ningen findes karte- og spindemaskiner, som kan demonstrere spinding af uld ved vandkraft. Stampen tilhører Skovog Naturstyrelsen. (flodemål 8.55 m, fald 2,8 m)
14 Raadvad
Raadvad blev anlagt i 1643 til våbenfremstilling. I årene
1664-1758 var her krudtværk, indtil Frederiksværk blev
anlagt. Fra 1759
blev her fremstillet
redskaber af jern
frem til 1973, hvor
Raadvad Knivfabrik
flyttede til Brønderslev. I dag fremstilles
Raadvad-køkkentøjet i udlandet. I det velbevarede fabrikssamfund, som tilhører Skov- og Naturstyrelsen, er de
gamle arbejderboliger fra 1700-tallet stadig beboet. Fabriksbygningerne fra perioden 1879-1918 er udlejet til værksteder med traditionelle håndværk samt et kursus-center i
restaureringsfagene. (flodemål 5,73 m, fald 1,4 m).
15 Strandmøllen
På Strandmøllen har der været papirfabrik fra 1599 til
1898, gennem de sidste 200 år under fem generationer af
familien Drewsen. Fra 1899 til 1917 var her maskinfabrik
og skibsværft, og siden 1917 har Strandmøllen Industrigas
A/S ejet
fa-brikken
med produktion
af ilt og
brint. I dag
foregår her
kun administration og
distribution; men
Strandmøllen er stadig som den sidste af Mølleåens møller
en erhvervsvirksomhed. (flodemål 3,85 m, fald 3,8 m).
Læs mere på:
www.stadsarkivet.ltk.dk
www.industriminder.ltk.dk
Vandmøller og fabrikker
Der har været møller ved Mølleåen siden vikingetiden.
Arkæologiklubben Flækken har ved en udgravning i Ravnholm fundet rester af en vandmølle fra tiden omkring 1000.
Det bedste fund, et akselleje af træ (»Danmarks ældste
maskindel«), er udstillet på Brede Værk. De øvrige fund kan
ses i klubbens lokaler på Frieboeshvile, Lyngby Hovedgade
2. Ifølge den historiske tradition var det Knud den Store,
der omkring 1020 indkaldte engelske munke, som skulle
lære danskerne at bygge vandmøller.
Møllerne var kornmøller, der malede mel, og det fortsatte de med
gennem de følgende århundreder
sideløbende med anden produktion. I Lyngby Søndre Mølle blev der
malet mel endnu i 1980’erne.
I 1559 blev der påbegyndt krudtfremstilling på Ørholm Mølle. I
1620’erne blev der valket klæde på
Stampen, og i 1628 begyndte Brede Krudtværk. I 1640’erne kom der
industri i datidens betydning, såkaldte manufakturer, på alle
de ni møller fra Frederiksdal til Strandmøllen. Disse manufakturer blev oprettet på privat initiativ, men havde ofte
kongen som kunde, d.v.s. til hærens og flådens udrustning.
Der var tale om traditionelle produktioner som krudt, tekstil, papir og metalvarer af jern, kobber og messing.
Når så mange møller skulle deles om Mølleåens vand,
opstod der nemt uenighed om fordelingen. Derfor har åen
to gennemløb ved hvert møllested, og et af dem skal altid
være åbent. Ved at lukke for vandets gennemløb kunne en
mølleejer standse arbejdet på de næste møller, fordi de så
ikke fik vand til drivkraft. Efter mange stridigheder dannede
mølleejerne i 1721 »Fuursø Møllestrøms Interessentskab«
og forpligtede sig indbyrdes til at overholde en bestemt
højeste vandstand (flodemål) i de enkelte mølledamme.
Flo-demålene gælder stadig, og i mølledammene kan man
se pæle med vandstandsmærker.
I løbet af 1800-tallet blev møllehjul erstattet af turbiner
og dampmaskiner, efterhånden som flere af møllerne voksede til at blive fabrikker. Turbinerne udnyttede vandkraften
bedre end møllehjulene og blev udviklet sideløbende med
dampmaskinerne; men efterhånden blev dampkraft og
se-nere elektrisk kraft dominerende, og vandkraften blev
opgi-vet. Enkelte turbiner er bevaret, men kun Strandmøllen
laver stadig elektricitet til egen brug med sin vandturbine.
Nogle af fabrikkerne opførte boliger til deres arbejdere. Brede, og Raadvad var bymæssige fabrikssamfund,
medens arbejderboligerne ved Ørholm, Nymølle og Strandmøllen lå mere spredt.
Nye fabrikker
behøvede ikke
længere at ligge
ved åen; men de
gamle blev liggende, indtil de
efterhånden blev
nedlagt: klædefabrikken på Stampen
i 1914, Brede Klædefabrik i 1956, Raadvad Knivfabrik og
Schou-Ravnholm med Nymølle i 1973, madrasfabrikken Lama i Ørholm 1977. I dag er kun Strandmøllen i privat eje og i
brug til erhverv; men på grund af Mølleå-fabrikkernes betydning for dansk industri gennem tiden blev Mølleådalen i 2007
udnævnt til et af Danmarks 25 nationale industriminder.
Åen og vandet
Mølleåen udspringer i Bastrup Sø og løber over en 36 km
lang strækning gennem Farum Sø, Furesøen og Lyngby Sø
til Øresund. Vandet falder undervejs 29 m. Åen løber i et
system af smeltevandsdale fra den seneste istid for 12.000
år siden.
Langs den nederste del af Mølleåen på den 18 km lange
strækning fra Furesøen til Øresund blev der oprettet ni
vandmøller. På denne strækning er det samlede fald 20
meter, som skulle deles af de ni møller.
I nutiden løber der årligt 10 millioner kubikmeter vand
gennem Mølleåen. Det svarer til godt 300 liter i sekundet.
For 100 år siden var vandføringen og dermed åens drivkraft meget større; men efterhånden som der blev anlagt
kloaker, optog disse meget af det spildevand, der tidligere
løb urenset ud i åen. I dag behandler Renseanlæg Lundtofte ligeledes 10 millioner kubikmeter vand om året.
Furesøens vandoverflade måler 10 kvadratkilometer, og
den øverste meter af søens vand kan derfor rumme de 10
millioner kubikmeter vand, som hvert år løber ud gennem
Mølleåen. Et års forbrug af vand kunne stemmes op i
Furesøen, således at man kunne sikre en jævn og stabil
vandgennemstrømning hele året. Derfor kaldtes Furesøen
også »Strømmens Magazin«.
Ruten langs Mølleåen på begge sider blev introduce-ret af Københavns Amt i 1992. Informationstavlerne ved de otte møllesteder fra Lyngby til Strandmøllen vedligeholdes nu af Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner.
Ruten er ca. 12 kilometer lang.
Man kan sejle i kano ad Mølleåen hele vejen fra
Furesøen til Øresund. Kanoer kan lejes i Frederiksdal
og Nybro. Ved Møllestederne må kanoerne bæres
eller køres over land forbi opstemningerne.
Nærumbanen har stationer i Fuglevad, Brede, Ørholm og
Ravnholm. I Jægersborg er der forbindelse med S-tog til
København. I Nærum med buslinierne 150S og 300S.
På Helsingørmotorvejen kører buslinierne 150S til
København og 300S til Lyngby. Ved Strandmøllen
holder buslinie 388 til Klampenborg og Lyngby.
2.oplag. Udgivet af Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv © 2011
Frieboeshvile, Lyngby Hovedgade 2,
2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45884383
[email protected],
www.stadsarkivet.ltk.dk
A. RASMUSSENS BOGTRYKKERI, RINGKØBING
Langs Mølleåen
Fra Lyngby til Øresund
P
S Station
B Busstoppested
P Parkering
P
★ Spisested
Afmærket sti
P
13
1 kilometer
ca. 1:22.000
11
9
8
6
11
S
P
Den Nordre Mølle
fra 1846 er en museums-mølle med
stenkværne og vandhjul, der stadig drives
af Mølleåens vand.
Den Søndre Mølle fra
1903 med turbine og
valsestole er stadig
funktionsdygtig, men maler ikke længere mel. Der har ikke
været industri på Lyngby Mølle siden 1834. De to møller
tilhører Lyngby-Taarbæk Kommune. Nordre Mølle kan vises
i funktion for grupper ved henvendelse til Lyngby-Taarbæk
Stadsarkiv. (flodemål 18,57 m, fald 0,8 m).
P
4
3
2 Sorgenfri Slotspark
Parken er anlagt i slutningen af 1700-tallet som romantisk landskabshave med slyngede stier og afvekslende
bevoksning. Mølleåen er en del af parken med øer og forgreninger. Tidligere var her en symmetrisk barokhave med
faconklippede buske og dekorative vaser, hvoraf en enkelt
er bevaret på en af de kunstige øer i parken. Slottet er opført i 1706 og ombygget i 1757 og 1778. Det tilhører staten
(Kongehuset) og er ikke tilgængeligt.
2
1
6 Ålebæksbroen
Mellem broen og Ørholm kan man kun færdes på vestsiden
af Mølleåen. Øst for broen ligger den lille skov Brede Indelukke med dens syvstjerne-formede stisystem. Skoven tilhørte Brede Værk og brugtes af Bredes beboere som park.
Broen er bygget i 1992.
S
★ S
S
P
12
1 Lyngby Mølle
P
P ★
B
7
5
14
B
P
10
P
★
15
S
var kendt for sine mange arbejderboliger og for sin patriarkalske ledelse med gode sociale forhold. Fabrikken
lukkede i 1956 og blev købt af Nationalmuseet i 1959. Den
rummer i dag konserveringsværksteder, magasiner og den
industrihistoriske udstilling Brede Værk. (flodemål 15,51 m,
fald 1,8 m).
3 Fuglevad Vandmølle
Møllen var i 1700-tallet filial af
Brede Kobberværk, men har
ellers mest været kornmølle.
Den nuværende bygning fra
1874 er bygget som fabrik
drevet af en vandturbine. Bygningen tilhører Lyngby-Taarbæk Kommune og bruges til
kurser og møder. Fuglevad Vindmølle er opført i 1832 som
supplement til vandmøllen. Den indgår nu i Frilandsmuseet.
(flodemål 17,28 m, fald 1,6 m).
4 Rørskoven
Mellem Fuglevad og Brede er Mølleåen ikke blevet rettet
ud, men har bevaret sit naturlige bugtede forløb omgivet af
rørskov. Brede Allé består af bøgetræer, og mellem alleen
og Mølleåen ses gamle egetræer. Midt i alleen ligger den
tidligere Brede Fabriksskoles bygninger fra 1894 og 1922.
5 Brede Værk
Brede Klædefabrik med det
omliggende fabrikssamfund er
et fredet industrianlæg opført
i årene 1832-1951. Tidligere
havde Brede været krudtværk
(1628-68) og kobberværk
(1668-1855). Klædefabrikken
7 Ørholm Værk
Ørholm var krudtværk fra
1559 til 1724, derefter
kobber- og jernvarefabrik
og fra 1793 til 1921 papirfabrik. Den lange røde
fabriksbygning er opført
i 1886 som papirfabrik.
Den rummede i årene fra
1935 til 1977 madrasfabrikken Lama. Ørholm tilhører i dag
Nationalmuseet og anvendes til magasiner.
(flodemål 13,59 m, fald 1,7 m).
8 Nymølle
Nymølle producerede
metalvarer fra anlæggelsen i 1643 til 1794 og
var derefter papirfabrik
sammen med Ørholm
til 1921. Fra 1935 til
1973 var Nymølle en del
af C. Schous Fabriker
(Schou-Ravnholm med udsalgene »Schous Sæbehus«
over hele Danmark) med farveri og strømpefabrik. Nymølle
tilhørte derefter Nationalmuseet, men blev i 2005 solgt til
erhverv. (flodemål 11,74 m, fald 2,8 m).
9 Ravneholm Skov
Skoven nord for Mølleåen kaldes »Det danske Schweiz« på
grund af det bakkede og stejle terræn. Hulvejen gennem
skoven nordfra ned til Nymølle fortsætter som Kulsviervej
til Lyngby. Vejen var i gammel tid en offentlig vej fra
Nord-sjælland til København, hvorimod Kongevejen var
forbeholdt hoffet og statens embedsmænd.
10 Ravnholm
Den store fabriksbygning med tårnet blev opført som papirfabrik i 1906. Den tilhørte fra 1935 til 1973 C. Schous
Fabriker med navnet Schou-Ravnholm og producerede
bl.a. beklædningsgenstande og fajance. I dag tilhører fabrikskomplekset Haldor Topsøe.
11 Broer
Nærumbanen krydser Mølleåen på en høj bro og fortsætter
til Nærum efter at have fulgt Mølleåen på højre side hele
vejen fra Lyngby. Nærumbanen blev anlagt i 1899 som
Lyngby-Vedbæk Jernbane og havde som hovedformål at
transportere gods til og fra fabrikkerne ved Mølleåen.
De to smalle broer hen over Mølleåen på hver side af
Helsingørmotorvejen ligger oven på store vandledninger.
Den vestlige fører drikkevand fra Sjælsø til hhv. LyngbyTaarbæk og Gentofte kommuner. Den østlige fører kloakvand fra Rudersdal Kommune til Lundtofte Renseanlæg.
12 Renseanlæg Lundtofte
Renseanlægget modtager spildevand fra det meste af
Lyngby-Taarbæk Kommune og dele af Rudersdal, Gentofte og Gladsaxe kommuner. Anlægget ligger langs med
sydsiden af Mølleåen og udleder det rensede vand direkte
gennem et rør ud i Øresund ved Strandmøllen.
13 Stampen
Stampen hedder således, fordi der omkring 1620 blev
stampet (d.v.s. valket) nyvævet klæde, for at det kunne blive tæt og fast. Efterhånden udviklede Stampen sig til en
komplet klædefabrik,
som eksisterede frem
til en brand i 1914.
Fra 1928 til 1972 blev
her fremstillet acetylen som en afdeling
af Strandmøllen. Alle
oprindelige bygninger
er nedrevet. Den lille
hvide bygning er Rebstrup Uldspinderi fra Himmerland,
som Nationalmuseet har flyttet og genopstillet. Inde i byg-