Søndag 15. sept. 2013 POLITIKEN Debat 11 Læserne Mener PUTIN REDDER OBAMA Jørgen Hagmund, Tunøvej 3, Køge: Efter at Obama den sidste måned har slingret frem og tilbage over den selvtrukne røde streg, har Putin forbarmet sig. Syrien overlader beholdningen af giftgasser til FN. Obama kan lade Kongressen stemme nej til et angreb og dermed beholde Assad. Obama betaler senere Putin tilbage. Storpolitik. VENSTRE SKUFFER Viggo Fischer, tidl. MF (K), Ankermandsvej 7, Hvidovre: Det må vække stor undren, at Venstre som led i ﬁnanslovsforhandlingerne spiller ud med en meget kraftig beskæring af udviklingsbistanden. Realpolitisk har det ingen betydning. Regeringen har politisk dækning til at stå fast på det nuværende niveau. Men der er tale om et brud med mange års politik. Hvad får dog Venstre til at spille ud med et sådant forslag, der niveaumæssigt er på linje med Dansk Folkeparti. Begrundelsen er da også særdeles tynd. Alene et blik på ﬂygtningestrømmene mod Europa burde være argument nok til at fastholde et solidt dansk bidrag til at forbedre forholdene i de fattige lande. Venstre kan vel ikke være interesseret i, at folk bryder op for at bevæge sig mod Europa. Der er virkelig brug for at motivere folk til at blive hjemme og til at udvikle deres eget land. V-forslaget strider i øvrigt helt mod den fælles politik, som V og K anlagde, da de havde regeringsmagten sammen i 00’erne. Det er da også bemærkelsesværdigt, at den konservative leder, Lars Barfoed, har taget afstand fra Venstres forslag, med henvisning til de negative virkninger det vil have for projekter og mennesker, »som er i nød«, hvis man vælger Venstres nye kurs. HUSK LIGE DEMOKRATIET Flemming Axmark, Ved Diget 1, Kastrup: Vi forsømmer ikke nogen lejlighed til at besynge demokratiet. Og hvad vil et demokrati så sige? Jo, et land, hvor det er folket, der har magten på den måde, at det i frie valg vælger et parlament, som vælger en leder, eller at lederen vælges gennem direkte valg, hvor lederne så for begges vedkommende regerer på grundlag af parlamentet. I verdens ældste demokratier, Storbritannien og USA, er lederen som bekendt henholdsvis premierministeren og præsidenten. Men hvad sker så, når disse vitterlig søger deres beslutninger forankret i parlamentet? Jo, så bryder helvede løs med jammerklager over, at nu fremstår de to ledere alvorligt svækkede, ja, de har ligefrem mistet grebet om magten, og ingen hverken hjemme eller ude har længere respekt for dem. Helt ærligt, skulle vi i tilfældet Syrien nu ikke lige huske, hvad demokratiet er for noget? CAFÉPENGE TIL MÆND Birgit Brunsted, Peter Holms Vej 25, København: Regeringen render fra sit løfte om øremærket barsel og giver i stedet mænd, der er villige til at passe deres egne børn, cafépenge. 100 skattefri kr. om dagen. Kvinderne får et hak i karrieren og nedsat pension. DIMENSION I SYRIENDEBAT Per Tværgård, C.J. Frandsensvej 5, København: Efterlysning: et par dedikerede Politiken-journalister, der researcher, hvilke ﬁrmaer/institutioner i USA og Europa, der har økonomiske interesser i at forhandle våben, andet udstyr eller yde service i tilfælde af et indgreb i Syrien. En oversigt over dette og størrelsesordenen, samt måske også hvilke ditto der var leveringsdygtige i Irak og Afghanistan, ville give en ikke uvæsentlig ekstra dimension i debatten for/imod et eventuelt indgreb i Syrien. DR SAMLER IKKE DANMARK Lars Madsen, Gl. Skivevej 48, Viborg: Det kan godt være, at Maria Rørby Røn har det indtryk, at DR samler befolkningen, og at det er DR’s opgave. Men dette sker ikke – DR er med til at sprede befolkningen. Der er kun ganske få programmer, der optages uden for Københavnsområdet. I det daglige sendes hver eneste dag live-tv fra København, hvor folk har mulighed for at komme tæt på og blive inddraget i udsendelserne. Dette sker ikke i resten af landet. Hen over sommeren har DR besøgt danske øer, men helt tydeligt markeret, at de lokale beboere kun er statister, da man medbringer såvel vært som stjernekok. DR har valgt at sende vejrudsigtsshowet på turne. Men det synes mere at have karakter af fremvisning af teknik, værter, der demonstrer deres tydelige mangel på viden om, hvor i landet de er den pågældende dag, end det drejer sig om at vise det lokalområde, de beﬁnder sig I. I diverse debatprogrammer er gæster fra provinsen helt fraværende generelt. Mon ikke der også kan ﬁndes debatdeltagere ude i landet, der havde noget at bidrage med? Hvis DR alene tror, at utilfredsheden, som er opstået ved placeringen af det international melodigrandprix, alene skyldes det, er DR mere naive, end godt er. Det er bare dråben, der ﬁk bægeret til at løbe over for mange. Endnu et eksempel på, at mange efterhånden opfatter DR som Københavns Radio. Måske DR skulle overveje, hvorfor deres egne medarbejdere ikke tør gå til bageren i Herning iført tøj med DR-logo? Hvis DR ikke bliver bedre til at samle hele Danmark, må vi jo håbe, politikerne sikrer det i næste aftale med DR. HVOR ER TILLIDEN TIL OS? Gunner Gamborg, formand for Ergoterapeutforeningen, Nørre Voldgade 90, København: Produktivitetskommissionen har i denne uge udgivet sine anbefalinger til, hvordan vi får mere velfærd for pengene. Det danske velfærdssamfund står midt i en krise, der nødvendiggør, at alle ressourcer nytænkes og aktiveres. Kommissionen anbefaler, at offentligt ansatte bruger mindre tid på unødig dokumentation af arbejdsprocesser. Det kan jeg kun være enig i, men det er ikke nok. Vi skal have borgeren i centrum. Der skal sættes nye standarder for fremtidens samarbejde mellem borgere og medarbejdere. De skal ikke kun iværksættes som organisatoriske og økonomiske tiltag. Det handler ikke kun om tillid til medarbejderne, men også til borgerne. Fra den kommunale verden er hverdagsrehabilitering et eksempel, hvor borgerne bliver mødt med ressourcetilgang. Kommunerne har ikke længere et isoleret fokus på, hvad borgerne ikke kan, men hvilke løsninger man kan ﬁnde i fællesskab. Alle har ressourcer! De kan udnyttes langt bedre end i dag. Brug borgernes! Dagens citat Hjemmehjælpen er skåret ned til sokkeholderne besparelser JEPPE AGGER NIELSEN, ADJUNKT, COMA, AALBORG UNIVERSITET Mange har en forestilling om, at singler går rundt og er kronisk ulykkelige, men det er de faktisk sjældent. De er ofte meget mere aktive i at beholde venskabsrelationer, hvor samboende par egentlig er tilfredse med bare at sidde hjemme i sofaen sammen med et glas vin Camilla Carlsen Bechsgaard, psykolog. I Kristeligt Dagblad FOR BLOT FÅ år siden stod de politiske partier nærmest i kø for at overbyde hinanden i omfanget af hjemmehjælpsydelser. F.eks foreslog Socialdemokratiet i 2006, at »der skal ansættes mere personale på landets plejehjem og i ældreplejen, hvis den personlige pleje skal forbedres, og der skal sikres god rengøring og mad af høj kvalitet«. Siden midten af 00’erne er der imidlertid sket det stik modsatte! Trods et stigende antal ældre er hjemmehjælpen i kølvandet på ﬁnanskrisen blevet ganske dramatisk beskåret. Mens 203.000 personer i 2005 modtog varig hjemmehjælp, er tallet Selv om ideer i dag om rehabilite(2012) ring givetvis er reducegode, ved vi ikke ret til særligt meget 154.000 – dvs. et om virkningerfald på ne knap 50.000 personer som resultat af en markant strengere visitationspraksis i kommunerne. Det er nedskæringer af en størrelse uden historisk sidestykke i Danmark. 155.000 i 2008. I samme periode blev der 104.000 ﬂere borgere over 65 år! Der er ikke alene tale om besparelser i visiteringen til praktisk hjælp (rengøring m.v.) som har været i konstant reduktion de sidste 10-15 år, men også de senere år på den personlige pleje. Borgere, der både modtager personlig pleje og praktisk hjælp, er således reduceret fra 65.000 i 2008 til 55.000 i 2012. Nedskæring i hjemmehjælpen kan også udtrykkes som et 17-pct.s fald i antallet af visiterede hjemmehjælpstimer fra 2008 til 2012 SELV OM man skal være varsom med at sammenligne tal over tid, er tendensen i retning af omfattende besparelser og omlægninger klar. Andre tal kan underbygge. I dag modtager 132.000 ældre over 65 år hjemmepleje mod OG DET ER SKET på det område af den offentlige service, hvor borgerne går allerstærkest ind for, at der skal bruges ﬂere penge! Nedskæringerne har fundet sted, samtidig med at der indføres ny teknologi (f.eks. ro- Digitalisering kan og skal give fordele læring SØREN ADOLPH OG JESPER RØMER, HHV. CAND.IT. OG LEKTOR OG MEDSKABERE AF UNDERVISNINGSPLATFORMEN MEEBOOK DIGITALISERING er blevet gjort til den store åbenbaring i moderniseringen af den danske folkeskole og arbejdet med den nye skolereform. Undervisningsminister Christine Antorini og andre fagfolk har en tendens til at blive forblændet af teknologi og lavpraktisk implementering i stedet for at fastholde de gode intentioner om pædagogik og læring som afgørende elementer. Digitalisering er nemlig meget mere end styrkelse af trådløse netværk, nye iPads og den økonomiske besparelse ved at få digitalt undervisningsmateriale. Digitaliseringens største gevinst ligger i bedre læring og trivsel for vores børn – og ikke bare i teknologi, som er det altoverskyggende fokus på næste uges rekordstore digitaliseringsmes- se. Som lærere og skaDigitaliseringens største ge- bere af en ny vinst ligger i underbedre læring og vistrivsel for vores ningsportal børn med fokus på læring og pædagogik er vi ikke i tvivl: Digitalisering kan og skal give os læringsmæssige fordele – til gavn for både lærere og elever. Vi skal udnytte de mange muligheder på en velbegrundet og gennemtænkt måde: Hvis man som lærer oplever, at det er vanskeligt at få indblik i en skriftlig udfordret elevs faglige standpunkt, er det meget bedre at bruge en skærmoptagelse med eleven på en iPad end 20 linjer tekst i et kladdehæfte. Hvis man som lærer oplever, at det er svært at dele sin viden med sine kollegaer – enten på skolen eller på andre skoler – er det bedre med digital deling i et samlet system end med papirark og svært tilgængelige platforme. Kroniken 15. September 2013 Hjælpere, du ikke skal ansætte »MIN FÆTTER er mongol, så jeg ved en hel del om arbejdet«. SARAH GLERUP Sammenlagt har jeg haft mere end 90 handikaphjælpere ansat over årene. Det har lært mig at spotte de bedste – og de værste! – samarbejdspartnere ved første blik. Billedteksterne er ordrette citater fra faktiske ansøgninger. Sarah Glerup tegner om livet med muskelsvind og meget andet på Det Sarahkastiske Hjørne på sarahglerup.blogspot.dk. Hun er desuden cand.mag. i ﬁlm- og medievidenskab og arbejder hos Enhedslisten med kommunikation og handikappolitik. botstøvsugere, som nogle kommuner dog har afskaffet igen!), og i mange kommuner foregår en omlægning fra traditionel varig hjemmehjælp mod rehabilitering med målsætninger om at gøre borgerne mere selvhjulpne. Selv om ideer om rehabilitering givetvis er gode, ved vi ikke særlig meget om virkningerne, og i visse tilfælde synes hovedformålet at være besparelser i de kommunale budgetter. Det kan naturligvis være en givtig sidegevinst, men (de sparsomme) eksisterende undersøgelser giver ikke anledning til at tro, at rehabilitering kan give enorme besparelser – i hvert fald ikke uden at det går ud over kvaliteten. Imidlertid kan der være et rimeligt håb om, at det kan øge borgernes livskvalitet, uden at udgifterne forøges. Sådan lød åbningsreplikken, engang jeg var ved at ansætte en ny handikaphjælper. Ansættelsessituationen er altid utraditionel, idet jeg og min krop på én gang udgør arbejdsområdet og chefen. Mens kommunen betaler hjælpernes løn, står jeg for daglig ledelse og beslutter selv, hvem jeg vil ansætte – eller ikke ansætte. Det sidste satte jeg særligt pris på denne dag, da den kvindelige ansøger henført fortalte videre om sin fætters specialskole: »Han går sammen med en masse andre handikappede. Jeg synes, de er så søde alle sammen ...«. Selv om jeg var jeg nybagt matematisk student med tårnhøjt gennemsnit, kunne jeg uden videre slås i hartkorn med en fætter med Downs syndrom. I ansøgerens øjne var vi begge ’handikappede’ og derfor to af samme slags. Det var ikke min første og bestemt ikke sidste oplevelse af at blive mødt med en ﬁks og færdig forestilling om livet med et handikap. Konklusionen er ikke altid, at vi med handikap er så søde. Nogle synes snarere, at vi er så stakkels. Andre, at vi er personiﬁceret tapperhed. Atter andre, at vi er forkælede samfundsnassere og omvandrende økonomiske katastrofer. Forestillingerne er altid ﬁrkantede og falder langtfra kun ud af munden på Hvis man som lærer oplever, at det kan være svært at ﬁnde tid til at udfordre den fremmelige elev og hjælpe den mere udfordrede elev, kan digitale værktøjer hjælpe med overblik og til at sammensætte og udlevere differentieret undervisningsmateriale. Så alt i alt bør digitalisering af undervisningssektoren være fokuseret på tre vitale dele; motiverende og aktiverende læring for den enkelte elev, differentiering af undervisning til alle niveauer og videndeling mellem lærere på tværs af skoler og af hele landet. Så derfor, Christine Antorini; husk nu, at holde kursen og påvirke debatten, når du fremadrettet skal udstikke retningen for digitaliseringen af skolerne i Danmark. FAMILIEKURSUS – KREATIVITET I GUMMISTØVLER Den 13. – 19. oktober Forkæl familien med en sprudlende uge for både børn og voksne, når Krogerups fantastiske placering mellem skov, strand og park danner rammen om efterårets familiekursus. WWW. KROGERUP.DK – Tlf: 49190380