning, for jeg kunne rigtig godt tænke mig at blive elev hos jer.
© Copyright 2024