1. No category

Østerbrogården
Fritidshjemmet Færgen
Færgen & pejlemærker 2015/2016
Sociale relationer
Positiv voksenkontakt hver dag til alle børn. Alle børn mødes af voksne i fritidshjemmet når de
kommer til deres institution. Pædagogen tilbyder øjenkontakt samt siger velkommen og spørger
til, hvad barnet/den unge har lyst til. Det kan godt være, at vi ikke lige kan gøre det barnet har
lyst til, men barnets lyst og den voksnes viden om muligheder her og nu skal vægtes ligeligt i
samtalen mellem barn og voksen.
Børnestyrede aktiviteter i institutionen
Vi har to lige vægtede formål:
1: En forudsætning for, at børn sammen kan indgå i udviklende relationer, er nærværende
superviserende voksne.
2: En metode til at igangsætte de børn der kan selv, således at den voksne kan fokusere sit
relations arbejde på de børn der har et særligt behov for at blive set i forbindelse med deres
udvikling.
Sociale relationer og nærmeste zone for udvikling
Børn skal blive tilpas udfordret, således at de i mødet med voksne bliver udfordret i relation til det
enkelte barns nærmeste udviklingszone. Den voksne skal ved aktiv lyttende og være opmærksom
på det enkelte barns personlige grænser, således at den voksne understøtter dem der har det
sværest i en given situation eller aktivitet. Den voksne presser således ikke det enkelte barn mere
end nærmeste udviklingszone kan bære.
I fritidshjemmet holdes der møde hver 14. dag, hvor børn og unge bliver gennemgået. Der er her
særlig fokus på, hvorledes voksenkontakt målrettes samt hvilke barn/barn relation det enkelte
barn indgår i. De voksne skal dagligt være tilgængelige og skal derfor fordele sig i
huset/arbejdsstationer så de aktivt kan bidrage til relations arbejdet – gerne med en aktivitet som
det fælles tredje.
1
Østerbrogården
Fritidshjemmet Færgen
Inklusion og fællesskab
Alle børn skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Den voksne skal være særlig
opmærksom på, om der er børn der er ekskluderet når fællesskaber, leg mv. observeres. Den
voksne skal i sit inklusionsarbejde tage udgangspunkt i det enkelte barns egne relationer og bruge
sig selv som rollemodel i det inkluderende arbejde.
Den voksne skal således ikke overtale børn til at få et barn uden for fællesskabet ind i gruppen,
men skal gennem trivselssamtaler med involverede børn eller ved en aktiv indsats hjælpe børn i
en gruppe til at få øje på et ekskluderet barns kompetencer. Derved viser den voksne respekt for
børnenes egne kulturfællesskaber.
Der er en medarbejder i fritidshjemmet der netop har afsluttet en diplomuddannelse med
vægtning på inklusion og fællesskab. Denne medarbejder er central omkring erfaringsopsamling
og vidensdeling på dette pejlemærke. På de e møder, hvor børn bliver gennemgået, skal det ske
på baggrund af en aftalt metodik, som fx sociogrammer.
Sprogindsats
Alle børn skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog. Fritidshjemmet har fokus på
sprog der ekskluderer og har fra foråret 2015 igangsat en målrettet indsats omkring ”grimt”
talesprog. Forældrene er informeret via nyhedsbreve og opfordres til at støtte op omkring
indsatsen.
I fritidshjemmet skal børn i 3. klasse ved planlagte rollespil have mulighed for at knytte sprog og
fantasi sammen for at understøtte sprogets alsidighed. Den enkelte medarbejder er rollemodel ved
et benytte et alsidigt sprog der på begrebsniveau kan udfordre den barnets sprogforståelse.
Forældresamarbejde
Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns
udvikling og trivsel.
Forældrebestyrelsen har besluttet, at der er gensidighed i de krav og forventninger forældre og
personale stiller til samarbejdet omkring barnet. Det er netop ved gensidighed, at ligeværdigheden
kan blomstre.
Når der er tale om skolesøgende børn ser vi samarbejdet som havende tre ben – lærer, pædagog
og forældre. I fritidshjemmet er der årlige skole/hjemsamtaler mellem familie, pædagog samt
lærer fra Sortedamsskolen. Alle forældre skal før deres barn starter informeres om institutionen
opfattelse af det gode forældresamarbejde.
2
Østerbrogården
Fritidshjemmet Færgen
Hvis du som forældre er bekymret for dit barn, er urolig for om vi "ser" dit barn eller er forundret
over vores pædagogiske virke, så kontakt os hurtigst muligt. Her er lidt inspiration til, hvorledes vi
bedst kontaktes: Alle klasse har en kontaktvoksen - det kan godt være, at den kontaktvoksne ikke
kan give dig et øjeblikkeligt svar på en forældre henvendelse, men vender tilbage efter det
næstkommende møde, hvor vi drøfter børn og deres relationer.
I afkrydseren kan du kort fortælle om din bekymring. Forældrene vil efterfølgende blive kontaktet
hurtigst muligt, med henblik på et møde herom.
Mail til enten [email protected] eller [email protected] her får forældre et skriftligt svar
hurtigst muligt. Hvis det haster er det ALTID til mailen: [email protected].
De billeder af medarbejderne, der er sat op ved indgangen til afkrydseren har en
samarbejdsfunktion. Hvis forældre er i tvivl om, hvorvidt sit barn har andet end en “goddag og
farvel” relation til de voksne eller vil tale med sit barn om “hvad han har lavet i dag?”, kan
billederne bruges til at afdække: “Hvor mange voksne kender mit barn?” og, hvilke voksne har
barnet i dag haft kontakt/aktiviteter med?”
Bestyrelsen har også fokus på det gode samarbejde
Bestyrelsen er enig i, at et godt forældresamarbejde er vigtigt især i den første tid i en ny
institution. Derfor bakker bestyrelsen fuldt op omkring fyraftensmøder for nye klasser, hvor
samarbejde er på dagsordenen. Bestyrelsen er ligeledes enig i, at formålet med møderne er ikke
orientering om samarbejde men en dialog omkring forskellige perspektiver og ideer på det gode
samarbejde.
Bestyrelsen har følgende ideer til en videreudvikling af samarbejdet i 2015-16, der søges
implementeret i perioden:
•
Promover kaffemaskinen – “Vi vil så gerne have I bliver her lidt længere”.
•
Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et
partnerskab.
Sammenhæng
Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal
barnet og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang.
Fritidshjemmet sikrer blandt andet gennem det stærke samarbejde mellem skole, fritidshjem og
klub en sammenhæng.
3
Østerbrogården
Fritidshjemmet Færgen
Friinstitution i perioden 2014-16
I forbindelse med friinstitutionsforsøget vil vi arbejde med følgende omkring overgange:
Overgang fra fritidshjem til fritidsklub
I takt med, at vi erfaringsopsamler fra arbejdet med den anderledes overgang fra børnehave til
fritidshjem, vil vi have mulighed for at starte et tilsvarende arbejde i forhold til overgangen fra
fritidshjem til fritidsklub.
Refleksion og metodik
Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der – på mangfoldige måder - arbejdes
systematisk og reflekteret.
I 2013 har vi arbejdet med FIRE som meningsværktøj til at sætte hverdagsord på pædagogisk
effekt. Vi har arbejdet med løbende forbedringer som aktionslæring i relation pædagogiske virke
som proces og beslutning til fordel for en mål- og plantænkning.
I forhold til at videreudvikle vores refleksive kompetencer arbejder vi med nyudvikling ved løbende
forbedringer.
Innovation ved løbende forbedringer lægger sig, efter vores opfattelse, tæt op af en tillidsdiskurs.
Medarbejderne skal videreudvikle deres pædagogiske praksis uden at bede om lov. Tillid og risiko
er ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Det er efter vores opfattelse
vigtigt at have tillid til medarbejderens handling i stedet for at fokuserer på, at det måske ikke
virker første gang. Dette skal ikke alene anderkendes, men også tilskyndes. Ledelsen skal således
fokusere på viljen bag handlingen frem for resultatet. Ledelsen skal se handlingen i et
fremadrettet perspektiv, da der måske er tale om disruptive innovation. Dette fremadrettede
perspektiv kaldes profleksion.
Profleksion handler om at se handlinger/faglighed i et fremadrettet perspektiv og ikke at dømme
på “synsninger” og refleksive forforståelse. Vi ser på, hvad handlingen kan bibringe fremtiden.
Profleksion står på den måde i kontrast til refleksion, der netop bygger på forforståelse eller oftest
foregår ved at evaluere i forhold til institutionens i forvejen fastlagte procedurer og strukturer.
Som opsamling på det metodiske arbejde vil vi benytte lokal dialogbaseret afrapportering frem for
omfattende struktureret evaluering. For at sikre en løbende opsamling vil vi etablere en
elektronisk logbog – eventuelt i form af et intranet. Vi vil særligt måle på, hvorledes forældre og
børn oplever den kvalitet, der skabes i de forskellige partnerskabsfora, vi kommer til at indgå i
som konsekvens af ny innovativ praksis.
4