1. No category

STYRK LQM!
Fra Pakistan har vi modtaget en anmodning om at skaffe 18.000 kr. til LQM. Det vil vi forsøge at gøre.
LQM er forbogstaverne til Labour Qaumi Bevægelsen, og det er navnet på den
faglige bevægelse tekstilarbejderne i Pakistan selv skabte i 2010 – uden støtte
udefra.
Centret for LQM ligger i Faisalabad, og
LQM blev til under meget hårde kampe
med arbejdsgivere og statsmagten.
To faglige ledere blev dræbt af skud.
Det er ikke lykkedes for politiet at finde
frem til gerningsmændene.
To andre ledere blev arresteret beskyldt
for terroraktiviteter. De blev idømt 10
års fængsel. Fire andre fagforeningsledere, der blev fængslet efter strejken, blev
også idømt 10 års fængsel.
Kort tid efter blev yderlige 7 fagforeningsledere fængslet.
Nu forholder det sig imidlertid sådan,
skrev Khalid Mahmood, som leder vores
pakistanske samarbejdspartner Labour
Education Foundation (LEF), at Højesteret i Lahore har omstødt dommen for
terrorvirksomhed. I stedet har den idømt
fagforeningslederne til at betale 18.000
kr. i bøder.
Godt nok er LQM selv gået i gang med
at skaffe disse penge, skrev Khalid.
”Men ellers kender jeg kun STS, som
kan hjælpe os med at samle pengene”,
skrev han også.
Det er af vital betydning, at vi får skaffet disse penge.
For LQM har været udsat for angreb
også fra anden side!
Man har forsøgt af splitte LQM. En
overgang var situationen alvorlig.
Disse LQM-fjendtlige kræfter har også
betydet en unødig forsinkelse af Højesterets afgørelse.
HELT HEN I VEJRET
Beskyldningerne for terrorvirksomhed er
meningsløse.
På et tidligt tidspunkt i deres kamp
rettede LQM en henvendelse til Labour
Party Pakistan om hjælp.
De rettede også en henvendelse til LEF.
Og især til LEF’s medlemsorganisation
Den Nationale Fagforeningsbevægelse (et
pakistansk LO – som der er mange af!).
Lederen af dette LO, Yousuf Baloach,
gjorde også en stor indsats for at formindske tendensen til at bruge vold. Desuden var han i Faisalabad flere gange for
at styrke moralen i LQM.
Sammen med ledelsen LQM gjorde disse ledere en stor indsats for at overbevise
medlemmerne af LQM om, at hvis de
brugte vold, ville det kun forringe deres
sag.
I stedet skulle de vise, at LQM var en
massebevægelse, og det lykkedes faktisk
også.
Samme dag som meddelelsen om arrestation af de seks fagforeningsledere blev
kendt, blokerede medlemmer af LQM
hovedgaderne i Faisalabad.
Takket være denne optræden vandt
LQM bred støtte i medierne.
Til sidst måtte statsmagt og arbejdsgivere krybe til korset. Der blev indgået en
overenskomst med arbejdsgiverne.
Indsamlingen kan støttes ved at indsende et beløb på konto nr. 8401 33 70
592.
Er Yemen blevet angrebet med atomvåben?
En række nyhedsmedier har i den sidste tid fortalt, at de mener, Yemen har været udsat for angreb af
taktiske atomvåben.
Den 30. maj skrev Pravda:
”Saudierne er begyndt at slette Yemen af
kortet. Taktiske atomvåben har ramt landet.
Chokerende videoer viser protonbombardementer fra en neutronbombe. Israel er i be-
siddelse af disse våben.
Det forbudte angreb har fremkaldt en
Enhver tvivl om, at de nukleare angreb på storm af internationale protester.
Yemen kommer fra Israel, er blevet bevist Obama har ellers for nylig lovet en hvilken
af, at to israelske F16 jetjagere, der blev som helst militær støtte over for enhver
skudt ned over Yemen for nylig, nu er væk. amerikansk trussel, det rige arabiske olie-
INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 125 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY
2
YEMEN - GRÆKENLAND
land måtte stå overfor.”
Intersol Nr. 125 Juni 2015
Truer Israels forsyningslinje
“38 procent af den internationale trafik, der løber gennem det
smalle stræde mellem Yemen
og Afrika og op til Det Røde
Hav og Suez-kanalen repræsenterer Israels vigtigste livslinje
skrev eksperten Salem Zahran
på AL-MASDAR NEWS den 1.
april.
Og han fortsatte:
Videoer og billeder lyver ikke, skrev blandt andet Vete”Amerikanerne og Israel er til rans Today, og sammen med andre har den bragt en
stede på den vestlige side af video, hvor man hører ofrene skrige, og hvorfra dette
strædet. I Djibouti ligger den billede stammer fra.
største amerikanske base i Afrika og en afdeling af (det israelske efterret- re den flygtede tidligere præsident Abdabbu
ningsvæsen) Mossad.”
Mansour Hadi.
Men selvom en koalition, der mest består Kan oplysningerne om angrebet være rigtiaf rige oliestater i golfen – støttet kraftigt af ge?
Israel - bomber Yemen, tror Zahran ikke, at Israel, koalitionen, USA og andre vestlige
Saudi-Arabien, der har en meget lang græn- lande vil til enhver tid vil benægte det.
se til Yemen, vover at trænge ind i Yemen.
Der findes dog nærmest et hav af små
Det er sikkert rigtig nok. Det saudiske taktiske atomvåben. Veterans Today har
kongehus er selv i fare, hvad de mange nye bragt en liste over mange af dem, og påstanhenrettelser er et tydeligt tegn på.
den om angrebet lyder mere troværdigt, end
Tværtimod er soldater fra Yemen trængt man umiddelbart ville tro.
ind på saudisk territorium.
Det internationale atomagentur har sagt, at
Invasionen i Yemen er foregået med den der ”muligvis” er affyret et atomvåben i
falske begrundelse, at man ville geninstalle- Yemen.
Nyhedsbrev fra
STS International Solidarity
Borgediget 23, 1. DK-4000 Roskilde
Tlf. +45 4637 4494
ISSN 1902-6064
Postgirokonto : 069-2921
FI-konto: 8401 4202737
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.intersol.dk
Intersol redigeres af bestyrelsen for
STS. Ansvarshavende for dette nummer
er: Vagn Rasmussen.
Oplag for Nr. 125: 500 eksemplarer.
Produktion: Eget Tryk.
Signerede artikler udtrykker ikke nødvendigvis forenings synspunkter.
Redaktion afsluttet: 17. juni 2015
Grækenland, NATO og Israel
På en konference om forsvar og sikkerhed den 5. maj sagde Panos Kammenos, at Grækenland vil tillade, at NATO brugte dets baser i krigen mod terrorisme i Mellemøsten.
fløjen.
Grækenlands forsvarsminister Panos
Kammenos og premierminister Alexis
Tsipras taler sammen.
”Grækenland er rede til at gennemføre dette
initiativ i NATO’s sydlige sektor”, sagde
han også.
Konferencen, Kammenos talte på, var
arrangeret af det amerikansk-hellenske handelskammer i Athen.
Panos Kammenos er Grækenlands nye
forsvarsminister. Han kommer fra det
stærkt højreorienterede parti, Anal.
Anal har gode forbindelser til den græske
hær. Det bekymrer mange i Grækenland,
hvor hæren har en slags tradition for at lave
militærkup, der især er rettet mod venstre-
generelmajor Amir Eshel, besøgte tropperne
og deltog sammen med sin græske modpart,
general løjtnant Christos Vaitsis, i det mindFælles græsk-israelske flyveøvelser
Den 8. maj skrev det russiske nyhedsbureau ste i en mission under øvelsen over det
Sputnik:
ægæiske hav”, skrev Sputnik også.
“Det israelske luftvåben har gennemført
manøvrer mod S-300 jord- til luftmissesy- Fortsatte nedskæringer
stemet, som snart vil blive leveret til Iran. Den nye regerings tillid til NATO synes
Manøvrerne er gennemført som led i et grænseløs.
bilateralt træningsprogram. De blev udført Det synes dens tillid til EU og til trojkaen
mod to græske S-300-systemer, der er pla- – EU, den europæiske centralbank og IMF
ceret på Kreta.
– også at være.
Missionen fandt sted fra den 20. til den ”Med henblik på”, skrev Kumaran Ira den
30. april, hvor israelerne tilsluttede sig 9. maj på WSWS, ”at opnå et yderligere lån
HAF’s (Det Hellenske Luftvåben) INIO- på 7.2 milliarder euro fra trojkaen forbereHOS-2015 øvelser - en af Grækenlands der Syriza nye detaljerede planer om reforstørste årlige øvelser, i hvilken mindst 150 mer, der inkluderer reaktionære forandrinkrigsfly fra alle HAF’s eskadroner deltog.
ger i lovene for arbejdsmarkedet, fyringer i
Ifølge rapporter anvendte israelerne en den offentlige sektor og privatisering af
styrke på ti F-161 krigsfly fra fire eskadro- statsejede virksomheder”.
ner, og dets luftvåben blev overvåget af ”For nylig”, skrev Ira også, ”beordrede
personale fra det amerikanske luftvåben i regeringen de statsejede entiteter, der inkluEuropa, der fungerede som kontrollanter.
derer pensionsfonde, hospitaler og universiIsrael har modtaget tekniske data om S- teter, til at sørge for, at deres kassereserver
300 systemet, som er i stand til at ramme blev overført til Centralbanken, så den kunmål i luften med en distance på 150 kilome- ne betale til EU”.
ter og i en højde op til 27.000 meter.”
”Kommandøren af det israelske luftvåben,
INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 125 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY
ØST - VEST
3
Var det mon Rambo, der reddede Europa fra nazismen?
Det kan man da vist kalde ”et godt spørgsmål”. Men der ligger noget bag det.
Den Røde Hærs indsats, der reddede
Europa fra nazismen.
I en artikel med titlen: ”Europæerne
har glemt, hvem der reddede dem fra
nazismen”, gennemgår Sputniks danske udgave de mange beviser på, at det
var Sovjetunionen, der standsede Hitlers Tyskland.
Den vestlige propaganda er nemlig stærk.
På trods af at Vestens invasionen af Normandiet først fandt sted den 6. juni 1944 og
formentlig også havde til hensigt at blokere
for Den Røde Hærs fremgang i hele Europa,
så mener det store flertal af befolkningen i
Europa, at det først og fremmest var amerikanerne, der reddede Europa fra nazismen.
Det russiske nyhedsbureau Sputnik skrev
den 8. maj:
”Ved hjælp af et professionelt undersøgelsesinstitut kan Sputnik oplyse, hvad befolkningen i England, Frankrig og Tyskland
mener om sagen.
43 procent mener, det var amerikanernes
indsats, der førte til sejren over Hitlers
Tyskland. Kun 13 procent mener, at det var
Fakta
Blandt andet hævder Sputnik, at den
sovjetiske hær standsede den tyske hær
ved Moskva, og dermed punkterede
man myten om den tyske hærs uovervindelighed.
Tyskerne led også nederlag i Stalingrad,
og derefter gik først Tyskland og derpå
Japan over fra offensiv krigsførelse og til
defensiv krigsførelse, skrev Sputnik.
”I panserslaget ved Kursk fik kampmoralen i Hitlers hær sit grundskud. Og da de
sovjetiske tropper forcerede Dnepr, åbnede
det vejen til Europas befrielse.
I årene 1941-42 kæmpede 75% af alle
Tysklands tropper mod USSR; i de følgende år befandt omkring 70% af værnemagtens enheder sig på den sovjetisk-tyske
front.
I slutningen af 1943 havde Tyskland haft
betydelige tab, men var stadig en stærk
modstander. Landet havde 5 mio. mand på
Østfronten, og her var ligeledes næsten 75
% af de tyske kampvogne, af det selvkørende artilleri og af flyvemaskinerne koncentreret.
Østfronten forblev den vigtigste front
for Tyskland, også efter åbningen af den
Anden Front. I 1944 kæmpede over 180
tyske divisioner mod den sovjetiske hær.
Den engelsk-amerikanske hær stod over for
81 tyske divisioner.
Østfronten havde en længde på 4-6 tusinde kilometer, hvad der var fire gange mere
end den nordafrikanske, den italienske og
den vesteuropæiske front tilsammen.
De tyske væbnede styrker havde over 73
% af deres tab på den sovjetisk-tyske front.
Foruden sit eget territorium befriede
USSR 47 % af Europas territorium (de allierede befriede 27 % af territoriet, og 26 %
blev befriet af USSR og de allierede i fællesskab).”
Dertil kommer de sovjetiske tab i menneskeliv og de økonomiske tab. I forhold til
dem, var de vestlige tab minimale, mener
Sputnik.
Når Vesten fordrejer disse kendsgerninger,
skrev Sputnik, ”sker det for at forklejne
Ruslands rolle på den internationale arena”.
En ny økonomisk verdensorden er på vej
Der synes mindre og mindre tvivl om, at en ny økonomisk verdensorden er på vej. Gamle magter er ved
at forsvinde, mens nye dukker op.
Centrene for den nye økonomiske magt er
ikke Nordamerika eller Nordeuropa, men
Østeuropa, Asien og Latinamerika.
Det, man på længere sigt synes at være
ude efter, er at fortrænge dollars som
”verdensvalutaen”. Brugen af dollars giver
de amerikanske politikere en masse fordele,
som man gerne vil fratage dem.
BRIKS
Der er gået nogle år siden, BRIKS blev
grundlagt.
BRIKS står for Brasilien, Rusland, Indien,
Kina og Sydafrika.
Da BRIKS blev dannet udgjorde det samlede befolkningsantal godt 41 procent af
verdens samlede befolkning.
Men da BRIKS er det sted, hvor den største vækst i verdensproduktion foregår, har
vi allerede at gøre med verdens største marked.
I de sidste ti år er deres samlede nationalprodukt steget med mere end 300 procent.
I BRIKS bestræber man sig på, at lade
brugen af dollars erstatte med bilaterale
handelsaftaler.
AIIB
Den 31. marts
udløb
fristen
for tilmelding
til den Asiatiske Infrastrukturelle Investeringsbank
–
AIIB, der er
lavet på kinesisk initiativ.
Fra en mere
beskeden be- Med den nye Silkevej spinder Kina, som er en voksende stormagt, et omgyndelse, hvor fattende økonomisk net ud over det meste af verden.
27
asiatiske
lande sluttede
op omkring initiativet i 2014, er AIIB vok- gender som IMF og Asiens Udviklingsset til at være et tilløbsstykke. Mange lande bank.
i EU er med – inklusive Danmark. Men
også uden for EU har mange lande tilsluttet Silkevejen
sig AIIB.
Kina har også taget et initiativ, der på lidt
Trods amerikanske advarsler har mange af længere sigt, kan blive en endnu større trusUSA’s nærmeste allierede – for eksempel sel mod dollaren.
Australien og Israel – tilsluttet sig AIIB.
Umiddelbart efter meddelelsen om starten
Dette har vakt bekymring i Washington, af AIIB meddelte Kina, at det havde dannet
som betragter dannelsen af AIIB som en et økonomisk fond til genåbningen af den
udfordring til de amerikansk-ledede foreta- gamle Silkevej. Planen er at skabe et
INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 125 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY
4
ØST - VEST
”økonomiske bælte” med samarbejde om
bygningen af motorveje, jernbaner og andre
nødvendige former for infrastruktur, der
skal forbinde Kina med det centrale og sydlige Asien med Mellemøsten og Europa.
Navnet for planen er ”Det 21. århundredes
Silkevej”
Når projektet er færdigt vil det omfatte 60
Den maritime rute går ud på at bygge eller procent af verdens befolkning.
udvide havne og industriområder i Asien, Dette vil på sigt lede handelen uden om
Mellemøsten, Afrika og Europa. Amster- Nordamerika.
dam er tænkt som en af afslutningerne på Bygningen af Silkevejen har været længe
den maritime Silkevej.
været i gang.
En ny politisk-militær alliance
I de sidste fire år har der i Moskva været afholdt internationale sikkerhedskonferencer, MCIS. Det er
tydeligt, at en ny alliance er ved at tage form.
missilsystem, som kan inkludere et angreb med atomvåben. Washington vil ikke
tillade, at Rusland eller andre
skal kunne gengælde et eventuelt angreb med atomvåben.
Med andre ord: besidde en
evne til at svare igen mod et
angreb fra Pentagon”.
Fra åbningsmødet.
MCIS fandt dette år sted i april. Civile repræsentanter og repræsentanter for militæret fra over 70 lande – inklusive NATOlande – deltog konferencen, som man vel
kan opfatte som det russiske svar på den
vestligt dominerede sikkerhedskonference,
der hvert år bliver afholdt i München.
Mens München-konferencen koncentrerer
sig omkring sikkerheden i Europa og omkring Atlanten, så repræsenterer MCIS en
meget større kreds af lande særligt fra Mellemøsten, Asien, og landene omkring Stillehavet.
Disse lande svarer i det store og hele til
den nye økonomiske magt med Kina i spidsen, som også er ved at blive bygget op.
Nyt jerntæppe
”Washington er i gang med at bygge et nyt
jerntæppe op omkring Kina, Iran, Rusland
og deres allierede gennem opstilling af
amerikanske missiler og missiler fra NATO. Dette missilsystem er offensiv - og
ikke defensivt - både i indhold og form”,
skrev Mahdi Darius Nazemroaya på Global
Research den 25. april.
Nazemroaya har i flere år fulgt udviklingen af MCIS.
Nazemroaya fortsatte:
”Pentagons mål er at neutralisere ethvert
forsvarsforsøg fra Rusland eller fra andre
euroasiatiske magter mod angreb fra USA’s
Svarene
Denne offensive trussel er
ikke bare rettet mod Rusland
og Kina, men mod alle lande,
som ikke vil finde sig at blive
dikteret af Washington.
Denne trussel var et hovedemne på sikkerhedskonferencen i Moskva.
”Den skarpeste erklæring kom fra den
iranske forsvarsminister Hussein Dehghan”,
skrev Nazemroaya.
”Brigadegeneral Deghan sagde, at Iran
ønskede, at Kina, Indien og Rusland skulle
stå sammen for i fællesskab at modsætte sig
den trussel, som NATO’s udvidelse mod
øst og opbygningen af atomskjoldet udgjorde mod deres fælles sikkerhedsinteresser.”
Hvordan kunne man egentligt imødegå
den?
Den russiske forsvarsminister, Sergej
Shoigu, der åbnede konferencen, afholdt
mere end 10 separate møder med deltagere i
konferencen.
Efter et møde mellem Shoigu og forsvarsministeren fra Kazakhstan, skrev Nazemroaya, blev det meddelt, at opbygningen af
et fælles luftforsvarssystem mellem de lande var gået i gang.
Allerede i 2011, skrev Nazemroaya, kom
det frem, at regeringerne i Rusland, Iran og
Kina var i gang med at skabe et fælles missilskjold, der kunne opveje USA’s og NATO’s missilskjold.
”Russiske S-300 og S-400 luftforsvarssystemer er ved at blive rullet ud over Euroasien fra Armenien, Hviderusland og til
Kamchatka. Disse forsvarssystemer gør det
meget vanskeligere for Washington at nå sit
mål med at neutralisere evnen til et gengældelsesangreb”, skrev Nazemroaya,
”Et mobilt, akkurat og dødeligt system”
Uden på nogen måde at påstå, at det russiske forsvar kan sammenlignes med USA’s
og NATO’s, bør man også påpege store
forskelle i den måde, våbnene bliver til på.
I USA har produktion og udvikling af
våben fra gammel tid været overladt til
fabrikker i den privatejede våbenindustri..
I Rusland er våbenproduktionen siden
oprettelsen af Sovjetunionen foregået i snævert samarbejde med de forsvarsstyrker,
som skal bruge dem.
Russiske våben er billigere at fremstille
end de amerikanske. De er også relativt
lette at kopiere. De er ikke tænkt som offensive våben, men først og fremmest som
forsvarsvåben.
Der har været talt meget om, hvorvidt
Rusland skal benytte ophævelsen af blokaden mod Iran til at levere S-300-systemet til
dette land, nævner Nazemroaya også.
Men Iran lægger vægt på at producere
våben i Iran selv, og iranerne har alle de
våben, de skal bruge. Deres 373 Bavar luftforsvarssystem er delvist kopieret af S-300
systemet og tåler sammenligning med det,
skrev Nazemroaya.
Men på trods af det russiske S-300 luftforsvarssystems ”hjemmelavede” karakter,
har USA’s militær alligevel dyb respekt for
det.
”Vi har studeret det og trænet i at modstå
det i årevis”, har major i det amerikanske
luftvåben, Clint Hinote, skrevet i Council
on Foreign Relations.
”Uden at vi er bange for det, så respekterer vi S-300-missilerne for det, de er: et
meget mobilt, et meget akkurat og et dødeligt system”.
Mens NATO tilsyneladende fortsætter
med sine planer om en offensiv krig, så
samles flere og flere lande om nødvendigheden i at føre en forsvarskrig.
En lang proces
At fremstille den trykte udgave af INTERSOL er en lang proces. Det kan tage flere uger, inden bladet ligger klar til trykning. Hovedparten af stoffet henter vi fra vores hjemmeside.
Men det er vigtigt at gøre sig klart, at artiklerne kun afspejler
situationen på det tidspunkt, de er udarbejdet, og ikke den
aktuelle situation.
Undertiden har vi ekstra travlt med at få bladet færdig og
sendt ud, som det er tilfældet med dette nummer, som gerne
skulle være læserne i hænde, inden Khalids besøg starter. Det
kan formentlig også ses på antallet af stavefejl.
INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 125 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY
ØST - VEST
5
70 året for sejren over nazismen
Den 9. maj fejrede man i hele Rusland 70 årsdagen for sejren over nazismen under Anden Verdenskrig.
Mens ledere fra de vestlige lande stort set
blev væk, så benyttede Rusland dagene
omkring sejrsfesten til at samle sine allierede.
De to lande, som mistede flest mennesker
under Anden Verdenskrig, var Sovjetunionen og Kina. Andre lande var Jugoslavien
og Polen. Det sidste land boykottede også
sejrsfesterne.
Hvis man sammenligner med tabene for de
vestlige allierede, skrev The Saker, så var
deres tab minimale.
Og skønt modstandskampen, som civile
grupper udkæmpede i Vesteuropa, var heroisk, så var den ikke ”Den Store Fædrelandskrig”, som var navnet på krigen for Sovjetunionens vedkommende.
Tværtimod.
Vi ved, at Winston Churchill forgæves
argumenterede for at fortsætte krigen mod
øst, indtil Sovjetunionen var nedkæmpet.
Vi ved også, at USA længe efter, at Japan
var nedkæmpet, forsøgte at beholde de amerikanske soldater på baserne i Stillehavet
med det formål at indsætte dem imod det
kommunistiske Kina – indtil soldaterne
lavede mytteri og forlangte at blive sendt
hjem. Fjenden, de var blevet sendt af sted
for at bekæmpe, eksisterede ikke længere.
The Saker peger på tre andre forgæves
planer at nedkæmpe Sovjetunionen. Den
sidste var fra 1949 og kaldtes ”Operation
Dropshot”.
Den gik ud på at kaste 300 nukleare bom-
ber og 29.000 højt eksplosive
bomber over 200 mål i 100 sovjetiske byer for med et enkelt sag at
ødelægge 85 procent af Sovjetunionens industrielle kapacitet.
”Spørg jer selv”, fortsatte The
Saker, ”hvorfor ingen af disse
planer blev til virkelighed? Svaret
er både enkelt og indlysende:
fordi Vesten frygtede Den Røde
Hær. Og eftersom Vesten var
rædselsslagen over Den Røde
Hær, så forestil jer, hvad vestlige
gæster føler, hver gang de ser
sejrsparaderne i Moskva? Tænker
de mon på, hvordan sovjethæren
nedkæmpede nazisterne eller på,
hvordan den russiske hær holder dem i
skak? Igen er svaret indlysende.”
Også Tyskland mistede mange mennesker.
Langt de fleste soldater faldt på Østfronten.
Men knapt var kampene forbi, før Vesten
igen samarbejdede med de tidligere nazister. For eksempel hjalp de USA med at
bygge raketter og atomvåben.
At dette samarbejde fortsætter, er støtten
til nazismen i Ukraine et godt eksempel på,
mener The Saker.
Kinesiske soldater i paraden.
ning af alliancen mellem de to lande.
Men der deltog også et mindre antal indiske soldater i sejrsparaden.
Ledende personer fra de andre lande i
BRIKS overværede også sejrsparaden.
Den tyske kansler, Angela Merkel, havde
sendt afbud til selve sejrsparaden.
Men hun dukkede op i Moskva dagen efter
med det hovedformål at tale med repræsentanter for den russiske regering om implementeringen af Minsk-aftalen.
Rusland kan selvfølgelig ikke bare ignorere det vestlige Europa.
Ruslands nye allierede
For første gang deltog der også soldater fra Men ellers synes kursen at være klar..
Kina i sejrsparaderne, og kinesiske krigsski- Fremtiden for russisk interesser og politik
be ankrede op i russiske havne. Det var et ligger først og fremmest i Asien.
synligt eksempel på den voksende betyd-
USA ændrer kurs i Ukraine
USA synes i færd med at erkende, at hverken russerne eller ukrainerne vil se rædslerne, de blev udsat
for af nazisterne under Anden Verdenskrig, gentaget.
Den 18. maj rejste den amerikanske udenrigsminister,
John Kerry, til Sochi i Rusland
for at holde møde med sin
russiske modpart og med Putin.
Men Kerry rejste ikke alene.
En stor delegation fra det amerikanske udenrigsministerium
ledsagede ham. Delegationen
omfattede også Victoria Nuland, hvis officielle titel er
Victoria Nuland vakte opsigt, da hun i en lækket telefonviceudenrigsminister for eurosamtale med lederen af den amerikanske ambassade i Kiev, pæiske og euroasiatiske anligGeoffrey Pyat, kom for skade at sige: ”Skråt op med EU!” gender.
Den amerikanske delegation
Det betyder, at den amerikanske plan, gen- havde et møde på fire timer med Putin.
nemført af den amerikanske viceudenrigs- Under mødet sagde den amerikanske Kerminister Victoria Nuland, om at få en rege- ry, at ”Minsk-2- aftalen var den eneste vej,
ring på plads, hvor seks af ledende poster der førte fremad, og at han stærkt ville adblev givet til nynazister, nu ligger mere vare Poroshenko imod at genoptage de milieller mindre i ruiner.
tære operationer”.
Nuland i Moskva
Nuland har haft travlt.
Først besøgte hun Kiev, hvor hun holdt
møder med Ukraines premierminister, Arsenij Jatsenyuk, og præsident Petro Poroshenko.
”At koordinere vores aktioner med USA er
af vital betydning”, sagde Poroshenko efter
mødet.
Den 17. og 18. maj besøgte hun Moskva,
hvor hun holdt møder med vigtige repræsentanter for regeringen, ”for at drøfte implementeringen af Minsk-aftalen”, som
TASS skrev.
”Hun drøftede også bilaterale spørgsmål”,
skrev TASS også.
Men hun havde også et andet problem
med på sit program nemlig, at USA var
villig ”til at udvide sin deltagelse i implementeringen af Minsk-aftalen sammen med
EU fireformat-landene.”
INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 125 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY
6
ØST - VEST - MELLEMØSTEN
”Ruslands viceudenrigsminister, Sergej
Ryabkov”, sagde til TASS, ”at De forenede
Stater viste interesse ikke bare for at være
med i ”Normandy Fire”-formatmøderne,
men også i kontaktgruppen.
Men det russiske udenrigsministerium så
ikke nogen mening med det!”
En Nordmandiet-kvartet på fem mand?
Sådan lød overskriften på en artikel, som
den dansksprogede afdeling af Sputnik
skrev den 18. maj:
”Nuland har på et tidligere tidspunkt udtalt, at USA ønsker at uddybe sin deltagelse
til sikring af, at Minsk-aftalerne om Ukraine
gennemføres. Det ønsker USA at gøre sammen med EU-landene og landene i Normandiet-kvartetten.
Den 6. marts erklærede den russiske præsidents assistent, Jurij Usjakov, at man foreløbigt ikke drøfter en inddragelse af USA i
forhandlingerne.
Den russiske udenrigsminister, Sergej
Lavrov, har erklæret, at det er Frankrigs
præsident François Hollande, der må afgøre, om USA skal deltage i Normandietformatet angående konflikten i Ukraine,
for det er ham, der tog initiativ til disse
møder.
Formanden for Folkerådet i den selvudråbte folkerepublik Donetsk, Andrej Purgin,
har betegnet Victoria Nulands aktivitet
for tiden som en ugenert indblanding i noget, der ikke kommer Washington ved.
USA ønsker med alle midler at komme til
at deltage direkte i Normandiet-processen,
der tager sigte på at regulere situationen i
Ukraine, mener politologen Igor Sjatrov.
"Grunden til, at amerikanerne kommer på
stadigt hyppigere besøg, er ikke nogen hemmelighed. USA fornemmer, at kontrollen
med situationen mht. Ukraine er ved
at glide dem af hænde og har nu et ønske
om at komme direkte med i Normandietprocessen. Det taler man nu allerede åbent
om, skønt amerikanerne for blot nogen tid
siden afviste sådanne forslag, som oven i
købet kom fra Kiev. Begrundelsen var,
at det ikke var et amerikansk anliggende.
Men nu er situationen ved at blive normaliseret og falde på plads", sagde Igor Sjatrov i
en udsendelse på radio Sputnik.
Han mener, at det kun vil vanskeliggøre
fredsprocessen i Ukraine, hvis USA kommer til at deltage direkte i Normandietprocessen.
Under sit besøg i Moskva agter Nuland
også at mødes med repræsentanter
for oppositionen for at tage temperaturen på
proteststemningen i Rusland.
"I dag, hvor det kun drejer sig om
at beskæftige sig med Ukraine, planlægger
Nuland at mødes med repræsentanter
for civilsamfundet. Men hvad er civilsamfundet i amerikansk forestilling? Hvem er
det, de kalder for repræsentanter
for civilsamfundet? Det er ene og alene
repræsentanter for oppositionen. Hvad er
grunden til den slags møder lige i øjeblikket? Jo, de skal bruges til at tage temperaturen på proteststemningerne i selve landet, så
man kan finde ud af, om man kan påvirke
Rusland indefra", påpeger Igor Sjatrov.
Victoria Nuland har allerede haft et møde
med lederen af Moskvas Helsinkigruppe,
Ludmila Alexejeva. Begge damer var til-
fredse med deres samtale.”
Så udover at USA føler sig presset til at
støtte Minsk-aftalen, gør man samtidigt,
hvad man kan for at afspore den.
Men:
”Rusland forbereder sig på krig”, som The
Saker skrev den 18. maj.
Dermed synes Rusland at markere en
grænse, som man gør klogt i ikke at overskride.
Men kan USA – hvis økonomi hænger i
laser på grund af det utal af krige, USA har
ført over hele verden - nu også tillade sig at
føre endnu en krig?
Den amerikanske viceudenrigsminister, Victoria Nuland, på besøg i
Kiev. Personen til højre er Oleg
Tyahnybok, som leder Svoboda –
tidligere Ukraines Nationalsocialistiske Parti – personen til venstre
er Ukranies premierminister. Arsenij Jatsenjuk. Efter at have fået
anbragt seks nazister på ledende
poster i regeringen mente Nuland
dog, at det ville være for meget,
hvis hun også fik anbragt Tyahnybok i regeringen.
Fronten trækkes op i Mellemøsten
Fronten trækkes op i Mellemøsten. På den ene side finder man Syrien, Iran, Rusland og Kina. På den
anden side finder man Tyrkiet, Saudi-Arabien og Qatar, samt Israel og USA.
mellem den syriske og den iranske
forsvarsminister.
SANA skrev:
De to ministre bekræftede, ”at Syrien, Iran og modstandsbevægelserne ikke ville tillade fjenderne at nå
deres mål og ødelægge Syrien, som
i fire år har modstået det globale
komplot fra USA og zionisterne,
som går ud at dele regionen og stjæle dets ressourcer.”
Den 28. april skrev Ziad Fadel,
Syriens nye – hjemmefabrikerede – missiler.
som redigerer Syrian Perspective:
Den 23. april fortalte SANA, at udenrigsmi- ”Vi er i krig med Tyrkiet, den zionistiske
nistre fra Iran, Irak og Syrien havde haft Khazar stat og med Jordan, og Syriens formøde i Teheran.
svarsminister, general Fahd Jaassim AlMødets formål var at drøfte et mere vidt- Furayj, er i Teheran i dag og i morgen for at
gående militært samarbejde.
drøfte emnet med sin iranske modpart, geDer findes i forvejen en traktat mellem neralmajor, Hussayan Dehqaan. Dette møde
Iran og Syrien om et sikkerhedspolitisk kommer i hælene på et andet vigtigt møde,
samarbejde.
som foregik mellem den syriske, den irakiUnder overskriften:
ske og iranske udenrigsminister, som også
”Syrien og Iran vil fremskynde det militæ- blev afholdt i Teheran for få dage siden for
re samarbejde” omtalte SANA den 28. april at drøfte måder, hvorpå man kunne koordiet møde, der havde fundet sted i Teheran nere kampen mod terrorismen.
Møderne finder sted efter aftale med dr.
Bashar Al-Assad, som nu har besluttet at
konfrontere arkitekterne bag terrorismen i
Ankara, Tel Aviv og Amman.
Angrebene på både Idlib by og Jisr AlShughoor har gjort det klart, at Tyrkiet nu
er kombattant i krigen mod den syriske hær
og det syriske folk. Den jordanske regerings
opgivelse af Nassib toldstedet – et rent økonomisk selvmord – er også et tegn på, at
dværgmonarken i Jordan modtager sine
stikord fra de saudiske aber og kakerlakker.
Evnen for Al Qaeda til at operere i Qunanytra-zonen er et bevis på, at den zionistiske entitet er fast besluttet på at fremvise
sine missiler.
Det, som vi ikke fortalte, er, at Hizbollah
er en meget aktiv del i disse diskussioner og
bliver briefet på alle punkter.”
Som sædvanligt er Fadels sprog meget
farverigt.
Får vi en mere omfattende krig?
Det er højst usandsynligt.
Det, der er sket, er, at Iran, som er Mel-
INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 125 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY
MELLEMØSTEN
lemøstens stærkeste militære magt, og de
mindre militære magter, Irak og Syrien, for
deres vedkommende har gjort det krystalklart, hvor grænsen for deres tålmodighed
går.
Bag disse lande står Kina og Rusland, som
begge har atomvåben. Rusland øger for
øjeblikket kraftigt sine våbenleverancer til
Syrien.
Det sker i en situation, hvor Syrien er godt
i gang med at fordrive IS fra syrisk territorium, mens også den irakiske hær gør fremskridt i samme retning.
USA og dets allierede har fået malet sig
selv op i et hjørne, som de har svært ved at
komme ud af.
7
Hvis Israel skulle finde på at angribe Syrien, Libanon eller nogen andre af de nævnte
lande, så vil man stå overfor de hjemmeproducerede nye missiler med stor sprængkraft,
som Syrien har fremstillet – egentlig med
henblik på at hjælpe det palæstinensiske
folks kamp mod den zionistiske stat - og
som Hizbollah ganske givet har.
”Over vores lig, Obama!”
De mange planer, der findes om opdelingen af det nære Østen, har dels et religiøst motiv og dels et økonomisk motiv, mener Ziad Fadel.
Fadel redigerer Syrian Perspective, som
forekommer at være en fortræffelig kilde til
at finde ud af, hvad der foregår i Syrien og i
Mellemøsten.
For Fadel er opdelingen af verden på den
måde, man opdelte Asien i, i virkeligheden
en arv fra den vesteuropæiske imperialisme.
For den var der både det nære Østen, Middeløsten og det fjerne Østen.
Når vi anvender betegnelsen Mellemøsten,
bruger vi i virkeligheden den samme betegnelse, som de britiske og franske kolonialister i sin tid også brugte, skriver Fadel.
Bag planerne om at lave nye grænser i
Mellemøsten ligger der to motiver, mener
Fadel.
Dels et religiøst motiv, og dels et økonomisk motiv.
En stat, der er forbeholdt shiitiske
muslimer. En stat, der er forbeholdt
sunnimuslimer. Og så videre.
Mærkeligt nok, når man tager USA’s
(”Guds eget Land”) med i betragtning, så omfatter planen ikke en stat,
der er forbeholdt de kristne.
Gennemførelsen af denne plan forudsætter dog, at man kan nedkæmpe
Syrien.
Det har mange, lange – for ikke at
sige umulige – udsigter. Syrien er
ikke nedkæmpet, og bliver det aldrig.
Sådan som krigen mod Syrien går for
tiden, er chancen for det yderst mini- Som Israel og USA godt kunne tænke sig, kortet i
mal. Det er heller ikke Syrien, der er
isoleret. Det er derimod Israel og dermed blev hans regime støttet af USA. For dem
også USA.
var shahen en god ”vantro”.
Men godt nok er USA og Israel ikke enige, Men saudierne frygter det shiamuslimske
for eksempel i forholdet til Iran og måske Iran og dets voksende indflydelse i region,
Det religiøse motiv
”Den zionistiske stat er skabt ved nedkæm- heller ikke i helt i det faktum, at Israel be- som de altid har ment, var ”deres egen”.
pelse og undertrykkelse af de indfødte i det tragter Islamisk Stat som en god allieret.
Og hvad gjorde saudierne så?
sydlige Syrien (Palæstina) af fremmede fra
”De åbnede deres skattekister og aktivereØsteuropa, der erklærede den som jødisk”, Det økonomiske motiv
de de tusinder af imamer verden over, de
skrev Fadel.
USA og dets wahabaristiske allierede øn- kontrollerer med deres penge. De hvervede
”At deres uægte nation blev omgivet af sker at standse bygningen af en naturgaslin- tusinder af arbejdsløse, utilfredse og underandre nationer, som identificerede sig selv je, der skal forbinde Iran, Irak og Syrien, trykte unge muslimske mænd for at deltage
som religiøse, ville bekræfte deres fanatiske hævder Fadel.
i den ”hellige” krig i Syrien mod løfter om
filosofi”.
Qatar (en halvø på en halvø, som Fadel gode lønninger, gode våben og i tilfælde af,
Den israelske og amerikanske plan går beskriver det, en ”tommelfinger”, der rager at de faldt, lovede man dem en plads i Paraderfor ud på at skabe lignende religiøst- ud i den persiske golf), ved, at ”det er fær- diset, hvor smukke unge jomfruer alle venfunderede stater rundt om Israel.
digt, når naturgasledningen er færdigbyg- tede på at modtage disse helte for islam.
get, fordi Iran kan levere Saudierne er bankerotte. De er brudt samgas til en pris, man umu- men og kan ikke finansiere over 12.000
ligt kan konkurrere med i studenter, der håbløst venter på en chance
Qatar, som sender gassen for at studere i udlandet.
videre gennem super- Folk er blevet informeret om, at det sauditanksskibe.”
ske kongedømme for tiden er under finanOg hvad gjorde Qatar sielt pres.
så, spørger Fadel.
Men man vil ikke indrømme årsagen til
”Det åbnede sine skatte- presset, nemlig at Saudi-Arabien blev overkister for enhver, der kun- talt til at sænke prisen på olie.
ne medvirke til at skabe De vil heller ikke fortælle deres undersåtdet kaos, vi i dag ser i ter, at krigene, de har finansieret i Libanon,
Syrien, Irak og Libanon”. Syrien og Irak har kostet folket over 20
I de vestlige mainstreammedier og deres danske aflæggemilliarder dollars uden, at nogen ende er
re, som bliver ved med at kalde terroristerne oprørere,
indenfor synsvidde og uden håb om en forSaudi-Arabien
fremgår det ikke, at tabene trods løfter om blandt andet
Saudierne er ligeglade handlingsløsning, som saudierne ikke vil
paradis, nu er så store, at det er ved at udtømme reservoimed gas. For dem er det have”.
ret for terrorister. IS har længe forsøgt at standse faneolie, det drejer sig om, Men der er også en anden grund til at man
flugten med hårde straffe til påståede desertører. Desuskrev Fadel.
må betragte planerne som urealistiske.
den slås de såkaldte oprørere imod hinanden overalt. IS
Saudierne var også lige- ”Ved at opdele Mellemøsten skaber man
er for eksempel for tiden i gang med at nedkæmpe andre
glade med shahen i Iran – et anarki, som gør det vanskeligt for Rusgrupper af ”oprørere”.
for når alt kom til alt, så land at manøvre, som det selv vil.
INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 125 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY
8
MELLEMØSTEN
Syrien og Irak, inklusive palæstinenserne, ber, Sovjetunionen.”
blive skubbet til side.
er historisk forbundne med Ruslands forlø- Rusland vil ganske givet ikke finde sig i at
Jerikos mure ryster
Jeriko vil være kendt fra det gamle testamente for ifølge den, var det den første by israelitterne erobrede i
Kanaans Land.
På arabisk hedder byen, Areehaa, hævder
Ziad Fadel. Den ligger lige syd for Idlib,
som er hovedstad i den syriske provins af
samme navn. Idlib grænser op til Tyrkiet,
og derfor har den i lang tid været et yndet
sted for terrorister at trænge over grænsen
fra Tyrkiet.
Når Jerikos mure igen ryster, er det fordi
de syriske styrker er i gang med en stor
offensiv, der tager sigte på at afskære terroristerne fra deres forsyninger fra Tyrkiet.
Idlib provinsen er et af de få steder, hvor
Tyrkiet stadigvæk kan sende terrorister ind i
Syrien og sende dem forsyninger.
Et kritisk punkt er byen Jisr Al-Shughoo.
Den ligger meget tæt på den syriske grænse.
Kampen om byen har været intenst.
I april i år blev presset fra de tyrkiskstøttede jihadister så stort, at de syriske
styrker trak sig tilbage fra størstedelen af
byen efter at have evakueret det meste af
befolkningen.
Da der også bor mange kristne i området,
var det særdeles vigtig.
Tilbagetoget blev straks i de vestlige medier betegnet som en stor sejr for de
”syriske oprørere”.
Men for at beskytte læger, sygeplejersker
og patienter har syriske styrker forsvaret
byens hospital i meget lang tid.. Forsvarerne, patienter og personale er blevet forsynet
ad luftvejen.
Tabene for de omringede tropper var store.
Det var også lykkedes at få de civile ud af
hospitalet, og da det var gjort, gav kommandanten for de omringede styrker ordre til, at
også forsvarsstyrkerne skulle forlade hospitalet.
Ved denne lejlighed sendte den syriske
præsident en hilsen til alle soldaterne.
Men også denne rømning blev af den vestlige presse udråbt som en stor sejr for de
”syriske oprørere”.
En krig er aldrig statisk. Med i billedet
hører også taktiske tilbagetog.
Det er kun disse tilbagetog, der interesser
den vestlige presse.
Ikke de mange, mange områder, det er
lykkedes at befri fra terroristerne.
Vesten hjælper Islamisk Stat
Beviserne for, at de vestlige lande og deres allierede i golfstaterne hjælper Islamisk Stat, tårner sig op. I
maj fremkom der er nyt bevis.
leve og få kontrol over situationen”.
Den stik modsatte mulighed
er at udnytte begivenhederne
til at føre krig pr. stedfortræder.
I rapporten står der blandt
andet:
”Oppositionsstyrker prøver
at kontrollere de østlige områder (af Syrien) Hasakka og
Senator John McCain (t.h.) taler med lederen af IS, BaghDer Zor. I tilgift de vestlidadi, (t.v.), i maj 2013.
ge irakiske provinser MoBeviset stammer denne gang fra den kon- sul og Anbar og grænseegnene til det
servative overvågningsgruppe af den ameri- nærliggende Tyrkiet. Vestlige lande,
kanske regering, Judicial Watch.
golfstaterne og Tyrkiet støtter disse anDen 18. maj offentliggjorde gruppen nem- strengelser. Denne hypotese er sandsynlig en rapport fra et hemmeligstemplet do- lig, hvis man henholder sig til de sidste
kument fra USA’s forsvars- og statsafdeling data. Dette kan hjælpe med til at forberei udenrigsministeriet. Gruppen har fået en de sikre områder under international
kopi af dokumentet efter at have ført sag beskyttelse lig dem, der dukkede frem i
imod de føderale myndigheder.
Libyen, da Benghazi blev valgt som
Dokumentet blev rundsendt i 2012.
kommandocenter for den midlertidige
I det lange dokument gennemgås flere regering.”
scenarier.
Endvidere skrev man i rapporten:
Det ene er, ”at regimet (i Syrien) vil over- ”Hvis situationen bliver klarere, er der
mulighed for at etablere et salafistiske fyrstendømme i det østlige Syrien (Hasakka og
Der Zur), og dette er nøjagtigt, hvad de
kræfter, der støtter oppositionens, ønsker
med henblik på at isolere det syriske regime”.
Den syriske, den irakiske regering og mange andre mener, at USA bruger sine såkaldte angreb på IS til at kaste våben ned til
den.
INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 125 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY
MELLEMØSTEN
9
”Palæstinensiske mødre føder slanger”
Disse ord kommer ikke fra hvem som helst. De kommer fra Ayelet Shaked. Shaked er Israels nye justitsminister.
Shaked kommer fra det yderligtgående højreparti, Mit Jødiske Hjem. Og selvom lederen af Likud, Benjamin Netanyahu, efter
sigende ikke ville trykke Shaked i hånden,
så blev han alligevel nødt til at gøre hende
til justitsminister. At få en ministerpost var
nemlig en uafviselig betingelse for Mit Jødiske Hjem, hvis stemmer, han havde brug
for.
Netanyahu var i tidsnød. Han havde længe
forhandlet med Avigdor Lieberman, som
leder et andet yderligtgående højreparti,
Yisrael Beiteinu (Israel er vort Hjem). Lieberman var udenrigsminister i Netanyahus
afgående regering.
Men sent under disse koalitionsforhandlinger sprang Lieberman fra. Han mente ikke,
Likud var rabiat nok over for palæstinenserne og især Hamas.
For at bevare sin stilling som premierminister måtte Netanyahu derfor give plads til
endnu mere rabiate grupper i sin nye regering.
Opfordrede til folkedrab
Under Israels sidste angreb på Gaza i 2014
opfordrede Shaker til udryddelse af hele det
palæstinensiske folk - ”deres ældre og kvinder, deres ejendom, deres byer og landsbyer
og deres infrastruktur.”
Det var ved den lejlighed hendes udtalelse
om de palæstinensiske mødre faldt i en
artikel, hun skrev på hebraisk på sin Facebook.
Og Shaker har på ingen måde
fortrudt sine udtalelser eller taget
afstand fra dem.
Hun har tværtimod skærpet sine
udtalelser.
”Det palæstinensiske folk har
erklæret krig mod os, og vi må
svare med krig”, skrev hun senere.
”Det er ikke en krig mod terror
og ikke en krig mod ekstremister
eller mod de palæstinensiske autoriter.
Det er en krig mellem to folk. Denne karikatur af Shaker har vi hentet fra den britiske
Hvem er fjenden? Det palæsti- avis The Telegraph.
nensiske folk. Hvorfor? Stil
spørgsmålet til dem, for det var dem, der dømt dem”, sagde han.
startede krigen.”
Om hendes udnævnelse sagde Nachman
For nylig skrev hun:
Shai: ”Det er det samme, som at overlade
”Vores indbyggere i det sydlige Israel har bekæmpelsen af en brand og redningstjeneudholdt missiler, der er affyret fra Hamas, i sten til en pyroman”.
mere end 14 år. Mange børn og teenagere Shai er medlem af Knesset for den Zionikender kun livet i en krigszone..
stiske Union.
Hvordan ønsker I, at jeres regering skal Men hvorfor fremstår Hitler egentlig forbehandle et lignende slagteri i jeres egne dømt som folkemorder?
områder? Hvad vil I have os til at gøre?
Det er han ikke mindst på grund af sine
Lægge os ned for at dø?”
udryddelseslejre – rettet imod jøderne i de
områder, nazisterne oprettede inden og under Anden Verdenskrig.
Sammenligner med Hitler
Shakers holdninger har fået den tyrkiske Erdogans udtalelser skal heller ikke opfatpræsident, Recep Erdogan, til at sammen- tes bogstaveligt. Hans samarbejde med Israligne hende med Hitler.
el i retning af at støtte de syriske rebeller i
”Hvis hendes ord var blevet sagt af en deres kamp mod den syriske regering forepalæstinenser, ville hele verden have for- går aldeles gnidningsløst.
Erdogan og Assad
På trods at flere og flere tyrkere er modstandere af Erdogans
støtte til Islamisk Stat. Og på trods af de mange protestdemonstrationer, der har været afholdt i tyrkiske byer, har han fortsat støtten. Når det kniber lidt mere i dag, er det fordi, adgangsvejene til Syrien efterhånden er blevet lukket.
Dertil vil komme virkningerne af hans nederlag ved det nylige
valg.
Nu skulle man så tro, at Erdogan altid har hadet Assad lige så
meget som pesten.
Men sådan forholder det sig faktisk ikke. Engang var han og
Assad perlevenner. De tog endda på ferie sammen, som man
kan se af dette billede.
Det var nok, før Erdogan blev religiøs, mente Ziad Fadel fra
Syrian Perspective, hvorfra billedet er hentet.
Støt indsamlingen!
Vores indsamling til LQM er vigtig. Den letteste måde at støtte den på er ved at overføre et beløb
til konto nr. 8401 33 70 592
INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 125 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY
10
MELLEMØSTEN
Erdogan fik knust sin drøm
Ved valget i Tyrkiet den 7. juni havde Erdogan håbet at få stemmer nok til at ændre den tyrkiske forfatning og samle endnu mere magt om sig selv.
et 49 procent af stemmerne gik tilbage til
kun at få 40 procent denne gang. Omsat i
mandater havde han 327 i det forrige parlament mod 258 i det nye.
Han mistede 69 mandater – og dermed
også flertallet.
Tyrkiets Republikanske Parti, CHP, fik
25,procent af stemmerne og 132 mandater.
Det stærkt højreorienterede Bevægelsesparti, MHP – hvis rod er de fascistiske ”grå
ulve” - blev det tredjestørste parti med 16
procent og 81 mandater.
For første gang passerede et kurdisk parti
også spærregrænsen på 10 procent. Folkets
Demokratiske Parti, HDP – der har tætte
forbindelser til Kurdistans Arbejderparti,
PKK, der ledes af Abdullah Öcalan – fik
13,5 procent og 80 mandater.
Der er flere årsager til Erdogans nederlag:
de mange korruptionsskandaler, som hans
Som nogle opfatter Erdogan.
egen familie har spillet en hovedrolle i, at
han i stedet for at bringe udvikling til landet
Men det var ikke det, de tyrkiske vælgere har spredt fattigdom, hans magtbegær osv.
ville.
Men det, som de fleste tyrkere er uenige
Erdogans Retfærdigheds- og Udviklings- med ham i, er hans fortsatte støtte til Islaparti, AKP, der ved sidste valg havde opnå- misk Stat og andre islamiske terrorgrupper i
Syrien.
Det var tåbeligt af Erdogan at holde fast i
denne linje over for Syrien!
For det første har linjen ikke en chance for
at lykkes. I virkelighedens verden lider IS
det ene nederlag efter det andet til de syriske styrker.
Den syriske regering betragter sig nu som
værende i krig mod Tyrkiet (og Jordan),
som den længe har været i krig med USA.
Det er ikke bare Syrien, Tyrkiet på denne
måde udfordrer. Det er også Syriens allierede i Iran, i Irak, og selvom russerne og kineserne nok vil udtrykke sig mindre dramatisk, så er Rusland og Kina også at finde på
den syriske regerings side.
I stigende grad har Erdogan isoleret sig fra
de kræfter, som er i gang med at forvandle
Mellemøsten.
Det vidste mange tyrkiske vælgere allerede før valget.
CHP og MHP har krævet linjen ændret.
De eneste, der vil støtte Erdogans parti er
MHP – som til gengæld er stærke modstandere af enhver form for anerkendelse af
kurderne.
Yemen svarer igen
Den 6. juni affyrede yemenitiske styrker et Scod-missil af mod Saudi-Arabiens største militære flyveplads
ved Khamees al-Mushait.
En saudisk avis fortalte, at dette udløste
en masseflugt imod de saudiske grænser,
hvor kilometerlange køer også med folk
fra det saudiske kongehus forsøgte at
komme ud af Saudi-Arabien.
Dette er ment som en advarsel, sagde en
højtstående officer i den yemenitiske
hær. Man ønsker, at saudierne indstiller
angrebet på Yemen.
Da saudiske og israelitiske krigsfly –
Israel har meget i klemme i Yemen, fordi
det smalle farvand imellem Yemen og
Afrika er Israels
livslinje – fortsatte deres bombardementer, fyrede
Yemen
endnu
fem missiler af.
Denne
gang
ramte missilerne
faciliteterne for
det
gigantiske
saudiske oliefirma Aramco.
Saudier på flugt.
Aramco hævdes at
være verdens største
olie- og gasselskab.
Hvor mange, der
flygtede fra stedet,
hvor missilerne ramte, er endnu usikre.
Men den Londonbaserede
arabiske
avis, Rai al-Youm,
mener, at den saudiske hovedstad, Riy-
adh, også er indenfor rækkevidde af
Scud-missilerne,
Den mener også, at affyringerne af disse
missiler indvarsler en ny periode i Mellemøstens historie.
De fleste menige saudiske soldater og
lavere stående officerer tilhører i øvrigt
yemenitiske klaner, eller de kommer fra
Yemen.
Sådan skrev avisen også.
Nu er der indledt fredsforhandlinger.
Scud-missil.
INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 125 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY
STS INTERNATIONAL SOLIDARITY
11
Humanitært arbejde og politik
Vi bliver ofte spurgt, hvordan det kan være, at STS også beskæftiger sig med politik. Det vil vi her svare
ret udførligt på.
STS blev dannet i 1993 som en humanitær
forening. Formålet var at bringe humanitær
hjælp til byen Tuzla i det nordlige Bosnien,
som var det eneste sted, hvor den tolerante
bosniske kultur, overlevede. I Tuzla boede
der folk fra mere end 20 etniske grupper og
med forskellige religioner sammen i indbyrdes fred.
Men der gik kun nogle få måneder, før vi
blev klare over, at meningen var at dele
Bosnien mellem Serbien og Kroatien.
Tuzla 1995.
Det multietniske Tuzla var en hindring.
FN havde en stor militær tilstedeværelse i
Bosnien. UNPROFOR, som den beskyttende (!) militære styrke hed, bestod af 39.000
mand. Den var dog ikke i stand til at bryde
blokaden af Tuzla.
I syv måneder fik Tuzla ingen forsyninger
udefra.
De første til at bryde blokaden var en konvoj fra International Workers Aid, IWA,
som STS dengang var en del af.
Konvojen bestod af tre lastbiler, den udgik fra Split i Kroatien. Efter i fem dage at
have krydset sig frem mellem fjendtlige
linjer, var man så heldige at nå frem til Tuzla i sommeren 1993.
I sig selv betød indholdet af de tre lastbiler ingenting. Men da Tuzla også var isoleret kommunikationsmæssigt, havde konvojen stor moralsk betydning, fordi deltagerne
kunne fortælle, at stærke kræfter arbejdede
på at komme byen til undsætning.
At nøjes med humanitær indsats i en situation, hvor alle stormagter og mange mindre magter som den danske arbejdede for, at
Tuzla skulle forsvinde, var i vores øjne
uden nogen som helst mening.
STS og dengang også Konvoj til Bosnien,
den formelle danske afdeling af IWA, var
de eneste to danske humanitære organisationer, som reagerede på den måde.
På grund af den danske regerings opslutning bag Bosniens deling, så blev al hjælp
fra Danmark brugt til projekter i de serbiske
og kroatiske områder.
Samtlige andre danske humanitære organisationer var optaget af at lave projekter i
disse områder. En enkelt bebrejdede STS
for ikke at være neutral, da vi så
støttede den ene part i krigen.
FN’s medskyld
Når alle stormagter og mange andre magter var enige om, at Bosnien skulle deles mellem Serbien og
Kroatien, blev FN også en aktiv
medspiller i processen.
UNPROFOR gjorde intet for at
forhindre de forfærdelige myrderier af ”uønskede etniske
grupper”.
Tværtimod blev Karadzic
som serbernes leder modtaget med
røde løbere i alle hovedstæder, han
besøgte.
Foruden at forsøge at løse problemet med det bosniske folks sammensatte etniske karakter ved at
udrydde folk i KZ-lejre, anvendte
man også en anden metode til at
udrydde multietniciteten.
Man tvang folk til at flytte!
Serbere blev tvangsforflyttet til serbiske
områder. Kroatere blev tvangsforflyttet til
kroatiske områder.
Lederen af FN’s civile indsats i Bosnien
var Carl Bild, der i mange
år var udenrigsminister i
Sverige.
Vi kan nævne mange
eksempler på, hvordan
Bild har medvirket til at
tvangsforflytte mennesker
– og endda i visse tilfælde
grave.
Konvoj i Bosnien.
falde på plads.
I den vestlige del af Republika Srpska lå
der nemlig to bosniakiske eller muslimske
byer meget tæt på grænsen til Serbien. Zepa
og Srebrenica måtte blive serbiske, hvis
planen om at oprette Republika Srpska
skulle realiseres.
Derfor rejste Bild og lederen af UNPROFOR, den franske general Bernard Janvier,
til det serbisk kontrollerede område, hvor de
mødtes med republikkens første leder, Radovan Karadzic, og med lederen af den
militære styrke Ratko Mladic.
Hvad man drøftede, kan naturligvis disku-
Dayton
Mens myrderierne stadig
foregik, udarbejdede den
amerikanske diplomat,
Robert Holbrook, Daytonplanen.
Den gik ud på, at Bosnien reelt blev delt. I den Datidens største kampstyrke i Europa var ikke i stand til at hinøstlige og vestlige del dre disse serbere i at tage på plyndringstogt i Bosnien, når de
skulle der oprettes en ikke skulle på arbejde.
serbisk republik, som fik
navnet Republika Srpska.
Og for at tilfredsstile de kroatiske nationali- teres. Chefanklagerne ved krigsforbryderster skulle resten af Bosnien inddeles i ti domstolen i Haag, Karen del Ponto, sagde,
kantoner med hver deres egen regering, at hun var i besiddelse af såvel en liste over
deres egen præsident og deres eget parla- dagsordenen såvel som af et referat af møment. De dannede den bosniske føderation, det, men da både Bild og Janvier nægtede,
som også blev udstyret med eget parlament at de havde været til stede, kunne hun ikke
osv.
fremlægge det. Derefter nedlagde del Ponto
De tilbageværende bosniere på omkring sit hverv.
3,5 millioner blev udstyret med det største Kort tid efter rykkede serbiske styrker ind
antal politikere i Europa.
mod de to byer. De formidable FN-styrker
Man havde også et andet problem, der kunne have forhindret det. Men de foretog
måtte løses, før Dayton fredsaftalen kunne sig intet. De hollandske styrker, der var i
INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 125 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY
12
STS INTERNATIONAL SOLIDARITY
Grædende hollandsk FN-officer i Srebrenica.
Srebrenica, som var en ”FN-beskyttet område”, blev underforsynet med våben og benzin. De måtte foretage deres daglige patruljering til fods. Deres appeller om hjælp fra
FN blev ikke besvaret.
Og da serberne nåede frem til Srebrenica,
og massakrerne begyndte, græd mange af
dem, fordi de ikke kunne hjælpe med til at
forhindre det. Alligevel er skylden for massakren blevet tørret af på dem.
På grund af begivenhederne i Bosnien
mistede STS for altid sin ”politiske dyd”.
Etnisk had
”Del og hersk”, sagde dronning Victoria, og
det var præcist på den måde, det gigantiske
britiske imperium blev grundlagt på.
Man allierede sig med en gruppe mennesker, og hjalp dem militært med at dominere andre.
Også i Afrika blev denne metode anvendt
nu ikke bare af briterne, men af alle kolonimagter. Man støttede en stamme – i regelen
den største – imod alle andre stammer.
Medlemmer af den ledende stamme fik
våben. Soldater fra ”moderlandene” hjalp
dem med at undertrykke andre stammer, Der er bestemt heller ikke noget galt med
og de unge blev uddannet på universiteter- den menige pakistaner. Tværtimod. Men
ne i ”moderlandene”.
der er noget rivende galt i den undertrykkelAfrika blev delt op. Ikke så det passede sespolitik, som regeringen fører.
afrikanerne selv, men som kolonimagten
kunne enes med andre kolonimagter om.
Fra olieraffiUndertiden blev kortet mellem kolonierne
naderiet i
trukket op ved hjælp af en lineal. Mange
Brosanski
steder var det, der skete, da kolonierne i
Brod. Den
Afrika blev selvstændige, kun at koloniuniformerede
magtens flag blev strøget i stedet for lanperson er fra
dets eget flag. Kolonimagternes tjenere
FN. Bosnien
blev udnævnt til herskere.
har nogle af
I mange lande er sprogforvirringen så stor,
Europas størat ”moderlandets” sprog er det eneste, der
ste oliereserkan forstås af alle.
ver.
Der var dog en væsentlig forskel. Somalia
blev ikke lagt sammen med andre. Men
landet blev selv delt.
Det var for at medvirke til bekæmpelsen af
Vojislav Seselj
etnisk had vi begyndte at arbejde i Somalia
i 1999.
Og hvad fandt vi så ud af?
Trods klanopdelingen kunne somalierne
faktisk godt blive enige indbyrdes. Det tog
kun nogle få måneder for den store fredskonference i Arta i Djibouti i 2000 at blive
enige om et overgangsprogram, at vælge et
parlament (TNP) og en præsident og træffe
aftaler om en regering (TNG).
Men det passede bare ikke de lande, som
Vojislav Seselj ledede det yderligtgåvil udnytte Somalia. Derfor gjorde man alt,
ende nationalistiske parti, Serbiens
hvad man kunne for at isolere TNG.
Radikale Parti, som beskyldes for at
Det er altså ikke somalierne selv, der er
stå bag mange af plyndringerne i
Bosnien. Han var vicepremierminihovedproblemet. Men alene de magter, der
ster, indtil han blev fængslet i Haag.
også ved hjælp af store bestikkelser, ønsker
For godt et år siden, blev han dog
at dominere i Somalia. Det tog vi så bestik
løsladt. Han rejste tilbage til Serbien
efter.
for at fortsætte sit nationalistiske
Nogenlunde det samme kan siges overalt,
arbejde. Hans efterfølger som partihvor STS arbejder. I Kosova er det ikke
leder, Tomislav Nikolić, blev i 2012
befolkningen, der er problemet, men dervalgt som Serbiens præsident.
imod alle, som er i gang med at stjæle befolkningens ressources fra dem.
Den største ”indre” fare
Uanset hvor meget man holder af arbejderbevægelsen, må det også være tilladt at kritisere den.
Af Vagn Rasmussen.
”Vi er arbejderbørn, vi er stolte deraf”.
Sådan lød indledning til en af de sange,
jeg lærte som barn. Bortset fra at jeg og alle
mine kammerater i DUI aldrig ville have
følt os som tabere, fordi vi var arbejdsløse vi vidste nemlig, at kriser og krige var en
følge af kapitalismen – så vil jeg citere denne sang for at vise den dobbelthed, der præger mit og andres forhold til arbejderbevægelsen.
Man må på den ene side forsvare den over
for alle de angreb, der rettes imod den udefra. På den anden side må man også kritisere visse sider af den, når man mener, det er
nødvendigt.
Mange af arbejderbevægelsens organisationer og især fagbevægelsen har i tider som
denne mere end vanskeligt med at bevare
deres medlemstal.
Det er der mange grunde til.
Men en af dem er det store gab, der har
udviklet sig mellem de lønninger og den
levestandard, toplederne mener sig berettiget til at få, og den løn, de kan skaffe deres
menige medlemmer.
Mange arbejdere vender ryggen til fagforeningerne, fordi de synes at denne forskel er
for stor. De nægter at være med til at betale
for, hvad de betragter som topledernes misbrug af de penge, de må betale i medlemsbidrag.
Toplederne i fagbevægelsen er et bureaukrati. Et bureaukrati er i sig selv præget af
en dobbelthed. Det skal forsvare de medlemmers interesser – hvilket det gør halvhjertet. Men det skal også forsvare deres
egne interesser, hvilket det gør af mere fyldt
hjerte.
Udviklingen af bureaukratier både politiske og faglige har været et hovedproblem i
årtier i arbejderbevægelsen. Det kunne der
skrives meget om.
Her vil jeg dog forholde mig til det faglige
bureaukrati, som det er nu.
Det gælder selvfølgelig kun selve bureaukratiet og på ingen måde ideen om faglig
organisering som sådan. Jeg støtter både
fagbevægelsens kamp mod social dumpning, dens krav om, at alle bliver organiseret i rigtige fagforeninger og alt andet, som
kan medvirke til at forbedre – eller nu rettere forsvare – de menige medlemmers levevilkår. De og almindelige tillidsfolk kan
heller ikke betegnes som bureaukrater.
Når jeg kalder toplederne i fagbevægelsen
INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 125 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY
STS INTERNATIONAL SOLIDARITY
for bureaukrater, er det fordi, de spiller den der bliver endnu større afomtalte dobbeltrolle. Og fordi de synes stand mellem menige medmest optaget af at beskytte deres egne inte- lemmer og ledelserne.
resser.
Det er ikke bare i Danmark, fagbevægelsen har
problemer. Det har den
Partibogen
For en menig dansk arbejder, der ønsker at også i alle andre vestlige
stige i graderne, eksisterer der en masse lande.
uskrevne regler.
Årsagen er den afindustriHan eller hun skal have det rette partimed- alisering af den vestlige
lemskab.
verden, som er et resultat af
Er man ikke medlem af Socialdemokratiet, den omsiggribende udflyter det næsten ensbetydende med, at man ning af arbejdspladser.
godt kan opgive enhver ide om at karriere i Men da næsten alle orgafagbevægelsen.
nisationer indenfor arbejderbevægelsen
Dennis Kristensen var ikke medlem af også støtter markedsøkonomien, som ligger
Socialdemokratiet, da han blev valgt som bagved, har man svært ved at imødegå udformand for FOA.
flytningstendensen.
Han havde tværtimod været lokalformand ”Stort er stadigvæk godt”, synes de faglige
i DKP.
topledere at tænke.
Derfor blev han ikke modtaget med røde
roser af andre topledere i fagbevægelsen.
IndustriAll
Og så skal Dennis Kristensen være glad På et møde i København den 19. juni 2012
for, at vi ikke længere befinder os i den dannedes den globale sammenslutning af
”kolde krigs” periode, for dengang havde faglige bevægelser IndustriAll.
det socialdemokratiske bureaukrati tilmed – Den globale sammenslutning repræsentefor medlemmernes penge - opbygget en rer mere end 50 millioner arbejdere i 140
særlig afdeling for beskidte tricks.
lande, der arbejder inden for forskellige
Arbejderens Informations Central samar- sektorer.
bejdede endog med efterretningsvæsner, for Det var fagforeningslederne naturligvis
at imødegå ”den kommunistiske trussel” i glade for.
fagforeningerne!
Men samtidigt øger man afstanden til
På denne måde opbygger det faglige bu- medlemmerne endnu mere.
reaukrati et lag af ligestillede rundt om sig.
Og som jeg tidligere har skrevet:
Jo længere man kommer op i systemet, jo ”På denne måde opbygger det faglige bumere forsvinder arbejderne selv i systemet. reaukrati et lag af ligestillede rundt om sig.”
Hvor mange på LO’s kongresser kommer Hvis man virkelig vil standse udflytnini grunden fra arbejdspladserne?
gen, må den bedste metode da være at støtWikipedia skrev:
te de faglige bevægelser i de lande, hvortil
”Indtil midten af 1990-erne udpegede So- udflytningen foregår, som arbejderne selv
cialdemokratiet to medlemmer til LO’s har opbygget.
forretningsudvalg, ligesom LO havde to Sådan som tekstilarbejderne og de hjemmedlemmer i Socialdemokratiets forret- mebaserede arbejdere har gjort det i Pakiningsudvalg. Selvom det tætte organisatori- stan.
ske bånd ikke er der længere, arbejder LO Men det er et åbent spørgsmål, hvad der
og Socialdemokratiet fortsat nært sammen.” egentligt ligger bag IndustriAlls interesse i
at organisere arbejderne i den tredje verden.
Det kan stadig ikke udelukkes, at man
”Stort er godt!”
I et forsøg på at modvirke det faldende også vil støtte de selvskabte fagforeninger.
medlemstal bliver fagforeningerne sluttet Men øvelsen kan også gå ud på endnu
sammen i store enheder. Problemet er, at engang at samle ligestillede omkring sig.
Fra massakren ved Lonminen.
Bureaukratiet i IndustriAll
Det var faglige topledere fra store dele af
verden, der mødtes i
København for at stifte
IndustriAll. Jo længere
man når op i toppen,
desto kraftigere er bureaukratiet og desto
ringere bliver forbindelserne til de menige
medlemmer.
Den første formand
for IndustriAll hed
Berthold Huber. Han
var ikke blot formand
for Tysklands Metalar-
13
bejderforbund, men også for det internationale Metalarbejderforbund.
Senere blev han repræsentant for arbejdsgiverne.
Under overskriften:
”En fagforeningsmand leder nu Volkswagen”, skrev Handelsblatt den 26. april 2015:
”Forholdet mellem Volkswagen og fagforeningen er traditionelt set godt – nogle gange for godt...
Berthold Huber, der indtil november 2013
var chef for det største industriforbund, IG
Metall, skal være kommissær for Opsynsrådet. Det betyder blandt andet, at den 65årige fra den 5. maj skal lede hovedforsamlingen af aktionærer”.
Huber er nu ikke den eneste, der har skiftet
hest.
Det skete for eksempel også, da det engang så stærke United Automobile Workers
Union i USA for et par år siden opkøbte
aktier i en af de meget få bilfabrikker, der
var tilbage i bilindustriens højborg i Detroit.
Senzeni Zokwana
En af de oprindelige sekretærer i IndustriAll
var sydafrikaneren Senzeni Zokwana. Han
var dengang præsident for den Nationale
Union af Minearbejdere NUM.
Han var også medlem af parlamentet. I
maj 2014 blev han af Sydafrikas præsident
Jacob Zuma udnævnt til minister for landbrug, skovbrug og fiskeri.
Især forekommer det vigtigt at se på den
rolle, NUM spillede under massakren i Marikana, som foregik i september 2012, og
som mange har sammenlignet med massakren i Sharpville i 1960.
Wikipedia skrev:
”Massakren i Marikana startede som en
uautoriseret strejke i en mine, der ejes af
Lonmin i Marikanaområdet nær Rustenburg
i Sydafrika i 2012. Begivenhederne vakte
stor international opmærksomhed efter en
serie voldsomme hændelser mellem det
sydafrikanske politi, Lonmine sikkerhedsstyrker og den Nationale Union af Minearbejdere på den ene side og de strejkende på
den anden.
Sammenstødene resulterede i, at 44 mennesker blev dræbt, de 41 var blandt de strejkende. Mindst 78 af de strejkende blev såret, men det totale antal ofre ukendt.”
INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 125 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY
14
OPDATERINGER
OPDATERINGER
Kampene om Hasaka
I en dal ved floden Khabour, en biflod
til Tiger, ligger der 35 - hovedsageligt
kristne – syriske landsbyer.
De har derfor været udsat for mange
angreb fra IS. De er blevet forsvaret af
lokale styrker, af det kurdiske folks selvforsvarsgrupper, PYD og af deres allierede i Syriens Frie Hær, som endda har
tanks og væbnede køretøjer til deres råStøttedemonstration for syriske styrker i Hasa- dighed.
ka by den 7. juni.
Den 7. juni meddelte en lokal milits, at
den opgav at kæmpe mod IS. Grunden
Hasaka er hovedstad i en syrisk provins af var, at den var blevet stillet over for et ultisamme navn. Provinsen ligger i det nord- matum: enten lader I jer underordne PYD,
vestlige Syrien. Den grænser op til Tyrkiet eller også må I holde op med at kæmpe.
og Irak.
Militsen valgte det sidste.
Der bor mange kurdere i Hasaka. Men der I sin begrundelse nævner man ikke nogen
bor også syrere, tyrkere og irakere. Derfor navne på de organisationer, hvis optræden
har Hasaka været genstand for hårde kam- ligger bag dens beslutning. Men den hævpe.
der, at ”visse” organisationer har undladt at
offentliggøre navnene på dem, der har myrdet ”martyren Dawoud Gindo og såret helten Elias Nasser”,
Man bebrejder også ”visse organisationer”, for ikke at foretage sig noget, når en
organisation, som man heller ikke nævner
ved navn, men i virkeligheden er IS, plyndrede syriske hjem, ødelagde landsbyer og
deres afgrøder.
Det står derfor ikke godt til i Khabour.
Men det gør det til gengæld andre steder.
Den 5. juni bad de syriske styrker indbyggerne i Hasaka by, om at forlade byen, da
den ville bekæmpe de jihadister, der var i
omegnen af den.
Den 7. juni var kampene overstået, og
samme dag vendte indbyggerne tilbage. De
afholdt store demonstrationer i byen, hvor
de hyldede de syriske styrker.
___________________________________________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________________________________________
Theresa i Zanzibar
Theresa Folke Olesen rejste i begyndelsen af
maj til Zanzibar.
Her havde hun fået tilbud om et job, der var
for godt til at afslå.
Theresa vil dog fortsat være medlem af bestyrelsen og fortsætter sit arbejde for STS.
Vi holder kontakt med Theresa pr. mail. Det
har altid gjort overfor bestyrelsesmedlemmer,
der ikke bor i nærheden af kontoret.
En general og en ”papkriger”
Den tidligere efterkrigspræsident i USA,
Dwight D. Eisenhower, var general og
ledede de allieredes styrker i Vesteuropa
under afslutningen af Anden Verdenskrig.
I modsætning til ham må man vel nærmest betegne præsident Obama som en
”papkriger”, der opererer langt fra krigenes fronter.
Fra invasionen i Normandiet i juni
1944 og frem til krigens afslutning havde
Eisenhower rig anledning til med egne
øjne at se de umådelige lidelser alle krige
medfører.
Den tidligere general blev faktisk pacifist.
Hvordan måler man popularitet?
fængsler.
Så var det dog lykkedes for fotografen at
flygte til Egypten, hvor han optrådte under
dæknavnet ”Cæsar”.
Inden ”Cæsar” flygtede, var det også lykkedes ham at gemme kopier af alle hans
billeder på USB-nøgle, som han tog med
sig.
Og han kunne ikke bare fremvise nogle få
Assad ved Martyrdagen i Damaskus.
hundreder billeder. Han kan fremvise omFor et par måneder siden kunne man læse,
kring 10.000!
at den syriske præsident snart vil blive indAt Assad var en forbryder, at han hersker
stillet til krigsforbryderdomstolen.
med vold, og at han også torterer sine ofre,
Baggrunden var, at en tidligere ansat i
kan man læse om i næsten alle aviser.
sikkerhedstjenesten havde fået ordre til at
Men at han var så glad for sine forbrydeltage billeder af de døde ofre for den udbred- ser, at han ligefrem fik taget billeder af de
te tortur, der antages at foregå i de syriske
døde torturofre – for at have noget at vise
sine gæster ved kaffebordet(?) – det vidste
vi godt nok ikke.
Denne historie, som dukker op i medierne
med mellemrum, skal vise, hvor upopulær
Assad er – og også i Syrien.
Men hvordan bærer en upopulær præsident
sig dog ad med for fjerde år at bekæmpe
terroristerne?
Der er også andre måder at måle popularitet på.
Hvornår har man sidst set Obama blande
sig med den almindelige befolkning, som
Assad sidste gang gjorde på Martyrdagen?
Sådan som de cubanske ledere har kunnet
gøre hele tiden. Og for resten også langt de
fleste danske politikere.
Hvorfor skriver vi, som vi gør?
Det, man kan læse i INTERSOL, adskiller
sig fra det, man kan læse mange andre steder.
Grunden er indlysende. Vi nøjes ikke med gere. Vi søger også oplysninger fra andre
at gengive, hvad man kan læse i de vestlige kilder.
mainstreammedier og deres danske aflægHvis man desuden tilstræber at give en
INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 125 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY
OPDATERINGER
beskrivelse, der er så objektiv som muligt,
af, hvad der foregår på verdensplan, må
man ikke mindst beskæftige sig med de
forskellige holdninger, statsmagterne indtager.
Betyder vores relativt positive omtale af
den iranske stats holdning i den forbindelse,
at vi støtter præsteskabet?
Nej – selvfølgelig gør vi det ikke. Det,
15
man derimod kan undre sig over, er, hvorfor
man med sanktionspolitikken gør det vanskeligere for de iranere, som ønsker at gøre
op med præsteskabet.
Vi holder ikke med nogen statsmagt overhovedet!
Grunden er, at trods deres meget forskellige holdninger, så er de alle i sidste ende
redskaber for den større eller mindre magt-
elite.
Man kan dog altid finde noget at hænge
sin hat på.
Men taget over en længere periode vil vi
alligevel mene, at stoffet i INTERSOL stort
set afspejler virkelighedens verden.
Vi kan dog alle begå bommerter.
Det kan vi bestemt også.
pe dem alene. Vi må også appellere til
andre om at hjælpe til.
Der er tre måder, man kan støtte på.
Den ene er ved at overføre et beløb
direkte til indsamlingen på konto nr.
8401 33 70 592.
Den anden er, at man kan gøre brug
af vedlagte FI-indbetalingskort. Gør
man det, skal man mærke indbetalingen, Pakistan.
Endelig kan man betale til gironummer: 069 2921. Mærket Pakistan.
Støt indsamlingen
Denne tekstilarbejder i Faisalabad fortæller i filmen, Rise of the Oppressed,
at han er seks år, at han har arbejdet
længe, at han hellere ville læse, at han
er bange for maskinerne, som han sammenligner med uhyrer, som ”vil æde
mig op.”
Læg dertil, at arbejdet på tekstilfabrikkerne i Faisalabad er meget sundhedsfarligt, fordi luften er fyldt med
bomuldsstøv.
Vi ved ikke, hvad der siden er sket
med denne mindreårige tekstilarbejder. Men vi ved, at det ikke mindst var
børnearbejdernes vilkår, der førte til
dannelsen af Labour Qaumi Bevægelsen, LQM, som tekstilarbejderne i
blandt andet Faisalabad selv har dannet.
Nu appellerer LQM og Labour Education Foundation igen om vores
hjælp. Man vil have vores hjælp til at
betale bøder for de i alt 13 ledere af
LQM, som har siddet fængslet i lang
tid. For nylig blev de dog løsladt af
Højesteret i Punjab. Men til gengæld
skal de betale 18.000 kr. i bøde.
Og denne gang kan vi ikke selv hjæl-
Hvad vi ikke fik omtalt
Vi fik ikke omtalt, hvordan det går med fornyelsen af projektet til uddannelse af faglige tillidsfolk i Pakistan. Vi afventer
svar i løbet af juni.
Vi fik ikke omtalt den sidste udvikling i Grækenland, hvor
det for tiden ser ud til at IMF har mistet tålmodigheden. Det er
dumt af IMF, for man risikerer, at Grækenland går fallit. Lad
os nu se, hvad der kommer ud af det sidste udspil fra den græske regering, som vil have nye forhandlinger med EU – væsentligst med Merkel.
Vi fik ikke omtalt STS’s deltagelse i protestmødet på Rådhuspladsen i København, der var arrangeret af ”Albanere i Skandinavien”, i anledning af massakren Kumanovo. Der er en
skam, for vores egne erfaringer bringer os frem til en konklusion, der afviger fra mange andres.
Vi fik ikke omtalt Røde Kors, som havde modtaget donationer på en halv milliard dollars til at bygge boliger for på Haiti
– med det resultat, at man fik bygget i alt seks boliger.
Vi fik ikke omtalt dødsstraffen til den 22-årige, Dzehokhar
Tsarnaer, som blev kendt skyldig for
”Marathon-mordene” i Boston, men hvor alt tyder på, at det
unge menneske er uskyldigt.
Vi fik ikke omtalt bestikkelsesskandalen i FIFA, hvor alt tyder på, at det er amerikanske geopolitiske interesser, der ligger
bagved.
I den forbindelse henviser vi til vores hjemmeside, hvor det
hele kan findes.
Slå op på – www.intersol.dk
Husk at fortælle os, hvis du flytter!
Det er vigtigt, at du melder flytning. Hver gang vi sender
stort arbejde at finde de nye adresser, og det lykkes ikke
INTERSOL ud, får vi et mindre antal blade retur. Det er et altid.
INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 125 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY
STS INTERNATIONAL SOLIDARITY
B
Hjemmesiden
www.intersol.dk
Opdateres flere gange ugentligt
Returadresse: STS International Solidarity, Borgediget 23, 1. 4000 Roskilde
Khalid Mahmood besøger Danmark
Den sidste tids problemer for tekstilarbejdernes fagforening i Pakistan er en vigtig årsag til, at STS har
inviteret lederen af vores pakistanske samarbejdspartner til at besøge Danmark.
tion, Khalid Mahmood ankommer
til Kastrup Lufthavn onsdag den
24. juni.
Han rejser videre til London
lørdag den 27. juni.
I skrivende stund er der ved at
blive lagt et program for hans
besøg i Danmark.
Men vi kan fortælle, at der vil
blive afholdt et offentligt møde
med Khalid torsdag den 25. juni
kl. 19.00.
Se nedenstående annonce.
På mødet vil Khalid fortælle om
de
nuværende problemer for teksKhalid Mahmood byder elever, forældre og gætilarbejderne i Pakistan, om hvorster velkommen til indvielseshøjtideligheden i
forbindelse med åbningen af Fikr-e-Noa-skolen i dan det efter hans mening går med
Kashmir i 2006.
fornyelsen af projektet i Pakistan
samt om hans opfattelse af skolen i
Lederen af Labour Education FoundaKashmir.
STS og LEF drøfter planer om dannelsen af
Fikr-e-Noa-skolen. Foto: Dagbladet i Roskilde i 2005.
Der vil selvfølgelig blive mulighed for
at rejse spørgsmål – også ud over disse
emner.
Offentligt møde med Khalid Mahmood
STS afholder et offentligt møde med Khalid Mahmood
Mødet finder sted torsdag den 25. juni kl. 19
Det vil blive afholdt hos STS, Borgediget 23, 1. i Roskilde
Alle er velkomne!
Husk at melde flytning!
STS, der yder humanitær bistand, mener, at problemerne i verden ikke skyldes mangelen på tekniske, industrielle eller økonomiske ressourcer, men den måde ressourcerne anvendes på. For blot
nogle få procent af de store ressourcer, der bliver brugt til at føre krig med eller til andre forsvarsformål, kan man sikre hvert eneste menneske på jorden en anstændig tilværelse. Derfor samarbejder STS fortrinsvis med kræfter, der lige som os selv ønsker en anden lokal og global fordeling af ressourcerne.
INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 125 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY