Notat vedr. tilsyn i De Glade Børns Hus d. 12. marts 2015. kl. 13.00 til 16.00. Dagsorden til TILSYN i De Glade Børns hus d. 12.3.2015. 13.00 -13.30 Rundvisning med Maria. 13.30 – 14.30 Med til at hente børn og i salen. 14.30 – 16.00 Faglig dialog. Deltagere er leder, personalerepræsentant, evt. bestyrelsesrepræsentant og pædagogisk konsulent. Hvad oplevede konsulenten på rundturen og sammen med fritidshjemmet. Selvregistreringsskemaet. Er der noget fra sidste års tilsyn vi skal samle op på. Faglig dialog skema med de 6 pejlemærker, hvordan arbejdes der i praksis? Punkter fra det skærpede tilsyn. Tidlig opsporing (uge pakke 9). Fremtiden. Jeg blev vist rundt i børnehaven af pædagog fra børnehaven Maria Robstrup, som også deltog i den efterfølgende faglige dialog. Maria viste mig hvordan man er ved at arbejde med indretningen af stuerne, så der bliver indrettet mindre områder som lægger op til leg. Der er p.t. 30 børn i børnehaven. De er i gang med en projektperiode med pejlemærket kultur og kulturelle udtryksformer, hvor børnene er delt op i de store og de små. Børnene har selv valgt navne til grupperne Papegøjer og Tigre. Der hænger masser af billeddokumentation og tegninger og malerier (flag bl..a) på væggene. Deres ugeplaner hænger i entreen for enden af trappen. Det er helt bevidst at der ikke er så meget tekst på ugeplanen. Det er for at sikre at forældrene får det læst. Kl. 13.30 følges jeg med Anita fra fritidshjemmet ned på Sønderbro Skole for at hente børn. Der skal hentes 11 børn og så kommer der et barn fra en privatskole på fritidshjemmet. Hende er der en vikar der venter på, og tager med, da fritidshjemmet skal direkte på tur til Lergravsparken legeplads. Jeg ser en voksen som er nærværende og som har god kontakt til børnene. Det bliver en fin gåtur ned til legepladsen og det er en legeplads som børnene er glade for at være på. Der er ingen bemærkninger til selvregistreringsskemaet Punkter fra det skærpede tilsyn. Der er kommet mere ro på fritidshjemmet, på børnegruppen. Der er strammet op omkring rammer og struktur efter at man har haft en støttepædagog på gruppen. Det har været vigtigt for den gode udvikling. Børnene er blevet delt i 2 grupper, som de går på ture i og spiser frugt i, mm. Der er 18 børn på fritidshjemmet. Legepladsen er blevet færdigindrettet. Der er blevet lavet legepladsregler for de voksne, hvad er personalets opgaver på legepladsen. Der sættes flere aktiviteter i gang, f.eks. forhindringsbane nu hvor en stor del af legepladsen er gummibelagt, slåslege, i det hele taget motorisk udfoldelse og de voksne skal dele børnene op i mindre grupper. Der skal ikke gås gårdvagt. Boldbanen skal stribes op til flere forskellige boldlege. Personalesituationen. Af de 4 faste i børnehaven har de 3 været de samme det seneste år. En pædagog er flyttet tilbage til Svendborg og en ny er ansat. Der er ansat 2 nye i de midlertidige stillinger på den sociale normering. Der er de samme 2 ansatte i fritidshjemmet. Og der er 2 ud af 3 af vikarerne som også er de samme indenfor det seneste år. Så personalesituationen er blevet mere stabil. Sociale relationer – barn/voksen kontakt. Deltagelse i ”Alle tiders Sønderbro” har på mange måder været med til at løfte den pædagogiske praksis i institutionen. I børnehaven er der p.t. 2-3 voksne pr stue med ca. 15 børn. Personalenormeringen kan opretholdes pga. den sociale normering. Personalet deltager i alle kurser og workshops i forbindelse med Alle tiders Sønderbro, også Anita fra fritidshjemmet. Der er planlagt sproglige aktiviteter for 1. april børnene på fritidshjemmet. Også her har man profiteres af at have støttepædagog dels på gruppen og dels på et enkelt barn. Børnene dels i mindre grupper i begge afdelinger. I børnehaven er der faste stuesamlinger kl. 9.30-10 og derefter er der faste aktiviteter på stuen eller i grupperne, de små og store. Med den gode personalenormering man p.t. har sikres det at alle børn bliver set, hver dag. Der er mange voksen hænder. Der arbejdes med konfliktløsning, fri for mobberi. Alle ugeplanens aktiviteter udføres. Projektbeskrivelse og midtvejsevaluering hænger fremme så interesserede kan læse det. Tilpasning af indsats. Fokus på at udvikle og fastholde kvaliteten i den pædagogiske praksis. Inklusion og fællesskab. Der har været fokus på dette siden sidste tilsyn. Man har netop søgt hjælp i det sidste års tid og har haft både en støtte på et barn og på fritidshjemsgruppen. Det har givet rigtigt meget til det pædagogiske arbejde, som også tidligere nævnt. Børnegruppen er blevet gennemgået hvert ½ år. Det er nu blevet en skal opgave pr. 1.4.2015 i og med ”tidlig opsporing” er indført. Jeanne oplever ikke at de er bange for at lave underretninger. De arbejder med projekt gode venner i børnehaven og alle skal også arbejde med Fri for mobberi. Vedligeholdelse af indsats. Sprogindsatsen. Den nyansatte pædagog skal være sprogansvarlig, og skal sættes ind i arbejdet. Alle tiders Sønderbro har været til debat på sidste P-møde i forhold til at lave sproglige handleplaner. Dialogisk læsning skal implementeres så alle kan det. Literacy er introduceret og ligeledes fri for mobberi. Der skal være bogstaver alle vegne, og på alle sprog, så man skal have stor hjælp af forældrene. Handleplanerne lægges på hjemmesiden. Maria er ved at tage et diplommodul i intersprogsanalyse (dansk som andet sprog). Der skal arbejdes med små grupper. I børnehaven skal der være samling hver dag hvor man forbereder børnene på dagen. Sprog skal tænkes ind i alle aktiviteter og leg i hverdagen. Tilpasning af indsats. Forældresamarbejde. Det har det fortsat godt. Man er udfordret på dansk kundskaber hos nogle af forældrene. Bestyrelsen har opgivet ideen om det store fællesskab her i institutionen, for det er der ikke tradition for i forældregruppen. Der skal sættes realistiske mål. Personalet har god kontakt til forældrene. Personalet gør en stor indsats i forhold til at hjælpe forældrene med bureaukratiet i samfundet. Forældrene er blevet mere tilfredse. De ”brokker” sig ikke så meget som tidligere. Vedligeholdelse af indsats. Sammenhænge og overgange. De har børnehaveklasselederen fra Sønderbro med på deres efterårsforældremøde. Store børns gruppen har arbejdet med at sidde stille på stole, med koncentration, noget med at man ikke altid kan gå forrest osv. Man har fortsat ikke været på skolebesøg. Projektet ”venner” har også været nyttigt her. De har aldrig tænkt på at de skal forholde sig til overgangen til klub. Disse besøg, også på skolen, må ind i stærkt samarbejde. Tilpasning af indsats. Refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis. Der er kommet mere systematik ind, i og med man er kommet med i alle tiders Sønderbro. Der skal fortsat arbejdes med planlægningsskemaet. Der anvendes meget fotodokumentation. Tilpasning af indsats. Fremtiden. Vuggestueansøgningen er sat i bero pga. fremtidens fritidshjem, så p.t. er man i en venteposition. Men fremtiden er klart noget der bekymrer, også fordi de slet ikke er fyldt op med børn. Der meldes børn ud, men det er fordi de flytter fra området, ikke fordi de er utilfredse med institutionen. Pæd. kons. vil indstille til Områdechefen at man slipper det skærpede tilsyn helt. Der er ikke længere bekymring for stabiliteten i personalegruppen. Der er fortsat bekymring for den pædagogiske kvalitet i fritidshjemmet, men det er blevet bedre efter at man er kommet med i Alle tiders Sønderbro og har haft støttepædagoger ind over. Den gode udvikling i børnehaven er blevet fastholdt. Sprogarbejdet er blevet mere fokuseret og konsulenten forventer at arbejdet med tidlig opsporing vil give et blik for børnenes generelle udvikling. Dorte Brink 17. marts 2015.
© Copyright 2024