ÅRSBERETNING 2014 - Indvandrer Kvindecentret
ÅRSBERETNING 2014 INDHOLD 04 REKORD MED EN SLAGSIDE 06 OM INDVANDRER KVINDECENTRET · Vision og mission · Strategiske fokusområder Indvandrer Kvindecentret Blågårdsgade 4, 1 tv. 2200 Kbh. N T. 3539 6985 www.i-kc.dk [email protected] Merkur: 8401 1132168 cvr. 72566416 Ansvarshavende: Mirka Mozer, Direktør Tak til Lars Magnussen for grafisk design og tilrettelæggelse af årsrapporten. Tryk: Oberthur Technologies Denmark A/S. 08 NETVÆRKET · Frivillige · Computerhjælp, jobrådgivning og mentornetværk · Lektie- og netværkscafeer · I skole om søndagen · Sundhed · Sund for livet · Familieaktiviteter 22 RÅDGIVNING · Hvem er de rådsøgende? · Udvikling af den socialfaglige metode · Juraen i hånden 24 SOMALISKE MØDRE BYGGER BRO · Somaliske Mødre Bygger Bro 26 SEND FLERE KRYDDERIER · Køkkenfaglig opkvalificering 30 ORGANISATION 32 RESULTATOPGØRELSE OG TAK TIL REKORD MED EN SLAGSIDE Endnu en gang har Indvandrer Kvindecentret slået sin egen rekord. For aldrig før har centret haft så travlt som i 2014, hvor vi havde 12.500 besøg af kvinder og børn. Og oven i det skal endda lægges de mere end 1.700 mennesker, som vi har været i kontakt med gennem vores opsøgende og brobyggende indsatser. Indvandrer Kvindecentrets vision er et samfund, hvor etniske minoritetskvinder ligeværdigt medskaber individuelle som samfundsmæssige sociale forandringer. Det er en ambitiøs vision, som ingen kan løfte alene. Men det er en vision, der kan realiseres, hvis vi er mange, der står sammen. Der er ingen tvivl om, at Indvandrer Kvindecentrets kontaktflade er enorm. På den ene side, er jeg virkelig stolt af denne rekord. Stolt af, at vi kan levere tilbud – hvad enten, der er tale om opbygning af sociale relationer og netværk eller andre mere faglige kompetencer, som danskstøtte, computerhjælp eller jobrådgivning - som gør en forskel for de kvinder, der benytter centret. Og så vidner rekorden jo med al tydelighed også om, at viljen og lysten til at tage imod, tage ansvar og deltage aktivt er til stede blandt alle de mennesker, der opsøger Indvandrer Kvindecentret. Derfor er det også med stor glæde, at jeg kan konstatere, der igen i år har været massiv opbakning til vores arbejde fra så mange sider. Opbakning fra gode samarbejdspartnere, donorer, fonde og ikke mindst fra de mere end 150 frivillige, som gennem året har investeret tid, engagement og evner i Indvandrer Kvindecentret. Dem vil jeg særlig gerne takke, fordi de om nogen i tæt samarbejde med kvinder og børn, har ydet en kæmpe indsats for at skabe sociale forandringer, og dermed rykke os et skridt nærmere vores vision. Tusind tak for det! Men samtidig har rekorden også en barsk slagside, der spejler et samfund, hvor den sociale ulighed fortsat er al for stor. Og hvor behovet for organisationer, som Indvandrer Kvindecentret, der rækker ud til kvinder og familier, der har brug for ekstra støtte, desværre ikke bliver mindre. De varmeste hilsner Ayfer Baykal At så mange vælger at bruge Indvandrer Kvindecentret, vidner om, at vi nyder en unik tillid blandt de kvinder, der kommer i centret. Den skal vi værne om, og det skal vi gøre ved altid først at se mennesket bag, og tage udgangspunkt i ressourcer og kompetencer fremfor mangler. 04 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET Formand for Indvandrer Kvindecentret OM INDVANDRER KVINDECENTRET STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER Indvandrer Kvindecentret er en privat, medlemsbaseret forening, der siden 1982 har arbejdet med og for socialt udsatte etniske minoritetskvinder og deres familier. Indvandrer Kvindecentret har dybe rødder i det frivillige sociale arbejde, og er drevet af et professionelt engagement. VISION Et samfund, hvor etniske minoritetskvinder ligeværdigt medskaber individuelle som samfundsmæssige sociale forandringer. MISSION Indvandrer Kvindecentret arbejder for empowerment og inklusion af socialt udsatte etniske minoritetskvinder og deres familier. Vi arbejder målrettet med at nedbryde fordomme og diskrimination og fremme forståelse på tværs af etnicitet, kultur og sprog. Det gør vi ved: • at styrke handlekraften blandt socialt udsatte etniske minoritetskvinder og deres familier med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og kompetencer • at etablere netværk og kulturmøder for etniske minoritetskvinder og deres familier på tværs af etnicitet, sprog og kultur • at tage stilling og involvere os, der hvor vi kan gøre størst forskel og påvirke dagsordner relevante for Indvandrer Kvindecentrets målgruppe. 06 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET Rådgivning og socialfaglig support Kompetence- og kapacitetsopbygning En stor del af Indvandrer Kvindecentrets målgruppe står over for en række sociale udfordringer. Derfor er socialrådgivning en central ydelse i Indvandrer Kvindecentret, og et helt afgørende supplement til den ofte meget specialiserede rådgivning, der tilbydes i offentligt regi. Udover individuel socialrådgivning, stræber vi efter at integrere rådgivning i alle projekter og aktiviteter, så alle centrets indsatser sikres en høj socialfaglig kvalitet. Indvandrer Kvindecentrets metodiske afsæt er hjælp til selvhjælp. Derfor omhandler kompetence- og kapacitetsopbygning dels det daglige møde mellem brugere, ansatte og frivillige i centret, og den læring og støtte fx computerhjælp, danskstøtte og jobrådgivning, som den enkelte kan få. Dels partnerskaber med foreninger, organisationer og andre relevante samarbejdspartnere, der kan styrke både intern og ekstern kapacitetsopbygning. Forebyggelse af social ulighed i sundhed Arbejdsidentitet og beskæftigelse Ulighed i sundhed har massive både personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Og for Indvandrer Kvindecentrets målgruppe forhindrer især strukturelle barrierer såsom sprog, viden om eget helbred samt forståelse af det danske sundhedssystem adgang til lige og kvalitetsfuld forebyggelse og behandling. Indvandrer Kvindecentret nyder en unik tillid blandt målgruppen. Den tillid bør benyttes i forhold til at sikre større lighed i adgang til viden om sundhed og sundhedstilbud. 50 % af etniske minoritetskvinder med ikke-vestlig baggrund står uden for det danske arbejdsmarked. Indvandrer Kvindecentrets socialøkonomiske virksomhed Send Flere Krydderier fungerer, som metodisk platform til at styrke erhvervsfrekvensen og arbejdsidentiteten hos centrets målgruppe. Indvandrer Kvindecentret vil skabe arbejdspladser, udvikle samarbejder med aktører, der også vil den socialøkonomiske vej samt advokere for et både rimeligt og rummeligt arbejdsmarked. NETVÆRKET I Indvandrer Kvindecentrets Netværk bliver der bygget sociale relationer og kompetencer. Netværket er nemlig rammen for de daglige møder mellem brugere, frivillige og ansatte. Her bliver der delt frokoster og fortællinger. Og her sikres sammenhængskraften i centret. Netværket har åbent alle hverdage og søndage, og i alt har centret åbent 52 timer om ugen. I 2104 havde vi besøg af 9.468 voksne og 2.799 børn. 45 nationaliteter er repræsenteret i besøgsstatistikken. Det bedste ved at komme i Indvandrer Kvindecentret er hjælpen. Hjælp til at forstå mine regninger, og hvis jeg vil skrive breve, så kan jeg også få hjælp til at forklare mig. Jeg får hjælp i socialrådgivningen, og man kan også få hjælp af en advokat om torsdagen. Jeg har også brugt systuen mange gange. Og hvis jeg ikke laver noget, så kommer jeg bare for at snakke, drikke kaffe eller spise mad. Og bagefter uden stress, så går jeg hjem. FRIVILLIGE Langt størstedelen af de aktiviteter, der finder sted i Netværket, kan udelukkende lade sig gøre, fordi Indvandrer Kvindecentret har et stort og dedikeret frivilligkorps. Vores frivillige hjælper børn med lektier, kvinder med computere og jobrådgivning. Det er også frivillige, der er mentorer – både mandlige og kvindelige- frivillige, der giver juridisk og sundhedsfaglig rådgivning, hjælper med fondsansøgninger, og som er med til at sikre, at der altid er ekstra hænder, når centret afholder arrangementer og ferieaktiviteter. Jeg er nysgerrig, og jeg får masser ting med hjem. Når vi sidder og snakker, så hører jeg en masse ting, om Folketinget, regler og sådan. For eksempel hvis jeg har set i Nyhederne, at der er kommet nye regler, så forklarer vi det til hinanden. Så kommer vi her og snakker om de ting. Måske har jeg misforstået det. Måske forstår de andre bedre danske end mig, og så forklarer de mig det. De frivillige er uundværlige for Indvandrer Kvindecentret, og for at sikre, at de frivillige fastholder deres engagement og samtidig er fagligt klædt på til opgaven, afholder centret løbende sociale og faglige aktiviteter. Således afholdt vi i 2014 bl.a. oplæg om mentorrelationer, arbejde med udsatte unge, positiv psykologi, empowerment og identitetsdannelse. Jeg synes, at kvindecentret er det bedste sted at møde mennesker, kvinder. Vi snakker, og så går vi hjem. 08 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET Fademo, 42 år FOTO: INGE GOTTFREDSEN COMPUTERHJÆLP OG JOBRÅDGIVNING MENTORNETVÆRK Indvandrer Kvindecentret tilbyder både individuel støtte til computerbrug samt computerkurser. Kurserne strækker sig over seks undervisningsgange, og hver undervisning varer to timer. I Indvandrer Kvindecentrets mentornetværk matches etniske minoritetskvinder med etniske danske kvinder. Mentornetværket skaber relationer og venskaber på tværs, og er med til at bygge bro og forståelse mellem kulturer. I 2014 var der ni mentorpar tilknyttet Indvandrer Kvindecentret, og mentees’ne kom fra Somalia, Libanon, Zanzibar, Palæstina, Marokko, Kenya, Iran, Filippinerne og Irak. Formålet er først og fremmest at give kursisterne det fornødne computerkendskab, så de bliver trygge ved at navigere i den digitaliserede verden. Kurset tager altid udgangspunkt i kursisternes kompetencer, og det er emner, som e-boks.dk, jobnet.dk, ForældreIntra, netbank og nem-id, der er pensum. I 2014 afsluttede 15 kvinder selve computerkursus, mens der i alt blev afholdt 147 individuelle ad hoc computerhjælp-sessioner. Erhvervsfrekvensen blandt centrets målgruppe er på 50 %, og det er vanskeligt at få et arbejde, når man ikke har uddannelse eller stor erhvervserfaring og måske taler et begrænset dansk. Men trods udfordringerne, oplever vi, at lysten og viljen til at få et job er stor, og derfor tilbyder vi også en gang om ugen jobrådgivning. Her kan kvinder få individuel vejledning i jobsøgning, udarbejdelse af CV samt generel undervisning i brug af computer. I 2014 gennemførte Indvandrer Kvindecentret 226 individuelle jobrådgivninger. 10 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET Foruden netværket for de voksne, har Indvandrer Kvindecentret også et mentornetværk for børn og unge. Det blev til, fordi der blandt centrets brugere var stor efterspørgsel efter støtte og sparring især i forhold til deres teenagebørn. I 2014 var der 11 aktive mentorpar for børn og unge i alderen 13-17 år. Det er forskelligt, hvad mentorparrene laver, når de er sammen. Nogle har især et fagligt fokus og koncentrerer sig om lektier, skole og uddannelse, mens andre prioriterer sociale aktiviteter som sport, biograf- og caféture samt at få udvidet deres netværk generelt. I 2014 fik Indvandrer Kvindecentret midler fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold til gennem de næste to år at styrke mentorindsatsen, så endnu flere unge piger og drenge kan få en mentor. FOTO: INGE GOTTFREDSEN LEKTIE- OG NETVÆRKSCAFEER I SKOLE OM SØNDAGEN Som altid er Indvandrer Kvindecentrets lektie- og netværkscafeer særlig attraktive og tiltrækker rigtig mange mennesker. I 2014 afholdte vi 106 lektie- og netværkscafeer, som i alt havde besøg af 1.462 børn og 2.042 voksne. Ud over de to lektie- og netværkscafeer i hverdagene, har vi etableret en særlig indsats om søndagen, som er målrettet drenge mellem 13-20 år. Lektie- og netværkscafeerne afholdes to gange ugentligt, og der tilbydes både individuel undervisning og gruppeundervisning. Fælles for lektiehjælpen er, at den tager udgangspunkt i den enkeltes niveau og kompetencer. Jeg elsker at være på Kvindecentret, fordi man lærer noget, så man bliver bedre i skolen. Og så lærer man nogle nye at kende; både nye veninder og dem som hjælper os med lektier. Og de er alle sammen rigtig søde! Maia på 10 år Udover lektiehjælpen, tilbyder indvandrer Kvindecentret intensiv danskstøtte for voksne i dagtimerne. Her får man mulighed for en-til-en undervisning i en time, hvilket giver mulighed for virkelig at komme i dybden med sproget. Der er endvidere mulighed for at planlægge deciderede støtteforløb med dansklæreren. I 2014 blev der afholdt 136 en-til-en støttetimer. 12 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET Søndagsskolen er udviklet på baggrund af stor efterspørgsel dels fra drengenes mødre om ekstra hjælp til at støtte deres store drenge skolefagligt dels på baggrund af ønsker fra drengene selv. Drengene ønskede nemlig både et fagligt rum med plads til lektielæsning, og et frirum, hvor der kunne sparres på alt fra uddannelse til fodbold. Det betyder, at de frivillige i søndagsskolen fungerer som lektiementorer. Det vil sige, at relationen mellem dreng og frivillig rækker ud over ’kun’ det faglige, og der er her rum til at tale om andre emner, så som drengenes fremtid, drømme og ønsker. Min søn lærer rigtig meget af at komme her. Han er blevet meget bedre, især til dansk, som jeg har svært ved at hjælpe med selv. Men han lærer også andet end skolefag, og han er for eksempel blevet meget mere social af at komme her, fordi han møder så mange mennesker. Han lærer også noget om respekt. Før havde han svært ved at koncentrere sig, men nu kan han godt sidde stille til lektiehjælp - også derhjemme. Sana, mor til dreng i lektiecafeen FOTO: INGE GOTTFREDSEN SUNDHED SUND FOR LIVET Det er et faktum, at bor man på Nørrebro, har man den laveste middelalderlevetid i Københavns Kommune. Hvor levemiddelalderen i fx indre by er på 80,2 år, så er den blot 73,3 år på Nørrebro. Årsagerne skal bl.a. findes i lavt uddannelsesniveau, for lidt motion og for usund kost. Parametre, der i vid udstrækning er kendetegnende for Indvandrer Kvindecentrets målgruppe. Indvandrer Kvindecentret har med støtte fra Rockwool Fonden fået mulighed for at starte et metodeudviklingsprojekt i 2014. Projektet hedder Sund for livet og formålet er at forebygge og reducere livstilssygdomme og øge viden om sundhed blandt centrets målgruppe. Sund for livet er et ambitiøst projekt, der over 40 uger sætter fokus på både kost og motion. Udover at tilbyde motion to gange om ugen, indgår der også en ugentlig kostvejledning, hvor der både bliver kreeret og serveret sunde retter. Mens de voksne laver mad, er der aktiviteter for børnene både motion, leg og lektiehjælp, for det er erfaringen, at skal interventioner som denne lykkes, er det vigtigt at inkludere hele familien. Derfor sætter Indvandrer Kvindecentret også det sunde liv på dagsorden gennem en række forskellige aktiviteter. To gange om ugen tilbyder vi fælles frokoster, hvor vi sætter fokus på sunde madvaner og arbejder efter de 10 kostråd. Ved hver frokost nyder mellem 40-50 kvinder et godt måltid sammen. I centrets torsdagscafeer er temaerne ofte også sundhedsrelaterede, og i 2014 blev der bl.a. holdt oplæg om psykiske diagnoser, overgangalderen, sund kost og motion, de 10 kostråd og diabetes. Endelig er der også mulighed for at dyrke både yoga og gymnastik på centret. I 2014 tog 308 kvinder i mod disse tilbud. SUNDHEDSTJEK På baggrund af en bevilling fra Københavns Kommune, fik vi i 2014 mulighed for at udvide åbningstiden for sundhedstjek, og har siden september haft mulighed for at tilbyde sundhedstjek to gange to timer om ugen. Sundhedstjekket drives af Indvandrer Kvindecentrets sygeplejerske samt en gruppe af professionelle sundhedsfrivillige som læger og sygeplejersker. Et sundhedstjek varer ca. en halv time, og på baggrund af afklarende samtaler og målinger, bliver der udarbejdet en individuel plan for, hvad hver enkelt kvindekan gøre for at forbedre sin sundhed. I 2014 gennemførte vi 103 sundhedstjek. 14 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET Jeg har lært mange nye ting ved at være med i Sund for livet. Både en masse om, hvordan man ændrer kostvaner, og nye motionsformer fx yoga. Det er dejligt at komme her på centret og møde de andre kvinder. Og det er altid sjovere at ændre på tingene, når man gør det sammen. Deqa, 47 år. FOTO: INGE GOTTFREDSEN FAMILIEAKTIVITETER Ture i biffen, børnefødselsdage, fritidsaktiviteter og andre fælles aktiviteter med familien er ofte et nødvendigt fravalg for mange af de kvinder, der kommer i Indvandrer Kvindecentret. Pengene rækker simpelthen ikke til at dække mere end de allermest basale udgifter. Det betyder, at børnene kan opleve en række sociale og materielle afsavn. Og selv om en medfølgende sociale marginalisering er svær at gøre op i kroner og ører, så er det en kvalitet i livet ikke at føle, at man skiller sig for meget ud, og at man kan være med til de samme ting som andre børn. Indvandrer Kvindecentrets systue er et vigtigt samlingssted i Netværket. Her kommer kvinder for at sy og for at møde veninder. I 2014 var der 1.406 besøg i systuen. Jeg er kommet i systuen i to år, og jeg kommer her næsten hver dag. For børnene har travlt, og jeg har ikke lyst til at sidde alene derhjemme. Jeg syr tøj til mig selv, min datter og mine veninder. Susanne hjælper mig, og nu er jeg blevet så god, at jeg også kan hjælpe andre. Det er sjovt. Sarah, 39 år FOTO: INGE GOTTFREDSEN Børn og unge med indvandrerbaggrund er betydeligt mere udsatte end deres majoritets-danske jævnaldrende. Det skyldes især, at de vokser op under ringere materielle og boligmæssige rammer. Børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund er fire gange så hyppigt som danske jævnaldrende indkomstfattige og lever i familier med lav velstand. SFI, Børn og unge i Danmark, Velfærd og trivsel, 2014 Derfor afholder Indvandrer Kvindecentret hvert år en lang række familieaktiviteter. Vi fejrer Eid og jul, og arrangerer ture for både kvinder og børn i skolernes ferier. Med støtte fra Erik Thunes Legat har Indvandrer Kvindecentret i 2014 kunne tilbyde ture til BonBon-Land, Bakken, Esrum Kloster, Frilandsmuseet, Lego World samt biografen og teatret. Ligesom vi på centret har haft mulighed for at gå på skattejagt, holde sommerfest, kage-bage-værksted, filmklub og Halloween, Eid- og Julearrangementer. I alt deltog 436 kvinder og 870 børn i Indvandrer Kvindecentrets familieaktiviteter. 17 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET Jeg ville ikke tage af sted alene. Det er jeg ikke tryg ved. Vi har været mange mennesker afsted sammen, og det har været hyggeligt med samværet. Jeg er glad for, at Indvandrer Kvindecentret gør, at vi kan komme ud og opleve noget, som vi ellers ikke ville have mulighed for. Sadiya, mor til fem En gang om året forlader Indvandrer Kvindecentret stenbroen og drager til Lammefjorden. Det gør vi, fordi vi er så heldige at være venner med Søren Wiuff, der gerne vil dele sin passion for afgrøder og mad med os. Det er altid en fantastisk oplevelse at komme på besøg hos Søren. 18 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET Der var masser af gøgl, grin og middelalder, da Indvandrer Kvindecentret en fin dag i juni indtog Esrum Kloster. RÅDGIVNING Socialrådgivningen er en af centrets helt centrale kerneydelser, og formålet med rådgivningen er at yde hjælp til selvhjælp. Det betyder, at når en kvinde opsøger rådgivningen, så er det ikke socialrådgiveren, der løser problemet. Det gør de sammen. Centret tilbyder halvanden times rådgivningssessioner. Rådgivningen spænder fra dagligdags rådgivning vedr. forståelse af breve, offentlige skrivelser, økonomisk rådgivning med budgetlægning og styring af hustandsøkonomi til tungere og mere krævende socialfaglig rådgivning som fx udsættelse af boliger, fysisk og psykisk vold samt skilsmisser. En socialfaglig bredde, der ligeledes kræver en enorm faglig bredde hos rådgiverne. Foruden den daglige mulighed for socialrådgivning tilbyder centret også juridisk rådgivning. Således har centret tilknyttet et korps af frivillige jurister, der tilbyder rådgivning en gang om ugen. Den juridiske rådgivning er åben for både mænd og kvinder. Både den socialfaglige og den juridisk rådgivning er meget efterspurgt, og i 2014 blev der afholdt 1.954 rådgivningssamtaler i Indvandrer Kvindecentret. Rådgivningerne var fordelt på 347 sager, og 120 personer er registret, som førstegangs rådsøgende. 20 ÅRSRAPPORT INDVANDRER KVINDECENTRET ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET FOTO: INGE GOTTFREDSEN HVEM ER DE RÅDSØGENDE? Langt størstedelen af de rådsøgende bor I Københavns Kommune, men rådgiverne har også ydet rådgivning til borgere fra fx Slagelse, Ringsted og Fredensborg. 95 % er kvinder og 5 % er mænd. Af de rådsøgende er knap en tredjedel gift, mens 38 % er skilt eller separeret og 21 % lever alene. Knap en tredjedel af de rådsøgende har dansk statsborgerskab, mens 48 % af de rådsøgende har tidsubegrænset og 13 % har begrænset opholdstilladelse. I forhold til forsørgelsesgrundlag så er 46 % af de rådsøgende på kontanthjælp, 15 % er i arbejde og 2 % bliver forsørget af deres ægtefælle. Den resterende gruppe af rådsøgende lever af andre ydelser som fx dagpenge, førtidspension og SU. UDVIKLING AF DEN SOCIALFAGLIGE METODE I 2014 har der i rådgivningen været fokus på i højere grad at integrere rådgivningen i centrets øvrige indsatser. Helt specifikt er dette blevet gjort i forhold til vores beskæftigelses- og sundhedsindsatser, hvor socialrådgivning fungerer, som en del af indsatsernes metodiske grundlag. Det øgede socialfaglige fokus skal sikre, at der bliver taget hånd om de øvrige sociale udfordringer, som kvinderne kan have, og som kan underminere fokus på indsatsernes egentlige formål. I disse tilfælde at sikre sundere liv og tilknytning til arbejdsmarkedet. MED JURAEN VED HÅNDEN Mishal Qayyum er 25 år, og frivillig i Indvandrer Kvindecentrets juridiske rådgivning. Det har hun efterhånden været i godt halvandet år, hvor hun fast har taget tjansen med at tilbyde både kvinder og mænd juridisk assistance tre timer hver anden torsdag. Mishal har altid vist, at hun ville være jurist. Som lille elskede jeg at se amerikanske TV-serier, der foregik i en retssal. Jeg var god til både at diskutere og argumentere. Så det kom heller ikke som nogen overraskelse for mine forældre, at juraen skulle være min vej, griner Mishal. På studiet har Mishal især været optaget af socialret, hvilket i høj grad kommer hende til gode i Indvandrer Kvindecentret, hvor der er mange sager om familiesammenføring, visum, opholdstilladelse, dansk indfødsret og lejeret. Tunge sager, der ikke bare klares ved et enkelt besøg. Jeg havde en gang en rigtig svær sag om familiesammenføring. Det var et par, som havde kendt hinanden siden de var helt unge – de var barndomskærester -, og nu havde de fået en lille søn. Men det var kun manden, der havde opholdstilladelse i Danmark. Så familien var splittet. Han boede her, og hun boede sammen med sønnen i oprindelseslandet, hvor familien behandlede hende rigtig dårligt. Det var en meget tung sag, men vi gav ikke op. Vi gjorde os umage og søgte dispensation. 22 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET Og vi fik den. Det var en helt fantastisk følelse. Jeg var faktisk med til at gøre en meget stor forskel for en lille familie, nikker Mishal eftertænksomt. Det er meget forskellige mennesker, og derfor også meget forskellige problemstillinger, som folk henvender sig med i Indvandrer Kvindecentrets rådgivning. For det meste er det tunge og langvarige sager, og de fleste rådsøgende kommer derfor også i deciderede forløb, indtil deres sager er blevet helt lukkede. En af de helt store udfordringer er sproget. Det er vigtigt, at jeg som rådgiver bruger tiden til virkelig at lytte til folk. Jeg må ikke misforstå kerneproblemet, for så kan jeg jo komme til at overse noget og rådgive forkert. Min rådgivning er så afgørende for folk og er ikke bare noget, man kan tage let på. Derfor prøver jeg også altid at skabe et anerkendende rum og være beroligende. Ofte er folk meget nervøse, fordi de ikke er flydende på dansk. Men ingen problemer er for store eller for små, og min vigtigste opgave er at rumme alles problemer, og gå til dem med samme faglighed og saglighed, understreger Mishal. FOTO: INGE GOTTFREDSEN BROBYGNING I SOMALISKE MILJØER 1.700. Så mange mennesker har Indvandrer Kvindecentrets somaliske brobyggere gennem 2014 holdt dialogmøder med og arrangeret kurser for. Arrangementerne blev afholdt i de somaliske miljøer i de københavnske bydele, og omhandlede blandt andet: Introduktion til og samarbejde med psykologisk pædagogisk rådgivning, gode råd omkring kommunikation med teenager børn, kriminalitetsforebyggelse og forældrerolle, Kontanthjælpsreformen, forældrecoaching, radikalisering, børn med psykiske lidelser, konflikthåndtering, og sparring om opdragelses og uddannelse. Udover dialogmøder og kurser, er en helt central opgave for brobyggerne at række ud til kvinder, der lever isoleret i de somaliske miljøer, og som har brug for en ekstra håndsrækning i forhold til at få brudt isolationen og finde vejen ud i samfundet. I 2014 har brobyggerne afholdt hele 930 hjemmebesøg og har desuden fungeret som bisiddere ved møder hos politi, Udlændingestyrelsen, ved kommunale sagsbehandlere, hos Borgerservice, ved lægebesøg, hos Retshjælpen, Børne- og familiecentret København, skole/ hjem samtaler, på kris centrer for kvinder og hos Døgnvagten. Indvandrer Kvindecentrets brobyggere har ikke kun opnået en væsentlig viden om somaliske miljøer, men også etableret et stort og vigtigt netværk i miljøerne. Og det er netop gennem dette netværk, at Indvandrer Kvindecentret fremadrettet vil søge at indgå partnerskaber med foreninger, der ønsker at sætte forebyggelse og reduktion af social udsathed på dagsordenen. 24 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET Der er foreningerne selv, der definerer aktiviteterne, mens det er Indvandrer Kvindecentret, står for at sikre den faglige og organisatoriske kvalitet. Den partnerskabsbaserede metode sikrer ejerskab, empowerment og er med til at kapacitetsopbygge foreningerne, så foreningerne fremover selv bliver i stand til at drive andre projekter. SOMALISKE MØDRE BYGGER BRO Siden 2011 har Indvandrer Kvindecentret arbejdet målrettet i de somaliske miljøer i København. Det har vi gjort gennem vores opsøgende indsats Somaliske Mødre Bygger Bro, som er et bruger-til-bruger drevet projekt, hvor somaliske kvinder opsøger og hjælper andre somaliske kvinder i deres lokalområder. I 2014 bestod brobyggerkorpset af 15 ressourcestærke somaliske kvinder, der gennem relevante undervisningsforløb har opnået bred viden om Serviceloven, om Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, psykologi og psykiatri, unge og identitet, børn med psykiske handicap, samtaleteknik og konflikthåndtering. I efteråret 2014 indgik Indvandrer Kvindecentret partnerskab med idrætsforeningen Olympic Amager. Det gjorde vi for at sætte forebyggelse og reduktion af social udsathed på dagsordenen. Partnerskabet resulterede både i et stort forældrearrangement om børneopdragelse i en dansk kontekst og en fodboldturnering for unge somaliske mellem 16-26 år. 18 hold stillede op med hver syv spillere på holdet, og udover oplæg om selvværd og håndtering af konflikter, så blev vinderen af turneringen kåret - ikke ved at være dem, der scorede flest mål - men ved at være det mest fair-spillende hold. SEND FLERE KRYDDERIER Send Flere Krydderier er Indvandrer Kvindecentrets socialøkonomiske catering og spiseri. Udover at servere krydret og lækker mad, så er målet med Send Flere Krydderier at knytte etniske minoritetskvinder tættere på arbejdsmarkedet. Og det er der brug for. For faktum er, at erhvervsfrekvensen blandt målgruppen kun er 50 %, og når vi samtidig ved, at det at have et arbejde højner den enkeltes selvværd og styrker opfattelse af egne evner og syn på muligheder, er det afgørende at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og ressourcer. At Send Flere Krydderier er socialøkonomisk betyder, at vi geninvesterer overskuddet, så endnu flere etniske minoritetskvinder, der er langt fra arbejdsmarkedet, kan komme i køkken faglig opkvalificering og herigennem øge deres mulighed for at få et job enten i Send Flere Krydderier eller i andre virksomheder. Opkvalificeringen foregår dels i selve produktionskøkkenet og i spiseriet, men kvinderne bliver også tilbudt at deltage i motionsaktiviteter, få sundhedstjek, arbejdsmarkedsrettet danskundervisning samt computerundervisning. Som metodisk grundlag er der desuden fast koblet en socialrådgiver til indsatsen, hvilket et helt afgørende, fordi en stor del af de kvinder, der starter i opkvalificeringen ofte har flere sociale udfordringer end manglende job. Vores mad gør så meget andet end at mætte maver. Her har hver ret sin fortælling, der er båret i gennem af stolte madtraditioner. Og netop i stoltheden ligger et helt særligt drive, der skaber et unikt ejerskab og ansvar for, at vores kunder er tilfredse. For det er kun tilfredse kunder, der kan sikre at vores virksomhed vokser, så vi kan få flere kolleger. Brigitte Majlund, Køkkenleder Rachida Moufid startede, som praktikant i Send Flere Krydderiers opkvalificeringsforløb. Nu er Rachida ansat på ordinære vilkår i 37 timer. Det bedste er, at man bestemmer selv, og at vi har så stor respekt for hinandens mad. For eksempel, så er der ingen, der blander sig i, hvordan jeg laver min marokkanske tagine. For det ved jeg bedst. Men vi lærer af hinanden, og jeg har lært mange nye retter at kende. Det er skønt at gå på arbejde; få kolleger og lære en masse nyt. Og det føles også rigtig godt, at jeg kan lære nogle andre noget. KØKKENFAGLIG OPKVALIFICERING Gennem særlige og individuelt tilrettelagte forløb tilbydes etniske minoritetskvinder køkkenfaglig opkvalificering. I alt har Send Flere Krydderier haft 26 praktikanter i forløb. Kvinderne repræsenterede 12 forskellige nationaliteter, og gennemsnitsalderen var 48 år, hvor den yngste var 34 og den ældste var 64 år. 26 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET I dag er der otte ansatte i Send Flere Krydderier, og 20 kvinder er tilknyttet den køkkenfaglige opkvalificering. Send Flere Krydderier samarbejder med Beskæftigelses – og Integrationsforvaltningen i forhold til virksomhedens opkvalificering, med VELUX FONDEN støtter etablering og udvikling af virksomheden. FOTO: INGE GOTTFREDSEN Sammen med Meyers Madhus har Send Flere Krydderier i løbet af 2014 både holdt gårdsfest og arrangeret Mega-folkekøkken. Og selv om vi ofte leverer mad til rigtig mange mennesker, så tog folkekøkkenet i Nørrebro Hallen dog rekorden. For her serverede vi nemlig mad for 900 glade mennesker. En af de helt store begivenheder for Send Flere Krydderier i 2014, var da vi den 15. maj slog dørene op til vores hyggelige spiseri i Blågårdsgade. Det blev en fantastisk dag, hvor flere hundrede venner af huset kom forbi for at fejre åbningen. 28 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET FOTO: MARTIN KAUFMANN INDVANDRER KVINDECENTRETS ORGANISATION Indvandrer Kvindecentret har 16,5 årsværk fordelt på 28 ansatte i sekretariatet. Hertil kommer mere end 150 frivillige. Indvandrer Kvindecentrets øverste myndighed er bestyrelsen, der er valgt af Indvandrer Kvindecentrets medlemmer på den årlige generalforsamling. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for centret, mens direktøren varetager den daglige drift og ledelse. STØTTEMEDLEM BESTYRELSE Man melder sig ind i Indvandrer Kvindecentret ved at sende en mail til [email protected] med mærket ’Støttemedlem’. Husk at oplyse navn, adresse og telefon. • Ayfer Baykal Formand [Leder af Café Klare] • Mogens Hemmingsen, Næstformand [Centerleder Liselund Møde- og Kursuscenter] • Susanne Uggerly [koordinerende sundhedsplejerske Københavns Kommune] • Andreas Hjort Frederiksen [leder af Social+] • Katrina Feilberg [kommunikationsrådgiver Rostra Kommunikation] • Brian Boye [jurist] • Elvina Patrick [Pensionist] • Ingrid Pedersen [journalist] • Ashraf Tejani [pensionist] 30 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET For 200 kr. om året kan man blive medlem af Indvandrer Kvindecentret. Som støttemedlem kan man stemme til Indvandrer Kvindecentrets general- forsamlinger og stille op til bestyrelsen. Desuden modtager man fire gange årligt Indvandrer Kvindecentrets nyhedsbreve om alle vores aktiviteter og indsatser. Man kan også vælge at give et engangsbidrag og indsætte et beløb på Indvandrer Kvindecentrets konto i Merkur bank. reg. nr. 8401 konto nr. 1132168 Jeg er rigtig glad for den støtte jeg får her i kvindecentret. Jeg har gået i sprogskole hvor jeg lærte meget, men der var mange i klassen. Det er bedre når undervisningen er en-til-en. Jeg måtte lære alting fra bunden i en sen alder, det er svært. Jeg gik ikke i skole, fordi jeg er den førstefødte pige. Sådan var traditionen i mit hjemland. Jeg hjalp min mor med at dyrke og tilberede alle de frugter og grøntsager vi havde i haven; mango, bananer, ananas, søde kartofler, yuca, lady fingers, majs, avocado og ingefær. Jeg kommer i Indvandrer Kvindecentret, fordi jeg ikke kan lide at være alene hele dagen og bare sidde og se fjernsyn. I kvindecentret møder jeg nye mennesker, vi snakker og griner sammen. Det gør mig glad. Tamon, 43 år RESULTATOPGØRELSE FOR 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2014 INDVANDRER KVINDECENTRET TAKKER ALLE VORES SAMARBEJDSPARTNERE OG ALLE DER ØKONOMISK BAKKEDE OP OG GJORDE VORES AKTIVITETER OG INDSATSER I 2014 MULIGE. 2014 Tilskud fra offentlige Tilskud specifikke projekter, gaver samt fonde Andre driftsindtægter Salg af varer og tjenesteydelser 3.252.384 3.594.283 40.898 792.716 2.696.540 3.134.736 65.426 342.193 Indtægter 7.680.281 6.238.895 Personaleomkostninger Andre eksterne omkostninger -2.151.811 -5.310.347 -1.716.779 -4.425.939 2013 Resultat før finansielle poster 218.123 96.177 Finansielle indtægter Finansielle omkostninger 1.188 -3.017 1.529 0 Resultat før skat 216.294 97.706 Skat af årets resultat 0 0 Årets resultat 216.294 97.706 Resultatdisponering 216.294 97.706 Overføres til årets resultat 216.294 97.706 32 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET TAK TIL AASE OG EJNAR DANIELSENS FOND – ADHD FORENINGEN - ASAP DESIGN – ASTA OG JUL. P. JUSTESENS FOND – BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN, KØBENHAVNS KOMMUNE - BISPEBJERG LOKALUDVALG – BIRTHE JUSTESENS FOND - BLÅGÅRDSGADE SKOLE - BØRNEFAMILIECENTERET KØBENHAVN - BØRNS VOKSENVENNER - DAGHØJSKOLEN FOR INDVANDRER KVINDER - DANSK FLYGTNINGEHJÆLP – DANSKE HANDICAPORGANISATIONER - DEN AMERIKANSKE AMBASSADE - DEN BOLIGSOCIALE HELHEDSPLAN HUSUM - DEN KRIMINALPRÆVENTIVE AFDELING – DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - DET SOCIALE VÆKSTPROGRAM - DIREKTØR K. STEINMANNS FOND – DIREKTØR WERNER RICHTER OG HUSTRUS LEGAT – DIIS- EDRINGTON FONDEN – ELLEN HØRUP’S FOND - ERIK THUNES LEGAT 1954 – ERNST OG VIBEKE HUSMANS FOND & FRANTZ HOFFMANNS MINDELEGAT – ESRUM KLOSTER – FABRIKANT ADOLH MØLLER OG HUSTRU ANTOINETTE MØLLERS FOND - FREDERIK OG EMMA KRAGHS MINDELEGAT – FAKTI – FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO - FORSKNINGSFONDEN AF 1971 - FØDEVAREBANKEN -GIRO 413 GLADSAXE HOVEDBIBLIOTEK – GEORG OG JOHANNE HARDERS LEGAT - GRETE OG SIGURD PEDERSENS FOND – HANDICAPCENTERET - HOLBERG SKOLE - HOLMBLADSGADEKVARTERETS HELHEDSPLAN - HOTHERS PLADS OG BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN – HOTSPOT NØRREBRO - HUSUM BIBLIOTEK & MEDBORGERCENTER – I TRÅD MED VERDEN – ISS - KGS. ENGHAVE LOKALUDVALG– KNUD OG DAGNY ANDRESENS FOND - KOFOED SKOLE – KOOPERATIONEN - KRINGLEBAKKEN- KØBENHAVNS ERHVERVSCENTER – KØBENHAVNS KOMMUNES INTEGRATIONSVEJLEDERE KØBENAVNS MADHUS- LAURITZEN FONDEN – LEGO WORLD - LIPPMANN FONDEN- LUNDEHUS SKOLE - MARGRETHEGAARDENS LEGAT - METRO-SCHRØDERFONDEN – MEYERS MADHUS - MINISTERIET FOR BØRN, LIGESTILLING, INTEGRATION OG SOCIALE FORHOLD - NOOR - NØRREBROS LOKALEBESKÆFTIGELSESRÅD - NØRREBRO LOKALUDVALG – OLYMPIC AMAGER – OMRÅDE FORNYELSE INDRE NØRREBRO – OTTO OG GERDA BINGS MINDELEGAT - PLACE DE BLEU - PROJEKTBASEN OG KVINDECAFEEN MOSAIK – PÆDAGOGISK, PSYKOLOGISK RÅDGIVNING, KØBENHAVN - ROCKWOOL FONDEN SALAM FILM & DIALOG – SOCIALFORVALTNINGEN, KØBENHAVNS KOMMUNE – SOCIALSTYRELSEN - SOLAR FONDEN AF 1978 – SOLI BUS – SOMALISK KVINDEFORENING I GLADSAXE - SUNDHOLMSKVARTERETS HELHEDSPLAN - SYDHAVN BIBLIOTEK - SØREN WIUFF - TRYGFONDEN – VEMMETOFTE KLOSTER - VILLUM FONDEN - VINK- VELUX FONDEN - ZONTA 34 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET INDVANDRER KVINDECENTRET · BLÅGÅRDSGADE 4 1. TV. · 2200 KØBENHAVN N. · T. 3539 6985 · WWW.I-KC.DK · [email protected] ÅRSBERETNING 2014 INDVANDRER KVINDECENTRET · BLÅGÅRDSGADE 4 1. TV. · 2200 KØBENHAVN N. · T. 3539 6985 · WWW.I-KC.DK · [email protected] Indvandrer Kvindecentret Blågårdsgade 4, 1 tv. 2200 Kbh. N T. 3539 6985 www.i-kc.dk [email protected] Merkur: 8401 1132168 cvr. 72566416 Ansvarshavende: Mirka Mozer, Direktør Tak til Lars Magnussen for grafisk design og tilrettelæggelse af årsrapporten. Tryk: Oberthur Technologies Denmark A/S.
© Copyright 2024